Ordruplund - til indhold

1.
Måske frelst.
Soldaten var faldet i søvn på vagten, men hørte tidsnok, at
kaptajnen kom truende hen mod ham. Han holdt hovedet bøjet
og øjnene lukket helt, til kaptajnen var helt henne ved ham.
Først da rettede han sig op, åbnede øjnene og sagde: - Amen!
2.
En mand og en kvinde kolliderer frontalt på landevejen. Begge biler er
totalt smadret, men heldigvis er begge uskadte. Efter at de har begge er
kravlet ud af billerne, siger kvinden:
- Wow! Se på vores biler, de er fuldstændig smadrede, men vi
slap uden en skramme. Det må være et tegn fra Gud om, at vi
skal blive venner og leve i fred med hinanden. Og hun giver
manden et stort kram og et kys på kinden. – Jeg er helt enig,
siger manden og rødmer let.
– Og se, siger kvinden, endnu et mirakel, den her flaske vin,
jeg lige har købt, er fuldstændig uskadt, det er et tegn fra Gud om, at vi
skal drikke denne vin og fejre vores utrolige held.
Hun giver flaske til manden, der åbner den med sin lommekniv og stadig
temmelig rystet sætter flasken for munden og drikker næsten halvdelen.
Manden rækker flasken tilbage til kvinden, der sætter proppen i flasken og
sætter sig ned i vejkanten. Manden spørger forundret: - Øh, skal du ikke
have noget? – Næh, siger kvinden, jeg tror bare, jeg vil sidde her og vente
på politiet.
3.
Midt om natten skyder Ole genvej over kirkegården. Han hører en
bankelyd, bliver nervøs, men går forsigtig videre. Da bankelyden
bliver højere, bliver han bange indtil han støder ind i en mand der
sidder og hugger i en gravsten. ”Gudskelov” siger han lettet. ”Du
gjorde mig godt nok forskrækket, men hvad laver du her på denne
tid?” spørger han, hvortil manden svarer: ”De har stavet mit navn forkert.”
4.
Læreren: - Hvor døde Napoleon?
Emil: - På side 114.
5.
Hvor i alverden har du været så længe, spurgte
loppemor sin uvorne unge. - Det må du altså undskylde,
mor. Jeg kom til at tage den forkerte hund hjem…
19