Arbejdsmarkedsrapport 2011.indb - Dansk Arbejdsgiverforening

4.1 Sammenfatning
Hvis de offentlige overenskomster blev anvendt som
overenskomsterne i den private sektor, kunne den offentlige
sektor løse sine opgaver mere effektivt.
Der er et stort potentiale ved at ændre de offentlige
overenskomster i retning af de private overenskomster
inden for arbejdstid, lokal løn og større ledelsesrum.
På et overordnet plan har det offentlige overenskomstsystem
gennem de sidste årtier bevæget sig i retning
af det private. De offentlige overenskomster giver – ligesom
de private – mulighed for lokale forhandlinger
om løn og arbejdstid.
Under overfl aden gemmer der sig dog nogle markante
forskelle. Mens den private sektor har rammeoverenskomster,
der reelt udmøntes lokalt på den enkelte
arbejdsplads, er den offentlige sektor stadig præget af
centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår.
Det offentlige overenskomstsystem indeholder reelt
langt fl ere lag end det private. Det gør ledelsesopgaven
mere kompliceret i den offentlige sektor. Hvor lederen
af en privat virksomhed typisk skal forholde sig
til én overenskomst for de timelønnede og én for funktionærerne,
skal lederen på en offentlig arbejdsplads
forholde sig til overenskomster for hver faggruppe,
der er ansat. Derudover skal lederen på den offentlige
arbejdsplads også forholde sig til centrale fællesoverenskomster,
tværgående aftaler og en række aftaler
om garantiordninger.
I den offentlige sektor forhandles mellem syv og ti pct.
af lønnen lokalt. I den private sektor forhandles ca. 85
pct. af lønnen lokalt.
Når lønnen på den enkelte arbejdsplads i den private
sektor bliver forhandlet lokalt, betyder det, at medarbejderne
får en løn, som afspejler deres individuelle
kompetencer og den indsats, de leverer. Det er sjældent,
at afl ønningen i den offentlige sektor afspejler
177
Stort potentiale i
offentlige overenskomster
Ens på overfl aden …
… men store forskelle
i praksis
Flere lag af aftaler i
den offentlige sektor
Ti gange mere lokal
løn i det private