Printervenlig udgave

Editionsfilologi
EDITIONSFILOLOGI – Editionsfilologi er et
vigtigt, men ofte overset felt. Johnny Kondrup
har skrevet den første danske bog om
emnet, der grundigt behandler de væsentligste
problemer inden for området.
Af Loránd-Levente Pálfi
ET OVERSET FELT
Som akademisk disciplin er editionsfilologien
beslægtet med fagområder som bibliografi
(hvis genstand bl.a. er beskrivelse
af dokumenter), palæografi (som beskæftiger
sig med tidligere tiders skrift og skriveredskaber),
kodikologi (håndskriftskundskab)
samt historisk kildekritik og handler
først og fremmest om den videnskabeligt
forsvarlige udgivelse af tekster.
Editionsfilologi (2011) er den overhovedet
første bog af sin slags på dansk; den behandler
editionsfilologiens fundamentale
problemer: grundtekstvalg, tekstfejl, tekstrettelser,
varianter, variantapparater, bog-
og manuskriptbeskrivelse samt kommentering.
Desuden indeholder den kapitler
om udgavetyper og om elektronisk udgivelse.
Forfatteren, Johnny Kondrup (f. 1955), er
dr.phil. og lektor ved Institut for Nordiske
Studier og Sprogvidenskab, Københavns
Universitet. Han er bl.a. medredaktør på
den historisk-kritiske Kierkegaard-udgave,
dvs. Søren Kierkegaards Skrifter (1997ff), som,
når den engang foreligger komplet, vil fylde
55 bind og være en af dansk forlagshistories
største udgivelser, samt medlem af
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og
Det Norske Videnskaps-Akademi.
Bogen er på 553 sider. Af disse er 476 brødtekstsider
(dvs. præliminærsider, register
osv. fraregnet). Antallet af fodnoter andra-
Side 83
ger i alt 902, hvilket giver et gennemsnit
på to fodnoter per brødtekstside. Fortegnelsen
over anvendt primærlitteratur indeholder
ca. 180 indførsler og fortegnelsen
over anvendt sekundærlitteratur ca. 370.
Lekturen bekræfter, hvad tallene antyder:
Editionsfilologi er ikke alene en regulærvidenskabelig
udgivelse efter alle kunstens
regler, men tilmed et mønstereksempel på
den klassiske europæiske håndbog forstået
som “bog, der i omrids indeholder det
væsentligste af et fag, en videnskab” (Ordbog
over det danske Sprog). 1 På grund af sin
tyngde i abstrakt forstand egner bogen sig
ikke til kaffebordet eller busturen på vej
hjem fra eller til universitetet. Bogen henvender
sig ikke til lægfolk, men først og
fremmest til akademikere og studerende
(på nogle af de relevante humanistiske
fag). Udover at den selvsagt er et absolut
must for editionsfilologer, burde den eller
dele af den (se længere nede om kapitel
1–4) for især følgende grupper være pligtlæsning:
(1) litteraturvidenskabsfolk (og -studerende)
(2) historikere (inkl. studerende)
(3) filologer (inkl. studerende)
(4) biblioteksfolk (inkl. studerende)
Ad 3: Det være inden for et hvilket som
helst sprogfag (nordiskfilologer, klassiskfilologer,
anglister, germanister, romanister
osv.). Ad 4: Særligt boghistorikere og
bibliografer vil få stor glæde ved og megen
nytte af værket, men også den øvrige
1 Denne forståelse bygger på tysk sprogtradition,
hvor man ved “Handbuch” forstår en “sammenhængende
systematisk fremstilling af grundstammen
af kundskaber inden for et bestemt fagområde”
(Andersen 2004: 66).