herning shipping a.s.

WAVES
Juni 2004 · nr. 15
herning shipping a.s.

INDHOLD
I smult vande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 02
Nu også med papirløs revision . . . . . . . . 03
Den daglige ledelse lader sig gerne teste 04
Portræt af to i bestyrelsen . . . . . . . . . . . 05
Portræt af en medarbejder
– Sikkerhedsofficer Tim Engel Pedersen . . 06
Navngivning af nybugning
M/T Sofie Theresa . . . . . . . . . . . . . . . . . . 07
Storudvidelse med indbygget fremtid . . 08
Stafetten – Freddy Flindt-Petersen . . . . . 10
Livet til søs – Danny McLaughlin . . . . . . 12
Shipping uddannelsen i Danmark . . . . . . 13
Lysgard Fonden støtter musiktalent . . . . 14
De små grønne mænd på
den røde planet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Flåde liste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
WAVES TEAM
Udgiver herning shipping a.s.
Olufsvænget 29
DK-7400 Herning
Phone +45 9626 6666
Fax +45 9626 6699
E-mail info@herning-shipping.dk
Website www.herning-shipping.dk
Forsidefoto Nybygning M/T Sofie Theresa
Redaktion Vitta Lysgaard [ansv.]
Gorm Albrechtsen
Kurt H. Jørgensen
Rikke Hornshøj
Grafisk www.vindum.dk
Tryk Broløs Grafisk Form & Tryk
I smult vande
Sprogbrug i management-verdenen henter
ofte inspiration fra den maritime verden,
fordi udtryk herfra siger ligeud, hvad det
drejer sig om. Så hvis en virksomhed
befinder sig i “høj sø” eller i “smult vande”,
er ingen i tvivl om, hvad der menes.
Sidstnævnte udtryk er mest dækkende for
rederiets nuværende situation, og det er vi
glade for.
For at bruge et andet udtryk, så ved vi
godt, at “bølgerne kan gå højt”, når opgaverne
ikke udføres efter forskrifterne. Når
jeg på denne plads tidligere har sendt løftede pegefingre til hele organisationen
om, at vi kun accepterer bedst mulig performance i enhver henseende,
er det ikke for at udstille interne problemer. Vi gør det for at
sende et signal – internt som eksternt – om, at her er intet at skjule, og vi
tør godt fortælle åbent og ærligt, når der er fundet nye områder til forbedring.
I vores øjne er det naivt at forestille sig, at man totalt kan undgå
fejl – den største fejl er imidlertid, hvis man ikke lærer af sine erfaringer.
Derfor er det meget glædeligt, at jeg kan oplyse om, at de ønskede justeringer
og forbedringer på vetting-området har indfundet sig, således at vi
igen performer som forventet af markedet. Øvelsen viser, at det er vigtigt
at fastholde et højt ambitionsniveau og ikke affinde sig med det næstbedste.
Tak til dem, som “fastholdt kursen” undervejs.
Tankmarkedet er som altid stærkt konkurrencepræget, men også her
befinder rederiet sig i rolige farvande med god beskæftigelse. Med kontorer
i tre lande har vi en nærhed i markedet, der gør det muligt at identificere
gode transporter og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Samtidig er vore medarbejdere konstant på farten for at afsøge nye
muligheder, såvel markedsmæssigt som produktmæssigt.
Rederiets tonnage – såvel egen tonnage som indchartret – har aldrig
været større, og vi tilstræber en kontinuerlig fornyelse, således at vi altid
er i front i forhold til lovgivning, internationale regler og markedets krav
til kvalitet. Aktuelt er m/t Sofie Theresa efter en vellykket prøvesejlads på
vej ind i normalt drift i løbet af sommeren.
Med hensyn til internationale standarder er det glædelig at se, at landene
omkring Østersøen nu endelig er blevet enige om at stoppe sejlads af
olieprodukter i enkeltskrogede skibe. Rederiet har længe anbefalet yderligere
stramninger på dette punkt, og nu krydser vi fingre for, at det ikke
bliver ved snakken denne gang, men at der sættes handling bag de flotte
ord.
Og uden for vinduerne i rederiets kontor i Herning har håndværkerne
travlt med byggeriet, der skal øge hovedkontoret med 400 kvm til i alt
1.100 kvm, således at kontor- og personalefaciliteterne matcher rederiets
aktivitetsniveau. Så på mange områder er der god grund til at glæde sig
over en positiv og gunstig udvikling. Og det gør vi så, idet vi samtidig sender
et ønske om en god sommer til forretningsforbindelser, venner af
huset samt alle medarbejdere.
Med venlig hilsen
Vitta Lysgaard
Nu også med papirløs revision
Det elektroniske samarbejde mellem rederiet og revisionsselskabet
PricewaterhouseCoopers er yderligere udviklet
For cirka halvandet år siden kunne Waves fortælle
historien om, at rederiet var gået over til papirløse
regnskaber. Al dokumentation var elektronisk,
og i samarbejde med revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers
blev der fundet en model, så
der kunne udarbejdes elektroniske årsregnskaber
i gruppen af selskaber omkring rederiet. Nu er
udviklingen kommet et skridt videre, idet
PricewaterhouseCoopers i videst muligt omfang
også reviderer via on-line adgang til rederiets edbsystemer.
For økonomidirektør Svend Erik Nielsen er det
naturligt at fokusere på yderligere effektive
arbejdsgange og dermed minimering af de administrative
omkostninger. Meget konkret udtrykt
betyder det, at når først et dokument et oprettet
elektronisk eller indscannet, ser han ingen grund
til efterfølgende at printe det ud eller finde det
frem fysisk igen.
–Og det er heller ikke nødvendigt, fastslår partner
Lise Kaae Løvbjerg, PricewaterhouseCoopers, der
de seneste otte år har betjent rederiet og dermed
været tovholder i den elektroniske proces
omkring regnskaber og revision. Tværtimod
mener hun, at de elektroniske muligheder forbedrer
kvaliteten af revisionen.
Planlægningen af revisionen og gennemførelsen
heraf sker primært fra kontoret i Vejle. Revisionen
kan gennemføres på gunstige tidspunkter.
Herudover bliver man ikke afbrudt i sit arbejde,
fordi der skal søges uddybende data i arkiverne.
Alle oplysninger er tilgængelige, og derfor kan
man gøre en problemstilling færdig med det
samme. Overblikket er bedre, og det giver forbedrede
muligheder for at udvælge sig stikprøver til
nærmere undersøgelse, siger Lise Kaae Løvbjerg.
Ved at være mere opsøgende og analyserende vil
hun også gerne bidrage til, at revision ikke kun er
“et nødvendigt onde”, fordi lovgivningen forlanger
det, men også kan opfattes som en værdiskabende
aktivitet. I stedet for at betragte revisio-
Partner, Lise Kaae Løvbjerg fra PriceWaterhouseCoopers og
herning shippings økonomidirektør, Svend Erik Nielsen.
nen som en kontrol af det foreliggende regnskab
kan den i lige så høj grad opfattes som et bidrag
til at forbedre processerne i hverdagen.
Lise Kaae Løvbjerg har i sit revisionsarbejde haft
fuld online adgang til alle rederiets data. Udover
egentlig regnskabsmateriale altså også alle underbilag,
registreringer, kontrakter, aftaler mellem
selskaberne, bestyrelsesreferater mm. Ved mere
specifikke undersøgelser har rederiet med kort
varsel kunnet åbne adgang til de ønskede oplysninger
eller fremsende de ønskede filer.
–På et tidspunkt gik der nærmest sport i det. Og
derfor vil man kunne se, at der er mailet på de
mærkeligste tider af døgnet, hvilket har speedet
tempoet markant op, siger Lise Kaae Løvbjerg.
Tidsforløbet til udarbejdelse af regnskaber samt
revision er afkortet betydeligt i forhold til tidligere,
og det på trods af at rederiet undervejs har
øget aktiviteten og antallet af skibe betydeligt.
Barsel ingen hindring
På det personlige plan var det også en fordel for
Lise Kaae Løvbjerg, at rederiet og hendes firma
havde etableret samarbejdet papirløst. Hun løste
nemlig opgaverne samtidig med, at hun var på barselsorlov
fra firmaet. Dette lod sig kun gøre, fordi
hun via opkobling kunne arbejde hjemmefra.
–Havde vi arbejdet traditionelt, ville det være nødvendigt
at sætte en anden medarbejder ind i
sagen, og det ville have besværliggjort arbejdet,
mener Lise Kaae Løvbjerg.
waves 3

Portræt af to i bestyrelsen Den daglige ledelse
lader sig gerne teste
To medlemmer af bestyrelsen for herning
shipping har samme indgang til et mangeårigt
arbejde for tankskibsrederiet med
Danmarks nok mest usædvanlige adresse,
i hedens hovedstad Herning langt fra
vand og hav.
Både nuværende formand Finn Ladefoged Jensen,
Vejle, og bestyrelsesmedlem, advokat Søren
Thygesen, Herning, var knyttet til rederiet som
eksperter på hver deres område, den ene som revisor
og den anden som advokat, før de af rederiets
ejere blev opfordret til at indtræde i bestyrelsen.
Vi bringer her et portræt af de to bestyrelsesmedlemmer
i herning shipping a.s.
Virksomheden nyder respekt
–Jeg tøvede ikke et øjeblik med at sige ja.
Virksomheden nyder stor respekt og med rette,
for den er gennemsyret af holdninger til tingene
og præget af ærlighed, troværdighed og punktlighed.
Så præcist udtrykker advokat Søren
Thygesen sit syn på den virksomhed, han har sid-
det i bestyrelsen for siden begyndelsen af 90’erne.
En karakteristik så positiv som var det af Danmarks
største virksomhed i branchen, A.P. Møller. –
Begge er præget af høj kvalitet fra tanke til handling,
mener Søren Thygesen, der var advokat for
herning shipping fra 1982. – I den sammenhæng
var rederiet nu ingen god klient for en advokat.
Der var simpelthen ingen konflikter, som kunne
munde ud i retssager, spøger han og mener selv, at
grunden til at der blev peget på netop ham
næppe var noget større kendskab til rederidrift.
–Det var snarere mit kendskab til jura og til
almindelig sund fornuft, siger Søren Thygesen og
tilføjer, at mange af de beslutninger, der tages i en
bestyrelse netop bør være præget af en god portion
sund fornuft. Sagt på jævnt dansk drejer det
sig om at have begge ben på jorden, at tro på
sagen og ikke at skræve videre, end at bukserne
kan holde. Sagt af en advokat med møderet for
landsret og højesteret og som drev advokatfirma i
Herning før partnerskabet i det nuværende advokatfirma
Dahl, Koch & Boll.
Udtalelsen om kendskab til rederidrift modereres
på god advokat-vis således: –Det er jo den daglige
ledelse, der driver virksomheden, ikke bestyrelsen.
Vi skal sikre en dygtig daglig ledelse, og vi skal
være med til at fastlægge strategier, visioner og i
det hele den mere langsigtede planlægning.
Søren Thygesen, advokat, 55 år. Arbejdsplads
advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll, Kaj Munksvej 4,
Herning. Bopæl i Lind. Gift med praktiserende
læge Lisbeth Sommer, tre voksne børn.
Fritidsinteresser golf, rejser, bøger – og en smule
jagt.
Bestyrelsesmedlem Søren Thygesen.
Finn Ladefoged Jensen, direktør, 61 år.
Arbejdsplads firmaet Euro Steel,
Hedensted. Bopæl i Vejle. Gift med Frida
og har to voksne børn, Marie og Jens.
Fritidsinteresser jagt, natur, og skovdrift.
”En særlig begivenhed i december 1978 førte til et
langvarigt venskab mellem Knud Lysgaard og Finn
Ladefoged Jensen, da familierne mødtes i Beirut i
anledning af, at hver familie adopterede en lille
pige, henholdsvis Maria og Marie. Knud Lysgaard
og Finn Ladefoged Jensen opdagede hurtigt, at de
havde mange fælles interesser og sammenfaldende
holdninger til mangeartede problemstillinger.
Finn Ladefoged Jensen praktiserede på dette tidspunkt
som statsautoriseret revisor, og under
opholdet drøftedes blandt andet mulige modeller
for en virksomheds generationsskifte.
I 1979 blev Finn Ladefoged Jensen inviteret til
Herning for at drøfte problematikkerne for et
igangsat generationsskifte i herning shipping.
Samme år tiltrådte Finn Ladefoged Jensen som revisor
for selskabet og senere i 1983 som generalforsamlingsvalgt
revisor i bensinselskabet Uno-X.
Det hele startede altså som lidt af en tilfældighed,
der fik vidtrækkende konsekvenser for mig, som
dengang ingen indsigt eller særlig interesse havde
for rederidrift, siger Finn Ladefoged Jensen”.
Kendskabet til de holdninger, som Vitta og Knud
Lysgaard stod for gjorde det let for mig at være
med, da jeg i 1994 blev opfordret til at indtræde i
bestyrelsen for rederiet, fortæller Finn Ladefoged
Jensen. Samme år var han i øvrigt tiltrådt som
direktør for et transportfirma med landsomfattende
aktiviteter. I dag er han direktør for et jern- og
stålfirma i Hedensted. Om de holdninger, der efter
hans mening karakteriserer de to nøglepersoner
bag rederiet siger Finn Ladefoged Jensen, at ord
som troværdighed og vederhæftighed falder ham
på læben. – Jeg lægger i det, at man kan stole på
og regne med en person, der har det som ledetråd.
Størst indtryk for bestyrelsesformanden gør
måske konstateringen, at ledelsen af herning ship-
Bestyrelsesmedlem: Finn Ladefoged Jensen
ping ikke blot stiller store krav til sig selv og sine
omgivelser, men også er parat til hele tiden at lade
sig teste på, om man lever op til disse krav i den
fælles organisation.
–Det er stærke dyder, men det kan også give slemme
øretæver, i hvert fald hvis man ikke forretningsmæssigt
evner at leve op til forpligtende
krav. Formanden viser dog ikke synlig nervøsitet
hertil, men fastslår, at en bestyrelse virkelig har
noget at forholde sig til, når en ledelse tør gøre
brug af nye ledelsesværktøjer, vil prøve dem af og
lade sig måle på resultatet.
Helt uden kamp går det ikke altid for sig. –
Ledelsen ved, hvad vi tænker og kender vore holdninger,
men tør også tage en fight. Det er helt
legalt, siger herning shippings bestyrelsesformand.
4 waves waves 5

Portræt af en medarbejder:
Ejerskab gør hele forskellen
Manualer kan kopieres, men det kan engagement og indstilling ikke
6 waves
For tankskibsrederiet hernings nye Safety Officer,
Tim Engell Pedersen, er der ingen tvivl om, hvordan
rederiet kan gøre en forskel: Det kan man i
satsningen på sit personale.
I daglig drift er det mandskabet, der er rederiets
ansigt udadtil. Deres evne til at levere en last sikkert
og til tiden, og deres evne til at imødekomme
transportkøbernes krav til effektivitet, fleksibilitet
og god tankrensning kan give konkurrencefordele.
Og kan de tilmed levere de ønskede serviceydelser
med venlighed, så kan man ligefrem forestille
sig, at samarbejdspartnerne glæder sig til at
få besøg af skibet igen.
–Min ønskesituation er, at mandskabet aktivt har
valgt rederiet til som arbejdsplads. Her er man
ikke blot for at tjene sin hyre men også, fordi man
har lyst. Man føler et ægte engagement for opgaverne
og er enig i de værdier og holdninger, rederiet
bygger sin virksomhed på, siger Tim Engell
Pedersen og opsummerer det hele i ét ord:
Ejerskab. –Med ejerskab står rederiet langt stærkere.
Ideer, standarder og manualer kan kopieres,
Sikkerhedsofficer Tim Engell Pedersen
men det kan ejerskab ikke. Ejerskab bygger på
dialog og ikke på ordrer. Det er bedre, at man
løser en opgave, fordi man har forstået indhold og
nødvendighed, end fordi man har fået det
påbudt. Således ridser han betydningen af ejerskab
op, idet han konstaterer, at rederiet netop i
vid udstrækning er karakteriseret ved, at alle medarbejdere
føler dette ejerskab.
Tim Engell Pedersen ser som forholdsvis ny medarbejder
med friske øjne på rederiet. Med en fortid
i bl.a. Rederiet A.P. Møller – Mærsk skulle man
ellers mene, at han er godt vant, men han bedyrer,
at selv hos branchens storebror omtales det lille
Herning-rederi med stor respekt.
Tim Engell Pedersens karriere startede hos Lauritzen
og søværnet. Hos Rederiet A.P. Møller – Mærsk var
arbejdsområdet først container- og forsyningsskibe,
senere blev det personalerettede opgaver omkring
skibsofficeruddannelsen, rekruttering mm.
En lyst til at arbejde videre i det spændende krydsfelt
mellem personale, sikkerhed, management og
kvalitetssikring har så ført ham til Herning, hvor
han foruden en travl arbejdsdag også får tid til at
læse jura på universitetet i Århus.
Én vigtig fællesnævner har Tim Engell Pedersen
identificeret mellem Rederiet A.P. Møller – Mærsk
og tankskibsrederiet herning: –Begge rederier er
behæftet med et kvalitetsstempel – og ikke uden
grund – for begge steder er viljen til altid at være
den bedste inden for sit felt.
–I begge rederier hersker en flot korpsånd, hvor
man er stolte over at tilhøre et særdeles godt team.
Rent konkret betyder det, at jeg skal vise mine kolleger
til søs, at jeg ikke er en modstander i det daglige
arbejde, fordi der stilles en række krav. De skal
opfatte mig som deres support til at udføre arbejdet
bedre. Deres hjælp til en nemmere hverdag.
For Tim Engell Pedersen vil det være et mål at fastholde
ambitionen om branchens højeste standard.
Rederiet vil altid være et skridt foran konkurrenterne.
Så hvis markedets krav skærpes, vil det kun
være en fordel for rederiet.
Navngivning af nybygning
M/T Sofie Theresa
Lørdag den 22. maj afholdtes dåbsfest for herning
shippings seneste nybygning; M/T Sofie Theresa på
Dearsan værftet i Tuzla, Istanbul. Fyrre indbudte
gæster deltog i navngivningen, der bla. bød på
skibsrundvisning og efterfølgende reception,
førend dagen succesfuldt afrundedes ved festmiddag
på Swisshotel Bosphorus om aftenen.
Direktør for Astas Shipping Mr. Asim Yildiz indledte
navngivningsceremonien med at rette en tak til
herning shipping og alle de fremmødte gæster og
gav derefter ordet til skibets gudmoder, Sofie
Theresa Lysgaard, der ligeledes holdt en takketale
og udtrykte de varmeste ønsker for skibets sikre
færden videre rundt i verden.
Herefter gav skibets gudmoder som traditionen
foreskriver det, sig i kast med at slå champagneflasken
mod nybygningens skibsside. Men der
måtte adskillige forsøg til, før flasken endelig
knustes mod skibssiden, og skibet traditionen tro
kunne få sit navn.
Herefter begav alle gæster sig ombord på skibet
til en grundig rundvisning, der inkluderede alt lige
fra bro til maskinrum og dæk. Efter inspektion af
skibet tog gæsterne i bus til reception i Astas
Shippings nye hovedkvarter i Istanbul, hvor Astas
var værter for en let buffet. Gæsterne nød eftermiddagens
solskin samt udsigten over vandet på
terrassen ved hovedkontoret. Der blev udvekslet
gaver og skålet førend turen gik tilbage til
Swisshotel, hvor gæsterne kunne nå en omklædning
før aftenens festmiddag begyndte.
Dåbsfesten forløb planmæssigt og skibet blev
navngivet på festlig og behørig vis.Skibets prøvesejlads
er berammet til den 28 juni, og forventes
snarest herefter at afgå fra værftet på sin jomfrurejse.
M/T Sofie Theresa er bygget til deep sea ice
class 1C, men forventes fortrinsvis at skulle operere
i fart under sydlige himmelstrøg, umiddelbart
efter dets afgang fra værftet i Tuzla.
Gudmoder Sofie Theresa Lysgaard, Skibsreder Vitta Theresa
Lysgaard og Kaptajn Freddy Flindt-Petersen ved navnvgivningsceremonien
i Istanbul.
waves 7

Stor-udvidelse med indbygget fremtid
Mange overvejelser om teknologiske tigerspring i rederiets nye byggeri
– Det vi vil ha’, findes endnu ikke. Så kort
og kontant udtrykker IT-manager Sonny
Juhl sine forventninger til noget af det
højtekniske udstyr i den kommende
udbygning af rederiets hovedkontor i
Herning.
De aktuelle byggeplaner omfatter som omtalt i
seneste udgave af Waves en udvidelse i form af en
tilbygning på ca. 400 kvadratmeter, så man når op
på 1100 kvm. i alt. Udvidelsen giver plads til et rigtigt
server-rum. Det opbygges efter alle gængse
foreskrifter, og bliver nyt knudepunkt for alt
inden for telefoni og data i rederiet.
Gåde
Konference på storskærm
Med nybygningen får rederiet bedre plads til alle
samt fornøjelse af nye konference-faciliteter.
Lige her kommer det nyeste IT-udstyr ind i billedet.
Konferencelokalet bliver dobbelt så stor som
det nuværende, og for tiden er man i gang med at
undersøge, hvad det optimale udstyr vil være.
–Moderne teknologi rummer mange varianter af
AV-udstyr. For eksempel bruger vi i dag en loftsmonteret
projektor, og det vil også være en
mulighed i det nye lokale, siger Sonny Juhl. Men
den optimale løsning er uden tvivl en plasma- eller
lcd-storskærm.
Et vægtproblem
Familien bestod af far, mor, søn og datter. Faderen vejede 1 1/2 gange
så meget som moderen. Sønnens vægt var gennemsnittet af, hvad
faderen og moderen vejede. Sønnen vejede 1/3 mere end datteren.
Tilsammen vejede familien 300 kg.
–Det krav, vi har til størrelsen af en sådan skærm,
kan bare ikke imødekommes af leverandørerne.
Men ser vi tilbage på den teknologiske udvikling i
de seneste 1-2 år, er det slet ikke urealistisk at
forestille sig en eventuel plasma-skærm i den størrelse,
vi måtte ønske os.
Uanset hvilken kilde, vi vælger til fremvisning af
billedet, bliver der fortsat mulighed for tilslutning
af stort set alt udstyr som PC, DVD eller VCR. På
lydsiden vil vi have mulighed for at vælge en traditionel
løsning med frithængende højttalere
eller indbyggede højttalere i dobbelte vægge. Et
Hvad vejede de hver især?
Løsningsforslag sendes til redaktionen på e-mail:
rh@herning-shipping.dk
spændende alternativ til netop disse to løsninger
er loftsplader med skjulte ultratynde højttalere,
fortæller rederiets IT-Manager.
Det nye konferencelokale vil også i fremtiden
rumme diverse former for trådløst udstyr, og
naturligvis vil der også være traditionel adgang til
netværk. Mulighederne er mange, og lige nu kan
det være svært at låse sig fast på bestemte teknologier.
Meget kan nå at ændre sig på et års tid, og
det bliver spændende for alle, hvordan det endelige
resultat vil se ud.
8 waves waves 9

Stafetten:
En arbejdsdag i Tuzla
10 waves
“Freddy Flindt Petersen er, efter Waves 14 redaktionens afslutning, blevet udpeget som stafetmodtager
i denne udgave af Waves, idet den tidligere stafetmodtager, Sofie Theresa
Lysgaard, ønskede at give stafetten videre til dén kaptajn, der skulle sejle det nye skib, hun
er gudmoder til, ud på dets første jomfrurejse. Da vi på Waves redaktionen og i rederiets
bemandingsafdeling ved Waves 14 redaktionens afslutning ikke med sikkerhed, kunne
udpege dén kaptajn, der skulle sejle nybygningen ud på dens første jomfrusejlads, kan vi
først i denne udgave hermed løfte sløret for, at stafetten er langet videre fra skibets gudmoder,
Sofie Lysgaard, til skibets første Kaptajn Freddy Flindt-Petersen”
Vi starter dagen hernede på samme måde som så
mange andre steder – med morgenmad i vores
‘Rainbow’ residens. Med “vi” mener jeg: enten
maskinchef Erik Max Andersen eller Lars Kieler og
undertegnede, der bor i en 2-værelses lejlighed
med en pragtfuld udsigt over Marmara Havet.
Efter morgenmaden slår vi tit en smut forbi
‘Rainbow’ caféen for at nyde en ekstra kop kaffe
med vor udlejer Caj Langer og måeke høre nogle
nyheder eller rygter fra de øvrige værfter i området.
Løsning på gåden i
Waves 14
Denne morgen er trafikken intens, det virker næsten
som om, nogle af vore medtrafikanter forsøger
at kvalificere sig til Formula 1. i Tyrkiet til
næste år, gad vide om de alle er inspireret af, at de
er ved at bygge en formula-1-bane udenfor byen
for tiden.
Vel ankommet til værftet tilbringer vi noget tid
på vort kontor, der ligger under beddingen og
derfor ofte er et ret larmende sted at opholde sig.
Efter at vi har gennemgået vor post, skiftet tøj og
Hvorfra havde Holm sin viden?:
Det korrekte svar på gåden er:
Det var en kvindelig skolekammerat!
forsynet os med diverse sikkerhedsudstyr, begiver
vi os nu afsted på dagens første færden rundt på
værftet og ombord på skibet for at foretage
dagens første inspektion og sige dagens første
‘Günaydin’ (godmorgen).
For mange kan al den leben rundt omkring på
værftet virke som en stor “bi-tue”, men alle ved
præcis, hvad de skal lave og udfører hver deres
individuelle opgave. Dog var det lidt mærkeligt i
starten at opleve, at det tyrkiske sikkerhedsniveau
ikke helt svarede til dét, som vi er vant til fra
Danmark. Men der sker næsten ingen uheld på
værftet, så alle ved åbenbart, hvad de skal passe
på og hvilke forholdsregler, de skal tage. Alt
afhængig af skibets byggefase er der mange forskellige
ting, der skal tjekkes, inspiceres eller store
eller små beslutninger, der skal træffes; såsom
f.eks. hvor man skal placere forskellige ting, eller
flytning af fejlplaceret udstyr (efter vor mening),
eller godkendelse af forskellige emner m.m.
På dette nybygningsprojekt har vi haft engelsktalende
samarbejdspartnere, idet Astas Shipping har
engelsktalende medarbejdere ansat, dvs. Hakan
Kuscu og Serkan Bayram, der begge arbejder i et
kontor lige ved siden af vort kontor; og sammen
med disse folk, arbejder vi hver dag på at bygge
en prægtigt og godt skib; og jeg må indrømme, at
jeg synes, hun er et meget smukt skib.
Det er efterhånden blevet tid til frokost, så vi
kører ned på én af de mange små lokale restauranter
,der ligger i nærheden af værftet. Det tyrkiske
køkken er ret kendt for sine mange lækkerier.
Okay betegnelsen restaurant er måske ikke så
dækkende, idet de steder, der serverer frokost,
måske nærmere må betegnes som en mellemting
mellem restauranter, sådan som vi traditionelt set
kender dem med hvide duge; og et træskur med
et par plastik stole udenfor! Så alt afhængig af
stedet kan både ”restauranternes” menuer og
betjening variere en del.
Vel tilbage på værftet er det nu blevet tid for
enten endnu en skibsinspektion, et møde med
Astas Shipping eller blevet tid til at få lavet lidt
papirarbejde på kontoret. Der er mange forskelli-
Vinderen af konkurrencen blev: Gary Smyth fra
Precision Liquid Ltd i Irland, der får tilsendt tre flasker
god rødvin fra redaktionen i Herning.
ge slags papirarbejde at lave, eller folk der skal
informeres om noget, eller ordrer der skal afgives
osv. osv. I disse moderne tider med mobilttelefoner
er der ikke meget fred og ro. Det er derfor
ikke unormalt, at vi, udover vor almindelige morgeninspektion,
tager turen ombord på skibet
adskillige gange på én dag. De ved, at det er bedst
at ringe til os på mobilen, før de foretager sig
noget, idet vi ellers efterfølgende vil protestere,
hvis der er taget en fejlagtig beslutning.
Af og til, og mindst én gang om ugen, afholdes
der møde med Astas Shipping, der er præsenteret
ved hr. Asim Yildiz og hr. Taskin og nogle lokale
folk. På dette møde diskuteres alle større problemer,
planer gennemgåes og terminer opstilles,
idet vi alle stræber efter det samme mål; nemlig at
fuldføre projektet med at få bygget et godt solidt
og operationsdygtigt skib.
En normal dag på værftet slutter ofte med endnu
en tur rundt på skibet, inden vi forlader værftet,
for at sikre at alle de mundtlige aftaler er overholdt
og udført som aftalt.
Vel hjemvendt til vor Rainbow residens er det blevet
tid for et brusebad og lidt senere måske aftensmad
på Rainbow Caféen, eller på en af de mange
restauranter der ligger i Tuzla midtby. Eller måske
spiser vi hjemme i vor egen lejlighed; for selvom
det tyrkiske køkken er formidabelt ; – så serverer
de ikke rugbrød eller svinekød.
waves 11

12 waves
Livet til søs:
Gode råd på internettet
Bruger fritid på at skabe et forum for erfaringsudveksling for søfolk
Alle kender historien om tankskibet Prestige, der
forliste ud for Spaniens kyst. Og de fleste har
fulgt, hvorledes de europæiske regeringer efterfølgende
har forlangt bedre sikkerhed til søs og
rettet kritik mod olietransporter i enkeltskrogede
skibe. Men hvor mange kender historien om kaptajnen
på Prestige, der rent faktisk følte sig utryg
og derfor bad om at komme i havn? Og hvor
mange ved, at kaptajnen kom fængsel, hvorimod
dem, der nægtede ham havneplads, gik fri?
m/t Maria Theresas maskinchef Daniel Mclaughlin
– i daglig tale blot kalder Danny – kender historien,
og han fortæller den gerne. Søfolk har til alle
tider fortalt historier, og Danny mener, at moderne
søfolk skal fortælle hinanden historier for bl.a.
at kunne inspirere hinanden og for at manøvrere
uden om andres fejltagelser. Hans moderne fortælleteknik
har udmøntet sig i hjemmesiden
“danshipweb.com”. På danshipweb.com samles
ideer og erfaringer. Alle kan bidrage, og alle kan
drage nytte af oplysningerne. Danny udfører alt
arbejdet omkring hjemmesiden, og det er helt tydeligt,
at hans drivkraft er en faglig stolthed kombineret
med et idealistisk ønske om, at alle søfolk vil hinanden
det allerbedste.
13 år i rederiet
Daniel Mclaughlin er, som navnet antyder, irer.
Mere end halvdelen af hans 44-årige liv er tilbragt
som sømand. Oprindelig sejlede han for en god
bekendt af Herning, nemlig E. Slobben i Holland,
men i 1991 påmønstrede han m/t Grete Theresa,
der dengang primært var beskæftiget med gasolie
og melasse i indenrigsfart.
Den efterfølgende påmønstring på m/t Vitta
Theresa kan han takke for ret så afgørende begivenheder
i sit liv. Kraftigt inspireret af Niels Chr.
Lilleøre og Frede Hansen lærte Danny at tale
dansk, og i forbindelse med skibets forlængelse i
Kleipeda mødte han sin hustru, Violeta, med hvem
han har en datter. Familien er i dag bosat i
Vlaardingen i Holland.
Måtte afbryde restaurant-besøg
Og netop placeringen ved havnen i Rotterdam
giver Danny mulighed for at besøge de danske
skibe, når de er i byen. Men nærheden betyder
også, at man kan være lidt udsat, hvis der pludselig
sker noget. Således sad han på restaurant med
familien 23. december, da deepwell pumperne på
m/t Marianne Theresa skulle repareres.
–Som sømand kender man betydningen af, at skibet
er fuldt operationsdygtigt, fortæller Danny.
Man fornemmer hans tilfredsstillelse ved at få ting
til at fungere. Og man mærker en perfektionisme
omkring alt fra beskrivelse af forretningsgange til
orden på skibets værksted.
–Worst case er, at jeg skal lede efter værktøj i høj sø
med strømafbrydelse – derfor skal alt være på sin
plads, forklarer Danny om sit velindrettede og ryddelige
værksted på m/t Maria Theresa. Et skib, som
han har lært at kende fra den første stålplade.
Lige så meget, som Danny elsker at løse de daglige
opgaver på sit skib, holder han af de specielle
udfordringer, man kan blive udsat for i rederiets
tjeneste. En periode var han således udstationeret
i Tyrkiet, hvor han fulgte byggeriet af m/t Maria
Theresa, ligesom han var med på jomfrusejladsen
til Hamburg for to år siden, hvor skibets gudmor,
Maria Lysgaard, overraskede besætningen med sit
besøg første gang, skibet var i europæisk havn.
Daniel Mclaughlin, maskinchef på m/t Maria Theresa og
ophavsmanden bag danshipweb.com.
Shippinguddannelsen i Danmark
Artikel af gæsteskribent Per Bjerg fra Maritimt Uddannelsescenter Vest
I 2001 indgik Esbjerg Handelsskole (EHS) og
Maritimt Uddannelsescenter Vest (MUV) i en fælles
2-årig elevuddannelse for shippingelever. Bag
initiativet stod Danmarks Rederiforening og
Danmarks Skibsmæglerforening. Grundtanken
var, at man i Danmark for første gang forenede de
forskellige interessenter i søfartserhvervet, nemlig
uddannelser fra land- og søsiden. Valget faldt på
Fanø, hvor MUV havde kursus- og overnatningsfaciliteter,
som kunne imødekomme de behov, der
blev stillet til komfort og social omgang blandt
eleverne, samt det omgivende maritime miljø.
Idéen var også, at eleverne på de forskellige hold
fik mulighed for at knytte en netværksforbindelse,
som kunne være fremmende og udviklende
for erfarings- og kommercielt samarbejde i det
videre karriereforløb.
Uddannelsen er opbygget over et 2-årigt forløb.
Det forudsættes, at eleverne har gennemgået et
HTX- eller HH forløb.Herefter er den teoretiske
uddannelse på Fanø opbygget af 4 moduler:
1. Modul 1 uge Introduktion
2. Modul 2 uger Generel shipping
3. Modul 2 uger Sø – Trampfart
4. Modul 2 uger Specialefag
(Sø-transport/linie, og Søret)
Hvert modul afsluttes med en prøve, hvor den
krævede minimumskarakter er 6. Det endelige
uddannelsesforløb afsluttes med en projektopgave,
som skal forsvares.
Underviserne består af erfarne personer fra shipping
erhvervet, som dagligt beskæftiger sig med de
emner, der undervises i. Den kommercielle- og maritime
erhvervsdel bliver dækket af undervisere fra
EHS og MUV. Indtil videre har man uddannet et hold
i 2003 (21 elever) og i 2004 (32 elever). Holdet, der
forventes afsluttet i 2005 består af (44 elever).
Efterhånden har man fået etableret et internet
dialogvindue, hvor eleverne kan mødes og
udveksle oplysninger og erfaringer om uddannelsen
og deres dagligdag. Fra erhvervet har man
fornemmet en stadig større opbakning bag
uddannelsesforløbet, og fra EHS og MUV konstaterer
man, at ikke alene det formelle lovgivningsmæssige
og konventionsbetingede samarbejde
mellem land- og søorganisationen bliver behandlet
og diskuteret. Men samtidigt kan man gennem
projektbesvarelserne iagttage en forståelse for
den befragtnings-, operations-, og resultatmæssige
interaktion mellem alle aktørerne, herunder sø
og land, som betinger en succesfuld udgang på et
virksomhedsmæssigt eventyr.
Rederiet Herning-Shipping A/S har indtil nu haft
tre elever, som har gennemgået dette uddannelsesforløb.
Projektopgaverne, der er blevet forsvaret
blandt disse elever, beskæftiger sig med
emnerne: ’Mulighederne for et mindre rederi’,
’Nødvendigheden for økonomisk vækst’ samt
’Dokumentation af kvalitet som en kommerciel
parameter’. Nogle tidligere elever er allerede placeret
på oversøiske destinationer, og Rederiet
Herning-Shipping A/S har en netop uddannet
shippingelev siddende i kontoret i Rotterdam.
I løbet af uddannelsen gennemgår eleverne et væld af forskellige emner, bl.a.:
MODUL 1: (1 uge)
Kendskab til branchen, Transportformer, Geografi og kultur, Praktisk erhvervsret.
MODUL 2: (2 uger)
Geografi og kultur, Generel shipping, Konnossementer+Certepartier, Told- og markedsforhold, Logistik,
Internationale betalinger, Salg- og kundeservice, Tværfagligt arbejde.
MODUL 3: (2 uger)
Tværfagligt arbejde, Transportmidler/godstyper, Farligt gods og miljø, Logistik, Transportforløbet,
Søtransportens dokumenter, Transportjura, Befragtning+Operation, Klarering.
MODUL 4: (2 uger)
Specialefag: Søtransport/linie og Søret.
waves 13

Lysgaard Fonden
støtter musiktalent
Investering i sjældent instrument muliggør fortsat udvikling
Lysgaard Fonden har igennem årene støttet
mange gode kulturelle formål, især med udgangspunkt
i Herning men også uden for området. Det
seneste tiltag hører til i den sjældne kategori, idet
fonden har investeret i et dyrt musikinstrument
for at støtte en ung musikers fortsatte udvikling.
Den danske violinist Jakob Bruun kommer ud af
en musikalsk Herning-familie, og hans talent
åbenbarede sig tidligt. Kontakten til fonden blev
etableret for cirka ti år siden, og kontinuerligt er
hans musikalske uddannelse støttet på forskellig
vis. Således har fonden bidraget til, at Jakob
Bruun har kunnet uddannet sig på musikkonservatoriet.
For tiden uddanner den 19-årige musiker sig ved
Højskole for Musik og Teater i Rostock. Og det er
i forbindelse med studierne her, at hans violinlærer
Christiane Hutcap har anbefalet et bedre
instrument til at udvikle sig yderligere.
For nogen tid siden gav fonden derfor tilsagn om
at støtte erhvervelsen af en bedre violin, og sammen
med sin far drog Jakob Bruun til London. Her
besøgte de en lang række violinbyggere og violinhandlere
for at lede efter et velegnet instrument,
og Jakob Bruun fik lejlighed til på stedet at
afprøve 30 forskellige violiner. Det helt rigtige
instrument fandt de dog ikke, men turen var
udbytterig derved, at de blev meget mere afklarede
omkring, hvad de skulle lede efter. Ad snørklede
kanaler identificerede de derefter en violin
bygget af Francois Louis Pique i Frankrig i
1790’erne hos en forhandler i New York.
Forhandleren lagde derefter på en rejse til Europa
vejen omkring København, hvor det lykkedes at få
et møde i stand, og Jakob Bruun fik lejlighed til at
låne og afprøve instrumentet i fire dage. Og derefter
var sagen klar: Her var det rette instrument.
Og det er så det instrument, som Lysgaard Fonden
nu har erhvervet for et sekscifret beløb i dollars og
derefter udlåner til Jakob Bruun.
–Vel er det et stort beløb, men vi har vurderet, at
det var bedre at lave en stor og målrettet indsats
ét sted i stedet for at sprede mange småbeløb ud.
Det har vi
gjort i en
række
andre tilfælde
og
dermed
glædet
mange
formål.
Det er
vores håb, at
Jakob Bruun må fortsætte
sin udvikling, og det er
vores indtryk, at han vil
kunne nå langt, siger Vitta
Lysgaard.
Jakob Bruun glæder sig over
den flotte hjælp, idet han var
nået så langt som han kunne nå
med sit nuværende instrument.
Omkring violiner gælder, at der er noget særligt
ved gamle instrumenter – nogle karakteristiske
egenskaber i tonekvalitet og klanglig volumen.
Især ved internationale konkurrencer viser det
sig, at deltagerne bruger instrumenter af meget
høj standard.
Med det generøse udlån af den mere end 200 år
gamle violin mener Jakob Bruun, at han får en stor
chance for at fortsætte sin udvikling, der foreløbig
har budt på en række priser ved forskellige musikog
talentkonkurrencer, bl.a. Berlingske Tidendes
Musikkonkurrence, Jacobs Gades Talentpris og
Anker Buchs pris.
De små, grønne mænd på
Den Røde Planet
Betragtninger om ligheder mellem rumfærd
og rederidrift
Mens vi herhjemme parkerer bilen søndag morgen
foran bageren eller hjemme i carporten, har amerikanerne
med største selvfølgelighed placeret et par
biler på den røde planet Mars – sådan cirka 400 millioner
kilometer hjemmefra. Mennesket er nået til
Mars, og vi står der – næsten.
Robotbilerne Spirit og Oppertunity tøffer rundt og
snuser efter spor af Mars-fortiden, og forleden fik
den ene for første gang gravet sig ned under overfladen,
mens den anden fræsede hul i en sten og
undersøgte stenens indre. I Danmark har vi også
fået vores lille del af berømmelsen. De danske magneter,
som har bragt os helt frem i forreste forskerrække,
har indfanget deres første slibestøv på
Mars, et mørkt materiale bestående af magnetit og
basalt.
Motorstop
I det hele taget er det utroligt, hvad man kan præstere.
Hvor der er biler vil der være motorstop, men
da der rigtig kneb, fik amerikanerne marsbilen
Spirit til at køre igen. Det har fået Hernings naturvejleder,
Jørgen F. Mortensen, til at filosofere: –
Kunne man da for pokker ikke lave noget tilsvarende
på vores hjemlige Jord, spørger han. Tænk
hvis et motorstop kan repareres pr. mobiltelefon
fra den lokale mekaniker. Det kan man åbenbart
på Mars, men endnu ikke i Herning!
Man kan ellers fint kommunikere med disse maskiner
på en fjern planet ude i rummet. Der er naturligvis
en vis tidsforsinkelse, cirka 20 minutter fra
man sender besked til robotten, til ordren udføres,
så systemet dur ikke i tæt trafik, men det er der jo
så vidt man ved ikke meget af på Mars. Foreløbig
kun nogle få landsatte køretøjer med 10.000 km.
mellem deres p-pladser.
Så til søs
Men man kan kommunikere, og hvor bringer det
os så hen? – Ikke for at sidestille Mars-ekspeditioner
med rederidrift, men der er dog visse paralleller,
siger herning shippings tekniske chef, Tom Bach
Mortensen.
–Vi sender sejlads- og operationsordrer fra rederi til
Mars er halv så stor som Jorden.
Temperaturen er fra plus 20 grader
til minus 140 graders celsius. Mars
er den fjerde planet fra Solen og
kaldes også Den Røde Planet, fordi
den er dækket af klipper og rødt
storme, og den største vulkan i solsystemet,
Olympos Mons hæver sig
24 km. op på Mars.
Mars er opkaldt efter den græske
krigsgud Ares, og måneden marts
er opkaldt efter Mars.
ere end et jord-døgn, men et Marsår
er næsten dobbelt så langt som
et Jord-År.
Mars har været besøgt mange
gange. Man leder efter spor af
vand.
14 waves støv. Ofte er der gigantiske støv- Et Mars-døgn er 37 minutter læng-
waves 15
FAKTA
skib og forventer at disse ordrer udføres og rapporteres
tilbage til rederiet. Og ligesom på Mars er
det naturligvis af største betydning, at kommunikationen
foregår i et klart sprog, så der ikke opstår
misforståelser.
Herning shipping har i de senere år spredt sine aktiviteter
udover en større og større del af jordkloden,
siger Tom Bach Mortensen. På de skibe, der er langt
væk fra Europa, føler man måske, at der er meget
større afstand mellem skib og rederi, end hvis skibet
sejlede i nordeuropæiske fart. Vi bør drage
nytte af de kommunikationsmidler, der er til disposition
i et moderne rederi, og dermed styrke effektiviteten.
Med de kommunikationsmidler, vi har til
rådighed i dag, er skib og rederi aldrig længere
væk fra hinanden end nærmeste telefon.
Det var dengang:
Indtil nu er det ikke lykkedes at finde overbevisende
spor efter liv på planeten. Men det har ikke forhindret
spekulationer.
De grønne mænd fra Mars:
Berømte forfattere har skildret marsmændene som
væsener med særlige evner. Ofte som en trussel
mod Jorden eller mod menneskene, som ville
underlægge sig det engang højt kultiverede Mars.
Mest opsigt vakte dog den amerikanske forfatter
H.G. Wells’ ”Klodernes Kamp”, der i sin tid blev
udsendt som radiohørespil i USA. Lytterne kunne
høre hvordan rumfartøjer fra Mars landede rundt
om i Amerika og spredte skræk og rædsel. Det værste
var, at mange lyttere tog radioudsendelsen for
gode varer, og gik fuldstændig i panik. Det er
historiens mest kendte eksempel på
misinformation.
Radiohørespillet havde dog ligesom
romanen en morale. De barske
Mars-mænd blev jordet af en
lille jordisk bakterie. Hvad
enten det var influenza eller
hønsepest antydede historien,
at man åbenbart har
nogle helt andre bakterier
på Mars. Det er måske
dem, Spirit og Oppertunity
leder efter…

• Frank Heilmann Lyberth
• Piotr Winiarczuk
• Søren Benthin Thorup Pedersen
• Kalmalau Sope
• Janusz Marciniak
• Bent Krejlgaard
• Morten Andersen
• Jesus Supilanas Lagera
• Rufino Vega Datiles
• Leonito Tagle Macayaon
• Manuel Laquio Robante
• Jose Elisan Demavivas
• Alex S. Asis
• Lito Torres Alcantara
• Hermino Pacia
• Rey Tamagos Orquinaza
• Buenaventura Cahusa Loberiano
• Martin Petersen
• Norbert Jan Jagusiak
• Bodil Lang Pallisgaard
• Thomas Vejen
• Romeo Aloro Villacarlos
Nyt om navne
Nyansættelser m.m.
Nye ansatte
• Kim Møller Kristiansen – teknisk indkøber på Herning-kontoret
• Agnete Fenger – regnskabsassistent på Herning-kontoret
m/t Annelise Theresa
m/t Anette Theresa
m/t Aqipi Ittuk
m/t Birthe Theresa
m/t Bitten Theresa
m/t Dagmar Theresa
m/t Ditte Theresa
m/t Ellen Theresa
m/t Else Marie Theresa
m/t Grete Theresa
m/t Jette Theresa
m/t Laila Theresa
m/t Maria Theresa
m/t Marianne Theresa
m/t Pia Theresa
m/t Sofie Theresa
m/t Vitta Theresa
Forfremmelser:
• Per Knox Sørensen – kaptajn
• Keld Møller-Nielsen – kaptajn
• Thomas Hedegaard Andersen – overstyrmand
• Anders Fink Jensen – overstyrmand
• Keld Møller-Nielsen – overstyrmand
• Søren Benthin Thorup Pedersen – overstyrmand
• Finn Flormann Henningsen – overstyrmand
• Thomas Wang Larsen – overstyrmand
Fødselsdage
• Michael Swedzinski 60 år d.08.04.04
• Niels Peder Holme Rasmussen 50 år d.19.04.04
• Michael Zachau 50 år d.20.05.04
Jubilæum
• Ove Nykjær 10 år d. 21.05.04
T.C. skibe:
m/t Annette J
m/t Antares
m/t Apache 1
m/t Aztek
m/t Betty Theresa
m/t Bralanta
m/t Charlotte Theresa
m/t Inzhener Lupichev
m/t Mamry
m/t Navitas Prelude
m/t Navitas Quest
m/t Seatrust
m/t Serra Theresa
m/t Vityaz
Management skibe:
m/t British Shield
lpg/c Gas Pioneer
Flåde-liste