4. Vestlige Kattegat - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 Gennemført Aktivitet Stationsantal Frekvens i 2000 Periode (planlagt frekvens) Profilmålinger 1 29(30) 1998 - 2000 (Salt.,Temp., Ilt, Flour.) Vandkemi 1 29(30) 1998 - 2000 (1m, 5m, 10m, 15m og 1m o. bund) Klorofyl 1 29(30) 1998 - 2000 (Dybder som vandkemi) Tabel 4.1.3 Prøvetagningsprogram for st. 40302, Læsø Rende i årene 1998-2000. St. 40302, Læsø Rende St. 40302, Læsø Rende er inkluderet i NOVA 2003 der startede i 1998. Stationen har tidligere været besøgt af DMU (HELCOM 403). Vanddybden på st. 40302 er ca. 22 m. Nordjyllands Amt har ikke tidligere haft stationer med det formål at beskrive de hydrografiske og vandkemiske forhold i Læsø Rende. En selvregistrerende bøje i Læsø Rende, jvf. NOVA 2003, blev udlagt d. 30/3 2000 af Nordjyllands Amt, og har været i funktion siden. St. 409, Aalborg Bugt St. 409 i Aalborg Bugt er inkluderet i NOVA 2003 der startede i 1998. Stationen har tidligere været besøgt af DMU (HELCOM 409). Vanddybden på st. 409 er ca. 14 m. Målinger af sedimentets sulfidbufferkapacitet måles årligt i februar og september. Bestemmelse af næringssaltpuljer i sedimentet blev udført i 1999 og gentages i 2003. Zooplankton undersøgelser er gennemført i perioden 3/3 -5/10 -2001, men udgået fra og med 17/10 -2001 pga. plads- og sikkerhedsmæssige forhold ombord. En samlet oversigt over prøvetagningsprogrammet fremgår af Bilag 2.3 og tabel 4.1.4. Side 84 4. Vestlige Kattegat Gennemført Aktivitet Stationsantal frekvens i 2000 Periode (planlagt frekvens) Profilmålinger 1 26(30) 1998 - 2000 (Salt.,Temp., Ilt, Flour.) Vandkemi 1 26(30) 1998 - 2000 (1m, 5m, 1m o. bund) Klorofyl 1 26(30) 1998 - 2000 (Dybder som vandkemi) og på PP prøver) Primærproduktion 1 26(30) 1998 - 2000 Fytoplankton 1 26(30) 1989 - 2000 (Kvali- og kvantitativ) Zooplankton 1 14 2000 Tabel 4.1.4 Prøvetagningsprogram for st. 409, Aalborg Bugt i årene 1998-2000.
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat 4.2 Resultater 4.2.1 Fysiske forhold De fysiske forhold i Kattegat er influeret af de overordnede meteorologiske og hydrologiske forhold. Passagen af høj- og lavtryk over Skandinavien påvirker strømningen ind og ud af Østersøen og dermed strømningen gennem de indre danske farvande. I januar og februar 2000 resulterede kraftig vind fra vest i at der strømmede vand fra Nordsøen ind i Kattegat og videre ind i Østersøen. Sidst i marts aftog vinden og opstuvet vand fra Østersøen strømmede ud af Østersøen og mod nord gennem de indre danske farvande. Strømningen var koncentreret i den centrale og østlige del af Kattegat og i perioder også gennem Læsø Rende. Resultatet var en kraftig lagdeling i den sydlige, centrale og østlige del af Kattegat. Samtidig resulterede udstrømningen i en kraftig øst-vestgående gradient i saltholdigheden som varede ved frem til maj, med de største saltholdigheder i den syd/vestlige del af Ålbo rg Bugt (st. 190004 og tildels st. 4410). Derefter fulgte et par stille måneder med overvejende indstrømning fra Nordsøen. I september skiftede vinden retning fra at have været overvejende vestlig i maj-august til østlig, hvilket igen resulterede i udstrømning fra Østersøen, velblandede vandmasser og udskiftning af vandet også i den vestligste del af Ålborg Bugt. Den usædvanligt lange periode med vind fra sydøst i september-december resulterede i et dyk i saltholdighederne, som dog ikke var under langtidsgennemsnittet. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 DOKKEDAL, ST. 4410, 2000 TEMPERATUR ºC j f m a m j j a s o n d Overflade Bund Temperatur Året der gik Temperaturen målt på de fire stationer i Kattegat Vest udviste den samme overordnede variation over året, figur 4.2.1-1 og 4.2.1-3. Fra januar til midt i april var vandsøjlen homogen med forholdsvis høje temperaturer mellem 2 og 6 °C forårsaget af den milde vinter. De velblandede forhold skyldtes den kraftige vind i januar, februar og første halvdel af marts. Fra midt i april frem til først i september var vandsøjlen lagdelt med op til 6-8 °C, kraftigst i begyndelsen af perioden, hvor vinden var specielt svag. I september blev vandsøjlen atter opblandet. I årets første fire måneder lå temperaturerne i både overfladen og ved bunden omkring månedsgennemsnittene for perioden 1989-99, figur 4.2.1-2. I maj måned i forbindelse med udstrømningen fra Østersøen og det gode vejr steg temperaturen i overfladen til over gennemsnittet mens temperaturerne ved bunden faldt til under gennemsnittet. Vandtemperaturerne lå i sommerperioden på omkring gennemsnittet eller lidt under (august), mens vandtemperaturerne i efteråret og begyndelsen af vinteren (oktober-december) lå 2-3 °C over gennemsnittet i både overfladen og ved bunden på grund af det milde vejr. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 LÆSØ RENDE, ST. 40302, 2000 TEMPERATUR j f m a m j j a s o n d Figur 4.2.1-1 Temperaturen (°C) i overfladen og ved bunden på st. 4410, Dokkedal og st. 40302, Læsø Rende i 2000. ºC Side 85
Page 1 and 2: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 3: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 9 and 10: Vestlige Kattegat 35 30 25 20 15 10

4. Vestlige Kattegat - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?