Information om Det kunstige knæ - Regionshospitalet Randers

Det kunstige knæ
Knæskal
Lårbensdel
Menisk
Skinnebensdel
Regionshospitalet
Randers/Grenaa
Ortopædkirurgisk afdeling
Ambulatoriet
Tlf. 7842 2086

Indhold
Indledning Side 4
Generel information om slidgigt i knæet
og det at få en knæprotese.
3
Side 5-8
Forløbet når du skal have en knæprotese Side 8-11
I afdelingen Side 11-13
Den første tid når du kommer hjem Side 13-14
Spørgsmål og svar Side 14-18
Træning både før og efter operationen Side 18
Øvelser Side 19-25
Egne notater Side 26

Indledning
Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende en grundig
information om forløbet før, under og efter din forestående knæoperation.
Pjecen indeholder også praktiske oplysninger i forbindelse med udskrivelsen
samt forholdsregler i hverdagen efter operationen.
Det er vores erfaring, at du spares for mange bekymringer og overraskelser,
når du på forhånd ved, hvad der skal ske. Det er derfor en god
idé at læse denne vejledning grundigt.
Har du spørgsmål til behandlingen, er du altid velkommen til at spørge
personalet ved forundersøgelsen og under indlæggelsen.
Med venlig hilsen
Personalet Ortopædkirurgisk afdeling
4

Generel information om slidgigt i knæet og det at få en
knæprotese.
Slidgigt i knæet
Ved slidgigt i knæet begynder brusken i knæet langsomt at blive nedbrudt.
Dette medfører i starten, at brusken bliver tyndere, og efterhånden
slides den helt væk.
Symptomerne er ofte gradvist udviklende. I starten døjer man med
smerter og stivhed, når man skal i gang, hvorefter der kan være lindring
i symptomerne. Symptomerne kommer dog ofte igen ved længere tids
belastning.
Lårben
Knæskal
Normal
brusk
Skinneben
Normalt knæ Knæ med slidgigt
5
Slidt brusk
Efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil tiden med symptomlindring
blive kortere, og kortere til man efterhånden har smerter, stivhed
og måske bevægeindskrænkning konstant, også i hvile.
Slidgigten kan af og til blive så smertefuld, så selv dagligdags ting kan
blive besværlige at udføre.
Slidgigt kan udvikles spontant, men kan også ske som følge af, at du tidligere
har haft et brud eller anden skade i knæleddet, eller som følge af
anden gigtsygdom, eksempelvis leddegigt.
Der er desværre ikke nogen behandling, som kan kurere din slidgigt og
genskabe brusken.
Men der findes flere forskellige ting, man kan gøre for at hjælpe på
symptomerne:

Smertestillende medicin. (Paracetamol, gigttabletter og lign.).
Naturmedicin. (Meget få undersøgelser, der kan sige noget sikkert om
effekten af behandling med disse).
Fysioterapi. (Nogle har glæde af bevæge- og styrketræning).
Nedsætte belastningen. (Er du overvægtig kan det hjælpe med et
vægttab. Dette kan også gøre det væsentlig lettere, hvis knæet senere
skal opereres. Måske kan du få et mindre belastende arbejde).
Kileoperation. Her laver man opretning af skinnebenet således, at man
aflaster den slidte del af leddet. (Kan kun anvendes i helt specielle
situationer).
Indsættelse af knæprotese. (Mest almindelige operation af slidgigt i
knæet).
Hvad er en knæproteseoperation?
En knæprotese tilbyder vi patienter, hvor vi finder, at brusken er tilstrækkeligt
ødelagt. Dette afgøres oftest ved hjælp af røntgenbilleder af
knæet. Men det er også vigtigt, at dine symptomer er så generende, at
din dagligdag er blevet besværlig.
Hovedårsagen til indsættelse af et nyt knæ er oftest betydelige smerter
dag og nat.
Ved operationen fjernes den dårlig brusk sammen med en lille del af
knogle enderne, så de passer nøjagtigt til det kunstige led.
En del sættes på lårbenet (stål) og en del sættes på skinnebenet (stål og
hård plastik).
Begge protesedele fæstnes til knoglen med
knoglecement. Udover de to protesedele kan
bagsiden af knæskallen i svære tilfælde også
forsynes med en plastiknap.
I ca. 80 % af tilfældene anvender vi en
Totalprotese.
6
Totalknæ

Hvis dit knæ er egnet, kan man af og til anvende en ”halv protese”, dvs.
man kan nøjes med at skifte det inderste ledkammer af knæleddet.
Dit forløb vil da ofte være lidt hurtigere, men komplikationer, risici og
holdbarhed er stort set de samme, som for et helt knæ.
Halvknæ
Komplikationer
Ved alle operationer er der risiko for komplikationer. Ved en operation
med knæprotese er de væsentligste komplikationer:
Infektion omkring protesen. (Ses ved 1 %. Det er en alvorlig komplikation,
som altid kræver en ny operation og længere tids behandling
med antibiotika).
Manglende eller dårlig heling af såret. (Ses ved 1-2 %, kræver i nogle
tilfælde oprensning af operationssåret)
Dropfod, nedsat evne til at løfte forfoden opefter. (Ses hos 2%, oftest
en midlertidig påvirkning/skade af en nerve. Som oftest kommer der
fuld funktion eller en vis funktion i løbet af nogle måneder).
Årebetændelse i de dybe blodårer (Ses hos 0,5-1%). Dette forsøger vi
at forebygge ved, at du hurtig kommer op at gå. Og derudover vil du
få blodfortyndende indsprøjtning dagligt.
Indskrænket bevægelighed (Ses hos ca. 5 %, i nogle tilfælde kan man
afhjælpe det ved, at man bryder arvævsdannelser i knæleddet under
bedøvelse).
Løsning af knæprotesen. (I sjældne tilfælde ser vi at en eller flere af
protesedelene går løs. I de fleste tilfælde kan man da ved en ny operation
isætte en ny knæprotese).
7

Risikofaktorer
For at holde risikoen for komplikationer på så lavt et niveau som muligt,
er der visse ting du skal være opmærksom på.
Sår og rifter. Vi vil på operationsdagen være meget opmærksom på
sår og rifter på det ben, hvor du skal have opereret dit knæ. Selv
små rifter og sår kan medføre, at vi finder grund til at udsætte operationen
pga. den øgede risiko for infektion.
Rygning. Det er kendt, at personer der ryger har større risiko for
alvorlige komplikationer end personer, der ikke ryger. Vi vil opfordre
dig til at stoppe med at ryge i god tid inden operationen, helst
mindst 4 uger før operationen.
Dårlige tænder. Specielt hvis du har mistanke om tandrodsbetændelse,
bør du undersøges og behandles af en tandlæge inden operationen,
for at mindske risikoen for betændelse ved knæ protesen.
Bakterier kan i værste fald transporteres med blodet til det opererede
knæ.
Betændelser. Det er vigtigt at du inden operationen, er opmærksom
på betændelse i kroppen, f.eks. blærebetændelse og får den behandlet
hos egen læge.
Hvor længe holder et kunstigt knæ
Vores erfaring viser, at et kunstigt knæ i de fleste tilfælde holder 10-20
år. Desværre ofte sådan, at jo yngre man er, jo kortere tid holder protesen.
Der er naturligvis et vist slid mellem metal og plastik. Sliddet er større jo
større aktivitet og belastning du byder dit knæ, og er du overvægtig forøges
sliddet ganske betydeligt.
Stød og slag mod knæet kan løsne protesen. Det samme kan tung belastning
ved arbejde eller gang. Dette kan betyde, at en udskiftning af
protesen bliver nødvendig.
De fleste opgørelser tyder på, at ca. 90 % holder mere end 15 år.
8

Forløbet når du skal have en knæprotese
Den første undersøgelse
Du vil den dag, du evt. bliver sat til operation med et kunstigt knæ være
blevet vurderet af en kirurg, som har specielt meget erfaring med isættelse
af kunstige knæ.
Du vil få tilbudt den første mulige operationstid, men har du ønske om at
blive opereret senere end den dag, kan det ofte arrangeres.
Du vil den dag få et brev med hjem med tider på operationen, men også
tid til en forundersøgelse, hvor du skal have taget blodprøver, hjertekardiogram
og evt. supplerende røntgen billeder. Derudover vil du også blive
tilbudt at komme i fysioterapien til informationsmøde forud for operationen.
Ambulant forundersøgelse
Ca. 2 uger før operationen skal du møde til ambulant forundersøgelse,
så vi kan kontrollere, at du er rask.
Undersøgelsen foregår i ambulatoriet og varer ca. en formiddag. Du får
taget supplerende røntgenbilleder, blodprøver, ligesom din puls, blodtryk
og medbragte urinprøve bliver kontrolleret.
Du vil blive undersøgt endnu engang ved lægen, så vi kan oprette en
journal på dig.
Du kommer ligeledes til at tale med en narkoselæge.
Finder lægen ved undersøgelsen, at du fejler noget, kan det være nødvendigt
at udskyde operationen, indtil sygdommen er behandlet.
Hvis du får nogen form for medicin, skal du tage den med.
Instruktion før operationen
Vi har i fysioterapien arrangeret en instruktion før operationen – denne
finder sted i ugen før din operation.
Vi samler 4 -5 patienter til instruktionen, som varer ca. 1 time. Pårørende
kan deltage.
På mødet vil indlæggelsesforløbet blive nøje gennemgået. Du vil få information
om målene for den daglige træning.
9

Du kan forberede dig hjemme
For at holde musklerne omkring knæet ved lige, er det vigtigt, at du inden
operationen gennemgår træningsprogrammet dagligt.
Som forberedelse til tiden efter knæoperationen skal følgende ting være
i orden:
Du skal have en god høj stol med armlæn og meget gerne en fodskammel
Din seng må ikke være for lav. Er den meget lav, kan du evt. få den
klodset op.
Badeværelset skal være let og sikkert at bruge. Få evt. sat et greb op
i brusekabinen og anskaf dig en skridsikker måtte.
Sørg for at lave aftaler med familie, venner eller naboer, så du kan få
lidt hjælp til bl.a. indkøb i den første tid efter operationen.
Indlæggelse og operation
Du bliver indlagt på afdeling C6 samme dag som du skal opereres. På
afdelingen vil du blive modtaget af en sygeplejerske. Du bliver vist rundt
på afsnittet og informeres om afdelingens daglige rutiner. Desuden gentager
vi, hvad der skal ske i forbindelse med operationen og under indlæggelsen.
Husk at tage toiletsager, din medicin, noget praktisk tøj og et par gode
velsiddende sko med.
Fasteregler:
Du skal være fastende fra kl. 02.00 om natten, men må drikke vand eller
saft frem til kl. 06.00.
På sengeafdelingen får du den medicin, som narkoselægen har aftalt
med dig til forundersøgelsen.
Operationen
Sædvanligvis anlægges der en rygmarvsbedøvelse, der er den mest
skånsomme form for bedøvelse.
Under operationen anlægger vi lokalbedøvelse svarende til hele såret.
Derfor vil du være mægtig godt smertestillet den første dag. Dagen efter
operationen aftager lokalbedøvelsen og de fleste vil da helt naturligt begynde
at få operationssmerter i knæet.
10

Såret i huden syes ikke, men lukkes med metalclips. Clipsene skal fjernes
efter ca. 14 dage hos din egen læge.
Opvågning
Når operationen er overstået, kommer du på Opvågningsafdelingen. Der
skal du være nogle timer indtil du har det så godt, at du kan køres tilbage
til sengeafdelingen.
På Opvågningsafdelingen kan du ikke modtage besøg, men dine pårørende
er velkomne til at kontakte sengeafdelingen på
telefon 7842 1495.
I afdelingen
Spise og drikke
Selvom du føler dig træt og kan have kvalme de første dage, er det vigtigt,
at du umiddelbart efter operationen starter på at spise og drikke.
Kvalme
Skulle du være plaget af kvalme, er det vigtigt, du siger det til plejepersonalet,
så du kan få medicin, som kan modvirke kvalmen eller evt. få
ændret den medicinske behandling.
Smerte
Smerter efter en operation kan ikke vurderes af andre end dig. Det er
derfor vigtigt, at du fortæller sygeplejersken og lægen om dine smerter,
så de har mulighed for at lindre dem.
Smertebehandlingen vil i de fleste tilfælde bestå af:
Lokal bedøvelse i selve knæet. Den lægges under operationen og
dækker dig i hovedparten af det første døgn efter operationen.
Tabletter. Der anvendes dels depot morfin tabletter og hurtigt
virkende morfin tabletter. Derudover paracetamol og gigtmedicin.
Tablet behandlingen opstartes på operationsdagen og vil fortsætte i
den første tid efter du er kommet hjem.
Kulde. Omslag på knæet med kolde gelepuder eller lign. Virker både
på hævelsen og smerter.
11

På skala fra 1 til 10 (10 er den værst tænkelige smerte) tilstræber vi, at
du i hvile smertescorer max. 3, mens du træner og aktivitet smertescorer
max 5-6. Ingen vil være helt smertefri i forbindelse med indsættelse
af knæprotese.
Det vil ofte være sådan, at den dag du bliver opereret, har de fleste det
rigtig godt uden synderlige smerter. Først morgenen efter operationen
begynder operationssmerterne at genere dig.
Optræning
Det er meget vigtigt, at du allerede den dag du bliver opereret, forsøger
med hjælp at komme op at stå og gå nogle skridt, så du mærker, at
knæet fungerer.
Den daglige optræning starter således på operationsdagen og ledes af
fysioterapeuten i samråd med lægen og plejepersonalet.
Du skal lære øvelser, som stimulerer kredsløbet og øger bevægeligheden
i knæet. Du skal op og begynde gangtræning med et gangredskab – i
starten oftest med gangstativ og siden med albuestokke. Du må støtte
fuldt på det opererede ben. Knæprotesen kan sagtens holde til det.
Det øvrige træningsprogram består af styrketræning, gang på trapper og
instruktion i hjemmeprogram.
Det er vigtigt, at du selv deltager meget i genoptræningen. Således skal
du flere gange om dagen lave de øvelser, du får anvist.
Det er vigtigt, at du selv mange gange om dagen vipper med fødderne,
presser knæhaserne ned i sengen og strammer musklerne i ballerne for
at stimulere kredsløbet.
Desuden skal du øve dig i at bøje og strække knæet, så bøje- og strække
evnen øges gradvist dag for dag.
Det har stor betydning, at du er oppe og bevæger dig, da det nedsætter
tabet af muskelstyrke og forebygger komplikationer i forbindelse med
operationen.
Hvad forventer vi af dig!
På operationsdagen:
Du skal op og stå og gå nogle skridt så du mærker, at knæet fungerer.
Det skal foregå med hjælp fra personalet.
12

På førstedagen forventer vi:
At du kan komme op at stå og begynde at gå korte strækninger med
hjælp fra personalet.
At du sidder ved et bord og spiser til måltiderne.
Kommer op og får dit eget tøj på.
På anden/tredjedagen:
Veksler mellem at være i sengen og være oppe, således at du kan
være oppe ca. 2 timer af gangen.
Komme ud af sengen uden større hjælp.
Gå til og fra toilettet
Begynde trappetræning, som alle har brug for at lære.
Hvis alt går planmæssigt, kan de fleste udskrives på 2.-3. dagen.
Udskrivelse. Du kan sædvanligvis udskrives fra 2-3 dage efter operationen,
men da ikke alle mennesker er ens, kan der ske afvigelser fra
ovenstående, som vi selvfølgelig tager hensyn til.
Hvis du kun har fået isat et halvt knæ, er indlæggelsestiden oftest 1–2
dage efter operationen.
Forskningen har vist, at hvis man kommer hurtigt op, i gang og hjem,
får man de bedste resultater og færreste komplikationer.
Hjælpemidler
Under indlæggelsen får du besøg af en ergoterapeut, som sammen med
dig vurderer, om du har brug for at låne nogle hjælpemidler med hjem.
Det kan dreje sig om:
Badetaburet
Toiletforhøjer
Sengeklodser
Gribetang
Langt skohorn
Du kan låne hjælpemidlerne af hospitalet i op til tre måneder. Hvis du
derefter fortsat har brug for dem, skal du kontakte hjælpemiddeldepotet
i din kommune.
13

Den første tid når du kommer hjem
Husk resten af livet
Alle former for stød og slag bør undgås for ikke at slå det kunstige led
løs. Lig aldrig på knæ længere tid ad gangen.
Betændelse - søg læge
Du skal resten af livet straks kontakte din læge, hvis du får blærebetændelse,
halsbetændelse, lungebetændelse, bylder eller sår på
benene.
Bakterierne kan føres til det kunstige knæ og give betændelse ved protesen
- med risiko for at den løsnes fra knoglen.
Arbejde
Et knæbelastende arbejde med gentagne løft eller meget stående/
gående arbejde må nok frarådes. Brug din sunde fornuft.
Efter du har fået isat et kunstigt knæ, skal du regne med 1½ -3 måneders
sygemelding.
Sport
En del sportslige aktiviteter kan du deltage i, men med måde. Således
skal du forsøge at undgå hop og stød. Dvs. fodbold, håndbold, løbetræning
og lign. bør undgås. Derimod kan gåture, golf, cykling, tennis og
badminton med måde og lignende aktiviteter tillades.
Efterkontrol
Ambulant kontrol 3-4 måneder efter operationen. Du vil her få undersøgt
dit knæ.
Du skal ved det ambulante besøg huske at tage de hjælpemidler med,
du har lånt af sygehuset.
Spørgsmål og svar
Kan slidgigt gå over?
Nej, slidgigt er en kronisk lidelse, som kun bliver værre. Det er dog forskelligt,
hvor smertefuld lidelsen er. I perioder kan du være meget præ-
14

get af smerter fra din slidgigt, mens du i andre perioder kan være måske
nærmest smertefri, for så senere at have perioder hvor det igen bliver
smertefuldt.
Hvor hurtigt udvikler slidgigt sig?
Af og til opstår symptomer på slidgigt pludseligt i forbindelse med, at
man slår eller vrider sit knæ. Men ofte er det smertesymptomer der
langsomt bliver værre og værre. Det er meget svært at sige, hvor hurtigt
slidgigten udvikler sig. Hos nogle patienter tager det måneder, mens
det hos andre kan tage årtier.
Kan jeg få transplanteret bruskceller og undgå knæprotese?
Nej. Brusktransplantation kan man endnu ikke anvende ved slidgigt i
knæet. Trods det, at man af og til hører om meget optimistiske resultater,
er teknikken endnu ikke på et niveau, så den kan anvendes til slidgigt.
Aktuelt er det kun helt specielle tilstande, hvor man kan have en
vis gavnlig effekt. Det er vi i afdelingen opmærksom på, og du vil da have
fået information om muligheden.
Hvornår skal jeg opereres? Kan slidgigt blive så slem, så jeg ikke
kan opereres?
Det rette tidspunkt for operation er, når smerterne og besværet fra slidgigten
i dagligdagen er blevet så generende, at du føler dig væsentligt
besværet. Det er ikke sådan at det kan betale sig at operere dig tidligere
for at slidgigten ikke skal blive for slem. Vi vil altid kunne tilpasse en
knæprotese, selv hvis slidgigten er meget udtalt.
Kan man operere begge knæ på en gang?
Teoretisk set kan man operere begge knæ på en gang under den samme
operation. Hos os opererer vi ikke begge knæ på en gang, da vi mener,
at det øger risikoen for komplikationer for meget, samt gør genoptræningsforløbet
væsentligt mere besværligt. Det er ofte sådan, at der kommer
en smertelindring i det ikke opererede knæ efter operationen. Til
kontrollen efter 3-4 måneder vil vi tale med dig om det andet knæ, hvis
du også har problemer med dette.
15

Hvor længe har man opereret med knæproteser i Danmark?
Siden slutningen af 1970érne har man i Danmark isat knæproteser af
den type, som anvendes over hele verden. Der bliver i Danmark alene
isat ca. 3400 knæproteser om året. Her i afdelingen isætter vi mellem
150 og 250 knæproteser om året. Hos os er det altid en ortopædkirurg
med speciel erfaring indenfor knæprotese operationer, der enten foretager
eller assisterer til operationen.
Hvor lang er ventelisten til en knæprotese?
Her i afdelingen vil du i langt de fleste tilfælde kunne få tidspunktet for
din operation den dag, du skrives op. Vi tilstræber at overholde ventetidsgarantien,
som aktuelt er en måned. Hvis vi ikke kan overholde garantien,
vil du modtage et tilbud om henvisning til andet sygehus.
Kommer jeg til at ligge på enestue?
Nej. Afdelingen har 1-, 2- og 4 sengs stuer. Vi tilstræber, at du kommer
til at ligge sammen med andre patienter, som også har fået en knæprotese.
Hvor lang tid skal jeg være indlagt?
De fleste patienter, som får isat en protese i knæleddet er indlagt mellem
2-3 dage. Hvis du har fået isat en halvprotese er du oftest indlagt 1-
2 dage.
Hvad hvis jeg får medicin i forvejen?
Generelt skal du tage din vanlige medicin. Præcis hvad du skal tage, aftaler
vi til forundersøgelsen, som ligger ca. 14 dage inden operationen.
Det er en stor fordel, at du tager din medicin med herind både til forundersøgelsen,
men også til indlæggelsen, så vi kan se hvad du får.
Betyder det noget om jeg får blodfortyndende medicin?
Ja. Det er vigtigt at du fortæller os, hvis du får blodfortyndende medicin.
I nogle tilfælde betyder det ikke noget, men i andre tilfælde er det nødvendigt
at stoppe med medicinen i en periode før operationen. Det aftaler
vi til forundersøgelsen.
16

Betyder det noget, hvis jeg tidligere har haft blodprop i benet?
Ja. Det er vigtigt at du oplyser os om det, da det kan have betydning for
hvilken type blodfortyndende medicin, vi vil give dig i forbindelse med
operationen.
Bliver jeg fuldstændig smertefri efter operationen?
Hos de fleste får man en væsentlig bedring, således at smerterne nærmest
er væk. De fleste vil dog have en lidt strammende fornemmelse
ved knæleddet. Det bliver med tiden mindre og mindre selv op til år efter
operationen.
Hvorfor er jeg følelsesløs på ydersiden af knæet?
I forbindelse med operationen overskæres en lille følenerve på forsiden
af knæet. Det kan ikke undgås. De fleste får dog en form for følesans
igen. Men der vil altid være mere eller mindre sovende fornemmelse på
ydersiden af knæet.
Hvornår må jeg køre bil igen?
Der er ikke fastsat nogle bestemte regler for dette. Det vigtigste er at du
er i stand til at føre bilen på forsvarlig vis, dvs. også kunne katastrofebremse
og lign. De fleste vil kunne føre bil, når de kan gå sikkert uden
albuestokke dvs. efter ca. 1 – 3 måneder. Du må helt fra starten uden
begrænsninger være passager i bilen.
Hvornår må jeg komme i bad eller svømmehal?
Allerede dagen efter operationen må du tage brusebad. Svømmehal og
karbad må du første komme i 2 dage efter din egen læge har fjernet
hudclipsene og såret ser pænt ud, uden defekter og sårskorper.
Hvornår må jeg begynde at dyrke sport igen?
For de fleste er det bedst at vente ca. 6 måneder. Hævelsen og ømheden
i knæet skal helst være næsten væk, inden du genoptager dine sportsaktiviteter.
Vær opmærksom på, at der er visse sportsaktiviteter vi anbefaler,
at du ikke dyrker, efter du har fået isat en knæprotese.
17

Må jeg cykle?
Ja. Allerede få dage efter du er opereret, er det god træning at cykle på
en kondi cykel. I starten vil du ikke være i stand til føre pedalen helt
rundt, men det er et rigtig godt træningsredskab til at træne knæets bøje
evne. Når du føler dig sikker på benene igen, kan du prøve med en
rigtig cykel.
Hvad hvis der skulle ske noget ved min knæ protese? Kan jeg så
opereres igen?
Ja. Langt de fleste vil kunne opereres igen. Fjernelse af en løs eller slidt
protese og indsættelse af en ny, vil ofte være mere besværligt end ved
din første operation. I langt de fleste tilfælde vil man dog kunne få en
god funktion af knæet. Ganske få patienter vil få smerter i knæet uden
nogen forklaring. I disse tilfælde vil vi ikke tilbyde eller anbefale fornyet
operation.
Træning både før og efter operationen
For at opnå så godt et resultat som muligt, er det vigtigt, at du allerede
inden operationen laver nedenstående øvelser derhjemme.
Fysioterapeuten kommer efter operationen og hjælper dig igang med
øvelserne, som du skal fortsætte med, når du kommer hjem.
Det kan være en god ide at tage ispose på knæet, når du har trænet.
Det modvirker smerter og hævelse. Du skal lægge et viskestykke eller
lignende imellem isen og huden. Isposen skal ligge ca. 20 minutter.
Ligeledes er det vigtigt, at du er godt smertedækket, når du træner.
Din egen træningsindsats er afgørende for et godt resultat.
Øvelserne følger på de næste sider.
18

Øvelse 1
Øvelse for musklerne i underbenet.
Stå med let afstand mellem fødderne
og lige meget vægt på begge ben.
Eventuelt med støtte ved et bord.
Kom op på tæerne - og langsomt ned igen.
Løft tæerne fra gulvet og stå på hælene -
Sænk langsomt ned igen.
Øvelsen gentages ___ gange
19

Øvelse 2
Øvelse for bevægeligheden i knæet.
Sid på en stol. Eventuelt med en klud
under foden.
Lad langsomt foden glide ind under stolen,
så knæet bøjes.
Hold stillingen i 5 sekunder og før langsomt
foden frem igen.
Øvelsen gentages ___ gange
20

Øvelse 3
Øvelse for musklerne på forsiden af låret.
Sid på en stol.
Bøj foden op mod næsen og stræk knæet.
Hold spændingen i 5 sekunder og sænk
benet langsomt.
Øvelsen gentages ___ gange
21

Øvelse 4
Øvelse for baldemusklerne og musklerne på forsiden af låret.
Stå med let afstand mellem fødderne
og lige meget vægt på begge ben.
Eventuelt med støtte ved et bord.
Bøj langsomt ned i hofte og knæ, mens overkroppen
lænes let frem - ret op igen.
Hele foden skal blive i gulvet under øvelsen.
Øvelsen gentages ___ gange
22

Øvelse 5
Øvelse for bevægeligheden i knæet.
Stå med det ene ben på en skammel, støt
ved et bord eller lignende.
Bøj knæet frem over foden til du mærker
det strammer i knæet.
Hold stillingen i 5 sekunder og før knæet
langsomt tilbage igen.
Øvelsen gentages ___ gange
23

Øvelse 6
Udspænding af musklerne på bagsiden af låret.
Sid på kanten af en stol med det ene ben
strakt og det andet bøjet.
Ret ryggen og vip overkroppen fremover
indtil du mærker et stræk på bagsiden af
låret.
Hold stillingen i 30-45 sekunder.
Øvelsen gentages ___ gange
24

Øvelse 7
Udspænding af lægmusklerne.
Rul et håndklæde fast sammen til en
pølle som vist på billedet .
Sæt forfoden på pøllen og hold hælen
i gulvet, sæt det andet ben frem, til
det strammer på bagsiden af underbenet
på det bagerste ben.
Hold stillingen i 30-45 sekunder.
Øvelsen gentages ___ gange
25

Egne notater
26

Vigtige telefon nr.
Hvis du har spørgsmål vedrørende din indlæggelse.
INFO 748
April 2011
ILM 15007080
Afdeling C6: 7842 1495
Hvis du har spørgsmål til dine ambulatorium tider,
operations dato eller lignende, eller hvis du har generelle
spørgsmål.
Ortopædkirurgisk ambulatorium: 7842 2086
Hvis du har spørgsmål til din træning.
Fysioterapien: 7842 1980
Ortopædkirurgisk afdeling
Regionshospitalet Randers
Skovlyvej 1
8930 Randers NØ