Spejdersport - De Gule Spejdere

Spejdersport
Marts - April - Maj 2008 25. Årgang
Spejderbevægelse i 100 år
1908-2008

Formanden tager ordet
Vi har som korps haft et rigtig godt år. Efter de foreløbige opgørelser
en medlems fremgang på 5 %. På de turneringer jeg har haft ulighed
for at være med på, har jeg oplevet et stort engagement og en
begejstring, som lover godt for fremtiden. Det er ikke generelt gode
tider for spejderbevægelsen – der er stort set tilbagegang over hele
linien i andre korps her i landet. Så der er god grund til at glæde sig
over at vi kan holde dampen oppe. Vores idegrundlag og tanker om et
spejderliv er i høj kurs, og vores mål med en rolig vækst som korps, ser
ud til at holde.
Vi har valgt en linie i spejderarbejdet, som jeg tror den enkelte spejder
finder interessant og udfordrerne og i høj grad udviklende. Jeg er også
overbevist om, at den enkelte, senere i livet vil erfarer at den ballast
og viden han/hun fik ved at være spejder, vil være til stor gavn for
vedkommende, resten af livet.
Vi har haft lidt problemer i Korpsstyrelsen efter at den tidligere kasserer
pludselig holdt op. Vi var også nød til at flytte korpsets trykkeri fra
Bornholm til Rold Skov.
Begge dele noget som har slugt en del tid og energi. Vi håber at systemet
igen fungerer, og at problemerne med at etablere et nyt trykkeri snart
løses. Der er en del som mangler opdateringer af lederhåndbogen eller
simpelt hen mangler den. Vi ved det og der arbejdes på højtryk for at få
løst problemet. Vores nye kasserer blev kastet ind i et stort arbejde med
at få styr på regnskabet. Det har han klaret meget flot.
Vi skal den 12. april have Korpsrådsmøde på Fyn - indkaldelsen kan i
se andet steds i bladet. Jeg håber at se rigtig mange af jer der.
Korpslejr udvalget arbejder intenst på at få sikret de optimale betingelser
for en uforglemmelig jubilæumskorpslejr i 2009.
Korpsstyrelsen har igen i år holdt styrelsesmøder rundt omkring i nogle
af korpsets grupper, vores næste møde skal holdes hos Kong Valdemar
i marts. Det er en rigtig god ting, forhåbentlig for alle, og det giver i hvert
fald os i styrelsen et godt indtryk af hvordan det går lokalt.
Med spejderhilsen
Søren Winther
Spejderchefen
Så er vi godt i gang med 2008. Vinteren er over os, selvom sne og
kulde ikke har været fremherskende endnu, men det kan vel nå at
komme. 2007 blev endnu et godt år for De Gule Spejdere i Danmark.
En fremgang i medlemstallet kan vi også i år mønstre, og det må siges,
at være godt gået.
Vi skal holde fast i vores idealer, vi skal blive ved med, at lave det
spejderarbejde som vi alle synes er det rigtige spejderarbejde. Der
hviler en stor byrde på alle os, der igennem vores utrættelige arbejde
i grupperne, er med til at præge fremtidens ledere. Både indenfor
spejderbevægelsen i De Gule Spejdere, og i erhvervslivet. Det er ikke
helt tilfældigt, at mange af dagens erhvervsledere har deres baggrund
i spejderbevægelsen.
Som spejder lærer man nogle grundlæggende værdier for hvad
fællesskab vil sige. Man lærer hvor vigtigt samarbejdet er, for med
samarbejdet kan vi nå meget længere end vi selv kan magte.
Alt dette starter, når vi som ulveunger træder ind i junglens univers.
I junglen lærer vi, At vi er et blod du og jeg. Vi lærer at samarbejde i
banden og at vi alle er vigtige for at ban-den skal kunne klare sig godt.
I koblet hos stifinderne udbygges dette yderligere. Koblet lærer at stole
på hinanden og at de evner den ene har frem for den anden skal bruges
til at fremme koblets arbejde og ikke til at drille hinanden med.
I patruljen lærer vi så at bruge hinandens evner til at fremme patruljens
resultater. Vi lærer, at alle ikke behøver at være gode til det hele, men
at det er klogt at uddelegere op-gaverne til patruljens medlemmer. For
ved at uddelegere kan de samme nå meget mere end hvis man prøver
at lave det hele alle sammen eller for den sags skyld alene. Og det er jo
ikke nogen dårlig egenskab når man nu skal ud og prøve kræfter med
livet senere hen.
2 Forside billedet: Stifinderturnering Højby
Pionererne lærer hvordan man må prioriterer hvad men vil. At når man
er 3 i et sjak, så må opgaverne vælges med omhu. Der er simpelthen
ikke ressourcer nok til at nå det hele, men ved at prioritere opgaverne
kan man alligevel nå langt.
Som rovere lærer vi at specialisere os og dog alligevel at favne vidt.
Vi lærer, at vi med vores viden også kan være til gavn for andre. At
vi ved at dele ud af vores viden kan glæde andre og lære dem noget
nyt. Alt dette sker samtidigt med, at vi er i fuld gang med karriere og at
stifte familie. Derfor er der også mange der falder fra, når de kommer
til tiden som pionerer. De bliver nød til, at disponere deres tid og her
har spejderarbejdet ganske svære kår. Læreplads, kæreste, flytte
hjemmefra, ja der er nok der tager ens tid.
Nogle vender så tilbage til spejderarbejdet efter ganske få år, andre
når de selv har fået børn og børnene skal ”gå til noget”. Så kommer
minderne op i os igen. Vi kan huske alle de gode timer vi havde som
spejdere. Det skal vores børn da også prøve at opleve. Og når vi nu
alligevel skal køre dem til mødet og hente dem igen, så kan vi jo også
ligeså godt blive i spejderhuset og give en hånd med. Sådan kommer
man igen i gang med spejderarbejdet, og heldigvis for det. Det betyder
nemlig, at vi som spejderledere på den måde får fat i nogle af dem
som kan og vil hjælpe os med det store arbejde som det er at drive en
spejdergruppe.
Det skal vi sætte pris på. Vi skal tage imod dem med tak. Og så skal vi
lære dem hvordan vi i dag driver spejderarbejde. Det er ikke altid ligesom
de husker det, og med tiden er noget ligefrem gået i glemmebogen.
Men nogle gange kommer der også ledere ind i vores spejderkorps
som aldrig selv har prøvet at være spejder. Dem skal vi også tage
godt imod. Vi skal også lære dem hvad der er som vores spejderkorps
bygger på. Hvilke værdier vi sætter højt. Hvad der er vi vil med det at
være spejder.
Denne opgave er ikke nem og vi har nogle gange svært ved at sætte
ord på hvad det vi sige at være spejder. Vi er nu ved at opbygge en
lederuddannelse, som skal give alle en forståelse af disse værdier. Men
vi har ikke klaret denne opgave på et år eller 2. Det er for os vigtigt, at
man forstår hvad det er for værdier vi sætter højt og hvordan vi bruger
disse værdier i vores spejderarbejde. Derfor skal vi alle værne om disse
værdier og være med til at udbrede dem til andre.
Jeg kunne godt tænke mig, at vi i et af de næste numre af Spejdersport
havde en artikel der beskriver disse værdier som vi bygger vores
spejderarbejde på. Bolden er hermed givet op – hvem griber den?
Jeg håber, at vi mødes på årets turneringer. Jeg glæder mig til at være
med igen og til at mødes med jer alle sammen.
Vel mødt.
Med spejderhilsen
Per Stigaard
Indholdsfortegnelse
Ulve sider 6
Lær med Baloo 8
Quiz 9
Stifinder sider 10
Stifindertunerring 12
Det gode patruljemøde 14
Wagadugoløbet 16
Tag på patruljeheik 18
Spejderbevægelse i 100 år 22
WFIS siden 24
Nyt fra grupperne 28
Infoside 31
Nationalparker (Bagsiden) 32

Til alle formænd i DGS.
Ved alle fremtidige ledergodkendelser skal politiets
”BØRNEATTEST” bruges sammen
med korpsets Ledererklæring.
Kan hentes på www. politi.dk. – vælg borgerservice-
blanketter – børneattest. Der er en vejledning
til udfyldelsen på samme side.
Lidt førstehjælp:
• Den lokale gruppe er rekvirerende myndighed.
•
Lederen skal underskrive i midterfeltet og myndighed
der skal modtage svar er: De Gule Spejdere i Danmark
– Formanden.
Med Spejderhilsen Søren Winther
Spejdersport:
Medlemsblad for de gule spejdere i Danmark
Tryk: Lasertryk.dk - Oplag: 1.000 eksemplarer
ISSN: 0908-5505
Redaktion:
Dennis Christensen
Michael Vester
Anders Rønn-Nielsen
Petra Munk Wolfhagen
Charlotte Andersen (Ulvesider)
Stine Printzlau (Stifindersider)
Lokalredaktører:
1. Næstved: Mai-Britt Andreassen
Bobbarækus: Lotte
Frederiksborg Trop: Charlotte Andersen
Frie Fugle: Ulla Larsen
Fugl Phønix: Preben Bjeragger
Nyt Fra korpset
Nyt om Navne
• Stine Printzlau: Stine blev på WFIS’ generalforsamling
udnævnt til national uddanelsesleder, og
fik ved den lejlighed overrakt den 3. Beads som
tegn på det. Tillykke til Stine
• Margon Sørensen: Margon blev på WFIS’ generalforsamling
udnævnt til 1. Chairman. Se artikel
andet sted i bladet. Vi ønsker også tillykke med
udnævnelsen.
Nyt fra WFIS
• Europe Camp 2010: Lejren er planlagt til at
foregå fra den 31. Juli til den 7. August 2010 i
Hundsdorf Westerwald, Koblenz. Der vil blive et
tema som er Middelalder med ridderturneringer,
bue og pil, korstog mm.
Redaktør:
PR Udvalget, Stinus Andersen
Storskoven 1, Annisse
3200 Helsinge
Telefon: 3698 0708 - 2966 7032
Mail: Redaktion@gulspejder.dk
Deadline næste blad
Den 10. maj 2008
Grib Skov Trop: Hans Hanehøj
Gruppe Loke: Per Stigaard
Jens Langkniv: Niels Povlsen
Ridder Ebbe Birgit Petersen
Rold Skov: Kirsten Jensen
Skjoldungerne: Miranda Olsen
Kong Valdemars Trop Gitthe Bekker
3

4
Til samtlige grupper og
korpsrådsmedlemmer
Korpsrådsmødet afholdes i Søndersø
Lørdag 12. April 2008 kl. 1200.(OBS.)
Frie Fugles hytte
Kirkevænget 7, 5471 Søndersø
Dagsorden iht. vores love. Dagsorden m.v. udsendes til
alle grupper ca. 1 April. 2008.
Korpset er vært ved en fællesspisning inden mødet, der
er klar til fællesspisningen kl. 1100. for de på forhånd
tilmeldte deltagere i korpsrådsmødet.
Tilmelding til fællesspisningen skal ske til Ulla Larsen,
Havrevænget 22, 5471 Søndersø. tlf. 64891197.
Mail: ulla-bulla-bum-bum@hotmail.com
Senest den 6. April 2008 kl. 18.00
DER INDKALDES HERMED TIL ORDINÆRT KORPSRÅDSMØDE
LØRDAG DEN 12. APRIL 2008 KL. 1200 I FRIE FUGLES HYTTE ”REDEN”
KIRKEVÆNGET 7, SØNDERSØ.
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent og referent.
2. Beretning fra korpsstyrelsen.
3. Fremlæggelse af revideret regnskab med tilhørende statusopgørelse
til godkendelse.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Vedtagelse af budget herunder fastsættelse af korpskontingent.
6. Valg af medlemmer og suppleanter til korpsstyrelsen.
På valg er: Næstformand (C) Henning Jensen
Vicespejderchef (U) Stinus Andersen
Finn Kofoed (U)
Jette Ronge (C)
Kasserer Søren Abildgaard
7. Valg af revision.
8. Behandling af lovforslag.
9. Korpsstyrelsens planer for de kommende 2 år.
10. Eventuelt.
Til orientering til alle: husk at Formanden for Korpset
skal have tilsendt referat fra forældrerådsmøderne og
gruppeindberetninger inden, samt at stillerlister og
forslag der ønskes behandlet på mødet er Formanden i
hænde senest den. 140308.
Korpsets kasserer skal have det reviderede
grupperegnskab inden mødet.
Med gul spejderhilsen
Korpsstyrelsen
Nødebo d.040208

Udvalg�I�De�Gule�Spejdere�i�Danmark�
Selv i et lille korps som vores, er der en række forskellige udvalg.
Her får du den hurtige oversigt:
Korpsets�forretningsudvalg�
-�Står�for�den�”daglige”�drift�af�korpset.
Søren Winther
Per Stigaard
Stinus Andersen
Søren Abildgaard
Korpsets�PR�udvalg�
-�Står�for�Spejdersport,�hjemmeside�og�PR�
arrangementer
Stinus Andersen
Preben Bjeragger (web)
Petra M. Wolfhagen (Spejdersport)
�
Depotudvalg�
��Ansvar�for�varer�på�depotet,�indkøb�og�drift�
Henning Jensen
Søren Abildgaard
Finn Kofoed
Eva Riber
Uddannelsesudvalg�
-�Afholder�og�udvikler�korpsets�kurser,�og�finder�
instruktører�til�de�enkelte�kurser
Stine Printzlau Christensen
Per Stigaard
Stinus Andersen
Hvis du gerne vil være med i et udvalg under korpset, er du meget velkommen til at kontakte de enkelte
udvalg. Til uddannelsesudvalget ønkser vi at få oprettet en liste over instruktører, som vi kan bruge på
korpsets kurser. Hvis du har mod på at være instruktør, kan du melde dig til Stine, og tale om
mulighederne.
Lederakademi�i�Hillerød�Kommune�
Fra Grib Skov Trop deltager stifinderassistent Carina Dirchen og
formand Hans Hanehøj på et lederakademi udbudt af Hillerød
Kommune i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund.
Oplægget til Lederakademiet var:
Det�skal�være�attraktivt�at�være�foreningsleder�i�Hillerød.�Tag�et�nyt�skridt�til�at�blive�en�endnu�
bedre�leder!�Et�personligt�uddannelsesforløb�for�kommende,�nye�og�nuværende�ledere�i�klubber�
og�foreninger�i�Hillerød.�
Carina fortæller: ”Hans og jeg, hhv. ny formand og ny leder er tilmeldt lederakademiet, som
Hillerød Kommune sammen med DIF står for.
Det kommer hele vejen rundt om organisationen: Hvordan fungerer den enkelte klub /
forening. Hvilke typer mennesker er der og hvordan kan et endnu bedre samarbejde komme i
stand - internt såvel som udadtil. Hvilke muligheder har vi som forening for at komme ud i
offentligheden. Kort sagt; hvordan gør vi os synlige og hvordan bliver vi ved med at opretholde
den gejst, som vi især i Grib Skov Trop er så fuld af.
Hans og jeg har været meget positive over forløbet, der varer et halvt år. Det er meget tydeligt
at se, hvor velfungerende en gruppe Grib Skov Trop er. Især når vi hører om de andre klubber.
De kan have lidt vanskeligheder især på det frivillige grundlag, der er kernen for os alle.
Vi bliver klogere på, hvordan vi fungerer sammen som mennesker og som organisation. Alt i alt
et meget spændende forløb, hvor også et møde med borgmesteren er på tapetet. Her har vi
udarbejdet spørgsmål, der går tæt på mange af de opgaver, vi alle arbejder med overordnet:
oplysning, oplæring af færdigheder indenfor teamwork, grundlæggende at give gode
oplevelser og ikke mindst faciliteter til at kunne udfolde sig i.”
Det personlige udbytte
Akademiet vil med udgangspunkt i den
enkelte deltagers egen lederprofil kombinere
personlig udvikling med en faglig uddannelse
indenfor ledelse og kommunikation.
Deltagerne vil efter endt akademi bl.a. være
endnu bedre til at
� kunne motivere andre og skabe
samarbejdsrelationer
� udvikle og pleje personlige netværk
� kunne iværksætte, lede og stimulere
udviklingsprocesser og målrettede
aktiviteter begå sig i det politiske felt i
Hillerød
� handle og agere som leder på mange
forskellige niveauer
� vælge mellem flere forskellige værktøjer
og redskaber i forhold til at opnå optimale
resultater
� opnå glæde og tilfredshed ved at være
leder
� få fyldt motivationstanken op i den travle
foreningshverdag
Hans Hanehøj supplerer: ”Formaliseret lederuddannelse er noget af en sjældenhed i de frivillige organisationer For rigtig mange foreninger er
almindelige ledelses og organisationsproblemer hverdagskost og noget man må eksperimentere sig frem til. Med Forenings�og�
Klublederakademiet tager Hillerød�kommune og Danmarks�Idræts�Forbund�(DIF) i samarbejde seriøst fat på at få uddannet og fastholdt
ledere og trænere i de frivillige klubber og foreninger.”
Hvis gamle eller kommende ledere skulle få lyst til at deltage kan, kurset varmt anbefales. DIF kan hjælpe med at skabe kontakten til din
kommune, hvis det ikke allerede er oprettet. Kontakt Hans Hanehøj, formand@gribskovtrop.dk,, hvis du har lyst til at høre mere om kurset.
5

6
Det er vigtigt at lege…
Jag Jacala
Jungle
Her kommer 2 forslag til gode junglelege for ulveunger.
Når vi leger sammen styrker vi kammeratskabet. Det giver
sammenhold, og sammenhold har man god glæde af når der er andre
opgaver som skal løses.
Rikki-tikki-tavi og Nagaina
En dag så bandarfolket, at Jacala lå og solede sig i
floden. De tog en sten og kastede efter ham, og
Jacala søgte derfor over til den modsatte bred.
Floden vises med 2 stykker reb der lægges parallelt
med 5-6 m. afstand. Flokken deles i 2 hold der står
midt inde på de to flodbredder, og ude midt i floden
ligger Jacala (fodbolden). Det gælder om at drive
Jacala ind over den modsatte flodbred med bolde.
Hvert hold kan tælle op hvor mange gange de lykkes
Rikki-tikki-tavi pilede afsted hen mod den ene ende af
melonbedet, der var nærmest muren. Der fandt han
Nagainas æg.
Stå i en rundkreds med god afstand mellem de enkelte. En
er udtaget til at være Rikki-tikki-tavi. Han står uden for
kredsen med ryggen til. En inde i kredsen er Nagaina. I
midten af kredsen ligger en ærtepose (ægget)
Det gælder for Rikki-tikki-tavi at tage ægget uden selv at
blive bidt (slået på ryggen) af Nagaina, idet han kun må
smutte ud af kredsen på samme sted, hvor han kom ind.
Nagaina må først forsøge at fange Rikki-tikki-tavi, når
han har taget ægget. Lykkes det for Rikki-tikki-tavi at
slippe ud, får han lov at forsøge igen, og en ny Naagaina
vælges. Bliver Rikki-tikki-tavi fanget forsætter Nagaina i
hans sted o.s.v.

Siden
Hvordan bliver et landkort til…?
Et almindeligt landkort kan for eksempel vise et større område af dit land set
fra oven. Det kan vise dig, hvor langt der er mellem forskellige steder, og
hvilken vej du skal gå eller køre for at komme fra en by til en anden. I gamle
dage foretog man meget omhyggelige målinger på landjorden af de områder,
som man ville kortlægge. Men i vore dag bruger man flyvemaskiner og
satellitter.
1. Først finder man ud af, hvilket område man vil kortlægge.
2. Der tages fotografier af hele området fra en flyvemaskine. Man
bruger også fotografier, der tages fra satellitter.
3. Derefter foretager man en grundig inspektion. Ting, der ikke
fremgår af fotografierne, bliver kontrolleret. På denne måde kan
man for eksempel angive kommunegrænser og gadenavne.
4. Ud fra fotografierne og de oplysninger, som man har indsamlet på
landjorden, tegner man et nøjagtigt kort med angivelser af navne
og størrelsesforhold.
Find vej igennem Pegasus!
7

8
Den rødbrune skovskade har travlt.
Lær med Baloo…
Baloo er den kloge, gamle, brune bjørn
der underviser Ulveungerne og Mowgli.
Skovskaden
Den ses ofte flyve hen over det åbne landskab fra eg til eg. Den indsamler
agern, og hvis man er heldig at komme helt tæt på den, så kan man faktisk
se, at dens strubepose under næbbet er fyldt til bristepunktet med agern.
Det er en strategi, som både skovskaden og andre kragefugle bruger, når
de samler forråd ind til efteråret. Skovskaden er meget afhængig af agern,
bog og hasselnødder.
Den gemmer dem mange forskellige steder og er også i stand til at finde
dem igen, også selvom sneen ligger i et tykt lag over jorden, for blandt
andet kragefugle har et udviklet hukommelsescenter i hjernen.
Men naturen er også så intelligent indrettet, at hvis det skulle ske at
skovskaden ikke kan finde frem til sine depoter i vinterens løb, så vokser
der små agern op om foråret, og det kan skovskaden se, og så flyver den
hen og snupper frøet. Og den lille kimplante vokser bare videre, og inden
længe gror der et nyt egetræ op af jorden.

Spejderquiz�
Nu har du igen muligheden for at vinde en spændende præmie, hvis du svarer rigtigt på vores
store spejderquiz! Redaktionen af spejdersport udlover et par flotte vandresokker blandt de
rigtige besvarelser. Send dit svar på mail til anders@imf.au.dk senest d. 10. april 2008 og deltag i
konkurrencen (Husk at angiv størrelse på sokker).
�
1.�Hvem�opfandt�den�elektriske�pære?�
1)�Graham�Bell�
x)�Thomas�Edison�
2)�James�Watt�
�
2.��Hvad�er�forkert�at�sige�om�en�flagermus?�
1)�Den�er�døv��
x)�Den�er�et�pattedyr�
2)�Den�er�blind�
�
3.�Hvilket�af�disse�tre�lande�har�det�højeste�bjerg?�
1)�Sverige�
x)�Norge�
2)�Finland�
�
4.�Hvad�kaldes�det,�når�nat�og�dag�er�lige�lange?�
1)�Vintersolhverv�
x)��Sommersolhverv�
2)�Jævndøgn�
�
5.��Hvilket�år�blev�H.C.�Andersen�født?�
1)�1728�
x)�1805�
2)�1911�
�
6.��Hvad�hed�Frederik�d.�8.’s�far?�
1)��Christian�d.�8.�
x)�Christian�d.�9.�
2)�Frederik�d.�7.�
�
7.�Hvad�hedder�hovedstaden�I�Ungarn?�
1)�Sofia�
x)�Budapest�
2)�Wien�
�
8. Hvordan�skriver�man�K�med�morse�?�
1)���**��
x)���*��
2)����**�
�
9.�Hvor�mange�ben�har�en�edderkop?�
1)�6�
x)�8�
2)�10�
�
10.�Hvor�højt�er�Mont�Blanc?�
1)�3909�m�
x)�4807�m�
2)�5378�m�
�
11.�Hvor�stor�en�del�af�Danmarks�areal�er�dækket�af�
skov?�
1)�ca.�12%�
x)�ca.�17%�
2)�ca.�22%�
�
12.�Hvor�blev�Baden�Powells�første�spejderlejr�
afholdt?�
1)�Brownsea�Island�
x)�Ermelundssletten�
2)�London�
�
13.�Hvilken�ø�er�størst?�
1)�Møn�
x)�Lolland�
2)�Falster�
Vinderen af Julequizen fra sidste nummer af
spejdersport er fundet. Det blev
Ludvig�Lumholt,�Gribskov�Trop�
Tillykke!! Ludvig vil få tilsendt et kompas.
9

10
Tapre Stifindere!
Nu har endnu et år taget sin begyndelse. Det kommende år vil byde på mange
spændende oplevelser – f.eks. den kommende stifinderturnering. Jeg håber, at I
alle vil gøre jeres bedste som sande stifindere. Jeg håber også, at I vil få lejlighed
til at få en masse nye venner og til at gense gamle venner. Når alt kommer til alt,
er det dét, det hele handler om.
Nu vil jeg fortælle jer lidt om Winnebago-stammen. Jeg vil fortælle jer om et af
de håndværk, som Winnebago´erne var rigtig gode til – nemlig kurvefletning.
Jeg vil også fortælle jer lidt om de hytter, som Winnebago-stammen boede i.
Jeg har talt
Spejdende Ørn
Kurvefletning
På billedet nedenunder kan I se en Winnebago-kvinde, der fletter kurve.
Kurvene bliver lavet af tynde flager af egetræ.
Kurvene har forskellige farver og mønstre.
De forskellige udformninger, farver og mønstre på kurvene har forskellige
navne og betydninger, der symbolisere forskellige højtider og begivenheder,
der har betydning for stammen.

Red Bird, en Winnebago
indianer, lithografi fra The
History of the Indian Tribes of
North America af Thomas L.
McKenney og James Hall,
1836–44.
Winnebago-stammen
� Winnebago-stammen kaldes også Ho-chunk
� Winnebago-stammens navn betyder ”det beskidte vands folk”.
� Winnebago-stammen stammer fra Wisconsin midt i USA.
� I starten af 1800-tallet startede Winnebago´erne et oprør mod
hvide mænd, der trængte ind på deres land. Senere blev de dog
fanget og flyttet til et reservat.
� I den følgende tid blev Winnebago-stammen flyttet flere gange
og endte til sidst i Winnebago-reservatet i Nebraska.
� I 1880 flyttede halvdelen af stammen tilbage til Wisconsin.
Dermed blev stammen delt i to grupper: Hochungra (De store
stemmers folk), der blev i Nebraska og Wonkshieks (Det første
folk på den gamle ø), der flyttede tilbage til Wisconsin.
� De to grupper findes stadig i dag.
� Winnebago-stammen dyrekede majs, squash, bønner og tobak.
� Winnebago´erne deltog også i bisonjagter på den sydlige prærie.
� I modsætning til prærieindianerne, som bor i teepee´er og
flytter rundt, boede Winnebago´erne i wigwams i faste
landsbyer.
Wigwams
Som nævnt boede Winnebago-stammen ikke i teepee´er ligesom
prærieindianerne. Derimod boede de i Wigwams. På billedet
nedenunder kan I se en Winnebago-landsby, hvor Winnebago´erne
boede i wigwams, som er en slags iglo-lignende hytte.
Også andre stammer boede i wigwams eller lignende hytter. I den
vestlige og sydvestlige del af Amerika blev wigwams´ene kaldt
wickiups.
Billedet er fra en kopi ejet af the State Historical Society of Wisconsin Visual Archives: Negative No. WHi (x3) 31266
11

12
Ya-hoe !
Krigere! – vær på vagt – samlingens tromme lyder.
Stifinderturnering,
1.-3. Maj, 2008
På Baunehøj ved Rønne.
Tonkawa kalder de tapre krigere sammen, fordi den hvide mand har skændet den store ånd. Nogle
blegansigter har slået lejr på stammens gravplads, så sjælene kan ikke finde vej til deres sidste hvile hos den
store ånd. Derfor bliver alle krigere kaldt sammen for at hjælpe med at få de sidste blegansigter til at drage
hjem til deres eget land, og få de vildtfarende sjæle stedt til hvile.
Krigere! – vær med – den store ånd har talt.
Tonkawa lader sine tapre krigere hjælpe de vildtfarende sjæle hjem, men hvordan ?
Medicinmanden har udtænkt en åndefanger. Ikke en drømmefanger. Hver kobbel skal lave en åndefanger,
bestående af naturmatrialer, uld, gaver fra jeres kobbeldyr og noget der viser jeres stamme.
Velkommen til årets stifinderturnering. Vi håber vi kan giver jer nogle oplevelser som i vil tænke tilbage på
mange gange.
Medbring�pr.�person:�
Varm trøje, regntøj, to hele sæt tøj, varmt nattøj, sovepose, underlag, lommelygte, ekstra batterier,
toiletsager og et lille håndklæde, madpakke og drikkelse ti l frokost om torsdagen.
Medbring�kobbelvis:�
Stander, kobbelkasse, tipi hvis man har, vandrepræmier, dagbog og foropgave.
Pris�pr.�deltager:����250,- kr.
TILMELDING�SKAL�SKE�SENEST�D.��25.03.08�til�jeres�leder.�
_____________________________________________�
Ja,�jeg�vil�gerne�deltage�på�stifinderturneringen�på�bornholm,�1.�–�3.�maj.��
Jeg�hedder,�____________________________�
samtidig�betaler�jeg���_________�til�min�leder.�
� � � ������������_____________________________�
� � � � ������������� forældreunderskrift.�

�
Torsdag.�
Kl.�13.00 senest ankomst og
Flaghejsning.
Kl.�13.15�rejsning af Tipi’er og
Andre telte og
lejrindretning.
Kl.�17.15.Madudlevering,
Brødbagning i gryde og
Madbedømmelse.
Kl.�20.00�hygge i koblerne og
Ledermøde.
Kl.�22.00�Ro i lejren
.
�
�
�
�
�
�
�
�
�
�
Årets�program�for�
Stifinderturnering�2008�
�
Fredag.�
�
Kl.�07.00�vækning
Kl.�07.15�Madudlevering,
�����������������Morgenmad og
Oprydning.
Kl.�08.30�Flaghejsning,
�����������������Morgenparade i uniform
Kl.�08.45�Man samles ved
�����������������Tonkawa’s lejr i
Indianertøj.
Kl.�09.00�Hemmelig opgave og
�����������������Snigning.
Kl�.�11.30�frokost
Kl.�12.30�samling ved Tonkawa’s
�����������������Lejr.
Kl.�12.45�stifinderløb
Kl.�18.30 festmåltid,
Kl.�20.00 lejrbål m. underholdning
Kl.�21.30 de tabte krigers sjæle
�����������������vender hjem
kl.�22.00 natmad
kl.�23.00 ro
�
�
�
�
�
�
�
�
�
Lørdag.�
Kl.�07.00�vækning
Kl.�07.15 madudlevering,
�����������������morgenmad og
oprydning
Kl.�08.30 flaghejsning og
�����������������morgenparade i uniform
Kl.�08.45 indlevering af bælter til
�����������������brænding
Kl.�09.00 tovtrækning
Kl.�10.30 nedbrydning af lejr
Kl.�11.45 frokost
Kl.�12.45 afslutning,
�����������������præmieoverrækkelse,
tak for i år.
13

De t g o D e
p a t r u l j e m ø D e
Hvad er det, der gør et patruljemøde til et godt møde? Hvad er det, der
får en til at gå hjem med følelsen i maven af, at man lige har afholdt et
helt vildt godt møde?
Alle har sikkert prøvet enten at afholde det virkelig gode patruljemøde eller at have deltaget i et møde,
hvor man tænkte: ”Sådan burde alle møder bare være”.
Men hvordan skaber man så det gode
patruljemøde?
Hvis der fandtes en sikker opskrift på dette problem,
ville alle patruljemøder jo følge denne. Der findes
mig bekendt ikke en sikker opskrift, men der findes
nogle ting, der kan hjælpe én et godt stykke af
vejen.
Det gode patruljemøde er dog ikke noget, man
kommer sovende til, eller som man bare ryster ud
af ærmet fem minutter før mødet. For at afholde et
godt patruljemøde skal man forberede sig, man skal
gøre sig klart, hvad man vil have ud af mødet, hvem
der er med på mødet, om medlemmerne skal lære
noget, eller om man har en opgave, man skal have
lavet.
Når man har besluttet sig for, hvad der formålet
med mødet, skal man så finde den bedste måde
at nå dette mål. Skal medlemmerne f.eks. lære
at orientere sig på et kort, kan dette gøres ved
at lade dem løbe et o-løb, sidde og kigge på
signaturforklaringen hele mødet eller en helt tredje
måde. Vi kan nok alle blive enige om, at den med
at sidde og kigge på signaturforklaringen hele
mødet lyder lidt kedelig, og den med at løbe et o-løb
kræver, at man kender lidt til signaturerne. Jeg kan
og vil ikke komme med en løsning på, hvordan
man gør, da det afhænger meget af, hvad ens
medlemmer kan i forvejen. Men på næste side er
mit forslag til et møde om orientering.
Vi har alle forskellige måder at lære noget nyt på,
men der er også nogle fælles træk i vores måder at
lære på, og det er dem, vi skal være opmærksomme
på, når vi planlægger vores møder. Nogle af de
fællestræk er, at hvis vi har for meget energi, kan
14
vi ikke koncentrere os om at sidde stille og høre på
en, der taler. Eller at vi har nemmere ved at lære
noget, hvis flere af vores sanser bliver aktiveret i
forbindelse med indlæringen, og derudover skal det
også helst være sjovt at lære noget.
De af jer der har været
på PL/PA-kursus, har
måske set denne gamle
skabelon til planlægning
af et patruljemøde. Den
kan bruges lige som den
er, eller ændres lidt så
den passer bedre til ens
eget temperament eller
patruljen.
Men en ting er helt sikkert, med den i hånden, lidt
vilje og noget forberedelse så er du et godt stykke
på vej imod det gode patruljemøde. Skabelonen
tager udgangspunkt i et møde på 1½ time, men hvis
jeres møder varer længere, er det bare at justere de
enkelte dele.
Personligt bruger jeg lidt mindre tid til patruljehygge
til fordel for indlæringen af nyt stof. En ting som jeg
har erfaret er, at medlemmerne skal have lov til selv
at afprøve de ting de lærer, for at de ikke har glemt
det allerede næste gang. Sørg derfor for at sætte
mindst dobbelt så lang tid af til indøvelse af nyt stof
som du sætter af til din instruktion i det nye stof.
Og lad være med at være for optimistisk - det tager
længere tid at lære noget nyt, end man lige tror.
Michael Vester

Der er også nogle der bedre kan lide at dele papiret
op på den anden led, så man kan se, hvad man skal
bruge af materialer til hver aktivitet.
Når jeg planlægger et
møde, inddeler jeg et
stykke papir som vist til
venstre, det er nemt og
overskueligt. Jeg lærte
denne metode, da jeg selv
var patruljeleder, og jeg
bruger den stadigvæk,
hver eneste gang jeg
forbereder et møde.
15

Wagadugo løbet 2008
Wagadugoløbet er en dyst for rigtige spejderpatruljer på spejder færdigheder i en
spændende handling. Løbet arrangeres af et løbsteam under De Gule Spejdere i
Danmark, men løbet er åbent for spejderpatruljer r fra andre korps.
Deltag i ”Jagten på den gyldne Skarabæ”
Dato: Fredag den 25. april – Søndag den 27. april 2008
Sted: Afvikles et sted på Sjælland. Mødested vil fremgå af deltagerbrev.
Pris: 200,- kr. pr deltagende spejder.
Krav: Patruljerne skal bestå af spejdere i alderen fra 12-17 år.
Foropgave: Der skal fremstilles en tempel-stav med roset af en skarabæ.
Nærmere beskrivelse følger med deltagerbrev straks efter tilmelding.
Præmier: Vindende patrulje hjemtager det eftertragtede Wagadugotrofæ for 1 år.
Der er sølvplade til den bedst placerede patruljers stander.
Tilmelding: Skal være løbsteamet i hænde senest den 8. marts 2008
Tilmelding helst på e-mail: ole.lumholt@email.dk eller telefonisk til Dennis
Christensen på tlf. 26 20 09 23
Der er deltagerbegrænsning på 96 deltagere. Tidligere deltagende patruljer har
fortrinsret, øvrige tildeles plads efter ”først til mølle” princippet.
Øvrig information fremsendes i et deltagerbrev i starten af april til tilmeldte
patruljer. Se også Wagadugo-løbets hjemmeside: www.wagadugo.dk
Wagadugotrofæet Vinder i 2007: ”Ræven”
17

Illustreret Familie Journal Februar 1938
Dansk Politi jagter Egyptisk Grav Skat
Dansk Politis Efterretningstjeneste følger nu helt konkrete Spor i Danmark i forbindelse med en Sag om Egyptiske
Gravrøvere. En Tempeludgravning ved Cairo, en Gravforbandelse, en Gylden Skarabæ og et ældgammelt
hemmeligt Egyptisk Broderskab kan alle have forbindelse til Julens uhyggelige Fængselscelle Drab paa Sjælland.
Den Egyptiske forbindelse
Schweiz Politi er kommet paa Sporet af
den saakaldte ”Egyptiske Gangster
Forbindelse” efter anholdelsen, sidste
Efteraar i Luzern, af den berygtede
Mafiaboss Kaj Olsen, ogsaa kaldet
”Skallesmækker”. Ved Ransagning af
Gangsterkongens Tilholdssted og tillige
den Motorbaad han var ved at stige
ombord i ved Anholdelsen, har Politiet
faaet en hel Række nye spændende Spor i
Arbejdet med at optrævle en større
international Forbryderorganisation med
Afgreninger til Danmark.
Schweizisk Politi oplyser, at man i Kajs
Bagage fandt et stort Pengebeløb i
Egyptiske Pund samt et Kort over Egypten
med angivelse af nogle Koordinater. Da
man tillige fandt en Reservation paa
”Hotel Cleopatra” fra 1. Oktober og et
Notat i hans Kalender ”2. Okt.. Kl.13:00 /
Smith”, besluttede man at følge det
”varme” Spor.
Hurtigt kontaktede man Kollegaer i det
Egyptiske Gendarmeri, der straks lagde en
Fælde for denne ”Egyptiske Forbindelse”.
Kl. 13:00 den paagældende Dag henvendte
en Herre sig til Bartenderen paa Hotellet
og spurgte efter Kaj Olsen. Bartenderen,
der var en forklædt Politimand, anholdt
straks Manden. I hans besiddelse fandt
Politiet et Tysk Pas lydende paa Navnet
Hans Helmut Smith med adressen
Barnhofstrasse 212, Hannover.
Over for Politiet berettede han, at han er
Ingeniør og arbejder for Arkæologen Lord
Gyldenske – der er i gang med en
udgravning i Kongernes Dal. Han oplyser
sin Adresse i Cairo. Han er indlogeret paa
et Værelse over den berygtede Natklub
”Det sidste Slør”.
Politiets foto af Hr. Smith
Lord Gyldenskes udgravninger
Udgravningslederen, den engelske
Arkæolog ”Lord Gyldenske” kendte ikke
noget til en Hans Helmut Smith – men
genkendte Anholdte paa Politiets Foto.
Arrestanten er ved flere lejligheder
observeret af arbejderne ved udgravningerne,
hvor han har stillet
spørgsmaal, fotograferet og foretaget egne
opmaalinger.
Ved Ransagningen af hans Værelse fandt
Egyptiske Gendarmer flere Kort og Skitser
over omraadet i Kongerne Dal. I en Skuffe
laa et Bundt Telegrammer paalydende Kaj
Olsen, Luzern. Blanketterne vidner om en
Korrespondance mellem K.O. og Smith.
Indholdet drejer sig om en Grav og om en
Sten, der kan føre til ”Det gyldne Skrin”.
Ifølge lokale legender indeholder dette
Skrin Hemmeligheden om ”Den Gyldne
Skarabæ”.
Tysk Politi i Aktion
Paa anmodning af de Egyptiske
Gendarmer, foretog Tysk Rigspoliti en
Ransagning af Adressen i Barnhofstrasse.
Her fandt Politiet en mængde stjaalne
Effekter fra Europæiske Museer. Tillige en
Kuffert med falske danske 100 Kr Sedler
og i Foret paa Kufferten et dansk Pas med
Navnet Kurt Svendsen.
Hr. Smit og Hr. Svendsen er saaledes én
og samme Person og en af dansk Politis
gamle Kendinge. Han gaar under Navnet
”Grønthandleren” og har i mange Aar
været Haandlanger for K.O. beretter Efter-
Lord Gyldenskes udgravning i Cairo
Forskningsleder Kaj Vilstrup.
I al hemmelighed er Kaj Olsen og
”Grønthandleren” overført til et Fængsel et
hemmeligt Sted paa Sjælland.
Den Gyldne Skarabæs Broderskab
I December Maaned modtog PET
uddybende information fra det Egyptiske
Politi vedr. Lord Gyldenskes Udgravning.
Han fandt i August Maaned et Gravkompleks
og begyndte straks paa
udforskning af Graven. Han mener, at have
fundet Resterne af det Gravkompleks,
hvori Prinsesse Amenophonete, ifølge et
gammelt Vægudsnit fra en af de store
Pyramider, bærer Hemmeligheden om den
Gyldne Skarabæ.
Historien om ”Den Gyldne Skarabæ” er
blevet genfortalt gennem 3000 Aar og
Egyptiske Gendarmer har i Aartier været
overbevist om, at der findes et hemmeligt
Broderskab der bevogter Prinsessens og
hendes Sakrofas Hemmelighed..

Illustreret Familie Journal Februar 1938
I September naaede Lord Gyldenske frem
til en Hal med et imponerende 100m 2 stort
Bassin, hvori der laa en Baad. I en Niche
stod en mandshøj Gylden Statue som
Arkæologerne anser for at være
Prinsessen. I Haanden holdt hun en Stav
med en stor Diamant indfattet i Nefatetes
Symbol. Bag et Vandfald kunne man ane
endnu en Diamant.
Da Lord Gyldenske efter yderligere to
Ugers Arbejde naaede frem til Vandfaldet,
var Diamanten forsvundet. I et stort Rum
fyldt med Vægmalerier bag Vandfaldet
fandtes imidlertid en forgyldt Hest. Der
Til vore nye Læsere
Kaj Olsen, kaldet ”Skallesmækker” er
Mafiaboss for en Gruppe danske
Gangstere, der her i 1930´erne, har staaet
bag Spritsmugling, Kunst Tyverier og
Penge fremstilling.
Kajs Darling er Sangerinden ”Lullu
Bell”. Selvom hun er i Kløerne paa Kaj,
men hun har flere gange forsøgt at hjælpe
Politiet med at fange Kaj. Jagten paa
”Skallesmækker” ledes af Politiets Efter-
retnings Tjenestes Afdeling 5, ”PET5”.
Chefen for denne Afdeling er Kaj Vilstrup.
PET5 anvender et net af Hemmelige
Agenter. Disse opsporede Kaj i forbindelse
Bandemedlemmer fanget af Agenter
med Bandens indsmugling af Sprit. Ved en
stor Aktion lykkedes det Agenterne at
fange hele banden, undtagen
”Skallesmækker” der i sidste sekund
undslap i et ventende Fly.
staar desuden en stor gylden Kiste, hvorfra
der kommer et gigantisk Lysglimt. Af fare
for uopdagede Grav-Fælder er disse endnu
ikke undersøgt.
Lord Gyldenske meddelte de Lokale
Myndigheder om Diamantens forsvinden.
Gravrøvere er ikke et ukendt Fænomen.
De Egyptiske Gendarmer har nu kontaktet
dansk Politi, da man mener, at
Korrespondancen mellem Kaj Olsen og
Hr.. Smith drejede sig om den stjaalne
Diamant og den Stav den sad i.
Mystik i Fængsels Cellen
En mystisk Hændelse Juleaften ryster og
undrer stadig Politiet. Da Morgenvagten
ankommer paa sin Runde kl. 06:30 finder
han Fangevogteren bagbundet og Kneblet i
Vagtstuens Kosteskab. I Fængslet er alle
Døre opbrudt, et stort Hul i Endevæggen
Han vides siden at have lavet
partnerskab med en Sydamerikansk
Gangster Alfaro og Forbryder syndikatet
”Cartelle Lucerne”. Nettet af Agenter har
flere gange været tæt paa ”Skallesmækker”
men hver gang er det lykkedes ham at
flygte.
(H.A)
Skriften paa Vægen.
fører direkte til Friheden. Kaj Olsen er
Sporløst forsvundet, men Smith findes
liggende død paa Gulvet.
Han har et uhyggeligt snitsaar paa bryst-
et. Retsmedicinere erklærer senere, at
Gerningsmænd har bortfjernet
Arrestantens Hjerte. Paa Cellevægen er der
med Blod skrevet Hieroglyffer. Muligvis
en Besked eller en Besværgelse antager
Efterforskningsleder Kaj Vilstrup.
(O.L.)
Hieroglyffernes Gaade
De Ægyptiske Hieroglyffer blev udviklet
for 6000 Aar siden. I Aarhundreder
forvirrede de Ægyptiske Hieroglyffer
Historikerne. De forekom overalt paa
Væggene i de majestætiske Templer og
Monumenter, men kendskabet til deres
betydning uddøde for 1500 Aar siden.
Det lykkedes først at bryde Koden og
læse Hieroglyfferne igen, da én af
Napoleons Officerer i 1828 fandt en Sten
med et Budskab skrevet baade med
Hieroglyffer og paa Græsk.
At Læseretningen kan være baade mod
højre og mod venstre var naturligvis med
til at forvirre forskerne. Et Tegn der
forestiller en Fod med Tæerne pegende
mod højre, læses mod højre og vender
Foden mod venstre, læses mod venstre.
Til et Eksempel er min Kollega her paa
Redaktionen en: ”Smilende gæv typograf”.
Dette skrives saaledes med Hieroglyffer:

Tag på patruljehike!
Nu er det på vej til at blive forår. Det er allerede blevet meget lysere om eftermiddagen, og enhver spejder oplever, at
det begynder at krible i arme og ben af lyst til at komme udenfor. Her er et forslag til, hvad du og din patrulje kan gøre
i en weekend, mens I går og venter på, at sommerhalvårets lejre og turneringer skal begynde: I kan tage af sted på
patruljehike!! Det er en virkelig god mulighed for at komme ud i naturen og få en masse oplevelser sammen. Måske er
der endda chance for, at et par af de spejderfærdigheder, der har ligget i vinterhi, bliver vækket til live igen!
Hvor og hvornår?
Det hele er vældig nemt og kræver ikke ret meget planlægning. I en weekend, hvor hele patruljen kan
deltage (og som evt. er uden udsigt til regn), er det bare om at tage af sted. Det første, som skal overvejes,
er, hvor turen skal gå hen. En mulighed er at overnatte på en af de mange primitive overnatningspladser,
som Skov- og Naturstyrelsen har indrettet i naturen. Det er pladser, som frit kan benyttes, som regel
uden at der kræves bestilling i forvejen. På hjemmesiden www.friluftskortet.dk kan findes en oversigt over
dem. De fleste af pladserne ligger i forbindelse med større naturområder, men kig helst efter et sted, der
ligger hyggeligt og afsondret, og som er til at komme til, uden at man skal gå mange kilometer langs store
landeveje. Et alternativ til de egentlige overnatningspladser er den ret nye ordning, at man må overnatte
frit i visse skove. Disse skove blev beskrevet i september-nummeret af Spejdersport, 2007, og der findes i
øvrigt en oversigt over dem på den føromtalte hjemmeside.
Valg af rute
Måske er det nødvendigt først at tage en bus eller et tog, hvis det valgte overnatningssted ikke ligger i
gåafstand fra jeres spejderhytte: En realistisk plan er at gå ca. 15 km lørdag og mindst 10 km søndag. Når
I planlægger selve ruten, skal I sørge for at komme forbi nogle seværdigheder undervejs. Det kunne være
en kirke, en gammel naturskov, et museum eller måske bare en stor sten. Pointen er, at gåturen bliver
mere spændende, hvis der er nogle afbræk undervejs – og så er det jo ikke en ulykke, hvis man også lærer
noget! I kan evt. søge på nettet eller biblioteket efter oplysninger om det område, I skal gå i. På den måde
kan I blive turister i jeres eget område og se ting, I måske ikke vidste eksisterede. Der er også meget mere
inspiration at hente til rutevalg og naturseværdigheder på www.friluftskortet.dk.
Når selve vandreruten skal planlægges, bør I også overveje, hvilke stier og veje I vil gå ad. Tænk på, at
det kan være frygtelig kedeligt at gå 15 km ad store
landeveje, hvis man kun drejer 3 gange undervejs.
Det vil være meget hyggeligere, hvis jeres rute følger
mindre stier og veje (og på den måde kommer I nok
også tættere på naturen).
Det kunne være en idé at skrive hikerapport på turen.
Det giver altid god øvelse inden efterårets LPT, og så
er det jo sjovt at finde en hikerapport efter 5 år, hvor
man kan læse om en gammel og næsten glemt tur, og
så komme i tanker om, at ”lille Per” faldt i vandet, og
PL brændte havregrøden på!
Hvad skal man have med?
Det er ikke nødvendigt at have ret meget udstyr med
på sådan en tur. Hver spejder skal naturligvis have
(en begrænset mængde af) personlig udrustning med,
og derudover behøves blot en stor presenning til at
bygge en bivuak og dertil eventuelt nogle teltstænger
og pløkke. Prøv at finde på noget aftensmad, som ikke
kræver alt for mange gryder: På de fleste lejrpladser er
der bålsted (kan ses på nettet), men hvis I overnatter
i en skov, bør I varme maden på et Trangiasæt eller
lignende.
Forhåbentlig kan noget af dette være med til at
inspirere dig og din patrulje til at tage ud på tur!
Med gul spejderhilsen – og ønsket om et godt forår,
Anders Rønn-Nielsen, Gribskov Trop

Hold Nr.
I modtager her udkastet til foropgaven før end sædvanlig, da den formentlig vil tage
Jer lidt mere end 10 timer at lave.
Hele indbydelen til dette års LPT, kommer i næste nummer af Spejdersport.
Arbejdstegninger kan hentes hos din tropsleder eller på www.gulspejder.dk
Bivuak
Pioner og Roverturnering
2007
Pointskema
Trillebør
Ildholder
Ovn
Brødbakke
Nying
Ildbor
O-Løb
Aftensmad
Stammesavning
Niveleringsopgave
Langsplejsning
Hjælp til splejsning
Talje
Sjakskjold
175 125 40 30 30 30 30 125 50 30 30 15 -5 30 50 50 -10 20 30 25 20 20 25 30 30 40 40 30 50 1200
1 105 82 20 0 17 15 0 94 38 16 16 13 0 0 0 22 0 14 0 17 16 10 20 26 0 12 19 22 43 636 1
2 68 0 0 0 17 10 0 0 23 18 0 10 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7 18 0 0 0 0 0 16 187 2
3 83 55 30 0 14 28 0 30 31 19 18 8 0 18 34 20 0 10 0 10 12 17 17 18 0 28 32 24 41 597 3
4 110 85 25 0 0 28 0 73 26 18 0 14 0 0 26 30 0 12 0 14 18 17 25 0 0 0 25 25 30 601 2
5 70 0 17 0 0 15 0 0 18 18 0 2 0 0 0 0 0 0 0 18 9 0 16 0 0 0 5 0 8 196 1
6
7
8
Markeret med rød er de to pionerhold
Kroketspil
Hjælp til abehånd
Natmad
Woodcraft
Slæbereb
20 Spørgsmål
Stjernequiz
Jubilæumskage
Billedramme
Lysestage
Kortlægning
Dagbog
Morgenmad
Roverrace
I alt
Placering
21

22
1908 : Spejderbevægelse i 100 år : 2008
Hvad er nu det? Spejderjubilæum igen i år? Det var da sidste år, at man over det meste af verden fejrede
spejdernes 100 års fødselsdag! Nuvel, men spejderbevægelsen blev nu engang først sat i gang i 1908! Læs her
hvordan.
I slutningen af 1800-tallet var Robert Baden Powell
officer i den britiske kolonihær. Han begyndte i 1893 at
træne ”scouting” med soldaterne i sit regiment. Til
militærspejder- og spiontjenesten kunne han ikke bruge
soldater, der blot havde lært at adlyde ordre. De skulle
kunne klare sig selv og selv tage ansvar og træffe
beslutninger. Han lærte dem at finde vej ud fra
stjernerne, at søge spor i terrænet og finde ud af, hvad et
spor egentlig fortæller. Han lærte dem selv at skaffe og
tilberede mad, når madvognen ikke var i nærheden, at
være modige og have tro på sig selv. Mændene elskede
dette fag og ”scouting” blev meget populært i hans
regiment. B-P udgav i 1899 sine tanker i en lille bog for
soldater ”Aids to scouting”. Han erfarede med tiden, at
eventyrlystne børn fik inspiration fra hans bog til selv at
lege spioner. Hermed fik han inspiration til at lave en
egentligt instruktion i, hvordan eksisterende ungdomsorganisationer
kunne anvende denne ”scouting”.
I 1907 afholdt Robert Baden Powell så den berømte forsøgslejr for 20 drenge på Brownsea Island, og året efter – i
1908 – udkom hans bog ”Scouting for Boys”. Denne bog satte en ufattelig stor bevægelse i gang, hvorfor 1908 er
spejderbevægelsens oprindelse. Når nogle vælger at fejre 1907 som spejdernes fødselsdag, skyldes det udover
ønsket over ”at være tidligt på den” nok så meget, at B-P dette år fyldte 50 år. Men drengene på Brownsea Island
var ikke spejdere, og de rejste ikke hjem til spejdertroppe, for disse eksisterede slet ikke på dette tidspunkt. Derfor
kaldes den også en forsøgslejr. Spejderbevægelsen begyndte med udgivelsen af ”Scouting for Boys” fra januar
1908.
Robert Baden-Powell:
“It started in 1908 – but the microbe of Scouting had got me long before that.”
“Scouting for Boys” blev udgivet i seks små hæfter – netop i disse måneder for præcis 100 år siden. Det første
hæfte udkom 15. januar 1908. De øvrige udkom derefter med 14 dages mellemrum. Salget af hæfterne var enormt
– de blev revet værk, og børn oprettede deres egne spejderpatruljer overalt i England. Man så spejdere på gader, i
parker, på stranden, i skoven – overalt i England var man i gang, og voksne meldte sig som ledere.
Det, der var tænkt som en inspiration til de eksisterende ungdoms-
organisationer, blev selv til en organisation - større end alle de
andre. Interessen var så kraftig, at B-P allerede i september 1908
oprettede et kontor til at tage sig af spejderbevægelsen, der ved
årets udgang talte 60000 drenge i England. Allerede året efter
dukkede de første pigespejdere op. Med lynets hast spredte
bevægelsen sig til resten af det britiske imperium (kolonier) og
derefter til mange andre lande. Ideen kom i 1909 til Danmark.
Robert Baden-Powell:
”As a matter of fact I didn't actually start the Boy Scout
Movement, because the blooming thing started itself unseen”.

I ”Scouting for Boys” skriver B-P om det at være spejder. Han
havde i hæren trænet de militære spejdere og spioner. Men det
er ikke alene dem, han tænkte på med spejderarbejdet. Der er
fredsspejdere, skriver B-P, – mænd, som i fredstid udfører et
arbejde på civilisationens yderste front, der kræver samme grad
af mod og tapperhed, snarrådighed og opfindsomhed.
Baden Powell tænkte på pionererne i Nord- og Sydamerika,
jægerne i Centralafrika, kvægdriverne i Australien,
opdagelsesrejsende og missionærer i alle dele af verden – alle
disse er fredsspejdere. Det er mænd af rette støbning. De
forstår sig på at følge et dyrespor på tværs af alle hindringer
gennem slugter, over vindfælder eller ad vildtets banede veksler,
de forstår at tage varsler af bævernes travlhed, af skovskadens skrig og af
hejrens flugt, og de forstår at handle lynsnart, hvis de uventet møder en overmægtig
modstander og at
benytte sig af de blottelser,
denne giver. At tænde bål i
ly af en ludende klippe, at
skaffe, rense sti bytte, at
stege eller koge sin mad er
deres daglige job. De ved,
hvordan de passer på
deres helbred, når de er
langt væk fra doktoren. De
er stærke og modige/tapre,
klar til at se uforudsete
farer i øjnene og altid villige
til at hjælpe hinanden. De
opgiver alting, deres personlige komfort og behov, for et liv i ødemarken. Men dette liv, som vildmarkens sønner, er
et prægtigt liv – men det kan ikke klares af enhver – med mindre man har trænet denne livsstil. De, som har
klaret sig bedst er dem, der har lært ”scouting”, mens de var drenge. Beretter B-P.
Facts om spejdere
� 1908. Der er 0 spejdere i januar, men 60.000 ved årets udgang.
� 2008. Der er nu 28 millioner spejdere i verden
� 2008. Der er ca. 60.000 spejdere i Danmark
� Kun 6 lande har ikke spejdere. Det er Cuba, Burma, Laos, Kina,
Nord Korea og Andorra.
� 11 af de 12 astronauter, der har gået på månen, var spejdere.
�Mærsk Mc-Kinney Møller var gul spejder som dreng og
miljøminister Connie Hedegaard har været spejder.
Gert Gronemann & Ole Lumholt
Her, 100 år senere er grænserne for civilisationen
flyttet, men ”ødemarken” findes stadig, og her møder vi
”vildmarkens sønner” i 2008. Eventyrere, polarforskere,
”Royal Canadian Mounted Police” der patruljerer i
Nordvestdistriktet. De danske ”Sirius”-slædehold i
Nordøstgrønland eller vore dages astronauter!
”Scouting” er bla. det at lære at blive selvhjulpen og
lære at tage livet i sin egen hånd. Spejderånd er nyttig i
hvilken som helst livsstil, du vælger. Det, at lære at
være opmærksom og at drage slutninger, er lige så
vigtigt for forskeren, håndværkeren og læreren, som det
er for den læge, der tilser sine patienter.
23

24
WFIS siden
Dansker valgt til chef for WFIS Europe
Margon Sørensen blev enstemmigt valgt af de delegerede fra de Europæiske
lande. Der var mange rosende ord, både til Margon og til De Gule Spejdere i
Danmark for vore gode holdninger og spejdermæssige færdigheder
Ved den 11. ordinære Generalforsamling i WFIS - den 26 januar 2008 - blev Margon Sørensen fra De Gule
Spejdere i Danmark, valgt til Chef - 1. Chairman - for WFIS Europa.
Valget var enstemmigt fra de mange delegerede, og der var mange rosende ord med på vejen både om personen
Margon og om de Gule Spejderes gode spejderarbejde. Den Italienske spejderchef fremhævede Margons gode
menneskelige egenskaber og evner til at få folk til at fungere sammen. Egenskaber som han selv havde oplevet
ved Jamboreen i Jylland år 2002.
Klaus Tegeder – afgående 1st. Chairman - overdrager
”klokken” og dermed ansvaret til Margon Sørensen
Margon modtager WFIS bæltespænde i sølv som det synlige
tegn på udnævnelsen
Klaus Tegeder der var medstifter af WFIS – Verdens Forbundet af Uafhængige Spejdere i Europa - fortsætter som
Præsident for WFIS International, hvor Korpsets tidligere kasserer gennem mange år – Søren Jørgensen – er valgt
som kasserer.
Margon i samtale med Julie
fra England (2nd. Chairman)
om den fremtidige
Europæiske strategi
Om de store arbejdsopgaver som venter, siger Margon Sørensen:
”Ledelsen af WFIS Europa vil fortsætte i Klaus Tegeders ånd, men på en måde der er min.”
Afgående 1 st. Chairman Klaus
Tegeder modtog mange klapsalver
og gaver – her fra den Italienske
leder – for hans mangeårige indsats
for opbygningen af WFIS Europa
”En af de ændringer jeg kunne tænke mig, er måden at afholde møder på. På denne ”Selection” sad vi det meste
af dagen og talte og afholdt afstemninger. Fremover skal der også blive tid til spejderaktiviteter og gruppearbejde
(Patruljearbejde) på tværs af de forskellige nationer, så vi kommer hurtigere og tættere på hinanden gennem aktivt
spejderarbejde. Meget henad den måde vi plejer at afholde ledertræf i Danmark”
”En anden ting jeg personligt gerne ser gennemført i løbet af de næste 4 år, er at alle europæiske lande bliver
kontaktet og helst repræsenteret i WFIS Europa. Men det er noget vi som meget andet, kommer til at tale om i
Komiteen og i vores strategiske gruppe i WFIS”.
af Flemming Geertsen

WFIS
WFIS´s arbejde er som hos
De Gule Spejderes baseret
på Lord Baden Powell of
Gilwells grundlag, der er er
udtrykt i spejderloven og
spejderløftet.
Klaus Tegeder –
der var medstifter
af WFIS blev 1 st.
Chairman i 2000
Siden starten i 1998 er det
gået rigtigt stærkt med nye
medlemmer både i Europa
og Internationalt.
I 2007 var der i alt 28.603
medlemmer Worldwide
hvoraf de 8.303 var fra
Europa.
Antal
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
WFIS siden
Hvad er WFIS?
WFIS betyder ”World Federation of Independent Scouts” – eller på
dansk – Verdens Sammenslutningen af Uafhængige Spejdere.
Organisationen er politisk og trosmæssig neutral og tager ikke stilling til
politiske og religiøse spørgsmål.
WFIS mål?
• Udvikle børn og unge til fri, tolerante og ansvarsfulde borgere i
demokratiske stater.
• Medvirke til at skabe selvstændige unge mennesker med indblik i
traditionelt spejderarbejde
• At lære og virkeliggøre tolerance ved kendskab til andre kulturer.
Metoder til at nå målene:
• Afholde internationale lejre/Jamboree, hvor børn og unge mødes omkring
spejderarbejde
• Træningsprojekter for unge mennesker (Patruljeleder trænings lejre, sprog-
lejre, internationale udvekslinger)
• Nationale og internationale lejre (World Jamboree, European Camp
• Samarbejde mellem WFIS medlems-foreninger
WFIS Medlemsudvikling
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Europe Worldwide
Grunden til den hastigt stigende
medlemsskare i både Europa og
Worldwide er formentlig ligesom i
Danmark, de frie forhold hvorunder
grupperne kan udvikle sig med
maksimal motivation.
Men også fordi der efterhånden er
rigtigt gode tilbud fra WFIS til
grupperne omkring fælles
internationale aktiviteter og
spejderuddannelser (herunder
Woodbeads træning).
Margon Sørensen
25

26
Nyt fra museet
En vandvittig historie - eller rettere en morsom historie om vand
Vi har alle sunget med på ”Åh, min gamle spejderhat, vi bruger dig som vandspand”. Og det er også
efterprøvet, at spejderhatten er udmærket til transport af mindre vandmængder – hvis den altså vendes om –
men spejdermuseets samling vidner om, at spejdere også har anvendt andre effekter gennem tiderne. Se
blot den prægtige samling på billedet.
For årtier siden var det faktisk en pose, man hentede vand i, når man var på lejr. En lærredspose der nemt
kunne foldes sammen, når man skulle videre, med grej på ryggen. Fra ældre tid har vi også mælkespands
udgaven, og fra 1940´erne har vi feltflasken i aluminium og senere aluminiumsdunke. Disse larmede så fælt,
at man på kilometers afstand kunne høre spejderne på lejr. Fra 1980´erne fik vi plastik grej, de fyldige plastik
dunke der vidner om, at vi ofte får kørt vores grej på lejr. Naturligvis er den personlige feltflaske nu i plastik.
Hvis du kan du hjælpe os med at tidsfastlægge, hvornår de enkelte effekter blev anvendt, så send gerne et
par linier til Ole Lumholt på e-mail: ole.lumholt@email.dk
De Gule Spejdere samler alle gamle spejdereffekter fra 100 års spejderbevægelse. Alt fra duelighedstegn til
bøger, blade og grej. Kontakt museumsinspektør Torben Petersen på tlf. 48 48 46 55
Alle små og store spejdere med familie indbydes traditionen tro til at deltage i alle tiders spejdermarch, Bornholm Rundt.
Du kan gå hele turen som er på 105 km.. Det koster 150 kr. du kan også vælge at deltage så kort eller langt et stykke du har mod på og kræfter til.
Fredag 10 - 20 eller 30 km. Lørdag er der 10 - 20 - 30 eller 40 km. Pris se under "Delstrækning"
Delture fredag og/eller lørdag, fredag start fra Galløkken, lørdag starter overfor Beredskabsstyrelsen Bornholm (CF) Rønnevej, Allinge.
Der vil under hele turen være en saftpost for hver ca. 10 km., og du kan blive samlet op, hvis du er for træt til at fortsætte.
Marchen starter fredag fra friluftsscenen på Galløkken, syd for Rønne, og slutter samme sted søndag om eftermiddagen.
Vi mødes fredag mellem kl. 14,00 og 14,45. Samlet start kl. 15,00
Opsamlingsstart kl. 16,00 - for dem der ikke kan nå at være der kl. 15,00
Ønsker du at deltage, så kontakt Lotte Lindevang på mail: finn.kofoed@mail.dk

Ny e So f t S h e l l S!
KVALITET: Soft Shell (åndbar , vandafvisende og vindtæt kvalitet)
3-lags, vægt 310x320 gsm ,100% polyester
Vævet Polyester stretch / Anti-pilling fleece
Ydreside: 75D interlock
Åndbar membran + Microfleece 75D/144F indvendig.
DESIGN: Funktions cardigan med mange detaljer og kontrast farver under
ærmerne. Med gennemgående lynlås samt 2 SEAMLESS lynlåslommer.
Jakkerne skal bestilles på depot@gulspejder.dk. Husk at hvis der bestilles direkte på korpsets
depot, skal der ske forudbetaling på jakkens pris.
Ja, Ja - tag jer ikke af disse fotos. Vi skal nok få lavet nogle
spejder-model billeder, når vi får de nye jakker...
Skjoldungerne
Skjoldungerne
10 år
10 år
Korpset nye Softshell, bliver lavet i sort
og med broderet korpsmærke på.
Prisen bliver kun:
400 kr. for Børne jakker
500 kr. for Voksen jakker
I den anledning er der åbent hus den 24. maj
fra kl. 13.
I den anledning er der åbent hus den 24. maj
På adressen: Eilekiersvej 19, 4100 Ringsted
fra kl. 13.
På adressen: Eilekiersvej 19, 4100 Ringsted
27

28
Jens Langkniv
Nyt fra
Hos spejderne i Jens Langkniv, er der siden sidst ikke sket ret
meget, da vi jo har haft en god lang juleferie! Men det er dog ikke
så lidt at det ikke er til at nakke om! Vi begyndte som sædvanlig
ferien med en hyggelig juleafslutning, hvor vi tal stærkt var mødt
op fra alle grenene, og alle havde taget deres forældre med! Der
blev i løbet af aftnen spist risengrød og drukket juleøl og saftevand.
Og der blev som sædvanligt spillet lotteri og hygget. Midt på aftnen
blev det tid til at uddele læder lapper, til hver gren; Bedste spejder
ånd, bedste humør, bedste hjælper og bedste kammerat. I samme
anledning måtte vi sige farvel til Niels og Tanja, som forlod gruppen.
Det var alt i alt en rigtig dejlig og hyggelig aften!
14., 15. Og 16. december var spejderne på en vinterlejr, som vi
selv havde planlagt og købt ind til, det var hygge! Vi havde en rigtig
dejlig lejr, hvor der kun smeltede et par presenninger, og brændte to
par bukser. Man alt var ikke kun sjov og ballade, for vi skulle i løbet
af lejren tage to mærker; lejr mærket og øksesvinger. Og vi skulle
for bedre os til nogle ting som vi måske kunne være lidt bedre til,
så vi gik med fuld oppakning og godt humør hele vejen på ca. 5 km
ud til vores lejr! Og så skulle der løbes nat o-løb, det var også sjovt.
Det var en spænende og oplevelsesrig lejr som vi håber at vi kan
gentage igen næste år.
Stifinderens besætning stiger og stiger de er i dag 15 af slagsen,
men hvem ved hvornår der kommer flere? I øjeblikket forbereder
de sig i tre patruljer til stifinderturneringen, hvor de ser frem til at få
en god placering. Ulveflokken bliver også større og større ligesom
kaninerne.
I alle grene ser vi frem til et nyt og lige så spænende år som det
forrige.
Med gul spejder hilsen
Pernille Hall Pedersen, Jens Langkniv
Fugl Phønix Trop
Siden sidst, er der sket en udvikling i vores hytteprojekt, den ene
hytte er nu færdigbygget, og Stifinderne ER flyttet ind, hytten er
blevet rigtig flot, i den forbindelse vil vi gerne takke for de mange
hjælpende hænder der har været i forbindelse med arbejdet på
hytten.
Den anden hytte som er til Roverne, er i tankerne, og arbejdet
påbegyndes når vejret tillader det igen.
I forbindelse med alt det arbejde der har været ved og omkring
hytten er der er par friske rovere og pionerer der har været ude at
fælde noget af vores beplantning omkring skoven, så der er plads til
at virkeliggøre nogle af vores fremtidsplaner. Det virker dog lidt bart
ved første øjekast, men det bliver kanont når vi er færdige.
Hele gruppen arbejder i øjeblikket hen mod et travlt forår,
startskuddet går den 22. februar hvor vi afholder vores årlige
traditions rige tænkedag, en aften som vi afholder sammen med
andre spejder grupper fra byen, alle store som små får denne aften
en oplevelse, aftenen afsluttes med at vi alle ligger en to-krone for
hvert år vi har været spejder på tænkedagstæppet, pengene går til
grupperne
Tænkedags fonden.
Allerede dagen efter skal spejdere, pioneerer og rovere af sted på
vinterheik. Denne afholdes fra lørdag til søndag.
Derefter går vi for alvor foråret i møde, med forberedelser til årets
Wagadugo-løb, Mohrondo-løb, Stifinderturnering og ulveturnering er
der rigeligt at se til for alle grenene.
Midtimellem det hele er tropsledelsen også i gang med at arrangere
en længere heik i foråret.
Traditionen tro afholder vi lillebrorsalg i april og maj, i forbindelse
med lillebrorlotteriet afholder vi en hytteweekend for hele gruppen,
det er altid hyggeligt og lærerigt.
Så alt i alt kan man sige at der bliver rigeligt at se til, men vi nyder
det i fulde drag.
Udover ovenstående er der ikke sket meget nyt siden sidst.
Vi håber i alle sammen er kommet godt ind i det nye år, og vi glæder
os til at dele spejderoplevelser med Jer i løbet af året.
Med spejderhilsner
Tina
Fugl Phønix Trop
Rold Skov Gruppe.
Vi er nu allerede et godt stykke inde i 2008, men jeg vil alligevel
benytte lejligheden til at ønske alle læsere et godt nytår.
I november havde ulvene en weekend i Bjælkehytten, som altid
er en succes. På julemarkedet i Rebild, var der godt salg af
pandekager. Der blev bagt af 75 liter dej. Desuden var vi alle på
plejehjemmet med juledekorationer til beboerne. Det er altid en
hyggelig aften. Året sluttede med gavespil
Det går støt fremad med de igangsatte projekter. Det er rigtigt
dejligt, at depotrum/værksted er næsten færdigt. Det eneste der
mangler er at få lagt jord på taget, men vi skal vente på noget
tørvejr. Lige nu er det for pløret at lægge på. Et af mine store ønsker
er endelig gået i opfyldelse. Vi har fået lys på grunden. Nu kan vi
se at færdes. Det er simpelthen så godt. De næste projekter er
brændeskur, indgangsportal, cykelstativ og flisebelægning mellem
bygningerne, så der er nok at tage fat på.

De første 2 måneder af året sker der ikke de helt store ting på det
spejdermæssige område udover de ugentlige møder. Vi glæder
os til weekenden i Bjælkehytten d.7.-9. marts, hvor forældre og
søskende kommer om lørdagen efter frokost. De skal være sammen
med os resten af dagen og deltage i de forskellige opgaver,
som skal løses, samt med til madlavningen, som vil foregå over
bål.. Sådan en weekend er en af vore traditioner, og den er altid
vellykket.
Forårets turneringer ser vi også frem til, og vi er spændte på, hvilke
udfordringer vi bliver stillet overfor i år..
Med gul spejderhilsen
Kirsten
Rold Skov
Bobbarækus
Nyt fra
Så er et nyt år begyndt, og vi må jo nok sige at der er sket meget
siden sidste februar. Vi har fået renoveret næsten hele vores hus,
som nogle af jer ovrefra har set, og det er vi meget glade for.
Vi har fået et fantastisk samarbejde op at stå med sct. Gilderne
som vi også vil nyde godt af til den kommende turnering, vi har
fået et samarbejde i gang med gamle spejderledere og andre
interesserede på hele øen, en gruppe der kalder sig ”de grå ulve”.
En god indtægt fra vores lodsedler har vi også fået i vores kasse, så
alt ser jo lyst og rart ud i vores gruppe.
Vores lille bævergruppe kører godt, og vi rykker foreløbig 3 bævere
op til ulvene her til sommer, så det bliver til en ulveflok på ca. 17
ulve.
Ellers arbejder vi fremad på forskellige dulighedstegn, og arbejder
meget på stifinderturneringen, det kræver jo en del.
I tiden efter påske skal der trænes til Bornholm rundt, se indbydelse
andet sted i bladet, man er jo velkommen uanset hvilken
spejdergruppe man kommer fra.
1. Næstved Trop og Flok
I løbet af vinteren har der været stor aktivitet i 1. Næstved trop og
flok.
Status hos ulvene er 24 ulve og 4 ledere. Der har i efteråret
været mange spændende aktiviteter Ulvene var blandt andet på
weekendtur til Karrebæsminde hvor alle gik 12,5 km. Så var der
Vinterløb d. 27. januar, som bød på; Knob Gipsafstøbning, Kompas,
Nordiske flag
Diverse spejderspørgsmål, Naturkender, Morsekode, Træer og
buske, Quiz om dyr, Kims leg. Billedet viser ulvene der skyller
”dagens strabadser” ned med varm kakao og hjemmebagte
Boller. På møderne har ulvene trænet til 1. og 2. – stjernen og
springende ulv. Foråret for ulvene byder på Byløb, og naturligvis
ulveturneringen.
Stifindernes primære vinterbeskæftigelse har været duelighedstegn!
Knob, kort og morse. Dernæst er der alle forberedelserne til
årets stifinderturnering. Billede af Stifindere i færd med at bygge
fulgekasser.
grupperne
Oven på dette års LPT, er spejderne glade for at have lidt at hænge
på væggen i lokalet, nemlig den røde sko, som er vundet for årets
bedste lejrbålsunderholdning! Ellers er spejderne gået i gang med
dette års Instaka. GOD DYST!
I gruppen er der i december måned blevet solgt juletræer og
juledekorationer, det gav en helt fin indtjening. Efter jul blev der
traditionen tro afholdt fastelavnsløb lør. d. 24. februar for hele
familien, det var en rigtig god dag med alle dens traditioner. I foråret
venter det årlige loppemarked!
Med Gul Spejderhilsen
Mai-Britt Andreasen
Ridder Ebbe Trop og Flok
Nu er jul og nytår overstået, og vi er startet på et nyt spejderår, efter
en travl periode i November og December med salg af juletræer og
julelotteri. Vi har også delt telefonbøger ud, og vi vil gerne sige tak
til vores forældre og rovere for jeres store opbakning, både med
juletræssalg og telefonbøger. Vi har jo alle travlt i perioden op til jul,
men når vi løfter i flok, bliver opgaverne også løst.
På sidste spejdermøde inden juleferien havde vi inviteret til
juleafslutning med forældrene, og det var rigtig dejligt at se så
mange forældre, der bakkede op om arrangementet. Hytten var fyldt
af forventningsfulde spejdere og deres forældre/bedsteforældre.
Vi dansede om juletræet udenfor i mørket, og bagefter gik vi ind i
hytten og spiste ris ala mande og fik gløgg og kakao. Da alle havde
fået noget i maverne, spillede vi vores traditionelle billedlotteri,
hvor vi naturligvis kunne vinde en gave på fuld plade. Vi håber alle
hyggede sig, og at I forældre fik lært hinanden lidt at kende.
Byggeriet af vores spejderhytte ligger en anelse stille i øjeblikket,
da der jo skal penge til alt. Men lidt sker der alligevel. Vi har lavet et
midlertidigt køkken og sat brændeovn op, og vi har da også holdt
vores første week-end i hytten. Det blev til en hyggelig juleweekend,
hvor Basse og Morfar(Finn) var madtanter. Der blev lavet
julepynt og juledekorationer, og hytten blev pyntet fint op. Der blev
også taget førstehjælpsmærker, og stifinderne havde lavet et løb til
ulvene. Det var en noget kold fornøjelse, men det var nogle gode
29

30
poster. Tak for hjælpen, stifindere.
I den første week-end i Februar er der indkaldt til arbejdsweek-end,
og så håber vi at der kommer nogle ihærdige forældre og rovere,
og hjælper med at lægge tag og isolere loftet. Vi mangler også at få
færdiggjort toilettet inde i hytten.
I den kommende tid skal vi forberede os på turneringerne, så vi er
gået i gang med at øve i forskellige spejderfærdigheder. Derudover
har vi en hytte week-end i Marts, rævehaleløb sidst i April og Sct.
Georgs gildernes Pløk- og Hammerløb i Juni. Planlægningen er
sommerlejren er også så småt gået i gang. Så selv om vi er en lille
gruppe, er der nok at tage fat på.
Fuffer.
Skjoldungerne
Som altid har vi været på gruppetur i november og når man ikke er
så mange medlemmer i gruppen, er det med at være endnu mere
opfindsom og iderig.Som leder er forarbejdet stort set lige stort, om
man er få eller mange og man kan sagtens få en super tur ud af det
med få tilmeldte.Det har vi prøvet og bevist.
Vi har også haft den årlige juleafslutning, hvor ulve og stifindere
lavede poster til istapløb.Det var forældre og søskende der skulle
på løb og ulve, stifindere og spejdere var de stregne dommere,
der stod på post.Bagefter kom vi ind i varmen til varm cacao og
æbleskiver. Der var uddeling af premier til særlige medlemmer der
på den ene eller anden måde havde gjort sig fortjent til en ekstre
opmærksomhed.
I januar prøvede vi den nye svømmehal i Ringsted og den er super.
Nogle tog dele af svømmer mærket, mens andre blot nød det
våde element.Der havde en konkurrence grenene imellem, hvor
stifinderne led nederlag. Det betød at stifinderne skulle servicere og
opvarte resten af gruppen ved denne overnatning og det klarede de
flot.
Ulvene har været på fastelavnstur, hvor prinser og prinsesser,
tigre og løver, batmand og mange flere, var ude at gå aftentur og
se på stjerner.Der var også en hemmelig sermoni, som er meget
hemmelig.Der blev leget jungleleg og selvfølgelig skulle alle prøve
kræfter med tønden, for der blev nemlig slået katten af tønden.
Nu banker foråret på døren, vejret er mildt og vi ser frem til
turneringerne og andre gode spejderoplevelser.
Gul hilsen Flittige Egern
Nyt fra
Kong Valdemars Trop
Vi er kommet godt i gang igen efter sommerferien, med masser af
aktiviteter og god fremmøde.
Den 29. august havde vi vores første oprykningsarrangement til
stifindere-gruppen. Dette blev imødeset med spænding af alle vores
ulve, for hvad var da det. Vi sagde pænt farvel til 4 ulve der blev
oprykket til stifindere.
Onsdagen efter fejrede vi vores 1. års fødselsdag. Glæden var stor
da lagkagerne kom på bordet.
Derudover har vi været med i en del arrangementer i Gørløse for at
gøre lokalområdet opmærksom på vores aktive trop.
grupperne
Vi er i fuld gang med at tage dulighedsmærker hos både ulvene og
stifinderne. Alle er meget ivrige i at tillære sig ny spejderviden.
I efteråret har vi haft nogle gode ture til Slusehuset, Tokkerkøb Hegn
samt været ude og gå 10 km. til naturpladsen i Grimstrup.
Året 2007 blev afsluttet med en god juletur for ulve og stifindere.
Turen gik til Bassebjerg sammen med Frederiksborg Trop. Det blev
en dejlig og hyggelig tur. Stor tak til Frederiksborg Trop.
Året 2008 er kommet godt i gang. Ulvene er nu oppe på 5 bander
og alle møder op med godt humør. Vi har stadig plads til nogle flere
stifindere : ), men de 4 vi har, de møder op med højt humør og lyst
til at lære.
Vi er i gang med at forberede os både til ulve- og
stifinderturneringen.
Vi glæder os alle til vores ulvetur den 24. februar samt vores
weekendtur for stifindere 29.-30. marts.
Med mange spejder hilsner
Gitthe Bekker

Prisliste for depotvarer:
Alle priser er inkl. moms.
Uniformer
T-shirts kr. 65,00
Uniformsskjorter kr. 425,00
Strømper, pr. par kr. 85,00
Strømpeopslag, store kr. 35,00
Strømpeopslag, små kr. 35,00
Bælter, monterede kr. 329,00
Bæltespænder kr. 250,00
Mærker / Bånd
Knapper til skjorter kr. 2,00
Stofmærker, civile kr. 20,00
Stofmærker med korpslogo kr. 16,00
Lederbånd kr. 15,00
Patruljefarver kr. 15,00
Grenmærker, stof kr. 20,00
Duelighedstegn, Ulve kr. 11,00
Duelighedstegn, Stifinder kr. 11,00
Duelighedstegn, spejder Kr. 11,00
Årsstjerner, metal kr. 25,00
Årsstjerner, stof kr. 2,00
1. stjerne, metal kr. 25,00
1. stjerne, stof kr. 2,00
Gallasløjfer kr. 8,00
Strømpekvaster kr. 13,00
Kilometerplade kr. 20,00
Diverse
Idebog, Patrulje kr. 125,00
Idebog, Stifindere kr. 250,00
Praktiske spejderfærdigheder kr. 65,00
Opslagsbøger, Stifindere kr. 25,00
Sangbøger kr. 45,00
Pins kr. 15,00
Refleksbrikker kr. 10,00
Bagrudestreamere kr. 20,00
Depotvarer bestilles hos:
Eva Riber, Bladstrupvej 67, 5400 Bogense
Tlf: 20 45 50 03 – depot@gulspejder.dk
Varer kan bestilles på telefon hverdage 16-18
Varer sendes fra depotet hver torsdag
Info-siden
Korpsstyrelsen
Formand:
Søren Winther
Baunevænget 92, Nødebo
3480 Fredensborg
Mail: formand@gulspejder.dk
Næstformand
Henning Jensen
Egholmsvej 21
9520 Skørping
Mail: naestformand@gulspejder.dk
Kasserer
Søren Abilgaard
Venusvej 8
2860 Søborg
Mail: kasserer@gulspejder.dk
Civilt medlem
Jette Ronge
Holmehave 18
4100 Ringsted
Mail: Jette@ronge.dk
Civilt medlem
Henrik Danielsen
Stokkebjergvej 11
4500 Nykøbing Sj
Tlf. 5931 0911
Mail: henrik@gulspejder.dk
Spejderchef
Per Stigaard
Alvedgårdsvej 4
Reerslev
2640 Hedehusene
Tlf. 46 56 57 76
Mail: spejderchef@gulspejder.dk
Vicespejderchef
Stinus Andersen
Storskoven 1, Annisse
3200 Helsinge
Tlf. 36 98 07 08
Mail: vicespejderchef@gulspejder.dk
Uniformeret
Finn Kofoed,
Gl. Postvej 19,
3730 Nexø
Tlf. 56 49 27 07
Mail: finn@gulspejder.dk
Uniformeret
Stine Printzlau
Neshøj 53
9000 Aalborg
Mail stine@gulspejder.dk
31

32
Bagsiden
Danmark har fået 4 nye nationalparker
Den 17. Januar 2008 fik Danmark 4 nye national
parker og vi har nu 5 national parker
Kilde - www.sns.dk
Det er sket efter et møde med forligspartierne bag aftalen om nationalparker,
som tæller alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. Med valget af Thy
som Danmarks første nationalpark i juni 2007, er Danmark dermed på vej
mod at få 5 nationalparker.
De fire nye nationalparker igangsættes trinvist, således at oprettelsen af
Mols Bjerge igangsættes forår 2008, Skjern Å i efteråret 2008, Vadehavet i
foråret 2009 og Kongernes Nordsjælland i efteråret 2009. Forligspartierne
tager endelig stilling til igangsættelsen af Kongernes Nordsjælland i
december 2008.
Kongernes Nordsjælland
Området omfatter nogle af Danmarks biologisk rigeste løvskove med naturskov og
sumpskove samt to af landets største søer, Esrum sø og Arresø. Begge søer rummer
et rigt og varieret fugleliv.
Nordsjælland har i historisk tid haft kongernes særlige bevågenhed, hvilket bl.a
slottene Søborg, Gurre, Kronborg, Frederiksborg og Fredensborg vidner om sammen
med de enestående jagtvejssystemer (parforcejagtveje).
Området har allerede en række faciliteter for besøgende. Men en nationalpark vil
give store muligheder for at styrke naturoplevelser, friluftsliv og formidling - for lokale
og for hovedstadsområdets millionbefolkning
Mols Bjerge
Mols Bjerge har stor national betydning, fordi området er landskabeligt og geologisk
enestående.
Det er kendetegnet ved stor mangfoldighed og afveksling i natur, landskab geologi,
skov, h erregårds- og landsbymiljøer, fritidsmiljøer mv.
Området byder på et kuperet terræn og på en meget varieret kystnatur af international
karakter. Og der er mange dyre- og plantearter, der er internationalt beskyttede eller
på den danske rødliste.
Mols Bjerge har et meget stort potentiale for at skabe mere og sammenhængende
natur, som borgerne både kan bruge og nyde. Desuden har området talrige
kulturværdier, der spænder vidt i tid og indhold.
Skjern Å
Skjern Å har stor national og international betydning for flere sjældne og truede dyre-
og plantearter og området omfatter Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt.
Skjern Å området er blandt andet kendetegnet ved å-landskabets fri dynamik og de
åbne hedelandskaber og hedemoser.
I åen findes Skjernå-laksen, der tidligere har været ved at uddø.
Odderen er vendt tilbage, og i Skjern Enge findes en lang række ynglende
vandfuglearter. Området rummer endvidere mange historiske spor fra livet i en ådal.
En nationalpark ved Skjern Å kan skabe store sammenhængende naturområder og
styrke borgernes mulighed for friluftsliv og for på nært hold at opleve naturen. Der er
desuden lokal opbakning til projektet, der kan være med til at tiltrække flere turister til
området og dermed styrke den lokale udvikling.
Vadehavet
Området omfatter selve Vadehavet, øerne og Skallingen samt Varde Ådal og flere af
de inddigede marskarealer (Tjæreborgmarsken, Ribemarsken, Margrethekogen og
De ydre dige i Tøndermarsken).
Vadehavet har afgørende international betydning for millioner af fugle på træk og er
af vital betydning for ynglefugle, fisk og havpattedyr. Området omfatter desuden en
række eng- og marskarealer, som har stor betydning for fuglelivet.
Der er et stort potentiale for at styrke mulighederne for friluftsliv, formidling og
naturoplevelser i området, ligesom en nationalpark kan gavne den lokale udvikling
gennem en øget turisme.
Den første nationalpark var Thy, som omfatter det vestlige Thy ved Agger Tange i syd
til Hansholm i nord.
Skov og naturstyrelsen / Miljøministeriet, har en
række hjemmesider, hvor du kan få inspiration til
brug af naturen, se mere på:
www.skovognatur.dk
www.naturnet.dk
www.friluftskortet.dk
Spørgsmål og svar om Nartionalparker
Hvad er det specielle ved nationalparkerne?
Nationalparkerne omfatter nogle af Danmarks mest
enestående og værdifulde naturområder og landskaber
- områder, som har både stor national og international
betydning.
Hvordan udvikles nationalparkerne?
Der skal ske en styrkelse af naturen, de kulturhistoriske
værdier og muligheden for friluftsliv og naturoplevelser.
Hovedformålet er at styrke naturen, f.eks.
ved at skabe større sammenhængende naturområder.
Udviklingen vil ske over en lang årrække på 20-30 år
eller mere.
Hvem ejer nationalparkerne?
Arealerne i nationalparkerne kan ejes både af staten
og af private, kommuner, fonde og andre. Ejerforholdene
vil variere fra nationalpark til nationalpark.
Bor der mennesker i en nationalpark?
Ja. En nationalpark vil typisk omfatte mindre landsbyer
og spredte bygninger i det åbne land.
Hvor stort et område dækker en nationalpark?
Der er ikke noget krav til, hvor stort et område skal
være for, at det kan blive nationalpark.
Må alle færdes i en nationalpark?
Ja, alle kan færdes i en nationalpark. Der vil desuden
blive taget ekstra hensyn til gangbesværede.
Skal man betale entré?
Nej. I modsætning til en række udenlandske nationalparker,
kommer det ikke til at koste noget at færdes
i en dansk nationalpark. Der kan dog være guidede
ture m.m., som du skal betale for at deltage i.
Hvilke regler gælder for færdsel i en nationalpark?
Der gælder de samme regler for færdsel i naturen i
nationalparker som for færdsel i den natur, der ligger
uden for nationalparkerne. Der er altså ingen forskel
på, hvad man må hvor.
Må jeg lave bål i en nationalpark?
Ja, men ikke overalt. Der bliver særlige bålpladser,
hvor du godt må tænde bål og grille.
Hvor finder jeg oplysninger om overnatningsmuligheder
i og i nærheden af en nationalpark?
I nationalparkerne bliver der mange muligheder for at
bo/overnatte. Se under punktet ”turist” på de enkelte
nationalparkers sider på www.sns.dk