4. Vestlige Kattegat - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4.3 Diskussion 4.3.1 Miljøtilstand og tidslig udvikling Total tilførsel af kvælstof fra land Der er i perioden 1990-2000 ikke sket en signifikant reduktion i belastningen, udover hvad der kan tilskrives det begrænsede nedbør i 1996 og 1997. Kvælstoftilførslen i 2000 var på niveau med årene 1993, 1995 og 1998. Forholdet mellem bidragene fra Randers Fjord, Mariager Fjord, Limfjorden og de åbne kyster var stort set den samme i 2000 som de forrige år. Total tilførsel af fosfor fra land Der er perioden 1990-2000 ikke sket en signifikant reduktion i belastningen. Fosfortilførslen i 2000 svarer til tilførslen i 1995. Forholdet mellem bidragene fra Randers Fjord, Mariager Fjord, Limfjorden og de åbne kyster var stort set den samme i 2000 som de forrige år. Den store reduktion i fosforbelastningen, som følge af den mere effektive spildevandsrensning slog, i oplandet til fjordene, kraftigst igennem i 80’erne og ligger derfor før den betragtede periode. For de åbne kyster fandt reduktionen i fosforbelastningen sted senere og der ses en faldende belastning i perioden 1990-2000. Det skal dog bemærkes, at eventuelle udviklingstendenser i tilførslerne kan være overskygget af fordelingen af våde og tørre år i den relativt korte periode der betragtes (1990-2000). Næringsstoffer i vandet De kystnære områder (st. 190004, Hevring Bugt og til dels st. 4410, Dokkedal) er generelt mere påvirket af årstidsvariationen i afstrømningen og dermed tilførslen af næringsstoffer end længere fra kysten (409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende). Variationerne på havstationerne er i højere grad styret af overordnede meteorologiske og hydrografiske forhold der er styrende for strømningen gennem Kattegat. Der er over perioden 1989-2000 fundet signifikante fald i fosforkoncentrationerne på de kystnære stationer. De lavere niveauer af fosfor afpejler en kombination af reduktionen i fosfortilførslen fra land på grund af den mere effektive spildevandsrensning, der slog igennem sidst i 80’erne og begyndelsen Side 122 4. Vestlige Kattegat af 90’erne i Danmark og eventuelle reduktioner i øvrige tilførsler til området (atmosfære bidrag og bidrag fra omkringliggende farvande). På st. 4410, Dokkedal vanskeliggøres sammenligninger med langtidsgennemsnit for total-kvælstof og ammonium+ammoniak af usikkerheder omkring analyseresultaterne fra årene 1989-1991. I perioden 1989-1991 er der fundet store udsving i koncentrationerne og niveauerne ligger urealistisk højt sammenlignet med andre stationer. Der er ikke tale om en væsentlig ændring i kvælstoftilførslen i samme periode. På st. 190004, Hevring Bugt er der ikke fundet nogen signifikant udvikling i kvælstofkoncentrationerne. På de øvrige stationer i Kattegat Vest kan der ikke drages konklusioner vedrørende den tidslige udvikling på baggrund af den korte tidsserie 1998-2000. I forhold til de definerede grænseværdier, var der fra februar/marts til november tale om koncentrationer af et eller flere næringsstoffer, der svarede til potentiel næringsstofbegrænsning. Omvendt viste primærproduktionsindexet på st. 409, Aalborg Bugt kun potentielt næringssaltbegrænsning den 3. maj og den 12. juli. Ilt Den lavvandede del af det vestlige Kattegat er ikke et udpræget iltsvindsområde med årligt tilbagevendende langvarige iltsvindshændelser. En relativ svag lagdeling og hyppig opblanding (vandsøjlen er velblandet ca. 50 % af tiden) gør, at perioder med lave iltkoncentrationer er forholdsvis kortvarige. Iltforholdene i det vestlige Kattegat er overvejende styret af hydrografien og meterologien i området . Der kan derfor heller ikke spores nogen udviklingstendenser, hverken i retning af forbedrede eller forværrede iltforhold. I 2000 var det vestlige Kattegat ikke ramt af udbredt iltsvind, som observeret i det mere sydlige Kattegat. Der blev dog registreret kortvarigt iltsvind på st. 4410, Dokkedal og st. 40302 Læsø Rende. I begge tilfælde havde der været en forudgående periode med et tydeligt springlag kombineret med en ringe udskiftning af bundvandet. Plankton Planktonets sammensætning og populationsdyna-
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000 4. Vestlige Kattegat mikken i det vestlige Kattegat afviger ikke fra det, der kan forventes i et eutrofieret kystnært farvand. På st. 190004 viste klorofyl- og biomassemålingerne, at forårsopblomstringen lå på forskellige tidspunkter, hvilket tyder på, at det i 2000 ikke lykkedes at fange toppen af forårsblomstringen. På st. 409, Aalborg Bugt blev der over sommeren målt høje biomasser, til trods for, at der i hele sommerperioden, fra 16. marts frem til 17. oktober, konstant var potentielt begrænsende næringsstofniveauer i vandet. Dette kan hænge sammen med, at indholdet af næringsstoffer blev målt i prøver fra 1 m’s dybde, mens biomassen af planteplankton opgøres på en integreret prøve fra 0-10 m’s dybde. Det var karakteristisk for stationen, at de største forkomster af planteplankton som regel lå på omkring 6-10 meters dybde. Der kan ikke spores nogen signifikant udvikling i perioden 1989-2000 for hverken de tidsvægtede års-, sommer- eller forårsgennemsnit for klorofyl og biomasse. Planktonsamfundet var i lighed med tidligere år, domineret af kiselalger i forårs- perioden, flagellater i sommerperioden og furealger i sensommeren og efteråret. Der sås dog overraskende store forekomster af kiselalger på st. 190004, Hevring Bugt i sommerperioden. Der blev i 2000 ikke registreret nogen masseopblomstringer i det vestlige Kattegat, og der registreredes ikke potentielt giftige alger i koncentrationer, der kunne medføre skærpet overvågning eller lukning af fiskeområder. Chatonella var i 2000 i lighed med 1999 tilstede i området, men der blev ikke registreret skader som følge heraf. Bundfauna Bundfaunaens individantal og biomasse i Hevring Bugt var i 1996-97 generelt lavt. Dette skyldes formentlige et sammenfald af flere faktorer, men det har sikkert været en medvirkende årsag, at afstrømningen til kystområdet i perioden medio 1995 - medio 1997 har været usædvanlig lav og dermed har medført en ringere tilførsel af organisk stof til havbunden og dermed føde til bundfauna. Den potentielt gunstige effekt i form at forbedrede iltforhold under springlaget som følge af en lavere afstrømning har ikke nogen betydning i størstedelen af Hevring Bugt, der ligger over springlagsdybde. I efteråret 1997 blev dele af Hevring Bugt ramt af en masseopblomstring af den toksiske alge Gyrodinium aureolum, hvilket medførte lokale reduktioner i bundfaunaen i de dybere dele af bugten. Efterfølgende er der i løbet af årene 1998 - 2000 sket en betydelig retablering af bundfaunaen i Hevring Bugt. Afstrømningen fra land og plankton biomassen i foråret har være stigende i perioden og samtidig har der ikke være iltsvind af et omfang, der har betydet væsentlige reduktioner i forekomsten af bundfauna i bugten. Således er krebsdyrerne, der er sårbare over for iltsvind, retableret i Hevring Bugt efter i en årrække at have være manglende i bugten. 4.3.2 Målsætninger St. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende er beliggende så langt fra kysten, at de ikke er målsat i regionplanen for Nordjyllands Amt. De åbne farvande er ikke specifikt målsat gennem nationale retningslinjer, men skal som udgangspunkt opfylde den generelle målsætning. Miljøtilstanden i Hevring Bugt er målsat med en skærpet målsætning inden for EF-habitat-, EF-fuglebeskyttelses- og RAMSAR-områder og generel målsætning i områderne længere væk fra kysten. Den skærpede målsætning forudsætter, at plante- og dyre livet ikke er påvirket af kulturbetingede faktorer. Den generelle målsætning forudsætter, at plante- og dyrelivet ikke eller kun svagt påvirkes af kulturbetingede faktorer. Der i Århus Amts Vandkvalitetsplan 2001 opstillet en række indikatorer for forbedringer i miljøtilstanden. Indikatorer for forbedringer i miljøtilstanden er • at udbredelsen af ålegræs ud for Ingerslev øges • at dækningsgraden af eutrofieringsbetingede enårige alger på den flerårige vegetation reduceres, samt at antallet af flerårige alge arter øges i forhold til antallet af enårige arter • krebsdyr og pighuder skal forekomme med flere arter, et højere antal og en størrere bio massen end det er tilfældet i 1989 - 1999 Side 123
Page 1 and 2: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 9 and 10: Vestlige Kattegat 35 30 25 20 15 10
Page 41: Vestlige Kattegat og tilstødende f

4. Vestlige Kattegat - Mariager Fjord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?