Hæfte 1 i PDF-format - Naturstyrelsen

2. Lovgivning
14
Mange aspekter skal inddrages, når der skal træffes beslutning om vådområdeprojekter.
Nedenfor følger en “huskeliste” over love og administrative forhold, som
det ofte er nødvendigt at tage højde for. Nogle projekter har muligvis en karakter,
der gør, at også andre regler er relevante.
2.1 Naturbeskyttelse
Vådområdeprojekterne gennemføres efter naturbeskyttelsesloven. Derfor skal
projekterne opfylde lovens formål (§1) om at beskytte naturen, forbedre og genoprette
områder af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske
interesser. Desuden er det formålet at give befolkningen adgang til at
færdes i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet.
Naturbeskyttelseslovens § 3
Af bemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven (lov nr. 478 af 1. juli
1998) fremgår, at vådområdeprojekterne kun må berøre §3 områder, hvis det er til
gavn for de beskyttede naturtyper. Amterne skal på normal vis tage stilling til, om
der kan dispenseres fra § 3.
Beskyttelsen af naturområder må ikke automatisk vige for genopretning af vådområder
som led i Vandmiljøplan II. Det fremgår af et svar, som miljø- og energiministeren
afgav til Folketinget under behandlingen af lovforslaget, se figur 2. Der
kan bl.a. gives dispensation, hvis genopretningen ud fra en samlet vurdering fører
til en naturmæssig forbedring i projektområdet.
Naturbeskyttelseslovens § 4
De fleste sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 4.
Det forudsættes, at den sædvanlige administrationspraksis opretholdes.
„Naturtypebeskyttelsen, som i varierende form har eksisteret de sidste ca. 20 år, er et af de
væsentligste instrumenter til at beskytte vilde dyr og planter og dermed også til opfyldelsen
af en række internationale forpligtelser og EU-forpligtelser. Desuden er naturtypebeskyttelsen
et fast integreret led i den fysiske planlægning, således at beskyttelsen
hermed i vidt omfang er afvejet og prioriteret i forhold til andre, herunder samfundsmæssige,
interesser. Det ville derfor ikke være acceptabelt, såfremt denne beskyttelse automatisk
skulle vige for genopretning af vådområder som led i Vandmiljøplan II. Dette er da heller
ikke forudsat i Vandmiljøplan II.
Der er derfor ikke med lovforslaget forudsat en ændring af den praksis, der med støtte i
bemærkningerne i tidligere love og den gældende lov om naturbeskyttelse har udviklet sig
på § 3-området. På den anden side er det dog forudsat, at der kan meddeles dispensation
fra § 3 bl.a., hvis en sådan dispensation ud fra en samlet vurdering fører til en naturmæssig
forbedring i projektområdet. Dispensation vil således kunne gives, f.eks. hvis et berørt
område konkret vurderes at opfylde § 3- kriterierne, men kvalitativt og kvantitativt ikke kan
begrunde, at et vådområdeprojekt med andre naturmæssige forbedringer i projektområdet
forhindres gennemført.“
Figur 2. Uddrag af svar fra miljø- og energiministeren til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg.