Hæfte 1 i PDF-format - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

10 Aftaler om MVJ-ordninger med supplerende bestemmelser for vådområder skal indgås med Strukturdirektoratet, som også står for udbetaling af tilskud. Amterne fungerer som formidler mellem lodsejerne og Strukturdirektoratet, før aftalerne bliver indgået. Amterne administrerer de almindelige MVJ-ordninger, som ikke kan benyttes i projektområderne. Undertiden kan man forstærke miljøindsatsen ved at fremme brugen af de almindelige ordninger på naboarealer til et projektområde. Eksisterende MVJ-aftaler i et projektområde skal ændres til aftaler med supplerende bestemmelser og ny tilsagnsperiode. Det gælder også i tilfælde, hvor aftalerne er relevante for projektet i den nuværende form. MVJ-bekendtgørelsen gør det muligt at foretage de nødvendige konverteringer. Som led i gennemførelsen af projektet kan arealer helt udgå af MVJ-aftalen. Lodsejerne kan f. eks. vælge at få engangskompensation i stedet for MVJ-tilskud. Når der fremover indgås almindelige MVJ-aftaler i SFL-områder udpeget som potentielt egnede til at genoprette vådområder, kan amterne stille som betingelse, at aftalerne senere ændres til aftaler med supplerende bestemmelser og ny tilsagnsperiode. Administrationen af MVJ-aftaler i forbindelse med vådområdeprojekter er nærmere beskrevet i bind 3. MVJ-tilskud betragtes som almindelig skattepligtig indkomst. Jordfordeling Amterne kan rekvirere gratis jordfordeling hos Strukturdirektoratet gennem koordinationsudvalget. Jordfordeling er velegnet til at skaffe erstatningsarealer for jord, som lodsejerne ønsker at sælge i forbindelse med projektet, og til at samle arealer, hvor lodsejerne har samme ønsker om dyrkning, afvanding o.l.. Jord kan sælges af lodsejerne til normal markedspris som led i jordfordelingen. Købes jorden af en anden lodsejer, kan det ske til en lavere pris. Forskellen i pris skal svare til den engangskompensation, som sælger kunne opnå ved at beholde sit areal. Hvis køber af jorden foretrækker at indgå en MVJ-aftale med supplerende bestemmelser, skal han købe arealet til den normale markedspris, idet MVJ-aftalen udgør erstatningen. Ved videresalg pålægges arealerne servitut om ændret afvanding m.v., med amtet som påtaleberettiget. Er der behov for det, kan man købe puljejord uden for projektområdet som erstatning for de arealer, hvor dyrkningen forringes. Puljejord købes i almindelig fri handel, når den er til salg. Derfor er det vigtigt, at opkøbet begynder så tidligt som muligt i projektforløbet. Vilkår for køb af puljejord er nærmere beskrevet i bilag 1. Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning. Ved ombytning af arealer med samme værdi ved deltagelse i en jordfordelingssag kan beskatningen dog udskydes, indtil de tilbyttede arealer afhændes. Forkøbsret Amtet kan få tinglyst forkøbsret til et areal i landzone eller sommerhusområde, hvis det er særlig egnet til at opfylde naturbeskyttelseslovens formål (NBL § 57 - 59). Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før den 17. november 1988, men går forud for andre rettigheder, uanset
hvornår de er stiftet. Der er situationer, hvor forkøbsretten ikke kan anvendes, for eksempel hvis handelen sker inden for den nærmeste familie, eller hvis ejendommen overdrages ved arv. Amtet kan overveje at tinglyse forkøbsret på en særlig egnet ejendom, hvis den ikke kan erhverves gennem frivillig aftale. Fremgangsmåden kan være upopulær. Derfor bør man nøje gennemtænke konsekvenserne for samarbejdet med den berørte lodsejer og andre lodsejere i projektområdet, før man pålægger forkøbsret. Amtet skal give skriftlig meddelelse til ejeren om forkøbsretten, og der skal sendes en anmodning om tinglysning til tinglysningskontoret. En fremtidig køber kan ikke få sit skøde tinglyst, før amtet har taget stilling til, om man vil gøre forkøbsretten gældende. Fristen er 8 uger fra det tidspunkt, hvor amtet har modtaget et underskrevet skøde/købsaftale (eller en bekræftet genpart). Hvis forkøbsretten benyttes, skal amtet overtage ejendommen til den pris og på de vilkår, som fremgår af skødet eller købsaftalen. Proceduren følger reglerne i jordkøbsloven (lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.). Amtets ønske om at tinglyse en forkøbsret kan påklages til miljø- og energiministeren af de klageberettigede, som er anført i naturbeskyttelseslovens § 86. Forslag til dokument om forkøbsret og meddelelse til lodsejeren fremgår af bilag 2 og 3. Ekspropriation Ekspropriation kan anvendes, hvis én eller få lodsejere forhindrer et projekt, som der ellers er stor lodsejertilslutning til. Ved ekspropriation gives fuld erstatning. Ekspropriation sker efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Amtets afgørelse om ekspropriation kan påklages til Naturklagenævnet af de klageberettigede parter, som er anført i naturbeskyttelseslovens § 43. Undtagelsen i § 11 i lov om ejendomsavancebeskatning betyder, at erstatning for ekspropriation ikke beskattes. 1.6. Økonomiske rammer I 1998 var der afsat 25 mill. kr. til genopretning af vådområder. Fra 1999 til 2003 er der afsat 100 mill. kr. årligt. Af de 100 mill. kr. skal 20 mill. kr. bruges til forundersøgelser og detailprojektering, overvågning, jordfordeling og matrikulære berigtigelser. Desuden skal beløbet afholde udgifter til in<strong>format</strong>ion og administration i amterne, Strukturdirektoratet og Skov-og <strong>Naturstyrelsen</strong>. 80 mill. kr. skal bruges til projektrealisering, d.v.s. lodsejeraftaler og anlægsudgifter. Beløbet svarer til 25.000 kr. i gennemsnit pr. hektar. Det betyder, at der kun kan gennemføres projekter med ret små anlægsudgifter. Der er mulighed for at supplere beløbene, f.eks. gennem kommunal eller amtslig medfinansiering. Det er også tilladt at øge beløbsrammen med tilskud fra fonde. I hvert finansår er hvert amt forlods reserveret et beløb til projektrealisering efter en fordelingsnøgle, der afspejler landbrugsarealet. Det sikrer amterne en kendt minimumsramme. Resten af midlerne går til en fælles fordelingspulje, som amterne kan søge om til projekter, der ligger ud over de forlods afsatte midler. Reserverede beløb, som ikke er brugt af amterne inden 1. september i finansåret, tilfalder automatisk den fælles fordelingspulje. 11
Page 1 and 2: Vandmiljøplan II GENOPRETNING AF V
Page 3: 1. Rammer .........................
Page 6 and 7: 1.2. Henvisninger 6 Rammerne for ge
Page 8 and 9: 8 modeller. Amterne kan supplere me
Page 12 and 13: 12 I 1999 udgjorde de forlods reser
Page 14 and 15: 2. Lovgivning 14 Mange aspekter ska
Page 16 and 17: 16 • Enge og moser var typiske el
Page 18 and 19: 18 giver påbud ved udledninger op
Page 20 and 21: 20 gelse til at købe jord ved at o
Page 23 and 24: Bilag 1 Generelle vilkår for Skov-
Page 25 and 26: Regnskabet skal være underskrevet
Page 27 and 28: Opfylder standardbetingelser Opfyld
Page 29 and 30: Bilag 2 Forslag til indhold i dokum
Page 31 and 32: Bilag 3 Forslag til indhold i brev
Page 33 and 34: Bilag 5 Ansøgning om bevilling af
Page 35 and 36: BII SAMLET Budgetpost 3 BII ANTAL H
Page 40: I februar 1998 vedtog Folketinget V

Hæfte 1 i PDF-format - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?