Den pædagogiske læreplan for Jægersborg Vuggestue ... - til indhold

Den pædagogiske læreplan
for
Jægersborg
Vuggestue og Børnehave
i Gentofte Kommune
2012/2014

Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde
Dagtilbudsloven:
Lov 2007-06-06 nr.
501 om dag-, fritids-
og klubtilbud m.v. til
børn og unge
Formål
§ 1. Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-,
fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,
2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til
forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan
tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,
3) forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske
tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle
tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats
over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder
børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre
overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende
udfordrende for børnene.
Formål for dagtilbud
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk
børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn
omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og
selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af
kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte
aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og
erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og
forståelse for demokrati. Dagtilbud skal, som led heri, bidrage til at
udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske
samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god
overgang til skole, ved at udvikle og understøtte grundlæggende
kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med
skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og
fritidstilbud.
Pædagogisk læreplan
§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk
læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra
3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum
for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af
den pædagogiske læreplan, skal der tages hensyn til børnegruppens
sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål
for børnenes læring inden for følgende temaer:
1

Lederens ansvar:
Udarbejdelse og
offentliggørelse af
den pædagogiske
læreplan.
Forældrebestyrelsen
rolle i forhold til den
pædagogiske
læreplan
Børne- og
Ungepolitikken i
Gentofte Kommune
Visionen for Børn og
Forebyggelse
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante
pædagogiske metoder og aktiviteter der iværksættes for at nå
målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke
relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der
opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet
for alle dagplejehjem eller distrikter, tilknyttet den kommunale
dagpleje.
§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og
offentliggøre den pædagogiske læreplan.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske
læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for
at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter
opfylder de opstillede mål inden for temaerne i § 8, stk. 2 og 3.
Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på
resultaterne.
Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i
udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske
læreplan.
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske
læreplan.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. §
9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om
de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens
side.
I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik,
som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og
arrangementer, som igangsættes for børn og unge. De fem værdier
er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse,
Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1
Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for
børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov
og deres familier, får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte
servicerammer. 2
1 Se også: http://www.gentoftekommune.dk/bugpol/de-fem-vaerdier/
2 Se også: http://intra/sitecore%20modules/dokdb/getfile.aspx?fileid=7d476250-3980-4c17-beaca8123b16fbe8&inline=true#258,1,Gentofte
Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse
2

Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis
(obligatorisk)
Dagtilbuddets
værdier
Dagtilbuddets
pædagogiske
udgangspunkt
Institutionens pædagogiske fundament er ressource- og
værditænkning. Det betyder, at vi ser muligheder frem for
begrænsninger i forhold til børn, forældre og kollegialt.
Vi vægter en positiv indgangsvinkel til hverdagen og dens
udfordringer - og har smil og humor som en del af fagligheden, da vi
mener, dette har en positiv indvirkning på det enkelte barns
udvikling.
Vores faglige arbejde hviler på systematiske og
pædagogiske/metodiske sikringer af læring i dagligdagen.
I forældresamarbejdet har vi fokus på ligeværdig dialog, åbenhed og
respekt i forhold til, at forældrene kender deres børn bedst. Vi ser
familien som en helhed og arbejder ud fra de ressourcer og behov,
der er i familien.
Målet er, at samarbejdet munder ud i en
sammenhængende og tydelig hverdag for barnet, hvor vi sammen
kan styrke barnets kompetencer og muligheder.
Vi arbejder med en inkluderende pædagogik, som for os betyder, at
institutionen kan rumme vores børns særlige behov. Dette gælder i
hele institutionen og ikke kun for de børn, der er en del af det
inkluderende tilbud. For os er det en måde at forholde sig til vores
medmennesker på, og inklusion skal derfor ikke kun ses i
børnehøjde, men som et generelt menneskesyn. Vores pædagogik
skal kunne tilgodese alle børns behov for accept, inddragelse,
ligeværdighed og det at være en del af et hele.
Vores arbejde er at formidle inklusionstankegangen gennem vores
pædagogiske praksis til børnene, således at det bliver en naturlig
omgangsform i Jægersborg Vuggestue og Børnehave, at kunne
rumme og evne at inddrage de forskelligheder, der er med til at
skabe gruppen. Herved stadfæstes en institutionskultur, hvor
ressource- og værditænkning er omdrejningspunktet.
Institutionen har gennem flere år arbejdet med begrebet inklusion.
Inklusion betyder, at man som individ (også selvom man er
anderledes end flertallet) føler sig indbefattet, accepteret og
bidragende i det sociale fællesskab. For os omhandler det
også en bestræbelse på, at alle børns potentiale bliver udnyttet. Vi
ønsker at skabe et inkluderende miljø. Der er ingen, der er et
problem, selvom man godt kan have et problem.
Vi arbejder med indretning af det fysiske rum. At vores stuer giver
mulighed for en inkluderende pædagogik. Eksempelvis at der for alle
er mulighed for at finde et sted, der tilgodeser barnets behov: ro og
fordybelse, en aktivitet, en vild leg osv. Derfor skaber vi små rum i
rummene.
Vi har en daglig struktur, der bl.a. indebærer faste siddepladser, fast
tur-ven og planlagte aktiviteter. Her tager personalet ansvar for de
ydre rammer, så barnet kan bruge sine ressourcer på leg, venskaber
3

m.m. Denne forudsigelighed i dagligdagen gør, at det enkelte barn
finder ro til læring.
Det er personalets ansvar at barnet og forældre føler sig velkomne i
institutionen, så børnene får en god start på hverdagen. Dette gøres
ved at anerkende barnets tilstedeværelse, via smil og velkomst og ro
på stuen, til at kunne overskue tilbud og legemuligheder.
Vi lærer alle på forskellige måder. Derfor tilrettelægges
pædagogikken således at det enkelte barns læringsstil tilgodeses.
Eksempelvis lærer nogle børn bedst ved at røre ved tingene, andre
ved at det fortælles, andre via at se forløbet.
Jægersborg Vuggestue og Børnehaves inkluderende tilbud er ét af
Gentofte Kommunes 8 dagtilbud, hvor børn med særlige behov er
inkluderet på stuerne. Vores tilbud har plads til 7 børn, hvoraf de 5
pladser henvender sig til børnehavebørn med koncentrations- og
kontaktvanskeligheder samt ADHD-lignende træk, samt 2 pladser til
for tidligt fødte børn i vuggestuen.
4

Læreplanens 6 temaer
(obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven)
Hvordan arbejder
dagtilbuddet med
læreplanens 6 temaer
Den alsidige personlige udvikling.
Mål for børnenes læring
• Barnet skal føle sig anerkendt i sine følelser og meninger.
• Barnet skal være bevidst om hvad det er god til – at have
selvværd selvtillid og selvfølelse
• Barnet skal have respekt for sig selv og andre og evne at
udvise empati.
• Barnet skal kunne sige til og fra.
• Barnet skal deltage i hverdagens rutiner og aktiviteter, i det
omfang, han/hun kan
• Barnet skal være selvhjulpent
• At have lyst til og kunne tilegne sig ny læring
Tegn på læring
• At barnet tør tale i samlinger og fortælle om sig selv.
• At barnet selv kan sætte ord på følelser via sprog og det
nonverbale/ kropssprog
• At barnet begynder at trøste og hjælper hinanden og på den
måde udviser empati.
• At barnet evner at bruge de kompetencer de har
• At barnet selv bliver i stand til at kunne sige til og fra, ved
hjælp af sprog, verbalt som nonverbalt.
• At barnet selv bevæger sig rundt i institutionen efterhånden
som det bliver mere trygt, og er deltagende i hverdagen.
• At barnet viser engagement og lyst til at deltage i
fællesskaber enten ved aktiv deltagelse eller observerende.
• At barnet ser refleksivt på sig selv og kan afspejle sig i andre
• At barnet bruger sine erfaringer i forskellige kontekster
Metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
• At det enkelte barn bliver set og hørt.
• At man hjælper med at i-tale-sætte følelser og anerkende det
enkelte barns følelser.
• Ved hjælp af den årlige førstehjælps uge, og i hverdagen ved
at opfordre til at hjælpe og trøste hinanden.
• Vi giver barnet et sprogligt værktøj til forstå egne og andres
følelser og i-tale-sætter eventuelle konflikter. Vi er
5

konfliktmæglere.
• At vi anerkender og ser det hele barns ressourcer, svagheder
og styrker og bruger dem helt bevidst. Vi støtter barnet i at se
andres kompetence og i at kunne tackle forskellige følelser og
situationer der opstår i fællesskabet. barnet med henblik på
barnets kompetencer, og opfordre barnet til at bruge de andre
børns kompetencer.
• Vi støtter barnet i hverdagen og hjælper det til at have gode
lege hvis barnet har svært ved det. Samt hjælper det enkelte
barn med at udtrykke tanker, behov og følelse, og hjælper det
ind i en leg, hvis det har behov for det. Vi voksne spiller
forskellige roller; ved siden af barnet, foran barnet eller bag
ved barnet.
• Vi stiller relevante krav til det enkelte barn så barnet er i
zonen for nærmeste udvikling.
Hvem gør hvad?
Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den
enkelte tovholder der koordinerer
Evalueringsspørgsmål
• Hvordan ser vi at det enkelte barn bliver anerkendt?
• Hvordan ser vi at barnet er sine kompetencer bevidst?
• Bliver det enkelte barn set og hørt og forstået?
• Hvordan viser barnet respekt for sig selv og andre?
• Formår barnet at sige fra og til – altså er det bevidst om egne
og andre personlige grænser?
• Ser vi barnet vise lyst og interesse til at deltage aktivt i
hverdagens aktiviteter og fællesskaber?
• Er barnet selvstændigt aldersvarende?
Dokumentation – metode
• Billeder, små fortællinger til forældrene i hverdagen.
• Forælde møder og samtaler, dokumentations bøgerne på
stuerne. Samt via års- måneds- og uge plan.
• Piktogrammer til at visualisere for børnene.
• Bruge tv-skærmene på stuerne
Dokumentation - indsamling
Hvem gør hvad?
Det koordineres internt på stuerne og i tværgrupperne. Til aktiviteter
er det tovholderen der koordinerer
6

De sociale kompetencer.
Mål for børnenes læring
• Barnet skal kunne lege alderssvarende, invitere til leg,
afkode andres leg, samarbejde, tage initiativ, udvise
fantasi og indgå i sociale sammenhænge
• Barnet skal evne at udvise empati - trøste, se andre og
rumme forskellighed.
• Barnet skal være en del af et fællesskab – kunne vente på
tur, samarbejde og udvise ansvarsfølelse.
• Barnet skal positionere sig i differentierede fællesskaber.
• Barnet skal kunne indgå i hverdagens aktiviteter.
• At barnet føler sig unikt
Tegn på læring
• At man kan se hos det enkelte barn at det er i stand til
at lege, invitere til leg, at det er nysgerrigt og gerne vil
lege med de andre børn i gruppen.
• At man kan se at børnene gerne vil hinanden, at de
hjælper og udviser omsorg for hinanden og er i stand
til at samarbejde.
• At alle børn bliver tilgodeset og får hvad de hvad de
har behov for.
• At barnet er i stand til behovsudsættelse.
• At barnet har forskellige roller i forskellige kontekster
og kan navigere i forskellige niveauer.
• At barnet udviser nysgerrighed, engagement og er i
mødekommende og forstår og handler på kollektive og
individuelle beskeder.
Metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
• Vi indretter stuerne med rum i rum så de indbyder til leg
• Vi bruger den voksne som eventuelt igangsætter af lege
• Vi arbejder ud fra det enkelte barns kompetencer og behov
• Vi vil møde børnene i deres verdener – kende deres interesser
og betingelser
• Vi sætter ord på og fremhæver de ting, vi gerne vil bygge
videre på.
• Alle hjælper hinanden
• Vi følger børnenes idéer i hverdagen og følger op på børnenes
interesser
• Barnet behandles forskelligt fordi deres
betingelser/udgangspunkt er forskelligt
7

Hvem gør hvad?
Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den
enkelte tovholder der koordinerer
Evalueringsspørgsmål
• Ser vi at barnet leger alderssvarende og er det selv i stand til
at indgå aktivt i lege og i voksenstyret aktiviteter?
• Forstår barnet sociale sammenhænge og de sociale
spilleregler?
• Ser vi barnet udvise empati og trøste andre børn?
• Er barnet i stand til at behovsudsætte?
• Er barnet i stand til at skifte position/rolle?
• Føler barnet sig unikt i JVB?
Dokumentation – metode
• Vi vil bruge dokumentationsmappen
• Prioriterer forældreinformation
• Nyhedsbreve
• Daglig kontakt
• Skemaerne til forældresamtalerne hænger sammen med de 6
temaer
• Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi
beskrive børnenes udvikling.
• Børnegenvej
• Minivideoer, som sættes til fjernsynet
Dokumentation - indsamling
Hvem gør hvad?
Alle har et ansvar. I forbindelse med aktiviteter er det den enkelte
tovholder, der koordiner.
Den sproglige udvikling.
Mål for børnenes læring
• Vi skal kunne give udtryk for glæde, vrede mm. via
kropssprog og mimik, samt forstå det hos andre.
• Vi kan kommunikere verbalt og nonverbalt.
• Vi skal have lyst og mulighed for at tilegne os nye ord og
begreber.
• Vi skal kunne forbinde ord, konkreter og symboler.
Tegn på læring
• Vi kan give udtryk for egne følelser og oplevelser.
8

• Vi kan bruge sproget i sociale relationer.
• Vi reagerer verbalt og ikke fysisk ved konflikter og kan sige til
og fra.
• Vi kan formulere årsagen til konflikt.
• Vi kan genfortælle en historie/oplevelse
• Vi udviser interesse for bogstaver
• Vi inviterer selv til højtlæsning, historiefortælling og dialog
Metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
• Vi læser bøger med barnet som aktiv deltager og vi har som
mission at implementere dialogisk oplæsning
• Vi bruger rim og remser, synger sange og fagtesange
• Vi bruger en sangkuffert i vuggestuen og en sangmappe i
børnehaven
• Vi bruger en sprogkuffert med skiftende indhold alt efter
årstidshjul og aktuelle temaer, der rører sig i børnegruppen.
• Vi hjælper med at sætte ord på følelser, handlinger og
oplevelser
• Vi har forskellige typer af bøger tilgængelige i børnehøjde
• Vi bruger biblioteket
• Vi udvider ordforråd via konkreter, symboler og piktogrammer
og fotos. Vi kan fx forberede børnene på at vi skal på tur via
konkreter og symboler i kufferten.
• Vi anerkender børnene i deres sprogtilegnelse ved at gentage
de vanskelige ord og fonologiske lyde, som børnene siger.
• Vi tilbyder sprogvurderinger til alle børn omkring 3-års
alderen.
• Vi har fokus på sprog i vores dagligdag, fx samlinger, på ture,
under maden
Hvem gør hvad?
Alle har et ansvar. I forbindelse med aktiviteter er det den enkelte
tovholder, der koordiner.
Evalueringsspørgsmål
• Hvordan ser vi at vi kan sætte ord på følelser og handlinger?
• Hvordan viser børnene interesse for bogstaver, historier, rim
og remser og sange?
• Hvordan ser vi at børnene forstår og bruger ord, konkreter og
symboler i de rette sammenhænge?
Dokumentation – metode
• Vi vil bruge dokumentationsmappen
9

• Vi vil bruge socialt inkluderende
praksisfortællinger/iagttagelser (SIP) og bruge det til
refleksion bagefter
• Vi vil bruge børnenes mapper. Via collager med undertekster
kan vi beskrive børnenes udvikling.
• Skemaerne til forældresamtalerne hænger sammen med de 6
temaer
• Børnegenvej
• Minivideoer, som sættes til fjernsynet
Dokumentation - indsamling
Hvem gør hvad?
Alle har et ansvar. I forbindelse med aktiviteter er det den enkelte
tovholder, der koordiner.
Krop og bevægelse.
Mål for børnenes læring
• Vi kender og betegner kropsdele udvendig som indvendig.
• Vi opnår en tryghed og glæde ved brug af kroppen og vi
udvikler vores fin– og grovmotorik.
• Vi udfordrer vores krops formåen og behov.
• Vi har bevidsthed om sanserne.
• Vi opnår en viden om sundhed og mad.
• Vi har høj grad af selvhjulpenhed.
Tegn på læring
• At børnene ved hvor kropsdelene sidder og hvad de hedder.
• At de er aktive, nysgerrige og afprøver kroppens muligheder
og begrænsninger.
• At barnet er bevidst om hvilke udfordringer det kan klare og
ved hvornår det skal sige til og fra.
• At barnet bruger institutionens faciliteter, både ude og inde.
• At barnet reagerer på sansning og kan udtrykke det verbalt og
nonverbalt.
• At barnet bliver bevidst om forskellige former for mad, og ved
hvad der er sundt og usundt.
• At barnet er bevidst om hygiejne og dens betydning.
• At barnet bl.a. selv kan gå på toilettet, tage tøj på, samt
selvstændigt kan bede om hjælp af andre, når det har brug
for det.
10

Metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
• Vi synger bl.a. ”knoglesangen” og ”hoved, skulder, knæ, tå”
og fagtesange. Vi læser bøger, tegner tegninger af os selv. Vi
taler om kroppen.
• Vi tager på ture med kropslig udfordring og vi bruger
legepladsen, hvor vi har mulighed for at løbe, gå, cykle, rulle,
kravle, klatre, bygge og få udfordret balanceevnen.
• Vi skaber rammer og aktiviteter der gør, at børnenes kroppe
bliver udfordret. F.eks. ved at lave forhindringsbaner og
balancelege. De voksne inspirerer til nye muligheder (fx at
træstammen både kan bruges til at gå på line og til at klatre
på).
• Vi hopper og danser, synger, leger med modellervoks,
mudder, vand, sand og generelt bruger vi legepladsen året
rundt.
• Vi vasker hænder før mad, efter toiletbesøg og når vi har
været på legepladsen. Læren om hvordan vi passer på
hinanden ved fx host og nys.
• Taler om maden f.eks. om hvordan den smager og om mad er
sund eller usund.
• Vi opmuntrer, guider og udfordrer børnene til at gøre tingene
selv. Fx at børnene selv kravler op at sidde på stolene, er med
til at dække bord, selv tager tøj på.
Hvem gør hvad?
Alle har en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den
enkelte tovholder der koordinerer
Evalueringsspørgsmål
• Hvordan ser vi at barnet har viden om, hvor kropsdelene
sidder og hvad de hedder?
• Hvordan bruger barnet legepladsens og tur-stedernes
muligheder for kropslige udfordringer?
• Hvordan ser vi, at barnet kender muligheder og
begrænsninger, ved kropslig aktivitet?
• Hvordan bruger barnet institutionens ude- og indefaciliteter.
• Hvordan reagerer barnet på sanseindtryk enten ved at
italesætte det eller igennem kropssproget?
• Hvordan ser vi at barnet har viden om, hvorfor man skal
vaske hænder og har kendskab til smitte ved host/nys?
• Hvordan ser vi at børnene har kendskab til sundt og usundt
mad?
• Hvordan ser vi om barnet er selvhjulpent? Kommer barnet og
beder om hjælp, når det har brug for det?
11

Dokumentation – metode
• Vi bruger dokumentationsmappen til daglig information om
dagens fokus. Dokumentation skal være synligt og
lettilgængeligt (placering, fotos, farver)
• Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig
kontakt.
• Vi bruger praksisfortællinger/iagttagelser og bruger det til
refleksion bagefter
• Krop og bevægelse er et fast punkt i vores samtaleskemaer
som vi bruger til forældresamtaler.
• Vi dokumenterer barnets liv og udvikling i JVB via barnets
mappe
Dokumentation - indsamling
Hvem gør hvad?
Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det
den enkelte tovholder der koordinerer
Naturen og naturfænomener.
Mål for børnenes læring
• Vi vil have kendskab til skiftende årstider.
• Vi skal bruge vores kroppe og sanser i naturen.
• Vi vil have kendskab til naturfænomener som regn, torden,
blæst og sne.
• Vi vil have kendskab til dyr og planter – udseende, navn, lugt,
smag, lyde og begreber.
• Vi har respekt for naturen og miljøet og tilegner os viden om
forureningen og dens konsekvenser for naturen.
• Vi finder glæde ved at være i naturen
• Vi bruger vores nærområde og er trygge derved
• Vi bruger naturen på vores legeplads
Tegn på læring
• At vi kan svare på hvilket tøj vi skal have på i dag, når vi går
ud.
• At vi har lært begreber som sne, koldt, vådt, og
oversvømmelse og jordskælv
• At vi er nysgerrige efter at undersøge hvordan ting føles,
smager og lugter.
• At vi begynder at bevæge os uden for stierne og udforske
”buskadset”.
12

• At vi har respekt for naturen og undlader at smide skrald og
brække grene af.
• At vi kender til forskellige dyr, planter og begreber
• At vi gerne vil på tur, vi genkender vores nærområde
Metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
• Vi rydder op efter os selv i naturen og fjerner skrald, hvis vi
finder det
• Vi holder Spire-gro-uge i foråret.
• Vi går på temature til velkendte steder, så årstidernes skift
bliver tydelige.
• Personalet bruger sit personlige kendskab til naturen.
• Vi graver efter dyr, finde planter, vender sten og træstammer.
• Vi tager på Bondegårdstur.
• Vi snakker og synger om vejret og om dyr til samlingerne.
• Vi læser bøger, kigger i opslagsværker og søger på
internettet.
• Vi laver mad på bål.
• Vi er ude i al slags vejr.
• Vi benytter os af piktogrammer i forhold til passende
påklædning.
• Vi bruger fantasien i naturen (ex polarekspedition på en
vinterdag)
Hvem gør hvad?
Alle har et ansvar. I forbindelse med aktiviteter er det den enkelte
tovholder, der koordiner.
Evalueringsspørgsmål
• Hvordan ser vi at børnene kender til årstider og vejrforhold?
• Hvordan ser vi at børnene kan genkende dyr og planter?
• Hvordan viser børnene interesse for naturen og dens
fænomener?
• Hvordan udviser børnene respekt for naturen?
Dokumentation – metode
• Vi bruger dokumentationsmappen
• Vi benytter fotos på opslagstavler og skærm
• Vi vil bruge socialt inkluderende
praksisfortællinger/iagttagelser (SIP) og bruge det til
refleksion bagefter
13

• Temaarbejdet i tværgrupperne: Førskolebøger og anden
dokumentation fra tværgrupperne
• Spire-gro-uge, hvor vi lærer om jord, planter, vækst og hvor
vi klargører legepladsen.
• Skemaerne til forældresamtalerne hænger sammen med de 6
temaer.
• Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi
beskrive børnenes udvikling.
• Børnegenvej.
• Minivideoer, som sættes til fjernsynet
Dokumentation - indsamling
Hvem gør hvad?
Alle har et ansvar. I forbindelse med aktiviteter er det den enkelte
tovholder, der koordiner.
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Mål for børnenes læring
• Vi har plads til forskellighed.
• Vi har en tryg og genkendelig hverdag
• Vi har kendskab til den danske kulturtradition og sange.
• Vi har kendskab til farver, former og strukturer.
• Vi har kendskab til forskellige materialer og teknikker.
• Vi kan udtrykke os skabende og kreativt.
Tegn på læring
• Vi ser styrken i at vi alle er, og bidrager med noget forskelligt.
• Vi kan mange forskellige sange.
• Vi kender årets højtider og traditioner.
• Vi kan navnene på de forskellige farver, former og strukturer.
• Vi udviser interesse for, og bruger forskellige materialer.
• Vi udviser interesse for, og har lyst til at udtrykke os kreativt
og skabende.
Metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
• Vi taler åbent om forskelligheder og ser det som en ressource.
• Vi fejrer fødselsdage, traditioner og højtider.
• Vi arbejder med forskellige materialer og udtryksformer.
• Vi holder samlinger og tværgrupper hvor kulturelle
14

Fælles fokusområder
udtryksformer og værdier er fokuspunkt.
• Vi opfordrer til kreativitet i hverdagen – kridt, mudder og
naturen kan også bruges. Vi sætter pris på kunst og
kunstneriske projekter - egne og andres.
• Vi har emneuger hvert år fx eventyr- og kunstuge
Hvem gør hvad?
Alle har en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den
enkelte tovholder der koordinerer.
Evalueringsspørgsmål
• Hvordan ser vi at børnene kan se og bruge hinandens
ressourcer?
• Hvordan ser vi at børnene kender og genkender højtider og
traditioner?
• Hvordan giver barnet udtryk for sit kendskab til farver, former
og strukturer?
• Hvordan præsenterer vi børnene for forskellige materialer og
teknikker? Og hvordan kan vi blive bedre?
Dokumentation – metode
• Vi bruger dokumentationsmappen til daglig information om
dagens fokus. Dokumentation skal være synligt og
lettilgængeligt (placering, fotos, farver).
• Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig
kontakt.
• Iagttagelser og fortællinger.
• Temaarbejdet i tværgrupperne: Førskolebøger og anden
dokumentation fra tværgrupperne.
• Kulturelle udtryksformer og værdier er et fast punkt i vores
samtaleskemaer som vi bruger til forældresamtaler.
Dokumentation - indsamling
Hvem gør hvad?
Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den
enkelte tovholder der koordinerer
(obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven)
Forebyggende
arbejde – børn med
særlige behov
Alle børn kan på et tidspunkt i deres institutionsliv gennemgå en
periode, hvor de oplever, at tingene er svære. Det kan f.eks. være at
indgå i sociale relationer eller forandringer af de kendte rammer. I
disse perioder kan barnet reagere ved at trække sig tilbage og opleve,
15

at det står udenfor det sociale fællesskab.
Mål for inklusion
• At fællesskabet forstår, at alle børn på et eller flere tidspunkter i
deres børneliv kan have et særligt behov, og at de bliver mødt i
det behov.
• At barnet føler sig accepteret og respekteret som en del af
fællesskabet, og at fællesskabet accepterer alle børn.
• At barnet føler at det bidrager til fællesskabet.
• At alle ikke får det samme, men får det de har behov for.
Tegn på inklusion
• At hvert barn byder ind med deres kompetencer og de drager
nytte af hinandens kompetencer.
• At børnene føler sig som en del af et, og helst flere
fællesskaber.
• At vi rummer hinandens forskelligheder.
• At børnene ved, at selv om der er noget de har svært ved, så er
der noget andet de er gode til.
• At barnet stadigt udfordres til at udvikle sine kompetencer og
derved opnår nye placeringer i fællesskabet
Metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
• Vi igangsætter aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets
ressourcer og kompetencer, så barnet bliver bedre til det, der
kan være svært, og viser sine venner, hvad han/hun er god til.
• Vi holder samlinger, hvor vi taler om det at være en god ven og
om at hjælpe hinanden, fx gennem Fri for Mobberi, og at sørge
for at alle føler sig set og hørt. Vi er alle venner, nogen bedre
venner end andre, og vi passer alle sammen på hinanden.
• Vi støtter barnet i håndteringen af konflikter, ved at agere som
mægler, så barnet på sigt får nogle værktøjer til selv at kunne
løse konflikter.
• Vi bruger små fællesskaber til at udvikle barnet kompetencer,
som barnet så kan tage med ud i andre fællesskaber.
• Vi skaber et miljø, hvor det er acceptabelt at være forskellige og
have særlige behov. Vi er forberedte på de mange
forskelligheder og skaber accepten inden personen med de
særlige behov bliver en del af vores fællesskab.
• Vi bruger de særlige hjælpemidler der er nødvendige for at det
enkelte barn kan deltage i flere fællesskaber.
Hvem gør hvad?
Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter, er det den
enkelte tovholder, der koordinerer
16

Dokumentation
Evalueringsspørgsmål
• Hvordan ser vi at barnet byder ind med sine kompetencer i
fællesskabet?
• Hvordan viser barnet at han/hun er en del af et eller flere
fællesskaber og at børnene rummer hinandens forskelligheder?
• Hvordan viser barnet viden om hvad han/hun er god til?
• Hvordan formår barnet at søge hjælp til det der er svært?
• Hvordan ser vi, at barnet udfordres til at udvikle sine
kompetencer?
Dokumentation – metode
• Vi bruger dokumentationsmappen.
• Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig
kontakt.
• Vi vil bruge praksisfortællinger/iagttagelser og bruge det til
refleksion bagefter.
• Vi vil bruge børnenes mapper til at følge dets udvikling.
• Vi bruger samtaleskemaer til forældresamtaler.
• Vi udarbejder handleplaner og statusrapporter.
• Vi bruger kontaktbøger for de børn, der har brug for det.
• Børnenes mapper. Via collager med undertekster kan vi
beskrive børnenes udvikling.
• Vi bruger forskellige hjælpemidler f. eks piktogrammer.
• Vi bruger SIP-modellen til at analysere vores
praksisfortællinger.
Dokumentation - indsamling
Hvem gør hvad?
Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den
enkelte tovholder der koordinerer.
Primærpædagog er tovholder for det enkelte barn, og koordinerer med
de andre pædagoger.
Mål for arbejdet med dokumentation
• At give forældrene mulighed for at følge med i deres barns
hverdag og dets udvikling.
• At der er sammenhæng mellem hjem og institution. Dette sikres
via dokumentation.
• At skabe mulighed for at personalet kan reflektere over egen
praksis.
17

Hvordan er det synliggjort
• Vi dokumenterer bl.a. via skriftlighed og gerne via mails (bl.a.
månedsplaner, ½-årsplaner, nyhedsbreve, samtaleskemaer,
informationssedler, dokumentationsbøger, skærme og tavler
med daglig/ugentlig info).
• Daglig information, aktiviteter og emner dokumenteres via skrift
og farvekode. Hver enkelt af læreplanens 6 kompetencer har en
farve og det kan således læses ud af farverne, hvad
pædagogikken den enkelte dag har rettet sig mod. F.eks.: på
turdagen er farven orange da turen denne dag har været rettet
mod natur/naturfænomener. Farven kunne også vise, at turen
var rettet mod krop og bevægelse eller venskaber. At arbejde
med én kompetence udelukker ikke en anden, da
kompetencerne ofte komplementerer hinanden.
Metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
• Vi laver plancher, fotos, medbringer ting fra fx ture
• Vi arbejder med barnets udtryk gennem produkter (skulpturer,
malerier, fund i naturen m.m. vises via udstillinger eller som
udsmykning i institutionen).
• Vi bruger barnets bog til skabe sammenhæng mellem barnets
liv i institutionen og hjemmet. Barnets bog er en mappe med
billeder af familie, oplevelser og opvækst. Heri sættes også
billeder ind, som er taget i institutionen.
• Når vi dokumenterer aktiviteterne ved hjælp af fotos og
billedtekster bruger vi farver til at beskrive hvilket
læreplanstema, der har været i fokus (fx fokus på kroppen =
gul farve).
Hvem gør hvad?
Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det enkelte
tovholder der koordinerer.
Evalueringsspørgsmål
• Hvordan understøtter vores dokumentation, vores mål og tegn
på læring? Hvordan kan vi gøre det bedre?
• Er dokumentationen tilstrækkeligt relateret til læreplanerne?
• Hvordan tydeliggør dokumentationen vores inkluderende
pædagogik? Hvordan kan vi gøre det bedre?
Dokumentation – metode
• Vi bruger årstidsmappen – den fysiske og på I-drevet på
computeren
• Vi bruger dokumentationsmappen
• Vi prioriterer forældreinformation, nyhedsbrev og daglig kontakt
18

• Vi vil bruge praksisfortællinger/iagttagelser og bruge det til
refleksion bagefter
• Vi bruger samtaleskemaer til forældresamtaler
Dokumentation - indsamling
Hvem gør hvad?
Alle er en del af ansvaret og i forbindelse med aktiviteter er det den
enkelte tovholder der koordinerer.
Evaluering I dagligdagen arbejder vi med nedskrevne planer, dels for at sikre det
enkelte forløb, men også for at kunne videreudvikle og evaluere på de
enkelte forløb og tiltag. Forløbenes planlægning, udførelse og
evalueringer lægges i vores årtidsmappe, således at fagligheden sikres
ved hver emneuge /projekt/aktivitet. Planerne sikrer også det daglige
forløb f.eks. faste ugentlige turdage.
Evalueringen af afholdte projekter er et fast punkt på vores
personalemøder. Institutionens læreplaner evalueres og videreudvikles
i forbindelse med vores årlige pædagogiske lørdag.
Dagtilbuddets særlige fokusområder – et eller flere
(ikke obligatorisk)
Det er op til den
enkelte institution om
de ønsker at have et
særligt fokusområde
Vi har siden efteråret 2010 arbejdet med at få Jægersborg Vuggestue
og Børnehave certificeret til at være videns - og kompetencecenter
for inklusion og diversitet. Denne proces har medført at
personalegruppen er blevet efteruddannet i social inklusion. Vi
forventer i skrivende stund at certificeringen bliver gennemført i
efteråret 2012. Vi vil derfor forsat arbejde med udviklingen af vores
praksis i forhold til inklusion og diversitet.
19