Manual for netværks- og klyngeledere i KØBENHAVN VINEYARD

Manual for netværks- og klyngeledere
i KØBENHAVN VINEYARD
marts 2008
1

VELKOMMEN!
NETVÆRKSLEDER
• Visionen bag netværksgrupperne i KV
• Netværksaftenensforløb
• Netværkslederens opgaver
• Relationen til klyngelederen/træneren
• Værtsgruppe ved gudstjenester m. m.
KLYNGELEDER
• Klyngens vision
• Klyngens opgaver
• Klyngens struktur
• Trænerrollen
• Forventninger til klyngelederen
• Fra netværksleder til klyngeleder
• Hvad skal jeg kigge efter, når jeg skal
vælge nye ledere?
• Hvordan udruster jeg nye ledere?
• Hvordan er jeg en inkluderende leder?
• Konfl ikter og formaning
• Klyngens økonomi
VÆRKTØJSKASSEN
• Spørgsmål til erfaringsudveksling (ERFA)
• Sociale aftener
• Icebreakers
• Tilbedelse i netværksgrupper og klynger
• Praktiske tips når du leder lovsang
• Hvordan bruger jeg songbase
• Oplæg i netværksgrupper og klynger
(Shared praxis)
LITTERATUR
Indhold
3
4
4
5
5
6
7
7
9
9
10
11
11
12
13
13
14
16
17
18
19
20
21
22
24
2

VELKOMMEN
- som netværks – eller klyngeleder i
København Vineyard!
Denne manual handler om nogle af de værdier og praktiske forhold, vi i København
Vineyard (KV) ser som centrale for din tjeneste. Som ledere i KV har vi ét mål; at se
mennesker blive inkluderede, inspirerede og involverede, så de kan nærme sig Gud
og Guds plan med deres liv. Du er faktisk i gang med det, du er skabt til; at hjælpe
mennesker til at leve i alt det, Jesus underviste de første disciple i!
I København Vineyard har vi en vision om at være en kirke, hvor alle vil blive inkluderet,
inspireret og involveret: INKLUDERET i et kærligt fællesskab, INSPIRERET
i troen og INVOLVERET i at formidle visionen videre til andre. For at virkeliggøre
denne vision prioriterer vi det nære fællesskab i grupper meget højt. Vi er overbeviste
om, at kristenlivet er bedst, når det er et liv i fællesskab med andre - et liv, hvor
vi kan dele tanker, oplevelser, glæder og sorger med hinanden. Netværksgrupper,
klynger og gudstjenesten er tre måder at være kirke på. De er forskellige og supplerer
hinanden i forhold til visionen om at inkludere, inspirere og involvere mennesker.
Gudstjenesten er et sted, hvor vi kan samles med mange andre mennesker,
for i et stort fællesskab at være sammen med Gud, tilbede Ham og lytte til
undervisning fra Bibelen.
Klyngerne er mellem-størrelse fællesskaber, som har samme fokus som
gudstjenesten, men som også har en størrelse, hvor det sociale og uadvendte
kan komme i højsædet.
Netværksgrupperne er fællesskaber, hvor vi kan samles med andre mennesker
for i en mindre gruppe at lægge vægt på den mere personlige tilegnelse
f.eks. af det, der tales om ved gudstjenesterne eller klyngeaftenerne. I
en netværksgruppe er omsorgen og forbønnen for hinanden i højsædet, og
der er plads og tid til at hjælpe hinanden med at komme videre i den proces,
som troen er, og til at opmuntre hinanden til at leve det liv, som Jesus har
kaldet og til.
Manualen du har foran dig, er til inspiration og indeholder ikke nødvendigvis svar på
alle de spørgsmål, du måtte have, eller løsninger på alle de udfordringer, du måtte
komme til at stå i. Som ny leder beder vi dig læse den igennem for at danne dig et
billede af, hvad vi som kirke anser for det mest centrale ved rollen som netværks-
eller klyngeleder. Manualen er delt op i tre hovedafsnit: Det første afsnit er rettet til
dig som er netværksleder, den næste afsnit er rettet til dig som er klyngeleder og
det tredje afsnit er en ”værktøjskasse” med diverse redskaber til hjælp og inspiration
til både netværksledere og klyngeledere!
RIGTIG GOD FORNØJELSE!
3

Til dig, der er netværksleder i København Vineyard
VISIONEN BAG NETVÆRKGRUPPERNE I KV
En netværksgruppe er et fællesskab på 6 – 12 mennesker, som hver uge mødes
for at være sammen om at udforske troen og livet. I netværksgrupperne lærer vi
hinanden godt at kende og har det sjovt, og vi oplever, at det er en stor styrke i
hverdagen at være en del af et mindre fællesskab, hvor vi har troen tilfælles. Når vi
tager del i hinandens liv i netværksgrupperne, forstår vi, hvorfor Bibelen lægger så
meget vægt på fællesskab.
I netværksgruppen inkluderer vi hinanden ved drage omsorg for hinanden både
åndeligt og menneskeligt. Vi støtter og opmuntrer også hinanden til at have en inkluderende
livstil på alle områder af vores liv og i forhold til vores medmennesker i
det hele taget. I netværksgruppen bliver vi inspirerede ved at læse i Bibelen, dele
tanker om troen og bruge de åndelige gaver, og vi bliver involverede i KV´s vision
ved at gøre brug af vores gaver og evner. Her kan vi i et trygt forum spore os ind på,
hvilke åndelige gaver Gud har givet os.
NETVÆRKSAFTENENS FORLØB
Det er helt op til dig som leder at sammensætte aftenens program med det for øje at
alle i gruppen bliver inkluderede, inspirerede og involverede. For mange er følgende
en god disposition:
• Velkomst: Her er værdien om at inkludere i højsædet. Alle skal føle sig velkomne
og set. Hvis der er en ny med i gruppen, bruges der tid på at alle præsentere sig
selv og den nye får forklaret, hvad der videre skal ske og hvorfor og bliver inviteret
til at deltage. En icebreaker er ofte et godt redskab til at komme godt fra start (se
idébank med icebreakers i ”Værktøjskassen”)
• Lovsang: I KV prioriterer vi at tilbede Gud sammen. I en netværksgruppe kan dette
gøres på mange måder. Når vi tilbeder, er der fokus på at vise vores kærlighed
og taknemmelighed til Gud men også på, at han må inspirere os. Den der leder
lovsang i gruppen kan benytte sig af ”Songbase” (se mere om Songbase under
afsnittet om lovsang i ”Værktøjskassen”).
• Oplæg: For at samtalen i gruppen kan få et godt udgangspunkt og alle kan opleve
sig inspirerede på den vandring med Gud, de er på, er det ofte en stor hjælp at have
et oplæg. Det er ikke nødvendigvis dig som leder, der skal holde oplæggene. En
god måde at få alle involverede på er netop at skiftes til at stå for aftenernes oplæg.
På http://kvgroups.dev.churchit.dk kan du lade dig inspirere af andres oplæg og
selv lægge dine oplæg ud til brug i andre grupper.
• Samtale: I den samtale, som der lægges op til i oplægget, vil der ofte være brug
for, at du som leder tager ansvar for at alle bliver hørt og at samtalen holder sig til
emnet. Under samtalen vil fokus ofte være hvordan vi integrerer de ting, Gud taler
om igennem Bibelen, i vores eget liv, og hvordan vi kan lade os involvere i hans
plan.
4

• Forbøn: En god måde at slutte aftenen af på, er at bede sammen og for hinanden.
I en netværksgruppe er der en særlig mulighed for at opbygge gensidig tillid til hinanden.
Denne fortrolighed gør, at man her føler sig fri til at åbne op for de ting, der
fylder i livet og lade de andre bede for en.
NETVÆRKSLEDERENS OPGAVER
Man kan dele opgaven som netværksleder op i to typer lederskab, nemlig åndeligt
og personligt lederskab:
Åndeligt lederskab betyder:
• At du selv er i en proces nærmere Gud og hans vilje med dig og opmuntrer den
enkelte i netværksgruppen til at have det samme livsfokus.
• At du selv beder for de enkelte i gruppen og støtter dem i deres åndelige liv og
hjælper den enkelte i netværksgruppen til at gøre det samme.
• At du selv forsøger at sprede Guds lys blandt dem, du er sat iblandt, og hjælper den
enkelte i gruppen til at gøre det samme.
Personligt lederskab betyder:
• At du lytter til den enkelte i gruppen
• At du er nærværende og opmærksom på at bekræfte og opmuntre den enkelte i
gruppen
• At du giver dig selv til kende og tør være ærlig og gennemsigtig i gruppen
• At du følger op og hjælpe andre til personlig afklaring
Rent praktisk betyder dette, at du som netværksleder forventes at:
• være med i KV og dermed ville arbejde på at fremme Vineyards værdier.
• komme trofast til gudstjeneste og klyngearrangementer.
• være en del af netværkslederforum, fælles ledersamling og erfaringsudveksling
med din træner (ca. 1 gang i kvartalet).
• tage ansvar for at du selv udvikles åndeligt og personligt som leder (konferencer,
kurser, bøger etc.)
• lede netværksgruppen og være ansvarlig for koordinering og planlægning af gruppens
møder samt være ansvarlig for uddelegering af opgaver i gruppen.
• tage ansvar for at der er gode rammer i gruppen, så der er en god atmosfære.
• sørge for at der bliver draget omsorg for den enkelte i gruppen.
• udfordre den enkelte til at vokse menneskeligt og åndeligt og at udvikle sine gaver.
• være åben for lettere rådgivning af de enkelte i gruppen
• være et forbillede for andre (1. Tim. 4, 12). Derfor må du gå foran både ved at holde
dig tæt til Gud og ved at være en rollemodel i henseende til moral (f.eks. seksualmoral),
alkoholforbrug, engagement i kirken, livsstil og økonomisk støtte til kirken.
• oplære nye netværksledere og lade dem være føl hos dig.
RELATIONEN TIL KLYNGELEDEREN/TRÆNEREN
1. Klyngelederens/trænerens vigtigste opgave i forhold til dig som net-værksleder
er at stå ved siden af og gå sammen med dig i din tjeneste som leder. Klyngelederens
opgave er at støtte, opmuntre, udfordre og være med til at bygge
netværkslederne op.
2. Klyngelederen skal kun involvere sig i personlige eller relationelle problemer i
netværksgruppen, hvis der ikke synes andre veje ud. Målet er at klyngelederen
NETVÆRKSLEDER -
5

skal hjælpe dig til at løse dine egne problemstillinger ved at vejlede og rådgive
dig, men lade dig selv være de agerende. Klyngelederens opgave er at være
en ven for netværkslederne og at holde forholdet fortroligt ved at opbygge tillid.
Klyngelederen og netværkslederen må indbyrdes have klare mål og aftaler for
deres kommunikation, hvornår de mødes, hvor ofte etc. Klarlæg forventninger til
hinanden helt fra starten.
3. Din klyngeleder/træner er ikke nødvendigvis din mentor, men som din nærmeste
leder vil han/hun spørge ind til både dit liv og din tjeneste.
VÆRTSGRUPPER VED GUDTJENESTER M. M.
Når en ny netværksgruppe etableres - enten den skabes fra bunden eller den opstår
ved en deling af en netværksgruppe - er det netværksledernes opgave at sørge
for, at der i gruppen bliver valgt en værtsgruppeleder i netværksgruppen. Værtsgruppelederens
opgave er at kontakte gudstjenesteområdets værtsgruppeleder og
fortælle, at vedkommende nu er kontaktperson for netværksgruppen vedr. værtsopgaver
til gudstjenester og lign. Det er vigtigt, at vi på denne måde søger at holde
gudstjenesteområdets værtsgruppeleder opdateret omkring hvilke grupper, der er i
kirken.
Værtsgruppens opgave er ved en bestemt gudstjeneste at være vært ved gudstjenesterne,
dvs. at komme før gudstjenesten begynder og gøre klar, at byde
velkommen til folk, at hjælpe med kaffe/the, at hjælpe med nadver, at rydde op efter
gudstjenesten m.m.
Værtsgruppelederen i netværksgruppen vil i god tid før gudstjenesten fra gudstjenesteområdets
værtsgruppeleder få besked via mail om, at den pågældende
netværksgruppe har tjeneste en bestemt søndag eller til et bestemt arrangement i
kirken.
Har netværksgruppen særlige ønsker, er der mulighed for at kunne melde dette ind
til gudstjenesteområdets værtsgruppeleder.
Oplysning om hvem der er gudstjenesteområdets værtsgruppeleder fi ndes på kirkens
hjemmeside.
NETVÆRKSLEDER -
6

Til dig der er klyngeleder i
København Vineyard!
KLYNGENS VISION
Kirke er det fællesskab, der opstod og opstår omkring Jesus ligegyldig hvor, hvornår
eller hvor mange, der deltager. Jesus sagde selv; ”hvor to eller tre er forsamlet i
mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt 18,20). Kirke er ikke et program eller et
ugentligt møde. Kirke er venskaber, der er centreret om Gud, og formålet med Kirke
er beskrevet af Jesus i Matt. 28, 19-20a; ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til
mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og
idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer”. Det er netop midt i dette
arbejde med at give Jesu undervisning og liv videre, at kirke bliver stedet, hvorom
han siger; ”og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” Matt. 28, 20b. Dybest
set handler KV´s klynger om at leve dette kald ud.
At Kirke er det fællesskab, der opstår omkring Jesus, betyder, at vi i KV ikke anser
gudstjenesterne for at være det eneste sted, hvor vi er kirke. Netværksgrupperne
og klyngerne er bestemt ikke kirke i mindre grad. I ny testamente var der kirke, når
de kristne samledes i Jesu navn omkring køkkenbordet, i gården, på torvet osv. og
sådan er det også i KV. Vi er kirke hvor og hvordan vi end er sammen.
I det nye testamente bruges ordet koinonia om det kristne fællesskab (f.eks. i Apg.
2, 42a ”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet”). Koinonia betyder helt
basalt, at man deler tanker og oplevelser med hinanden, tjener hinanden, opmuntrer
hinanden, beder for hinanden, underviser hinanden, vejleder hinanden, inspirerer
hinanden, spiser med hinanden osv. – nøgleordet er hinanden. 1 Det er ved at dyrke
fællesskabet, at koinonia vokser både i dybden og i bredden. I en tid hvor fællesskaber
let kan blive overfl adiske og uforpligtende, er det utrolig vigtigt at værne om
denne ”hinanden-mentalitet”. Som klyngeleder må du derfor spørge dig selv: ”Kommer
vi dybere ind på hinanden?” og ” Tager vi del i hinandens liv?”.
Paulus understreger, at denne hinanden-dynamik må være den røde tråd i koinonia-fællesskabet
i sit brev til menigheden i Korinth: ”Hvad da, brødre? Når I kommer
sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én
har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse”. (1 Kor 14,26
– 27)
KLYNGENS OPGAVER
KV består af ét stort fællesskab, gudstjenesten, som i ugens løb deles op i mange
mindre fællesskaber, nemlig netværksgrupperne. Midt imellem disse to størrelser
fællesskab fi ndes klyngerne.
De forskellige størrelser af kirke, vi samles i i KV, har hver især deres styrker og
tilsammen skaber de et miljø, som vi mener, gør det muligt at tage skridt mod vores
fælles centrum, den treenige Gud.
Når mennesker mødes opstår der ofte fællesskaber af forskellige størrelser, som
har hver deres sociale dynamik. Jo mindre fællesskabet er, jo bedre er mulighederne
for at være personlige og dele glæder og sorger ligesom en nært forbundet
familie, hvor alle giver og modtager. Gudstjenesternes kommunikation er derimod
primært monologisk, hvilket sætter større krav til kvalitet og forberedelse. Det vil helt
1 Se fx Jakob 5, 16; Hebr. 10, 24-25; 1 Thess. 5, 11; Kol. 3, 16; Rom 15, 14
KLYNGELEDER -
7

konkret betyde, at den bedste undervisning om det at leve med Gud, formentligt vil
foregå ved gudstjenesterne, men at stedet, hvor denne undervisning omsættes er
i netværksgrupperne og klyngerne. Forsøg derfor ikke at kopiere gudstjenesten i
klyngen. Sæt ikke så høje krav til undervisning, lovsang og kreativitet, at det bliver
en byrde for dig som leder. I klyngen skal I i stedet gøre det som en mellemstørrelse
gruppe er ideel til; dialog frem for monolog. Sæt fokus på samtale og proces frem
for enetale, og husk at det er familien, der kommer sammen. Reager derfor på, hvis
særlige behov eller muligheder dukker op.
Som leder af en klynge er det godt, løbende at stille dig selv følgende tre
spørgsmål:
• Hvordan bliver vi et fællesskab, hvor folk bliver INKLUDERET, deler liv og mødes
i ærlighed og med tjenersind?
• Hvordan bliver vi et fællesskab, hvor folk føler sig INSPIRERET og oplever at Gud
er dem nær som deres ven og far?
• Hvordan bliver vi et fællesskab, hvor folk INVOLVERES så de sættes fri til at tjene
Guds rige?
For at være et sundt kristent fællesskab (hvad enten det er netværksgruppe, klynge
eller hele kirken) må disse tre relationer være tilstede. Som klyngeleder er det dit
ansvar at skabe et miljø hvor mennesker kan identifi cere sig med disse tre værdier,
så klyngen bliver Jesu krop hvorigennem hans vilje kan begynde at ske. 2 Det er ud
fra disse tre spørgsmål at du lægger programmet for klyngen. 3
En stor del af det at være leder er at have en vision. Faktisk har næsten alle mennesker
en vision, da vision blot betyder ”en foretrukken fremtid”. Som klyngeleder vil
du begynde at opleve, at du får en vision for det fællesskab, du leder. I KV må alle
nye klynger fi nde og formulere deres helt egen vision og navn, når klyngen startes
op, og din klynges vision skal naturligvis på en eller anden måde omfatte et fokus
både det at inkludere, inspirere og involvere. Du må med andre ord sætte ord på,
hvordan I vil udleve disse tre visioner.
2 Se fx Rom 12, 4-5
3 Hvis du fx fornemmer at Gud særligt vil lede fællesskabet til mere inspiration og kendskab
til ham, så skal du spørge dig selv om, hvordan jeres fælleskab skal tilrettelægges for at folk
i gruppen reelt får et dybere fælleskab med Faderen.
KLYNGELEDER -
8

KLYNGENS STRUKTUR
Selvom kirke i virkeligheden blot er en gruppe mennesker, som samles i Jesu navn,
har vi i KV en klar struktur omkring dette spontane liv. Vi anser struktur og lederskab
for en helt nødvendig – og bibelsk – del af det kristne fællesskab. I ny testamente
sørgede Paulus altid for at udvælge ledere for de kirker, han plantede, og Jesus udnævnte
ligeledes et lederskab for de troende, før han for til himmels. Der må derfor
altid være en (eller fl ere), som tager det pastorale ansvar for fællesskabet og som
forsøger at lede gruppen. Den struktur, som vi har valgt i KV, kan grafi sk afbildes
således:
KLYNGE
NVG NVG
NVG NVG
KLYNGE
NVG NVG
KLYNGE
NVG NVG
NVG
KLYNGE
NVG NVG
STAB
KLYNGE
NVG NVG
NVG
KLYNGELEDERE/TRÆNERE
LEDERTEAM
NVG
NVG
NVG
netværksgrupper
NVG
alternative
grupper
Som klyngeleder er du med til klyngeleder-erfa for at udveksle erfaringer og bede
med andre klyngeledere i kirken. Du bliver også selv trænet af en fra lederteamet.
Som klyngeleder vil du automatisk være træner for de netværksledere, som vokser
frem i din klynge, idet du har en særlig pastoral funktion i forhold til disse ledere.
TRÆNERROLLEN
En klyngeleders vigtigste opgave i forbindelse med sin rolle som træner er at stå
ved siden af netværkslederne og gå sammen med dem i deres tjeneste som ledere.
Klyngelederens opgave er at støtte, opmuntre, udfordre og være med til at bygge
netværkslederne op. Klyngelederne skal kun involvere sig i personlige eller rela-
KLYNGELEDER -
9

tionelle problemer i netværksgrupperne, hvis der ikke synes andre udveje. Målet er
at forsøge at hjælpe netværkslederne til at løse deres egne problemstillinger ved at
vejlede og rådgive dem, men lade netværkslederne selv være de agerende. Klyngeledernes
opgave er at være en ven for netværkslederne og at holde forholdet fortroligt
ved at opbygge tillid. Klyngelederen og netværkslederen må have klare mål og
aftaler for deres indbyrdes kommunikation, hvornår de mødes, hvor ofte etc. Klarlæg
derfor forventninger til hinanden helt fra starten.
At stille spørgsmål er en af nøglerne for klyngelederne til at træne netværkslederne,
men spørgsmålene i sig selv gør det ikke. Formålet med træningen er at hjælpe den
anden part til at sætte mål og hjælpe med at træffe gode beslutninger. Den optimale
proces, som en klyngeleder kan hjælpe netværkslederne til at gennemgå, må være
at stille spørgsmål, der leder til øget bevidstgørelse og denne øgede bevidstgørelse
må føre til handling.
I forbindelse med rekruttering af nye netværksledere og deling af netværksgrupper
har klyngelederen et afgørende ansvar. Rekrutteringen og delingen foregår i
et samarbejde mellem klyngeleder og netværksledere, men klyngelederen har det
endelig ansvar både for rekrutteringen og for oplæringen af den nye netværksleder.
Et godt redskab til dette er erfaringsudveksling, hvor du (og din medleder) mødes
med alle klyngens netværksledere for at opmuntre og støtte hinanden i livet og
tjenesten. I kan selv vælge hvilken form der passer jer, men typisk vil en aften indeholde:
• I spiser/drikker kaffe sammen
• I tilbeder Gud
• Du/klyngelederne deler evt. lidt om, hvad du oplever Gud siger til klyngen, eller
hvad du ser, der rører sig i fællesskabet.
• I snakker sammen (evt. i mindre grupper) om jeres liv og hvordan det går med at
lede netværksgrupperne. Fx udfra nogle af de spørgsmål der fi ndes i værktøjskassen.
• I beder for hinanden
FORVENTNINGER TIL KLYNGELEDEREN
KV har følgende forventninger til dig som er klyngeleder:
• Du kommer til trænerforum.
• Du har en trænerrelation til en i lederteamet, som har lov til at spørge til dit personlige
liv, din tjeneste og din klynges liv.
• Du har formuleret en visionserklæring for din klynge som både indeholder det at
inkludere, inspirere og involvere.
• Du fi nder et navn.
• Du holder erfaringsudveksling for netværkslederne i din klynge mindst en gang i
kvartalet samt, når der er behov for det (f.eks. i forbindelse med en deling).
• Som klyngeleder er du et forbillede i menigheden (1 Tim. 4, 12). Derfor må du gå
foran både ved at holde dig tæt til Gud og ved at være en rollemodel i henseende
til moral (f.eks. seksualmoral), alkoholforbrug, engagement i kirken og økonomisk
(betale 10 % enten af din brutto eller netto indkomst).
Når du er klyngeleder i KV har du en meget central lederrolle i menigheden. Du og
de netværksledere, du træner, leder på en måde en ”kirke” i kirken. Derfor har du
KLYNGELEDER -
10

også lov til at kontakte din træner fra lederteamet, når du har brug for at diskutere
en sag med dem, og netværkslederne i din klynge har det samme privilegium overfor
dig. Tro ikke at I kun ”leger” kirke i din klynge, eller at du ikke for alvor kan lede
fællesskabet nærmere Gud. Gud er den, som oprejser ledere til sin kirke, og det er
igennem helt almindelige mennesker som dig at Guds Rige kan bryde ind i menneskers
liv!
FRA NETVÆRKSLEDER TIL KLYNGELEDER
Et antikt ordsprog lyder: ”Hvis din vision er for et år, så plant hvede. Hvis din vision er
for et årti, så plant et træ. Hvis din vision er for livstid, så plant mennesker!”.
Som leder er det helt afgørende, at du identifi cerer dem, du særligt intenst vil dele dit
liv med og investere i, så de kan blive fremtidens ledere. 4 Et af de vigtigste skift fra
at lede en netværksgruppe og til at lede en klynge er, at du ikke længere kan lede
alle i dit fællesskab direkte. Fællesskabet er nu så stort, at du ikke har den mentale
energi eller tiden til at lede alle i klyngen på en meningsfuld måde. Hvis alle i klyngen
skal opleve, at de bliver mødt må du opgive at gøre det selv og i stedet fokusere din
energi og tid på netværkslederne i klyngen. Hvis du træner og leder dem, kan de
lede alle i netværksgrupperne.
HVAD SKAL JEG KIGGE EFTER, NÅR JEG SKAL VÆLGE NYE LEDERE?
Se efter følgende fi re ting i denne rækkefølge:
1. Kald
Hvad gør Gud i hendes/hans liv? Har Gud sat ham/hende i brænd for sit rige og
er han/hun på vej ift. dette?
2. Karakter
Er han/hun sund som menneske? Kan han/hun ”komme op om morgenen” og
få sit arbejde/studie til at fungere? Elsker han/hun Jesus? (Joh. 21, 15-19) Er
han/hun en ivrig efterfølger af Jesus som trækker andre i samme retning? Har
han/hun en livsstil, som du har lyst til at trække frem som et eksempel for andre i
fællesskabet? Er han/hun lærevillig og villig til at være i dialog med andre og til at
omvende sig hvis der er behov for det? Lever han/hun med fokus på at inkludere,
inspirere og involvere?
3. Kompetence/Karisma
Er han/hun en naturlig leder, som andre allerede lytter til og respekterer? Er
han/hun en som påvirker andre? Har han/hun evnen og gaven til at formane og
opmuntre mennesker? Kan du forestille dig at han/hun kan lede et fællesskab?
Hvilke nådegaver har han/hun?
4. Kemi
Kan du lide ham/hende? Bliver du træt når du tænker på, at du skal bruge tid sammen
med ham/hende eller får du energi?
Det er vigtigt at du vælger DINE aspiranter, som du kan swinge med.
Paulus belærer os på denne måde: ”Vær ikke for hurtige til at lægge hænderne på
nogen” (1.Tim. 5.22). Det er meget nemmere at vente til du har set hvad folk inde-
4 Se fx 2. Tim. 2, 1-2
KLYNGELEDER - 11

holder igennem noget tid, end hurtigt at indsætte nogen i en rolle, som de ikke kan
bære, og som du måske bliver nød til at tage fra dem igen. Først skal du se efter om
tjenesten/nådegaven udtrykker sig spontant i personen, derefter kan du give personen
den rolle, som han/hun allerede uoffi cielt har båret i fællesskabet. Dvs. vælg
dem som netværksledere som allerede gør en netværksleders arbejde.
HVORDAN UDRUSTER JEG NYE LEDERE?
Vineyards grundlægger, John Wimber, var dygtig til at oplære nye ledere. Han tog
sine kommende ledere igennem følgende kendte proces:
Fase 1: Du leder og den kommende leder kigger på: Den kommende leder ser
hvordan du har samtaler, løser konfl ikter, beder for folk osv.
Fase 2: I leder sammen: I arbejder som et makkerpar og efterhånden begynder du
at give den kommende leder små lederopgaver i fællesskabet.
Fase 3: Den kommende leder leder og du ser på og iagttager hvordan han/hun
håndterer det.
Fase 4: Du trækker dig som den direkte leder af fællesskabet og lader den kommende
leder tage over, eller måske er det den nye leder, der forlader fællesskabet
for at plante et nyt. Du har stadig en dyb relation til lederen, men den er ikke så
intensiv som tidligere, og den er blevet (mere) ligeværdig.
Når klyngen både inkluderer, inspirerer og involverer vil fællesskabet før eller siden
begynde at vokse. Ifølge Det Nye Testamente er det tydeligvis Guds store passion
at fl ere og fl ere bliver en del af Kristi Legeme og derfor er det også vores passion.
Vækst giver et fællesskab nogle særlige udfordringer. F.eks.: Hvordan opretholde
intimiteten når der kommer nye med? Et af svarene på disse udfordringer er multiplikation
af fællesskabet. Det sker når et fællesskab føder et nyt fællesskab. Som
enhver fødsel er det både smertefuldt og glædeligt.
F4 du gør alene
F1 jeg gør - du ser
F3 du gør - jeg ser
F2 vi gør sammen
Der er en pris at betale, når det gælder om at åbne vore fællesskaber for nye. Vi
havde det jo lige så godt! Vi var jo lige ved at lære hinanden godt at kende! Men i de
70 år du har på jorden, er du kaldet til at tjene og give dit liv for verden. Det er Jesu
perspektiv, som han selv udlevede og jo tættere vi kommer på Ham, jo mere vil vi få
del i Hans perspektiv.
KLYNGELEDER - 12

HVORDAN ER JEG EN INKLUDERENDE LEDER?
Den gruppe der fulgte Jesus var meget blandet. Der var nysgerrige, der ville se det
hotteste show i Israel, der var søgere, der længtes efter noget mere end det liv de
levede pt., der var tilhængere af Jesus, som mødte op og heppede når han var i
byen og der var de overgivne disciple, som havde opgivet alt for at følge Jesus.
Kirken har ikke ændret sig siden dengang. I den klynge eller netværksgruppe, du
leder, vil der sikkert være mennesker fra forskellige af de ovenfor skitserede grupper.
Det er en udfordring for dit lederskab. Men Jesus har ønsket at kirken (og din klynge/
netværksgruppe) skal være et fællesskab, hvor vidt forskellige mennesker kan være
og tage deres næste skridt hen imod Gud, hvad enten det er skridtet fra nysgerrig til
søger eller fra søger til discipel.
Du vil brænde ud som leder hvis du prøver at gøre alle glade eller du tror at du selv
har ansvaret for at folk tager skridt nærmere Gud. Det er menneskers eget ansvar
om de vil følge Jesus eller ej! Jesus lod den ”Rige unge mand” gå bort! (Matt. 19, 16-
22) Det er Helligåndens virke, der gør, at vi som mennesker vokser som disciple. Du
tilbyder dig blot som facilitator for processen. Gør det, du tror på og det du tror Gud
leder dig til. Bed for dine folk og lad ikke din nattesøvn eller din fred blive ødelagt af,
at folk du leder tager dårlige beslutninger.
Jesus ledte sin blandede gruppe ved:
1. At være meget direkte og åben omkring hans vision: At faderens vilje skulle begynde
at ske på jorden og menneskers liv.
2. At give mennesker frihed til at gå væk /holde en vis distance/se tingene an indtil
de var klar til at tage skridt hen imod Gud. 5
Som leder skal du lære af Jesus at leve i spændingen mellem at gå frem direkte og
tydeligt i din vision og at give folk frihed til at tage deres tros-skridt i det tempo, de
kan. Alle behøver ikke at kunne gøre alt I gør i klyngen/netværksgruppen. Hvis der
f.eks. er en i klyngen/netværksgruppen, der er usikker på bøn, skal I ikke stoppe
med at bede, når I mødes. Som fællesskab skal vi både inkludere, inspirere og involvere,
men skab samtidig et miljø, hvor det er tilladt at ”se på” hvis fx forbøn eller
at fortælle om sit liv er nyt for mennesker.
Denne blanding af retning og frihed, som er vigtig hvis fællesskabet skal tage nye og
for nogle udfordrende skridt, kan skabes ved at du som leder:
1. Forklarer hvad der skal ske. Gør det klart at folk er frie til at være med på den
måde, de har det godt med.
2. Evaluer i fællesskabet hvad der er sket. Hvordan oplevedes det? Fortæl historier
om hvad I oplevede. Hvad gjorde Gud?
3. Følg op ”en til en” med personer i fællesskabet, som har særlig brug for at få
snakket om oplevelsen.
KONFLIKTER OG FORMANING
Menigheden/koinonia-fællesskabet er ifølge det nye Testamente et fællesskab, hvor
man formaner, opmuntrer og belærer hinanden. Dvs. at man taler ind i hinandens liv
med det mål at hjælpe hinanden nærmere Gud. Som ledere har vi et særligt ansvar
for at tale opmuntring og formaning til dem, som vi leder. Det handler om at vi ved
5 Se fx Luk. 17, 10-19; Joh. 6, 66-69; Joh. 16, 29-32
KLYNGELEDER - 13

hjælp af og på baggrund af evangeliet og nåden kalder mennesker til at nærme sig
Gud.
I Matt. 18, 15-20 giver Jesus konkret undervisning til disciplene (det her gælder ikke
bare for ledere, men for hele menigheden) om hvorledes konfl ikter og synd skal
tackles:
”Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til
ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører
han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal
enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og
vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som
en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal
være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg
siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om,
det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit
navn, dér er jeg midt iblandt dem”.
Hvis du oplever en konfl ikt eller at en i fællesskabet lever i synd skal du:
1. Ransage dit hjerte! (se Matt. 7, 1-5)
Har du rene motiver eller er du misundelig, ubarmhjertig eller hård overfor personen?
For at konstruktiv formaning kan ske må dit mål være at vise omsorg!
2. Gå direkte til personen
Bagtalelse og sladder har INGEN plads i Kristi legeme og dermed KV! – Gå direkte
til den du vil formane/snakke ud med. Dog kan det være en god idé at tale
med sin leder om situationen inden man møder personen, hvis man er usikker på
hvordan det skal gribes an. Mød personen ansigt til ansigt, brug ikke telefonen
eller mail, selvom det i første omgang kan føles lettere.
3. Hvis personen ikke vil lytte til dig, inddrag da din klyngeleder
4. Hvis personen ikke vil lytte til jer, inddrag da en af præsterne.
Ved alvorlige synlige relationskonfl ikter (f.eks. ægteskabsbrud) bør du inddrage
præsterne tidligt i konfl ikten for at støtte de implicerede og for at hele menighedens
tryghed og enhed kan beskyttes bedst muligt.
KLYNGENS ØKONOMI
Overordnet:
Overordnet har klyngelederen ansvaret for at lægge realistiske budgetter i forbindelse
med klyngearrangementer, sådan at disse løber rundt økonomisk.
Leje af lokaler til de månedlige klyngearrangementer:
Ofte vil klyngerne have deres månedlige arrangementer i lokaler, de kan være i
gratis. Hvis dette ikke kan fi ndes, betaler kirken for leje af lokale. Leje af lokale til de
månedlige klyngearrangementer må forventes at følge klyngens størrelse og skal
godkendes af en i lederteamet. Regning sendes til kirkens regnskabsfører.
Underskudsgaranti:
I udgangspunktet skal alle arrangementer løbe rundt, men hvis der er underskud,
14

dækker kirken ved visning af overordnet regnskab til en i lederteamet. Ved overskud
går pengene til klyngens egen kasse.
Lån af kirken til at lægge ud:
Når der skal lægges mange penge ud til fællesspisninger, ture m.m. kan klyngelederen
låne penge af kirken via regnskabsfører i stedet for at lægge ud privat. Dette
lån skal søges mindst 2 uger før arrangementet. De lånte pengene sættes tilbage på
kirkens konto ugen efter det pågældende klyngearrangement.
15

Værktøjskassen
SPØRGSMÅL TIL ERFARINGSUDVEKSLING (ERFA)
Hvilke områder kan være relevante at arbejde med? Hvilke spørgsmål kan være
gode at tage op ved en klyngeledererfa eller netværksledererfa?:
• Kald og vision
Hvad oplever netværkslederen sig at være kaldet til af Gud?
Hvordan hænger denne kaldelse sammen med tjenesten som netværksleder?
Hvordan hænger tjenesten som netværksleder sammen med evt. andre tjenester
i menigheden? Hvordan hænger tjenesten som netværksleder sammen med
netværkslederens øvrige liv, ægteskab, arbejdsliv m.m.?
Hvad er netværkslederens vision for netværksgruppen? Hvad arbejder han/hun
hen imod på kort sigt og lang sigt?
Det er godt både at have mål, der er opnåelige i morgen og om et halvt år.
Mål om f.eks. rekruttering af nye ledere, deling af netværksgruppen, udvikling af
den enkelte i gruppen, tiltag om at række ud imod ikke-kirkevante, hjælpe nødlidende
og svage etc.
Hvordan kan denne vision/ disse visioner kan føres ud i livet?
Hvordan kan en praktisk, realistisk plan med mål og delmål se ud?
Hvad udfordrer virkelig netværkslederens tro? Hvad er netværkslederens drømme
for fremtiden i netværksgruppen?
• Gruppedynamik
Hvordan er samspillet i netværksgruppen?
Hvordan får den enkelte plads? Er der nogen, der dominerer? Er der nogen, der
gemmer sig? Får alle den plads, de behøver?
Hvordan er relationerne mellem de enkelte i netværksgruppen? Hvordan fordeler
rollerne sig på en netværksaften?
Hvilke potentielle problemstillinger kan evt. ligge lige rundt om hjørnet?
Hvilket sprog tales i netværksgruppen (ironi, indforstået sprog, sarkasme etc.)
Hvordan er den enkelte og netværksgruppen som hele forpligtet på hinanden, på
Guds rige, på menigheden etc.? Hvordan er den enkeltes engagementet i menigheden?
Hvordan er det for nye at komme ind i fællesskabet? Hvordan favner netværksgruppen
nye?
• Vækst
Vokser netværksgruppen? Hvordan vokser den? Hvad er det, der gør, at netværksgruppen
vokser? Eller hvad er det, der gør, at netværksgruppen ikke vokser? Hvad
er det i netværksgruppen, der hindrer vækst?
Potentielle vækstbarrierer :
- Manglende integritet i gruppen:
Har den enkelte svært ved at åbne sig? Går lederen foran i dette?
VÆRKTØJSKASSEN - 16

- Manglende lederskab:
Hvordan er lederskabet ? Hvordan træffes beslutninger? Hvordan videregives visioner?
Hvordan håndteres kritik/konfl ikter?
- Dårlig mødestruktur:
Hjælper strukturen i netværksgruppen med at bygge den enkelte og netværksgruppen
op? Hvilke hindringer kan der være i strukturen? Arbejder netværkslederen
med udrustende lederskab?
• Trosspørgsmål
Læremæssigt: Hvor er netværkslederens egne styrker og svagheder teologisk?
Hvor er netværksgruppens styrker og svagheder? F.eks. bedømmelse af ånder,
vurdering af falsk lære, kendskab til Skriften etc.
• Lederudvikling
Hvad er karakteristisk for netværkslederens lederskab?
Hvordan udfordres netværkslederen i sit eget lederskab? Er der en udvikling i
gang? Hvordan? Hvilke mål arbejdes der hen imod?
Hvad er tankerne om og planerne for lederudvikling i netværksgruppen?
Hvordan identifi ceres nye ledere i netværksgruppen?
Er kommende ledere villige til at tage risici? Hvordan håndteres det hvis eller når
én fejler?
Hvordan er interessen for den enkelte kommende leder som person og dennes
udvikling?
Hvad kan der gøres helt konkret for at ledere i netværksgruppen udvikles både i
deres personlighed og med deres gaver/udrustning?
• Økonomi/ ressourcer
Tales der om at give af tid, energi og penge i netværksgruppen?
• Forpligtigelse
Hvem er netværkslederen ansvarlig overfor med sit personlige liv, sine mål, beslutninger
og prioriteringer etc.? Overfor andre end træneren?
Hvordan kan trænerens relation med netværkslederen fungere optimalt?
• En god udviklingsmodel:
- Sæt mål, kortsigtede og langsigtede mål.
- Se på realiteterne, beskriv den nuværende situation.
- Se hvilke muligheder, der foreligger.
- Tag beslutninger, hvilke mål arbejdes der helt konkret hen imod.
FORSLAG TIL SOCIALE AFTENER
Sociale arrangementer er uundværlige for både netværksgrupper og klynger! Her
lærer vi hinandens menneskelige sider at kende på en nye måder, hvilket skaber
sammenhold og god dynamik. Sociale arrangementer er vigtige i alle gruppens faser,
men særligt i fase 1 (se afsnittet om fi rkanten) er det afgørende at prioritere det
sociale.
Idébank til sociale arrangementer:
- Grillaften
- Quizaften
- Spilaften
VÆRKTØJSKASSEN - 17

- Loppemarked (alle tager ting med og I inviterer nabolaget)
- Fondueaften
- Inviter en anden netværksgruppe/klynge
- Talentshow
- Musikaften (alle spiller deres yndlingssang og fortæller om den)
- Skovtur
- Cykeltur
- Julefrokost
- Bowling
- Udfl ugt til Tivoli
- Fodboldkamp
- Sportsdyst med en anden netværksgruppe/klynge
ICEBREAKERS
Når folk kommer ind ad døren til en netværksaften har de typisk haft en meget forskellig
dag og har vidt forskellige ting i hovedet. Nogen er gamle i gruppen og føler
sig hjemme med det samme, mens andre er mere nye og usikre på, hvad der skal
ske. Nogen er måske med for første gang. Derfor handler første del af en netværksaften
om at inkludere! Som leder må du have et særligt fokus på at samle gruppen
og hjælpe den med at blive knyttet sammen. Du kan give aftenen en fokuseret start
ved f.eks. at begynde med en icebreaker-runde. Her kommer alle med, og der er
store chancer for, at gruppen får grinet godt sammen, inden du går videre i programmet!
Idébank til icebreakers:
- Hvad er dit bedste minde?
- Beskriv den mest betydningfulde begivenhed i dit liv.
- Hvad er dit bedste minde?
- Hvad er det mest kedelige i din hverdag?
- Hvad er din livret? Beskriv dig selv med fi re ord.
- Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?
- Hvad hvilken af dine evner er du gladest for?
- Hvad var dit yndlingslegetøj som barn?
- Hvilket dyr beskriver din personlighed bedst?
- Hvilken farve beskriver din uge bedst og hvorfor?
- Hvad var dit yndlingsfag i skolen?
- Hvilket køretøj beskriver din personlighed bedst og hvorfor?
- Nævn en ting der har fået dig til at grine i denne uge.
- Hvad er dit yndlings-tv-program?
- Hvad kan du bedst lide at gøre i din fritid?
- Hvilket tidspunkt på dagen kan du bedst lide?
- Hvilken gave ville du helst modtage?
- Beskriv et af dine mål i livet.
- Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?
- Hvad ville være det første du ville gøre, hvis du fi k en stor sum penge?
- Hvis du kun havde én måde at kommunikere på, ville du så foretrække sang,
tegnsprog eller emails?
- Tegn dig selv (alle lægger tegningerne i en skål og trækker derefter en, som de
skal gætte hvem er)
VÆRKTØJSKASSEN -
18

TILBEDELSE I NETVÆRKSGRUPPER OG KLYNGER
“For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” (Matt
18,20)
Netværksgruppe- og klynge konteksten er et sted, hvor man med fordel kan udvikle
aspekter i tilbedelsen, som kan have en afsmittende effekt på den enkeltes tilbedelse
og på menigheden som helhed.
Samtidig kan man umiddelbart kan overføre alle elementer i netværksgruppens/klyngens
lovsang til gudstjenesten eller omvendt. Det er to størrelser med fælles værdier
men med forskelligt udtryk.
Nedenstående beskriver nogle af de elementer som man med fordel kan arbejde
med i netværksgrupperne og klyngerne.
1. Man er færre mennesker, som kender hinanden bedre
Dette kan afspejle sig i tilbedelsen på en positiv måde, fx ved større frihed og
intimitet.
I en voksende menighed vil det være vigtigt at tage hensyn til gæster og “nye ansigter,
når man praktiserer lovsang ved gudstjenesten. Dette kan betyde, at man
må nedprioritere visse improvisatoriske aspekter i lovsangen for at give søgende
mennesker en chance for at kunne deltage og vokse i deres personlige tilbedelse.
Man kunne tale om at begrænse sig selv som lovsangsleder/lovsangs-team. Det
er aldrig rart at skulle begrænse sig selv i sit udtryk, men det kan være nødvendigt
at køre 60 km/t i stedet for 120 km/t, hvis nye skal have en chance for at “springe
på toget”.
I netværksgruppen/klyngen kender man hinanden bedre. Selvom der er nye, er
samlingen væsentligt mindre, og det giver mulighed for at opleve en større tryghed
overfor hinanden, med en større oplevelse af frihed til følge.
2. Der bedre plads til at eksperimentere
Netop fordi man er få, er ting som fuldt band og PA (lydanlæg) ikke aktuelle. Dette
kan
betyde, at man mere frit kan give den enkelte plads til at udtrykke sig spontant
(måske profetisk?) og at man kan blande bøn og lovsang mere frit.
3. Det er lettere at tilpasse lovsangen, så den passer til den enkeltes behov
I en gudstjeneste kan det meget let ende i anarki, hvis alle skal have mulighed
for at bestemme repertoiret. Det skulle jo helst være tilbedelse af Gud - ikke en
ønskekoncert. I netværksgruppen/klyngen er man færre, og ofte vil mennesker jo
også søge den gruppe hvor netop de oplever kemi og fælles referencerammer.
Fordelen kan være, at den enkeltes ønsker vedr. sangvalg kan få bedre plads.
4. Det er et godt sted at “øve” sig som lovsangsleder, musiker eller sanger
Et rigtig godt sted at se hen efter nye folk til lovsangsteamet, er i netværksgrupperne
og klyngerne. Man vil på forhånd kunne identifi cere, hvorvidt en person har
integritet i forhold
til lovsangstjenesten, hvis de i forvejen er aktive i lovsangen i netværksgruppen.
Som lovsangsleder i netværksgruppen/klyngen er det vigtigt, at man lever med i
menighedens liv - også gudstjenesterne. Dette handler dels om personlig integritet,
dels om at iagttage hvad Gud gør og taler profetisk til hele menigheden. Endelig
lærer man de nye sange og kan bruge dem i netværksgruppen. På denne måde vil
tilbedelsen i netværksgruppen have bedre mulighed for at udvikle sig i takt med den
LOVSANG -
19

øvrige menigheds, og netværksgruppen vil, på dette væsentlige område, opleve sig
som en integreret del af et større fællesskab.
Ligesom vi arbejder med lovsangen ved gudstjenesterne, bør vi også prioritere at
udvikle lovsangen i netværksgruppen/den mindre gruppe, med hensyntagen til de
særlige muligheder og begrænsninger disse rammer giver os. Gør vi dette kan der
opstå en synergi mellem netværksgruppe og gudstjeneste som vil komme den enkelte
til gode i dennes tilbedelse og forhåbentlig være til velsignelse for den Herre,
som tilbedelsen er adresseret til.
PRAKTISKE TIPS NÅR DU LEDER LOVSANG
Følgende kan være en hjælp til at styrke/udvikle lovsangen i netværksgruppen:
• Vær opmærksom på at sangene kan opleves meget høje, når man sidder i en blød
sofa med et enkelt instrument til at akkompagnere frem for ved en gudstjeneste
med band. Transponér evt. sangene til en lavere toneart.
• Visse numre egner sig bedst til at blive spillet med fuldt band og vil måske falde
igennem i en akustisk “setting”. Fravælg evt. disse. - Fx numre med meget lidt sang
og en masse plads til musikken.
• Hvis ingen spiller, kan man sætte en cd på og synge til den. Det forudsætter
naturligvis at man ikke har oversat sangen på cd’en til et andet sprog, da det nok
vil forvirre for meget. Dette virker dog langt fra optimalt, hvis man skal tro dem, som
har prøvet det.
• Hvis man er familier med børn, kan det være en fordel at sammensætte sin lovsangs
tid med hensyn til børnene. Dette kan have betydning både for valg af sange og for
lovsangs tidens længde, samt hvornår på aftenen man lovsynger.
• Hvis det er svært at få folk til at synge, behøver det ikke nødvendigvis at være et
problem. Er nogle blufærdige, er det vigtigste, at de har hjertet med i tilbedelsen.
Det kan dog være et problem, hvis ingen rigtig tør synge – det er meget godt hvis
der i hvert fald er nogen som synger med, hvilket jo også gør transponering af sangene
vigtig, så de ikke er for høje.
• Er der kirkefremmede i netværksgruppen/klyngen, bør man gøre noget ud af, at
forklare hvad der foregår og hvorfor i lovsynger. Vi må fx gøre meget ud af at
fortælle hvad sangen hedder så folk kan fi nde den i lovsangsmappen – de kender
repertoiret for dårligt til bare selv at fi nde frem til dem.
• Som netværksgruppe har man sjældent adgang til Powerpoint eller overhead-projektor.
Det er derfor en god idé at lave en sangmappe - gerne en som er let at
opdatere med nye sange. Det er så netop en anden udfordring at få opdateret
mapperne med nye sange. (Se afsnit om ”songbase”)
• Når man, som lovsangsleder i netværksgruppen/klyngen, skal lære menighedens
repertoire at kende og holde sig opdateret med nye sange, er det ikke altid nok at
høre dem om søndagen. Søg hjælp og vejledning hos mere erfarne musikere, hvis
det er nødvendigt.
LOVSANG -
20

• Det er betydningsfuldt at vi, i netværksgruppen/klyngen, regelmæssigt underviser/
taler om vores værdier i tilbedelse. At vores stil er afslappet og uformel kan opleves
som en styrke, men også som en potentiel svaghed, hvis vi ikke regelmæssigt
minder hinanden om hvor stort det egentlig er, at vi kan møde vores skaber i tilbedelsen.
HVORDAN BRUGER JEG SONGBASE
Tidligere har der i København Vineyard været en årlig opdatering af de sangmapper,
der bruges til lovsang i netværksgrupperne og klyngerne. Dette har betydet, at de
nye sange, der blev sunget om søndagen, nogle gange først er kommet i sangmappen
meget længe efter.
Vi bruger nu et program, der hedder Songbase. Programmet bliver brugt af
lovsangsledere og powerpoint-folk om søndagen, og programmet kan i en online
version bruges af lovsangslederne i netværksgrupperne og klyngerne til at hente
og printe de sange, som er København Vineyards “favorit sange”. Dermed kan
netværksgrupperne og klyngerne hurtigt selv opdatere deres mapper med de sange
de ønsker.
Hjemmesiden hedder www.mysongbase.com
Her skal du logge ind med brugernavn og password. Hver netværksgruppe kan få
et brugernavn og password ved at henvende sig til lederen af lovsangsområdet i
kirken.
På mysongbase kan du:
• Se og printe de aktuelle sange, der bruges i København Vineyard, selv hvis de er
helt nye.
• Printe sangen i den toneart, du ønsker.
LOVSANG -
21

OPLÆG I NETVÆRKSGRUPPEN ELLER KLYNGEN (SHARED PRAXIS)
Shared Praxis er en form for oplægsstil, der involverer både gruppemedlemmernes
og Guds historie og visioner. Bag stilen ligger Bibelens syn på mennesket som skabt
i Guds billede (1. Mos. 1,27) ved Guds sandheds Ånd (Jak. 1,18), og som ved troen
på Jesus er en del af hans legeme (Rom. 12,4-8). Det betyder, at når vi kommer
sammen som troende, har vi alle noget værdifuldt at give og inspirere hinanden med.
Derfor er det vigtigt at lytte til hinandens erfaringer med Gud, sig selv og livet i det
hele taget. Idet Gud har åbenbaret sig selv i Bibelen og mest tydeligt gennem Jesus,
har vi derigennem en kraftig indikation om Guds natur og hans vilje for og kærlighed
til os. Samspillet mellem Bibelen eller Guds store historie med menneskene og gruppemedlemmernes
udgør således Shared Praxis, idet vi deri kan spejle os selv og få
inspiration til at tage nye skridt mod Gud. Det er således ikke undervisning, der er
målet, men det, at vi sammen i gruppen oplever en form for læring.
Shared Praxis har fem trin af refl eksion. Mange bruger formentlig mere eller mindre
bevidst disse trin i et oplæg i forvejen. De er således ikke ment som slaviske, men
mere som fl ydende og som inspiration til, hvordan vi i grupperne kan inspirere hinanden
til at rykke os. Shared Praxis er først og fremmest en undervisnings-attitude.
Man kan som leder have tænkt over et emne på forhånd, som man forestiller sig er
relevant for gruppen eller som man selv i øjeblikket refl ekterer over. Man kan også
tage udgangspunkt i, hvilke spørgsmål eller udtryk folk i gruppen selv kommer med
i løbet af aftenen. Nogen har sagt, at der fi ndes beretninger i Bibelen, der hver især
refl ekterer alle menneskelige følelser. De kan være meget relevante for vores identitet
som Guds børn. Formålet er ikke at komme med en masse rigtige svar, men
mere det sammen som gruppe at være på rejse og turde være ærlige omkring vores
liv. Når vi sammen refl ekterer over vores praksis og Guds historie, bliver troværdigheden
desto meget større. Gud har skabt os til dette fællesskab.
Nogle praktiske råd omkring anvendelsen af oplægsstilen er, at bede Helligånden
om at komme, idet det må være ham, der overbeviser om sandheden, og ikke os.
Som leder er det også vigtigt generelt at sørge for, at miljøet er varmt og trygt, og at
folk dermed tør være ærlige og føler, at deres bidrag er værdifuldt og bliver taget seriøst.
Det er ligeledes vigtigt, at alle har mulighed for at sige deres mening til mindst
én anden i gruppen. Hvis man er for mange til dette, kan det være en idé at dele op
under nogle af øvelserne. Omkring formuleringer kan det være vigtigt at udtrykke sig
med ”jeg” i stedet for ”man”, og at spørge ind til gruppemedlemmernes oplevelser i
stedet for at spørge f.eks ”hvorfor..?”, så personen kommer i en forsvarsposition.
De fem trin er som følger:
1. At sætte ord på sin nuværende praksis
Målet er her at sætte ord på sin egen viden eller gøren, som den ser ud i ens eget
engagement i verden. Deltagerne kan f.eks. nævne deres umiddelbare reaktioner,
følelser, stemninger, vurderinger, meningsdannelser, forståelser, overbevisninger,
relationer til eller konkrete aktiviteter i forhold til det nævne emne. Trinnet er en
invitation til selvbevidsthed og refl eksion, ikke en test for at se, om folk kender
de ”rigtige” svar, for det rykker vi os ikke af. Vi lærer af hinanden, når vi tør være
ærlige. Det kan således være godt som leder at turde gå foran.
Eks. på spørgsmål fra lederen: ”Hvordan oplever I begrebet nåde?”
2. At dele sine historier og drømme
APPENDIKS - 22

Målet er her at komme til en erkendelse af, hvad det er for sociale betingelser,
normer, antagelser og lignende, som den nuværende praksis omkring det
gældende emne indeholder. Samtidigt er det at komme i kontakt med, hvad vi
håber på at opnå gennem den praksis. Ofte opstår der en uoverensstemmelse
mellem de sandsynlige og de ønskede konsekvenser, og heri ligger muligheden
for forandring, udvikling og vækst. I øvelsen kan vi både bruge fornuft, hukommelse
og fantasi.
Eks. ”Hvad er det der gør, at du oplever begrebet nåde på den måde, og hvordan
kunne du tænke dig, det skulle være?”
3. At dele det kristne fællesskabs historie og vision
Målet er her at møde den forudgående historie omkring det specifi kke emne og
den vision eller respons som historien inviterer til i lyset af Guds rige. Lederen kan
male forskellige vinkler op, som vi som kristne har lært gennem historien. Det kan
både være fra Bibelen eller andre kristne bøger. Det er den her del, som oftest
minder mest om et traditionelt oplæg, og som kræver mest forberedelse fra lederens
side. Men ofte sker denne perspektivering af sig selv, uden at lederen eller
andre nødvendigvis har forberedt en længere udredning.
Eks. Læsning og evt. forklaring af nogle vers eller et kapitel af Paulus’ breve eller
en god bog om Guds nåde.
4. Dialog om forholdet mellem Guds store historie og deltagernes historie.
Målet er her, at gruppemedlemmerne får mulighed for at spejle sig i historien og
tilpasse den til deres eget liv gennem refl eksion. Guds store historie med menneskene
kan fungere som kildekritik af vores nuværende praksis. Idéen bag er
også, at vores nuværende forståelse er begrænset, men at Gud har åbenbaret sig
selv gennem hele historien, og at den derfor er vigtig at refl ektere over.
Eks. Hvad fi k gennemgangen af begrebet nåde dig til at tænke på?
5. Dialog om forholdet mellem Guds store vision og deltagernes visioner.
Målet er her at se kritisk på vores nuværende visioner i lyset af visionen om Guds
rige, og beslutte en passende, fremtidig handling som respons. Tros-responsen
kan være en artikulation af en ny form for aktivitet, bevidsthed, forståelse, følelse,
stemning, håb osv. Det er hver enkelt deltagers eget valg, hvis han vælger en
slags trosrespons. Som leder kan man kun facilitere muligheden for at lære noget
nyt.
Eks. Hvordan vil disse refl eksioner påvirke den måde, du oplever og tænker om
begrebet nåde på i fremtiden?
APPENDIKS - 23

Litteratur
Forslag til videre læsning og inspiration
• Mike Breen
The Passionate Church
• Bob Hopkins og Mike Breen
Clusters
• John Whitmore
Coaching på jobbet
• Bill Hybels
Courageous Leadership
LITTERATUR - 24