Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer - Dansk Arbejdsgiverforening

20 05 

ARBEJDS MARKEDS RAPPORT 

Arbejdsmarkedet i tal 

og diagrammer 

6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet .............. 

side 

169 

6.2 Aftaler på DA/LO-området ............................. 

side 

175 

6.3 Løn og indkomst ............................................. 

side 

184 

6.4 Arbejdsstyrke og beskæftigelse ......................... 

side 

194 

6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet .............................. 

side 

206 

6.6 Uddannelse ..................................................... 

side 

215

6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 

Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. 

På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed 

som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der 

også er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked 

er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den største 

hovedorganisation og repræsenterer virksomheder med 

ca. 50 pct. af den private beskæftigelse eller ca. 30 pct. af 

den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1. 

Figur 6.1 

Arbejdsgiverorganiseringen 

Andel lønmodtagere, pct., 2004 

Amter og kommuner 28 pct. 

DA 30 pct. 

Stat m.v. 7 pct. 

FA 3 pct. 

SALA 2 pct. 

Andre/uorganiserede 31 pct. 

ANM.: Figuren viser beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer 

i pct. af den samlede private og offentlige beskæftigelse. 

KILDE: Danmarks Statistik, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Sammenslutningen 

af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og DA. 

På lønmodtagerside er der 2,1 mio. medlemmer af en fagforening. 

Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund, 

som forhandler nye overenskomster med arbejdsgiverne. 

De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation, 

hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den 

største og repræsenterer ca. 65 pct. af alle organiserede lønmodtagere. 

Hovedparten – 85 pct. – af alle lønmodtagere 

på det danske arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst. 

169

Tabel 6.1 

Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering 

2004 Med 

overenskomst 

Uden 

overenskomst 

I alt 

Andel med 

overenskomst 

1.000 fuldtidsbeskæftigede Pct. 

Privat sektor 1.087 325 1.412 77 

DA 583 62 645 90 

FA 53 4 57 93 

SALA 38 2 40 95 

Andre/Uorganiserede 

413 257 670 62 

Offentlig sektor 766 - 766 100 

Stat 156 - 156 100 

Amt og kommune 607 - 607 100 

Offentlig virksomheder 

2 - 2 100 

I alt 1.853 325 2.178 85 

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, FA, SALA samt egne beregninger. 

Tabel 6.2 

Hovedorganisationer på lønmodtagersiden 

Medlemmer pr. 1. januar 2005 1.000 personer Pct. 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 1.369 65 

Funktionærernes og Tjenestemændenes 

Fællesråd (FTF) 

361 17 

Akademikernes Centralorganisation (AC) 163 8 

Lederne 76 4 

Uden for hovedorganisationerne 151 7 

Medlemmer i alt 2.120 100 

Arbejdsstyrken i alt (16-66 år) 2.766 - 

ANM.: Medlemmer i alt omfatter også personer uden for arbejdsstyrken i alderen 16-66 år. Arbejdsstyrken er 

opgjort pr. 1. januar 2004. 

KILDE: Danmarks Statistik (Statistisk Årbog og RAS). 

170

Tabel 6.3 

Arbejdsgiverorganisationer på DA-området 

2005 Antal 

virksomheder 

Antal 

arbejdssteder 

Andel af 

lønsum, pct. 

Dansk Industri 4.189 8.911 50,7 

HTS Arbejdsgiverforeningen 5.180 8.574 16,5 

Dansk Handel & Service 2.902 7.255 11,0 

Dansk Byggeri 5.749 6.840 10,1 

TEKNIQ 2.777 3.419 4,4 

Danske Mediers Arbejdsgiverforening 

95 344 1,7 

Grafisk Arbejdsgiverforening 680 762 1,6 

Asfaltindustrien og Benzin- og 

Oliebranchens Arbejdsgiverforening 

47 802 1,1 

Dansk Tekstil & Beklædning 235 273 1,0 

Danske Malermestre 1.408 1.439 0,8 

Sammenslutningen af Mindre 

Arbejdsgiverforeninger i Danmark 

4.157 4.489 0,7 

Rederiforeningerne 23 111 0,3 

Foreningen af Danske 

Virksomheder i Grønland 

7 71 0,1 

I alt - - 100,0 

ANM.: Opgørelsen er baseret på faktiske lønsummer i 2004. Antal virksomheder/arbejdssteder er opgjort medio 

august 2005. Virksomheder/arbejdssteder kan optræde flere steder i statistikken, og ”I alt” er derfor ikke opgjort. 

KILDE: DA (StrukturStatistik) og egne beregninger. 

171

Tabel 6.4 

Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor 

Antal ansatte på arbejdsstedet 

2004 0-19 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt 

Antal arbejdssteder 

DA 23.822 4.636 3.939 1.456 720 483 40.442 

Landbrug m.v. 210 22 21 6 3 1 275 

Fremstilling 1.949 894 1.148 630 404 310 5.638 

Bygge og anlæg 6.623 1.314 827 172 61 25 9.193 

Service 14.762 2.401 1.937 644 252 147 21.801 

Privat sektor 181.673 21.004 11.481 2.959 1.225 717 219.059 

DA’s andel af 

privat sektor, pct. 

13,1 22,1 34,3 49,2 58,8 67,4 18,5 

ANM.: Differensen mellem ”I alt” og de enkelte kategorier vandret og lodret kan henføres til gruppen ”uoplyst”. 

Antal arbejdssteder er opgjort august 2005, og arbejdsstedernes størrelse i den private sektor er opgjort november 

2004 (RAS). 

KILDE: Danmarks Statistik og DA. 

Tabel 6.5 

Beskæftigelsen på DA-området 


2004 0-9 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt 

Beskæftigede, 1.000 personer 

DA 60,0 53,5 96,1 75,6 76,2 321,0 703,2 

Landbrug m.v. 0,3 0,2 0,2 - - - 2,6 

Fremstilling 6,1 10,1 26,7 29,4 37,4 138,6 254,8 

Bygge og anlæg 22,6 19,3 25,2 12,2 7,0 18,9 105,1 

Service 31,1 23,9 43,9 34,0 31,8 163,6 340,6 

ANM.: Fuldtidsbeskæftigelsen (ATP) er regnet om til antal personer vha. deltidsfrekvenserne (AKU). Tallene kan 

derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Af diskretionshensyn offentliggøres tallene for nogle af kategorierne 

ikke, hvorfor tabellens inddelinger ikke nødvendigvis summerer til ”I alt”. 

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen og AKU) samt egne beregninger. 

172

Tabel 6.6 

Beskæftigelsesstruktur 


2004 0-9 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt 

Fuldtidsbeskæftigede, 1.000 personer 

DA 55,1 49,3 88,3 69,5 70,0 294,5 645,5 

Landbrug m.v. 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 2,4 

Fremstilling 5,8 9,7 25,5 28,1 35,7 132,3 243,4 


Service 27,0 20,6 38,0 29,5 27,5 143,8 297,2 

Privat sektor 267,6 137,9 191,5 130,0 120,1 531,6 1397,3 

Landbrug m.v. 21,1 4,0 3,8 1,5 0,2 0,0 33,7 

Fremstilling 27,9 25,0 45,5 41,8 46,0 184,2 374,5 


Service 177,7 83,3 112,3 73,2 65,8 325,8 849,6 

Procent 

DA’s andel af 

privat sektor 

20,6 35,8 46,1 53,5 58,3 55,4 46,2 

Landbrug m.v. 1,1 5,6 6,0 0,0 0,0 0,0 7,2 

Fremstilling 20,8 38,7 56,0 67,3 77,6 71,8 65,0 


Service 15,2 24,8 33,9 40,4 41,8 44,1 35,0 

ANM.: Se anm. til tabel 6.5. 

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) og egne beregninger. 

173

Tabel 6.7 

Lønsum på DA-området 

2004 Lønsum, mio. kr. 

DA 221.393 

Landbrug m.v. 1.146 

Fremstilling 87.408 

Bygge og anlæg 35.459 

Service 97.380 

DA/LO-området 156.573 

ANM.: Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl. 

uregelmæssige betalinger. 

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA 

(StrukturStatistik) samt egne beregninger. 

174

6.2 Aftaler på DA/LO-området 

På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster 

mellem brancheorganisationerne og fagforbund 

eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer 

rammerne for ansattes løn- og arbejdsforhold. 

På DA-området blev der i 2004 indgået 3-årige overenskomster, 

som udløber i 2007. På Finanssektorens Arbejdsgiverforenings 

(FA) og Sammenslutningen af Landbrugets 

Arbejdsgiverforeningers (SALA) områder samt det offentlige 

område blev der i foråret indgået nye overenskomster. På de 

to sidstnævnte områder er aftalerne 3-årige, mens der inden 

for FA er indgået overenskomster af både to og tre års varighed. 

Blandt de ansættelsesvilkår, der fastlægges i overenskomsterne 

på DA/LO-området, er lønmodtagernes ret til løn 

under sygdom. Dette punkt blev udbygget ved overenskomstfornyelsen 

i foråret 2004. Alle lønmodtagere på 

DA/LO-området vil i 2007 modtage sygeløn i mindst fire 

uger, og mere end 60 pct. i ni uger eller derover, jf. figur 

6.2. 

Figur 6.2 

Løn under sygdom for arbejdere 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct. 

2004 2007 

2-3 uger 4 uger 5 uger 6-8 uger 9 uger eller 

mere 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på 

DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog 

er der loft over betalingen på nogle overenskomster. 

KILDE: DA. 

175

Hovedorganisationerne DA og LO har indgået rammeaftaler 

for de branchevise overenskomster. Hovedaftalen er den 

grundlæggende blandt disse aftaler. 

Det er centralt i hovedaftalen, at parterne har fredspligt. 

Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter 

forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller 

lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst 

løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig. 

I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere 

derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte 

konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når 

den tidligere er udløbet. 

Antallet af overenskomststridige strejker svinger meget fra år 

til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau 

end i slutningen af 1980’erne og 1990’erne. I 2004 var der 

omkring 700 strejker på DA-området, jf. figur 6.3. 

Figur 6.3 

Overenskomststridige strejker 

1.800 

1.500 

Antal strejker 

Antal tabte arbejdsdage, 1.000 

180 

150 

1.200 

900 

600 

300 

Strejker 

Tabte arbejdsdage 

120 

90 

60 

30 

0 

1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 

0 

ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet. 

KILDE: DA (KonfliktStatistik). 

Disse strejker medførte i 2004 i alt godt 66.000 tabte arbejdsdage. 

Det svarer til ca. 300 fuldtidsansatte. 

176

Tabel 6.8 

Lønsystemer på DA/LO-området 

Pct. 1991 1993 1995 1997 2000 2004 

Normalløn 19 16 16 16 15 16 

Minimalløn 37 13 12 21 23 27 

Mindstebetaling 40 67 61 46 42 35 

Uden lønsats 4 4 11 17 20 22 

I alt 100 100 100 100 100 100 

KILDE: DA. 

Tabel 6.9 

Pensionsbidrag på DA/LO-området 

Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden 

(feb. 2007) 

Andel af ansatte, pct. 

9,9 pct. 7 

10,8 pct. 93 

ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet. 

KILDE: DA. 

Tabel 6.10 

Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området 

Varighed, ultimo overenskomstperioden 

(feb. 2007) 

Andel af arbejdere, pct. 

4 uger 23 

5 uger 0 

6-8 uger 16 

9 uger eller mere 61 

ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, dog er der loft 

over betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. 

KILDE: DA. 

177

Tabel 6.11 

Løn under barsel på DA/LO-området 

Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007) 

Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct. 

18 uger 2 uger 6 uger 98 

28 uger 12 uger - 2 

ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, dog er der loft over 

betalingen på nogle overenskomster. Se anm. til tabel 6.9. 

KILDE: DA. 

Tabel 6.12 

Arbejdstid og ferie på DA/LO-området 

Aftalt arbejdstid 

pr. uge, timer 

Ferieuger 

pr. år 

Ferie-fridage 

pr. år 

1920 48,0 - - 

1958 47,0 3 - 

1959 46,0 3 - 

1960 45,0 3 - 

1966 44,0 3 - 

1968 42,5 3 - 

1970 41,8 3 - 

1974 40,0 4 - 

1986 39,0 5 - 

1987 38,5 5 - 

1988 38,0 5 - 

1989 37,5 5 - 

1990 37,0 5 - 

1998 37,0 5 1 

1999 37,0 5 2 

2001 37,0 5 4 

2003 37,0 5 5 

2005 37,0 5 5 

ANM.: De aftalte arbejdstider er gældende for flertallet på DA/LO-området. 

KILDE: DA. 

178

Tabel 6.13 

Aftalt årlig arbejdstid på DA/LO-området 

Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede 

1955 2.284 

1960 2.164 

1965 2.149 

1970 2.006 

1975 1.848 

1980 1.840 

1985 1.808 

1990 1.687 

1995 1.680 

2000 1.658 

2005 1.650 

ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den aftalte årlige arbejdstid 

variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede. 

KILDE: DA. 

Tabel 6.14 

Varierende arbejdstid på DA/LO-området 

Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge, 

andel af ansatte, pct. 

Før 

OK 2000 

Før 

OK 2004 

Efter 

OK 2004 

Ingen adgang 7 5 2 

3-4 uger 6 2 0 

2½-4 måneder 18 16 7 

6 måneder 9 10 15 

10 måneder 4 0 0 

12 måneder eller mere 56 67 77 

ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal 

være 37 timer om ugen. Se anm. til tabel 6.9. 

KILDE: DA. 

179

Tabel 6.15 

Adgang til deltid på DA/LO-området 

Andel af 

ansatte, pct. 

Før 

OK 2000 

Før 

OK 2004 

Efter 

OK 2004 

Ingen adgang 22 7 3 

Delvis adgang 48 59 46 

Fri adgang 30 34 51 

ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for 

bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte. I gruppen ”Ingen adgang” kan 

der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. Se anm. til tabel 6.9. 

KILDE: DA. 

Tabel 6.16 

Arbejdstid og ferie 

2004 Arbejdstid Ferie 

Ekstra ferie-/ 

fridage 

Helligdage 

Normal 

arbejdstid 

Timer pr. 

uge 

Dage pr. år 

Timer pr. år 

Japan - - - - 2.013 

USA 40,0 12,0 - 10,0 1.920 

Holland 38,5 25,3 4,2 7,1 1.736 

Finland 40,0 25,0 12,5 8,0 1.732 

Norge 37,5 25,0 - 7,0 1.725 

Sverige 37,5 25,0 - 9,0 1.710 

UK 37,1 24,4 - 8,0 1.704 

Danmark 37,0 25,0 5,0 7,0 1.665 

Frankrig 35,0 25,0 - 7,0 1.610 

Tyskland, vest 35,9 30,0 - 9,0 1.601 

KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (International Working Time Comparison, 2004). 

180

Tabel 6.17 

Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området 

Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning 

Central forhandling, 

DA og LO 

Branchevise 

forhandlinger 

Ændret 

mæglingsforslag 

Lovindgreb 

1952 h 

1954 h 

1956 h h h 

1958 h 

1961 h h h 

1963 h h h 

1965 h 

1967 h 

1969 h 

1971 h 

1973 h h h 

1975 h h h 

1977 h h h 

1979 h h h 

1981 h 

1983 h 

1985 h h h 

1987 h 

1989 h 

1991 h 

1993 h 

1995 h 

1997 h 

1998 h h h 

2000 h 

2004 h 

KILDE: DA. 

181

Tabel 6.18 

Overenskomststridige strejker på DA-området 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Antal strejker 999 713 813 585 932 608 741 

Antal personer (gennemsnit) 73,2 55,1 60,6 46,5 65,9 61,3 87,7 

Varighed i dage (gennemsnit) 1,2 1,1 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0 

Antal tabte arbejdsdage (1.000) 85 44 78 34 71 43 66 

Konfliktårsag 

Procent 

Løn 36,1 49,0 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7 

Afskedigelse og ansættelse 18,9 16,6 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9 

Politiske og fagpolitiske spørgsmål 27,8 3,5 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3 

Andre årsager 17,8 30,9 28,5 31,5 30,9 43,4 39,1 

Dage pr. 10.000 arbejdsdage 

Tabte arbejdsdage 5,9 2,9 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3 

Fremstilling 11,1 5,6 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4 


Service 1,3 0,9 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2 

Heraf lønkonflikter 2,1 1,4 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5 

Fremstilling 4,4 3,2 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3 


Service 0,2 0,1 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1 

ANM.: I foråret 1998 var der en lovlig storkonflikt, der omfattede ca. 400.000 ansatte og betød et tab på ca. 3 mio. 

arbejdsdage. 

KILDE: DA (KonfliktStatistik), Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger. 

182

Tabel 6.19 

Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt 

Tabte arbejdsdage pr. 1.000 beskæftigede 

1970-79 1980-89 1990-99 2000-03 

Norge 45 99 82 77 

Finland 613 408 167 56 

Danmark 261 178 169 44 

Sverige 46 

182 49 42 

Frankrig 286 119 25 34 

UK 569 332 29 31 

USA 507 123 40 15 

Tyskland 52 28 11 4 

Japan 124 10 2 0 

ANM.: Antal tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne. 

Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter 

Tyskland kun Vesttyskland. De seneste tal for UK dækker perioden 2000-02 og for Frankrig 2000-01. 

KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics 

2002), Eurostat (Labour Force) og OECD (Economic Outlook). 

183

6.3 Løn og indkomst 

Lønomkostningerne for arbejdere inden for DA-området 

steg med 2,6 pct. på årsbasis fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 

2005. Det er en forholdsvis lav stigningstakt sammenlignet 

med de senere år, hvor lønstigningstakten typisk har ligget 

omkring 4 pct., jf. figur 6.4. 

Figur 6.4 

Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere 

Pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Lønstigning i alt 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

KILDE: DA (KonjunkturStatistik). 

Cirka ¾ af væksten i den gennemsnitlige arbejders timefortjeneste 

udgøres af stigning i den individuelle aflønning, 

mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer 

i overenskomsterne som f.eks. ferie-/fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag 

og genebetalinger tegner sig for resten. 

Nogle af fortjenestens omkostningselementer kan falde 

mellem to perioder, hvilket også fremgår af figur 6.4. De 

negative bidrag fra genebetalingerne skyldes hovedsageligt, 

at omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvartalerne. 

Størrelsen i vækstbidraget fra genebetalinger kan 

bl.a. afspejle niveauet for den generelle erhvervsaktivitet. 

184

De negative bidrag fra pension kan især henføres til suspensionen 

af SP-bidraget. Denne suspension medførte isoleret 

set, at ændringen i pensionsbetalingerne faldt med ca. et 

pct.point fra 2003 til 2004. I beregningerne påvirker suspensionen 

udelukkende løndelene pension og individuel 

aflønning, mens den samlede stigning i fortjenesten er upåvirket. 

Tabel 6.20 

Udviklingen i arbejdsomkostninger 

Årlig ændring, pct. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Danske arb.omk. 4,2 4,7 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2 

Fortjeneste 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 

Øvrige arb.omk. 0,2 0,3 -0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 

Udenlandske arb.omk. 2,9 2,5 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,6 

ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvartalsvise årsstigningstakter. 

KILDE: DA (KonjunkturStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2004) samt egne beregninger. 

185

Tabel 6.21 

Lønudviklingen i udlandet 

Årlig ændring, pct. 2004 2005 Vægt 

2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 2005 

Tyskland 2,4 1,6 1,9 1,5 0,9 21,0 

UK 2,5 2,9 2,6 3,0 1,3 10,4 

Sverige 4,4 3,5 3,3 3,5 2,8 9,0 

USA 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 8,6 

Frankrig 2,6 2,9 2,7 2,7 2,9 6,4 

Holland 1,5 1,9 1,4 0,6 0,5 5,3 

Italien 1,1 1,3 1,3 1,3 0,4 5,1 

Belgien 2,8 2,8 4,1 2,2 1,5 4,1 

Japan 2,3 2,2 2,4 2,3 2,6 3,9 

Norge 4,1 4,3 3,9 4,2 3,8 3,7 

Øvrige 2,8 3,2 3,9 4,4 2,6 9,1 

Alle lande 2,6 2,4 2,6 2,5 1,9 86,6 

Euro-området 2,4 2,1 2,5 2,1 1,5 50,3 

Danmark 3,9 2,9 2,6 2,9 2,6 - 

ANM.: Øvrige lande omfatter Canada, Østrig, Spanien, Irland og Finland, som hver især indgår i det effektive 

kronekursindeks med en vægt på under tre pct. Portugal og Grækenland indgår ikke i opgørelsen. Som indikator 

for udviklingen i de udenlandske arbejdsomkostninger anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed. 

KILDE: OECD, DA (International Lønstatistik) og Danmarks Nationalbank. 

186

Tabel 6.22 

Arbejdsomkostninger i fremstilling 

2003 Arbejdsomk., 

kr. pr. time 

Direkte, 

pct. 

Indirekte, 

pct. 

Danmark 212,1 90,5 9,5 

Norge 207,9 82,7 17,3 

Tyskland 197,1 76,2 23,8 

Finland 179,0 77,3 22,7 

Holland 176,9 78,5 21,5 

Sverige 165,9 71,7 28,3 

USA 144,8 77,9 22,1 

Frankrig 139,2 69,0 31,0 

UK 134,2 81,4 18,6 

Japan 132,4 83,0 17,0 

ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle betalinger til lønmodtageren 

inkl. gene-, ferie-, sygdoms- og pensionsbetalinger. Indirekte arbejdsomkostninger 

omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige 

med tabel 6.24. 

KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly 

Compensation Costs 1975-2003), Nationalbanken samt egne beregninger. 

187

Tabel 6.23 

Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger 

År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger og bidrag til ændring 

i samlede arbejdsomkostninger, pct. 

1988 AMBI erstatter en række arbejdsmarkedsafgifter, kompensationen for 

ATP-bidraget samt arbejdsskadesforsikringspræmie 

-5,1 

1989 Arbejdsgiverbetaling for 1. ledighedsdag indføres (et overhæng fra 0,0 

omlægningen i 1988 resulterer i et nul for kalenderåret 1989) 

1990 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0,1 

1991 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0 

det direkte AER-bidrag genindføres 

1992 AER-bidraget stiger 0,3 

1993 AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbetaling også for 2. ledighedsdag, 0,3 

ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til 

syge og ledige dagpengemodtagere) 

1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen 

0,1 

i 1993 

1995 Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2 

ned 

1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1 

forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter 

1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring 

0,2 

af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finan- 

siering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.) 

1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring 

0,3 

af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes, 

præmien til arbejdsskadeforsikringen falder 

1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2 

grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien 

øges 

2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1 

øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt 

arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen 

for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebetalingerne øges, 

VEU-reform, AER-bidraget øges 

2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,2 

nedsættes 

2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1 

AER-bidraget 

2003 Bortfald af ATP-kompensationen og arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag, 

0,1 

AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES 

bidrag 

2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 

2005 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1 

ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft. 

KILDE: DA. 

188

Tabel 6.24 

Arbejdsomkostninger på DA-området 

2005 

Arbejder, gennemsnit 

Kr. pr. år 

Pct. af løn for 

arbejdet tid 

Funktionær, gennemsnit 

Kr. pr. år 

Pct. af løn for 

arbejdet tid 

Fortjeneste 318.573 134,2 420.420 132,6 

Løn for arbejdet tid 237.429 100,0 316.982 100,0 

Ferie og SH-dage 42.319 17,8 62.262 19,6 

Betalinger ved fravær 19.050 8,0 18.540 5,8 

Arbejdsgivers pension 17.928 7,6 20.846 6,6 

Arbejdsgivers ATP 1.847 0,8 1.789 0,6 

Øvrige arbejdsomkostninger 4.314 1,8 1.537 0,5 

Lovbestemte 

Arbejdsskadeforsikring 3.105 1,3 1.396 0,4 

BST 422 0,2 - - 

1. og 2. ledighedsdag 290 0,1 - - 

AER-bidrag 1.480 0,6 1.480 0,5 

Finansieringsbidrag 838 0,4 838 0,3 

Refusioner ved fravær -2.264 -1,0 -2.632 -0,8 

Aftalebestemte 

Uddannelsesfonde 443 0,2 455 0,1 

Virksomhedens arbejdsomkostninger 

i alt 

322.887 136,0 421.956 134,4 

ANM.: Tallene i tabellen er skøn for 2005. Arbejdsomkostninger er opgjort netto for tilbageføring af grønne 

afgifter. Arbejdsskadeforsikring, bedriftssundhedstjeneste (BST) og udgifter til 1. og 2. ledighedsdag varierer 

betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaftalte pensionsbidrag og uddannelsesfonde varierer også fra 

overenskomst til overenskomst. 

KILDE: DA. 

189

Tabel 6.25 

Helårsfortjeneste på DA-området 

Kr. pr. år, 2004 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste 

Ledelsesarbejde på højt niveau 579.139 576.777 

Højt kvalifikationsniveau 514.996 516.822 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 409.228 407.700 

Kontorarbejde 314.062 301.686 

Salgs- og servicearbejde 255.752 230.130 

Arbejde i landbrug, gartneri m.v. 272.349 272.909 

Håndværkspræget arbejde 325.346 321.749 

Proces- og maskinoperatørarbejde 284.078 287.793 

Andet arbejde 272.217 258.109 

I alt 340.191 334.297 

ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension og under forudsætning 

af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2004 (bortset fra ferie- og søgnehelligdage). Den 

faktiske fortjeneste tager højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v., herunder betalinger i forbindelse 

hermed. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timer pr. uge. 

KILDE: DA (StrukturStatistik). 

Tabel 6.26 

Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper 

Fuldtidsløn, kr. pr. år, 2004 Funktionærer Funktionærlignende 

ansatte 

Arbejdere 

Almindelige lønmodtagere 356.863 295.213 287.139 

Ledere og medarbejdere 

med særligt ansvar 

517.146 433.932 312.918 

Elever og unge 135.119 135.363 128.536 

I alt 385.986 287.678 279.407 

ANM.: Kun personer med mere end ti timer pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende ansat er en 

arbejder, for hvem det er aftalt, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse. 

KILDE: DA (StrukturStatistik). 

190

Tabel 6.27 

Løn, priser og skat 

Årlig ændring, pct. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Fortjeneste 4,0 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1 

- forbrugerpriser 2,1 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 

Realløn 1,9 1,8 2,6 1,9 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9 

+ skattesystemet 1 0,0 -0,2 0,9 0,6 0,8 1,5 1,1 0,1 2,7 

Realløn efter skat 1,9 1,6 3,5 2,5 1,6 3,5 2,9 1,8 4,6 

- pension 2 0,9 0,6 0,5 0,4 0,7 1,6 0,7 1,2 -0,5 

Realløn efter skat, 

ekskl. pension 

1,0 1,0 3,0 2,1 0,9 1,9 2,2 0,6 5,1 

ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat og den årlige ændring i årsløn 

ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig arbejder. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som 

pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 

2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension og den årlige ændring i årsløn ekskl. 

pension for en gennemsnitlig arbejder. 

KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik) og (StrukturStatistik) samt egne beregninger. 

191

Tabel 6.28 

Indkomstudvikling 

Indkomsttype 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Lønindkomst inkl. pension 

1.000 kr. pr. år 

Højt kvalifikationsniveau 404 425 441 462 482 502 515 

Håndværkspræget arbejde 261 271 283 296 308 316 325 

Salgs- og servicearbejde 206 215 220 227 236 247 256 

Typisk mindsteløn 158 163 168 173 178 184 190 

Lønindkomst ekskl. pension 





Disponibel lønindkomst 





Lønindkomst ekskl. pension 

Årlig ændring, pct. 

Højt kvalifikationsniveau 3,5 5,6 3,3 3,8 3,0 3,2 2,8 

Håndværkspræget arbejde 4,0 3,3 3,7 2,8 3,5 1,5 3,1 

Salgs- og servicearbejde 2,7 3,7 2,3 1,5 3,5 3,8 3,9 

Typisk mindsteløn 4,3 2,4 2,3 1,3 2,1 2,3 3,4 

Disponibel lønindkomst 





Real lønindkomst 


Håndværkspræget arbejde 3,2 1,6 1,6 2,0 2,3 -0,2 5,7 


Typisk mindsteløn 3,1 0,4 -0,1 0,1 0,6 0,4 3,9 

ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA’s StrukturStatistik 2004, som tilbageskrives 

med stigningstakterne fra DA’s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele 

året (bortset fra ferie- og helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbetaling og skat. 

Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 

1999 og 2000 er behandlet som skat og fra 2001 som pension. 

KILDE: Danmarks Statistik og DA. 

192

Tabel 6.29 

Dækningsgrad ved ledighed 

Pct. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Bruttodækningsgrad 





Nettodækningsgrad 





ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af 

lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst 

for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget. 

KILDE: DA. 

193

6.4 Arbejdsstyrke og beskæftigelse 

I de kommende år bliver der færre personer i den erhvervsaktive 

alder og væsentlig flere ældre uden for arbejdsstyrken. 

Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet 

vil arbejdsstyrken falde med 360.000 personer frem til 

2040, jf. figur 6.5. 

Figur 6.5 

Befolkning og arbejdsstyrke 

3.000 

2.800 

1.000 personer 

I arbejdsstyrken 

3.000 

2.800 

2.600 

2.600 

2.400 

2.200 

Ikke i arbejdsstyrken 

2.400 

2.200 

2.000 

2.000 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 

ANM.: Det er antaget, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser forbliver uændrede 

i forhold til i dag. 

KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (DREAM) og egne beregninger. 

Om 20 år vil der for første gang være flere personer uden 

for arbejdsstyrken end i arbejdsstyrken. Med den nuværende 

erhvervsdeltagelse vil 210.000 flere personer være uden 

for arbejdsstyrken i 2040 sammenlignet med i dag. 

Siden begyndelsen af sidste århundrede er både arbejdsstyrken 

og beskæftigelsen vokset fra godt 1 mio. personer til 

over 2,7 mio. personer i 2004, jf. figur 6.6. 

194

Figur 6.6 

Beskæftigelse og arbejdsstyrke 


3.000 

2.800 

2.600 

Arbejdsstyrke 

2.400 

2.200 

2.000 

1.800 

Beskæftigelse 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 

3.000 

2.800 

2.600 

2.400 

2.200 

2.000 

1.800 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

ANM.: 5 års glidende gennemsnit. 

KILDE: Rockwoolfondens Forskningsenhed, Danmarks Statistik og egne beregninger. 

Siden starten af 1990’erne har arbejdsstyrken været svagt 

faldende, især som følge af faldende erhvervsdeltagelse. 

Udviklingen i arbejdsstyrken er afgørende for beskæftigelsen. 

Et fald i arbejdsstyrken vil alt andet lige mindske beskæftigelsen. 

195

Tabel 6.30 

Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 

1.000 

personer 

Arbejdsstyrke 

Offentlig 

beskæftigelse 

Privat 


Samlet 


Ledige 

1994 2.857 760 1.753 2.514 343 

1995 2.846 760 1.798 2.558 288 

1996 2.837 770 1.821 2.591 246 

1997 2.851 789 1.842 2.631 220 

1998 2.855 805 1.868 2.672 183 

1999 2.859 816 1.885 2.701 158 

2000 2.868 815 1.902 2.717 151 

2001 2.888 822 1.920 2.742 145 

2002 2.884 833 1.907 2.739 145 

2003 2.875 829 1.875 2.705 171 

2004 2.883 833 1.874 2.707 176 

2005, 1. kvt. 2.881 - - 2.718 163 

2005, 2. kvt. 2.885 - - 2.725 160 

ANM.: Arbejdsstyrken er her beregnet som beskæftigelse plus ledighed og adskiller sig dermed fra den registerbaserede 

arbejdsstyrkestatistik (RAS). For 1. og 2. kvartal 2005 er tallene sæsonkorrigerede. 

KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 

196

Tabel 6.31 

Privat beskæftigelse fordelt på brancher 

1.000 

personer 

Landbrug 

m.v. 

Fremstilling 

Bygge og 

anlæg 

Service Øvrige I alt 

1994 117 456 142 899 139 1.753 

1995 115 470 145 928 140 1.798 

1996 112 465 148 953 143 1.821 

1997 109 462 153 974 144 1.842 

1998 105 460 157 1.001 145 1.868 

1999 100 450 161 1.028 146 1.885 

2000 98 443 166 1.048 148 1.902 

2001 95 443 165 1.068 150 1.920 

2002 94 432 163 1.067 150 1.907 

2003 90 412 160 1.064 149 1.875 

2004 88 400 161 1.074 151 1.874 

ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering m.v. Det bemærkes, at denne opgørelse ikke er for 

fuldtidspersoner og derfor ikke kan sammenlignes med tabellerne i afsnit 6.1. 

KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og egne beregninger. 

197

Tabel 6.32 

Erhvervsfrekvens 

Pct. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Befolkningen i alt 78,3 78,5 78,7 78,5 78,8 78,8 77,8 77,6 

15-24 år 69,6 69,4 69,9 69,2 68,6 67,5 65,2 63,6 

25-49 år 87,4 87,5 87,5 87,3 87,4 87,2 86,0 86,0 

50-59 år 76,8 78,0 79,0 79,7 81,1 81,9 81,9 82,5 

60-64 år 33,9 33,0 32,4 32,0 33,6 35,2 37,0 37,8 

Indvandrere 

Ikke-vestlige lande 50,7 50,7 51,3 50,1 50,7 50,4 50,1 52,2 

Vestlige lande 59,2 60,4 61,8 62,0 63,1 63,3 62,7 62,5 

Efterkommere 

Ikke-vestlige lande 51,7 54,6 58,3 59,9 61,0 60,4 57,9 56,3 

Vestlige lande 74,1 74,8 75,4 76,5 76,9 76,2 74,0 73,8 

ANM.: Opgørelsesmetoden er ændret i 2003. 

KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). 

198

Tabel 6.33 

Personaleomsætning på DA-området 

Arbejdere Funktionærer I alt 

Pct., 2004 Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang 

Fremstilling 20,0 22,2 12,5 12,9 17,5 19,2 

Nærings- og nydelsesmiddel 21,1 23,2 13,2 14,6 19,9 21,8 

Tekstil og beklædning 13,2 17,3 11,5 17,1 12,6 17,2 

Træ og papir 21,1 21,4 16,6 9,3 20,2 19,1 

Grafisk 21,8 22,5 17,2 19,2 18,9 20,5 

Kemisk, gummi og plast 15,9 19,6 10,2 10,4 13,0 15,0 

Sten, ler og glas 22,7 23,9 14,5 13,5 20,8 21,4 

Jern og metal 21,5 24,2 12,5 12,4 19,4 21,4 

Maskine og elektronik 19,3 20,1 12,7 12,5 16,8 17,2 

Transportmiddel 19,7 27,3 7,0 17,4 16,7 25,0 

Anden fremstilling 18,8 24,7 11,0 12,4 15,3 19,2 

Bygge og anlæg 30,9 30,2 15,6 14,6 28,4 27,6 

Service 37,1 35,3 17,8 21,5 25,7 27,1 

Engroshandel 27,0 27,3 14,9 19,9 17,7 21,6 

Detailhandel 36,5 36,7 30,1 31,8 31,9 33,2 

Hotel og restauration 39,2 42,1 25,1 28,4 36,0 39,1 

Transport 23,9 22,3 12,4 19,7 16,5 20,6 

Forretningsservice 52,9 46,9 15,2 14,3 36,0 32,3 

DA 26,6 27,2 15,6 17,8 22,1 23,3 

ANM.: Personaleomsætning belyser tilgang og afgang inden for et kalenderår blandt voksne lønmodtagere på 

DA-området, dvs. elever og unge indgår ikke. Alle til- og fratrædelsesprocenter beregnes ud fra antallet af tiltrådte, 

fratrådte og stabile medarbejdere inden for den enkelte virksomhed. En tiltrådt medarbejder defineres som en 

person, der ikke var på en given virksomhed i 2003, men var der i en kortere eller længere periode i 2004, og 

omvendt for en fratrådt. En stabil ansat var der i begge år. Ansatte på virksomheder, der startede/lukkede i 2004, 

indgår ikke. 

KILDE: DA (PersonaleomsætningsStatistik). 

199

Tabel 6.34 

Arbejdsstyrkeprognose 

1.000 personer 2004 2010 2020 2030 2040 

Arbejdsstyrken i alt 2.847 2.802 2.753 2.608 2.483 

15-24 år 378 421 451 374 368 

25-49 år 1.657 1.580 1.453 1.440 1.431 

50-59 år 631 593 642 572 480 

60-64 år 114 133 121 130 109 

Over 64 år 66 76 86 93 94 

Indvandrere 

Mindre udviklede lande 81 94 112 121 128 

Mere udviklede lande 83 97 103 106 107 

Øvrig arbejdsstyrke 2.683 2.612 2.539 2.381 2.248 

Uden for arbejdsstyrken 2.551 2.622 2.635 2.741 2.774 

Under 15 år 1017 961 826 847 855 

15-64 år 795 869 862 847 804 

Over 64 år 738 793 947 1.047 1.115 

Andel uden for arbejdsstyrken 0,90 0,94 0,96 1,05 1,12 

ANM.: Arbejdsstyrkefremskrivningen afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet og dødelighed i 

DREAM’s befolkningsfremskrivning ved fastholdte erhvervsfrekvenser. Opdelingen på mere og mindre udviklede 

lande bygger på FN’s afgrænsning. 

KILDE: DREAM’s Befolkningsfremskrivning, Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. 

200

Tabel 6.35 

Erhvervsdeltagelse i udvalgte lande 

Pct., 2004 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Ledighedsprocent 

Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre 

Danmark 80,2 66,4 65,5 76,0 61,3 61,8 5,3 7,8 5,6 

Norge 79,1 61,6 68,8 75,6 54,4 68,0 4,5 11,7 1,1 

Sverige 78,7 51,5 73,1 73,5 42,8 69,5 6,6 17,0 4,9 

Holland 76,6 72,0 46,3 73,1 66,2 44,6 4,7 8,0 3,6 

UK 76,2 67,4 58,0 72,7 60,1 56,2 4,7 10,9 3,1 

USA 75,4 61,1 62,3 71,2 53,9 59,9 5,6 11,8 3,8 

Finland 73,8 48,1 55,0 67,2 38,1 51,0 8,9 20,8 7,3 

Tyskland 72,7 47,5 44,2 65,5 41,9 39,2 9,9 11,7 11,3 

Japan 72,2 44,2 66,0 68,7 40,0 63,0 4,9 9,5 4,4 

Frankrig 69,5 37,5 39,6 62,8 29,5 37,1 9,6 21,3 6,3 

OECD 70,1 49,9 53,1 65,3 43,2 50,7 6,9 13,4 4,7 

ANM.: Unge omfatter 15-24-årige personer, dog er tallene for Norge, USA, Sverige og UK for 16-24-årige. 

Ældre omfatter 55-64-årige. Opgørelsesmetoden er en anden end for de nationale danske ledighedstal og erhvervsfrekvenser. 

KILDE: OECD (Employment Outlook). 

201

Tabel 6.36 

Ledige fordelt på A-kasser og amter 

Ledige i pct. af arbejdsstyrken 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Forsikrede i alt 7,0 6,0 5,9 5,7 5,7 6,8 7,0 

AC 6,0 5,1 5,0 4,7 5,3 6,4 6,7 

HK 8,0 6,4 6,2 6,2 6,4 7,7 7,7 

Bygge 5,5 5,5 5,2 5,3 5,7 7,3 6,8 

Metal 5,1 5,4 5,4 4,6 5,0 6,5 6,5 

3F 11,2 9,9 9,5 9,4 9,3 11,1 11,1 

Øvrige 5,9 5,0 5,0 4,8 4,6 5,5 5,8 

Ikke forsikrede i alt 4,9 4,4 3,5 3,4 3,5 4,0 4,4 

Hele landet 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 

Københavns Kommune 9,1 7,0 5,8 5,4 5,9 6,9 7,1 

Frederiksberg Kommune 7,5 5,8 5,3 4,8 5,1 5,9 6,0 

Københavns Amt 5,6 4,4 4,2 3,9 4,1 4,8 5,3 

Frederiksborg Amt 4,8 4,0 3,7 3,5 3,7 4,6 4,5 

Roskilde Amt 4,9 4,1 3,8 3,6 3,8 4,4 4,6 

Vestsjællands Amt 6,8 5,8 5,6 5,3 5,2 6,5 6,7 

Storstrøms Amt 8,3 7,4 6,6 6,5 6,2 6,8 6,6 

Bornholm 10,6 9,8 9,0 9,3 9,4 10,6 11,0 

Fyns Amt 6,7 6,8 6,5 6,2 6,0 7,3 7,3 

Sønderjyllands Amt 5,4 5,3 5,2 5,0 5,3 6,5 6,4 

Ribe Amt 5,2 4,9 4,6 4,7 4,5 5,3 5,2 

Vejle Amt 6,0 5,1 4,8 5,1 4,9 5,9 6,1 

Ringkøbing Amt 4,8 4,2 4,1 4,1 4,1 4,9 5,3 

Århus Amt 7,2 6,3 6,2 5,9 6,0 6,9 7,1 

Viborg Amt 5,1 4,5 4,6 4,3 4,3 4,9 4,9 

Nordjyllands Amt 8,1 7,2 7,2 7,1 6,8 8,0 8,7 

ANM.: Ikke-forsikrede ledige i pct. af arbejdsstyrken er beregnet som antal ikke-forsikrede ledige ifølge CRAM 

sat i forhold til ikke-forsikrede i arbejdsstyrken, der er beregnet som totalen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 

fratrukket forsikrede ifølge CRAM. 

KILDE: Danmarks Statistik. 

202

Tabel 6.37 

Ledige fordelt efter alder 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Pct. af arbejdsstyrken 

I alt 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4 

16-24 år 4,2 3,7 3,1 3,0 3,1 3,8 3,9 

25-49 år 6,8 5,9 5,6 5,2 5,3 6,4 6,6 

50-59 år 7,3 6,1 6,1 5,9 5,7 6,6 6,8 

60-66 år 8,9 7,0 7,5 7,9 7,4 7,5 7,8 


I alt 182,7 158,2 150,5 145,1 144,7 170,6 176,4 

16-24 år 18,0 15,7 12,7 11,8 11,9 14,0 14,0 

25-49 år 116,2 100,9 94,7 89,0 89,3 106,4 110,2 

50-59 år 39,9 34,8 35,9 36,0 35,3 41,1 42,2 

60-66 år 8,6 6,8 7,3 8,2 8,2 9,2 10,0 

ANM.: Se anm. til tabel 6.36. 


203

Tabel 6.38 

Offentligt forsørgede i og uden for arbejdsstyrken 

16-66-årige, 1.000 personer 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 190 179 172 172 196 205 

Støttet beskæftigelse 32 28 27 28 25 29 

Jobtræning 17 16 17 17 16 20 

Puljejob/Servicejob 5 2 2 4 3 3 

Etablering/Igangsætning 3 1 - - - - 

Voksenlærling 7 9 8 7 6 6 

Ledige 158 150 145 145 171 176 

Erhvervsdygtige uden for arb.styrken 315 305 299 302 301 280 

Individuel jobtræning m.v. 22 23 24 29 27 8 

Ledige i støttet uddannelse 43 34 32 29 23 20 

Beskæftigede i støttet uddannelse 10 8 4 0 0 0 

Orlov 57 57 56 58 60 60 

Barselorlov 37 37 37 41 55 57 

Børnepasningsorlov 20 20 19 17 5 3 

Tidlig tilbagetrækning 183 183 183 186 191 192 

Efterløn (inkl. delefterløn) 148 154 159 168 178 183 

Delpension 4 4 3 3 2 1 

Overgangsydelse 31 25 20 16 11 7 

Ikke fuldt erhvervsdygtige 435 443 451 467 476 476 

Sygedagpenge 57 62 69 73 76 74 

Ikke-AF tilmeldte kont.hj.modtagere 66 68 65 69 70 70 

Førtidspension (inkl. skånejob) 269 264 261 260 260 258 

Introduktionsydelse 2 6 11 13 11 8 

Fleksjob og ledighedsydelse 6 8 15 22 30 40 

Revalidering 35 34 31 30 29 26 

Offentligt forsørgede i alt 940 927 922 942 973 961 

Andel af befolkningen, pct. 26 26 26 26 27 27 

Befolkningen (16-66 år) 3.593 3.597 3.602 3.608 3.613 3.614 

ANM.: Støttet uddannelse er eksklusiv personer på SU. Fra 2001 er den offentlige sektor med i sygedagpengestatistikken, 

derfor stiger antallet af sygedagpengemodtagere i 2001. 


204

Tabel 6.39 

Udgifter til offentlig forsørgelse 

16-66-årige, mia. kr. 2004 

Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 26,0 

Støttet beskæftigelse 3,3 

Jobtræning 2,6 

Servicejob 0,4 

Voksenlærling 0,2 

Arbejdsløshedsdagpenge 22,8 

Erhvervsdygtige uden for arbejdsstyrken 41,2 

Støttet beskæftigelse og uddannelse for ledige 6,4 

Barselsorlov 8,3 

Børnepasningsorlov 0,3 

Tidlig tilbagetrækning 26,1 

Efterløn 25,1 

Delpension 0,1 

Overgangsydelse 1,0 

Ikke fuldt erhvervsdygtige 61,2 

Sygedagpenge 11,4 

Kontanthjælp 10,3 

Førtidspension 30,1 

Skånejob 0,2 

Fleksjob og ledighedsydelse 5,2 

Revalidering 3,9 

Udgifter til forsørgelse i alt 128,4 

ANM.: Kontanthjælp indeholder udgifter til ikke-forsikrede ledige. 

KILDE: Forslag til Finanslov 2006, §§ 15 og 17 og Danmarks Statistik. 

205

6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 

Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker 

m.v. udgjorde 5,0 pct. af det samlede antal 

mulige arbejdsdage i 2004. Heraf udgjorde sygefraværet 3,5 

pct.point. 

Sygefraværet er faldet for tredje år i træk. Det skyldes hovedsageligt 

et fald for kvindelige ansatte. 

Fraværet er mere end dobbelt så højt for arbejdere som for 

funktionærer. For både arbejdere og funktionærer er sygefraværet 

lavere for mænd end for kvinder, jf. figur 6.7. 

Figur 6.7 

Sygefravær på DA-området 

8 

6 

4 

2 

0 

Sygefravær i pct. af mulige arbejdsdage 

Kvindelige arbejdere 

Mandlige arbejdere 

I alt 

Kvindelige funktionærer 

Mandlige funktionærer 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

8 

6 

4 

2 

0 

ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige 

arbejdsdage. 

KILDE: DA (FraværsStatistik). 

Personer ansat med håndværkspræget arbejde samt procesog 

maskinoperatorarbejde har typisk haft det højeste fravær, 

mens personer med kontorarbejde og ledelsesarbejde har 

haft mindst fravær, jf. tabel 6.41. 

206

Der blev i 2004 anmeldt ca. 42.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. 

Det svarer til 15 anmeldte ulykker pr. 1.000 

beskæftigede. Der er tale om et fald i antal anmeldte arbejdsulykker 

på knap 15 pct. gennem de seneste 5 år. 

Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage på DA-området 

var knap 12 dage pr. ulykke i 2004. Tre ud af fire arbejdsulykker 

medfører et fravær på op til ti dage, hvoraf halvdelen 

har et fravær på en, to eller tre dage. 

Figur 6.8 

Fravær ved arbejdsulykker på DA-området 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Fravær ved arbejdsulykker fordelt på dage, pct. 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11- 

15 

KILDE: DA (Arbejdsulykker 2004). 

16- 

20 

21- 

25 

26- 66- 

65 

Dage 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Branchemæssigt er der også forskel. Det gennemsnitlige 

antal fraværsdage ved ulykker i fremstillingssektoren i 2004 

lå på lidt mere end ni dage, mens det i handels-, transportog 

servicesektoren lå på lidt mere end 14 dage i 2004. 

207

Tabel 6.40 

Fravær på DA-området 

Fraværsprocent 2000 2001 2002 2003 2004 

Fravær i alt 5,8 5,9 5,5 5,2 5,0 

Arbejdere 7,1 7,0 6,4 6,2 6,0 

Mænd 6,0 6,1 5,4 5,1 5,1 

Kvinder 10,1 9,3 8,9 9,1 8,0 

Funktionærer 3,9 4,3 4,2 3,8 3,7 

Mænd 2,0 2,4 2,6 2,6 2,2 

Kvinder 6,6 7,0 6,6 5,6 5,8 

Fordeling af fraværet på årsag 

Sygefravær 3,9 4,1 3,9 3,7 3,5 

Børns sygdom 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 

Arbejdsulykker 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 

Barsel 1,0 0,9 0,8 0,7 0,8 

Andet 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 

ANM.: Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværsdage i 

pct. af mulige arbejdsdage, der i 2004 udgør 229 for arbejdere og 230 for 

funktionærer. 


208

Tabel 6.41 

Fordeling af fravær på DA-området 

Fraværsprocent, 2004 Sygdom I alt 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

Branche 

Fremstilling 3,1 4,3 4,1 7,2 

Bygge og anlæg 2,7 5,7 3,2 8,4 

Service 3,0 4,5 3,5 6,1 

Hovedarbejdsfunktion 

Ledelsesarbejde på højt niveau 0,9 1,9 1,1 3,7 

Højt kvalifikationsniveau 1,2 2,4 2,3 7,2 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 1,7 3,0 2,4 5,9 

Kontorarbejde 1,7 2,9 2,2 5,3 

Salgs- og servicearbejde 2,2 4,3 2,4 6,5 

Håndværkspræget arbejde 3,8 4,3 4,8 7,0 

Proces- og maskinoperatør 4,3 5,9 5,3 8,5 

Andet arbejde 4,2 5,7 5,1 7,3 

Region 

Hovedstaden 3,5 4,2 4,2 7,0 

Provinsen 3,0 4,3 4,0 6,8 

ANM.: Fravær er målt som antallet af registrerede fraværsdage i pct. af mulige arbejdsdage. 


209

Tabel 6.42 

Fraværets struktur på DA-området 

2004 Arbejdere Funktionærer I alt 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Procent 

Andel med fravær 64,5 67,0 65,2 45,2 60,1 50,9 59,4 

Fordeling af sygefraværsdage 

1 dag 8,7 9,4 8,9 16,5 15,0 15,9 11,9 

2-10 dage 53,1 44,0 50,5 53,8 42,4 49,2 49,9 

Over 10 dage 38,2 46,6 40,6 29,6 42,6 34,9 38,1 

Dage 

Fraværsdage pr. besk. 11,8 18,4 13,6 5,1 13,3 8,4 11,4 

Egen sygdom 9,6 13,2 10,6 3,3 6,7 4,7 8,0 

Børns sygdom 0,3 0,6 0,4 0,2 0,5 0,4 0,4 

Arbejdsulykker 0,5 0,4 0,5 0,0 0,0 0,0 0,3 

Barsel 0,4 3,4 1,2 0,5 5,3 2,5 1,8 

Andet 1,1 0,8 1,0 1,0 0,8 0,9 1,0 

Sygefraværsdage pr. besk. 9,3 13,0 10,3 3,3 6,5 4,6 7,9 

Under 19 år 6,7 6,2 6,6 - - - - 

20-29 år 9,8 14,8 11,2 3,3 6,7 4,7 8,4 

30-39 år 9,7 14,5 11,0 3,0 7,2 4,7 8,3 

40-49 år 8,7 12,2 9,7 3,4 6,0 4,5 7,4 

Over 50 år 9,3 12,2 10,1 3,4 5,9 4,4 7,7 


210

Tabel 6.43 

Sygefravær i sektorer 

Pct., 2004 Mænd Kvinder I alt 

DA 3,1 4,3 3,5 

Arbejdere 4,2 5,8 4,6 

Funktionærer 1,5 2,9 2,0 

FA 1,9 3,2 2,5 

Staten 3,0 4,4 3,6 

ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal 

mulige arbejdsdage. Tal for staten er inkl. arbejdsskader. 

KILDE: Personalestyrelsen, FA og DA. 

Tabel 6.44 

Sygefravær i de nordiske lande 

Pct., 2003 Arbejdere Funktionærer I alt 

Norge - - 8,2 

Sverige 9,1 3,3 6,1 

Finland 6,1 1,9 - 

Danmark 5,0 2,3 3,8 

ANM.: Fravær er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal 

mulige arbejdsdage. Opgørelsen er inkl. fravær på grund af arbejdsulykker. 

KILDE: Næringslivets Hovedorganisasjon (Norge), Svensk Näringsliv 

(Sverige), Teollisuus ja Työnantajat (Finland) og DA. 

211

Tabel 6.45 

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme 

Antal sager 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Arbejdsulykker, anmeldt til 

Arbejdstilsynet 50.043 48.263 47.028 44.103 40.965 41.943 

Arbejdsskadestyrelsen 19.847 19.958 20.436 20.183 19.752 20.479 

Arbejdsulykker, anerkendte 

I alt 13.812 14.347 14.135 14.710 13.385 9.131 

Heraf med erstatning 5.050 6.108 6.377 5.969 7.573 5.512 

Erhvervssygdomme, anmeldt til 

Arbejdstilsynet 12.635 12.856 13.590 12.566 11.413 12.491 

Arbejdsskadestyrelsen 13.207 13.676 13.503 12.551 12.401 14.055 

Erhvervssygdomme, anerkendte 

I alt 2.178 3.136 2.399 2.433 3.042 2.295 

Heraf med erstatning 1.626 2.450 2.053 1.955 2.659 2.062 

ANM.: Ulykker, som anmeldes til Arbejdstilsynet, er opgjort for det år, hvor ulykken skete. Det betyder, at 

tallene løbende opjusteres. Arbejdstilsynet forventer, at der for 2004 vil blive anmeldt yderligere 2.000 ulykker. 

Til Arbejdstilsynet anmeldes alle ulykker, der fører til mindst en dags sygefravær ud over skadesdagen. Til Arbejdsskadestyrelsen 

anmeldes kun ulykker, hvortil der søges erstatning, og ulykkerne opgøres for året, hvor sagen 

oprettes. Ulykkesbegrebet er blevet udvidet i 2004, bl.a. til også at omfatte pludselige løfteskader, og derfor kan 

tallene ikke sammenlignes over tid. Alle erhvervssygdomme og anerkendelser er opgjort for anmeldelsesår og 

afgørelsesår. 

KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2004 og Arbejdsbetingede Lidelser 1998-2003) og Arbejdsskadestyrelsen 

(Arbejdsskadestatistikken 2004). 

212

Tabel 6.46 

Anmeldte arbejdsulykker og ulykkesfrekvens 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Antal anmeldte arbejdsulykker 50.043 48.263 47.028 44.103 40.965 41.943 

Landbrug m.v. 1.132 886 778 743 643 703 

Fremstilling m.v. 17.206 16.398 16.049 14.439 12.850 12.581 

Bygge og anlæg 5.009 4.673 4.323 4.314 4.179 4.126 

Handel m.v. 4.289 4.049 3.946 3.777 3.750 3.716 

Transport m.v. 4.788 4.391 4.381 4.300 4.145 4.144 

Off. og pers. tjenester m.v. 7.953 8.807 8.950 8.676 7.441 7.962 

Social og sundhed 9.393 8.002 7.700 7.315 7.185 7.744 

Uoplyst 273 1.057 901 539 772 967 

Anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede 

Ulykkesfrekvens 18 17 17 16 15 15 

Landbrug m.v. 10 8 8 7 7 8 

Fremstilling m.v. 34 34 33 30 28 28 

Bygge og anlæg 30 28 25 25 25 25 

Handel m.v. 9 9 8 8 8 8 

Transport m.v. 26 24 24 24 24 25 

Off. og pers. tjenester m.v. 10 10 10 10 9 9 

ANM.: Off. og pers. tjenester m.v. er inkl. finansiel virksomhed. Ulykkerne er opgjort for det år, hvor ulykken er 

sket. 

KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2004) og egne beregninger. 

213

Tabel 6.47 

Arbejdsulykker på DA-området 


fraværsdage 

pr. ulykke 

Fremstilling 


anlæg 

Handel, 

transport 

og service 

I alt 

1995 10,1 13,0 13,7 10,9 

1996 9,5 12,2 15,8 10,5 

1997 9,3 11,7 13,5 10,1 

1998 9,7 10,9 17,3 10,8 

1999 10,2 10,0 13,5 10,5 

2000 9,7 11,9 14,5 10,5 

2001 10,6 11,4 17,3 12,0 

2002 10,7 11,7 16,5 12,0 

2003 9,8 11,8 14,2 11,0 

2004 9,5 11,9 14,3 11,8 

ANM.: Antal fraværsdage er opgjort som gennemsnit pr. ulykke. 

KILDE: DA (ArbejdsUlykker). 

214

6.6 Uddannelse 

I 2004 var godt 226.000 personer i gang med en ungdomsuddannelse. 

Heraf var over halvdelen i færd med en erhvervsfaglig 

uddannelse. 

En del går først i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 

efter at de er fyldt 25 år, og andelen er steget de seneste ti 

år. I de senere år er andelen dog faldet fra et niveau på 34 

pct. i 1998, jf. figur 6.9. 

Figur 6.9 

Voksne i de erhvervsfaglige uddannelser 

Andel over 24 år ved påbegyndelse af en erhvervsfaglig uddannelse, pct. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

5 

0 

ANM.: De erhvervsfaglige uddannelser omfatter merkantile og tekniske erhvervsuddannelser 

(eud), grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (sosu), 

pædagogisk grunduddannelse (pgu), øvrige uddannelser inden for landbrug 

og søfart m.v. samt erhvervsgrunduddannelsen (egu). 


I samme periode er tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser 

øget betydeligt til trods for faldende ungdomsårgange. 

Hvor tilgangen til en erhvervsfaglig uddannelse steg fra 

knap 60.000 i 1994 til godt 68.000 i 2004, faldt antallet af 

18-årige personer i samme periode. 

215

Figur 6.10 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Erhvervsuddannelse og ungdomsårgange 


Tilgang til en erhvervsfaglig uddannelse Antal 18-årige 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 


Erhvervsuddannelserne udgør størstedelen af de erhvervsfaglige 

uddannelser og består af et grundforløb og et hovedforløb. 

I hovedforløbet indgår i reglen et praktikforløb på en 

virksomhed. 

Antallet af praktikpladser har været stigende i de sidste par 

år. I 2003 blev der i perioden januar til august oprettet godt 

20.000 praktikpladser. I samme periode i 2005 var antallet 

steget til knap 22.000. 

216

Figur 6.11 

Indgåede praktikaftaler 

1.000 praktikaftaler 

30 

30 

25 

2004 

25 

20 

15 

2005 

2003 

20 

15 

10 

10 

5 

5 

0 

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 

0 

KILDE: www.uddannelsesstatistik.dk 

Tabel 6.48 

Befolkningens højeste uddannelsesniveau 

Pct., 2003 Grundskole Ungdomsuddannelse 

Videregående 

Kort/Mellemlang 

Lang 

I alt 

Frankrig 36 41 9 15 100 

Holland 34 42 3 22 100 

Danmark 18 51 7 25 100 

Finland 24 42 17 17 100 

Sverige 17 49 15 18 100 

UK 16 56 9 19 100 

Tyskland 17 59 10 14 100 

Norge 12 56 2 29 100 

USA 13 49 9 29 100 

ANM.: Tallene angiver uddannelsesniveauet for 25-64-årige personer i befolkningen. 

KILDE: OECD (Indicators 2005, Education at a Glance). 

217

Tabel 6.49 

Befolkningens uddannelse 

2004 Grundskole 

Almengym. 

Erhv.- 

gym 

Erhv. 

udd. 

Kort 

Videregående 

Uoplyst 

Mellem 

Lang 

I alt 

Procent 

1.000 

pers. 

Beskæftigede 25 6 3 37 5 14 8 2 2.656 

Landbrug 38 3 1 42 5 5 3 4 96 

Fremstilling 32 3 2 43 6 6 4 3 414 


anlæg 

28 1 1 59 5 4 1 1 165 

Privat service 28 8 4 38 5 6 8 2 1.146 

Off. erhverv 16 7 2 29 4 31 11 1 823 

Uoplyst 

erhverv 

28 7 2 33 5 12 9 4 12 

Ledige 36 5 2 36 5 7 7 0 148 

Arbejdsstyrken 

i alt 

Uden for 

arbejdsstyrken 

26 6 3 37 5 13 8 2 2.803 

25 3 1 10 1 3 1 56 1.895 

Befolkningen 25 5 2 26 3 9 5 24 4.698 

ANM.: Befolkningen er personer under 67 år pr. 1. januar 2004 fordelt efter højest fuldførte uddannelse. Dermed 

kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes med tabel 6.48, hvor befolkningen er afgrænset til 25-64-årige. 

Voksen- og efteruddannelse er udeladt, mens lange videregående uddannelser er inklusiv bachelorer. 


218

Tabel 6.50 

Antal elever på de erhvervsfaglige uddannelser 

1.000 personer 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

I alt 119,9 125,2 127,4 124,1 119,5 121,3 120,5 

Pædagogisk 1,6 1,7 1,8 1,9 1,6 1,7 1,6 

Handel og kontor 38,7 40,2 38,1 35,5 33,6 33,1 33,0 


Jern og metal 20,4 21,9 22,3 21,8 20,8 20,4 19,6 

Grafisk 1,8 2,2 2,7 2,8 2,5 2,3 2,1 

Teknik og industri 

i øvrigt 

2,2 2,3 2,5 2,6 2,7 2,6 2,3 

Service 3,0 3,5 4,2 4,3 4,2 4,4 4,7 

Levnedsmiddel 

og husholdning 

10,4 10,8 11,4 11,2 10,9 10,8 10,7 

Jordbrug og fiskeri 4,4 4,1 4,1 4,0 4,1 4,9 5,3 

Transport m.v. 1,9 2,4 2,4 2,5 2,6 2,8 2,9 

Sundhed 14,4 13,6 13,7 13,4 12,9 14,1 14,2 

ANM.: Antal elever opgøres pr. 1. oktober i året. 


219

Tabel 6.51 

Deltagelse i offentlig voksen- og efteruddannelse 

2003 Årselever 

Kursister Beskæftigede 

Ledige 

Uden for 

arbejdsst. 

Forberedende voksenundervisning 


Procent 

907 18.227 47 10 43 

Almen voksenuddannelse 5.995 86.916 48 5 47 

Gymnasiale og erhvervsfaglige 

enkeltfag 

14.029 156.951 59 5 37 

Hf 11.737 113.239 48 5 47 

Hhx 272 1.852 74 3 23 

Htx 82 991 84 3 13 

Handel og kontor 964 17.750 87 4 10 

Bygge og anlæg 8 66 83 0 17 

Teknisk og industri 895 21.692 87 4 9 

Levnedsmiddel og hush. 13 36 81 11 8 

Jordbrug og fiskeri 26 435 82 0 18 

Ikke områdespecifikke 32 890 97 1 2 

Arbejdsmarkedsuddannelser 

(AMU) 

10.097 302.518 91 3 6 

Industri 3.641 113.239 94 3 3 

Bygge og anlæg m.v. 1.249 32.117 94 3 3 

Handel og kontor m.v. 4.592 139.257 91 5 4 

Offentligt område 615 17.905 97 1 2 

Videreg. voksenuddannelse 3.742 27.625 79 3 17 

Formidling og erhvervssprog 15 119 77 10 13 

Samfundsfaglig 3.500 25.355 87 4 10 

Teknisk 219 2.052 93 1 6 

Levnedsmiddel og hush. 0 1 100 0 0 

Jordbrug og fiskeri 8 98 67 1 32 

I alt 34.770 568.929 76 5 20 


220

Tabel 6.52 

Deltagelse i privat voksen- og efteruddannelse 

2004 Antal deltagere 

Ledelse og medarbejderudvikling 47.500 

Jura, økonomi, forskning og finansiering 20.800 

Køb, salg og service 31.600 

Eksport 300 

Edb 34.100 

Præsentations- og undervisningsteknik 9.000 

Kommunikation og medieteknik 11.500 

Miljø og sikkerhed 5.100 

Personlig udvikling og træning 21.800 

Sprog 2.600 

Politik, samarbejde m.m. 57.100 

Andet, herunder fagtekniske 46.700 

Almene 19.200 

I alt 307.300 


221

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer - Dansk Arbejdsgiverforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?