Læs talen - København Vineyard

1
Filipperbrevet 1: For mig er livet Kristus
1. Introduktion til temaet
24/2 2013
Som du måske kan genkende, er reklamen her en manipuleret reklame for Dating.dk, hvor
budskabet om kærlighed lyder lidt anderledes. Det er helt sikkert sandt, at mange har
fundet deres livs udkårne på den datingside, hvilket i sig selv er skønt. Men kærligheden
som sådan, den kærlighed som giver livet mening og fylder os med glæde - starter den
dér?
Vi kom i vores netværksgruppe til at snakke om en gang for en del år siden, hvor Carsten
og jeg var ude at spise på en restaurant på Nørrebro. Jeg kunne bare mærke, at han ikke
var nærværende. Super irriterende! Det var en af den slags restauranter, hvor bordene
står meget tæt, og ved siden af os sad tre andre gæster: To mænd, som tydeligvis var et
par, og en kvinde, som var utrolig sur og negativ over at være single. Hele deres samtale
gik ud på hvor møg-trælse andre mennesker var. Men som vi sad der og hyggede os -
både dem og os! - vendte Carsten sig mod dem og sagde: Måske lyder det helt vildt
mærkeligt, men jeg er kristen, og jeg tror faktisk, at Gud elsker jer og vil sige noget til jer
gennem mig. Og så fiskede han sin bibel frem og læste: "Glæd jer altid i Herren, jeg siger
atter glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke
bekymrede for noget... osv". Og de tre blev enormt glade. Hvor er det bare vildt at sidde
her på en restaurant og få sådan en hilsen, sagde den kværulerende dame. Og det
ændrede i det hele taget hele atmosfæren.
Spørgsmålet var bare: Hvad er næste skridt? Hvordan implementerer vi denne glæde?
Det er faktisk det store spørgsmål i filipperbrevet: Hvor finder vi et fundament, et ståsted,
et udgangspunkt i livet, hvor vi ved, hvem vi selv er, og hvor vores liv stabilt og
kontinuerligt bærer præg af kærlighed og glæde? Hvor starter dét?!

2
Mange tænker måske ligesom en af Storm P's melankolske figurer: "Hvis folk er glade, er
det deres egen skyld - for der er nok at være ked af". Glæden er vi selv "skyld" i. Vi er ikke
bare magtesløse marionetdukker i et stort spil. Vi er selv med til at bestemme, om vi vil
have glæde i vores liv. Det er afhængigt af vores grundindstilling til livet.
Ikke desto mindre lader mange af os glæden have sit eget liv i vores liv. Vi slår øjnene op
om morgenen og konstaterer: Er jeg glad i dag? Næh... det var jeg så ikke. Eller: Jo for
Søren da, sikke glad og mild jeg er i dag! I praksis forholder vi os som passive ofre for
livets tilskikkelser - uden selv at medvirke som aktive deltagere. Og måske kan du
genkende denne tankegang: Der er nok at være ked af. Der er grunde nok til at blive
modløs.
Men filipperbrevet er i virkeligheden en illustration af det gammeltestamentlige ord: "Vær
ikke bekymrede, for glæde i Herren er jeres styrke!" Neh. 8, 10. I disse 4 kapitler taler
Paulus om glæde 19 gange. I ord og handling viser han os, hvordan vi kan favne livet,
favne verden, favne mulighederne, favne glæden ved at favne Guds kærlighed. Derfor
bliver dette brev kaldt hans brev om glæde. Glæde er brevets grundtone fra først til sidst.
Der er glæde til rådighed for enhver, som tror - helt uafhængigt af omstændighederne.
Men for ikke at gå forhastet frem, så vi ikke får dybden med, vil jeg denne søndag bruge
halvdelen af resten af min tale på at introducere os for den actionspækkede kontekst,
dette fantastiske brev om kærlighed og glæde er skrevet i. Derefter vil jeg dykke ned i to
nøglevers i kapitel et, som viser sig at rumme svar på, hvordan vores hjertes dybeste
længsel efter lykke og tilfredshed, bliver mættet. Og til sidst kan I glæde jer til at høre en
historie fra en her fra kirken, som netop har oplevet dette i sit eget liv.
2. Paulus missionsrejser og menigheden i Filippi
I Apostlenes Gerninger 16 kan vi læse om den hæsblæsende historie bag Paulus'
venskab med modtagerne af dette brev, nemlig kirken i Filippi. Paulus var på sin 2.
missionsrejse rundt i Lilleasien (lilla streg) og kom til byen Troas. Og jeg kan forestille mig,
at han har spurgt Gud: Hvad nu? For mange døre havde nemlig lukket sig på rejsen
gennem det, vi i dag kalder Tyrkiet. Men en nat ser han i et syn en mand foran sig, som

3
siger: "Kom over til Makedonien og hjælp os!". Det gør Paulus! Og da han nogen dage
senere sætter fod på Europæisk jord, tror jeg ikke, at der var nogen, inkl. Paulus selv, der
på nogen måde var klar over, hvilken historisk betydning det ville få. Her starter simpelthen
en åndelig tsunami, som vi europæere mærker eftervirkningerne fra den dag i dag.
Filippi var en rig romersk koloni, dvs. beboet af folk med romersk borgerret. Men vi kan
læse, at der også var nogen få jødiske kvinder, som mødtes på sabbatten nede ved
floden. (Der skal vist være 10 - 12 jødiske mænd, før man kan lave en synagoge). En af
disse jødinder var Lydia (en meget rig kvinde, som handlede med den meget kostbare
farve purpur, som man udvinder af en bestemt snegl. Den dag i dag er prisen 18.000 kr pr
gram!)
Og Paulus og Silas begynder at snakke med hende og hendes veninder. De fortæller dem,
at Jesus rent faktisk er den messias, jøderne venter på. Det er præcis det samme
fantastiske budskab, som lyder i dag, og som vi altid er samlet om her i kirken, nemlig at
Gud ikke har vendt ryggen til os mennesker. Tværtimod elsker han enhver af os ubetinget,
og har gjort alt for at vi kan leve det liv, han skabte os til, nemlig i en tæt relation med ham.
At kristendommen ikke er en krævende religion, men glædesfuldt venskab med Gud selv!
Det er det ene budskab i denne verden, der - hvis vi tager imod det - fuldstændig
forvandler vores liv, og giver os varig håb og fred. Hvis du sidder her i dag og ikke har
erfaret dét. Hvis du aldrig har åbnet dit hjerte for Guds kærlighed til dig, så har du
muligheden for det. Sidst i gudstjenesten vil jeg nemlig give mulighed for, at du kan være
med i en bøn, hvor du siger ja til livet sammen med Gud. Så overvej om du vil være med i
den bøn.
Lydia valgte at gøre netop dét. Der står: "Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog imod
Paulus' ord". Og hun blev døbt på stedet og blev den første kristne Europæer sammen
med hele hendes husstand, som også blev døbt den dag. Paulus og Silas bliver inviteret til
at bo hos hende, og det bliver den smukke start på kirkeplantningen i Filippi.
MEN opholdet udvikler sig til at blive noget mere dramatisk! En dag på sin deres tur ned til
floden for at fortælle om Jesus følger en lille pige efter Paulus og Silas. Hun råber op og
opfører sig meget forstyrrende, og til sidst får Paulus nok, vender sig om og driver en ond
ånd ud af hende!

4
Det viser sig dog, at der var nogen mænd, der tjente kassen på pigen, fordi hun kunne
spå. Og da hun ikke længere havde denne uhyggelige evne, kunne de ikke tjene penge på
hende. Og dengang som i dag skabte sådan et tab af indkomstmuligheder store
følelsesudbrud og frustration. Pigens ejere gik amok og slæbte Paulus og Silas op på
torvet og anklagede dem for myndighederne. Deres tøj blev flået af, og de blev pisket og til
sidst smidt i et fangehul, hvor deres fødder blev sat fast i en blok!
Så sker der hverken værre eller bedre end at alt i mens Silas og Paulus om natten sidder
og synger lovsange for de andre fanger - den første dokumenterede lovsangsaften i
Europa - sker der et besynderligt jordskælv. Det var ikke et af den slags jordskælv, vi ser
på nyhederne, hvor huse falder sammen over mennesker og skaber forfærdelige
ødelæggelser. Nej det var som om dette jordskælvs ødelæggelser skete i spredt orden:
Lænkerne blev brudt og dørene åbnedes!
Fangevogteren blev ude af sig selv og vil dræbe sig selv, for han tror at fangerne er flygtet.
Men Paulus råber højt inde fra fangehullet: Gør ikke en ulykke på dig selv. Vi er her alle
sammen! - Han havde åbenbart fået overbevist alle fangerne om at blive! Og så falder
fangevogteren selvfølgelig sammen og spørger: Hvem er I? Hvad sker der her? Og Paulus
fortæller IGEN om Jesus, og inviterer ham til at tro på ham, hvilket han også vælger at
sige ja tak til! Og hele hans hus bliver kristne og døbt den nat. Næste dag løslader
myndighederne Paulus og Silas og sender dem væk ud af byen, og de rejser videre på
deres kirkeplantningsfærd til Thessalonika.
Sådan begyndte kirken i Filippi! Med drama og stort postyr! Og selvom Paulus kun havde
været i Filippi få dage, havde Gud allerede plantet en stærk lille kirke. Den var sund og
voksede, og ud af alle de kirker Paulus plantede, står kirken i Filippi frem som den mest
loyale og støttende. Der var virkelig en særlig varme og et særligt venskab. De sender
hilsner, opmuntringer og pengegaver til ham, og det er faktisk på baggrund af sådan en
pengegave at selve Filipperbrevet er skrevet.
På den tredje og sidste missionsrejse (tyrkis linje) besøger Paulus, som I kan se, Filippi
igen. (Det er under dette lidt længere ophold, han skriver 2. Korintherbrev.) Denne rejse
ender også i Jerusalem, hvor der også opstår en kæmpe konflikt - denne gang blandt
jøderne i templet. Romerske soldater må gribe ind og bære Paulus ud hen over folks

5
hoveder for at få ham væk i live! Romerne opdager så at jøderne har lavet en
sammensværgelse mod ham, fordi de hader ham for at sige, at Jesus er messias, og de
må snige ham ud af Jerusalem midt om natten og ned til havnebyen Cæsarea.
Her sidder Paulus i fængsel i to år, og lidt ligesom under Jesu retssag ved ingen, hvad de
skal gøre med ham. Det hele trækker ud og ender med, at Paulus anker sin sag for den
romerske kejser og bliver sendt til Rom (gul streg). (På vejen kommer hans skib ind i en
storm, og alle tror, de skal dø. Men skibet strander på Malta og ødelægges mod klipperne.
Paulus bliver også reddet i land. Men så er der en giftslange, der bider ham og alle tænker
igen, at NU er Paulus færdig! Men Paulus ryster bare slangen af ind i bålet. Folk bliver
slået af forundring og tænker: Han må være en Gud!)
Paulus kommer langt om længe til Rom og fængsles dér, hvor han venter på at stå foran
Cæsar selv: Den berygtede Nero, som jo er kendt for at slå både sin mor og flere koner
ihjel. Det var også ham, der stod og spillede lyre, mens 70% af Rom gik op i røg (år 64).
Denne brand fik de kristne skylden for, og det satte gang i den første store
kristenforfølgelse. (Her slutter apostlenes gerningers beretning om Paulus med at "Han
prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed,
uden hindring" Apg. 28. 31.) Og det er på dette tidspunkt, under dette fængselsophold, at
Paulus skriver brevet til filipperne!
3. Glæde i Herren: Hvad vil det sige?
Efter denne historie må spørgsmålet stå endnu skarpere for os: HVORDAN kan det lade
sig gøre, at Paulus er glad? Og kan vi også få en bid af dén kage?
Svaret finder vi i de to nøglevers i kap. 1, 20 - 21: jeg håber, at jeg ikke skal blive til
skamme i noget, men at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det,
der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø. Thi for mig er livet Kristus, og
døden en vinding.
Paulus har virkelig fået de hårde sider af tilværelsen at føle!! Der er nok at være ked af:
Vold, uretfærdighed, sygdom, svigt, trusler. Og mens han skriver dette brev ved han ikke,
om han bliver henrettet, slave eller sat fri. Hans liv hænger i en tynd tråd. Måske har du
også prøvet at sidde i en meget uvis situation, hvor du ikke kan andet end at spekulere på

6
og bekymre dig om: HVAD skal der nu ske med mig? Det kan være, du lige nu venter på
en afgørende besked fra din læge, dit arbejde, din ægtefælde, din advokat, din bank, dit
barn, dit studie. Kan det lade sig gøre ikke at være opslugt af frygt og bekymringer?
Da jeg først kom til København læste jeg filosofi på KUA, og vi blev introduceret for
forskellige teorier om, hvad der skal eller bør regulere vores handlinger, og hvordan vi skal
leve. En populær teori er hedonismen: At nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i
sidste ende kun handler for at opnå nydelse.
Mange af os tænker, at det at være kristen vil sige at leve anti-hedonistisk: At søge Guds
vilje i modsætning til at forfølge sin egen lykke. Men det, der egentlig skiller Paulus fra
almindelig hedonisme, er ikke, at Paulus' livsfilosofi er selvfornægtende eller pligt-drevet.
Det, der skiller ham fra hedonismen, er at han stiler efter en langt større og renere glæde.
Han har indset - og hele denne glædesfulde indstilling, som ingen forfølgelse eller
fængsel, end ikke døden, kan tage fra ham bygger på - at det at tilbede Gud er den bedste
vej til uforanderlig og evig lykke.
Alle længes efter lykke. Og Paulus snakker aldrig om at benægte eller undertrykke det
ønske. Det er ikke et problem, at du vil være tilfreds! Problemet er, hvis vi stiller os tilfreds
med alt for lidt! Det, Paulus demonstrerer for os ved sit liv og sine ord, er, at sand glæde
finder man ikke i penge eller magt eller ting, men i Guds kærlighed og nåde.
Hemmeligheden bag, at han kan sidde og vente på sin dødsdom og skrive om glæde og
selv være glad, er, at han har valgt at finde sin glæde i selve glædens kilde: Gud selv! Det
er derfor, han kan sige: Thi for mig er livet Kristus.
John Piper, en af de førende nulevende teologer, formulerer det sådan her: Gud ophøjes
mest i dig, når du er mest glad og tilfreds i ham: Så Paulus' store lidenskab er, at Jesus
må blive forherliget og glorificeret i fuld offentlighed. Paulus er en GLAD mand, når Jesus
bliver ophøjet. "For mig er livet Kristus ". Det afgørende er ikke, hvad han selv mister, men
om Gud bliver æret!: Kristus er mere dyrebar, mere værdifuld, mere tilfredsstillende end
alt, hvad livet på denne jord ellers har at byde på! I Filipperne 3, 8 siger han " Dog, hvad
jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist
alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham

7
har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus og
findes i ham"
Han har fundet ud af, at KÆRLIGHED og GLÆDE dybest set ikke starter med: Familien,
jobbet, pensionen, vennerne, god mad osv, men med at ære Gud! Er det, fordi Gud bare
er egocentreret og vil æres koste hvad det koste vil for os? CS Lewis sagde, før han selv
blev kristen, at han syntes, at Guds krav om at blive æret lød som "en forfængelig kvinde,
der ønsker komplimenter." Det virkede umoralsk og kærlighedsløst på ham. Men Paulus
viser, at Gud selv er kilden til din største lykke. Vores bestemmelse, vores rette element er
ikke at klynge os til livet af frygt for døden eller at ønske døden af frygt for livet, men at
leve så intenst som muligt i denne dynamik denne vekselvirkning: Gud ophøjes mest i dig,
når du er mest glad og tilfreds i ham. For kærligheden og glæden starter dér!! Gud er den
eneste, om hvem det gælder, at selvforherligelse er den mest kærlige handling. For jo
mere han bliver ophøjet, jo mere smager vi af den fuldstændige og evige lykke, vi er skabt
til.
Petrea om at være på jagt efter lykke og glæde og finde den hos Gud.
Appel
Jesus sammenlignede det at blive kristen med at finde en kostbar skat, som man vil give
alt for at få fingre i. At blive kristen handler ikke så meget om at tro på en bestemt sandhed
som at finde en kostbar skat, der er mere værd end ALT andet i tilværelsen. Hvis du
kæmper med din tro, er det i virkeligheden en kamp for at blive ved med at finde glæden
og lykken i denne skat!
Nadver
Lad os prise ham, som alene er Gud, han, som giver os evigt liv gennem Jesus Kristus,
vores Herre. Han har magt til at bevare jer fra fald og føre jer frem for sin herlige trone som
frikendte mennesker, der jubler af glæde. Ham tilhører al ære, storhed, magt og autoritet
fra før tidens begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Judas 24 - 25