Den enkelte medarbejder føler sig i stigende grad som medlem af en stamme – <strong>Grundfos</strong>stammen. Det skyldes, at næsten alle opgaver løses i fællesskab. Man taler sig frem til løsninger, og medarbejderne – eller rettere sagt medlemmerne af stammen – kender hinanden. De sidste ti år har der været afholdt en del team-building-kurser. Hvordan kan det være, at medarbejderne på <strong>Grundfos</strong> med rette kan betegnes som en stamme? Jo, det korte svar er automatisering. Følelserne er igen blevet vigtige, og det sociale er i højsæde. På produktionsgulvet er automatiseringen nået langt, og der er næsten ingen, der står ved en maskine længere. Kun ganske få kan huske dengang, der var brug for at tage bad efter arbejdstid, men de underholder ofte med det i kantinen. For tit, synes de unge. De allerfleste arbejder af lyst Antallet af medarbejdere er imidlertid ikke gået ned. Det skyldes, at systemudvikling stadig er arbejdskrævende. Der produceres også både mere og i mindre serier. For at følge med i den hastige teknologiske udvikling er produktionen til stadighed i en omstillingsproces, der betyder, at meget tid bruges på ”skolebænken”. Livslang læring var noget af en konsulent-floskel i det gamle århundrede, men nu er det en kold realitet. TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA Fremtidens arbejdsplads En arbejdsdag på <strong>Grundfos</strong> 17. april 2010 Af Gitte Larsen, Carsten Beck og Rolf Jensen, Instituttet for Fremtidsforskning Arbejde er ikke længere et martyrium. Kun to procent af medarbejderne svarer ”for at kunne betale mine regninger”, når de bliver spurgt om årsagen til, at de arbejder. Det store flertal svarer ”fordi det er sjovt, udfordrende og udviklende”. Hele 42 procent svarer (anonymt), at arbejdet er lige så sjovt som fritid og familieliv. 16 procent betegner sig selv som ”arbejdsnarkomaner”. Det nye arbejdsbegreb, som Instituttet for Fremtidsforskning fortalte om i 1990’erne, er blevet en realitet – de havde ret. Medarbejderne konstaterer også, at serviceniveauet på jobbet er langt højere end i fritiden. Maden bliver serveret, kaffen står parat og selv potteplanterne bliver vandet. Derhjemme er der mange pligtopgaver og de tilbagevendende debatter om, hvem der ikke skal gøre hvad. <strong>Grundfos</strong> gøres til en god historie Nogle dage arbejder man hjemme, ligesom man også arbejder i toget. Men stammen er en social ting, og derfor er det vigtigt at være til stede, når succes’er skal fejres, eller når muligheder viser sig. Naturligvis er arbejdstiden blevet mere fleksibel. Der er perioder med lange arbejdsdage og andre med korte. Fordelingen er imidlertid ikke altid sådan, som familien kunne ønske sig. Den evige konflikt mellem arbejdsliv og familieliv er desværre ikke blevet løst, selv om vi er ti år inde i et nyt årtusinde. Nogle ting forandrer sig ikke så hurtigt. Ledelsen er mere og mere optaget af at definere og navnlig sprede budskabet om <strong>Grundfos</strong>’ kerneværdier. Hvilken adfærd præmieres, og hvilke holdninger skal man undgå som medlem af stammen? ”Core Values” hedder værdibeskrivelsen. Den er udformet som en lille historie med en handling og en slutning, og den indeholder en morale. Alle medarbejdere kan historien, som er spændende og fortælles til alle venner og bekendte. Historien handler blandt andet om, at man gør nogle ting, selv om det ikke kan betale sig økonomisk. Den handler også om, at døren til selvstændige initiativer står på vid gab. Viden tæller med i årsregnskabet Den 17. april er man ved at lægge sidste hånd på årsregnskabet for 2009. Der er et pænt økonomisk overskud, men det mest positive er måske, at videnkapitalen udviser en stigning på 18 procent i forhold til 2008. Videnkapitalen er den værdi, som medarbejderne i form af viden og kompetencer har tilsammen. Stigningen skyldes investeringer i videreuddannelse og et stigende erfaringsniveau. Der er meget få, som har forladt virksomheden i perioden. Posten ”arbejdsglæde” afspejler medarbejdernes svar på spørgsmålet ”Går du næsten altid glad på arbejde?” Der er en stigning på tre procent. Det er ikke kun håndens arbejde, der er forsvundet – 99 procent af muskelarbejdet foregår i dag i form af jogging og lignende aktiviteter, der kun har til formål at røre musklerne. Maskinerne har overtaget muskelarbejdet, men ikke kun det. Oppe i kontorerne har computerne overtaget en stor del af hjernearbejdet. Men også her gælder det, at funktionærerne ikke er blevet færre. De laver blot noget andet. De systemudvikler, de planlægger, de markedsfører og de socialiserer. En anden form for samtale Socialiserer? Jo, i en værdibaseret virksomhed skal værdier kommunikeres. Hertil kommer, at udviklingsarbejde nødvendigvis er team-baseret. Derfor vil man også opleve en ny form for ansættelsessamtale. Lad os stikke hovedet ind i personalekontoret og høre på. Per (navnet er ændret), <strong>Grundfos</strong>: ”Hvornår har du sidst haft en succes-oplevelse? Noget du var lidt stolt af – enten fra dit arbejdsliv eller dit fritidsliv?” (Hvis svaret er tøvende eller udebliver, kan vi stå med en ansøger, der savner selvtillid.) Per, <strong>Grundfos</strong>: ”Jeg bryder mig ikke om farven på dit tøj!” Carsten (navnet er ændret), ansøger: ”Nå, mener du det. Selv kan jeg godt lide det, men smag og behag er jo forskellig. Men tak for interessen og kommentaren.” (Svaret afslører, at ansøgeren sandsynligvis har evnen til at modtage kritik.) Intet er som i 1990’erne Det, samtalen sigter på at afsløre, er ansøgerens emotionelle og sociale intelligens – altså, hvor god er man til at samarbejde, kan man være konstruktiv i en social sammenhæng, er man hjælpsom, er man parat til at dele sin viden med andre og kan man få et budskab igennem, uden at det tager lang tid og kan misforstås. I en moderne virksomhed er disse kvalifikationer de grundlæggende og nødvendige. Det faglige niveau skal selvfølgelig være i orden, men det er blot udgangspunktet for den daglige læring. Den del af medarbejderstaben, der værdsætter stabilitet og ønsker at have de samme opgaver fra dag til dag, har det svært. De får besked på at være omstillingsparate, og det er de så. ”Men”, siger de, ”de gode, gamle dage i 1990’erne var nu bedre. Dengang en pumpe var en pumpe – og lignede en pumpe.”
<strong>Grundfos</strong> i dag – set gennem fortidens briller Denne artikel er et genoptryk af en artikel, der blev bragt i det daværende koncernmedarbejderblad Jorden Rundt i april 1998. Det var altså sådan, Martin Kruses kolleger fra Instituttet for Fremtidsforskning dengang forestillede sig, at <strong>Grundfos</strong> ville se ud i dag. Meget af det, der beskrives i denne artikel, var allerede i støbeskeen, da den blev skrevet. Men de udfoldede sig ifølge fremtidsforsker Martin Kruse først senere. ”Grunden til, at den gamle artikel ikke virker latterlig i dag, er, at den faktisk er ret konservativ”, siger han. Læs artiklen og vurdér selv, om du kan genkende din arbejdsplads. Fremtiden kommer os i møde 24 timer i døgnet. Hver dag – året rundt. Det er det eneste helt sikre udgangspunkt, når man skal vurdere den fremtidige udvikling. Alligevel vover Instituttet for Fremtidsforskning på Jorden Rundts opfordring at give et bud på, hvordan hverdagen på <strong>Grundfos</strong> kan tegne sig om 12 år.
Change language