Juelstrup Sø er på vej tilbage som livfyldt vådområde - Det tabte land
Juelstrup Sø er på vej tilbage som livfyldt vådområde - Det tabte land
Juelstrup Sø er på vej tilbage som livfyldt vådområde - Det tabte land
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong> <strong>er</strong> <strong>på</strong> <strong>vej</strong> <strong>tilbage</strong> <strong>som</strong> <strong>livfyldt</strong> <strong>vådområde</strong><br />
I 1867 flyttede pastor H.H. Licht med<br />
familie ind i den pompøse <strong>Juelstrup</strong><br />
Præstegård. Ikke mindst den 11-årige<br />
datt<strong>er</strong> Agnes var begejstret for at flytte<br />
fra den lave, stråtækte Hundborg Præstegård<br />
i Thy til fad<strong>er</strong>ens nye embede<br />
med tilhørende bolig.<br />
Præstegården mindede mest af alt<br />
om en lille h<strong>er</strong>regård, men også naturen<br />
omkring vakte begejstring, ikke<br />
mindst hos børnene. I 1944, i en ald<strong>er</strong><br />
af 88 år, beskrev Agnes Licht sin barndoms<br />
naturparadis med disse ord:<br />
»En smuk fisk<strong>er</strong>ig sø stødte umiddelbart<br />
op til haven, i den en ikke lille ø, befolket<br />
med tusind<strong>er</strong> af måg<strong>er</strong> og t<strong>er</strong>n<strong>er</strong>. Denne sø,<br />
<strong>som</strong> var ca. en mil i omkreds, og denne<br />
spændende fugleø var en virkelig »h<strong>er</strong>lighed«<br />
til embedet. Som ej<strong>er</strong>e af en stor fladbundet<br />
båd drev vi rosport i høj grad, både<br />
i solskins<strong>vej</strong>r og <strong>på</strong> måneskinsaften<strong>er</strong>. Oftest<br />
var vort mål dog øen, hvor vi af og til kunne<br />
hente en kurv fuld af dejlige friske mågeæg,<br />
men red<strong>er</strong>ne lå så tæt ved siden af hinanden,<br />
at man måtte træde forsigtigt(…).<br />
I den lange vint<strong>er</strong>- og issæson var søen<br />
vor store – vist ofte meget farlige – skøjtebane,<br />
men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> nu engang en engel, d<strong>er</strong><br />
<strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong><br />
Oprindelig del af højmosen Bud<strong>er</strong>upholm<br />
Mose, d<strong>er</strong> strakte sig op<br />
til Hæsum i nordvest. Fladvandet<br />
hedesø <strong>på</strong> 70 hektar. Meget fugle-<br />
og fisk<strong>er</strong>ig, men tørlagt i forbindelse<br />
med tørvegravning fra 1910<br />
til 1921. Ejes i dag af staten, d<strong>er</strong><br />
har besluttet at genskabe søen<br />
fra 2009. På det gamle kort fra<br />
1880 (tv.) ses søens oprindelige<br />
udstrækning, og med den nye sø<br />
mark<strong>er</strong>et med lyseblåt. Diget mod<br />
nordvest <strong>er</strong> angivet <strong>som</strong> stiplet<br />
signatur. <strong>Det</strong> nutidige kort (th.) <strong>er</strong><br />
fra 1979.<br />
Rebild Kommune.<br />
Koordinat<strong>er</strong>: 6306300, 549300.<br />
T<strong>er</strong>neholm – ell<strong>er</strong> Tanholm – husede en stor koloni af t<strong>er</strong>n<strong>er</strong> og måg<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> først endegyldigt forsvandt<br />
eft<strong>er</strong> udtørringen i 1921. Billedet må altså være taget før dette årstal. Foto: Støvring Kommunes<br />
Lokalhistoriske Arkiv.<br />
pass<strong>er</strong> <strong>på</strong> de børn, d<strong>er</strong> ikke har en fad<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
mod<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> barnepige ell<strong>er</strong> politi til at vogte<br />
<strong>på</strong> alle d<strong>er</strong>es foreteels<strong>er</strong>, – forfrosne og drivvåde,<br />
det har vi ofte været, men aldrig haft<br />
alvorlig mén af vore barnlige udskejels<strong>er</strong>.<br />
En fest var det også, når karlen trak vod<br />
i søen, at se 10, 12 ja 14 store gedd<strong>er</strong> sprælle<br />
i nettet, men denne vodtrækning, hvortil<br />
d<strong>er</strong> skulle en ekstra mand, skete sjældent,<br />
mest til store fest<strong>er</strong> <strong>som</strong> konfirmation, bispevisitats<br />
ell<strong>er</strong> lignende, ell<strong>er</strong>s nøjedes vi<br />
med i timevis af sidde musestille i båden<br />
og mede aborre og skall<strong>er</strong>, – men de gjorde<br />
ikke megen lykke i køkkenet.«<br />
<strong>Juelstrup</strong> sø <strong>er</strong> <strong>på</strong> veJ <strong>tilbage</strong> <strong>som</strong> <strong>livfyldt</strong> <strong>vådområde</strong> © KJeld HaNseN DET TABTE LAND • NORDJYLLAND<br />
1
2<br />
Den udtørrede <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong> <strong>er</strong> næsten forsvundet ud af <strong>land</strong>skabet. Blot en svag sænkning antyd<strong>er</strong>, hvor den lå indtil for 100 år siden. De gamle fugleø<strong>er</strong>,<br />
Store og Lille T<strong>er</strong>neholm, kan dog stadig <strong>er</strong>kendes, og når søen genskabes, vil de att<strong>er</strong> dukke frem, men det <strong>er</strong> tvivl<strong>som</strong>t, om tidlig<strong>er</strong>e tid<strong>er</strong>s rige fugleliv<br />
vil vende <strong>tilbage</strong>. En række højspændingsmast<strong>er</strong> henov<strong>er</strong> den udtørrede søbund bidrag<strong>er</strong> ikke til idyllen.<br />
God jagt<br />
Også en sen<strong>er</strong>e kilde b<strong>er</strong>ett<strong>er</strong> om forholdene<br />
i <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong>:<br />
»Far fortalte ofte om de mange ænd<strong>er</strong> og<br />
gæs, <strong>som</strong> han i ungdomsårene havde skudt<br />
ved <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong> før udtørringen. Ligeså<br />
kunne han b<strong>er</strong>ette om de mange store gedd<strong>er</strong><br />
og aborr<strong>er</strong>, <strong>som</strong> han fangede ved søens<br />
bred. Ja, endda så mange, at han til sidst<br />
ikke var særlig velset, når han kom hjem<br />
til Kristine, hans fars husbestyr<strong>er</strong>inde, med<br />
rygsækken fyldt med fisk. Til sidst var d<strong>er</strong><br />
ingen, d<strong>er</strong> brød sig om fisk, uanset hvordan<br />
de blev tilb<strong>er</strong>edt.«<br />
Denne malende beskrivelse af den<br />
rige natur før udtørringen i 1921 stamm<strong>er</strong><br />
fra <strong>Sø</strong>ren Pet<strong>er</strong> <strong>Sø</strong>rensens <strong>er</strong>indring<strong>er</strong>.<br />
B<strong>er</strong>etningen opbevares <strong>på</strong><br />
lokalhistorisk Arkiv i Øst<strong>er</strong> Hornum.<br />
<strong>Sø</strong>rensen kan ikke selv have oplevet<br />
søen, da han var født i 1918, men takket<br />
være fad<strong>er</strong>ens farv<strong>er</strong>ige fortælling<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> <strong>Sø</strong>ren Pet<strong>er</strong> <strong>Sø</strong>rensen tæt <strong>på</strong> at<br />
være et øjenvidne.<br />
En tredje lokal kilde b<strong>er</strong>ett<strong>er</strong> også<br />
DET TABTE LAND • NORDJYLLAND © KJeld HaNseN<br />
om den fugl<strong>er</strong>ige sø, hvor t<strong>er</strong>n<strong>er</strong> og<br />
måg<strong>er</strong> ynglede i mængde <strong>på</strong> Tanholm<br />
(= T<strong>er</strong>neholm).<br />
Præsten havde retten til at indsamle<br />
fuglenes æg, <strong>som</strong> han vid<strong>er</strong>esolgte til<br />
en mellemhandl<strong>er</strong>. På et tidspunkt<br />
ville denne handelsmand have prisen<br />
sænket med 1 øre pr. dusin æg. Præsten<br />
vred sine hænd<strong>er</strong> og sagde beklagende,<br />
at d<strong>er</strong> burde ikke være brug for<br />
noget, d<strong>er</strong> hed mellemhandl<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong><br />
kunne tjene ublu <strong>på</strong> var<strong>er</strong>ne. H<strong>er</strong>til<br />
svarede handelsmanden, at »hvis A ka<br />
få ordet direkte fra Vorh<strong>er</strong>re, hår A ett’ brug<br />
for præsten«!<br />
Af hensyn til tørvegravningen<br />
<strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong> blev udtørret ov<strong>er</strong> nogle<br />
årti<strong>er</strong>, med en stor sænkning af vandstanden<br />
i 1910 <strong>som</strong> kun eft<strong>er</strong>lod en<br />
mindre sø i midten, og den endelige<br />
udtørring ved pinsetid i 1921.<br />
<strong>Sø</strong>ens skæbne var nøje knyttet<br />
sammen med tørvegravningen i den<br />
nordfor beliggende Bud<strong>er</strong>upholm<br />
Mose. Sammen med Hæsum og <strong>Sø</strong>rup<br />
Mos<strong>er</strong> har den udgjort et samlet<br />
højmoseområde <strong>på</strong> 140 hektar.<br />
I årene 1873-77 lå d<strong>er</strong> en tørvefabrik<br />
i Støvring. Den hentede sine<br />
råvar<strong>er</strong> i disse mos<strong>er</strong>. Und<strong>er</strong> Første<br />
V<strong>er</strong>denskrig tog tørvegravningen et<br />
vældigt opsving <strong>på</strong> hele egnen, og<br />
det medførte behov for dræning af<br />
mos<strong>er</strong>ne.<br />
Tværs ned gennem Bud<strong>er</strong>upholm<br />
Mose var d<strong>er</strong> gravet en grøft for at<br />
lede vandet bort til Guldbækken og<br />
d<strong>er</strong>fra vid<strong>er</strong>e til Limfjorden. Ej<strong>er</strong>en<br />
af mosen havde også rettighed<strong>er</strong>ne<br />
til <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong>, <strong>som</strong> han imidl<strong>er</strong>tid<br />
hægede om. <strong>Det</strong> betød, at når afvandingskanalen<br />
blev renset op, havde<br />
mændene forbud mod at fortsætte<br />
grøften mod øst helt ud til søen.<br />
Alligevel så lodsej<strong>er</strong>ne d<strong>er</strong>es snit til<br />
– år for år – at få gravet grøften læng<strong>er</strong>e,<br />
og søens vandspejl faldt m<strong>er</strong>e<br />
og m<strong>er</strong>e til gavn for udtørringen af<br />
<strong>Juelstrup</strong> sø <strong>er</strong> <strong>på</strong> veJ <strong>tilbage</strong> <strong>som</strong> <strong>livfyldt</strong> <strong>vådområde</strong>
engene omkring søen. Hele arbejdet<br />
blev udført med skovl og trillebør<br />
af mænd med mass<strong>er</strong> af hård hud i<br />
hænd<strong>er</strong>ne. <strong>Det</strong> var jo før gravemaskin<strong>er</strong>nes<br />
tid.<br />
Til sidst var søen tømt for vand. <strong>Det</strong><br />
fortælles, at da vandet sank i foråret<br />
1921, var d<strong>er</strong> så mange ål i søbunden,<br />
at folk strømmede til for at samle dem<br />
op med de bare hænd<strong>er</strong>. Også gedd<strong>er</strong>,<br />
aborr<strong>er</strong>, skall<strong>er</strong>, hork samt karuss<strong>er</strong><br />
levede i søen.<br />
H<strong>er</strong> vrimlede det også med små<strong>som</strong>m<strong>er</strong>fugle<br />
<strong>som</strong> f.eks. det sjældne<br />
guldglinsende Langhornsmøl Adela<br />
cuprella med de usædvanligt lange følehorn.<br />
Spredt omkring i den korte lyng<br />
voksede større og mindre klyng<strong>er</strong> af<br />
lysviolette Bredbægret Ensian.<br />
Somm<strong>er</strong>fugleeksp<strong>er</strong>ten V. Sigfred<br />
Knudsen skrev om den fladvandede<br />
hedesø i 1921, og takket være ham har<br />
vi et godt indtryk af naturforholdene<br />
dengang. Ud ov<strong>er</strong> mass<strong>er</strong> af grå- og<br />
krikænd<strong>er</strong> forekom d<strong>er</strong> bekkasin<strong>er</strong><br />
og andre engfugle <strong>som</strong> ryle, præstekrave,<br />
svaleklire, tinksmed, rødben,<br />
brushøns og ikke mindst vib<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>alt.<br />
Ude <strong>på</strong> holmene – Store og Lille<br />
T<strong>er</strong>neholm – ynglede d<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e tusind<strong>er</strong><br />
par hættemåg<strong>er</strong>, og d<strong>er</strong> sås regelmæssigt<br />
»mindre flokke« af sortt<strong>er</strong>n<strong>er</strong>.<br />
Forfatt<strong>er</strong>en fremhæv<strong>er</strong> desuden<br />
Lige <strong>på</strong> bredden af den gamle sø har de kommunale<br />
myndighed<strong>er</strong> tilladt, at en mod<strong>er</strong>ne<br />
skrothandel med lastbil<strong>er</strong> har til huse.<br />
<strong>Det</strong> sjældne guldglinsende Langhornsmøl Adela cuprella med de usædvanligt lange følehorn flokkedes<br />
i mængd<strong>er</strong> ved <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong> før afvandingen i 1921. De to eksemplar<strong>er</strong> <strong>på</strong> billedet <strong>er</strong> fotograf<strong>er</strong>et et<br />
helt andet sted i <strong>land</strong>et. Foto: Lars And<strong>er</strong>sen.<br />
en obs<strong>er</strong>vation af både hvid og sort<br />
stork <strong>på</strong> samme dag i søen.<br />
<strong>Juelstrup</strong> Præstegård ejede de udtørrede<br />
søareal<strong>er</strong>, men i 1926 ov<strong>er</strong>tog<br />
staten præstegårdens jord, små 100<br />
hektar. Eft<strong>er</strong>følgende blev jorden udstykket<br />
<strong>på</strong> ni mindre ejendomme, de<br />
såkaldte husmandsbrug. I 1953 blev<br />
<strong>Juelstrup</strong> Præstegård nedlagt <strong>som</strong><br />
præstebolig. I dag <strong>er</strong> ejendommen i<br />
privat eje og hus<strong>er</strong> bl.a. et postordrefirma,<br />
d<strong>er</strong> handl<strong>er</strong> med IT-udstyr.<br />
Nyskabt sø med badestrand<br />
Da den udtørrede <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong> blev<br />
besøgt i septemb<strong>er</strong> 2005, var d<strong>er</strong> kun<br />
at sige: »Ak, hvor forandret«!<br />
På T<strong>er</strong>neholm, hvor d<strong>er</strong> engang<br />
ynglede både t<strong>er</strong>n<strong>er</strong> og måg<strong>er</strong> i umådelige<br />
mængd<strong>er</strong>, græssede nogle sortbrogede<br />
kvi<strong>er</strong>. <strong>Det</strong> var alt det liv, d<strong>er</strong><br />
kunne konstat<strong>er</strong>es. Øvrige areal<strong>er</strong> lå<br />
hen med kløv<strong>er</strong>græs, mens en rapsmark<br />
skar sig ned gennem søen.<br />
Hele området bær<strong>er</strong> præg af det<br />
nære naboskab til motor<strong>vej</strong> E45, d<strong>er</strong><br />
skær<strong>er</strong> sig gennem baghaven til den<br />
gamle præstegård. Fra øst bred<strong>er</strong> sig<br />
også Støvring By. En markant højspændingstrace<br />
henov<strong>er</strong> den udtørrede<br />
søbund bidrag<strong>er</strong> hell<strong>er</strong> ikke til<br />
idyllen, når den konstante brusen fra<br />
motor<strong>vej</strong>ens strøm af bil<strong>er</strong> b<strong>land</strong><strong>er</strong> sig<br />
med højspændingsmast<strong>er</strong>nes knitren.<br />
For år <strong>tilbage</strong> ov<strong>er</strong>tog staten ved<br />
arv 11 hektar af det tørlagte søareal,<br />
og d<strong>er</strong>af udsprang ideen hos Skov- og<br />
Naturstyrelsen om at genskabe søen.<br />
En jordfordeling kunne sættes i gang,<br />
da en <strong>land</strong>mand tilbød at sælge naboejendommen<br />
til den gamle sø. Og så<br />
gik det slag i slag.<br />
I eft<strong>er</strong>året 2009 forventes anlægsarbejd<strong>er</strong>ne<br />
sat i gang, og de skulle<br />
kunne afsluttes i 2010. I løbet af 1-2<br />
år regn<strong>er</strong> man med, at søens vandspejl<br />
vil stige til det oprindelige niveau.<br />
Da ingen vandløb strømm<strong>er</strong> til området,<br />
vil en gendannet sø være helt<br />
<strong>Juelstrup</strong> sø <strong>er</strong> <strong>på</strong> veJ <strong>tilbage</strong> <strong>som</strong> <strong>livfyldt</strong> <strong>vådområde</strong> © KJeld HaNseN DET TABTE LAND • NORDJYLLAND<br />
3
4<br />
På sognekortet ov<strong>er</strong> Bud<strong>er</strong>up Sogn fra 2. halvdel af 1800-tallet benævnes <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong> for »<strong>Sø</strong>rup<br />
<strong>Sø</strong>«. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> aftegnet to holme, hvoraf den sydligste <strong>er</strong> navngivet <strong>som</strong> Tanholm.<br />
afhængig af grundvand samt nedbør,<br />
men hvis ikke alt vandet skal forsvinde<br />
op i de afgravede moseareal<strong>er</strong>, skal<br />
d<strong>er</strong> bygges et 250 met<strong>er</strong> langt dige i<br />
nordvesthjørnet mod Bud<strong>er</strong>upholm<br />
og Hæsum Mos<strong>er</strong>. T<strong>er</strong>rænet har sat sig<br />
m<strong>er</strong>e end to met<strong>er</strong> i de gamle mos<strong>er</strong>.<br />
<strong>Det</strong> betyd<strong>er</strong>, at den genskabte sø<br />
ikke bliv<strong>er</strong> helt så stor <strong>som</strong> de oprindelige<br />
64 hektar, selvom vandstanden<br />
hæves til datidens kote 42,25. Også<br />
oppe i nordøst komm<strong>er</strong> d<strong>er</strong> til at<br />
mangle en lille spids, <strong>som</strong> motor<strong>vej</strong>en<br />
har afskåret. Den nye sø bliv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for<br />
kun 53 hektar stor, med en maksimal<br />
vanddybde <strong>på</strong> tre met<strong>er</strong> og en middeldybde<br />
<strong>på</strong> 1,45 met<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>til komm<strong>er</strong><br />
dog ca. 10 ha sump og våde enge samt<br />
fem hektar tør eng.<br />
<strong>Det</strong> hele bliv<strong>er</strong> ikke kun genskabt<br />
natur. Da søen vil være grundvandsbetinget,<br />
dvs. uden tilløb med forurenet<br />
spildevand ell<strong>er</strong> drænvand, forvent<strong>er</strong><br />
man hos Skov- og Naturstyrelsen at<br />
DET TABTE LAND • NORDJYLLAND © KJeld HaNseN<br />
opnå den rene badevandskvalitet.<br />
D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> d<strong>er</strong> plan<strong>er</strong> om at anlægge<br />
en kunstig sandstrand til badegæst<strong>er</strong><br />
i det nordvestlige hjørne nær dæmningen.<br />
For børn og unge i lokalsamfundet<br />
vil den plan utvivl<strong>som</strong>t vække stor<br />
begejstring, hvorimod den næppe vil<br />
gavne naturgenopretningen.<br />
Kild<strong>er</strong><br />
Bruun f. Licht, Agnes: Barndomsmind<strong>er</strong><br />
fra <strong>Juelstrup</strong> Præstegaard i 1870’<strong>er</strong>ne. Fra<br />
Himm<strong>er</strong><strong>land</strong> og Kjær H<strong>er</strong>red. Bind XIII, p: 270-283.<br />
Historisk Samfund for Aalborg Amt, 1943-1944.<br />
Forfatt<strong>er</strong>ens besøg <strong>på</strong> lokaliteten, 27. sept. 2005 og<br />
26. juni 2009 (fotos).<br />
Gjedsted, Hans: <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong> tidlig<strong>er</strong>e... og måske<br />
igen? Midthimm<strong>er</strong><strong>land</strong>s Folkeblad, forår 2009.<br />
Greg<strong>er</strong>sen, Alfred Ingeman: Erindring<strong>er</strong>. 2004.<br />
Findes i Lokalhistorisk Arkiv i Øst<strong>er</strong> Hornum.<br />
Knudsen, V. Siegfred: Jydske Egne. I. <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong><br />
og Omegn. Flora og Fauna 27: 26-38. 1921.<br />
Olsen, Aage: <strong>Juelstrup</strong> præstegård. www.bud<strong>er</strong>upgravlev.dk/bygning/juelstrup.htm.<br />
Oprindeligt<br />
trykt i kirkebladet i foråret 2002.<br />
<strong>Sø</strong>rensen, <strong>Sø</strong>ren Pet<strong>er</strong>: Tørvegravning i Hæsum<br />
Mose i 1920’<strong>er</strong>ne. Erindring<strong>er</strong>. Udat<strong>er</strong>et.<br />
Opbevares i Lokalhistorisk Arkiv i Øst<strong>er</strong> Hornum.<br />
Skov- og Naturstyrelsen har ladet foretage denne las<strong>er</strong>scanning fra fly i foråret 2006 af den tørlagte<br />
<strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong>. Scanningen afslør<strong>er</strong>, at mos<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> afgravet særdeles dybt (de mørkeblå parti<strong>er</strong>) oppe i<br />
nordvest. Uden dæmningen ville ganske betydelige areal<strong>er</strong> i Bud<strong>er</strong>upholm Mose blive ov<strong>er</strong>svømmet.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> otte met<strong>er</strong>s højdeforskel mellem den røde og den mørkeblå farve. Man s<strong>er</strong> også ganske tydeligt<br />
den tidlig<strong>er</strong>e fugleø, Tanholm, d<strong>er</strong> formentlig att<strong>er</strong> vil opstå, når d<strong>er</strong> fyldes vand i søen.<br />
<strong>Juelstrup</strong> sø <strong>er</strong> <strong>på</strong> veJ <strong>tilbage</strong> <strong>som</strong> <strong>livfyldt</strong> <strong>vådområde</strong>
Fuglelivet i dag<br />
Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes h<strong>er</strong> et uddrag af DOF-basen, d<strong>er</strong> rumm<strong>er</strong> et meget<br />
stort antal fugleobs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong> fra alle betydningsfulde fuglelokalitet<strong>er</strong> i <strong>land</strong>et. Ønskes d<strong>er</strong> en detalj<strong>er</strong>et og<br />
aktuel status for fuglelivet ved <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong>, så brug dette link: www.dofbasen.dk<br />
H<strong>er</strong>und<strong>er</strong> ses en ov<strong>er</strong>sigt ov<strong>er</strong> de 7 fugleart<strong>er</strong> (og rac<strong>er</strong>), <strong>som</strong> var registr<strong>er</strong>et fra <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong>, pr. 4. august<br />
2009. I parentes ses antallet af obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong> og individ<strong>er</strong> i alt.<br />
Tårnfalk (1/1)<br />
Fasan (1/5)<br />
fuglelivet i dag<br />
Ringdue (1/3)<br />
Solsort (1/2)<br />
Skovskade (1/1)<br />
Gråkrage (1/2)<br />
H<strong>er</strong>und<strong>er</strong> ses en ov<strong>er</strong>sigt ov<strong>er</strong> de 2 andre dyr (end fugle), <strong>som</strong> var registr<strong>er</strong>et fra <strong>Juelstrup</strong> <strong>Sø</strong>, pr. 4. august<br />
2009. I parentes ses antallet af obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong> og individ<strong>er</strong> i alt.<br />
Hare (1/1) Rådyr (1/3)<br />
Gulspurv (1/3)<br />
© KJeld HaNseN DET TABTE LAND • NORDJYLLAND<br />
5
Change language