Manual for netværks- og klyngeledere i KØBENHAVN VINEYARD

kbh.vineyard.dk

Manual for netværks- og klyngeledere i KØBENHAVN VINEYARD

Manual for netværks- og klyngeledere

i KØBENHAVN VINEYARD

marts 2008

1


VELKOMMEN!

NETVÆRKSLEDER

• Visionen bag netværksgrupperne i KV

• Netværksaftenensforløb

• Netværkslederens opgaver

• Relationen til klyngelederen/træneren

• Værtsgruppe ved gudstjenester m. m.

KLYNGELEDER

• Klyngens vision

• Klyngens opgaver

• Klyngens struktur

• Trænerrollen

• Forventninger til klyngelederen

• Fra netværksleder til klyngeleder

• Hvad skal jeg kigge efter, når jeg skal

vælge nye ledere?

• Hvordan udruster jeg nye ledere?

• Hvordan er jeg en inkluderende leder?

• Konfl ikter og formaning

• Klyngens økonomi

VÆRKTØJSKASSEN

• Spørgsmål til erfaringsudveksling (ERFA)

• Sociale aftener

• Icebreakers

• Tilbedelse i netværksgrupper og klynger

• Praktiske tips når du leder lovsang

• Hvordan bruger jeg songbase

• Oplæg i netværksgrupper og klynger

(Shared praxis)

LITTERATUR

Indhold

3

4

4

5

5

6

7

7

9

9

10

11

11

12

13

13

14

16

17

18

19

20

21

22

24

2


VELKOMMEN

- som netværks – eller klyngeleder i

København Vineyard!

Denne manual handler om nogle af de værdier og praktiske forhold, vi i København

Vineyard (KV) ser som centrale for din tjeneste. Som ledere i KV har vi ét mål; at se

mennesker blive inkluderede, inspirerede og involverede, så de kan nærme sig Gud

og Guds plan med deres liv. Du er faktisk i gang med det, du er skabt til; at hjælpe

mennesker til at leve i alt det, Jesus underviste de første disciple i!

I København Vineyard har vi en vision om at være en kirke, hvor alle vil blive inkluderet,

inspireret og involveret: INKLUDERET i et kærligt fællesskab, INSPIRERET

i troen og INVOLVERET i at formidle visionen videre til andre. For at virkeliggøre

denne vision prioriterer vi det nære fællesskab i grupper meget højt. Vi er overbeviste

om, at kristenlivet er bedst, når det er et liv i fællesskab med andre - et liv, hvor

vi kan dele tanker, oplevelser, glæder og sorger med hinanden. Netværksgrupper,

klynger og gudstjenesten er tre måder at være kirke på. De er forskellige og supplerer

hinanden i forhold til visionen om at inkludere, inspirere og involvere mennesker.

Gudstjenesten er et sted, hvor vi kan samles med mange andre mennesker,

for i et stort fællesskab at være sammen med Gud, tilbede Ham og lytte til

undervisning fra Bibelen.

Klyngerne er mellem-størrelse fællesskaber, som har samme fokus som

gudstjenesten, men som også har en størrelse, hvor det sociale og uadvendte

kan komme i højsædet.

Netværksgrupperne er fællesskaber, hvor vi kan samles med andre mennesker

for i en mindre gruppe at lægge vægt på den mere personlige tilegnelse

f.eks. af det, der tales om ved gudstjenesterne eller klyngeaftenerne. I

en netværksgruppe er omsorgen og forbønnen for hinanden i højsædet, og

der er plads og tid til at hjælpe hinanden med at komme videre i den proces,

som troen er, og til at opmuntre hinanden til at leve det liv, som Jesus har

kaldet og til.

Manualen du har foran dig, er til inspiration og indeholder ikke nødvendigvis svar på

alle de spørgsmål, du måtte have, eller løsninger på alle de udfordringer, du måtte

komme til at stå i. Som ny leder beder vi dig læse den igennem for at danne dig et

billede af, hvad vi som kirke anser for det mest centrale ved rollen som netværks-

eller klyngeleder. Manualen er delt op i tre hovedafsnit: Det første afsnit er rettet til

dig som er netværksleder, den næste afsnit er rettet til dig som er klyngeleder og

det tredje afsnit er en ”værktøjskasse” med diverse redskaber til hjælp og inspiration

til både netværksledere og klyngeledere!

RIGTIG GOD FORNØJELSE!

3


Til dig, der er netværksleder i København Vineyard

VISIONEN BAG NETVÆRKGRUPPERNE I KV

En netværksgruppe er et fællesskab på 6 – 12 mennesker, som hver uge mødes

for at være sammen om at udforske troen og livet. I netværksgrupperne lærer vi

hinanden godt at kende og har det sjovt, og vi oplever, at det er en stor styrke i

hverdagen at være en del af et mindre fællesskab, hvor vi har troen tilfælles. Når vi

tager del i hinandens liv i netværksgrupperne, forstår vi, hvorfor Bibelen lægger så

meget vægt på fællesskab.

I netværksgruppen inkluderer vi hinanden ved drage omsorg for hinanden både

åndeligt og menneskeligt. Vi støtter og opmuntrer også hinanden til at have en inkluderende

livstil på alle områder af vores liv og i forhold til vores medmennesker i

det hele taget. I netværksgruppen bliver vi inspirerede ved at læse i Bibelen, dele

tanker om troen og bruge de åndelige gaver, og vi bliver involverede i KV´s vision

ved at gøre brug af vores gaver og evner. Her kan vi i et trygt forum spore os ind på,

hvilke åndelige gaver Gud har givet os.

NETVÆRKSAFTENENS FORLØB

Det er helt op til dig som leder at sammensætte aftenens program med det for øje at

alle i gruppen bliver inkluderede, inspirerede og involverede. For mange er følgende

en god disposition:

• Velkomst: Her er værdien om at inkludere i højsædet. Alle skal føle sig velkomne

og set. Hvis der er en ny med i gruppen, bruges der tid på at alle præsentere sig

selv og den nye får forklaret, hvad der videre skal ske og hvorfor og bliver inviteret

til at deltage. En icebreaker er ofte et godt redskab til at komme godt fra start (se

idébank med icebreakers i ”Værktøjskassen”)

• Lovsang: I KV prioriterer vi at tilbede Gud sammen. I en netværksgruppe kan dette

gøres på mange måder. Når vi tilbeder, er der fokus på at vise vores kærlighed

og taknemmelighed til Gud men også på, at han må inspirere os. Den der leder

lovsang i gruppen kan benytte sig af ”Songbase” (se mere om Songbase under

afsnittet om lovsang i ”Værktøjskassen”).

• Oplæg: For at samtalen i gruppen kan få et godt udgangspunkt og alle kan opleve

sig inspirerede på den vandring med Gud, de er på, er det ofte en stor hjælp at have

et oplæg. Det er ikke nødvendigvis dig som leder, der skal holde oplæggene. En

god måde at få alle involverede på er netop at skiftes til at stå for aftenernes oplæg.

På http://kvgroups.dev.churchit.dk kan du lade dig inspirere af andres oplæg og

selv lægge dine oplæg ud til brug i andre grupper.

• Samtale: I den samtale, som der lægges op til i oplægget, vil der ofte være brug

for, at du som leder tager ansvar for at alle bliver hørt og at samtalen holder sig til

emnet. Under samtalen vil fokus ofte være hvordan vi integrerer de ting, Gud taler

om igennem Bibelen, i vores eget liv, og hvordan vi kan lade os involvere i hans

plan.

4


• Forbøn: En god måde at slutte aftenen af på, er at bede sammen og for hinanden.

I en netværksgruppe er der en særlig mulighed for at opbygge gensidig tillid til hinanden.

Denne fortrolighed gør, at man her føler sig fri til at åbne op for de ting, der

fylder i livet og lade de andre bede for en.

NETVÆRKSLEDERENS OPGAVER

Man kan dele opgaven som netværksleder op i to typer lederskab, nemlig åndeligt

og personligt lederskab:

Åndeligt lederskab betyder:

• At du selv er i en proces nærmere Gud og hans vilje med dig og opmuntrer den

enkelte i netværksgruppen til at have det samme livsfokus.

• At du selv beder for de enkelte i gruppen og støtter dem i deres åndelige liv og

hjælper den enkelte i netværksgruppen til at gøre det samme.

• At du selv forsøger at sprede Guds lys blandt dem, du er sat iblandt, og hjælper den

enkelte i gruppen til at gøre det samme.

Personligt lederskab betyder:

• At du lytter til den enkelte i gruppen

• At du er nærværende og opmærksom på at bekræfte og opmuntre den enkelte i

gruppen

• At du giver dig selv til kende og tør være ærlig og gennemsigtig i gruppen

• At du følger op og hjælpe andre til personlig afklaring

Rent praktisk betyder dette, at du som netværksleder forventes at:

• være med i KV og dermed ville arbejde på at fremme Vineyards værdier.

• komme trofast til gudstjeneste og klyngearrangementer.

• være en del af netværkslederforum, fælles ledersamling og erfaringsudveksling

med din træner (ca. 1 gang i kvartalet).

• tage ansvar for at du selv udvikles åndeligt og personligt som leder (konferencer,

kurser, bøger etc.)

• lede netværksgruppen og være ansvarlig for koordinering og planlægning af gruppens

møder samt være ansvarlig for uddelegering af opgaver i gruppen.

• tage ansvar for at der er gode rammer i gruppen, så der er en god atmosfære.

• sørge for at der bliver draget omsorg for den enkelte i gruppen.

• udfordre den enkelte til at vokse menneskeligt og åndeligt og at udvikle sine gaver.

• være åben for lettere rådgivning af de enkelte i gruppen

• være et forbillede for andre (1. Tim. 4, 12). Derfor må du gå foran både ved at holde

dig tæt til Gud og ved at være en rollemodel i henseende til moral (f.eks. seksualmoral),

alkoholforbrug, engagement i kirken, livsstil og økonomisk støtte til kirken.

• oplære nye netværksledere og lade dem være føl hos dig.

RELATIONEN TIL KLYNGELEDEREN/TRÆNEREN

1. Klyngelederens/trænerens vigtigste opgave i forhold til dig som net-værksleder

er at stå ved siden af og gå sammen med dig i din tjeneste som leder. Klyngelederens

opgave er at støtte, opmuntre, udfordre og være med til at bygge

netværkslederne op.

2. Klyngelederen skal kun involvere sig i personlige eller relationelle problemer i

netværksgruppen, hvis der ikke synes andre veje ud. Målet er at klyngelederen

NETVÆRKSLEDER -

5


skal hjælpe dig til at løse dine egne problemstillinger ved at vejlede og rådgive

dig, men lade dig selv være de agerende. Klyngelederens opgave er at være

en ven for netværkslederne og at holde forholdet fortroligt ved at opbygge tillid.

Klyngelederen og netværkslederen må indbyrdes have klare mål og aftaler for

deres kommunikation, hvornår de mødes, hvor ofte etc. Klarlæg forventninger til

hinanden helt fra starten.

3. Din klyngeleder/træner er ikke nødvendigvis din mentor, men som din nærmeste

leder vil han/hun spørge ind til både dit liv og din tjeneste.

VÆRTSGRUPPER VED GUDTJENESTER M. M.

Når en ny netværksgruppe etableres - enten den skabes fra bunden eller den opstår

ved en deling af en netværksgruppe - er det netværksledernes opgave at sørge

for, at der i gruppen bliver valgt en værtsgruppeleder i netværksgruppen. Værtsgruppelederens

opgave er at kontakte gudstjenesteområdets værtsgruppeleder og

fortælle, at vedkommende nu er kontaktperson for netværksgruppen vedr. værtsopgaver

til gudstjenester og lign. Det er vigtigt, at vi på denne måde søger at holde

gudstjenesteområdets værtsgruppeleder opdateret omkring hvilke grupper, der er i

kirken.

Værtsgruppens opgave er ved en bestemt gudstjeneste at være vært ved gudstjenesterne,

dvs. at komme før gudstjenesten begynder og gøre klar, at byde

velkommen til folk, at hjælpe med kaffe/the, at hjælpe med nadver, at rydde op efter

gudstjenesten m.m.

Værtsgruppelederen i netværksgruppen vil i god tid før gudstjenesten fra gudstjenesteområdets

værtsgruppeleder få besked via mail om, at den pågældende

netværksgruppe har tjeneste en bestemt søndag eller til et bestemt arrangement i

kirken.

Har netværksgruppen særlige ønsker, er der mulighed for at kunne melde dette ind

til gudstjenesteområdets værtsgruppeleder.

Oplysning om hvem der er gudstjenesteområdets værtsgruppeleder fi ndes på kirkens

hjemmeside.

NETVÆRKSLEDER -

6


Til dig der er klyngeleder i

København Vineyard!

KLYNGENS VISION

Kirke er det fællesskab, der opstod og opstår omkring Jesus ligegyldig hvor, hvornår

eller hvor mange, der deltager. Jesus sagde selv; ”hvor to eller tre er forsamlet i

mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt 18,20). Kirke er ikke et program eller et

ugentligt møde. Kirke er venskaber, der er centreret om Gud, og formålet med Kirke

er beskrevet af Jesus i Matt. 28, 19-20a; ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til

mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og

idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer”. Det er netop midt i dette

arbejde med at give Jesu undervisning og liv videre, at kirke bliver stedet, hvorom

han siger; ”og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” Matt. 28, 20b. Dybest

set handler KV´s klynger om at leve dette kald ud.

At Kirke er det fællesskab, der opstår omkring Jesus, betyder, at vi i KV ikke anser

gudstjenesterne for at være det eneste sted, hvor vi er kirke. Netværksgrupperne

og klyngerne er bestemt ikke kirke i mindre grad. I ny testamente var der kirke, når

de kristne samledes i Jesu navn omkring køkkenbordet, i gården, på torvet osv. og

sådan er det også i KV. Vi er kirke hvor og hvordan vi end er sammen.

I det nye testamente bruges ordet koinonia om det kristne fællesskab (f.eks. i Apg.

2, 42a ”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet”). Koinonia betyder helt

basalt, at man deler tanker og oplevelser med hinanden, tjener hinanden, opmuntrer

hinanden, beder for hinanden, underviser hinanden, vejleder hinanden, inspirerer

hinanden, spiser med hinanden osv. – nøgleordet er hinanden. 1 Det er ved at dyrke

fællesskabet, at koinonia vokser både i dybden og i bredden. I en tid hvor fællesskaber

let kan blive overfl adiske og uforpligtende, er det utrolig vigtigt at værne om

denne ”hinanden-mentalitet”. Som klyngeleder må du derfor spørge dig selv: ”Kommer

vi dybere ind på hinanden?” og ” Tager vi del i hinandens liv?”.

Paulus understreger, at denne hinanden-dynamik må være den røde tråd i koinonia-fællesskabet

i sit brev til menigheden i Korinth: ”Hvad da, brødre? Når I kommer

sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én

har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse”. (1 Kor 14,26

– 27)

KLYNGENS OPGAVER

KV består af ét stort fællesskab, gudstjenesten, som i ugens løb deles op i mange

mindre fællesskaber, nemlig netværksgrupperne. Midt imellem disse to størrelser

fællesskab fi ndes klyngerne.

De forskellige størrelser af kirke, vi samles i i KV, har hver især deres styrker og

tilsammen skaber de et miljø, som vi mener, gør det muligt at tage skridt mod vores

fælles centrum, den treenige Gud.

Når mennesker mødes opstår der ofte fællesskaber af forskellige størrelser, som

har hver deres sociale dynamik. Jo mindre fællesskabet er, jo bedre er mulighederne

for at være personlige og dele glæder og sorger ligesom en nært forbundet

familie, hvor alle giver og modtager. Gudstjenesternes kommunikation er derimod

primært monologisk, hvilket sætter større krav til kvalitet og forberedelse. Det vil helt

1 Se fx Jakob 5, 16; Hebr. 10, 24-25; 1 Thess. 5, 11; Kol. 3, 16; Rom 15, 14

KLYNGELEDER -

7


konkret betyde, at den bedste undervisning om det at leve med Gud, formentligt vil

foregå ved gudstjenesterne, men at stedet, hvor denne undervisning omsættes er

i netværksgrupperne og klyngerne. Forsøg derfor ikke at kopiere gudstjenesten i

klyngen. Sæt ikke så høje krav til undervisning, lovsang og kreativitet, at det bliver

en byrde for dig som leder. I klyngen skal I i stedet gøre det som en mellemstørrelse

gruppe er ideel til; dialog frem for monolog. Sæt fokus på samtale og proces frem

for enetale, og husk at det er familien, der kommer sammen. Reager derfor på, hvis

særlige behov eller muligheder dukker op.

Som leder af en klynge er det godt, løbende at stille dig selv følgende tre

spørgsmål:

• Hvordan bliver vi et fællesskab, hvor folk bliver INKLUDERET, deler liv og mødes

i ærlighed og med tjenersind?

• Hvordan bliver vi et fællesskab, hvor folk føler sig INSPIRERET og oplever at Gud

er dem nær som deres ven og far?

• Hvordan bliver vi et fællesskab, hvor folk INVOLVERES så de sættes fri til at tjene

Guds rige?

For at være et sundt kristent fællesskab (hvad enten det er netværksgruppe, klynge

eller hele kirken) må disse tre relationer være tilstede. Som klyngeleder er det dit

ansvar at skabe et miljø hvor mennesker kan identifi cere sig med disse tre værdier,

så klyngen bliver Jesu krop hvorigennem hans vilje kan begynde at ske. 2 Det er ud

fra disse tre spørgsmål at du lægger programmet for klyngen. 3

En stor del af det at være leder er at have en vision. Faktisk har næsten alle mennesker

en vision, da vision blot betyder ”en foretrukken fremtid”. Som klyngeleder vil

du begynde at opleve, at du får en vision for det fællesskab, du leder. I KV må alle

nye klynger fi nde og formulere deres helt egen vision og navn, når klyngen startes

op, og din klynges vision skal naturligvis på en eller anden måde omfatte et fokus

både det at inkludere, inspirere og involvere. Du må med andre ord sætte ord på,

hvordan I vil udleve disse tre visioner.

2 Se fx Rom 12, 4-5

3 Hvis du fx fornemmer at Gud særligt vil lede fællesskabet til mere inspiration og kendskab

til ham, så skal du spørge dig selv om, hvordan jeres fælleskab skal tilrettelægges for at folk

i gruppen reelt får et dybere fælleskab med Faderen.

KLYNGELEDER -

8


KLYNGENS STRUKTUR

Selvom kirke i virkeligheden blot er en gruppe mennesker, som samles i Jesu navn,

har vi i KV en klar struktur omkring dette spontane liv. Vi anser struktur og lederskab

for en helt nødvendig – og bibelsk – del af det kristne fællesskab. I ny testamente

sørgede Paulus altid for at udvælge ledere for de kirker, han plantede, og Jesus udnævnte

ligeledes et lederskab for de troende, før han for til himmels. Der må derfor

altid være en (eller fl ere), som tager det pastorale ansvar for fællesskabet og som

forsøger at lede gruppen. Den struktur, som vi har valgt i KV, kan grafi sk afbildes

således:

KLYNGE

NVG NVG

NVG NVG

KLYNGE

NVG NVG

KLYNGE

NVG NVG

NVG

KLYNGE

NVG NVG

STAB

KLYNGE

NVG NVG

NVG

KLYNGELEDERE/TRÆNERE

LEDERTEAM

NVG

NVG

NVG

netværksgrupper

NVG

alternative

grupper

Som klyngeleder er du med til klyngeleder-erfa for at udveksle erfaringer og bede

med andre klyngeledere i kirken. Du bliver også selv trænet af en fra lederteamet.

Som klyngeleder vil du automatisk være træner for de netværksledere, som vokser

frem i din klynge, idet du har en særlig pastoral funktion i forhold til disse ledere.

TRÆNERROLLEN

En klyngeleders vigtigste opgave i forbindelse med sin rolle som træner er at stå

ved siden af netværkslederne og gå sammen med dem i deres tjeneste som ledere.

Klyngelederens opgave er at støtte, opmuntre, udfordre og være med til at bygge

netværkslederne op. Klyngelederne skal kun involvere sig i personlige eller rela-

KLYNGELEDER -

9


tionelle problemer i netværksgrupperne, hvis der ikke synes andre udveje. Målet er

at forsøge at hjælpe netværkslederne til at løse deres egne problemstillinger ved at

vejlede og rådgive dem, men lade netværkslederne selv være de agerende. Klyngeledernes

opgave er at være en ven for netværkslederne og at holde forholdet fortroligt

ved at opbygge tillid. Klyngelederen og netværkslederen må have klare mål og

aftaler for deres indbyrdes kommunikation, hvornår de mødes, hvor ofte etc. Klarlæg

derfor forventninger til hinanden helt fra starten.

At stille spørgsmål er en af nøglerne for klyngelederne til at træne netværkslederne,

men spørgsmålene i sig selv gør det ikke. Formålet med træningen er at hjælpe den

anden part til at sætte mål og hjælpe med at træffe gode beslutninger. Den optimale

proces, som en klyngeleder kan hjælpe netværkslederne til at gennemgå, må være

at stille spørgsmål, der leder til øget bevidstgørelse og denne øgede bevidstgørelse

må føre til handling.

I forbindelse med rekruttering af nye netværksledere og deling af netværksgrupper

har klyngelederen et afgørende ansvar. Rekrutteringen og delingen foregår i

et samarbejde mellem klyngeleder og netværksledere, men klyngelederen har det

endelig ansvar både for rekrutteringen og for oplæringen af den nye netværksleder.

Et godt redskab til dette er erfaringsudveksling, hvor du (og din medleder) mødes

med alle klyngens netværksledere for at opmuntre og støtte hinanden i livet og

tjenesten. I kan selv vælge hvilken form der passer jer, men typisk vil en aften indeholde:

• I spiser/drikker kaffe sammen

• I tilbeder Gud

• Du/klyngelederne deler evt. lidt om, hvad du oplever Gud siger til klyngen, eller

hvad du ser, der rører sig i fællesskabet.

• I snakker sammen (evt. i mindre grupper) om jeres liv og hvordan det går med at

lede netværksgrupperne. Fx udfra nogle af de spørgsmål der fi ndes i værktøjskassen.

• I beder for hinanden

FORVENTNINGER TIL KLYNGELEDEREN

KV har følgende forventninger til dig som er klyngeleder:

• Du kommer til trænerforum.

• Du har en trænerrelation til en i lederteamet, som har lov til at spørge til dit personlige

liv, din tjeneste og din klynges liv.

• Du har formuleret en visionserklæring for din klynge som både indeholder det at

inkludere, inspirere og involvere.

• Du fi nder et navn.

• Du holder erfaringsudveksling for netværkslederne i din klynge mindst en gang i

kvartalet samt, når der er behov for det (f.eks. i forbindelse med en deling).

• Som klyngeleder er du et forbillede i menigheden (1 Tim. 4, 12). Derfor må du gå

foran både ved at holde dig tæt til Gud og ved at være en rollemodel i henseende

til moral (f.eks. seksualmoral), alkoholforbrug, engagement i kirken og økonomisk

(betale 10 % enten af din brutto eller netto indkomst).

Når du er klyngeleder i KV har du en meget central lederrolle i menigheden. Du og

de netværksledere, du træner, leder på en måde en ”kirke” i kirken. Derfor har du

KLYNGELEDER -

10


også lov til at kontakte din træner fra lederteamet, når du har brug for at diskutere

en sag med dem, og netværkslederne i din klynge har det samme privilegium overfor

dig. Tro ikke at I kun ”leger” kirke i din klynge, eller at du ikke for alvor kan lede

fællesskabet nærmere Gud. Gud er den, som oprejser ledere til sin kirke, og det er

igennem helt almindelige mennesker som dig at Guds Rige kan bryde ind i menneskers

liv!

FRA NETVÆRKSLEDER TIL KLYNGELEDER

Et antikt ordsprog lyder: ”Hvis din vision er for et år, så plant hvede. Hvis din vision er

for et årti, så plant et træ. Hvis din vision er for livstid, så plant mennesker!”.

Som leder er det helt afgørende, at du identifi cerer dem, du særligt intenst vil dele dit

liv med og investere i, så de kan blive fremtidens ledere. 4 Et af de vigtigste skift fra

at lede en netværksgruppe og til at lede en klynge er, at du ikke længere kan lede

alle i dit fællesskab direkte. Fællesskabet er nu så stort, at du ikke har den mentale

energi eller tiden til at lede alle i klyngen på en meningsfuld måde. Hvis alle i klyngen

skal opleve, at de bliver mødt må du opgive at gøre det selv og i stedet fokusere din

energi og tid på netværkslederne i klyngen. Hvis du træner og leder dem, kan de

lede alle i netværksgrupperne.

HVAD SKAL JEG KIGGE EFTER, NÅR JEG SKAL VÆLGE NYE LEDERE?

Se efter følgende fi re ting i denne rækkefølge:

1. Kald

Hvad gør Gud i hendes/hans liv? Har Gud sat ham/hende i brænd for sit rige og

er han/hun på vej ift. dette?

2. Karakter

Er han/hun sund som menneske? Kan han/hun ”komme op om morgenen” og

få sit arbejde/studie til at fungere? Elsker han/hun Jesus? (Joh. 21, 15-19) Er

han/hun en ivrig efterfølger af Jesus som trækker andre i samme retning? Har

han/hun en livsstil, som du har lyst til at trække frem som et eksempel for andre i

fællesskabet? Er han/hun lærevillig og villig til at være i dialog med andre og til at

omvende sig hvis der er behov for det? Lever han/hun med fokus på at inkludere,

inspirere og involvere?

3. Kompetence/Karisma

Er han/hun en naturlig leder, som andre allerede lytter til og respekterer? Er

han/hun en som påvirker andre? Har han/hun evnen og gaven til at formane og

opmuntre mennesker? Kan du forestille dig at han/hun kan lede et fællesskab?

Hvilke nådegaver har han/hun?

4. Kemi

Kan du lide ham/hende? Bliver du træt når du tænker på, at du skal bruge tid sammen

med ham/hende eller får du energi?

Det er vigtigt at du vælger DINE aspiranter, som du kan swinge med.

Paulus belærer os på denne måde: ”Vær ikke for hurtige til at lægge hænderne på

nogen” (1.Tim. 5.22). Det er meget nemmere at vente til du har set hvad folk inde-

4 Se fx 2. Tim. 2, 1-2

KLYNGELEDER - 11


holder igennem noget tid, end hurtigt at indsætte nogen i en rolle, som de ikke kan

bære, og som du måske bliver nød til at tage fra dem igen. Først skal du se efter om

tjenesten/nådegaven udtrykker sig spontant i personen, derefter kan du give personen

den rolle, som han/hun allerede uoffi cielt har båret i fællesskabet. Dvs. vælg

dem som netværksledere som allerede gør en netværksleders arbejde.

HVORDAN UDRUSTER JEG NYE LEDERE?

Vineyards grundlægger, John Wimber, var dygtig til at oplære nye ledere. Han tog

sine kommende ledere igennem følgende kendte proces:

Fase 1: Du leder og den kommende leder kigger på: Den kommende leder ser

hvordan du har samtaler, løser konfl ikter, beder for folk osv.

Fase 2: I leder sammen: I arbejder som et makkerpar og efterhånden begynder du

at give den kommende leder små lederopgaver i fællesskabet.

Fase 3: Den kommende leder leder og du ser på og iagttager hvordan han/hun

håndterer det.

Fase 4: Du trækker dig som den direkte leder af fællesskabet og lader den kommende

leder tage over, eller måske er det den nye leder, der forlader fællesskabet

for at plante et nyt. Du har stadig en dyb relation til lederen, men den er ikke så

intensiv som tidligere, og den er blevet (mere) ligeværdig.

Når klyngen både inkluderer, inspirerer og involverer vil fællesskabet før eller siden

begynde at vokse. Ifølge Det Nye Testamente er det tydeligvis Guds store passion

at fl ere og fl ere bliver en del af Kristi Legeme og derfor er det også vores passion.

Vækst giver et fællesskab nogle særlige udfordringer. F.eks.: Hvordan opretholde

intimiteten når der kommer nye med? Et af svarene på disse udfordringer er multiplikation

af fællesskabet. Det sker når et fællesskab føder et nyt fællesskab. Som

enhver fødsel er det både smertefuldt og glædeligt.

F4 du gør alene

F1 jeg gør - du ser

F3 du gør - jeg ser

F2 vi gør sammen

Der er en pris at betale, når det gælder om at åbne vore fællesskaber for nye. Vi

havde det jo lige så godt! Vi var jo lige ved at lære hinanden godt at kende! Men i de

70 år du har på jorden, er du kaldet til at tjene og give dit liv for verden. Det er Jesu

perspektiv, som han selv udlevede og jo tættere vi kommer på Ham, jo mere vil vi få

del i Hans perspektiv.

KLYNGELEDER - 12


HVORDAN ER JEG EN INKLUDERENDE LEDER?

Den gruppe der fulgte Jesus var meget blandet. Der var nysgerrige, der ville se det

hotteste show i Israel, der var søgere, der længtes efter noget mere end det liv de

levede pt., der var tilhængere af Jesus, som mødte op og heppede når han var i

byen og der var de overgivne disciple, som havde opgivet alt for at følge Jesus.

Kirken har ikke ændret sig siden dengang. I den klynge eller netværksgruppe, du

leder, vil der sikkert være mennesker fra forskellige af de ovenfor skitserede grupper.

Det er en udfordring for dit lederskab. Men Jesus har ønsket at kirken (og din klynge/

netværksgruppe) skal være et fællesskab, hvor vidt forskellige mennesker kan være

og tage deres næste skridt hen imod Gud, hvad enten det er skridtet fra nysgerrig til

søger eller fra søger til discipel.

Du vil brænde ud som leder hvis du prøver at gøre alle glade eller du tror at du selv

har ansvaret for at folk tager skridt nærmere Gud. Det er menneskers eget ansvar

om de vil følge Jesus eller ej! Jesus lod den ”Rige unge mand” gå bort! (Matt. 19, 16-

22) Det er Helligåndens virke, der gør, at vi som mennesker vokser som disciple. Du

tilbyder dig blot som facilitator for processen. Gør det, du tror på og det du tror Gud

leder dig til. Bed for dine folk og lad ikke din nattesøvn eller din fred blive ødelagt af,

at folk du leder tager dårlige beslutninger.

Jesus ledte sin blandede gruppe ved:

1. At være meget direkte og åben omkring hans vision: At faderens vilje skulle begynde

at ske på jorden og menneskers liv.

2. At give mennesker frihed til at gå væk /holde en vis distance/se tingene an indtil

de var klar til at tage skridt hen imod Gud. 5

Som leder skal du lære af Jesus at leve i spændingen mellem at gå frem direkte og

tydeligt i din vision og at give folk frihed til at tage deres tros-skridt i det tempo, de

kan. Alle behøver ikke at kunne gøre alt I gør i klyngen/netværksgruppen. Hvis der

f.eks. er en i klyngen/netværksgruppen, der er usikker på bøn, skal I ikke stoppe

med at bede, når I mødes. Som fællesskab skal vi både inkludere, inspirere og involvere,

men skab samtidig et miljø, hvor det er tilladt at ”se på” hvis fx forbøn eller

at fortælle om sit liv er nyt for mennesker.

Denne blanding af retning og frihed, som er vigtig hvis fællesskabet skal tage nye og

for nogle udfordrende skridt, kan skabes ved at du som leder:

1. Forklarer hvad der skal ske. Gør det klart at folk er frie til at være med på den

måde, de har det godt med.

2. Evaluer i fællesskabet hvad der er sket. Hvordan oplevedes det? Fortæl historier

om hvad I oplevede. Hvad gjorde Gud?

3. Følg op ”en til en” med personer i fællesskabet, som har særlig brug for at få

snakket om oplevelsen.

KONFLIKTER OG FORMANING

Menigheden/koinonia-fællesskabet er ifølge det nye Testamente et fællesskab, hvor

man formaner, opmuntrer og belærer hinanden. Dvs. at man taler ind i hinandens liv

med det mål at hjælpe hinanden nærmere Gud. Som ledere har vi et særligt ansvar

for at tale opmuntring og formaning til dem, som vi leder. Det handler om at vi ved

5 Se fx Luk. 17, 10-19; Joh. 6, 66-69; Joh. 16, 29-32

KLYNGELEDER - 13


hjælp af og på baggrund af evangeliet og nåden kalder mennesker til at nærme sig

Gud.

I Matt. 18, 15-20 giver Jesus konkret undervisning til disciplene (det her gælder ikke

bare for ledere, men for hele menigheden) om hvorledes konfl ikter og synd skal

tackles:

”Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til

ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører

han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal

enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og

vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som

en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal

være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg

siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om,

det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit

navn, dér er jeg midt iblandt dem”.

Hvis du oplever en konfl ikt eller at en i fællesskabet lever i synd skal du:

1. Ransage dit hjerte! (se Matt. 7, 1-5)

Har du rene motiver eller er du misundelig, ubarmhjertig eller hård overfor personen?

For at konstruktiv formaning kan ske må dit mål være at vise omsorg!

2. Gå direkte til personen

Bagtalelse og sladder har INGEN plads i Kristi legeme og dermed KV! – Gå direkte

til den du vil formane/snakke ud med. Dog kan det være en god idé at tale

med sin leder om situationen inden man møder personen, hvis man er usikker på

hvordan det skal gribes an. Mød personen ansigt til ansigt, brug ikke telefonen

eller mail, selvom det i første omgang kan føles lettere.

3. Hvis personen ikke vil lytte til dig, inddrag da din klyngeleder

4. Hvis personen ikke vil lytte til jer, inddrag da en af præsterne.

Ved alvorlige synlige relationskonfl ikter (f.eks. ægteskabsbrud) bør du inddrage

præsterne tidligt i konfl ikten for at støtte de implicerede og for at hele menighedens

tryghed og enhed kan beskyttes bedst muligt.

KLYNGENS ØKONOMI

Overordnet:

Overordnet har klyngelederen ansvaret for at lægge realistiske budgetter i forbindelse

med klyngearrangementer, sådan at disse løber rundt økonomisk.

Leje af lokaler til de månedlige klyngearrangementer:

Ofte vil klyngerne have deres månedlige arrangementer i lokaler, de kan være i

gratis. Hvis dette ikke kan fi ndes, betaler kirken for leje af lokale. Leje af lokale til de

månedlige klyngearrangementer må forventes at følge klyngens størrelse og skal

godkendes af en i lederteamet. Regning sendes til kirkens regnskabsfører.

Underskudsgaranti:

I udgangspunktet skal alle arrangementer løbe rundt, men hvis der er underskud,

14


dækker kirken ved visning af overordnet regnskab til en i lederteamet. Ved overskud

går pengene til klyngens egen kasse.

Lån af kirken til at lægge ud:

Når der skal lægges mange penge ud til fællesspisninger, ture m.m. kan klyngelederen

låne penge af kirken via regnskabsfører i stedet for at lægge ud privat. Dette

lån skal søges mindst 2 uger før arrangementet. De lånte pengene sættes tilbage på

kirkens konto ugen efter det pågældende klyngearrangement.

15


Værktøjskassen

SPØRGSMÅL TIL ERFARINGSUDVEKSLING (ERFA)

Hvilke områder kan være relevante at arbejde med? Hvilke spørgsmål kan være

gode at tage op ved en klyngeledererfa eller netværksledererfa?:

• Kald og vision

Hvad oplever netværkslederen sig at være kaldet til af Gud?

Hvordan hænger denne kaldelse sammen med tjenesten som netværksleder?

Hvordan hænger tjenesten som netværksleder sammen med evt. andre tjenester

i menigheden? Hvordan hænger tjenesten som netværksleder sammen med

netværkslederens øvrige liv, ægteskab, arbejdsliv m.m.?

Hvad er netværkslederens vision for netværksgruppen? Hvad arbejder han/hun

hen imod på kort sigt og lang sigt?

Det er godt både at have mål, der er opnåelige i morgen og om et halvt år.

Mål om f.eks. rekruttering af nye ledere, deling af netværksgruppen, udvikling af

den enkelte i gruppen, tiltag om at række ud imod ikke-kirkevante, hjælpe nødlidende

og svage etc.

Hvordan kan denne vision/ disse visioner kan føres ud i livet?

Hvordan kan en praktisk, realistisk plan med mål og delmål se ud?

Hvad udfordrer virkelig netværkslederens tro? Hvad er netværkslederens drømme

for fremtiden i netværksgruppen?

• Gruppedynamik

Hvordan er samspillet i netværksgruppen?

Hvordan får den enkelte plads? Er der nogen, der dominerer? Er der nogen, der

gemmer sig? Får alle den plads, de behøver?

Hvordan er relationerne mellem de enkelte i netværksgruppen? Hvordan fordeler

rollerne sig på en netværksaften?

Hvilke potentielle problemstillinger kan evt. ligge lige rundt om hjørnet?

Hvilket sprog tales i netværksgruppen (ironi, indforstået sprog, sarkasme etc.)

Hvordan er den enkelte og netværksgruppen som hele forpligtet på hinanden, på

Guds rige, på menigheden etc.? Hvordan er den enkeltes engagementet i menigheden?

Hvordan er det for nye at komme ind i fællesskabet? Hvordan favner netværksgruppen

nye?

• Vækst

Vokser netværksgruppen? Hvordan vokser den? Hvad er det, der gør, at netværksgruppen

vokser? Eller hvad er det, der gør, at netværksgruppen ikke vokser? Hvad

er det i netværksgruppen, der hindrer vækst?

Potentielle vækstbarrierer :

- Manglende integritet i gruppen:

Har den enkelte svært ved at åbne sig? Går lederen foran i dette?

VÆRKTØJSKASSEN - 16


- Manglende lederskab:

Hvordan er lederskabet ? Hvordan træffes beslutninger? Hvordan videregives visioner?

Hvordan håndteres kritik/konfl ikter?

- Dårlig mødestruktur:

Hjælper strukturen i netværksgruppen med at bygge den enkelte og netværksgruppen

op? Hvilke hindringer kan der være i strukturen? Arbejder netværkslederen

med udrustende lederskab?

• Trosspørgsmål

Læremæssigt: Hvor er netværkslederens egne styrker og svagheder teologisk?

Hvor er netværksgruppens styrker og svagheder? F.eks. bedømmelse af ånder,

vurdering af falsk lære, kendskab til Skriften etc.

• Lederudvikling

Hvad er karakteristisk for netværkslederens lederskab?

Hvordan udfordres netværkslederen i sit eget lederskab? Er der en udvikling i

gang? Hvordan? Hvilke mål arbejdes der hen imod?

Hvad er tankerne om og planerne for lederudvikling i netværksgruppen?

Hvordan identifi ceres nye ledere i netværksgruppen?

Er kommende ledere villige til at tage risici? Hvordan håndteres det hvis eller når

én fejler?

Hvordan er interessen for den enkelte kommende leder som person og dennes

udvikling?

Hvad kan der gøres helt konkret for at ledere i netværksgruppen udvikles både i

deres personlighed og med deres gaver/udrustning?

• Økonomi/ ressourcer

Tales der om at give af tid, energi og penge i netværksgruppen?

• Forpligtigelse

Hvem er netværkslederen ansvarlig overfor med sit personlige liv, sine mål, beslutninger

og prioriteringer etc.? Overfor andre end træneren?

Hvordan kan trænerens relation med netværkslederen fungere optimalt?

• En god udviklingsmodel:

- Sæt mål, kortsigtede og langsigtede mål.

- Se på realiteterne, beskriv den nuværende situation.

- Se hvilke muligheder, der foreligger.

- Tag beslutninger, hvilke mål arbejdes der helt konkret hen imod.

FORSLAG TIL SOCIALE AFTENER

Sociale arrangementer er uundværlige for både netværksgrupper og klynger! Her

lærer vi hinandens menneskelige sider at kende på en nye måder, hvilket skaber

sammenhold og god dynamik. Sociale arrangementer er vigtige i alle gruppens faser,

men særligt i fase 1 (se afsnittet om fi rkanten) er det afgørende at prioritere det

sociale.

Idébank til sociale arrangementer:

- Grillaften

- Quizaften

- Spilaften

VÆRKTØJSKASSEN - 17


- Loppemarked (alle tager ting med og I inviterer nabolaget)

- Fondueaften

- Inviter en anden netværksgruppe/klynge

- Talentshow

- Musikaften (alle spiller deres yndlingssang og fortæller om den)

- Skovtur

- Cykeltur

- Julefrokost

- Bowling

- Udfl ugt til Tivoli

- Fodboldkamp

- Sportsdyst med en anden netværksgruppe/klynge

ICEBREAKERS

Når folk kommer ind ad døren til en netværksaften har de typisk haft en meget forskellig

dag og har vidt forskellige ting i hovedet. Nogen er gamle i gruppen og føler

sig hjemme med det samme, mens andre er mere nye og usikre på, hvad der skal

ske. Nogen er måske med for første gang. Derfor handler første del af en netværksaften

om at inkludere! Som leder må du have et særligt fokus på at samle gruppen

og hjælpe den med at blive knyttet sammen. Du kan give aftenen en fokuseret start

ved f.eks. at begynde med en icebreaker-runde. Her kommer alle med, og der er

store chancer for, at gruppen får grinet godt sammen, inden du går videre i programmet!

Idébank til icebreakers:

- Hvad er dit bedste minde?

- Beskriv den mest betydningfulde begivenhed i dit liv.

- Hvad er dit bedste minde?

- Hvad er det mest kedelige i din hverdag?

- Hvad er din livret? Beskriv dig selv med fi re ord.

- Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?

- Hvad hvilken af dine evner er du gladest for?

- Hvad var dit yndlingslegetøj som barn?

- Hvilket dyr beskriver din personlighed bedst?

- Hvilken farve beskriver din uge bedst og hvorfor?

- Hvad var dit yndlingsfag i skolen?

- Hvilket køretøj beskriver din personlighed bedst og hvorfor?

- Nævn en ting der har fået dig til at grine i denne uge.

- Hvad er dit yndlings-tv-program?

- Hvad kan du bedst lide at gøre i din fritid?

- Hvilket tidspunkt på dagen kan du bedst lide?

- Hvilken gave ville du helst modtage?

- Beskriv et af dine mål i livet.

- Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?

- Hvad ville være det første du ville gøre, hvis du fi k en stor sum penge?

- Hvis du kun havde én måde at kommunikere på, ville du så foretrække sang,

tegnsprog eller emails?

- Tegn dig selv (alle lægger tegningerne i en skål og trækker derefter en, som de

skal gætte hvem er)

VÆRKTØJSKASSEN -

18


TILBEDELSE I NETVÆRKSGRUPPER OG KLYNGER

“For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” (Matt

18,20)

Netværksgruppe- og klynge konteksten er et sted, hvor man med fordel kan udvikle

aspekter i tilbedelsen, som kan have en afsmittende effekt på den enkeltes tilbedelse

og på menigheden som helhed.

Samtidig kan man umiddelbart kan overføre alle elementer i netværksgruppens/klyngens

lovsang til gudstjenesten eller omvendt. Det er to størrelser med fælles værdier

men med forskelligt udtryk.

Nedenstående beskriver nogle af de elementer som man med fordel kan arbejde

med i netværksgrupperne og klyngerne.

1. Man er færre mennesker, som kender hinanden bedre

Dette kan afspejle sig i tilbedelsen på en positiv måde, fx ved større frihed og

intimitet.

I en voksende menighed vil det være vigtigt at tage hensyn til gæster og “nye ansigter,

når man praktiserer lovsang ved gudstjenesten. Dette kan betyde, at man

må nedprioritere visse improvisatoriske aspekter i lovsangen for at give søgende

mennesker en chance for at kunne deltage og vokse i deres personlige tilbedelse.

Man kunne tale om at begrænse sig selv som lovsangsleder/lovsangs-team. Det

er aldrig rart at skulle begrænse sig selv i sit udtryk, men det kan være nødvendigt

at køre 60 km/t i stedet for 120 km/t, hvis nye skal have en chance for at “springe

på toget”.

I netværksgruppen/klyngen kender man hinanden bedre. Selvom der er nye, er

samlingen væsentligt mindre, og det giver mulighed for at opleve en større tryghed

overfor hinanden, med en større oplevelse af frihed til følge.

2. Der bedre plads til at eksperimentere

Netop fordi man er få, er ting som fuldt band og PA (lydanlæg) ikke aktuelle. Dette

kan

betyde, at man mere frit kan give den enkelte plads til at udtrykke sig spontant

(måske profetisk?) og at man kan blande bøn og lovsang mere frit.

3. Det er lettere at tilpasse lovsangen, så den passer til den enkeltes behov

I en gudstjeneste kan det meget let ende i anarki, hvis alle skal have mulighed

for at bestemme repertoiret. Det skulle jo helst være tilbedelse af Gud - ikke en

ønskekoncert. I netværksgruppen/klyngen er man færre, og ofte vil mennesker jo

også søge den gruppe hvor netop de oplever kemi og fælles referencerammer.

Fordelen kan være, at den enkeltes ønsker vedr. sangvalg kan få bedre plads.

4. Det er et godt sted at “øve” sig som lovsangsleder, musiker eller sanger

Et rigtig godt sted at se hen efter nye folk til lovsangsteamet, er i netværksgrupperne

og klyngerne. Man vil på forhånd kunne identifi cere, hvorvidt en person har

integritet i forhold

til lovsangstjenesten, hvis de i forvejen er aktive i lovsangen i netværksgruppen.

Som lovsangsleder i netværksgruppen/klyngen er det vigtigt, at man lever med i

menighedens liv - også gudstjenesterne. Dette handler dels om personlig integritet,

dels om at iagttage hvad Gud gør og taler profetisk til hele menigheden. Endelig

lærer man de nye sange og kan bruge dem i netværksgruppen. På denne måde vil

tilbedelsen i netværksgruppen have bedre mulighed for at udvikle sig i takt med den

LOVSANG -

19


øvrige menigheds, og netværksgruppen vil, på dette væsentlige område, opleve sig

som en integreret del af et større fællesskab.

Ligesom vi arbejder med lovsangen ved gudstjenesterne, bør vi også prioritere at

udvikle lovsangen i netværksgruppen/den mindre gruppe, med hensyntagen til de

særlige muligheder og begrænsninger disse rammer giver os. Gør vi dette kan der

opstå en synergi mellem netværksgruppe og gudstjeneste som vil komme den enkelte

til gode i dennes tilbedelse og forhåbentlig være til velsignelse for den Herre,

som tilbedelsen er adresseret til.

PRAKTISKE TIPS NÅR DU LEDER LOVSANG

Følgende kan være en hjælp til at styrke/udvikle lovsangen i netværksgruppen:

• Vær opmærksom på at sangene kan opleves meget høje, når man sidder i en blød

sofa med et enkelt instrument til at akkompagnere frem for ved en gudstjeneste

med band. Transponér evt. sangene til en lavere toneart.

• Visse numre egner sig bedst til at blive spillet med fuldt band og vil måske falde

igennem i en akustisk “setting”. Fravælg evt. disse. - Fx numre med meget lidt sang

og en masse plads til musikken.

• Hvis ingen spiller, kan man sætte en cd på og synge til den. Det forudsætter

naturligvis at man ikke har oversat sangen på cd’en til et andet sprog, da det nok

vil forvirre for meget. Dette virker dog langt fra optimalt, hvis man skal tro dem, som

har prøvet det.

• Hvis man er familier med børn, kan det være en fordel at sammensætte sin lovsangs

tid med hensyn til børnene. Dette kan have betydning både for valg af sange og for

lovsangs tidens længde, samt hvornår på aftenen man lovsynger.

• Hvis det er svært at få folk til at synge, behøver det ikke nødvendigvis at være et

problem. Er nogle blufærdige, er det vigtigste, at de har hjertet med i tilbedelsen.

Det kan dog være et problem, hvis ingen rigtig tør synge – det er meget godt hvis

der i hvert fald er nogen som synger med, hvilket jo også gør transponering af sangene

vigtig, så de ikke er for høje.

• Er der kirkefremmede i netværksgruppen/klyngen, bør man gøre noget ud af, at

forklare hvad der foregår og hvorfor i lovsynger. Vi må fx gøre meget ud af at

fortælle hvad sangen hedder så folk kan fi nde den i lovsangsmappen – de kender

repertoiret for dårligt til bare selv at fi nde frem til dem.

• Som netværksgruppe har man sjældent adgang til Powerpoint eller overhead-projektor.

Det er derfor en god idé at lave en sangmappe - gerne en som er let at

opdatere med nye sange. Det er så netop en anden udfordring at få opdateret

mapperne med nye sange. (Se afsnit om ”songbase”)

• Når man, som lovsangsleder i netværksgruppen/klyngen, skal lære menighedens

repertoire at kende og holde sig opdateret med nye sange, er det ikke altid nok at

høre dem om søndagen. Søg hjælp og vejledning hos mere erfarne musikere, hvis

det er nødvendigt.

LOVSANG -

20


• Det er betydningsfuldt at vi, i netværksgruppen/klyngen, regelmæssigt underviser/

taler om vores værdier i tilbedelse. At vores stil er afslappet og uformel kan opleves

som en styrke, men også som en potentiel svaghed, hvis vi ikke regelmæssigt

minder hinanden om hvor stort det egentlig er, at vi kan møde vores skaber i tilbedelsen.

HVORDAN BRUGER JEG SONGBASE

Tidligere har der i København Vineyard været en årlig opdatering af de sangmapper,

der bruges til lovsang i netværksgrupperne og klyngerne. Dette har betydet, at de

nye sange, der blev sunget om søndagen, nogle gange først er kommet i sangmappen

meget længe efter.

Vi bruger nu et program, der hedder Songbase. Programmet bliver brugt af

lovsangsledere og powerpoint-folk om søndagen, og programmet kan i en online

version bruges af lovsangslederne i netværksgrupperne og klyngerne til at hente

og printe de sange, som er København Vineyards “favorit sange”. Dermed kan

netværksgrupperne og klyngerne hurtigt selv opdatere deres mapper med de sange

de ønsker.

Hjemmesiden hedder www.mysongbase.com

Her skal du logge ind med brugernavn og password. Hver netværksgruppe kan få

et brugernavn og password ved at henvende sig til lederen af lovsangsområdet i

kirken.

På mysongbase kan du:

• Se og printe de aktuelle sange, der bruges i København Vineyard, selv hvis de er

helt nye.

• Printe sangen i den toneart, du ønsker.

LOVSANG -

21


OPLÆG I NETVÆRKSGRUPPEN ELLER KLYNGEN (SHARED PRAXIS)

Shared Praxis er en form for oplægsstil, der involverer både gruppemedlemmernes

og Guds historie og visioner. Bag stilen ligger Bibelens syn på mennesket som skabt

i Guds billede (1. Mos. 1,27) ved Guds sandheds Ånd (Jak. 1,18), og som ved troen

på Jesus er en del af hans legeme (Rom. 12,4-8). Det betyder, at når vi kommer

sammen som troende, har vi alle noget værdifuldt at give og inspirere hinanden med.

Derfor er det vigtigt at lytte til hinandens erfaringer med Gud, sig selv og livet i det

hele taget. Idet Gud har åbenbaret sig selv i Bibelen og mest tydeligt gennem Jesus,

har vi derigennem en kraftig indikation om Guds natur og hans vilje for og kærlighed

til os. Samspillet mellem Bibelen eller Guds store historie med menneskene og gruppemedlemmernes

udgør således Shared Praxis, idet vi deri kan spejle os selv og

inspiration til at tage nye skridt mod Gud. Det er således ikke undervisning, der er

målet, men det, at vi sammen i gruppen oplever en form for læring.

Shared Praxis har fem trin af refl eksion. Mange bruger formentlig mere eller mindre

bevidst disse trin i et oplæg i forvejen. De er således ikke ment som slaviske, men

mere som fl ydende og som inspiration til, hvordan vi i grupperne kan inspirere hinanden

til at rykke os. Shared Praxis er først og fremmest en undervisnings-attitude.

Man kan som leder have tænkt over et emne på forhånd, som man forestiller sig er

relevant for gruppen eller som man selv i øjeblikket refl ekterer over. Man kan og

tage udgangspunkt i, hvilke spørgsmål eller udtryk folk i gruppen selv kommer med

i løbet af aftenen. Nogen har sagt, at der fi ndes beretninger i Bibelen, der hver især

refl ekterer alle menneskelige følelser. De kan være meget relevante for vores identitet

som Guds børn. Formålet er ikke at komme med en masse rigtige svar, men

mere det sammen som gruppe at være på rejse og turde være ærlige omkring vores

liv. Når vi sammen refl ekterer over vores praksis og Guds historie, bliver troværdigheden

desto meget større. Gud har skabt os til dette fællesskab.

Nogle praktiske råd omkring anvendelsen af oplægsstilen er, at bede Helligånden

om at komme, idet det må være ham, der overbeviser om sandheden, og ikke os.

Som leder er det også vigtigt generelt at sørge for, at miljøet er varmt og trygt, og at

folk dermed tør være ærlige og føler, at deres bidrag er værdifuldt og bliver taget seriøst.

Det er ligeledes vigtigt, at alle har mulighed for at sige deres mening til mindst

én anden i gruppen. Hvis man er for mange til dette, kan det være en idé at dele op

under nogle af øvelserne. Omkring formuleringer kan det være vigtigt at udtrykke sig

med ”jeg” i stedet for ”man”, og at spørge ind til gruppemedlemmernes oplevelser i

stedet for at spørge f.eks ”hvorfor..?”, så personen kommer i en forsvarsposition.

De fem trin er som følger:

1. At sætte ord på sin nuværende praksis

Målet er her at sætte ord på sin egen viden eller gøren, som den ser ud i ens eget

engagement i verden. Deltagerne kan f.eks. nævne deres umiddelbare reaktioner,

følelser, stemninger, vurderinger, meningsdannelser, forståelser, overbevisninger,

relationer til eller konkrete aktiviteter i forhold til det nævne emne. Trinnet er en

invitation til selvbevidsthed og refl eksion, ikke en test for at se, om folk kender

de ”rigtige” svar, for det rykker vi os ikke af. Vi lærer af hinanden, når vi tør være

ærlige. Det kan således være godt som leder at turde gå foran.

Eks. på spørgsmål fra lederen: ”Hvordan oplever I begrebet nåde?”

2. At dele sine historier og drømme

APPENDIKS - 22


Målet er her at komme til en erkendelse af, hvad det er for sociale betingelser,

normer, antagelser og lignende, som den nuværende praksis omkring det

gældende emne indeholder. Samtidigt er det at komme i kontakt med, hvad vi

håber på at opnå gennem den praksis. Ofte opstår der en uoverensstemmelse

mellem de sandsynlige og de ønskede konsekvenser, og heri ligger muligheden

for forandring, udvikling og vækst. I øvelsen kan vi både bruge fornuft, hukommelse

og fantasi.

Eks. ”Hvad er det der gør, at du oplever begrebet nåde på den måde, og hvordan

kunne du tænke dig, det skulle være?”

3. At dele det kristne fællesskabs historie og vision

Målet er her at møde den forudgående historie omkring det specifi kke emne og

den vision eller respons som historien inviterer til i lyset af Guds rige. Lederen kan

male forskellige vinkler op, som vi som kristne har lært gennem historien. Det kan

både være fra Bibelen eller andre kristne bøger. Det er den her del, som oftest

minder mest om et traditionelt oplæg, og som kræver mest forberedelse fra lederens

side. Men ofte sker denne perspektivering af sig selv, uden at lederen eller

andre nødvendigvis har forberedt en længere udredning.

Eks. Læsning og evt. forklaring af nogle vers eller et kapitel af Paulus’ breve eller

en god bog om Guds nåde.

4. Dialog om forholdet mellem Guds store historie og deltagernes historie.

Målet er her, at gruppemedlemmerne får mulighed for at spejle sig i historien og

tilpasse den til deres eget liv gennem refl eksion. Guds store historie med menneskene

kan fungere som kildekritik af vores nuværende praksis. Idéen bag er

også, at vores nuværende forståelse er begrænset, men at Gud har åbenbaret sig

selv gennem hele historien, og at den derfor er vigtig at refl ektere over.

Eks. Hvad fi k gennemgangen af begrebet nåde dig til at tænke på?

5. Dialog om forholdet mellem Guds store vision og deltagernes visioner.

Målet er her at se kritisk på vores nuværende visioner i lyset af visionen om Guds

rige, og beslutte en passende, fremtidig handling som respons. Tros-responsen

kan være en artikulation af en ny form for aktivitet, bevidsthed, forståelse, følelse,

stemning, håb osv. Det er hver enkelt deltagers eget valg, hvis han vælger en

slags trosrespons. Som leder kan man kun facilitere muligheden for at lære noget

nyt.

Eks. Hvordan vil disse refl eksioner påvirke den måde, du oplever og tænker om

begrebet nåde på i fremtiden?

APPENDIKS - 23


Litteratur

Forslag til videre læsning og inspiration

• Mike Breen

The Passionate Church

• Bob Hopkins og Mike Breen

Clusters

• John Whitmore

Coaching på jobbet

• Bill Hybels

Courageous Leadership

LITTERATUR - 24