Kommenteret bibliografi om outdoorpædagogik ... - Udeskole.dk

Kommenteret bibliografi om outdoorpædagogik
- eksempler på ”kernetekster” til
VIAs Program for Outdoorpædagogik
Peter Bentsen,
Skov & Landskab, Københavns Universitet
Januar 2011
1

Indhold
1. Indledning, baggrund & metode
1.1 En subjektiv ”annotated bibliography”
1.2 Metode
1.3 Karakteristik af forskning i outdoorpædagogik
1.4 Hvor findes der forskningslitteratur om outdoorpædagogik?
2. Kommenteret bibliografi
2.1. Eksempler på fagfælle bedømte artikler
2.2. Eksempler på egne arbejder
2

1. Indledning, baggrund & metode
Dette dokument er et resultat af et initiativ fra VIAs Program for Outdoorpædagogik. Arbejdet er
finansieret af VIA UC (selve produktionen af dokumentet) – men meget af det bagvedliggende
arbejde, litteratursøgning, læsning mm. stammer fra tidligere arbejder på Københavns Universitet.
1.1 En subjektiv “annotated bibliography”
Dette dokument er et (meget) subjektivt forsøg på at identificere eksempler på VIA UCs
efterspørgsel efter kernetekster inden for outdoorpædagogik-området, dvs. ”Læreprocesser uden for
de traditionelle og etablerede undervisningslokaler på uddannelsesstederne” og ”Dokumentere
relevansen og nødvendigheden af, at vi udvikler forskning på professionsuddannelserne systematisk
til også at omfatte “det derude” med vægt på naturen”.
Det er altså ikke et klassisk ”review” med veldefinerede søge- og udvælgelseskriterier. Jeg opfatter
det som om, at VIA UC efterspørger en kommenteret bibliografi: ”An annotated bibliography gives
an account of the research that has been done on a given topic. Like any bibliography, an
annotated bibliography is an alphabetical list of research sources. In addition to bibliographic
data, an annotated bibliography provides a concise summary of each source and some assessment
of its value or relevance. Depending on your assignment, an annotated bibliography may be one
stage in a larger research project, or it may be an independent project standing on its own”
(http://www.writing.utoronto.ca/advice/specific-types-of-writing/annotated-bibliography)
Indledningsvist er det vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at dette dokument er meget subjektivt
og på ingen måde omfatter alle ”kernetekster” i relation til outdoorpædagogik – men snarere en
række eksempler på tekster som jeg tror kunne være relevante for VIA UCs arbejde og program (jeg
forestiller mig, og foreslår, at I laver ”snebold”-søgning ud fra disse arbejder, dvs. skimmer de
nævnte teksters litteraturlister eller søger specifikt på de nævnte forfattere).
Arbejdet er naturligvis præget af mit udgangspunkt, mine interesser og min referenceramme.
Således er dokumentet et udkast og oplæg til inspiration og diskussion. Input, kommentarer,
rettelser og spørgsmål er på sin plads. Læsere bør være opmærksomme på, at sådanne oversigter og
”kommenterede bibliografier” ofte bliver en spejling af, hvordan forfatteren opfatter feltet (Sandell,
2004):
Sandell, K. (2004). Friluftslivets värden. En internationell forskningsutblick. Arbetsrapport
från forskargruppen Turism och Fritid, Karlstads universitet, Karlstad (findes også som
som webpublicering på: www.kau.se/geografi/)
I denne rapport beskriver Sandell, hvad han kalder en international forskningsoversigt over
friluftslivets værdi. Rapporten har også nogle meget interessante perspektiver på forskning
generelt og forskning i friluftsliv specifikt samt kobling mellem forskning og praksis. Tjek i
øvrigt andre publikationer af Sandell. Efter min mening har han skrevet meget godt og
fornuftigt om friluftsliv.
3

Altså i første omgang et resultat som repræsenterer, hvilken forskning, udvikling, undervisning og
læring mm. man tænker på, når man siger ”kernetekster” inden for outdoorpædagogik. Pt. er jeg fx
optaget af mere teoretiske (frem for empiriske) tilgange og studier samt temaer og emner som
”place-based education” (stedbaseret pædagogik og læring), health promotion, science education,
community-education, extramural læring mm., se fx nedenstående (prøv også at søge på fænomenet
”slow pedagogy” – bl.a. en artikel af Watchow og Payne):
Bentsen, P. (2010). Udvid skolens læringsrum. Skolen i Morgen, 13(6), 10-14.
I denne korte populære artikel introducerer jeg begrebet udeskole og forsøger at svare på
spørgsmålene hvad, hvorfor og hvordan i relation til udeskole i den danske grundskole.
Med afsæt i min forskning argumenterer jeg for en udvidelse af skolens læringsrum. I stedet for
det traditionelle fokus på treenigheden af klasseværelse, lærer og tekster foreslår jeg
(ude)undervisning funderet i kritisk erfarings- og stedbaseret pædagogik, der fokuserer på
steder, personer og aktiviteter.
1.2 Metode
Set i lyset af opgavens omfang og ressourcer har det været nødvendigt med nogle afgrænsninger og
fokuspunkter. Arbejdet er (naturligvis) afgrænset i tid, rum og ressourceforbrug. Nedenfor har jeg
på punktform listet de vigtigste afgrænsninger og fokuspunkter – disse er vigtige at have i
baghovedet ved gennemlæsning af bibliografien.
Der har ikke været tid og ressourcer til ny litteratursøgning. Jeg har således været nødsaget til at
benytte tidligere anvendt litteratur. Det vil sige, at jeg har udvalgt en bruttoliste af kendt og
tidligere anvendt litteratur (fra mine artikler, bog, ph.d.-afhandling og litteraturdatabase).
Herefter har jeg efter bedste evne (og tid naturligvis) sorteret i listen i relation til VIAs Program
for Outdoorpædagogik som ”… er knyttet til undervisning på professionsuddannelserne, og vi
er således særlig interesserede i, hvordan seminarieundervisning kan styrkes gennem
inddragelse af andre rum og undervisningsformer. Det er såvel læreprocesser i naturen som
læreprocesser i nærnaturen, kulturrum mv.” (dvs. at jeg fx har sorteret en del ”friluftslivs”litteratur,
der ikke beskæftiger sig med undervisning, skole, daginstitutioner mm. fra).
Jeg har listet teksterne alfabetisk (og ikke efter type af bidrag, fx review, antologi, bog, artikel
eller lignende),
Jeg har listet teksterne på punktform (markeret med en bog) og i fed (så skulle de være
nemmere at finde/skimme dokumentet og adskille selve referencen fra resten af teksten og mine
kommentarer, som er i kursiv?).
Jeg har ladet links være aktive i dokumentet (Ctrl + klik).
Jeg har primært fokuseret på fagfælle bedømte artikler (såkaldt ”white papers”) i bibliografien
Ikke for at underkende ”grå” litteratur, rapporter, specialer osv., men dels for at undgå overlap,
da jeg tror, at de andre bidragydere sikkert vil liste en række af disse tekster, som helt sikkert
også er relevante for jeres program, og dels for at I kan se, hvad sådanne kan indeholde. Man
bør også være opmærksom på, at mange fagfælle bedømte artikler primært lever sig eget liv (de
bliver sjældent læst – og hvis de gør, er det kun af andre forskere, der i langt overvejende grad
4

kun skimmer titel, abstrakt og referenceliste. Meget få artikler bliver citeret). Peter Allison
kalder fænomenet ”white noise” (se nedenfor). Det betyder også, at I ikke vil finde særlig
mange eksempler på ”god” praksis og inspiration til jeres arbejde. Men der findes mange ”how
to” bøger, rapporter m.m. Jeg har flere liggende.
Jeg har overvejende fokuseret på engelsksproget litteratur.
Jeg har udeladt tekster/litteratur skrevet af Arne Jordet, Erik Mygind og Søren Andkjær (da jeg
går ud fra, at de selv bidrager med disse i deres bidrag til VIA UC). Afslutningsvis, har jeg
tilladt mig, at inkludere eksempler på egne tekster, der har relation til temaet (så må andre
bedømme, om det er ”kernetekster”).
Jeg har primært inkluderet litteratur publiceret efter 2000.
Jeg har hovedsageligt brugt litteratur skrevet af forfattere fra den ”moderne” og ”postmoderne”
vestlige verden (hvor begrebet outdoorpædagogik må siges at stamme fra 1 ) – i langt
overvejende grad fra Skandinavien (DK, NO, SVE) og de engelsktalende lande (UK, AUS,
USA, CAN).
Jeg har sammenlagt brugt to dage (plus det løse) på opgaven (det er hvad universitetet mener, at
man får for 5000 kroner i disse tider præget af ekstern finansiering og færre og færre
basismidler). Jeg har desværre ikke haft tid til at kommentere alle de nævnte referencer (enkelte
steder har jeg derfor nøjedes med at copy-paste abstract/fra abstract). Af samme årsag beklager
jeg eventuelle stave- og layout-fejl samt manglende oversættelser af engelsk.
1.3 Karakteristik af forskning i outdoorpædagogik
Overordnet kan man karakterisere forskningen i outdoorpædagogik som forholdsvis begrænset, som
forholdsvis ny og som forholdsvis niche-præget. Generelt må outdoorpædagogik siges, at være et
under-”udforsket” felt, og samtidig kan den forskning, der eksisterer, måske karakteriseres som
forholdsvis a-teoretisk? Ofte har litteraturen karakter af “bevisende/argumenterende” forskning,
dvs. at skulle/ville ”bevise” det/”argumentere” for det, som praktikerne (forskerne) allerede ved/tror
på. Det kritiske perspektiv på outdoorpædagogik er ofte stort set fraværende. Forskningen har ofte
karakter af en ”…dialogue among friends” (Brookes, 1993, s. 10):
Brookes, A. (1993). Deep and shallow outdoor education: can we tell the difference? The
Outdoor Educator, 1993(June), 8-16.
Efter min opfattelse er der i lige så høj grad brug for forskning, der for eksempel udvikler, forbedrer
eller kritiserer outdoorpædagogik som forskning i betydninger, effekter, værdier, benefits osv. Se fx
denne artikel om kritik af evidensbegrebet og evidens-baseret praksis:
1 Outdoor education kan opfattes som “a phenomenon of post-modern Western society; it does not occur (as we
currently understand and define it) in Eastern society or in pre-modern Western society because it requires a distancing
of civilization from nature in order for ‘nature’ to have novel effects and an ‘indoorisation’ of education in order for
‘outdoor’ to be considered worthy of identification” (Neill, 2004, citeret på www.wilderdom.com). Outdoorpædagogik
kan således opfattes som en form for velfærdsfænomen (tænk bare på børn, unge og voksne i den tredje verden, der
mangler undervisnings- og uddannelsesmuligheder og -faciliteter).
5

Biesta, G.J.J. (2007). Why ‘what works’ won’t work. Evidence-based practice and the
democratic deficit of educational research. Educational Theory, 57(1), 1-22.
I dette essay præsenterer Biesta en kritisk analyse af idéen om evidens-baseret praksis og de
måder, som begrebet er blevet fremført og implementeret i den pædagogiske verden. Se evt.
også andre tekster af Biesta – han er skarp og har efter min mening skrevet meget godt om
pædagogik, uddannelse og læring generelt.
Se evt. også denne artikel, hvor Brookes kritiserer outdoorpædagogik-litteraturen for fejl og
mangler i relation til forståelse af curriculum/didaktik spørgsmål:
Brookes, A. (2004). Astride a long-dead horse. Mainstream outdoor education theory and
the central curriculum problem. Australian Journal of Outdoor Education, 8(2), 22-33.
Første del af artiklen skitserer nogle relevante link mellem curriculum feltet og
outdoorpædagogik teori. Anden del af artiklen analyserer outdoorpædagogik tekstbøger mhb.
på at undersøge, hvordan kontekst-fri rationaler for outdoorpædagogik er blevet fremført. Jeg
er vild med denne artikel, hvor han giver outdoorpædagoger en ”rusketur”. Afslutningen, hvor
han refererer tilbage til titlen og beskriver outdoorpædagogen, der sidder overskrevs en død
hest (”flogging af dead horse”), er rigtig godt skrevet. Hvis din hest er død, så stå af! Se evt.
også andre publikationer af Brookes, fx hans ph.d.-afhandling mm.
Se evt. også denne kritik af forskning i outdoorpædagogik:
Allison, P. (2007). When I stop and think about it… Further research is NOT required. In:
Turčová, I., Bartůněk, D. & Martin, A. (Eds.) (2007). Outdoor Sport in Educational and
Recreational Programmes. Proceedings from the 3 rd International Mountain and Outdoor
Sports Conference. Prague, Czech Republic: Charles University Press, 80-94.
Se evt. også andre publikationer af Allison. Han er fortaler for outdoorpædagogik som ”moral
education”, dvs. at vi bør ikke lægge noget normativt ind i vores pædagogik (fx miljøpædagogik
eller lignende).
1.4 Hvor findes der forskningslitteratur om outdoorpædagogik?
Nedenfor har jeg skrevet lidt mere om, hvor der kan findes forskningslitteratur i relation til jeres
program – i tillæg til hvad der skrives i forskningslitteraturen (selve den kommenterede bibliografi).
1.4.1 Forskningsdatabaser
Der findes en række databaser, hvor der kan søges efter forskningslitteratur. Jeg benytter
hovedsagelig:
www.informaworld.com
www.isiknowledge.com
www.scholar.google.dk
www.sciencedirect.com
6

Se også denne pædagogiske database, som jeg desværre ikke har fuldtekst adgang til:
www.eric.ed.gov
1.4.2 Tidligere forskningsoversigter og reviews
Der findes en række forskningsoversigter og reviews, som kunne være interessante for jeres
program, se fx:
Barret, J., & Greenaway, R. (1995). Why adventure? The role and value of outdoor
adventure in young people’s personal and social development. Coventry, England:
Foundation for Outdoor Adventure.
Muñoz, S.A. (2009). Children in the outdoors. A literature review. Edinburgh: Sustainable
Development Research Centre.
Dette review undersøger eksisterende forskning om sundhed og outdoor. Temaer inden for
sundhed, outdoor og børn undersøges. Udeskole bliver nævnt specifikt.
Nespor, J. (2008). Education and place: a review essay. Educational Theory, 58(4), 475-489.
In this review essay, Jan Nespor uses three recent contributions to place-based education, Paul
Theobald’s Teaching the Commons, C.A. Bowers’s Revitalizing the Commons, and David
Gruenewald and Gregory Smith‘s edited volume Place-Based Education in the Global Age, to
examine some fundamental conceptual and practical issues in the area. One is how “place” is
defined in place-based education theory, and in particular how moralizing idealizations of
place woven into problematic distinctions (place/nonplace, urban/rural, local/global, and so
on) may actually make it harder for us to understand education and place. A second is how
class, ethnicity, gender, and other forms of difference are addressed — or not — in the field’s
theoretical formulations. Finally, Nespor explores problems of articulating the visions of placebased
education in these texts with larger social or political movements to transform schooling
and environmental practices.
Östman, L. (2003) (red.). Nationell och internationell miljødidaktisk forskning: En
forskningsöversikt.
Denne forskningsoversigt reviewer “environmental education”, friluftspædagogik og
utomhuspædagogik. Tre traditioner identificeres. Blik på bade international og svensk
forskning.
Rickinson, M., Dillon, J., Teamey, K., Morris, M., Choi, M. Sanders, K., & Benefield, P.
(2004). A Review of Research on Outdoor Learning. Shrewsbury: Field Studies.
Dette review beskriver resultaterne af et litteraturstudie af 150 forskningsprojekter/-tekster om
udelæring (engelske tekster publiceret mellem 1993 og 2003). Der fokuseres på tre typer af
udelæring: 1) fieldwork and outdoor visits 2) outdoor adventure education 3) school
grounds/community projects.
Se evt. også dette temanummer af Dansk Friluftsliv om forskning i friluftsliv i Danmark, bl.a.
indeholdende et forsøg på en kanon for dansk forskning i friluftsliv:
Bentsen, P. & Johnsen, M. (2010) (red.). Dansk Friluftsliv, nr. 80. Temanummer om
7

forskning i friluftsliv i Danmark
Bentsen, P. (2010). Kanon for dansk forskning i friluftsliv. Dansk Friluftsliv, nr. 80, s. 24-
26.
1.4.3 Metaanalyser
Se evt. dette link for en gennemgang af metaanalyser inden for outdoorpædagogik (hvis man tror på
sådan noget?):
http://www.wilderdom.com/research/ResearchReviewsMetaanalysis.html
På sin hjemmeside, www.wildercom.com gennemgår James Neill en række metaanalyser inden
for outdoorpædagogik
1.4.4 Tidsskrifter
Der findes en række tidsskrifter som beskæftiger sig med specifikt med outdoorpædagogik. I tillæg
findes selvfølgelig en række mere generelle tidsskrifter inden for pædagogik, læring mm, som også
publicerer artikler inden for outdoorpædagogik.
Eksempler på fagfælle bedømte tidsskrifter inden for outdoorpædagogik:
Australian Journal of Outdoor Education (AJOE)
Canadian Journal of Environmental Education (CJEE)
Environmental Education Research (EER)
Journal of Environmental Education
Journal of Experiential Education (JEE)
Journal of Outdoor Recreation, Education, and Leadership (JOREL)
Se evt. også denne artikel, der beskriver et studie af tre fagfælle bedømte tidsskrifter inden for
outdoorpædagogik:
Thomas, G., Potter, T.G. & Allison, P. (2009). A tale of three journals: A study of papers
published in AJOE, JAEOL and JEE between 1998 and 2007. Australian Journal of
Outdoor Education, 13(1), 16-29.
Se evt. også dette tidsskrift og andre lignende tidsskrifter inden for idræt, sport science, physical
education, sport pedagogy mm.:
Physical Education and Sport Pedagogy
Eksempler på ikke fagfælle bedømte tidsskrifter inden for outdoorpædagogik
8

Dansk Friluftsliv
New Zealand Journal of Outdoor Education (NZJOE)
Pathways
Eksempler på fagfælle bedømte tidsskrifter inden for pædagogik, som har publiceret artikler om
outdoorpædagogik (der er mange flere):
Curriculum Studies
Journal of Teaching and Learning
Education 3-13
1.4.5 Ph.d.-afhandlinger
De seneste 10 år er der publiceret en række ph.d.-afhandlinger inden for outdoorpædagogik. Se
følgende referencer for en oversigt over svenske og norske ph.d.-afhandlinger (inden for
friluftsområdet):
Schantz, P. & Silvander, U. (2004). Forskning och utbildning inom friluftsliv. Utredning
och förslag. FRISAM.
Se evt. også denne afhandling, som er publiceret efterfølgende:
Backman, E. (2010). Friluftsliv in Swedish physical eudcation – a struggle of values.
Educational and sociological perspectives. Stockholm Universitet.
Se evt. også denne oversigt over danske ph.d.- og doktorafhandlinger:
Bentsen, P. (2010). Danske doktor- og ph.d.-afhandlinger i relation til friluftsliv. Dansk
Friluftsliv, nr. 80, s. 23.
1.4.6 Bøger, antologier og kapitler
Dahlgren, L.O. & Szczepanski, A. (1998). Outdoor Education – Literary education and
sensory experience. An attempt at defining the identity of outdoor education. Linköping
University Kinda Education Center, No 1, Linköping (findes også på svensk).
Den kender I sikkert?: Udendørspædagogik præsenterer et bud på et overset læringsmiljø.
Forfatterne belyser udendørspædagogikkens særegenhed og uderummets glemte muligheder.
"At lære ind ude" og "kundskab i handling" ses som et nødvendigt supplement til den
traditionelle boglige og indendørsbaserede læring.
Dewey, J. (1916). Democracy and Education. An introduction to the philosophy of education.
New York: Free Press.
Mon ikke Arne Jordet refererer til denne klassiker?
Dewey, J. (1938). Experience and Education. New York: Collier Books.
9

Se ovenfor
Gruenewald, D. & Smith, G. (Eds.) (2007). Place-based education in the global age: Local
diversity. Mahwah, NJ, USA: Lawrence Erlbaum Associates, Inc.
Denne antologi er en samling af artikler og essay om place-based education. Bogen er inddelt i
tre temaer: 1) models for place-based learning 2) reclaiming broader meanings of education 3)
global visions of the local in higher education. Bogen indeholder også praktiske fortællinger og
eksempler.
Larsen, K. (2005) (red.). Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels Forlag.
En dansk antologi med artikler, der beskæftiger sig med, hvordan arkitektur medvirker til at
regulere mennesker, deres handlinger og relationerne mellem dem. I bogen har forfatterne søgt
at formidle viden om arkitektur og kroppe, herunder forandringer i arkitekturen og individet.
Derved kommer det også til at handle om læring. "Læring betegner jo nemlig ikke kun resultatet
af bevidst tilrettelagte undervisningsforløb, men også det forhold, at der over tid foregår en
dialog mellem kroppe og arkitektur, som langsomt former begge dele.". Gennem analyser af
forskellige læringsmiljøer, bl.a. daginstitutioner, skoler, universitetet og hospitaler samt andre
rumlige omgivelser, vi befinder os i til daglig, beskrives teoretisk og analytisk, hvordan
arkitekturen og de ting, vi i øvrigt omgiver os med, påvirker os, vores sociale samspil og de
daglige omgangsformer.
Moser, T. (2008). Rommet som pedagogisk (kon)tekst og det fysiske miljøet som
læremiddel. I: D. Skjelbred, B. Aamotsbakken, S. Knudsen (Eds.), Tekst i vekst. Teoretiske,
historiske og analytiske perpektiver på pedagogiske tekster. Novus, Oslo, pp. 155-172.
Dette bogkapitel indeholder nogle grundlæggende refleksioner i forhold til det fysiske rums
betydning i pædagogiske institutioner. Hovedspørgsmålet er om, og i tilfælde hvordan, rummet
kan forståes som en pædagogisk tekst – samt hvilke didaktiske konsekvenser en sådan
betragtning kan medføre.
Sobol, D. (2004). Place-based education: connecting classrooms & communities. Great
Barrington: The Orion Society.
I denne bog introducerer Sobol begrebet place-based education, dels baseret på tidligere
arbejder dels baseret på litteraturstudier.
Smith, T. and Knapp, C. (2009) (Eds). Beyond Dewey and Hahn: standing on the shoulders
of influential experiential educators. Wisconsin: Racoon
Denne lærebog i to bind beskriver flere end 30 experiential education teoretikere og praktikere.
En række udvalgte biografier (udover de to klassiske: Dewey og Hahn).
Se evt. også denne danske delvis forskningsbaserede lærebog om friluftsliv og pædagogisk arbejde i
naturen:
Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv – natur, samfund og
pædagogik. København: Munksgaard Danmark.
Denne delvis forskningsbaserede lærebog tematiserer og diskuterer teoretiske og praktiske
aspekter af friluftsliv og pædagogisk arbejde i Danmark. Bogen giver en indføring i friluftsliv
som samfundsmæssig fænomen og i pædagogisk-didaktisk teorier og metoder i relation til
friluftsliv og diskuterer, hvordan friluftsliv kan inddrages i undervisningen og i det pædagogiske
10

arbejde. Centrale spørgsmål i denne forbindelse indebærer at forstå fænomenet friluftsliv og
pædagogisk arbejde i naturen: 1) Hvad er friluftsliv og pædagogik? 2) Hvorfor friluftsliv og
pædagogik? 3) Hvordan (arbejde med) friluftsliv og pædagogik?
Se evt. også disse klassiske bøger om place, space osv.:
Relph, E. (1976). Place and placelessness. London: Pion.
Tyan, Y.-F. (1977). Space and place: the perspective of experience. London: Edward
Arnold.
1.4.7 Konferencer og foreninger
Der findes en række tilbagevendende konferencer og foreninger, der beskæftiger sig med
outdoorpædagogik, se fx:
Association for Experiential Education:
www.aee.org/
European Institute of Outdoor Adventure Education and Experiential Learning:
www.eoe-network.org/
Friluftsliv i Ændring:
www.friluftsforskning.se
Institute of Outdoor Learning:
www.outdoor-learning.org/
International Outdoor Education Research Conferences:
www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Iob_Idraet_og_biomekanik/Forskning/Forsknin
gsenheder/BevaegelseIdraetsamfund/Forskningsnetvaerk/IOERC2011.aspx?sc_lang=en
Se også dette korte review af disse IOERC konferencer:
Humberstone, B. International Outdoor Education Research Conferences. A short review.:
www.static.sdu.dk/mediafiles//4/7/5/%7B4756E49C-DE01-496A-904F-
1725C23DE4BD%7DHumberstoneIntro_001.pdf
1.4.8 Forskningsinstitutioner
Der findes en række forskningsinstitutioner og -miljøer, som producerer en del forskning og
kernetekster i relation til jeres program, dels på idrætsinstitutioner og dels på pædagogiske
institutioner, men også på mere ”recreation”-orienterede institutioner (fx skovbrug, turisme mm.).
Jeg kan muligvis hjælpe med at skabe kontakt til nogle af disse (hvis det har interesse?).
La Trobe University, Australien:
www.latrobe.edu.au/education/research/outdoor-and-environmental
Lakehead University, Canada:
www.outdoorrec.lakeheadu.ca/ samt
11

www.education.lakeheadu.ca/
University of Edinburgh, Skotland:
www.education.ed.ac.uk/outdoored/
University of New Hampshire, USA:
www.chhs.unh.edu/kin_oe/faculty_oe.html
University of Plymoth, UK:
www.plymouth.ac.uk/researchcover/rcp.asp?pagetype=G&page=321
1.4.9 Links
www.friluftsforskning.se
www.placelearning.org
www.reviewing.co.uk/
www.wilderdom.com
Se evt. også disse links
www.naturogmenneske.dk (skifter snart navn til Videncenter for Friluftsliv og
Naturformidling og får domænenavnet: www.centerforfriluftsliv.dk)
www.sl.life.ku.dk (bliver snart opdateret med nyt layout og indhold). Der bliver
undersider om friluftsliv, outdoor recreation, outdoor education, sundhed mm.
12

2. Kommenteret bibliografi
2.1 Eksempler på fagfælle bedømte artikler
Baker, M. (2005). Landfullness in adventure-based programming: promoting
reconnection to the land. Journal of Experiential Education, 27(3), 267-276.
Denne artikel argumenterer for “landfull” experiences, og introducerer The Landfull
Framework indeholdende fire områder 1) being deeply aware 2) interpreting land history 3)
sensing place in the present 4) connecting to home.
Beames, S. & Ross, H. (2010). Journeys outside the classroom. Journal of Adventure
Education and Outdoor Learning, 10(2), 95-109.
Undersøger elev-perspektivet hos elever, som har deltaget i et outdoorpædagogik program,
Outdoor Journeys. (Se evt. også Beames, S. (2006). Losing my religion: the struggle to find
applicable theory. Pathways: The Ontario Journal of Outdoor Education, 19(1), 4-11. samt
www.outdoorjournyes.org.uk)
Brookes, A. (2002). Lost in the Australian bush: Outdoor education as curriculum.
Journal of Curriculum Studies, 34(4), 405-425.
Denne artikel tager udgangspunkt i spørgsmålet “Is any form of outdoor education essential?”
Brookes kritiserer outdoorpædagogik i Victoria, Australien for at være domineret af
”universalist” og ”dekontekstualiseret” forståelse, og for en manglende forståelse af lokale
programmer og derved overse vigtige sociale, geografiske og historiske forskelle.
Gruenewald, D.A. (2003a). Foundations of place: a multidisciplinary framework for placeconscious
education. American Education Research Journal, 40(3), 619-654.
Denne artikel præsenterer/diskuterer den teoretiske baggrund for sted-baseret pædagogik samt
pædagogiske veje og institutionelle ændringer. I artiklen trækker Greenwood på fænomenologi,
(kritisk) geografi, bioregionalism, økofeminisme og andre ”place-conscious” traditioner. Fem
dimensioner af ”place” der kan skabe en ”socio-økologisk sted-baseret pædagogik” bliver
beskrevet: (a) the perceptual, (b) the sociological, (c) the ideological, (d) the political, and (e)
the ecological.
Gruenewald, D.A. (2003b). The best of both worlds: a critical pedagogy of place.
Educational Researcher, 32(4), 3-12.
Denne artikel diskuterer og præsenterer en syntese af kritisk pædagogik og sted-baseret
pædagogik: ”critical pedagogy of place”. Artiklen argumenterer for en række mangler i den
pædagogiske litteratur. Greenwood argumenterer for syntesen bl.a. via social aktivisme og
miljø etik. Hovedpointen i artiklen fokuserer på forestillingen/begreberne ”decolonization” og
”reinhabitation” – hhv. en vej væk fra udnyttelse/misbrug af naturressourcer/naturen og en
metode til at ”reconnecte” med vores miljø. Greenwood (som han har skiftet navn til nu) er vel
nok en af de mest fremtrædende forskere og teoretikere inden for place-based education. Denne
artikel er meget ofte citeret og med god grund. Greenwoods arbejde er måske et (af de meget få
og sjældne) eksempel på, at outdoorpædagogikken har kunnet inspirere og rykke
almenpædagogikken. Der er en øget fokus på ”place” i pædagogik, bl.a. takket være
Greenwood og andre, men også inspiration fra geografi, arkitektur mm.
13

Harrison, S. (2010). ‘Why are we here?’ Taking ‘place’ into account in UK outdoor
environmental education. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 10(1), 3-
18.
Via en case og et litteraturstudie undersøger Harrison epistemologiske og ontologiske
spørgsmål i relation til “place-based” education (se evt. også hans glimrende ph.d.afhandling).
Illeris, K. (2009). Transfer of learning in the learning society: How can the barriers
between different learning spaces be surmounted, and how can the gap between learning
inside and outside schools be bridged? International Journal of Lifelong Education, 28(2),
137-148.
I denne artikel beskæftiger Illeris sig med det såkaldte “transfer” problem: at noget lært i en
kontekst (fx udemiljø, skole eller lignende) kan være svært at huske og anvende i en anden
kontekst (fx indemiljø, arbejdsliv eller lignende). Illeris definerer fem overordnede læringsrum i
samfundet. Herefter identificeres fire forskellige lærings- og videnstyper. Endelig, beskrives og
diskuteres to måder at tackle problemet på.
Lemke, Jay (2007). Re-Engineering Education in America. Language Arts, 85(1), 52-60.
I denne artikel beskriver Lemke, hvordan vores skole- og uddannelsessystem er
“dysfunctional”. Han argumenterer for, at det ikke er til at ”reparere”, og at det er nødvendigt
at vi udvikler alternativer. I artiklen skitserer han nogle ideer i relation til, hvordan sådanne
alternativer kunne se ud, og hvordan vi kommer der til.
Loynes, C., 1998. Adventure in a bun. Journal of Experiential Education, 21(1), 35-39.
I denne ofte citerede artikel argumenterer Loynes for, at outdoorpædagogik minder om et
marked og har adopteret markedsværdier (”eventyr på dåse”): adskiller mennesker fra
oplevelser af lokalsamfund og “place”.
Nespor, J. (2000). School fieldtrips and the curriculum of public spaces. Journal of
Curriculum Studies, 32(1), 25-43.
I denne artikel undersøger Nespor ændringer i offentlige rum for børn og skolens rolle i at
producere/skabe disse rum. Han benytter materiale fra et etnografisk studie. Nespor
argumenterer for, at børn i stigende grad bliver immobiliserede i det urbane landskab, og at
skoleekskursioner bliver kritiske/vigtige begivenheder med henblik på at introducere dem til
offentlige rum.
Roberts, J.W. (2006). "Disney, Dewey, and the Death of Experience in Education,"
Education and Culture: Vol. 21: Iss. 2, Article 4.
Denne artikel argumenterer for, at alt ”experience-based” pædagogik ikke er ens og kan have
meget forskellige uddannelses- og læringsmæssige konsekvenser. Roberts diskuterer begreberne
”McDonaldization” og ”disnification” i relation hertil. Inspiration fra Dewey er tydelig. Måske
er udeskole, naturbørnehaver og naturcentre også ved at blive “disnificeret”? Og komme på
dåse? (jf. Loynes). Se også Roberts afhandling samt: Roberts, J. (2008). From Experience to
Neo-Experientialism: Variations on a theme, Experiential Education, 31(1), 19-35.
Se fx også denne kommentar fra Roberts blog: ”not every form of research needs to fall into the
"pre/post" paradigm either. The scientific fetishism in the field seems rappant. Most of these studies
are of dubious utility, in my mind, because population sizes are usually very small, timescales are
14

short, and the confounding variables are numerous. For those interested in other ways of knowing
not represented by the current "evidence-based" standards colonizing educational research, I
would recommend Biesta and Burbules (2003) Pragmatism and Educational Research as an
alternative. It would be great if that text, or others like, were required readings in some of these
programs. It would also be great to link the college or university more purposefully with the
community in which it is located. More action research, place-based studies, or applied approaches
would certainly be welcome”.
Sandell, K. & Öhman, J. (2010). Educational potentials of encounters with nature:
reflections from a Swedish outdoor perspective. Environmental Educational Research,
16(1), 113-132.
I denne artikel undersøger Sandell og Öhman direkte naturoplevelser. På baggrund af en
analyse af svensk/skandinavisk outdoorpædagogik foreslår forfatterne seks potentialer i
forbindelse med naturoplevelser: (1) an experiencebased meaning of nature; (2) a relational
ethical perspective; (3) the addition of a fourth perspective to sustainable development; (4)
human ecology in practice; (5) sensing the quality of a simple life; and (6) democracy, identity
and dwelling. Sandell and Öhman argue that these potentials widen the scope of environmental
and sustainability education, while highlighting the need for a situated, dynamic and process
oriented concept of nature, rather than a static one in which nature is understood as a
particular place or specific organisms.
Thorburn, M. & Allison, P. (2010). Are we ready to go outdoors now? The prospect for
outdoor education during a period of curriculum renewal in Scotland. The Curriculum
Journal, 21(1), 97-108.
Her analyserer Thorburn og Allison begrebsmæssige spørgsmål i relation til curriculum
udvikling via et studie af litteratur og policy dokumenter. Herefter skitserer de et udkast til et
rationale for outdoorpædagogik som ”moral practice” – se også Biesta om samme). In
developing the proposed rationale as the organising framework for learning, the article
critically considers the multifarious challenges of connecting policy intentions with the
authentic learning experiences of students. In so doing it discusses many of the most apparent
curriculum and pedagogical barriers to learning, which have led in recent years to fragmented
provision and the under-realisation of increased levels of deeply embedded and connected
outdoor learning experiences.
Waite, S. (2010). Losing our way? The downward path for outdoor learning for children
aged 2-11 years. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 10(2), 111-126.
Denne artikel trækker på tre studier af outdoorpædagogik i England. Artiklen diskuterer bl.a.
nedgangen i outdoorpædagogik, barrierer mm. Forfatteren argumenterer for en række
”benefits” for børn i forbindelse med outdoorpædagogik. Waite er leder af en
outdoorpædagogik forskningsgruppe i England. Se evt. også andre af hendes publikationer.
Wurdinger, S. & Rudoph, J. (2009). Teaching practices that improve student learning:
Five experiential approaches. Journal of Teaching and Learning, 6(1), 1-13.
Denne artikel er god. Den gør op med “frontalundervisningen” og forelæsninger på
universiteter og professionshøjskoler. Artiklen argumenterer for at bruge mere ”aktive”
læringsmetoder. Fem innovative undervisningsmetoder præsenteres og diskuteres i artiklen:
projekt-baseret læring, problem-baseret læring, praktik-læring, sted-baseret læring og aktiv
læring. Praktiske overvejelser fremstilles med henblik på at hjælpe undervisere til at forstå,
15

hvordan de kan bruge og anvende disse metoder. Der bliver argumenteret for at brugen af ”
these five innovative practices at the university level will help inspire and motivate students to
learn, resulting in more exciting classrooms and a better-educated society”. Se evt. også andre
publikationer af Wurdinger.
2.2 Eksempler på egne arbejder
Eksempler på fagfælle bedømte artikler:
Bentsen, P., Mygind, E. & Randrup, T.B. (2009). Towards an understanding of udeskole:
education outside the classroom in a Danish context. Education 3-13, 37(1), 29-44.
Denne artikel præsenterer og diskuterer resultater fra et litteraturstudie. Resultaterne fra
litteraturstudiet bliver brugt til at beskrive, sammenfatte og evaluere den eksisterende viden om
udeskole og betydning og udbuddet heraf. Studiet viser resultater, der støtter udeskole som et
supplement til traditionel klasserumsundervisning, og at udeskole indeholder et potentiale med
henblik på at forbedre dagens skole. Der argumenteres for, at det ser ud til, at kombinationen af
udeskole og ”normal” klasserumsundervisning kan øge mulighederne for at realisere den
danske grundskoles overordnede mål – især de sundhedsmæssige, motiverende og sociale
perspektiver betones. Denne artikel er vel et meget godt eksempel på, hvordan en ph.d.studerende,
der har været i gang i tre måneder, skriver sin første artikel (den ville nok have set
lidt anderledes ud i dag). Del af temanummer om internationale perspektiver på
outdoorpædagogik – se evt. også resten af artiklerne i dette temanummer.
Bentsen, P., Jensen, F.S., Mygind. E. & Randrup, T.B. (2010). The extent and
dissemination of udeskole in Danish schools. Urban Forestry & Urban Greening, 9(3), 235-
243.
Denne artikel beskriver og diskuterer resultater fra en landsdækkende elektronisk
spørgeskemaundersøgelse (2007) omfattende alle danske skoler (N=2082). Resultaterne tyder
på, at fænomenerne udeskole og naturklasse de seneste 10 år er kommet på dagsorden i
Danmark og spiller en stadig stigende rolle i den danske skolehverdag. Udeskole praktiseres af
28 % af de svarende skoler fordelt over hele landet. Der er (mindst) 290 skoler, hvor der findes
lærere, der praktiserer udeskole- og/eller naturklasseundervisning på ét eller flere klassetrin
(14,2 % af alle skoler/28,3 % af respondenterne). Et stigende antal danske skolelærere og
skoler har således indført en ugentlig udedag i natur- og kulturmiljøer omkring skolerne. Det
ser ud til, at undervisningsformen er opstået som en græsrodsbevægelse og ikke som et resultat
af centrale initiativer, idet kendskabet til udeskole primært er blevet spredt lokalt af lærere,
skoler og naturvejledere – og ikke gennem centrale initiativer. Det ser samtidig ud til, at
udeskole vil vokse yderligere de kommende år i det danske skolesystem: ca. 15 % af
respondenterne (101 skoler) påtænker således at igangsætte udeskole og/eller
naturklasseaktiviteter inden for 1-3 år. NB: en nyere undersøgelse med udeskolelærere tyder på,
at skolelederne har ”overdrevet”, og at fænomenet sandsynligvis er mindre udbredt (se evt.
denne artikel nedenfor).
Se evt. også
Bentsen, P. & Jensen, F.S. (2012). The nature of udeskole: theory and practice in Danish
schools. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 12(3), 199-219.
16

Bentsen, P., Schipperijn, J. & Jensen, F.S. (2012). Green space as classroom: outdoor
teachers’ use, preferences and ecostrategies in relation to green space. Landscape Research
[in print; DOI: 10.1080/01426397.2012.690860].
Eksempler på fagfælle bedømte artikler i ”conference proceedings” fra internationale
konferencer:
Hare, R. & Bentsen, P. (2010). Teaching outside the school yard: what teachers want from
their local greenspace. I: Proceedings from Healthy Parks Healthy People Congress 2010,
11-16 th of April, Melbourne, Australia. PDF 6, 86-108.
This paper explores the practical aspects and opportunities of outdoor teaching in local
greenspace through case studies of four classes that have had lessons in a variety of locations
including local parks, busy streets, grass verges, urban squares, a beach park and a local
cemetery. We demonstrate how, with some simple methods, teaching in the local landscape can
be encouraged and supported by greenspace managers.
Ph.d.-afhandling
Bentsen, P. (2010). Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools.
University of Copenhagen.
Denne ph.d.-afhandling er baseret på forskning udført på Skov & Landskab og Institut for
Idræt, Københavns Universitet fra 2006 til 2010. Afhandlingen beskæftiger sig med
udeundervisning og brug af grønne områder. Danske skolelærere har i stigende grad
introduceret udeundervisning som en ’udedag’ om ugen eller hver fjortende dag for deres
elever – kaldet udeskole. Denne udvikling af læring, undervisning og uddannelse i ikkeskolastiske
miljøer præsenterer en udfordring for såvel udendørspædagogik og parkforvaltning.
Derfor er de overordnede mål med denne afhandling at beskrive og forstå den pædagogiske
praksis i udeskole i danske skoler og at beskrive og forstå udeskolelæreres brug af og
præferencer for natur og grønne områder. I relation til disse mål opstilles fire
forskningsspørgsmål: 1) Hvad er den aktuelle viden om betydningen og udbuddet af udeskole?
2) Hvilken udbredelse har udeskole i danske skoler? 3) Hvordan ser udeskole teori og praksis
ud i danske skoler? 4) Hvordan ser udeskolelæreres brug af, præferencer for og økostrategier
ud i relation til natur og grønne områder? Studierne består af et litteraturstudie og to
deskriptive og eksplorative spørgeskemaundersøgelser udført i henholdsvis 2007 og 2008.
Afhandlingen bidrager til to forholdsvise nye forskningsfelter: udeundervisning/-læring i skolen
og brug af grønne områder til undervisningsmæssige/pædagogiske formål. Afhandlingens
resultater bidrager til litteraturen, bl.a. ved at definere og evaluere udeskole placeret i den
socio-kulturelle kontekst af det danske uddannelsessystem og skandinavisk samfund, og ved at
illustrere hvordan kontekstuelle sociale realiteter kan influere (udendørs) pædagogik og
praksis. Ved læsning af afhandlingen kan det måske opleves, at den ”sætter sig mellem to stole”
(IFI vs. SL, pædagogik vs. forvaltning, osv.)
Lærebog
Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv – natur, samfund og
pædagogik. København: Munksgaard Danmark.
Se venligst tidligere
17

Eksempler på kapitler i bøger
O’Brien, L., Burls, A., Bentsen, P., Himo, I., Holter, K., Haberling, D., Pirnat, J., Sarv, M.,
Vilbaste, K. & McLoughlin, J. (2011). Outdoor education, life long learning and skills
development in woodlands and green spaces: the potential links to health and well-being.
I: Nilsson, K., Sangster, M., Gallis, C., Hartig, T., de Vries, S., Seeland, K. & Schipperijn,
J. (Eds.). Forests, trees and human health. Springer, 343-372.
Dette bogkapitel beskæftiger sig med, hvordan formel og uformel pædagogik og læring i natur
og grønne områder kan spille en rolle i at bidrage til menneskers sundhed og trivsel. To
mekanismer undersøge/belyses: (1) through general exposure to nature when undertaking
educational activities outdoors; (2) through active ‘hands on’ intensive and/or extensive contact
with nature gained through learning outdoors. Outdoor learning, what it is and what it involves
is described as well as three learning theories particularly relevant to outdoor learning. The
links between outdoor learning and health focusing on the two mechanisms outlined above are
explored in detail. Conclusions highlight potential ways in which to encourage the use of
woodlands and green spaces to deliver learning, and health and well-being outcomes.
Eksempler på populær-videnskabelige publikationer:
Bentsen, P. (2010). Udvid skolens læringsrum. Skolen i Morgen, 13(6), 10-14.
Se venligst tidligere.
Eksempler på redaktionsarbejde:
Bentsen, P. & Enemærke, S. (2009) (eds.). Rapport fra forsknings- og udviklingsseminar:
Udeskole i Danmark. Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Bentsen, P. & Johnsen, M. (2009) (eds.). Dansk Friluftsliv, 80. Temanummer om forskning
i friluftsliv i Danmark.
Temanummer om forskning i friluftsliv i Danmark. I temanummeret er en række artikler, der
alle belyser og beskæftiger sig med temaet “forskning i friluftsliv i Danmark” fra forskellige
vinkler, miljøer og temaer.
Johnsen, M., Toftkjær, D. & Bentsen, P. (2008) (red.). Dansk Friluftsliv, 74. Temanummer
om udeskole.
18