VEJPLANTNINGER AF C.TH.SØRENSEN - Vejdirektoratet

VEJPLANTNINGER AF C.TH.SØRENSEN
REGISTRERING & VURDERING
E47 Sakskøbing - Rødbyhavn

Indhold
Forord..............................................................
Generelle betragtninger....................................
Planteprincipper...............................................
Pleje og tilstand...............................................
Gennemgang af plantninger langs E47............
Konklusion.......................................................
Bilag 1
Landskabsanalyse - uddrag...........................
4
6
6
7
8
34
37
Dato: 20110201
3

4
Forord
I forbindelse en ny fast forbindelse mellem
Tyskland og Danmark skal der ske
en opgradering af Sydmotorvejen, E47
mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. Som
beslutningsgrundlag for en opgradering af
strækningen udarbejdes en VVM redegørelse.
Redegørelsen belyser flere forhold,
bl.a. trafiktekniske, æstetiske og miljømæssige
forhold, herunder også landskabelige
og rumlige forhold omkring motorvejen.
VVM-undersøgelsen skal danne grundlag
for politikernes og borgernes vurdering af
projektets virkning på miljøet samt sikre at
opgraderingen bliver bedst mulig tilpasset
omgivelserne.
Sydmotorvejen på Lolland, eller Rødbyvejen,
som den oprindeligt hed, er projekteret og
anlagt i perioden 1942-51. C. Th. Sørensen
var landskabsarkitekt på opgaven.Ved
opgradering af motorvejen vil dele af den
eksisterende beplantning nødvendigvis
skulle ryddes. Det er i den forbindelse blevet
besluttet at C. Th. Sørensens plantninger
langs vejen bør registreres og vurderes.
RØDBY
RØDBYHAVN
5 km
MARIBO
nord
SAKSKØBING
E47, ’Rødbyvejen’

Registrerinsgskema
E47, Sakskøbing-Rødbyhavn
Rute E47 Sakskøbing – Rødby
Registrering 13.10.2010
Eksempel på registrering af en plantning
Lokalitet (stationering)
Art
Antal
Plantningsprincip
Stamme og grenfordeling
Sundhed (løv og årstilvækst)
Tilstand i dag i fht. projekt
Forslag til fremtidig drift
Helhedsindtryk
Øvrige bemærkninger
Fotonr.
Notat 13.10.2010
UW/LM/BV
68
Eg
-
2 rækker, spredt i rækkerne, på begge sider af vejen
som arten
hårdt beskåret mod vej, store grene beskåret, vanris er udviklet,
mange døde grene
- egene er ikke udtjente
- beskæring skal ske tidligere
- flot
- tydelig artskarakter
-enkelte selvsåede fuglekirsebær
- udsigt til kirke
7+8+9
Formålet med registreringen har været at
få et indblik i hvilke principper C. Th. har
haft for vejbeplantningen. Desuden har
registreringen af plantningerne været et
studie i hvilke plantninger der er vellykkede
og tilfører motorvejen karakter her
60-70 år efter plantning. Erfaringerne der
herigennem opnås anvendes i forbindelse
med planlægningen af den nye beplantning
langs motorvejen.
Thing & Wainø landskabsarkitekter har stået
for registreringen og vurderingen, der er
foretaget i oktober 2010.
Under besigtigelsen er plantningernes tilstand
og fremtoning noteret i registreringsskemaer
og med fotos. Nærværende rapport
er resultatet af dette arbejde.
Følgende rapportering er lavet med start
i Sakskøbing og slutter i Rødbyhavn. På
strækningen mellem Rødbyhavn og Skelstrup
findes et notat med beskrivelser af
hvad der er plantet på forskellige strækninger.
Mellem Skelstrup og Sakskøbing findes
der ingen notater, men flere plantninger
er etableret ud fra de principper C. Th.
Sørensen har anvendt. Det forudsættes, at
disse plantninger også er planlagt af C.Th.
Sørensen og de er registreret og analyseret,
som de øvriger plantninger på strækningen.
5

6
Generelle betragtninger
Landskabsarkitekten C.Th. Sørensen var en
af de første planlæggere i Danmark, der var
fortaler for at planlægning af veje ikke kun
handlede om tekniske løsninger, men at teknik
og æstetik skulle forenes.
For C.Th. Sørensen var fremhævelse af
landskabets eksisterende karakter vigtig og
nye plantninger skulle falde naturligt ind i
landskabet samtidig med at de tilførte det
samlede anlæg et markant og karakterfuldt
udtryk.
Trafikantoplevelsen var et centralt element
for C.Th. Sørensen, inspireret af tysk motorvejsplanlægning.
Med plantninger var det
målet at skabe veldefinerede scenarier for
bilisten. Plantningerne blev bevidst brugt
til at danne rum omkring vejen og understege
vejens rytmiske forløb samt til at styre
udsigter til det intensivt dyrkede landskab.
Plantningerne blev tilpasset bilistens fart,
således at rytmen med skiftevis åbne og
lukkede vejrum var let opfattelig og klar.
C.Th. Sørensens plantninger forholder sig
også til vejen set fra det omkringliggende
landskab. Ved Rødbymotorvejen fremstår
vejplantningerne som smålunde set fra
landskabet, hvilket er karakteristisk i det
Lollandske landskab. Plantningerne integrerer
på den måde motorvejen i landskabet.
Planteprincipper
Der er arbejdet med 2 principper for plantninger
langs motorvejen. Det ene princip
er langsgående plantninger, der følger
motorvejen. De langsgående plantninger
skærmer for landskabet langs motorvejen
og rammer vejen ind. Det andet princip er
tværgående plantninger på dæmninger ved
vejoverføringer. De tværgående plantninger
opleves som lunde fra motorvejen og
integrerer broen i landskabet. På flere af
de tværgående veje opleves plantningerne
meget kraftfulde og rumskabende.
Hver enkel plantning er udført som en
monokultur, og hvert nedslagspunkt har sin
træart, hvilket giver plantningerne et meget
karakterfyldt og markant udtryk. Anvendelse
af forskellige arter fra plantning til plantning
tilfører motorvejsstrækningen et varieret
oplevelsesforløb.
Desværre er monokulturerne mange steder
sløret af den store mængde selvsåede træer
og buske, der efterhånden har indfundet
sig i plantningerne. De steder, hvor der er
plantet skyggetræer som bøg eller ahorn
med tæt planteafstand, skygges opvæksten
af andre arter væk, hvilket sikrer en ren
plantning, der ikke sløres af selvsåede træer
og buske.

Langsgående plantning
Tværgående plantning
Pleje og tilstand
Der er generelt plantet med stor planteafstand
og træerne er ofte placeret uregelmæssigt
fordelt i rækker. Dette giver
træerne mulighed for at udvikle sig som
fuldkronede træer, men samtidig også gode
vækstforhold for selvsåede arter, hvilket ses
flere steder.
Plejeindsatsen langs motorvejsstrækningen
er i dag meget begrænset. 3 meter
græsrabat klippes 1 gang årligt i efteråret.
Desuden udføres der fritrumsbeskæring
3 meter i bredden og 4,2 meter i højden.
Fritrumsbeskæring udføres først, når det er
bydende nødvendigt. Der foretages således
ingen opbygningsbeskæring, som forberedelse
på opstamning af træerne. Knækkede
og døde grene fjernes, hvis de er til fare for
færdslen. For at sikre udsynet til skiltene
langs vejen fritholdes 250 meter rabat i
skiltets fulde bredde.
En del af træerne har med de 60 -70 år
nået deres maksimale alder. Nogle steder
forynger plantningen sig selv ved rodskud
eller selvsåning. Andre steder eksisterer
plantningerne ikke mere. Disse plantninger
er udeladt af rapporten.
7

8
Rødbyhavn
Sakskøbing
Rødbyvej
Vestre Landevej
Maribovej
MARIBO
Skelstrupvej
Østre Landevej
136/0
137/0
VÅBENSTED
136/800
5 km
Maribovej
SAKSKØBING
nord

Station 136/800, Ask
På strækningen er der plantet ask (Fraxinus
excelsior).Træerne står spredt på én række
langs begge sider af vejen. Enkelte træer er
toptørre men ellers er beplantningen sund.
Asketræerne danner en korridor omkring
vejen og giver en markant artskarakter.
9

10
Rødbyhavn
Sakskøbing
Rødbyvej
Vestre Landevej
Maribovej
MARIBO
Skelstrupvej
Østre Landevej
138/0
137/700
137/0
137/500
VÅBENSTED
5 km
Maribovej
SAKSKØBING
nord

Station 137/500, Hestekastanie
Der står hestekastanie på begge sider af vejen,
spredt på skråningerne. Træerne er ramt
af kastanieminermøl, men er ellers sunde.
Der er enkelte selvsåede arter i plantningen,
men hestekastanierne er dominerende
og danner en klar artskarakteristik plantning.
Station 137/700, Bævreasp
Bævreasp (Populus tremula) står spredt i et
stort, cirkelformet felt i et sideareal til motorvejen.
Træerne er sunde og der er ingen
selvsåede arter.
Beplantningen fremstår meget markant og
artsren fra motorvejen samt fra det åbne
land.
11

12
Rødbyhavn
Sakskøbing
Rødbyvej
Vestre Landevej
Maribovej
MARIBO
Skelstrupvej
140/0 139/0 138/0
Østre Landevej
139/0
139/600
VÅBENSTED
5 km
Maribovej
SAKSKØBING
SAKSKØBING
nord

Station 139/0, Hestekastanie
Der står hestekastanie (Aesculus hippocastanum)
i vejens ene side. Træerne står på
én række. Træerne er ramt af kastanieminermøl,
men er er ellers sunde. Der er ingen
selvsåede arter i plantningen.
Beplantningen af hestekastanie fremstår
som en monokultur med artskarakteristiske
træer, der understreger motorvejens forløb
på stedet.
Station 139/600, Robinie
På begge sider af vejen er der plantet robinietræer
(Robinia pseudoacacia). Træerne
står spredt på én række. Enkelte af træerne
er toptørre. Der er flere selvsåede arter, der
slører artsrenheden i beplantningen.
Robinietræerne fremstår artskarakteristiske,
men også noget fremmede i det Lollandske
landskab med deres åbne og krogede
vækstform.
13

14
Rødbyhavn
Sakskøbing
Rødbyvej
Vestre Landevej
Maribovej
MARIBO
141/0
Skelstrupvej
140/0
140/200
140/500
Østre Landevej
VÅBENSTED
5 km
Maribovej
SAKSKØBING
nord

Station 140/200, Ahorn
Som afgrænsning mellem motorvejen og en
bolignær dyrefold er der plantet et hegn af
ahorn (Acer pseudoplatanus). Træerne står
i to rækker med meget tæt planteafstand.
Træerne er veludviklede og sunde. Der er
ingen selvgroede arter i plantningen, hvilket
skyldes den tætte planteafstand samt det
faktum at ahorn er et skyggetræ.
Beplantningen er artskarakteristisk og står
som et markant element langs vejen. Oplevet
fra landskabet, skærmer plantningen
af for motorvejen, og danner ryg for den
tilstødende dyrefold og nærliggende bolig.
Station 140/500, Bøg
Bøgetræer (Fagus sylvatica) står med tæt
planteafstand på skråningerne omkring
vejoverføringen. Der er enkelte selvsåede
arter, men bøg er fremtrædende og der er
en tydelig artskarakter. Nye, små selvsåede
bøgeplanter spirer frem i bunden af
plantningen og vidner om at plantningen er
selvforyngende.
Bøgeplantningen danner et markant plantningselemet
set fra landskabet. Omkring
vejoverføringen danner beplantningen en
grøn tunnel. Plantningen er yderst vellykket.
15

16
Rødbyhavn
Sakskøbing
Rødbyvej
Vestre Landevej
Maribovej
142/0 141/0
MARIBO
Skelstrupvej
140/900
141/900
140/0
Østre Landevej
VÅBENSTED
5 km
Maribovej
SAKSKØBING
nord

Station 140/900, Bøg
Bøgetræer (Fagus sylvatica) står i en tæt
plantning spredt på skråningen langs vejen.
Træerne er sunde og kraftige. De er opstammede,
men der er et pænt forhold mellem
krone og stamme. Plantningen står som en
ren bøgeplantning, da den tætte planteafstand
og bøgetræernes kraftige skygge,
betyder at opvækst af selvsåede arter i
plantningen stort set ikke forekommer.
Bøgeplantningen står som et markant
element langs vejen. Plantningen har en
tydelig artskarakter og er vellykket.
Station 141/900 , Birk
Ved Bandholmbanens underføring er
der plantet birk (Betula verrucosa). Før
overføringen står træerne på én række, med
kig til landskabet. Efter overføringen står
træerne spredt i 2-3 rækker langs motorvejen.
Træerne er opstammet og flere har tørre
grenspidser. Der er mange selvsåede arter i
plantningen efter overføringen.
Birkene skaber med deres hvide stammer
en tydelig artskarakter langs vejen.
17

18
Rødbyhavn
Sakskøbing
RØDBY
145/0
146/0
HILLESTED
Holebyvej
Rødbyvej
HOLEBY
Vestre Landevej
Hillested Møllevej
Maribovej
144/0
144/0
MARIBO
145/900
5 km
nord

Station 144/0, Bævreasp
På skråningerne ved underføringen for jernbanen
til Nakskov er der plantet bævreasp
(Populus tremula). Der er mange selvgroede
arter, bl.a. mirabel og tjørn. Der er nogle
bævreasp i bevoksningen, men det er unge
træer og dermed ikke de oprindelige, men
højst sandsynligt rodskud af disse. Flere er
hårdt beskåret mod vejen.
Bevoksningen fremstår uden en tydelig
artskarakter.
Station 145/900, Lærk
Ved overføringen af Rødbyvej er der plantet
lærk (Larix leptolepis, Larix decidus og Larix
sibirica). Der er mange selvsåede arter i
bevoksningen bl.a. mirabel, hassel, tjørn
og hyld. Lærketræerne fremstår dog stadig
tydeligt med deres særegne artskarakter i
bevoksningen.
Langs motorvejen er der en monokultur
af birk. De to forskellige plantninger slører
hinandens udtryk.
19

20
Rødbyhavn
Sakskøbing
RØDBY
148/0
145/0
146/0
147/0
HILLESTED
Holebyvej
Rødbyvej
Binnitsevej
HOLEBY
Hillested Møllevej
Maribovej
145/900
147/050
MARIBO
5 km
nord

Station 145/900, Birk
På skråningerne langs motorvejen står birketræer
(Betula verrucosa) spredt på række.
Træerne er hårdt opstammet mod vejen og
enkelte har tørre grene. Der er et tjørnehegn
bag birketræerne mod det åbne land og der
er enkelte selvsåede træer.
Birketræerne danner et klart helhedsindtryk
omkring vejen, men den selvsående bevoksning
slører det flere steder.
Station 147/050, Rødeg
Ved overføringen af Hillested Møllevej er
der plantet rødeg (Quercus rubra) på vejdæmningerne.
Beplantningen danner rum
om overføringen og er et markant element
i landskabet. Beplantningen er meget blandet
med hassel, mirabel, birk og almindelig
eg. Rødeg findes også, men er ikke markant
i den blandede beplantning.
21

22
Rødbyhavn
Sakskøbing
RØDBY
149/0
148/0
147/0
Ringsebøllevej
HILLESTED
Holebyvej
Rødbyvej
Binnitsevej
HOLEBY
Hillested Møllevej
147/850
148/950
Maribovej
MARIBO
5 km
nord

Station 147/850, Hæg
Plantningen af hæg ved underføringen af
Binnitsevej kan ikke erkendes. I stedet er
der en tæt bevoksning af selvsående arter
bl.a. tjørn og primært mirabel.
Station 148/950, Birk
Ved underføringen for en roebane er der
plantet birk (Betula verrucosa) langs motorvejen.
Her ligger motorvejen ret højt over
det omgivende landskab.
Birketræerne lyser op med deres hvide
stammer og fremstår karakterfulde. De
selvsåede arter slører dog birketræernes
karakter og får bevoksningen til at virke
uhomogen.
23

24
Rødbyhavn
Sakskøbing
Færgevej
RØDBY
RØDBYHAVN
150/0
151/0
149/0
Ringsebøllevej
Lundegårdsvej
Rødbyvej
Holebyvej
149/900
150/900
HOLEBY
Maribovej
5 km
nord

Station 149/900, Hanesporetjørn
Langs motorvejen er plantet hanesporetjørn
(Crataegus crusgalli). Her ligger motorvejen
i en forholdsvis dyb udgravning. Tjørnene
står tæt på rækker. Forreste række er præget
af beskæring. Der findes flere selvsåede
arter, og der ses også mange syrener.
Syrener står i en tæt række foran hanesporetjørnene.
Helhedsindtrykket er et tæt og varieret
levende hegn på begge sider af vejen. Beplantningen
danner en lav korridor omkring
vejen.
Station 150/900, Syren
Mod en nærliggende have er der et tæt
levende hegn med bl.a. mirabel, fyr, hassel
og tjørn. Det beskrevne syrenhegn kan ikke
erkendes.
Den store, flotte ask, som C.Th. Sørensen
bevarede står der stadig.
25

26
Rødbyhavn
Sakskøbing
Færgevej
152/0
153/0
RØDBY
151/0
RØDBYHAVN
Ringsebøllevej
Lundegårdsvej
Rødbyvej
Holebyvej
151/700
HOLEBY
152/450
Maribovej
5 km
nord

Station 151/700, Fuglekirsebær
Overføringen af Holebyvej er tilplantet med
fuglekirsebær (Prunus avium). Træerne står
spredt på en smal dæmning. Der er meget
selvsået opvækst i plantningen, bl.a mange
tjørn. Fuglekirsebærene fremstår som
karaktertræ og danner helhedsindtrykket i
plantningen.
Station 152/450, Eg
Egetræerne (Quercus robur) er plantet
spredt i to rækker op mod overføringen af
vejen Sædinge By. Der er plantet både på
overføringen og på motorvejens skråninger.
Træerne er hårdt beskåret og der er enkelte
selvsåede fuglekirsebær i beplantningen.
Egetræerne fremstår artskarakteristiske
og træerne giver en flot helhedskarakter
omkring vejen og broen.
27

28
Rødbyhavn
Sakskøbing
Færgevej
154/0
155/0
153/0
152/0
RØDBY
RØDBYHAVN
Ringsebøllevej
Lundegårdsvej
154/350
Holebyvej
153/400
HOLEBY
Maribovej
5 km
nord

Station 153/400, Ahorn
Langs motorvejen ved underføringen for
Rødbybanen er der plantet ahorn (Acer
pseudoplatanus). Her ligger motorvejen højt
i forhold til det omgivende landskab. Træerne
står i spredte grupper. Enkelte er hårdt
beskåret . Der er meget selvsået opvækst i
beplantningen, hvorfor beplantningen lukker
af mod det åbne land.
Station 154/350, Ask
Der er plantet ask (Fraxinus excelsior) på
overføreningen af Ringsebøllevej. Asketræerne
står som en samlet beplantning. Enkelte
træer har døde grene og er toptørre.
Der er enkelte selvsåede arter, men asketræerne
præger beplantningen.
Set fra landskabet fremstår beplantningen
med en tydelig artskarakter og rumlighed.
29

30
Rødbyhavn
Sakskøbing
157/0
158/0
Færgevej
156/0
155/0
RØDBY
RØDBYHAVN
157/200
Ringsebøllevej
155/350
Lundegårdsvej
Holebyvej
HOLEBY
5 km
nord

Station 155/350, Hængepil
Hængepilene (Salix alba vittellina) er
plantet i grupper på dæmningssiderne af
overføringen af Lundegårdsvej. Piletræerne
er sunde, dog lidt skæve i væksten pga.
vindforholdene.
Der er flere selvsåede arter, men hængepilene
er dominerende og træder tydelig frem
i plantningen med deres lette vækst.
Plantningen fremstår vellykket. Piletræernes
karakteristiske lette løv og vækst tilfører
stedet sin egen karakter.
Station 157/200, Skarlagentjørn
Langs vejens østside er der plantet en
række skarlagentjørn (Crataegus coccinea).
Der er flere selvsåede arter i plantningen,
men skarlagentjørnene træder tydelig frem
som et levende hegn langs motorvejen.
Tjørnene er hårdt beskåret mod vejen samt
vindblæste.
Beplantningen fremtræder slidt og udtjent.
Trærækken lukker af for kig til det åbne
land.
31

32
Rødbyhavn
Sakskøbing
159/0
158/0
Færgevej
RØDBY
158/500
159/500
RØDBYHAVN
Ringsebøllevej
Lundegårdsvej
Holebyvej
HOLEBY
158/500
5 km
nord

Station 158/500, Hvidpil
På en strækning langs begge sider af motorvejen
er der plantet hvidpil (Salix alba).
Her løfter vejen sig noget over markerne
og fører over en roebane. Plantningen
er præget af selvsået tjørn, dog er der er
enkelte hvidpil tilbage. Hvidpilene har en
god tilvækst. De har været skåret ned og
fremstår unge.
Hvidpilene står karakteristiske med deres
lette løv og åbne grenstruktur, men helhedsindtrykket
for vejbeplantningen er en
varieret, upræcis bevoksning.
Station 159/500, Gråpopler
På vejdæmningen, Færgevej ved Rødbyhavn
er der plantet gråpopler (Populus
canescens). Den oprindelige plantning af
gråpopler er udlevet og ryddet. Rodskud fra
de oprindelige træer betyder, at der i dag
stadig er enkelte unge gråpopler i plantningen.
Der er meget selvsået opvækst og
poppelplantningen er ikke tydelig.
Vejforløbet præges af erhversarealer og
den varierede bevoksning. Der er ikke en
sammenhængende karakter omkring vejen.
Vejrummet opleves fragmenteret.
33

Konklussion
Planteprincipper
Plantninger langs E47 er karakteristiske og
skiller sig ud som noget særligt. De to planteprincipper
er tydelige og valget af monokulturer
fremhæver de enkelte plantningers
karakter. Principperne med langsgående og
tværgående plantninger fungerer godt og
skaber en særlig oplevelse for bilisterne.
34
Egnede arter
Nogle plantninger fremstår i dag med større
visuel og æstetisk styrke end andre. Årsagerne
hertil er flere.
Skala- og vækstmæssigt er der arter, der er
bedre egnede end andre. Skalamæssigt er
større træer bedre end mindre træer og buske.
Større træer understreger planteprincippet
med langs- og tværgående plantningter
og indgår i et hamonisk samspil med
vejanlægget. Høje træer tåler ligeledes en
høj opstamning, der er nødvendig i forhold
til gældende trafikregler.
Nogle træarter skiller sig ud ved at have en
speciel vækstkarakter, som giver vejrummet
en særlig karakter. Arternes forskellige
vækstkarakter gør også arterne egnet til
forskellige planteprincipper. Nogle arter
egner sig til plantning i grupper, mens andre
egner sig til plantning på én række.
De forskellige arter der er anvendt på strækningen
ældes forskelligt. Nogle er udtjente
og allerede fjernet, andre synger på sidste
vers og endnu andre er livskraftige og
sunde og har mange år endnu.
Nogle arter kræver mere pleje for at
plantningerne udvikler sig tilfredsstillende.
Lystræer, fx. eg, kræver mere pleje end skyggetræer,
fx bøg. Skyggetræer tillader ikke
utilsigtet selvsåede vækster at etablere sig i
plantningerne.
Efterfølgende belyses hvilke arter, der bør
genplantes, efter en opgradering af motorvejen.
Der gøres opmærksom på, at der ved et nyt
planteprojekt tages hensyn til motorvejens
øvrige plantninger samt landskabet omkring
vejen. Der henvises til landskabsanalysen,
som er foretaget sideløbende med udarbejdelse
af denne rapport.
Fælles for de udvalgte arter er, at de er kraftigvoksende,
høje træer (20-30 meter under
optimale forhold).

Eg, Quercus robur
Er uregelsemæssig, rundkronet med åben kroneopbygning. Kronen
bliver bred med bugtede, udbredte krongrene, men tåler hård beskæring.
Eg er et lystræ og tillader selvsåede arter at etablere sig.
Eg kræver jævnlig nedklipning af undervækster. Plantning af
egetræer i en varieret rytme passer til egens krogede, varierede
vækstform, og afstand mellem træerne tillader de enkelte planter at
udviklede sig som fuldkronede træer.
Bøg, Fagus sylvatica
Er et bredtkronet træ med gennemgående stamme. Det er et skyggetræ,
hvorfor selvsået undervækst ikke findes. Bøg egner sig til tætte
plantninger, hvormed de fremstår som små bøgeskove.
Birk, Betula verrucosa syn. pendula
Har slank krone med mere eller mindre hængene grene. Barken er
hvid til grå i forskellige nuancer. Birken er et lystræ og kræver en del
pleje for at undgå selvsået opvækst. Plantning i grupper eller flere
rækker vil fremhæve birkens karakteristiske hvide stammer
Ahorn (Ær), Acer pseudoplatanus
Er et bredkronet træ med oprette hovedgrene. Plantet i tætte rækker,
fremstår ahornplantningen med et rent og kraftigt artsudtryk og som
smålunde. Ær egner sig også til plantning på række. De gennemgående
stammer og oprette hovedgrene passer til et mere præcist
planteprincip. Plejen ved ær er lille, da det er et skyggetræ.
35

36
Robine, Robinia pseudoacacia
Har åben krone og krogede, snoede grene. Stammebarken er dybt
furet og arten fremstår eksotisk og giver vejen en særlig karakter. Er
ikke særlig egnet til plantning i rækker på grund af den uensartede
vækst, men er flot i grupper, hvor den særlige karakter fremhæves, og
det enkelte træ skærmes mod kraftig vindpåvirkning.
Ask, Fraxinus excelsior
Kronen er bred pyramidal og let åben. Den oprette stamme gør den
velegnet til plantning på række. Det er et lystræ, så jævnlig pleje er
nødvendig. Ask anbefales ikke, så længe arten er plaget af asketoptørrehed,
som især rammer unge asketræer.
Pil, Salix alba vitellina
Er et kraftigtvoksende træ med en let, åben krone. Løvet er lyse grønt
og fremstår friskt. Pilene har med deres lette, svajende fremtoning en
tydelig og særlig artskarakter. Pilenes karakter fremhæves ved etablering
som større plantninger. Plantes træerne med stor planteafstand
udvikler træerne sig som fuldkronede, hvilket også fremhæver deres
artskarakter.
Hestekastanie, Aesculus hippocastanum
Har bred, kublet krone og kraftige oprette grene. Er særlig karakteristisk
i maj, hvor den blomstrer med hvide blomster i store toppe.
Har en tydelig artkarakter. Det er skyggetræer og skygger uønskede
arter væk. Hestekastanie anbefales ikke, sålænge arten er plaget af
minermøl.

Bilag 1
Landskabsanalyse - Uddrag
37

Bilag 1
Landskabsanalyse - Uddrag
I VVM-undersøgelsen, der udføres for E47
mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, indgår
en landskabsanalyse. Da der blot er tale om
en opgradering af et eksisterende motorvejsforløb,
er landskabsanalysen lavet med
fokus på vejens rumligforhold, som på dette
motorvejsforløb overvejende er plantninger
etableret af C.Th. Sørensen.
Efterfølgende tekst og kort er et uddrag af
landskabsanalysen.
38

nord
Landskab og landskabselementer
Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab,
dannet i sidste istids slutfase.
Morænefladen er særlig stor på Lollands
sydvestlige del, hvor motorvejen forløber.
Ved Sakskøbing passerer motorvejen en
smeltevandsdal. Smeltevandsdalen findes
i dag som et større søområde nordvest og
sydvest for Maribo.
Det flade terræn fremhæves af flere elementer
i landskabet. Flere steder forløber
højspændingsledninger eller andre ledninger
langs vejen og enkelte steder krydser
de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der
fortsætter så langt øjet rækker, viser tydeligt
det flade landskab. Der er mange vindmøller
langs motorvejen. De står i store grupper
og der er flere steder kig til vindmøllegrupperne.
Af kulturhistoriske elemeneter er der kirker i
landsbyerne, som motorvejen passerer mere
eller mindre tæt op ad. Kirkerne er karakteristiske
med røde farver og ses tydeligt. Fra
motorvejen er der flere steder flotte kig til
de røde kirker.
Kun enkelte steder passerer motorvejen
større skovplantninger, mest markant er
Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing. Ellers
opleves landskabet som åbent med mindre
plantninger. Plantninger er ofte plantninger
ved gårde eller andre bebyggelser. Set fra
motorvejen fremstår plantningerne som små
lunde.
39

40
Motorvejen
Motorvejen forløber overvejende i det
flade lollandske dyrkningslandskab med
lange udsyn over markerne kun begrænset,
hvor gårde og mindre landsbyer ligger
tæt på motorvejen. Motorvejen hæver
sig i landskabet flere steder, hvor vejen
føres over tværgående veje og jernbaner.
Enkelte steder passerer motorvejen større
byer, fx Sakskøbing og Maribo. Her lukker
byerne af for kig til landskabet med varieret
beplantning og støjskærme. Enkelte steder
passerer motorvejen landskaber, der skiller
sig ud i forhold til de dyrkede marker. Det
gælder lavbundsområder og søer. Beplantninger
langs vejen skjuler imidlertid flere
steder disse områder.
Motorvejsbeplantningerne giver trafikanten
en vekslen mellem udsigter til landskabet
og lukkede grønne korridorer. Flere
steder er bevoksningen langs de overførte,
tværgående veje uplejet og forsømt. Den
fremstår derfor ikke markant, som det
oprindeligt var tænkt. Rydning af selvsået
opvækst og udtjente planter, samt indplantning
af nye planter, vil kunne genskabe
bevoksningens markante fremtoning.
Langsgående plantninger skærmer flere
steder for værdifulde udsigter til landskabet.
Konklusion
Det lollandske landskab er karakteristisk
med dets flade terræn, røde kirker, grupper
af vindmøller og mange lundplantninger.
C.Th. Sørensens plantninger integrerer motorvejen
i landskabet på en naturlig måde
og planteprincippet med monokulturer
fremstår som et stærkt og særligt element
langs mototvejen. Flere steder slører nyere
levende hegn med forskellige arter imidlertid
de præcise plantninger af monokulturer.
Selvgroet opvækst i plantningerne af
monokulturer slører også udtrykket.

Målsætninger
Ved udbygning af motorvej, E47 vil mange af eksisterende vejplantninger skulle ryddes. Til etablering af nye vejplantninger
opsættes følgende målsætninger:
• Principperne med langs- og tværgående plantninger bør bevares.
• Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen bør fremhæves.
• Kig til særlige elementer og naturtuper i landskabet bør bevares eller etableres.
De tre målsætninger kan opfyldes gennem forskellige tiltag:
• Der bør vælges arter, der egner sig til plantning i monokulturer.
• Dialog med motorvejens naboer anbefales, så der plantes efter C.Th. Sørensens principper.
• Der kan med fordel ryddes flere af de eksisterende vejbeplantninger for at skabe en tydeligere
rytme af åbne og lukkede passager.
• Der kan med fordel ryddes/udtyndes i vejplantningerne, hvor de skærmer for særlige naturtyper.
• Der bør forsat sikres kig til markante elementer i landskabet.
• Støjskærme bør etableres som et ens design for vejstrækningen for at skabe en helhed om
kring vejens arkitektur.
41