Manual for netværks- og klyngeledere i KØBENHAVN VINEYARD

OPLÆG I NETVÆRKSGRUPPEN ELLER KLYNGEN (SHARED PRAXIS)
Shared Praxis er en form for oplægsstil, der involverer både gruppemedlemmernes
og Guds historie og visioner. Bag stilen ligger Bibelens syn på mennesket som skabt
i Guds billede (1. Mos. 1,27) ved Guds sandheds Ånd (Jak. 1,18), og som ved troen
på Jesus er en del af hans legeme (Rom. 12,4-8). Det betyder, at når vi kommer
sammen som troende, har vi alle noget værdifuldt at give og inspirere hinanden med.
Derfor er det vigtigt at lytte til hinandens erfaringer med Gud, sig selv og livet i det
hele taget. Idet Gud har åbenbaret sig selv i Bibelen og mest tydeligt gennem Jesus,
har vi derigennem en kraftig indikation om Guds natur og hans vilje for og kærlighed
til os. Samspillet mellem Bibelen eller Guds store historie med menneskene og gruppemedlemmernes
udgør således Shared Praxis, idet vi deri kan spejle os selv og få
inspiration til at tage nye skridt mod Gud. Det er således ikke undervisning, der er
målet, men det, at vi sammen i gruppen oplever en form for læring.
Shared Praxis har fem trin af refl eksion. Mange bruger formentlig mere eller mindre
bevidst disse trin i et oplæg i forvejen. De er således ikke ment som slaviske, men
mere som fl ydende og som inspiration til, hvordan vi i grupperne kan inspirere hinanden
til at rykke os. Shared Praxis er først og fremmest en undervisnings-attitude.
Man kan som leder have tænkt over et emne på forhånd, som man forestiller sig er
relevant for gruppen eller som man selv i øjeblikket refl ekterer over. Man kan også
tage udgangspunkt i, hvilke spørgsmål eller udtryk folk i gruppen selv kommer med
i løbet af aftenen. Nogen har sagt, at der fi ndes beretninger i Bibelen, der hver især
refl ekterer alle menneskelige følelser. De kan være meget relevante for vores identitet
som Guds børn. Formålet er ikke at komme med en masse rigtige svar, men
mere det sammen som gruppe at være på rejse og turde være ærlige omkring vores
liv. Når vi sammen refl ekterer over vores praksis og Guds historie, bliver troværdigheden
desto meget større. Gud har skabt os til dette fællesskab.
Nogle praktiske råd omkring anvendelsen af oplægsstilen er, at bede Helligånden
om at komme, idet det må være ham, der overbeviser om sandheden, og ikke os.
Som leder er det også vigtigt generelt at sørge for, at miljøet er varmt og trygt, og at
folk dermed tør være ærlige og føler, at deres bidrag er værdifuldt og bliver taget seriøst.
Det er ligeledes vigtigt, at alle har mulighed for at sige deres mening til mindst
én anden i gruppen. Hvis man er for mange til dette, kan det være en idé at dele op
under nogle af øvelserne. Omkring formuleringer kan det være vigtigt at udtrykke sig
med ”jeg” i stedet for ”man”, og at spørge ind til gruppemedlemmernes oplevelser i
stedet for at spørge f.eks ”hvorfor..?”, så personen kommer i en forsvarsposition.
De fem trin er som følger:
1. At sætte ord på sin nuværende praksis
Målet er her at sætte ord på sin egen viden eller gøren, som den ser ud i ens eget
engagement i verden. Deltagerne kan f.eks. nævne deres umiddelbare reaktioner,
følelser, stemninger, vurderinger, meningsdannelser, forståelser, overbevisninger,
relationer til eller konkrete aktiviteter i forhold til det nævne emne. Trinnet er en
invitation til selvbevidsthed og refl eksion, ikke en test for at se, om folk kender
de ”rigtige” svar, for det rykker vi os ikke af. Vi lærer af hinanden, når vi tør være
ærlige. Det kan således være godt som leder at turde gå foran.
Eks. på spørgsmål fra lederen: ”Hvordan oplever I begrebet nåde?”
2. At dele sine historier og drømme
APPENDIKS - 22