Dokumentation - Ansager Dyrehospital ApS

Hovsenebensbe ce delse
Hovsenebensbetrendelse har
gennem tiden vreret en of de
hyppigste stillede diagnoser
ved forbens haltheder. Lidelsen
forekommer hos specielt reldre
heste, men er dog ogsa
beskrevet hos heste helt ned
til4-ars alderen
Hovsenebensbet

"igur 3. Manglende rettidig beskCEring med stor belastning of hovsenebensregion. A) Lang to med bagtJ!
JflJdt taakse, B) underlJJbne dragter.
belastning gennem knogler/led til v

Figur 5. Fgrste symptam po havsenebensbetiJ2ndelse
kan ViJ2reen farsniJ2vret hav. PO billedet ses farsniJ2vret
venstre farhav.
smevret hov med en for ejeren/rytteren
ikke umiddelbar erkendelig halthed, se
fig. 5. Den forsn;evrede hover et tegn pa
nedsat brug af hovmekanismen som f0lge
af nedsat brug af det pag;eldende ben og
kan altsa skyldes aHe tilstande, der medf0rer
nedsat brug af benet dog oftest
smertefulde tilstande lokaliseret til hoven.
Hovsenebensbet;endelse er en langsomt
udviklende tilstand, der som f0lge
heraf i mange tilf;elde viI medf0re en snigende
halthed pa begge forben. En halthed
som oftest ikke viI opdages af rytteren,
f0r hesten enten bliver meget kort
gaende eHer udviser tydelig halthed. Det
kan opfattes af ryttere, som om hesten er
blevet akut halt til trods for den snigende
udvikling, hvilket dog kun er et udtryk
for, at halthedsgraden pludselig forv;erres
eHer overstiger ejerens t;erskelv;erdi
for opfattelse af halthed. Flere af disse
heste, hvor rytteren ikke har observeret
halthed, viI pa en sn;ever volte pa hardt
underlag udvise halthed pa det ene forben
pa den ene volte samt tilsvarende
halthed pa det andet forben pa den
anden volte. Endelig viI haltheden nogle
gange v;ere sa lavgradig, at den kun
observeres ved bed0velse af det ene ben,
Figur 6. Typisk placering af det pogiJ2ldende ben faran det andet ved smerte og derfor sam fglge af aflastning
af dragtomrOdet.
hvorved haltheden viI tr;ede mere frem
pa det modsatte ben. I andre tilf;elde er
halthedsgraden umiddelbar og tydelig,
og der ses endda tilf;elde, hvor hesten i
hvile skiftevis s;etter det ene forben foran
det andet i et fors0g pa at aflaste dragtomradet
og dermed hovsenebenet, se fig.
6. Det samme fors0g pa at aflaste dragten
kan i sv;ere tilf;elde ogsa ses ved m0nstring,
hvor hesten viI s;ette tilen til f0rst,
hvorved der observeres dobbelt hovslag,
samt en tendens til at snuble. Belastningen
i tilen kan medf0re trykninger, hvor
hesten som f0lge heraf viser tegn pa smerte
i hele hoven, en faktor der kan umuligg0re
sikker diagnostik.
Diagnostik
Den vigtigste del i diagnosticeringen af
hovsenebensbet;endelse er den kliniske
halthedsunders0gelse, hvor nogle at de
ovenstaende typiske symptomer eventuel
Figur 7. A) Ved injektion af lakalbedgvelse omkring nerven (blakade) po hver sin side lige over dragtbrusken
bedwes havens bagerste del (Oet skraverede felt) og derfor agso hovsenebenet. Halthed sam fglge af
smerte omkring hovsenebenet ijernes herved. B) Bedwelse
e DE ESTE ·HIPPOLOGISK " 03/04
af selve hovleddet.
iagttages, og de viI i sa fald medf0re den
sikreste diagnose.
Den eneste made sikkert at lokalisere
smerte og dermed arsag til halthed er ved
anvendelse af blokader, dvs. indspr0jtning
af lokalbed0velse omkring nerver pa
udvalgte omrader. Der kan til diagnosticering
af smerte lokaliseret til den bagerste
tredjedel af hoven l;egges en blokade pa
nerven lige overdragtbrusken (rami
blokade, se fig. 7). Denne blokade viI
reducere al halthed forarsaget af smerte i
dragtomradet, herunder sal, l;ederhud,
den bagerste del af hovben og hovled
samt den dybe b0jesene og hovseneben.
Lokalbed0velse spr0jtet ind i hovleddet
viI ogsa bed0ve store dele af hovsenebenet
og dennes slims;ek men altsa ogsa selve
hovleddet, se fig. 7. Der foreligger derfor
kun mulighed for sikker lokalisering
af smerten til et omrade, mens en sikker
diagnosticering af smerte specifikt lokaliseret
til hovsenebenet ikke er muligt. Nyere
unders0gelser har vist, at smerte lokaliseret
til dragtomridet oftere skyldes seneskader
i den dybe b0jesene samt 0mhed i
hovens strukturer end smerte lokaliseret
til hovsenebenet.
Rontgen
R0ntgen er u~nd\n ~en er °aheden for at pavise
knOl!leforan ' 0 ~ herunder bade knoglenydanne
- [ nedbrydning af knogle\

er skader i og omkring den dybe b0jesene
samt hovsenebenets slims

hovsenebensbetaondelse giver derfor sjaoldent
positivt resultat med henblik pa fuld
restitution til konkurrencehest.
I de tilfaolde, hvor ledbehandling foretages,
g0res dette med henblik pa at fjerne
irritationen i hovled samt slimsaok og i
mindre grad de taottere liggende strukturer.
Medicinering viI kunne besta af steroid
(kortisonpraoparater) og eventuel hyaluronsyre
og glycosaminpraoparat, i aile
tilfaolde lokalbehandling af hovled
og/ eller slimsaok kombineret med et kontrolleret
genoptraoningsprogram.
Ved aile tilfaolde af smerte fra dragtregionen
er det afg0rende at fa afIastet dette
omrade ved hjaolp af ringsko, hvorved
egensvingningerne fra parallelskoen
reduceres og anslagskraften fra underlaget
fordeles til st0rre omrader af hoven
og ikke kun dragten, fig. 10. Ydermere er
det vigtigt at rejse tiien (som ved 10besko
til mennesker), da dette letter overrulningen
og derved mindsker t:rykket fra den
dybe b0jesene pa hovsenebenet samt
videre frem i hovleddet, fig. 11. I de tilfaolde,
hvor der forekommer brudte taakser,
lang tii og underl0bne dragter, b0r dette
korrigeres, hvilket ofte betyder kortning
og saonkning af taen samt en traokning af
skoen bagud.
De nyere unders0gelser har vist, at
hovsenebensbetaondelse pga. de diagnostiske
begraonsninger eren overdiagnosticeret
lidelse, og at seneskader i den dybe
b0jesene er hyppigere forekommende.
Tidsforl0bet for genoptraoning ved disse
skader er tilsvarende 0vrige seneskader
(6-9 maneder), men som f01ge af den
manglende mulighed for ultralydsscanning
(hornkapslen) er diagnosticering
samt opf01gning ikke mulig. Denne tidshorisont
b0r derfor indga i behandlingen
af dragtsmerte syndrom, dvs. smerte i
dragten uden udpraogede forandringer
omkring hovseneben/hovled.
Nar smerten er lokaliseret til dragtregionen,
og der forekommer udpraogede
n1lntgenforandringer er diagnosen klar -
hovsenebensbetaondelse, og prognosen
ma umiddelbart betragtes som vaorende
darlig. I de tilfaolde, hvor der ikke forekommer
udpraogede forandringer, er der
i dag et diagnostisk problem i differentieringen
af lidelserne i omradet. Behandlingen
viI i mange tilfaolde vaore den samme,
men prognosen for helbredelse samt
tidshorison ten herfor bliver usikker. Dette
diagnostiske problem viI pa lang sigt
nok blive 10st med indf0relsen af MRIscanning
i Danmark, hvorved bade knog-
Ie og bl0ddele indenfor hornkapslen 1kan
vurderes. ~
Kilde. Nogle figurer og billeder er hentet fro bogen.
"Beslagsmedens bog til hesteejeren - Hovpleje,
skrevet of Verner Kristoffersen og udgivet of Mediehuset
Wiegaarden.
--;-- __ :-=--'-'_c_~_-_-=-==·=='>~. _~ ••.~:': .~. ~ ~ E'''; -. =-...)2;
Figur /1. Sko med rulletojrejst to so overrulningen lettes og belastning of bfJjesene samt hovseneben reduceres.
G RIDEHESTEN·HIPPOLOGISK , 03/04