You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
OI-Magasinet <strong>DFOI</strong> <strong>Nr</strong>. 1 - 2011<br />
Handicappolitikken på den kommunale dagsorden<br />
Af: Linda Bendix<br />
De kommunale handicapråd har haft væsentlig indflydelse på udarbejdelsen af<br />
kommunale handicappolitikker. I alt 78 kommuner har udarbejdet en kommunal<br />
handicappolitik, og flere er under udarbejdelse.<br />
De kommunale handicapråd blev nykonstitueret<br />
i begyndelsen af 2010 og har derved taget hul<br />
på deres anden funktionsperiode. Med nykonstitueringen<br />
har kommunerne i det store hele valgt<br />
at fastholde størrelsen af handicaprådet, og der<br />
er ikke tale om de store ændringer i sammensætningen<br />
af rådene i forhold til første funktionsperiode.<br />
De fleste handicapråd har valgt at indsætte en<br />
DH-repræsentant som formand for rådet, og i<br />
mindst halvdelen af rådene indgår embedsmænd<br />
som medlemmer af rådet. Der er dog en<br />
tendens til, at kommunens repræsentation i rådene<br />
overvejende udgøres af politikere.<br />
Vækst i handicappolitikker<br />
Det er nogle af konklusionerne i et notat om<br />
kommunale handicappolitikker, som Center for<br />
Ligebehandling af Handicappede (CLH) har udarbejdet.<br />
Det viser også, at handicaprådene i en<br />
stor del af kommunerne har været initiativtager<br />
til og aktører i udarbejdelsen af en handicappolitik.<br />
Frem til august måned 2010 har 78 kommuner<br />
udarbejdet en handicappolitik. Og flere er på<br />
vej.<br />
I det hele taget har strukturreformen givet anledning<br />
til, at mange kommuner har udarbejdet en<br />
kommunal handicappolitik. Det skyldes blandt<br />
andet, at kommunerne har overtaget et betydeligt<br />
ansvar på handicapområdet, ligesom kommunerne<br />
har ønsket at udarbejde en politik for<br />
den sammenlagte kommune.<br />
En handicappolitik for alle?<br />
Målgruppen for handicappolitikken beskrives<br />
som mennesker med handicap, men kun yderst<br />
sjældent er der i politikken fokus på mennesker<br />
med astma, allergi, læse- og skrivehandicap og<br />
kognitive handicap. Derimod er psykiatriområdet<br />
medtaget i en del politikker. I nogle politikker<br />
rummer målgruppen også pårørende.<br />
Side 41<br />
Derudover er de fleste politikker målrettet kommunale<br />
medarbejdere, da det er dem, der skal<br />
implementere politikken i den kommunale praksis.<br />
Standardregler og konvention<br />
Over halvdelen af de kommunale handicappolitikker<br />
tager udgangspunkt i dansk handicappolitiks<br />
grundprincipper og FN’s Standardregler om<br />
lige muligheder for handicappede, og i en del<br />
politikker er standardreglerne indarbejdet.<br />
Derimod tager kun knap halvdelen af politikkerne<br />
udgangspunkt i FN’s handicapkonvention, og<br />
blot ganske få kommuner har indarbejdet konventionen<br />
i politikken. Derved er der kun få<br />
kommuner, der forholder sig til, hvordan konventionen<br />
vil få betydning for den kommunale<br />
praksis.<br />
De fleste politikker indeholder udvalgte indsatsområder.<br />
Beskrivelsen af indsatsområderne varierer<br />
fra at være rettet mod helt overordnede<br />
målsætninger til beskrivelse af en konkret implementeringsstrategi.<br />
Implementering af politikken<br />
Flere kommuner har beskrevet tiltag eller mål<br />
for implementering af politikken, og 18 kommuner<br />
har en årlig opfølgning af politikken og/eller<br />
indsatsområderne. Enkelte kommuner har valgt<br />
at udpege ansvarlige i forvaltningerne til at følge<br />
op på og koordinere indsatsen.<br />
Ud over en sammenlignende analyse af kommunernes<br />
handicappolitikker videregiver CLH’s<br />
notat inspiration til at sprede kendskabet til handicappolitikken<br />
og så vidt muligt sikre implementeringen.<br />
Notatet kan læses på:<br />
www.kommunalehandicapraad.<strong>dk</strong>
Change language