Energi 2009 - Energinet.dk

energi 09 

forskning · udvikling · dEMonsTrATion

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

Tryksag 

energi 2009 Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer udgivet i et samarbejde 

mellem Energinet.dk, Energistyrelsen/EudP-sekretariatet, dansk Energi, det 

strategiske forskningsråds programkomite for bæredygtig energi og miljø samt 

Højteknologifonden, juni 2009. 

Redaktion: Niels Ejnar Helstrup jensen (Energinet.dk), Hanne Thomassen (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet), Jørn Borup Jensen (Dansk Energi), 

Klaus Rosenfeldt Jakobsen (Forsknings- og Innovationsstyrelsen) og journalist Steen Hartvig Jacobsen. 

Redaktionen afsluttet 9. juni 2009. 

ISSN nummer: 

Trykt udgave: ISSN 1902-5440 

Digital udgave: ISSN 1902-5459 

Design & layout: MONTAGEbureauet Aps 

Oplag: 1.650 

Repro & tryk: Scanprint A/S, 

miljøcertificeret efter ISO 14001 

Fotos på omslaget: Lars Grunwald. 

Omslagsfotos og øvrige fotos af Lars Grunwald er taget på Københavns Kommunes 

interaktive Vand- og Energiværksted i Valby. Elforsk-programmet har støttet opbygningen 

af værkstedets energimæssige aktivitetstilbud. 

Publikationen kan bestilles i Energistyrelsens Netboghandel http://ens.netboghandel.dk 

downloades fra www.miljovenligelproduktion2007.dk 

downloades fra Dansk Energis forskningshjemmeside på www.elforsk.dk 

Årsrapporten findes også i en engelsksproget udgave

Årsberetning 2009 om offentlige tilskud fra energi forsknings- 

programmerne forskEl, EudP/EfP, Elforsk og dsf-Energi og Miljø 

adfærd, barrierer og virkemidler · belysning · biomasse · brint og brændselsceller · bygninger 

bølgekraft · effekt- og styringselektronik · effektiv energianvendelse · energisystemer · fossile brændsler 

industrielle processer · køling · samfundsfaglige analyser · solenergi · ventilation · vindenergi 

Energinet.dk 

Tonne Kjærsvej 65, 

7000 Fredericia 

Tlf. 70 10 22 44 

info@energinet.dk 

www.energinet.dk 

EUDP Sekretariatet 

Amaliegade 44 

1256 København K 

Tlf: 33 92 67 00 

ens@ens.dk 

www.ens.dk 

Dansk Energi 

Rosenørns Allé 9 

1970 Frederiksberg C 

Tlf. 35 300 400 

de@danskenergi.dk 

www.danskenergi.dk 

www.elforsk.dk 

DSF Sekretariatet 

Bredgade 40 

1260 København K 

Tlf. 35 44 62 00 

fi@fi.dk 

www.fi.dk

Forord 

Den danske eksport af energiteknologi er gennem de seneste år vokset til et omfang på ca. 

58 mia. kr. i 2008. Satsningen på energieffektive og klimavenlige teknologier har vist sig at give et stort 

afkast til det danske samfund i form af arbejdspladser og positive bidrag til betalingsbalancen. Det har øget 

forståelsen for, at offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi først og 

fremmest skal betragtes som en offensiv investering, der kan få afgørende betydning for de centrale energipolitiske 

målsætninger om forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomisk vækst. Den tidlige satsning 

på vindenergi er således en væsentlig årsag til, at den danske vindmølleindustri i disse år kan eksportere 

for stadig større milliardbeløb. 

Offentlige midler til energiteknologisk forskning og udvikling er imidlertid en både usikker og langsigtet 

investering. Ikke alle satsninger munder ud i globalt konkurrencedygtige teknologier, og det tager lang tid 

at modne en lovende energiteknologi til færdige produkter på det globale marked. 

Den eksportsucces, som det danske samfund i disse år nyder frugterne af, har således rødder tilbage til 

de seneste 20-25 års forskning og produktionstilskud til vindenergi. Danske producenter af brændselscelleteknologier 

begynder nu for alvor at opnå internationale ordrer, men der har også været givet offentlige 

forskningsmidler til dette teknologiområde gennem de seneste 15-20 år. 

Med den stærkere politiske prioritering af energiteknologisk forskning og udvikling er der skabt bedre 

forudsætninger for nye gennembrud for lovende energiteknologier. Den globale finansielle og økonomiske 

krise har skabt nye udfordringer for de investeringstunge projekter inden for bæredygtige energiteknologier. 

Men samtidig opstår der nye markedsmæssige muligheder, fordi der globalt er en voksende erkendelse 

af, at bæredygtige energiteknologier kan føre til fornyet økonomisk vækst, og at den globale energiforsyning 

skal gøres mere bæredygtig for at forebygge dramatiske klimaændringer. 

I Danmark bliver der med Klimakommissionens visionære opgave med at udforme en roadmap til et samfund, 

der er uafhængigt af forurenende brændsler skabt nye forudsætninger for at integrere de miljøvenlige 

energiteknologier i det samlede energisystem. Regeringens erhvervsklimastrategi peger på, hvordan 

disse forudsætninger kan omsættes til nye erhvervsmæssige succeser. 

I denne årsrapport er den offentlige støtte til energiteknologisk forskning og udvikling præsenteret inden 

for de enkelte teknologiområder for på den måde at give et bedre overblik over den samlede indsats. 

Prioriteringen af den offentlige støtte bygger i høj grad på strategier, der er udviklet i et samspil mellem 

virksomheder, forskningsmiljøer og myndigheder, og der anvendes relativt flere midler på at fremme demonstration 

og støtte nyudviklede energiteknologiers indtrængen på markedet. 

På den måde søger de danske energiforskningsprogrammer i en koordineret indsats at skabe de bedst 

tænkelige rammer for, at nye energiteknologier også i fremtiden kan bidrage til at indfri de energipolitiske 

målsætninger. 

energi · FORSKNING · UDVIKLING · DEMONSTRATION · 2009 1

Indhold 

Energi 2009 ..................................................................................................................... 3 

Fremtidens energiforsyning kræver intelligens og integration ............................................... 4 

Nye energieffektive teknologier skal reducere varmeforbruget med 80 % .......................... 8 

Farvel til glødepæren - og hvad så? .......................................................................................... 11 

Fra forskning til grøn vækst ....................................................................................................... 14 

De energiteknologiske forskningsprogrammer ....................... 18 

DSF: To nye strategiske forskningscentre inden for bioenergi og CO 2 -frit byggeri ................. 18 

Energinet.dk: Stærkere fokusering og prioritering i ForskEL programmets 2009-udbud ....... 22 

Elforsk: Viden i anvendelse skal gøre nye teknologier værdifulde for samfundet ................. 26 

EUDP: Forskningsresultater skal hurtigere ud på markedet ..................................................... 30 

Oversigt over offentlige midler til energiforskning 2001-2009 ............................................... 34 

Projekter under de teknologiske indsatsområder ............... 39 

Biomasse-projekter .................................................................................................................... 39 

Biobrændstof-projekter .............................................................................................................. 55 

Brint og brændselscelle-projekter ............................................................................................. 63 

Bølgekraft-projekter ................................................................................................................... 78 

Effektiv energianvendelse-projekter ......................................................................................... 82 

Energisystem-projekter .............................................................................................................. 110 

Fossile brændsler-projekter ....................................................................................................... 118 

Samfundsfaglige analyse-projekter .......................................................................................... 121 

Solenergi-projekter .................................................................................................................... 124 

Vindenergi-projekter .................................................................................................................. 137 

Øvrige projekter ......................................................................................................................... 149 

Nyttige Internet-adresser om energiteknologi ......................................................................... 151 

2 energi · FORSKNING · UDVIKLING · DEMONSTRATION · 2009 

Foto: Lars Grunwald

09 

energi 

ForsknIng · uDvIklIng · DEMonsTrATIon 

energi · FORSKNING · UDVIKLING · DEMONSTRATION · 2009 

3

Systemintegration 

Fremtidens energiforsyning kræver 

intelligens og integration 

Danmarks fremtidige energisystem skal ikke alene håndtere 

langt mere vedvarende energi – transportsektoren skal også integreres. 

Til sammen kræver det en mere intelligent styring af 

både el- og varmeproduktion. 

Målsætningen er klar: Den danske energiforsyning skal i stigende 

grad baseres på vedvarende energikilder, de fossile brændsler 

skal udfases, på sigt skal energiforbruget være CO2-neutralt og i 

sidste ende CO2-frit. Så vidt målsætningerne. Inden de kan opfyldes, 

er der en række udfordringer, som der skal findes konkrete 

løsninger på. En af de første milepæle er 50 procent vindkraft i 

2025, og den vil medføre meget større ”spidser” i produktionen 

i forhold til den nuværende andel af vindkraft: Når det blæser 

meget, vil overproduktionen af vindkraftstrøm blive endnu større 

end i dag. Når det ikke blæser, vil der mangle meget mere elproduktion 

i forhold til i dag. Anvendelse af vindkraft fra elsystemet 

til transport eller varme har endvidere den fordel, at CO2 kan 

blive fortrængt i den del af energiforbruget, der ikke er reguleret 

af europæiske CO2-kvoter, dvs. transport, boliger og landbrug. 

Hvordan opbygger man et energisystem, som kan håndtere og 

kompensere for disse naturbestemte udsving? Men udfordringen 

er større end som så. For i fremtiden bliver der endnu flere 

decentrale VE-producenter at holde styr på, og samtidig skal 

transportsektoren og energiforsyningen integreres, så elbiler 

udnytter overskudsproduktion af vindkraft og leverer strøm til- 

Forsøgsordning for elbiler 

Frem til 2012 er der som led i energiaftalen fra februar 2008 afsat 

midler – administreret af Energistyrelsen - som skal støtte den 

praktiske implementering af en infrastruktur til elbiler og forsøg 

med el som drivmiddel. ”Forsøgsordningen for elbiler” skal være 

med til at indhøste erfaringer med praktisk drift af elbiler, opladningssystemer 

og sammenhængen med elsystemet. I alt er der 

afsat 35 mio. kr. til at støtte projekter under forsøgsordningen. 

De første ca. 10 mio. kr. blev uddelt i foråret 2009 til 16 projekter. 

Blandt de ansøgere, der blev tilgodeset, er 7 kommuner, Region 

Hovedstaden, Teknologisk Institut, et elhandelsselskab samt øerne 

Bornholm og Ærø. Også Delebilsfonden fik midler til et forsøg. 



bage til nettet, når det er nødvendigt. Sådan ser visionen ud 

for Danmarks fremtidige energisystem i det såkaldte EcoGridprojekt. 

Varme og el skal samtænkes 

Den overordnede udfordring er at bevare balance og stabilitet i 

elsystemet, når andelen af vindkraft og andre VE-kilder stiger, 

siger Jacob Østergaard, centerleder for Center for Elteknologi på 

DTU Elektro, og deltager i EcoGrid. Der skal holdes en balance 

mellem elproduktion og -forbrug på sekundskala, og hvis ikke 

den balance bliver holdt, bryder systemet sammen. I løbet af få 

sekunder skal man kunne koble reserver ind i energisystemet, 

ellers får man strømafbrydelse. I et fremtidigt energisystem med 

50 procent vindkraft er der brug for lagerkapacitet til perioder 

med overproduktion af vindkraft, og der er brug for ekstra ressourcer 

i perioder med for lidt vind. EcoGrid skal komme med 

løsningsforslag til disse udfordringer. 

Jacob Østergaard forestiller sig, at en række forskellige tekno- 

logier skal spille sammen for at kompensere for den svingende 

vindproduktion. Når produktionen er høj, og prisen er lav, anvendes 

vindkraften til varmeproduktion eller lagres. Det kan ske 

ved hjælp af elbiler, varmepumper, varmepatroner, nye typer 

batterier og måske brintproduktion fra elektrolyse. Når vindproduktionen 

er for lav, skal strømmen løbe tilbage fra de forskellige 

lagringsteknologier. 

Edison – infrastruktur til elbiler 

EDISON-projektet skal udvikle tekniske løsninger, så de lokale elnet 

kan tåle belastningen fra opladning af elbiler, og så elbiler 

kan kommunikere med elnettet. Desuden udvikles et system til 

afregning af strømforbruget til opladning af elbilerne. Projektets 

demonstrationsfase vil foregå på Bornholm i 2011, hvor ladestationer, 

elbiler og intelligent styring bliver testet. 

EDISON-projektets vision er at bane vej for op til 400.000 danske 

elbiler i 2020. Dansk Energi er projektleder, og de øvrige partnere 

er: DTU Elektro (CET), DTU Transport, Risø-DTU, IBM, Siemens, 

DONG Energy, Østkraft og Eurisco. Energinet.dk’s ForskEL-program 

støtter projektet med en konsortiebevilling på ca. 32 mio. kr., og 

projektet har et samlet budget på knap 43 mio. kr. 

EDISON står for Electric vehicles in a distributed and integrated 

market using sustainable energy and open networks. 

www.edison-net.dk

EcoGrid 

Hvordan får man integreret 50 procent vindkraft i den danske 

elforsyning? Sådan lyder den vigtigste udfordring i EcoGrid-projektet, 

som skal komme med forslag til det fremtidige danske 

energisystem, der vil have en lang højere andel af vindkraft og 

andre VE-kilder – foruden en forventet integration med transportsektoren. 

Det forudsætter et langt større antal af elbiler, som 

potentielt kan udgøre både en lagerkapacitet og en ressource i 

forhold til elforsyningen. EcoGrid forventes i første omgang afsluttet 

i 2011. Deltagere i EcoGrid er en række universiteter, virksomheder 

og energiselskaber. 

www.ecogrid.dk 

strategisk partnerskab om intelligente energisystemer 

Hvordan kan danske virksomheder i eller med relation til energibranchen 

omsætte de udfordringer, som det danske energisystem 

står over for, til nye forretningsområder? Sådan lyder 

opgaven for det strategiske partnerskab om intelligente energisystemer. 

En række danske virksomheder vil kunne bidrage til 

udviklingen af et energisystem, som er fleksibelt og intelligent, 

og som kan håndtere alle typer teknologier, herunder både forbrugssiden 

og en yderligere indpasning af vedvarende og decentral 

energiproduktion. De ti partnere i projektet er virksomheder 

og forskningsinstitutioner. Projektgruppen forhandlede i foråret 

2009 med EUDP-programmet om den endelige finansieringsmodel 

for projektet. 

www.energi.di.dk 


5

Systemintegration 

Men disse fleksible løsninger vil kræve nye overvågningssyste- 

mer, som kan styre et kompleks net af VE-producenter – og som 

også kan tage højde for priserne på energimarkederne. Bornholm, 

som allerede har en høj andel af VE og kan køre i selvstændig 

ødrift, er udpeget til at være ”laboratorium” for fremtidens 

energiforsyning. 

Illustration: Better Place 

I Better Place-konceptet indgår opbygning af en infrastruktur til 

batteriskift, så elbilerne kan få en længere rækkevidde. 

Better Place 

Fra 2011 skal de første elbiler køre rundt i Danmark som led i Better 

Place-konceptet, der vil opbygge en helt ny infrastruktur, der 

skal levere udskiftelige batterier til en flåde af elbiler. Foreløbig 

er der indgået en aftale mellem Better Place og Dong Energy om 

at investere 770 millioner kr. i det danske Better Place-netværk 

til elbiler. Dong Energy skal ifølge aftalen både hjælpe Better 

Place Danmark med at etablere netværket og være leverandør 

af bæredygtig energi til netværket. Visionen er, at Danmark bliver 

det første land i Europa med en fungerende infrastruktur for 

elbiler. Ifølge Better Place kunne man reducere Danmarks CO2- udledning med 17 %, hvis alle biler var elbiler. 

www.betterplace.com/danish 


Hos Dansk Fjernvarme ser direktør Jørgen G. Jørgensen for sig et 

fremtidigt dansk energisystem, hvor el og fjernvarme er langt 

mere integreret end i dag. Udgangspunktet er, at fjernvarme 

”blot” er en infrastruktur til transport af varmt vand i rør, men 

den energi, som skal varme vandet op, kan teknisk set komme 

fra mange slags energikilder. I et fremtidigt energisystem med 

en langt højere andel af vindkraft – og perioder med overskud 

smartGrids – et integreret og intelligent europæisk elnet 

Europas elforsyning skal både gøres intelligent og mere sammenhængende. 

Det skal ske ved at forvandle de europæiske elnet til 

såkaldte SmartGrids. Definitionen på SmartGrid er ”et elektricitetsnet 

som intelligent kan integrere alle de forbundne brugeres 

handlinger – producenter, brugere og dem som er begge dele 

– med det formål at levere en bæredygtig, konkurrencedygtig og 

sikker elforsyning”. SmartsGrids-initiativet er organiseret i form 

af en teknologiplatform nedsat af EU-Kommisionen. 

www.smartgrids.eu 

Energisystemer på internettet 

Varmeplan Danmark, som beskriver mulighederne for 100 % VE 

i fjernvarmesystemet, kan downloades hos Dansk Fjernvarme – 

www.danskfjernvarme.dk 

Center for Elteknologi, DTU Elektro – www.elektro.dtu.dk/cet 

Energinet.dk – www.energinet.dk

af vindenergi – kan det derfor give god mening i disse perioder 

at anvende strøm som opvarmningskilde, f.eks. via varmepumper 

og varmepatroner. Med disse teknologier får man også en 

lagringsmulighed i perioder med overproduktion af strøm. Andre 

større, miljøvenlige bidragydere til fjernvarmesystemet kan blive 

solvarme og geotermisk varme, vurderer Dansk Fjernvarme. 

Ifølge Dansk Fjernvarme er der desuden brug for udvikling af sy- 

stemer til en mere intelligent styring af det danske energisystem, 

når det gælder distribution af både el og varme, så man altid er i 

stand til at bruge den billigste og mest miljøvenlige energikilde. 

For fjernvarmens vedkommende vil udvikling af bedre isolerede 

rør kunne bidrage til store energibesparelser, fordi fremløbstemperaturen 

i vandet ikke behøver være nær så høj i velisolerede 

fjernvarmerør som i dag. På disse områder efterlyser Dansk Fjernvarme 

mere forskning og uddannelse – både i fjernvarmeteknologi 

og integrationen til det øvrige energisystem. 

Sammenhæng i energisystemet 

Udnyttelse af intelligente elmålere og anden informationsteknologi 

kan gøre det muligt at mobilisere dele af elforbruget som et af 

de elementer, der kan sikre balancen i elsystemet og øge værdien 

af varierende elproduktion fra vedvarende energi. Derfor har der 

i de seneste år været gennemført flere projekter, bl.a. med støtte 

fra ForskEL-programmet, der skal kortlægge potentialet i fleksibelt 

elforbrug og identificere de virkemidler, der kan fremme dette. 

Scenarieteknik er et andet vigtigt indsatsområde, når det gælder 

om at få overblik over energisystemets mulige udvikling. Det 

Strategiske Forskningsråd har siden begyndelsen af 2007 støttet 

tre projekter, der fra forskellige udgangspunkter forsøger at analysere 

det fremtidige energisystem. 

I CEESA-projektet undersøger Aalborg Universitet ved hjælp af 

scenarier bl.a., hvordan et markedsbaseret energisystem kan 

integrere stadig større mængder vedvarende energi. I CEEH-projektet 

undersøger Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet 

de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige 

udviklinger af energisystemet, og i REBECa-projektet analyseres, 

hvilken effekt brug af bioethanol i transportsektoren vil få for 

emissioner, luftkvalitet, sundhed, arealanvendelse og miljø. 

Alle tre projekter sigter efter at forbedre grundlaget for de ener- 

gipolitiske beslutninger. DSF har tilskyndet til et stærkere meto- 

demæssigt samarbejde inden for scenarieanalyser mellem de tre 

projekter. Balmorel-modellen, der er et vigtigt redskab for danske 

scenarieanalyser, ventes udbygget med et efterspørgselsmodul 

og et modul, der kan beregne eksterne omkostninger i form 

af bl.a. miljøpåvirkninger og helbredskonsekvenser. 

Integration af transportsektoren 

Af hensyn til de overordnede politiske mål for udbredelsen af VE 

og nedbringelse af CO2-udledningen skal transportsektoren også 

være en del af et integreret energisystem. Transportsektoren er 

stadig fuldstændig afhængig af fossile brændsler, og der ligger 

en stor udfordring i at flytte ikke mindst landtransporten over på 

teknologier, som bidrager til de overordnede energi- og miljømål. 

Optimalt vil det være at kunne integrere den stigende produktion 

af VE med transportsektoren, og her er elbilen i fokus. Udover 

at mindske afhængigheden af fossile brændsler får man med 

elbilerne – og deres batterier – en ekstra lager- og ladekapacitet 

i tilknytning til elnettet. Elbilernes batterier bruges som reserve, 

når der mangler vindmøllestrøm, og bruges til lagring, når der 

produceres for meget vindmøllestrøm. Hvis en sådan integration 

af energisystem og transportsektor lader sig praktisere i stor 

skala, kan det være med til at skabe den ønskede balance og 

stabilitet i elsystemet – selv med 50 procent vindkraft. 

I Energistyrelsen, som administrerer ”Forsøgsordningen for elbiler”, 

påpeger Michael Rask, at der udestår en række praktiske 

afprøvninger af både elbiler og opladningssystemer. Ingen har i 

dag et færdigt bud på, hvordan en infrastruktur til elbiler præcist 

skal se ud, og i begyndelsen af 2009 havde flere konkurrerende, 

kommercielle koncepter præsenteret sig for offentligheden og 

de politiske beslutningstagere. Hertil kommer EDISON-projektet, 

der som en udløber af EcoGrid skal komme med et bud på en 

infrastruktur, som både kan oplade bilerne og bruge batterierne 

som en reserve til elnettet. 

Europæisk integration 

Visionen om et mere integreret energisystem standser dog ikke 

ved Danmarks grænser. Også på EU-niveau er der initiativer i 

gang, som på sigt kan føre til et langt mere integreret europæisk 

energisystem, særligt elnettet. Visionen er at forvandle Europas 

elnet til ét stort såkaldt SmartGrid – et intelligent forsyningsnet, 

som sørger for, at strømmen altid bliver produceret, hvor den er 

billigst og/eller mest miljørigtig. Det er de overordnede målsætninger 

om energieffektivisering i EU, som ligger bag SmartGridsinitiativet. 

Danmark er stærkt repræsenteret i SmartGrids-teknologiplatfor- 

men både ved Center for Elteknologi og Energinet.dk, som er sy- 

stemansvarlig for det danske elnet. Energinet.dk betaler hvert år 

omkring 1 mia. kr. for at sikre systembalance i det danske elnet 

i ”spidserne”, når kraftværkerne skal tænde og slukke for ekstra 

kapacitet, og det vil et mere intelligent og fleksibelt europæisk 

energisystem måske kunne levere på en mere hensigtsmæssig 

måde. På sigt kan strømmen komme til at løbe på kryds og tværs 

af Europa – i endnu højere grad end den gør i dag. 


7

Byggeri 

nye energieffektive teknologier skal 

reducere varmeforbruget med 80 % 

Energiforbruget til bygninger udgør i dag 40 % af det samlede 

energiforbrug i Danmark, men det er samtidig et af de områder, 

hvor vi kan nå meget langt med besparelser og anvendelse af 

ny teknologi. I løbet af de næste 40 år vil vi således have mu- 

Samsø Energiakademi er et eksempel på, hvordan energiforbruget 

kan reduceres ved en kombination af energieffektive byggematerialer 

og solenergi. Bygningen er projekteret af Arkitema Architects. 

Illustration: Arkitema 

lighed for at gennemføre rentable besparelser, der kan reducere 

energiforbruget med op mod 80 %. Det er baggrunden for, at der 

i dag gennemføres en lang række projekter, som skal fremme 

energirenoveringer og lavenergihuse. 

Et af de seneste tiltag er et nyt Forskningscentret for CO 2 -neu- 

tralt byggeri, som har modtaget en bevilling på 25 mio. kr. fra 

Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig 

energi og miljø. Centret, der er placeret på Aalborg Universitet, 

skal arbejde tæt sammen med private virksomheder inden for 

byggesektoren, energiselskaber samt danske og udenlandske 

vidensinstitutioner. 

Økonomisk optimering en udfordring 

– En af de vigtigste opgaver bliver de mere overordnede analyser, 

hvor vi ser på det samlede system, og hvordan de enkelte teknologier 

udnyttes bedst muligt. Der kan være stor forskel på, hvordan 

man mest effektivt reducerer energiforbruget alt afhængig af bygningstype, 

og hvor boligerne er placeret, forklarer professor Per 

Heiselberg, der er udnævnt som leder af det nye center. 


Som eksempel nævner han, at fjernvarmeforsyningen i Aalborg 

i dag er baseret på overskudsvarme fra Nordjyllandsværket, Aalborg 

Portland og affaldsforbrænding på Reno-Nord, så her er det 

i øjeblikket begrænset, hvad man får ud af at reducere energiforbruget, 

fordi varmeforsyningen stammer fra en overskudsproduktion 

af varme, der så ikke kan udnyttes optimalt. Er der 

omvendt tale om boliger med eget olie- eller gasfyr, skal man 

normalt sørge for at få energiforbruget så langt ned som muligt, 

men der kan naturligvis være såvel tekniske som arkitektoniske 

begrænsninger for, hvor langt man kan nå ned. 

– Teknologisk set er vi nået langt i dag, og det er ikke svært at 

bygge nul-energihuse eller måske endda plus-energihuse, når 

der er tale om nybyggeri. Udfordringen består i at finde økonomisk 

attraktive løsninger og finde balancen mellem energibesparelser 

og vedvarende energianlæg, så vi også kan renovere den 

eksisterende bygningsmasse med respekt for de arkitektoniske 

kvaliteter, siger Per Heiselberg. 

Han er helt på det rene med, at der findes en del bevaringsværdige 

bygninger, hvor man ikke kan tillade sig at ændre på facader 

og vinduer, men peger samtidig på, at der findes et betydeligt 

potentiale inden for almene boliger og parcelhuskvarterer fra 

60’erne og 70’erne. Her er der sjældent tale om bevaringsværdig 

arkitektur, og i mange tilfælde vil det ligefrem forskønne bygningerne, 

hvis de bliver udstyret med nye facader. 

Flere samarbejdspartnere 

Det nye Forskningscentret for CO2-neutralt byggeri får som nævnt 

en række samarbejdspartnere i såvel ind- som udland, og Per 

Heiselberg ser det som en vigtig opgave at få skabt en fælles 

forståelse for, hvordan man laver en fornuftig systemløsning. 

– Der har været en tendens til, at byggesektoren har været delt 

op i forskellige grupperinger: Nogle sværger til fjernvarme, andre 

vil have individuel opvarmning, nogle vil bygge i tegl og beton, 

mens andre betragter træ som den mest bæredygtige løsning. 

En sådan mangfoldighed er på mange måder positiv, men vi skal 

have skabt nogle fælles forudsætninger, så alle kan have tillid til 

vores beregninger, siger Per Heiselberg. 

Ud over de mere overordnede analyser skal centret også be- 

skæftige sig med udvikling af nye komponenter til byggeriet. 

Det kommer til at foregå i et tæt samarbejde med produktionsvirksomheder 

som for eksempel Isover, der producerer glasuld 

og arbejder med facaderenoveringer, samt Velux der leverer vinduer, 

solfangere og facadeløsninger. Nye komponenter vil blive 

testet på Teknologisk Institut i Taastrup, som forskningscentret 

har et tæt samarbejde med. Her råder man blandt andet over

EnergyFlexHouse – to topmoderne bygninger, der er indrettet, så 

de kan bruges til udvikling, afprøvning og demonstration af nye 

innovative energiløsninger til byggeriet. 

Fjernvarme eller individuel opvarmning 

Danmark er som bekendt et af de lande i verden, der har det 

mest veludbyggede fjernvarmenet. Halvdelen af landets boliger 

Illustration: Cubo Arkitekter A/S 

bliver i dag opvarmet ved hjælp af fjernvarme, og det samlede 

ledningsnet er i dag på ikke mindre end 60.000 km. Hovedparten 

af forsyningen består af billig overskudsvarme, som nedsætter 

vores behov for fossile brændsler, og der er næppe tvivl om, at 

fjernvarmen er et af de virkemidler, der har gjort Danmark til en 

stærk energination. 

Men fjernvarme er ikke altid uproblematisk, når det drejer sig 

om lavenergihuse. De fleste fjernvarmeselskaber foretrækker, at 

en væsentlig del af varmeregningen består af en fast afgift, da 

en stor del af omkostningerne går til at afskrive ledningsnettet. 

På den anden side står de forbrugere, der gerne vil investere i 

energibesparelser og vedvarende energianlæg. De er naturligvis 

ikke interesserede i en høj fast afgift, for så er der ikke længere 

noget økonomisk incitament til at spare på energien. 

– Det er generelt lettere at etablere lavenergiboliger og lave 

energibesparelser i områder, hvor der ikke er noget kollektivt forsyningsnet, 

men vi skal naturligvis også have fat i de kollektive 

områder. Den udvikling er heldigvis godt på vej, for fjernvarme- 

Lading arkitekter + konsulenter A/S har i et Elforsk-projekt tilrettelagt en 

konkurrence om bæredygtigt byggeri i Ørestaden. Cubo Arkitekter vandt 

konkurrencen med et projekt, der reducerer bygningens energiforbrug til en 

tredjedel af de aktuelle myndighedskrav til nybyggeri. 

systemerne udvikles løbende, så de bedre kan fungere i områder 

med et lavt energiforbrug, siger Per Heiselberg. 

– Hidtil har hovedparten af projekter om klimavenligt byggeri 

drejet sig om individuelle boliger. Det har en betydelig signalværdi, 

men vi vil hellere satse på de områder, hvor der er meget 

at hente. Det er måske lidt mere kedeligt at beskæftige sig med 

parcelhusområder og etageboliger i områder med fjernvarme, 

men det er her potentialet for de helt store besparelser ligger 

gemt, konstaterer Per Heiselberg. 

Solprisme til boliger med flade tage 

Præfabrikerede byggeelementer kan være vejen frem, når store 

boligkvarterer skal renoveres. Det er filosofien bag et stort projekt i 

Hyldespjældet i Albertslund, hvor boligselskabet BO-Vest skal i gang 

med at renovere 390 rækkehuse fra 70’erne, opført i betonelementer 

med fladt tag. I første omgang skal der etableres et demonstrationshus, 

der skal stå færdigt til efteråret, og derefter vil bygherren 

tage stilling til, hvordan renoveringen af de øvrige huse skal forløbe. 

Det centrale i projektet bliver præfabrikerede elementer til ud- 


9

Byggeri 

vendig efterisolering og en såkaldt solprisme, der skal monteres 

på taget. Her vil al teknikken blive samlet i form af solfangere, 

solceller, ventilationsanlæg, varmepumpe og et ovenlysvindue, 

Solprismet er designet, så det kan dække hele bygningens el- og 

varmebehov. Rubow Arkitekters illustration viser solprismets indpasning 

i bebyggelsen Hyldespjældet i Albertslund. 

Foto: Rubow Arkitekters 

der skal sikre et godt indeklima og et fornuftigt lysindfald i husene 

fra halvfjedserne. 

– Det spændende ved solprismet er, at det kan få meget stor 

udbredelse, fordi der er tale om en fabriksfremstillet unit, som 

hurtigt kan monteres og kobles til boligen. Solprismet vil kunne 

klare hele energiforsyningen med el og varme, så vi kan kappe 

ledningen til fjernvarmeforsyningen, fortæller Martin Rubow fra 

Rubow Arkitekter, der sammen med Velux, Rockwool, Danfoss og 

ingeniørfirmaet Cenergia har udviklet projektet. 

– Det første hus bliver udstyret med en varmepumpe, men 

sammen med Danfoss vil vi udvikle intelligente fjernvarmeløsninger, 

der matcher lavenergihuse. Når man har et lavt energiforbrug 

i husene, kan det ikke nytte, at man har et traditionelt 

fjernvarmenet med et stort varmetab. Det hænger ikke sammen, 

siger ingeniør Peder Vejsig fra Cenergia, der har ansvaret 

for, at de tekniske løsninger spiller sammen på en hensigtsmæssig 

måde. 


– Danmark er førende på verdensplan, når det gælder fjernvarme, 

og derfor skal vi selvfølgelig fortsætte med at udvikle 

fjernvarmesystemet, så det også kan bruges til lavenergihuse. 

Løsningen kan bestå i, at vi sænker fremløbstemperaturen markant, 

og i nogle områder kan vi måske nøjes med at bruge returvandet, 

forklarer Peder Vejsig. Han mener, det er realistisk, 

at man på et tidspunkt kan nå ned på fremløbstemperaturer på 

30-40 grader i stedet for de cirka 80 grader, som man i dag anvender 

i Hyldespjældet. 

Projektet med udvikling af Solprismet har fået støtte fra EUDP, 

Albertslund Kommune og Landsbyggefondens innovationspulje. 

Bolig+ kan blive fremtidens standard 

Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende 

befolkning? Det spørgsmål fik en række repræsentanter fra byggesektoren 

på EnergyCamp 05, og deres konklusion var, at der skulle 

udvikles et såkaldt Bolig+ koncept for, hvordan man etablerer energineutrale 

boliger – ikke blot med hensyn til opvarmning og ventilation, 

men også med hensyn til det elforbrug, der er i boligen. 

Efter EnergyCamp 05 blev der etableret et Bolig+ sekretariat, og i 

marts 2009 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for 60 energirigtige 

ejerboliger, opført som etagebyggeri på en grund i Nørresundby 

ud til Aalborg Havnefront. Konkurrencen skal medvirke til 

at skabe spændende boligtyper af høj arkitektonisk kvalitet, hvor 

både fællesskab og individuelle behov er tilgodeset, samtidig med 

at boligerne er energineutrale på årsplan. Konkurrencedeltagerne 

skal i den forbindelse beskrive hvordan den mængde energi, som 

leveres tilbage til de lokale net, har mindst samme kvalitet og 

anvendelighed som den energi, der hentes fra de lokale net. 

Byggeriet i Nørresundby skal kunne realiseres inden for rammerne 

af en markedsorienteret økonomi, som det hedder i konkurrencematerialet. 

Det betyder helt konkret, at omkostninger 

skal ligge inden for 11.000 kr./m2 , svarende til et byggeri efter 

Bygningsreglementets minimumskrav. Dertil kommer et tillæg til 

realisering af Bolig+ standarden på 850-1.100 kr./m2 , alt afhængig 

af de valgte løsninger. 

Men formålet er ikke kun at få opført en række konkrete lavenergiboliger. 

Ifølge arkitekt Vibeke Grupe Larsen fra Bolig+ sekretariatet 

skal konkurrencen være med til at udvikle standarder 

for klimavenlige bygninger, der på et tidspunkt kan munde ud i 

en certificering – i første omgang for etagebyggeri, men senere 

skal det også kunne omfatte andre boligtyper og renovering af 

eksisterende boliger. 

Bolig+ er støttet af EUDP, Realdania og Elsparefonden.

Farvel til glødepæren 

– og hvad så? 

Glødepæren er på vej ud – lysdioderne er på vej ind. Takket være 

støtte til forskning i den praktiske anvendelse af lysdioder er 

Danmark blandt de førende lande inden for det, der mere og 

mere ligner fremtidens lysteknologi. 

Åkanden er et af de første eksempler på anvendt 

LED-teknologi med højkvalitets design. 

Foto: Louis Poulsen Foto: A-lampen 

Glødepærens epoke er ved at brænde ud. Allerede fra september 

2009 udgår de matte glødepærer af det europæiske marked, og 

i perioden frem til 2012 udfases de klare glødepærer. Herefter er 

det helt slut med glødepæreteknologien i EU. Efter mere end 100 

år som den dominerede belysningskilde skal andre lysteknologier 

nu til at overtage fra glødepæren. 

Det kan blive sparepærer og halogenlys, men den mest lovende 

teknologi er lysdioden – Light Emitting Diode/LED – som endnu 

er en ung teknologi, men som i løbet af 3-5 år vil være klar til 

at overtage store dele af belysningsmarkedet, vurderer Dansk 

Center for Lys. De kommende år vil kvaliteten af lysdioder blive 

yderligere forbedret, ligesom man må forvente, at priserne vil 

falde til et niveau, hvor flere forbrugere vil anskaffe sig den nye 

lyskilde. 

Udfasningen af glødepæren er den største transformation i belys- 

ningens historie, siden glødepæren blev opfundet, lyder det fra 

Kenneth Munck, direktør i Dansk Center for Lys (DCL). Udfasningen 

er blevet nødvendig, fordi energieffektiviteten i glødepærer- 

Mads Odgård har designet en effektiv LED-parklampe, der 

reducerer elforbruget til stibelysning med mere end 50 % i 

forhold til den traditionelle Albertslundlampe med sparepære. 

ne ikke er god nok til at nå de mål for energibesparelser, som er 

fastlagt politisk i både Danmark og EU. Typiske glødepærer har et 

lysudbytte (målt i lumen pr. watt) på 10-12 lm/W, mens de bedste 

lysdioder i dag ligger over 50 lm/W. Samtidig har dioderne 

en forventet levetid på 20.000-50.000 timer mod glødepærens 

1.000 timer. Den videre teknologiske udvikling vil yderligere øge 

lysdiodernes effektivitet. 

Kvaliteten skal være i orden 

Hos Dansk Center for Lys har man med støtte fra Elforsk-programmet 

undersøgt et stort udvalg af lysdioder og nogle af de lamper 

på det danske marked, som er baseret på den nye lyskilde. 

Undersøgelsen viser, at der er meget stor kvalitetsforskel blandt 

markedets lysdioder og lamper. I samarbejde med DTU Fotonik 

og Statens Byggeforskningsinstitut har DCL opstillet en række 

kvalitetsvurderingsmetoder for LED-baserede lamper. Det er 

vigtigt at sikre, at belysningsarmaturer med lysdioder får en tilstrækkelig 

kvalitet, så de kan erstatte eksisterende armaturtyper 

med gløde-, halogen- og sparepærer, uden at forbrugerne oplever 

dårligere lyskvalitet eller ringere belysningsmæssig funktion. 


11

12 

Belysning 

Et af de nyeste lovende anvendelsesområder for LEDs er væksthuse. 

En målrettet forskning, der blev startet af Elforsk-programmet i 

2006, og som siden er fortsat bl.a. i et innovationskonsortium under 

Videnskabsministeriet, undersøger, om LED-lyset i kraft af sin evne 

til at regulere lysets spektralfordeling efter de enkelte plantetypers 

specifikke behov kan bidrage til planter af bedre kvalitet, som 

produceres med et langt lavere energiforbrug. 

Foto: AgroTech 

dTU Fotonik 

DTU Fotonik, Institut for Fotonik, er en del af DTU, Danmarks 

Tekniske Universitet. DTU Fotonik forsker i nye lysteknologier, 

herunder laserlys og lysdioder, til brug ved kommunikation, belysning, 

måling og styring af plantevækst. En del af forskningsindsatsen 

på DTU Fotonik er rettet mod lysteknologier, der har 

en energibesparende effekt, ikke mindst lysdioder. Sideløbende 

med sin forskning uddanner DTU Fotonik hvert år omkring 80 

studerende til en M.Sc.-grad. DTU Fotonik er resultatet af fusionen 

mellem Forskningscenter Risø og DTU i 2007. 

www.fotonik.dtu.dk 

Belysning på internettet 

En samlet fortegnelse over belysnings- og lysdiodeprojekter, som 

har modtaget støtte fra Elforsk, kan findes på www.elforsk.dk 

www.out-sider.dk 

www.sbi.dk 

www.centerforlys.dk 


Hvis man vil have forbrugerne til at tage den nye lysteknologi til sig, 

må der derfor være en løbende kvalitetssikring og en vedvarende 

informationsindsats om lysdioderne, lyder det fra Dansk Center for 

Lys. Erfaringerne fra tidligere kampagner, der skulle få danskerne til 

at købe sparepærer, viser, at det ikke er nok, at en ny teknologi er 

energibesparende. Pris, lyskvalitet og design er lige så vigtige parametre, 

hvis man skal ændre forbrugernes valg af lyskilder. 

Dansk Center for Lys vurderer, at boligers energiforbrug til belysning 

kan halveres, hvis man udskifter alle glødepærer med de mest effektive 

lysdioder. Boligers belysning udgør typisk 15-20 % af vores elforbrug, 

svarende til ca. 600 kWh pr. år pr. husstand. Ved anvendelsen af 

lysdioder i stedet for glødepærer vil vi kunne reducere vores elforbrug 

med ca. 300 kWh eller ca. 500 kr. om året, hvis denne vurdering holder 

stik. En afledt fordel ved lysdioderne er, at de ikke producerer nær 

så meget varme som glødepærer, og der vil derfor ikke være samme 

køle- og ventilationsbehov ved anvendelsen af lysdioder. 

Førende danske forskere 

I løbet af få år er DTU Fotonik blevet den førende danske forskergruppe, 

når det gælder lysdioder, ikke mindst takket være støtte 

fra Elforsk. I dag er den viden, man har opnået hos DTU Fotonik 

på et niveau, så det næste skridt kan blive at igangsætte udviklingsarbejde 

med efterfølgende produktion af lysdioder. Målet er 

at fremstille lysdioder, som er mere energieffektive og har højere 

lyskvalitet end de bedste lyskilder på markedet i dag. 

Men allerede nu er der dansk designede armaturer med lysdio- 

der på markedet, som DTU Fotonik har hjulpet på vej i samarbejde 

med virksomheder og designere. DTU Fotonik har bl.a. hjulpet 

lampedesignere med at vælge lysdioder og designe optik, udviklet 

lysdiodeteknologi til udstillingsmontre på Rosenborg Slot og 

til styring af plantevækst ved kunstig belysning. 

Hos DTU Fotonik er intentionen at lave lysdioder med den højest 

mulige lyskvalitet, fortæller adj. professor Paul Michael Petersen, 

dvs. at de skal kunne levere samme farvetemperatur og farvegengivelse 

som glødepæren. Ræsonnementet er, at hvis man vil have 

forbrugerne til at tage lysdioderne til sig, skal en række forudsætninger 

være opfyldt: Prisen skal være konkurrencedygtig, designet 

skal appellere, og lyskvaliteten skal være lige så god som forbrugerne 

er vant til. DTU Fotoniks lysdiodeteknologi er nu i stand til at 

matche både farvetemperatur og farvegengivelse hos glødepæren. 

Lysdioder sammen med solceller 

En af de virksomheder, som DTU Fotonik har samarbejdet med, 

er out-sider, der har modtaget støtte fra Elforsk-midler til tre projekter, 

som skal udvikle nye typer armaturer til udendørsbrug, 

nærmere bestemt byrummet. Hos out-sider er visionen, at frem

tidens belysning i byerne kommer fra lysdioder drevet af solceller: 

Den mest energieffektive belysning drevet af vedvarende 

energi – i nyudviklet design, der æstetisk bidrager til byrummet. 

Firmaet out-sider planlægger at sende en lysende chaussesten 

og koncepter på en pullert og en parklampe på markedet inden 

for det næste års tid – alle drevet af solceller og med lysdioder 

som lyskilde. I det omfang solcellerne kan producere tilstrækkelig 

med strøm til lysdioderne, er det muligt at etablere denne 

type byrumsbelysning uden tilslutning til elnettet, hvilket vil billiggøre 

etableringen, da man undgår gravearbejde og tilslutning. 

Omvendt, hvis man tilslutter armaturerne til elnettet, vil man i pe- 

rioder, hvor solcellerne producerer mere strøm end nødvendigt til 

eget forbrug kunne sende strøm til elnettet – og modtage strøm, 

hvis det bliver nødvendigt i vinterhalvåret. Ifølge Ib Mogensen, 

direktør i out-sider, har det kun været muligt at starte udviklingen 

af de tre produktkoncepter, fordi der er bevilget Elforsk-støtte. 

Dagslys, styring, regulering 

Også Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, har modtaget støtte 

til projekter fra Elforsk. Med de planlagte skærpelser af energibestemmelserne 

i Bygningsreglementet forudser forskerne 

fra SBi, at elforbruget vil udgøre en stadigt stigende andel af 

bygningers samlede energiforbrug. Med den typiske glasdominerede 

arkitektoniske udformning af større bygninger, som vi har 

set de seneste år, bliver det vanskeligt at reducere energiforbruget 

til ventilation og køling. Hvis SBi’s forudsigelse er rigtig, 

vil det skærpe kravene til at finde elbesparelser andre steder i 

bygningsmassen, og her er belysning et område med et stort 

besparelsespotentiale. 

Men det kræver ifølge SBi både bedre styring og regulering af 

belysningen, og at man anvender mere energibesparende lyskilder 

som fx lysdioder, suppleret af solcelledrevne, trådløse sensorer 

og controllere. Bedre styring-regulering og valg af teknologi 

begynder allerede i planlægningen af nye entrepriser, og den 

proces har SBi lavet en ”opskrift” på, så man får et optimal forløb 

og en teknologi, der faktisk virker efter hensigten. 

SBi forsker også i bedre udnyttelse af dagslys ud fra den be- 

tragtning, at jo bedre man udnytter dagslyset, jo mindre ener- 

giforbrugende kunstlys er der brug for. En maksimal udnyttelse 

af dagslys, kombineret med intelligent styring og regulering af 

det elektriske lys, kan bidrage til betydelige energibesparelser. 

Forskningsresultaterne fra SBi er nu ved at blive en del af pensum 

på arkitektuddannelsen, så fremtidens arkitekter får en viden 

om, hvordan man indtænker både dagslys og nye energibesparende 

lysteknologier i byggeriet. 

Hos Elforsk vurderer Jørn Borup Jensen, at den hidtidige støtte 

til lysdiodeprojekter har været medvirkende til, at der i dag findes 

et dansk LED-miljø, hvor forskere, virksomheder, arkitekter 

Dansk Center for Lys kontrollerer i et Elforsk-projekt, 

at de nye LED-lyskilder og –armaturer lever op til forbrugernes 

forventninger til kvalitet. 

Foto: Dansk Center for Lys 

og designere er med til at drive udviklingen fremad mod bedre 

lysdioder og en større udbredelse af den nye lyskilde. Alle de 

væsentlige LED-aktører i Danmark har medvirket i projekter, som 

har fået støtte fra Elforsk, og lysdioder vil fortsat være et højt 

prioriteret område for Elforsk. En vigtig parameter, når der bevilges 

støtte, er markedspotentialet: Kan støtten være med til at 

udvikle nye typer produkter, som forbrugerne vil efterspørge, og 

som vil bidrage til et mindre energiforbrug? 

Vurderingen hos Elforsk er, at udfasningen af glødepæren vil 

gøre lysdioderne endnu mere interessante for belysningsbranchen. 

Lige som bedre styring-regulering og inddragelse 

af dagslys vil blive mere relevant i takt med de stigende krav 

til energibesparelser. De kommende skærpede energiklasser 

i byggeriet vil også medvirke til at øge interessen for både 

lysdioder og mere intelligent lysstyring. Her har danske virksomheder, 

arkitekter, designere og forskere en mulighed for 

at skabe produkter og løsninger, der foruden energibesparelser 

kan skabe arbejdspladser og eksport. En udvikling som Elforsk 

også vil støtte fremover. 


13

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Vækst 

Fra forskning til grøn vækst 

Det er formentlig de færreste, der vil benægte, at udviklingen af 

den danske vindmølleteknologi har været en bragende succes. 

På omkring 30 år er det lykkedes, at etablere en helt ny industri 

med ikke mindre end 25.000 ansatte og en eksport på over 35 

milliarder kroner. 

I starten var der en vis skepsis over for den brogede skare af 

opfindere, græsrødder og små maskinfabrikker, der med stor entusiasme 

kastede sig over den nye teknologi. Det var i årene 

efter, at Danmark var blevet ramt af den første energikrise, og 

hvor energipolitikken især drejede sig om, hvorvidt vi skulle have 

atomkraft eller ej. Anti-atomkraftbevægelsen havde stor folkelig 

opbakning, ligesom vindmølle-pionererne havde det, og frygten 

for en ny energikrise sikrede efterhånden møllerne fordelagtige 

rammebetingelser i form af anlægstilskud og favorable priser for 

den strøm, som blev leveret til elnettet. 

I 1978 blev der etableret en prøvestation for mindre vindmøller på 

Forskningscenter Risø, og sammen med en række offentligt støttede 

forskningsprojekter fik man efterhånden styr på teknikken, ligesom 

det med årene blev muligt at bygge større og større mølletyper. 

I 1980 nåede salget af vindmøller op på over 100 stk., så der var 

langt fra tale om noget industrieventyr. Produktionen foregik primært 

hos virksomheder, der levede af at levere landbrugsmaskiner, 

og for hvem møllerne blot var tænkt som et supplement til 

Figur 1.1 Eksport af dansk energiteknologi 2000-2008 

Tal i mia. kr. 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Andre teknologier 

Vindmølleeksport 

Kilde: Energistyrelsen, DI Energibranchen og Vindmølleindustrien. Tallene for 2008 er foreløbige. 

Eksporten af ”Andre teknologier” er beregnet på grundlag af tal for hhv. den samlede eksport 

af energiteknologi og den særlige opgørelse af vindmølleeksporten. 


den sædvanlige forretning. Det var på ingen måde nogen guldgrube, 

og den lille skare af fabrikanter var klar over, at der skulle 

ske noget helt ekstraordinært, hvis det for alvor skulle lykkes at 

skabe en dansk vindmølleindustri. 

Gennembruddet kom kort tid efter, da Californien indførte en 

række favorable skatteregler for opstilling af vindmøller. Nu stod 

investorerne pludselig i kø for at købe ikke bare én eller to møller, 

men hele parker af vindmøller, og ordrebøgerne hos de danske 

fabrikanter blev lynhurtigt fyldt op. Sammenlignet med fabrikanter 

i andre lande var danskerne på det tidspunkt lige præcis 

det skridt foran, der gjorde, at de kunne dominere markedet, og 

i 1985 sad de danske vindmøllefabrikanter på 50 procent af det 

globale marked. Eventyret var en realitet! 

Kan man gentage en succes? 

I dag er ordet ”vindmølleeventyr” på det nærmeste blevet en del af 

nudansk ordbog, og vi bruger det gang på gang, når vi skal beskrive 

perspektiverne i en ny teknologi. Det sker jævnligt, at et udtryk som 

”på vej mod et nyt vindmølleeventyr” finder vej til avisernes spalter. 

Spørgsmålet er imidlertid, om det er muligt at gentage succesen 

fra vindmøllerne? Mange af de teknologier, som indgår i de offentlige 

forskningsprogrammer, har formentlig potentiale til at 

udvikle sig til et nyt industrieventyr lidt i stil med vindmøllerne, 

men om det er realistisk er en helt andet sag. I begyndelsen af 

1980’erne var der ikke mange, der havde fået øjnene op for de 

enorme perspektiver i vindkraften, og det gav de danske fabrikanter 

en unik mulighed for at dominere verdensmarkedet. 

I dag er situationen en helt anden. Langt de fleste lande er op- 

mærksomme på, at vedvarende energi på sigt kan blive en miljøvenlig 

afløser for de fossile brændsler som et af de vigtigste 

redskaber i kampen mod drivhuseffekten. I mange af de lande, 

vi normalt sammenligner os med, er der således forskningsprogrammer, 

der er på højde med de danske, og i flere europæiske 

lande er betingelserne for etablering af vedvarende energianlæg 

væsentlig bedre end i Danmark. Konkurrencen om de internationale 

markeder er således benhård, og der er mange brikker, som 

skal falde på plads, hvis nogen af de nye energiteknologier skal 

blive en eksportsucces på linje med vindmøllerne. 

På mange måder står Danmark dog stærkt. Siden 1998 er væksten 

inden for dansk energiteknologi næsten tredoblet, og i 2007 nåede 

eksporten op på 52 milliarder kroner. Inden for de seneste ti 

år har væksten inden for eksport af energiteknologi været markant 

større end væksten i vareeksporten, ligesom Danmark også har en 

væsentlig større vækst i eksport af energiteknologi end de øvrige 

EU-lande. Omkring to tredjedele af eksporten stammer dog fra

salg af vindmøller, og hvis den tendens fortsætter, vil vindmøllein- 

dustrien inden for en kort årrække være Danmarks største industri. 

Brancheforeninger en forudsætning 

Ifølge vicedirektør i Vindmølleindustrien, Jakob Lau Holst, er der 

flere forhold, som har været vigtige for udvikling af den danske 

vindmølleindustri: Fabrikanterne valgte fra starten den rigtige 

teknologi, de havde et stabilt hjemmarked, der var et fornuftigt 

sammenspil mellem forskere og industrien, og møllerne blev 

gradvist opskaleret til den størrelse, vi kender i dag. 

Noget andet der kendetegner Vindmølleindustrien er, at den 

altid har været meget velorganiseret med en brancheforening, 

der har været i stand til at koordinere forskellige eksportfremstød 

samt sikre en fornuftig dialog med forskere og politikere. 

Og etablering af brancheforeninger kan faktisk være en god indikator 

for, om en teknologi er moden til, at der kan etableres 

kommercielle virksomheder eller ej. Det påpeger sektionschef i 

Energinet.dk, Kim Behnke, der i en lang årrække har fulgt udviklingen 

af de mange små iværksættervirksomheder, som er dannet 

på baggrund af konkrete forskningsprojekter. 

Brancheforeninger gør det naturligvis ikke alene. Fabrikanter af 

biogasanlæg har således haft en brancheforening siden 1997, 

men den største udbygning fandt sted før brancheforeningen 

blev etableret, og det er yderst begrænset, hvad der er solgt 

af anlæg i de seneste 7–8 år. Betingelserne for at etablere nye 

Figur 1.2 Energiteknologiernes innovationssystem 

Udbud: 

• Universiteter 

• Andre forskningsinstitutioner 

• Forskning i 

virksomheder 

Fokus: 

Grundforskning 

Teknologisk ’push’ 

Faglig 

nysgerrighed 

Illustration: Udarbejdet efter inspiration fra IEA og DI Energibranchen 

Rammebetingelser 

Politisk miljø, skattemæssige incitamenter, subsidier, regulering 

Forskning 

& udvikling 

Anvendt og 

strategisk F&U 

Politisk intervention 

Demonstration 

Funktionsduelighed 

& markedsforståelse 

Investeringer 

anlæg har ganske enkelt været for ringe, og indsatsen har været 

koncentreret om en række højteknologiske anlægstyper, som det 

ikke har været muligt at få til at fungere i praksis. 

På jagt efter ny kapital 

Et eksempel på en iværksætter-virksomhed, som er opstået på 

baggrund af forskningsprojekter om bioenergi, er Stirling.dk, der 

blev etableret i 2004 på baggrund af 14 års forskning på Danmarks 

Tekniske Universitet. Virksomhedens speciale er produktion 

og salg af små kraftvarmeanlæg, baseret på en Stirling-motor, 

der kan anvende forskellige former for biomasse som træ, 

halm og affald. I dag er der 17 ansatte, men man forventer at 

komme op på 35 medarbejdere inden udgangen af 2009. 

– Lige nu er vi på vej ind i en afgørende fase, hvor vi skal skaffe 

investorer, så vi kan få sat produktionen i vejret, fortæller Lars 

Jagd, der er direktør i Stirling.dk. Han satser i første omgang på 

at skaffe kapital nok til at kunne producere 100 anlæg om året, 

For at opnå de bedst mulige betingelser for, at nyudviklede energiteknologier 

kan trænge igennem på det kommercielle globale 

marked, er det vigtigt, at der på hjemmemarkedet skabes en 

god sammenhæng mellem teknologiudvikling og markedstræk. 

Denne sammenhæng er senest forbedret gennem etablering af 

ForskVE-programmet. Energiforskningsprogrammernes indbyrdes 

sammenhæng og prioritering inden for innovationssystemet er 

gengivet i figur 3.1 side 38. 

Markedstræk 

Markedsmodning 

Opskalering 

& prisreduktion 

Kommercialisering 

Global 

konkurrenceevne 

Feedbacks 

Forskningsprogrammer, virksomheder, F&U-miljøer venturekapital 

Efterspørgsel: 

• Forbrugere 

• Energisektoren 

• Off. sektor 

• Udlandet 


15

Vækst 

men tror og håber på, at virksomheden om fem år vil være i 

stand til at producere 1.000 anlæg. Det svære er at gå fra 10 til 

100 anlæg om året. Når vi først er oppe på 100 anlæg, vil vi begynde 

at have et fornuftigt dækningsbidrag på vores anlæg, og 

En maskine til håndtering af halmballe-snore er et af de kommercielle 

produkter, der markedsføres af Biofeeders. 

Foto: Biofeeders 

så er vores mål om 1.000 anlæg og en omsætning på 1 milliard 

kroner om året inden for rækkevidde, siger Lars Jagd. 

En anden iværksættervirksomhed, der ligesom Stirling.dk er på 

vej ind i en afgørende fase, er TK-Energi, der blev etableret i 1990 

af Thomas Koch. Fra 1990 til 2002 fungerede TK-Energi primært 

som en udviklingsvirksomhed, men i de senere år har firmaet 

valgt en mere kommerciel strategi med fokus på at producere 

og markedsføre komponenter til håndtering, forbehandling og 

indfødning af biomasse i energianlæg. Firmaet har solgt anlæg 

i Japan og Frankrig, og sidste år lykkedes det at afsætte tre indfødersystemer 

på det amerikanske marked. Omsætningen ligger 

på 12-26 millioner kroner om året, men for nyligt valgte ledelsen 

at skille de kommercielle aktiviteter ud i et nyt selskab, Biofeeders, 

så TK-Energi fremover kan koncentrere sig om udviklingsprojekterne. 

Markedet for anlæg, der kan håndtere biomasse, er enormt. 

Alene i Danmark skal kraftværkerne i løbet af en årrække være 

i stand til at håndtere 2 millioner tons biomasse om året, og for 


tiden investeres der massivt i biomasseanlæg i Frankrig, USA, 

Italien, Østeuropa samt Kina og det øvrige Asien. Ledelsen i Biofeeders 

vurderer, at der er gode muligheder for at få en væsentlig 

del af dette marked, men for at det skal lykkes, skal selskabet 

ligesom Stirling.dk skaffe ny kapital. 

Forskning skaber virksomheder 

Inden for brændselsceller har der i mange år været et tæt samarbejde 

mellem industrien og universiteterne, og udviklingen 

af de elproducerende celler er et godt eksempel på et område, 

hvor det offentliges støtte til forskning kan sætte skub i en kommerciel 

udvikling. Virksomheder som Dantherm Power, IRD Fuel 

Cells, Topsoe Fuel Cell, SerEnergy og Cemtec er således en direkte 

følge af danske forskningsprojekter. 

Markedet for brændselsceller er internationalt, og herhjemme 

har der i mange år været et stærk samarbejde om en fælles 

dansk strategi, ligesom virksomhederne for nylig har stiftet en 

brancheforening med sekretariat hos Dansk Industri. 

Et af medlemmerne er IRD Fuel Cells, der blev etableret i 1996 

på baggrund af flere forskningsprojekter finansieret af Energiforskningsprogrammet 

EFP. Virksomheden har i dag 40 ansatte, 

men forventer inden for en overskuelig årrække at være oppe på 

flere hundrede medarbejdere. I begyndelsen var produktionen 

koncentreret om brændselsceller til biler, men i dag satser man i 

højere grad på de såkaldte UPS-anlæg, der fungerer som back-up 

til elnettet, samt på helt små kraftvarmeanlæg, der kan forsyne 

en enkelt husstand med el og varme. 

– Det første rigtig store marked for brændselsceller bliver UPSanlæg, 

men mikro kraftvarmeanlæg er bestemt også interessant, 

fortæller Jørgen Lundsgaard, der er stifter af IRD Fuel Cells. 

Han vurderer, at Danmark hører til blandt de fem førende lande i 

verden, når det drejer sig om udvikling og produktion af brændselsceller. 

IRD Fuel Cells har i dag flere kraftvarmeanlæg i drift i 

Danmark og man har store forventninger til det tyske marked, 

ligesom man også forventer, at der på et tidspunkt bliver et stort 

marked for brændselsceller til biler. 

Nye ideer fra små virksomheder 

En anden virksomhed, der ligeledes har store forventninger til 

det tyske marked, er Danfoss Solar Inverters, som står for produktion 

og salg af de enheder, der konverterer jævnstrøm fra 

solceller til vekselstrøm. Virksomheden blev startet i 2002 af tre 

ingeniører fra Danfoss, der havde udviklet teknologien sammen 

med forskere fra Aalborg Universitet. I begyndelsen kørte det 

som et projekt hos Danfoss, men det blev hurtigt udskilt som et 

særskilt selskab, ejet af medarbejderne, koncernchef hos Danfoss

Jørgen Mads Clausen og en række nye investorer. I dag, hvor det 

i højere grad handler om produktion end udvikling, er virksomheden 

igen blevet en del af Danfoss-koncernen. 

– Nye ideer bliver let tabt i en stor virksomhed, hvor der er 

kamp om midlerne og en træg beslutningsproces, og det er 

ikke mindst Jørgen Mads Clausens fortjeneste, at ingeniørerne 

Foto: Vestas Wind System 

fik mulighed for at udvikle teknologien i et selvstændigt sel- 

skab, fortæller Henrik Raunkjær, der er direktør i Danfoss Solar 

Inverters. 

Danfoss Solar Inverters beskæftiger i dag 150 medarbejdere. Omsætningen 

bliver ikke offentliggjort, men ifølge Henrik Raunkjær 

satser man på at kunne fordoble omsætningen i 2009. 

Forventninger til bølgekraft 

Markedet for bølgekraft bliver med tiden lige så stort som markedet 

for vindmøller. Det mener Per Resen Steenstrup, der er 

direktør for Wave Star Energy – et udviklingsselskab stiftet i 2003 

med det formål at skabe et kommercielt gennembrud for anlæg, 

der kan omsætte havets bølger til energi. 

– Det har været et langt sejt træk, men det er ved at lykkes, og vi 

regner med, at forretningen giver overskud efter år 2012. Næste 

milepæl bliver en årlig omsætning på 500 millioner kroner, og 

derefter satser vi på at nå op på en milliard kroner i omsætning, 

siger Per Resen Steenstrup. 

Wave Star Energy har haft et pilotanlæg på 5 kW i drift ved Nissum 

Bredning siden juli 2006. Nu arbejder man på at udvikle 

et 500 kW anlæg, som skal testes i havet ud for Hanstholm fra 

sommeren 2009. I første omgang bliver effekten dog kun på 100 

kW, men hvis de første forsøg falder heldigt ud, er det forholdsvis 

enkelt at opskalere til 500 kW. 

Portugal er blevet et eksportmarked for Vestas. 

Her ses 2 og 3 MW vindmøller. 

– Vi regner med at have den første 500 kW maskine i drift i 2010 

– 2011. Derefter kan vi for alvor begynde at tage ordrer ind med 

cirka et års leveringstid. Den dag, vi leverer ti maskiner om året, 

har vi passeret en omsætning på en halv milliard, siger Per Resen 

Stenstrup. Wave Star Energy har fået støtte af Energinet.dk 

til at udvikle teknologien bag bølgekraftanlæggene, mens EUDP 

medfinansierer etablering af 500 kW demonstrationsanlægget. 

Med den stærkere indsats for demonstration og markedsintroduk- 

tion satses der på at lette de nye energiteknologiers etablering 

på markedet. I første omgang er det afgørende for de selskaber, 

der udvikler teknologierne, at de får adgang til at demonstrere og 

optimere deres teknologi under realistiske driftsbetingelser. Derefter 

skal de kunne rejse kapital til produktmodning og global markedsføring. 

De skal konkurrere på et marked, der trods finanskrise 

og økonomisk tilbageslag ventes at vokse markant i de næste årtier. 

Af samme grund ventes den globale konkurrence inden for 

de mest lovende teknologier skærpet, ikke mindst fordi nogle af 

energisektorens største globale selskaber ekspanderer voldsomt 

inden for udvikling af miljøeffektive energiteknologier i disse år. 


17

13 % 

22 % 

DSF-Energi 2008 

To nye strategiske forskningscentre inden 

for bioenergi og Co 2 -neutralt byggeri 

I 2008 bevilgede Det Strategiske Forskningsråds programkomite 

for bæredygtig energi og miljø seks strategiske energiprojekter 

til et samlet tilskudsbeløb på ca. 100 mio. kr., heraf to forskningscentre 

vedrørende bioenergi og CO2-neutralt byggeri. Derudover 

bevilgede programkomiteen fem projekter vedr. miljøteknologi. 

De tematiske områder i Det Strategiske Forskningsråd er fastsat 

af Folketinget i finanslovsbevillinger, men er bredt afgrænset for 

at give rum for størst mulig kreativitet og nytænkning i udformningen 

af ansøgningerne og for at sikre konkurrence om midlerne. 

Energiprojekterne bidrager på det helt overordnede niveau 

til formålet med den strategiske forskning om fortsat vækst og 

velstandsudvikling og udvikling af velfærdssamfundet. Projekterne 

bidrager endvidere til styrkelse af forskeruddannelse og 

til styrkelse af det internationale forskningssamarbejde samt de 

energi- og miljøpolitiske målsætninger om bl.a. øget anvendelse 

af vedvarende energi. 

Seks bevillinger i 2008 

De seks energibevillinger omhandlede CO2-neutralt byggeri, bioenergi, 

protonledende membraner til brændselsceller, superledende 

tråde og kabler samt to vindkraftprojekter om henholdsvis 

pålidelighed og design af store vindmøller. Der udover to SMVbevillinger, 

som er et supplement til igangværende projekter til 

inddragelse af små og mellemstore virksomheder. 

Figur 2.1 dsF energi: Bevillinger i 2008 

24 % 

I kraft af store bevillinger til forskningscentre blev Effektiv energianvendelse 

og Biobrændstoffer blandt de største teknologiske 

indsatsområder for DSF’s energiprojekter i 2008. Men også vindenergi 

opnåede en høj andel af bevillingerne. 

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 

13 % 

3 % 

25 % 

Brint og brændselsceller 

Effektiv energianvendelse 

Fossile brændsler 

Vind 

Energisystemer 

Biobrændstoffer 


I foråret 2008 modtog programkomiteen 20 fase 1-ansøgninger 

på energiområdet til et samlet ansøgt tilskudsbeløb på 205 mio. 

kr. af de opslåede ca. 100 mio. kr. Programkomiteen prækvalificerede 

11 ansøgere på energiområdet til at indsende en egentlig 

ansøgning i september. Efter vurdering af internationale eksperter 

besluttede programkomiteen at bevilge 6 projekter til et 

samlet ansøgt beløb på ca. 100 mio. kr. 

Videnskabsministeriet har herudover via UNIK-initiativet (Univer- 

sitetsforskningens investeringsKapital) og forskningsinfrastruk- 

turpuljen bevilget to projekter af væsentlig betydning for den 

danske energiforskning. Det gælder: 

UNIK projekt på DTU: ”Bæredygtig energi ved katalytisk teknologi” 

Projektets bevilling er på 120 mio. kr. og har til formål at opbygge 

et stærkt forskningsmiljø, der kan danne rammen om udviklingen 

af nye katalysatorer og processer til effektiv omdannelse 

af energi fra en række bæredygtige energikilder til kemisk energi. 

Kemisk energi i form af eksempelvis ethanol eller brint har 

en højere energitæthed end batterier og er derfor velegnede til 

opbevaring af overskydende energi fra bl.a. solceller og vindmøller. 

Projektet skal sikre en stærk dansk position inden for dette 

vigtige forskningsfelt og bidrage væsentligt til undervisningen 

inden for bæredygtig energi på mange niveauer i hele landet. 

Figur 2.2 dsF energi: opslåede midler 2004-2009 

og antal bevillinger 2004-2008 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2004 

2005 

2006 

Det Strategiske Forskningsråds midler til energiforskning har i 

2009 fået et kraftigt løft som følge af udmøntningen af den energipolitiske 

aftale fra februar 2008 og aftalen om udmøntning af 

Globaliseringsmidler fra november 2008. Antallet af projekter er 

reduceret, fordi DSF har ønsket at koncentrere sine midler om 

færre, større strategiske satsninger. 


2007 

2008 

2009 

mio. kr. 

antal bevillinger

Forskningsinfrastruktur-projekt på Risø-DTU: ”Windscanner” 

Projektets bevilling er på 25 mio. kr. og er til udvikling og etablering 

af en ny mobil forsøgsfacilitet til måling af vind og turbulens 

i forbindelse med store vindmøller. Udviklingen skal ske i regi af 

projektet Windscanner.dk, som blev startet som pilotprojekt hos 

DTU allerede i 2007. Bevillingen skal finansiere udviklingen af 

laserbaserede mobile vindscannere, som kan måle vind og turbulens 

både foran og bagved møller under drift. Laserscannerne 

kan måle vind og turbulens i op til 300 meters højde, og de 

indsamlede data skal bruges til detaljeret vindressourcemåling 

og til videreudvikling af eksisterende mølledesign, så vindens 

energi kan udnyttes optimalt. 

Scanhoveder til laserne er allerede under udvikling, og de første 

prototyper vil blive testet senere på året. Projektet udføres i et konsortium 

med DTU og AAU i samarbejde med DONG Energy, Siemens 

Wind Power og Vestas. Den mobile scanner vil organisatorisk høre 

hjemme ved Prøvestationen for Store Vindmøller ved Høvsøre, hvor 

mange vindmøllefabrikanter allerede i dag tester deres store møller. 

Strategisk energiforskning 2004-2008 

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har siden oprettelsen i 2004 

med Lov om forskningsrådgivning udmøntet strategiske forskningsprojekter 

inden for vedvarende energi og miljø. Ved udgangen 

af 2008 er der igangsat 56 projekter med en samlet tilskudssum 

på ca. 420 mio. kr. 

Opslagene hos DSF har været åbne inden for vedvarende energi. 

Det betyder, at der ikke på forhånd har været prioriteret mellem 

de enkelte vedvarende energiteknologier. Resultatet har været 

strategiske satsninger inden for især teknologiområderne: brint 

og brændselsceller, vindkraft, biobrændstoffer og biomasse, men 

også andre forskningsområder har kunnet tilgodeses. 

Aftalen fra 2008 om forøget overhead-bidrag på 44 % fra 35 % 

til statslige forskningsinstitutioner herunder bl.a. universiteterne 

betyder, at en mindre del af de opslåede midler går til egentlige 

forskningstimer i forhold til tidligere. 

Flere af projekterne indgår i fødekæden til udviklingsog de- 

monstrationsprojekter, som efterfølgende er bevilget bl.a. i 

EUDP-programmet. Mange af projektdeltagerne (virksomheder 

og forskningsinstitutioner) indgår endvidere i de seks innovationsnetværk 

og partnerskaber på energiområdet, som er støttet 

af Rådet for Teknologi og Innovation. 

Risø-DTU’s Windscanner-projekt bliver lokaliseret på Prøvestationen 

for Store Vindmøller i Høvsøre. 

Foto: Risø DTU 

Fem strategiske forskningscentre 

Siden 2006 har Det Strategiske Forskningsråd anvendt 

virkemidlet strategisk forskningscenter, og på energiområdet 

er der med de to nye centre i 2008 igangsat i alt 

fem strategiske forskningscentre. Det er målet, at centrene 

vil være forskningsmæssige kraftcentre på deres 

respektive områder. 

Strategic Electrochemistry Research Center (SERC), 

ledet af Mogens Mogensen, Risø-DTU 

Centre of Energy, Environment and Health (CEEH), 

ledet af Eigil Kaas, KU 

Centre for Energy Materials (CEM), 

ledet af Bo Brummerstedt, AU 

Forskningscenter for udvikling og anvendelse af bioteknologi 

til bioenergi (Bio4Bio), ledet af Claus Felby, KU 

Strategisk Forskningscenter for CO2-neutralt byggeri, 

ledet af Per Heiselberg, AAU 


19

73,3 

DSF-Energi 2008 

Det Strategiske Forskningsråd har fokus på virksomhedsinddragelse 

og særligt fokus på internationalt samarbejde. I 2007 indgik 

der fx seks og i 2008 fem udenlandske partnere i de strategiske 

energiforsknings projekter. En række private virksomheder 

indgår som partnere i projekterne. Siden 2004 har der været private 

virksomheder med i ca. 80 % af projekterne, og den private 

medfinansiering har udgjort ca. 10 % af projektudgifterne. 

Forskningstemaerne og de årlige rammer for projekttilskud har væ- 

ret bestemt af de årlige finanslove og politiske forlig på forskningsog 

energiområdet. I de senere år har det været som led i aftalerne 

om globaliseringspuljen, som skal forhandles politisk igen i 2009. 

Temaerne for Det Strategiske Forskningsråds opslag af energiprojekter 

har til og med 2008 været ’vedvarende energi sat i 

system’, som omfatter forskning inden for vedvarende energi 

med hensyn til samspillet mellem vedvarende energiteknologier 

og det samlede energisystem. Endvidere temaet ’ energi og 

miljø’, som dækker bredt inden for vedvarende energi og miljømæssigt 

bæredygtige energiteknologier. 

Opslag i 2009: Fremtidens energisystemer 

I 2009 er grundlaget for opslag af Det Strategiske Forskningsråds 

energiprojekter kataloget ”FORSK2015 – Et prioriteringsgrundlag 

for strategisk forskning”. Energitemaet er sammenfattet som 

”Fremtidens energisystemer”, der har fokus på udfordringen om 

at skabe fremtidige energisystemer til levering af tilstrækkelig, 

52,2 

Fig 2.3 dsF energi: Bevillinger 2004-08 (mio. kr.) 

82,4 

DSF EnMi 2004-08 (Mio. kr.) 

4,9 

29,5 

DSF’s programkomiteer har I alt bevilget omkring 420 mio. kr. til 

energiprojekter. Biobrændstoffer, Brint og brændselsceller, Energisystemer 

og Vindenergi har været de højst prioriterede teknologiske 

indsatsområder. 


63,8 

33,8 

79,5 


Biomasse 


Solenergi 


Vindenergi 




innovativ og intelligent energiservice bl.a. lys, varme, kommunikation 

samt transport- og produktionsenergi til en konkurrencedygtig 

pris og med en minimal påvirkning af miljøet og klimaet. 

En øget og prioriteret forskningsindsats på energiområdet skal 

sikre, at Danmark fortsat er førende inden for området samt sikre 

konkurrenceevne og øgede eksportmuligheder. Den danske eksport 

af energiteknologi er steget fra 5 mia. kr. i begyndelsen af 

1990´erne til ca. 52 mia. kr. i 2007. 

Der er planlagt en evaluering af forskningsrådssystemet og af en 

række forskningsprogrammer som forberedelse til forhandlinger 

i 2009 om globaliseringsmidler frem til 2012, hvor de strategiske 

forskningsmidler bl.a. indgår. 

Afsluttede projekter 

De første strategiske forskningsprojekter er så småt ved at blive 

afsluttet. I foråret 2009 var der afsluttet fem projekter inden for 

solenergi, biobrændstoffer, brint- og brændselsceller og vindkraft. 

Det har resulteret i uddannelse af en række ph.d.´ere og 

post.docs., videnskabelige artikler m.v. Nogle af bevillingshaverne 

har fortsat arbejdet i forbindelse med andre bevillinger såvel 

nationalt som internationalt. 

Et af projekterne er ”Environmental and Health Impact Assess- 

ment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydro- 

gen (HYSCENE)” med den danske titel ”Estimering af miljømæs- 

Fig 2.4 dsF energi: Bevillinger 2004-08 (antal bevillinger) 

21 % 

14 % 

DSF EnMi 2004-08 (antal bevillinger) 

4 % 

5 % 

9 % 

De 420 mio. kr. er fordelt på 56 projekter. I de første år var der 

tale om relativt flere mindre projekter, mens de seneste års forøgede 

midler er blevet koncentreret på færre projekter, der hver 

især har fået større bevillinger, der strækker sig over op til 5-7 år. 


mio. kr. 

14 % 

9 % 

24 % 


Biomasse 


Solenergi 


Vindenergi 


Fossile brændsler

sige og sundhedsmæssige effekter af scenarier for øget brug 

af brint i energisektoren”. Projektet har øget forståelsen for 

de miljø- og sundhedsmæssige gevinster og belastninger ved 

energisystem baseret på vedvarende energi, hvor brint udgør et 

væsentligt element i transportsektoren inden for en tidshorisont 

frem til 2050. I atmos færen kan øget brintudslip bidrage til at 

forværre drivhuseffekten, mens begrænsning af transportsekto- 

Illustration: C.F. Møller 

rens luftforurening giver miljø- og sundhedsmæssige gevinster. 

Udbygning af biomasse i et fremtidigt energisystem bidrager 

negativt til sundhedsbelastningen med den nuværende teknologi. 

Endvidere har projektet belyst, hvilken værdi ændringer i 

dødsrisikoen kan tillægges, samt sociologiske aspekter ved introduktion 

af brint. Der kan læses mere på projektets hjemmeside: 

http://hyscene.dmu.dk 

Internationalt samarbejde 

I 2009 er de afsatte midler til fremtidens energisystemer 168 

mio. kr. Derudover udmønter programkomiteen 38 mio. kr. til klima 

og klimatilpasning samt 127 mio. kr. til konkurrencedygtige 

miljøteknologier. Endelig udmøntes på transportområdet en mindre 

pulje på 25 mio. kr. i programkomiteen for infrastruktur og 

transport. Fokus på internationalt samarbejde betyder, at der af 

de samlede midler er afsat midler til dansk-kinesisk samarbejde 

på 15 mio. kr. og innovative energiteknologier i et andet opslag 

i det nordeuropæiske samarbejde på 10 mio. kr. I globaliseringsaftalen 

er der separat afsat 15 mio. kr. til det nordiske topforskningsinitiativ, 

der har energi og klima som indsatsområder. 

Et af de seks 2008-projekter er et forskningscenter for CO2-frit byggeri 

ved Aalborg Universitet. Centret vil inddrage byggeriets parter, 

bl.a. arkitekterne, der som C.F. Møller indtænker energihensyn i deres 

projektering. Tegnestuen har i 2008 vundet en konkurrence om 

restaurering af Botanisk Have i Aarhus med et forslag, der ifølge 

dommerkomiteen ”integrerer botanik, nye teknologier og energibevidst 

formgivning i et stærkt, arkitektonisk markant udtryk”. 

Programkomiteens medlemmer 

Programkomiteen for bæredygtig energi og miljø er nedsat af 

Det Strategiske Forskningsråd, hvis formand er direktør, professor 

Peter olesen. 

Programkomiteens formand er 

professor Thomas Højlund Christensen, DTU Miljø 

Programkomiteens øvrige medlemmer er: 

Seniorforsker Laila Grahl Madsen, IRD Fuel Cells A/S 

Professor sven G. sommer, Institut for Kemi-, 

Bio- og Miljøteknologi-SDU 

Forskningsspecialist Poul Erik Morthorst, 

Afdelingen for Systemanalyse v/Risø-DTU 

Afdelingsleder ida Brøker, DHI – Institut for Vand og Miljø 

Professor Jes la Cour Jansen, 

Institut for Kemiteknik v/Lunds Universitet (SE) 

Manager Preben Jørgensen, Vattenfall 

Institutleder, professor John K. Pedersen, 

Institut for Energiteknik-AAU 

Direktør ole Jørgen Hansen, Østfoldforskning A/S (NO) 


21

Energinet.dk’s 2009-udbud: 

stærkere fokusering og prioritering 

i ForskEl programmets 2009-udbud 

Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer 

det overordnede el- og naturgasnet i Danmark, og som har ansvaret 

for forsyningssikkerheden og for at sikre en velfungerende 

konkurrence på el- og gasmarkedet. Det er Energinet.dk’s opgave 

at sikre, at det overordnede el- og naturgasnet udvikles og 

udbygges, så stadigt stigende mængder vedvarende energi kan 

indpasses i energisystemerne. 

En vigtig del af virksomheden er derfor at sikre forskning og udvikling. 

Det sker blandt andet gennem forskning, som forbrugerne 

betaler til via tariffer på el- og naturgasregninger. Det er 

offentlig serviceforpligtigelse - PSO (Public Service Obligation) - 

som er politisk besluttet i Folketinget, og som vi alle har gavn af. 

Forskningen foregår både internt i Energinet.dk og sammen 

med eksterne danske og internationale samarbejdspartnere fra 

universiteter, forskningsinstitutioner og industrien. Forskningen 

tager udgangspunkt i den overordnede udvikling af el- og naturgassystemerne. 

De udvikles på baggrund af en langsigtet og 

helhedsorienteret planlægning, som både tager hensyn til miljø 

og bæredygtighed, høj forsyningssikkerhed, en velfungerende 

konkurrence på el- og naturgasmarkeder og samfundsøkonomi. 

Energinet.dk administrerer følgende programmer til forskning, 

udvikling og demonstration. 

Tabel 2.1: ForskEL 2009-1 udbud. indkomne ansøgninger 

• ForskEL programmet støtter miljøvenlige elproduktionsteknologier 

med 130 mio. kr. om året, som PSO 

• ForskVE programmet støtter udbredelse af solceller, bølgekraft 

og bioforgasning med 25 mio. kr. om året, som PSO 

• ForsknG er Energinet.dk’s udvikling af gastransmissionssystemet. 

Budgettet varierer fra år til år afhængigt af antallet af 

projekter. 

• Forskin er Energinet.dk’s udvikling af eltransmissionssystemet. 

Budgettet varierer fra år til år afhængigt af antallet af 

projekter. Der er ikke tale om et udbud, men udvalgte projekter 

kan finansieres gennem ForskIN. Disse projekter er ikke 

medtaget i energi2009, men omtalt på www.energinet.dk. 

Politisk grundlag for ForskEL 

ForskEL programmet har i mere end 10 år ydet støtte til forsknings- 

og udviklingsprojekter inden for miljøvenlige elproduktionsteknologier. 

For udbud 2009 er der tale om en stærkere 

fokusering og prioritering end tidligere år, ligesom projekter, der 

understøtter udmøntningen af energiforliget af 21. februar 2008, 

er blevet prioriteret. Det er der følgende tre grunde til. 

• De stigende mængder vedvarende energi, herunder ikke 

mindst vindkraften, stiller skærpede krav til styring og regulering 

af elsystemet i fremtiden. Derfor har projekter angående 

indpasning, samspil, styring og regulering af elsystemet med 

over 50 % vedvarende energi høj prioritet. 

indsatsområde Ansøgninger Budget · mio. kr. Heraf Pso · mio. kr. 

Affald og biomasse - forbrænding 5 15,7 9,9 

Affald og biomasse - termisk forgasning 3 142,1 64,4 

Affald og biomasse - håndtering 4 28,3 14,2 

Biogas og biobrændstoffer 8 75,3 55,2 

Brint og brændselscelle systemer 10 121,5 83,9 

Bølgekraft 8 53,4 44,8 

Kraftvarme og miljøforbedringer 3 9,9 7,3 

Sammenhængende energisystemer 7 107,4 97,1 

Solceller (PV) 4 44,6 24,7 

Styring af elforsyningssystemer og elforbrug 12 130,6 88,3 

Vindkraft og indpasning heraf 8 35,6 24,2 

Øvrige teknologier 2 18,5 13,1 

sum 74 783 527 

22 energi · FORSKNING · UDVIKLING · DEMONSTRATION · 2009

• Klimaudfordringen, EU’s målsætninger inden for vedvarende 

energi og den danske energipolitik stiller krav om, at forbedrede 

og nye vedvarende energiteknologier skal gøres klar til 

direkte elproduktion og fortrængning af fossile brændsler. 

• ForskEL-programmet har med afsæt i biomassehandlingsplanen 

fra 1993 været katalysator for at få udviklet teknologier 

til udnyttelse af de store mængder halm og træflis. Biomassehandlingsplanen 

er nu opfyldt, og behovet for støtte til projekter 

om forbrænding af biomasse er reduceret. 

Der er de senere år udarbejdet strategier inden for en række 

energiteknologier. Strategierne er udarbejdet under ledelse af 

Energistyrelsen og med deltagelse fra relevante parter. Teknologistrategierne 

kan være inspiration for ansøgere, og generelt 

står ansøgninger stærkere, hvis de understøtter strategier på det 

pågældende teknologiområde. Energinet.dk har medvirket til 

strategierne inden for biomasse, brændselsceller, solceller, vindkraft, 

bølgekraft og brint. 

Herudover har Energinet.dk publiceret strategier inden for affald 

til el og kraftvarme, og har stået i spidsen for udarbejdelse af 

redegørelser inden for priselastisk elforbrug, decentral kraftvarme 

og solvarme i kraftvarmesystemer. Aktuelt er der arbejde i 

gang med bred deltagelse for udarbejdelse af strategier inden 

for elektrolyse og inden for biogas. 

Tabel 2.2: ForskEL 2009-1 udbud – 130 mio. kr. Ansøgninger prioriteret til støtte 

De publicerede strategier og nærværende teknologibeskrivelser 

skal opfattes som inspiration for potentielle ansøgere. ForskELprogrammet 

er altid interesseret i at modtage gode, velargumenterede 

ansøgninger om støtte til projekter, der vil fremme 

miljøvenlige elproduktionsteknologier inden for rammerne af 

elforsyningslovens § 29. 

Wave Star Energys bølgekraftmaskine har fået udviklingsstøtte 

fra ForskEL og elproduktionsstøtte fra ForskVE til sit 

demonstrations projekt for et 500 kW anlæg i Nordsøen. 

Foto: Wave Star Energy 

indsatsområde Ansøgninger Budget · mio. kr. Heraf Pso · mio. kr. 

Affald og biomasse - forbrænding 2 4,8 2,3 

Affald og biomasse - termisk forgasning 2 22,0 13,2 

Affald og biomasse - håndtering 1 10,1 5,2 

Biogas og biobrændstoffer 3 11,5 8,1 

Brint og brændselscelle systemer 3 38,0 18,5 

Bølgekraft 2 10,9 7,4 

Kraftvarme og miljøforbedringer 1 2,0 1,3 

Sammenhængende energisystemer 1 1,5 0,5 

Solceller (PV) 1 2,7 2,0 

Styring af elforsyningssystemer og elforbrug 4 7,3 4,8 

Vindkraft og indpasning heraf 4 20,0 10,8 

Øvrige teknologier 1 0,4 0,3 

i alt 25 131,2 74,1 

Reserve til senere udmøntning (1,1) 


23

24 

Energinet.dk’s 2009-udbud: 

ForskEL udbud 2009 

Energinet.dk modtog 74 gode ansøgninger ved fristens udløb. 

Ansøgningerne repræsenterer en samlet ansøgt PSO F&U-sum på 

527 mio. kr. og androg samlet set en forskningsindsats på ca. 

783 mio. kr. inkl. egenfinansieringen. Ansøgningerne var på højt 

fagligt niveau og med mange nye aktører, hvilket tegner godt for 

energiforskningen, men nok en gang er det kun de bedste, der 

er prioriteret til at indgå i denne plan. Det er meget opløftende, 

at der er så mange kompetente forskningsog udviklingsmiljøer 

i Danmark inden for energiområdet. 

Den samlede pulje af projekter, der er blevet evalueret og be- 

handlet, fremgår af tabel 2.1 side 22. 

Støtte til to konsortier 

Efter endt evaluering hos ForskEL-ekspertnetværket var der 50 

projekter til 327 mio. kr. i støtte, der havde opnået konsensusanbefaling 

med høj karakter. 

Ud fra en samlet vurdering har Energinet.dk herefter prioriteret 

projekterne yderligere. Den samlede ramme er på 130 mio. kr. 

støtte i 2009, og derfor skulle prioriteringen holdes inden for 

denne ramme. Det har igen i år været en hård proces, fordi gode 

projekter ikke kan modtage støtte. 

Der blev modtaget to komplette konsortieansøgninger, der begge 

er af meget høj kvalitet, og derfor begge prioriteret til støtte. 

Tabel 2.3: ForskVE udbud 2008-09. indkomne ansøgninger 

Ansøgt Ansøgt 

Antal samlet sum Pso støtte Ansøgt 

Teknologi ansøgt mio. kr. mio. kr. støtte 

Solceller 11 134,512 72,845 54 % 

Bioforgasning 3 43,014 28,406 66 % 

Bølgekraft 5 53,072 27,120 51 % 

sum 19 230,599 128,370 56 % 

Figur 2.5: Pso-støtte fordelt på indsatsområder 

34 % 

ForskVE 2008 og 2009 – prioritering af støtte 

3 % 

10 % 

53 % 


Solceller 

Bølgekraft 

Bioforgasning 

Reserve 

Det drejer sig om Hot MEA projektet og EDISON. Konsortieansøgningerne 

er blevet evalueret af tre udenlandske evaluatorer samt 

to danske evaluatorer og af en økonomisk evaluator, så der er 

tale om en meget grundig evaluering. 

Det er usædvanligt at prioritere hele to konsortier til at modtage 

støtte i 2009. Imidlertid er der tale om projekter med stærkt 

partnerskab mellem forskning og virksomheder, ligesom de to 

emner er præcise i forhold til årets udbud. Konsortieprojekternes 

samlede budget er 57 millioner kr. 

De resterende 74 millioner er fordelt på indsatsområder som vist 

i tabel 2.2 side 23. Beløbene er ikke nødvendigvis endelige, idet 

forhandlinger med ansøger kan medføre ændringer. 

ForskVE 

I takt med at energiteknologierne blev udviklet, opstod behovet 

for også at få gennemført demonstrationsprojekter. Med energiforliget 

i 2004 blev ForskEL programmet udvidet til også at støtte 

demonstrationsprojekter, og med etableringen af EUDP programmet 

fik Energistyrelsens program også fokus på de nødvendige 

demonstrationsaktiviteter, før en teknologi er klar. 

For de ”store” VE teknologier vindkraft og biomasseforbrænding 

vil forskningsog udviklingsaktiviteter efterfulgt af demonstrationsfasen 

være tilstrækkeligt til, at kommercielle virksomheder 

vil løfte teknologierne videre til egentlig produktion. Og efterfølgende 

kan særlige tariffer sikre, at anlæg også kan sælges. 

For ”små” VE teknologier som bølgekraft og termisk bioforgas- 

ning er det ikke nok med demonstrationsaktiviteter og en særlig 

tarif for at fremme udviklingen. Der manglede en ekstra trædesten 

på vejen. 

Med energiforliget fra 2008 kom der en ny ordning til udbredelse 

af små VE teknologier. Det er i loven afgrænset til solceller, bølgekraft 

og bioforgasning. Energinet.dk fik ansvaret for ordningen 

og døbte den ForskVE. 

ForskVE har til formål at støtte enkelte fyrtårn-projekter, der kan 

stimulere andre producenter og investorer til at satse på disse VE 

teknologier. Teknologier, der er udviklet og demonstreret med 

støtte fra ForskEL eller EUDP programmerne kan med ForskVE sikre 

den sidste vej mod egentlig kommerciel overtagelse af teknologien. 

Det er et ufravigeligt krav i ForskVE projekter, at der skal 

være nettilslutning og direkte elproduktion. Programmerne støtter 

ikke køb og salg af komponenter, men alene større projekter 

hvor teknologierne kan fremvises med det formål at stimulere 

en udbredelse.

De tre teknologier er rent teknisk meget forskellige, også i deres 

udviklingsstadie. 

• Solceller kan købes som færdige elementer. Derfor har ForskVE 

primært fokus på at støtte projekter, hvor solceller anvendes 

integreret i bygninger, så det stimulerer arkitekter og bygherrer 

til af egen drift at bruge solceller som en god kilde til VE i 

kommende byggeprojekter. ForskVE yder fortrinsvis støtte til 

selve projekteringen og etableringen, mens gældende afregningsregler 

kan sikre betalingen for elproduktionen. 

• Bølgekraft er først på vej. ForskVE hjælper med udbredelsen 

ved at yde støtte til sikring af en tilstrækkelig høj afregning 

for elproduktionen de første år. Derved fremmes innovationen 

i retning af anlæg med lavere produktionsomkostninger 

for el fra bølgekraftanlæg. 

• Bioforgasning kan levere både el og varme. ForskEL programmet 

støtter etableringen af anlæg, der kan komme i ægte 

produktion med høj elydelse og fjernvarmeleverance. Der er 

gode perspektiver i mindre forgasningsanlæg, som anvender 

biobrændsler. Der ydes ikke støtte til varmesalget. 

For alle tre teknologier gælder, at der også ydes støtte til formidlingsarbejde, 

således at de gode erfaringer fra de støttede projekter 

kan hjælpe med at få teknologierne udbredt. ForskVE programmet 

forløber foreløbigt over fire år 2008-2011 med en årlig 

ramme på 25 mio. kr. I 2008 blev således udbudt i alt 50 mio. 

kr., dvs. summen af 2008 og 2009 rammen på hver 25 mio. kr. 

Projekter til ForskVE 2008-09 

Der blev modtaget 19 ansøgninger til ForskVE, der fordeler sig 

som vist i tabel 2.3 side 24. 

De modtagne projektansøgninger var alle inden for udbuddet. 

Ingen projekter blev afvist for manglende relevans. Der var dog 

en tendens til, at ansøgerne var sparsomme med oplysninger om 

projekternes muligheder for at medvirke til generelt at fremme 

udbredelsen af den pågældende teknologi, og enkelte projekter 

blev vurderet at være mere relevante under ForskEL. 

Efter endt evaluering var 12 projekter fagligt anbefalet til at 

modtage støtte. Imidlertid repræsenterede de sammenlagt ansøgning 

om PSO støtte på 78,5 mio. kr., og der er derfor foretaget 

yderligere prioritering for at kunne rumme projekterne inden for 

de 2 x 25 mio. kr., der var til rådighed, jfr. tabel 2.4 og tabel 2.5. 

Ansøgningerne fra WaveStar og Weiss blev opdelt, således at de 

mere udviklingsprægede faser af projekterne blev støttet under 

ForskEL, hvorimod faserne med elproduktion støttes af ForskVE. 

For Wave Star er støtten gjort direkte betinget af elproduktionen 

gennem en særlig aftalt tarif, der afspejler forventningerne til et 

fuldskala anlæg placeret i det rette bølgeklima. De to projekter 

er gode eksempler på overgangen og synergien mellem ForskEL 

og ForskVE. 

ForskNG 2009 

ForskNG blev udbudt for andet år, og målet er udvikling af det 

danske gassystem som helhed f.x. produktion af brint og biogas, 

udvikling af distributionssystemet og samspil med andre energisystemer. 

Der er ikke afsat en fast ramme for den samlede 

støtte, idet Energinet.dk i de første år af ForskNG programmet 

ønsker at have friheden til kun at støtte de mest relevante og 

lovende projekter. 

ForskNG 2009 programmet modtog den 31. oktober 2008 7 an- 

søgninger til et samlet ansøgt støttebeløb på 13,2 mio. kr. og et 

samlet projektbeløb på 21,5 mio. kr. Alle projekter er blevet evalueret 

af 2 eksterne evaluatorer og mindst én intern evaluator fra 

Energinet.dk. I alt har 6 eksterne evaluatorer, heraf 3 udenlandske, 

og 4 interne evaluatorer været involveret i evalueringsprocessen. 

Under evalueringen blev 6 ud af 7 ansøgninger, til et samlet støt- 

tebeløb på 10,8 mio. kr., fundet støtteværdige, og heraf blev udvalgt 

ét projekt til gennemførelse med en støtte på ca. 3 mio. kr. 

Tabel 2.4: ForskVE 2008 - 25 mio. kr. fordelt på projekter 

Teknologi Projekt samlet sum Pso støtte 

Solceller Photo Skive 48,15 mio. kr. 22 mio. kr 

Bølgekraft WaveStar, 

Hanstholm 3,00 mio. kr 2 mio. kr 

Bioforgasning - - - 

Reserve 1 mio. kr 

Tabel 2.5: ForskVE 2009 - 25 mio. kr. fordelt på projekter 

Teknologi Projekt samlet sum Pso støtte 

Solceller Harbour 

House II 

Hvidovre 

1,616 mio. kr. 0,880 mio. kr. 

Stadion 

Standard 

4,617 mio. kr. 2,148 mio. kr. 

House 2,416 mio. kr. 1,537 mio. kr. 

Bølgekraft WaveStar, 

Horns Rev 15 mio. kr. 

Bioforgasning Weiss 500 

kW forgasser 32,613 mio. kr. 5 mio. kr.* 

Reserve 0,435 mio. kr. 

* Derudover er der lagt op til, at projektet i 2009 modtager 

PSO F&U støtte fra ForskEL programmet 


25

Elforsk-programmets 2009-udbud 

stærkere prioritering 

af viden i anvendelse 

Forskningen i effektiv energinanvendelse har først og fremmest 

til formål at styrke indsatsen for elbesparelser og en mere intelligent 

anvendelse af el. Forskningsaktiviteterne ligger tæt på 

markedet i teknologiudviklingens værdikæde, og resultaterne af 

de enkelte projekter får først den fulde værdi for de elforbrugere, 

der finansierer Elforsk-programmet, når ny viden anvendes 

i praksis. Derfor har Dansk Energi og organisationens rådgivende 

Elforsk-udvalg lagt stadig større vægt på at følge de mest lovende 

projekter op for at sikre, at resultaterne udmøntes i konkrete 

elbesparelser. 

Med virkning fra 1. april 2009 har kvalitets- og afdelingschef Per- 

nille Skjershede Nielsen fra NRGi overtaget formandsposten ef- 

ter Sonny Sørensen, da denne fratrådte som kundechef i samme 

elselskab. Sonny Sørensen har været formand siden udvalgets 

etablering i 2002 og fortsætter i forretningsudvalget. Som forretningsudvalgsmedlem 

har Pernille Skjershede Nielsen været med 

til at søsætte et nyt vidensnetværk blandt de aktører, der forsker 

i adfærd, og hun ser gerne denne strategi udviklet yderligere. 

Stærkt LED-forskningsmiljø 

Forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energi henviser 

til udviklingen inden for forskning i anvendelse af LED-lyskilder 

som et eksempel på, hvordan Elforsk-programmet forsøger at 

realisere sine strategiske mål: 

Elforsks nye udvalgsformand 

Pernille Skjershede Nielsen er pr. 1. april udpeget som ny formand 

for Det Rådgivende Udvalg for Elselskabernes forskningsog 

udviklingsprogram vedr. effektiv energianvendelse (Elforsk). 

Hun er uddannet cand.techn.soc. og har arbejdet som kvalitetskoordinator 

i Xerox, som projektleder hos Dansk Energi Analyse 

og i brancheorganisationen Horesta samt som sekretariatschef 

for Danske Turist Attraktioner. 

I dag arbejder hun som kvalitets- og afdelingschef hos energiselskabet 

NRGi og har bl.a. ansvar for selskabets forskningsog 

udviklingsaktiviteter. Hun har været medlem af Det Rådgivende 

Udvalgs forretningsudvalg i de seneste 2 år og har bl.a. bidraget 

til at vurdere projektansøgninger med sine faglige kompetencer 

inden for sammenhængen mellem ledelsessystemer og energieffektivisering, 

ligesom hun har stor faglig indsigt i adfærdsforskning. 


• Vi besluttede i 2004 at satse på et ganske nyt indsatsområde, 

som var under opbygning på Forskningscenter Risøs daværende 

afdeling for Optik og Plasma. Forskerne havde ideer 

om at udvikle en særlig dansk kompetence inden for praktisk 

anvendelse af de lovende LED-lyskilder, så de kunne blive et 

energieffektivt alternativ til glødepærer inden for højkvalitets-belysning. 

Det passede godt med Elforsks egen strategi, 

og tidsperspektivet virkede perfekt, fordi den forskning, der 

skulle starte på Risø, ville udvikle den danske teknologiske 

kompetence i takt med, at internationalt producerede LEDlyskilder 

ville blive stadig mere effektive. 

• Risø-forskernes planer om at opbygge tværfaglige projektgrupper, 

der kombinerer teknologiske kompetencer inden 

for optik og lyskilder med armaturproducenter, designere og 

slutbrugere, var også meget inspirerende. Men nok så vigtigt 

var det, at forskerne havde fokus på hurtigst muligt at få omsat 

den viden, der blev opbygget under projektet, i praktiske 

produkter, der kunne klare sig på markedet. 

• Inden for universiteternes grundforskning er det både naturligt 

og rimeligt at måle forskningens kvalitet på antallet 

af artikler i anerkendte internationale tidsskrifter, papers på 

vigtige konferencer og lign. Men for os, der er etableret for at 

fremme konkrete elbesparelser, var det spændende at møde 

et forskningsmiljø, der i den grad ønskede at prioritere viden 

i anvendelse, siger Jørn Borup Jensen. 

Figur 2.6: Bevillinger i Elforsk 2009, 

opdelt på Elforsk-støtte og egenfinansiering: 

Mio. kr. 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

Bygninger 

Ventilation 

Belysning 

Køling 

Styrings- og effektelektronik 

Industrielle processer 

Adfærd, barrierer og virkemidler 

Egenfinansiering 

Elforsk-støtte

Siden 2004 har Elforsk bevilget omkring 8,5 mio. kr. i tilskud til 

projekter hos Risø-forskerne, der efter fusionen mellem DTU og 

Risø nu er samlet i DTU Fotonik. Deres teknologiske kompetencer 

bliver også brugt i en række andre LED-projekter, hvor de nye 

lyskilder udnyttes inden for armaturer i højkvalitets design, til 

byrums-belysning, væksthus-formål m.v. Flere nye iværksættervirksomheder 

er opstået fra dette teknologimiljø, og forskningen 

udbygges i disse år i nye lovende retninger inden for fiberbelysning, 

ligesom der er ambitioner om selv at udvikle endnu mere 

effektive LED-lyskilder. 

Vidensnetværk 

Det er lykkedes disse forskere hurtigt at skabe resultater af internationalt 

format. Fra starten har der været en god sammensætning 

af projektteams. Samtidig med at den forskningsfaglige 

fane har været højt løftet, har forskerne sørget for løbende at 

formidle resultaterne til producenter, designere og slutbrugere. 

Der har været holdt temadage, og i et af DTU Fotoniks projekter 

indgik der regulære efteruddannelsesaktiviteter til talentfulde 

designere, så den nyudviklede teknologi kunne bringes på markedet 

i form af trendsættende produkter, der efterspørges af et 

købedygtigt publikum. Det har været en helt igennem forbilledlig 

proces, og alle parter har fået gavn af en konstruktiv dialog. 

• Vi har i de seneste år udviklet en evalueringsmetode, der skal 

hjælpe os til at identificere de faktorer, der skaber gode resultater, 

og det er karakteristisk, at forskningsmiljøet omkring 

DTU Fotonik indeholder mange af de egenskaber, der fører 

til resultater. De har været i stand til at sammensætte teams 

omkring de enkelte projekter, hvor alle parter har haft en klar 

egeninteresse i, at der blev opnået praktisk anvendelige resultater. 

De har indtænkt formidling som en integreret del af 

den samlede proces i projekterne, og Paul Michael Petersen 

har som den drivende forskningsfaglige kraft sørget for at 

give alle aktører rum til at udfolde sig, samtidig med at det 

resultatmæssige fokus har været stærkt. 

• I Det Rådgivende Udvalg er vi meget optaget af at udnytte 

denne viden til at hæve nivauet i flest mulige Elforsk-projekter. 

Vi er begyndt at opbygge tværfaglige vidensnetværk 

– det første er etableret blandt de forskere, der arbejder med 

adfærd, barrierer og virkemidler – for at inspirere til metoder, 

der kan gøre viden i anvendelse mere effektiv. Vi satser 

på den måde på at opbygge nogle ekspertpaneler, hvor de 

dygtigste aktører inden for praktisk udnyttelse af forskningsresultater 

kan fungere som frontløbere for projektudvikling. 

Vi satser også på, at de kan hjælpe os med at arrangere temadage 

eller workshops inden for de faglige områder, siger 

Pernille Skjershede Nielsen. 

De rigtige projektgrupper 

Elforsk har benyttet den nye evalueringsmetode på de første ca. 

75 afsluttede projekter, og den kausale analyse fra denne evaluering 

har understreget betydningen af projektledernes personlige 

kvalifikationer. Det gælder både de teknologifaglige kompetencer, 

praktiske erfaringer fra projektledelse, evne til at forstå 

forskellige fagområder og en udtalt forståelse for, at projektledelse 

inden for forskning kræver, at man skal kunne skabe plads 

til kreativitet og nytænkning for at udvikle ny værdifuld viden. 

Analysen har også vist, at de bedste resultater opnås i projekt- 

grupper, hvor deltagerne har økonomiske incitamenter til at 

skabe resultater og udnytte dem i praksis. Derfor lægger Elforsk 

vægt på, at producenter og/eller slutbrugere kommer til at indgå 

i selve projektgruppen eller inddrages tidligt i processen. Projektgruppen 

skal også være i stand til at tænke kommunikation og 

markedsføring af resultaterne ind i projektet fra starten. 

• Vi opfordrer potentielle ansøgere til at bruge vores analyse 

til at optimere sammensætningen af projektgrupper i forhold 

til vores behov og til at tilrettelægge en proces, hvor 

kommunikation, produktudvikling og markedsføring over for 

kommende brugere bliver en integreret del af projektet. De 

ansøgere, der kan beskrive den slags initiativer på en overbevisende 

måde, kommer til at stå stærkt i konkurrencen om 

vores begrænsede midler, siger Jørn Borup Jensen. 

Pernille Skjershede Nielsen tilføjer, at Elforsk vil skubbe på denne 

udvikling ved at etablere flere vidensnetværk, hvor forskere, 

producenter og teknologiformidlere kan inspirere hinanden til at 

optimere dette vigtige, men ofte oversete element i anvendelsesorienteret 

energiforskning. 

Stærkere vægt på markedstræk 

• Vi er opmærksomme på, at målgrupperne for vores forskningsresultater 

i forvejen overdænges med information, og 

vores opfølgning i målgrupperne understreger, at vi ikke kan 

opnå tilstrækkelig gennemslagskraft alene med de mere traditionelle 

formidlingskanaler. Derfor har vi arbejdet meget 

med at målrette og effektivisere vores markedstræk-aktiviteter. 

Vi vil forsøge at prioritere stærkere, så vi samler flere 

ressourcer om at få den stærkest mulige effekt ud af de mest 

lovende projekter. 

• Vi vil agere proaktivt i forhold til de projektgrupper, der er 

undervejs med lovende resultater, så vi kan bistå dem med 

at få gjort formidlingen så effektiv som mulig. Da Sapa Profiler 

havde gennemført et projekt om en mere energieffektiv 

anodiseringsproces, viste det sig, at resultaterne ikke alene 


27

Elforsk-programmets 2009-udbud 

sparede på virksomhedens elforbrug. De gjorde også produktionsprocessen 

mere effektiv. Den slags sidegevinster har 

kolossal betydning for energirådgivernes praktiske udnyttelse 

af vores forskningsresultater i erhvervslivet, og vi støttede 

derfor Lokalenergi, der var projektets praktiske projektleder, 

med at få dette budskab stærkere ud til målgruppen, siger 

Pernille Skjershede Nielsen. 

Et andet eksempel på en meget effektiv resultatformidling er 

sidste års vinder af Elforsk-prisen, DTU Management, hvis energieffektive 

støberiproces nu markedsføres internationalt som kommercielt 

produkt af DISA, der indgik i projektgruppen som producent. 

DISA har efterfølgende ansat projektets ph.d.-studerende, 

der p.t. rejser verden rundt for at markedsføre resultaterne. I 

dette projekt lykkedes det også at etablere et effektivt internationalt 

samarbejde mellem DTU og et britisk universitet. 

Industriens processer 

Elforsk vil i de kommende år fokusere stærkere på udvalgte områder, 

hvor den Elforsk-finansierede forskning bedst kan gøre en 

reel forskel. EUDP-programmet, der i de næste år disponerer over 

langt flere midler til projektstøtte end Elforsk, har besluttet at 

gøre effektiv energianvendelse til et centralt indsatsområde, og 

det gør det lettere for Elforsk at prioritere stærkere. Det vil dog 

fortsat være muligt at indsende projekter med spændende nytænkning 

inden for alle programmets syv indsatsområder. 

Elforsks Rådgivende Udvalg 

Dansk Energi har nedsat et Rådgivende Udvalg af forskere og eksperter 

inden for energieffektivisering, der bistår organisationen 

med at vurdere ansøgninger til Elforsk-programmet. Udvalget har 

i foråret 2009 følgende sammensætning: 

Forretningsudvalgsmedlemmer: 

Pernille skjershede nielsen, formand 

– Kvalitets- og afdeliingschef hos NRGi 

Arne Jakobsen 

– Manager Stack Development hos Topsoe Fuel Cell 

Frede Blaabjerg – Dekan for Det Natur- og Ingeniørvidenskabelige 

Fakultet på Aalborg Universitet 

Kjeld Johnsen – Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut- 

Aalborg Universitet 

Carsten nielsen – Environment Manager hos Arla Foods 

sonny sørensen – fhv. udv algsformand 

Jørn Borup Jensen – forskningskoordinator hos Dansk Energi 


Elforsk vil fortsætte sin målrettede indsats inden for LED-belysning. 

Forskningen er som tidligere nævnt kommet meget fint fra 

start, og der er gode chancer for, at den særlige danske kompetence 

også kan gøre sig gældende inden for kerneteknologien 

ved at gøre selve lyskilden mere effektiv og sikre den en bredere 

anvendelse. Der er også behov for at udbygge arbejdet med kvalitetssikring 

af LED-baserede armaturer, så forbrugerne trygt kan 

tage den nye teknologi til sig og bruge den hensigtsmæssigt. 

Et andet indsatsområde, hvor der fortsat er et stort uudnyttet 

effektiviseringspotentiale, omfatter industriens processer. Mange 

års systematisk indsats fra elselskabernes energirådgivere har 

omtrent støvsuget erhvervslivet for lettilgængelige energibesparelser 

med korte tilbagebetalingstider. Men de politiske forventninger 

til elselskabernes energispareindsats bliver stadig større, 

og derfor bliver der behov for at udvikle metoder og viden, der 

kan gøre industriens produktionsmetoder mere energieffektive. 

En fokuseret forskningsindsats på dette område kan understøttes 

af den europæiske CO2-regulering, der giver virksomhederne et 

ekstra økonomisk incitament til at spare på energiforbruget. 

• Vores analyser af de afsluttede projekter viser, at vi kan opnå 

meget velfungerende projektgrupper, når de aktører, der primært 

skal leve af at yde kvalificeret forskningsledelse, går 

sammen med virksomheder, der kan lave forretning ud af de 

færdige resultater. En projektleder skal kontimuerligt kunne 

Øvrige medlemmer: 

ole Ravn – Centerleder for Energieffektivisering og ventilation 

på Teknologisk Institut 

John Moritzen – Direktør for Jakob Albertsen A/S 

Torben Esbensen – Direktør for Esbensen Rådgivende 

Ingeniører F.R.I 

søren Kjærulf Christensen – Senioringeniør hos Bang & Olufsen 

Bjarne Christensen – Konsulent, Chemtechnic Consulting 

Erik Gudbjerg – Direktør for Lokalenergi 

Hans Andersen – Afdelingsleder hos Københavns Lufthavne

fokusere på at sikre projektets fremdrift og har derfor brug for 

ikke at blive presset af sin egen ledelse til at påtage sig andre 

presserende opgaver. Den type ”fundraisere”, som vi bl.a. 

finder hos Teknologisk Institut, SBi-AAU, på universiteterne og 

hos specialiserede konsulenter, har vist sig meget velegnede 

som projektledere, fordi de også økonomisk har en interesse 

i at skabe gode projektresultater. 

• I de virksomheder, der skal lave forretning ud af resultaterne, 

og som derigennem hjælper Dansk Energi med at realisere 

elbesparelser, er der derimod ofte en naturlig risiko for, at en 

kvalificeret projektleder i perioder sættes til at løse problemer, 

som er akutte for virksomheden, og som ledelsen derfor 

prioriterer højere end forskningsprojektets mere langsigtede 

og usikre perspektiv. 

• Vi vil derfor styrke arbejdet med at etablere netværk mellem 

”fundraisere” og virksomheder, så vi både udvikler nye projektideer 

og hjælper virksomhederne med at finde de bedst 

egnede projektledere. Det nyeste redskab hertil er vores virtuelle 

vidensnetværk på www.elforsknet.dk, som man kan 

bruge til at finde frem til egnede samarbejdspartnere, aktører 

med viden, som man selv har brug for, nye ideer til forskningsprojekter 

osv. Det har også vist sig, at ph.d.-studerende 

kan være med til at styrke industriens engagement i forskningen, 

fordi de både bidrager med nye ideer og viden og uddannes 

gennem projektet som højt kvalificerede specialister i 

virksomhederne, siger Jørn Borup Jensen. 

På målgruppernes betingelser 

Desuden vil Elforsk støtte udviklingen af et mere intelligent byggeri, 

hvor styring og overvågning af husholdningernes energiforbrug 

i et vist omfang kan integreres i projekteringen af nybyggeri 

eller installeres i eksisterende boliger til en konkurrencedygtig 

pris. Inden for adfærdsforskning er der stort behov for at udvikle 

produkter, metoder og virkemidler, der kan hjælpe forbrugerne 

med at anvende de elforbrugende apparater mere hensigtsmæssigt. 

Der er derfor brug for at udvikle apparaternes indbyggede 

styring og regulering og at gøre det lettere for forbrugerne at 

bruge apparaterne på de tidspunkter og på den måde, der bedst 

passer til elsystemets behov. 

• Indsatsområdet med adfærd, barrierer og virkemidler vil fort- 

sat være centralt for Elforsk, fordi implementeringen af mere 

effektiv teknologi forudsætter, at der udvikles hensigtsmæssige 

virkemidler. Vi har også behov for stadig at blive klogere 

på, hvordan forskellige målgrupper reagerer på forskellige 

formidlingsmetoder og virkemidler. Vi skal blive bedre til at 

møde målgrupperne på deres egne betingelser, dvs. inden for 

de aktiviteter og med de virkemidler, som er bedst egnet til 

at engagere og påvirke dem. 

Vi ved fra forskellige holdningskampagner, at formaninger er 

stort set virkningsløse og derfor spild af ressourcer, ikke mindst 

over for en målgruppe som teenagerne. Nogle af vores nyeste 

projekter sigter efter at involvere de unge i energibesparende 

Foto: Lundgaard & Tranberg 

Elforsk-prisen 2009 blev uddelt under ElforskForum, der blev gennemført 

28. maj i det energieffektivt projekterede Skuespilhuset i 

København, tegnet af Lundgaard & Tranberg. 

aktiviteter ved at knytte an til interessen for computerspil, koble 

os på spændende undervisningsaktiviteter og lign. Vi skal møde 

de unge på de områder, som de selv bruger til at opbygge deres 

identitet, siger Pernille Skjershede Nielsen. 

Den nye udvalgsformand håber på større politisk forståelse for, 

at el- og varmebesparelser bør behandles mere integreret. Nok 

er det elforbrugerne, der betaler Elforsk-aktiviteterne over deres 

elregning, men alle varmeforbrugere er også elforbrugere, og 

der går et stort optimeringspotentiale tabt, når Elforsk kun kan 

arbejde med varmeforbruget på marginale områder. Den samlede 

energianvendelse og enegisektorens miljøbelastning kan i 

mange sammenhænge forbedres ved at øge elanvendelsen på 

bekostning af et energiforbrug, der stammer fra fossile brændsler 

i de dele af samfundet, der ikke reguleres af de europæiske 

CO2-kvoter, understreger Pernille Skjershede Nielsen og peger 

bl.a. på øget anvendelse af varmepumper og elbiler. 


29

Mio. kr. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram 

Forskningsresultater skal 

hurtigere ud på markedet 

Det er en central opgave for det Energiteknologiske Udviklingsog 

Demonstrationsprogram (EUDP) at bidrage til hurtigere at få 

lovende forskningsresultater omsat i kommercielle produkter og 

løsninger, så vidt muligt på det globale marked. 

Nye og mere effektive energiteknologier kan først bidrage til den 

ønskede omstilling af energisektoren, når de ikke alene er udviklet 

til at fungere i praksis, men også kan afsættes på markedet i 

konkurrence med mere traditionelle og veletablerede løsninger. 

Først når kunderne på det kommercielle marked tager teknologierne 

til sig, vil energiforskningen konkret bidrage til energipolitiske 

mål om bedre forsyningssikkerhed, miljøfordele og 

økonomisk vækst. 

Ud på det globale marked 

Derfor stiller EUDP krav om, at ansøgere både skal formulere en 

faglig projektbeskrivelse og redegøre for projektets forretningsmæssige 

perspektiver. For at komme i betragtning til tilskud skal 

ansøgningen beskrive projektgruppens energifaglige innovative 

og faglige kompetencer og projektets relevans. 

Projektet skal kunne bidrage til en markant udvikling inden for 

det pågældende teknologiområde og til en høj CO2-reduktion. Projektets teknologiudvikling skal i international sammenhæng 

have en reel nyhedsværdi. 

Figur 2.7: Bevillinger i EUdP 2008, opdelt på EUdP-støtte 

og egenfinansiering, ekskl. biobrændstoffer: 

0 

Biomasse 


Bølgekraft 




Solenergi 

Vindenergi 


EUDP-støtte 

Kilde: EUDP-sekretariatet 

Mio. kr. 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Med sin placering tæt på markedet i energiteknologiernes udviklingskæde 

er det vigtigt for EUDP, at projektets resultater kan 

omsættes internationalt. Det danske hjemmemarked er i de fleste 

tilfælde ikke stort nok til alene at kunne bære afskrivningen 

af projektets udviklingsomkostninger. Derfor skal der være udsigt 

til, at den udviklede teknologi inden for en rimelig tidshorisont 

kan etablere sig på markedet i kraft af sine fortrin i sammenligning 

med eksisterende teknologier. For at få sikkerhed for, at 

en ansøger kan vurdere dette, kræver EUDP, at ansøgeren kan 

beskrive en plan for de enkelte trin i teknologiens udvikling frem 

mod den endelige markedsintroduktion. Undervejs skal der være 

veldefinerede og let målbare milepæle. Det er ligeledes vigtigt, 

at ansøgeren kan sandsynliggøre, at projektets forventede resultater 

vil bidrage til værdiskabelse for brugeren i forhold til eksisterende 

teknologier. 

Det er en vigtig energipolitisk målsætning, at udvikling af mere 

effektive teknologier skal bidrage til vækst og beskæftigelse. Når 

samfundet investerer offentlige midler i teknologiudvikling, skal 

der være udsigt til et rimeligt samfundsmæssigt afkast i form 

af nye arbejdspladser samt øget eksport til gavn for betalingsbalancen. 

Både projektets deltagere og samfundet som helhed 

får først fuldt udbytte af den opnåede teknologiske viden, når 

deltagerne også råder over de organisatoriske, kommercielle og 

finansielle kompetencer, der er nødvendige for at omsætte teknologiske 

landvindinger til kommercielle resultater. 

Figur 2.8: Ansøgninger til EUdP 2008, 

opdelt på teknologiske indsatsområder 

Biomasse 


Brint og 

brændselsceller 

Bølgekraft 

Effektiv 

energianvendelse 



Tilbudt egenfinansiering 

Ansøgt EUDP-støtte 

EUDP’s bevillingsramme var i 2008 ekstraordinært forhøjet til i alt 352,4 mio. kr. pga. fremrykkede midler til bæredygtige biobrændstoffer. 

Der blev til biobrændstoffer søgt om ca. 3 gange så mange midler, som der var til rådighed. For de øvrige teknologier blev der ansøgt om 718 

mio. kr., svarende til ca. 3,5 gange så meget som bevillingsrammen. Disse ansøgere tilbød at yde en samlet egenfinansiering på 900 mio. kr. 

Samfundsfaglige 

analyser 

Solenergi 

Vindenergi 

Øvrige

Vigtig rolle for partnerskaberne 

Derfor går EUDP i en tæt dialog med ansøgerne for at skabe det 

tilstrækkelige grundlag for de ønskede kommercielle succeser. 

EUDP kan inden for flere teknologiområder trække på de partnerskaber, 

der er udviklet siden 2007, fx for brint og brændselsceller, 

vindenergi og biobrændstoffer, hvor partnerskaberne er 

veletablerede og omfatter de fleste centrale aktører. Der er et 

Fotos: Inbicon 

partnerskab under opbygning inden for energi- og klimavenligt 

byggeri, og et femte partnerskab, der skal udvikle samarbejde 

inden for udvikling af intelligente energisystemer, er også på vej. 

Partnerskaberne er tillagt en vigtig rolle i lovgrundlaget for EUDP. 

Det er en central opgave for partnerskaberne at vedligeholde og 

opdatere de strategier, som virksomheder, forskningsmiljøer og 

myndigheder i fællesskab har udviklet inden for de mest betydningsfulde 

teknologiområder. Men det er en tidskrævende proces 

at udvikle partnerskaberne til operative kraftcentre, der kan udvikle 

synergier mellem forskellige virksomheder og mellem virksomheder 

og forskningsmiljøer. Mange virksomheder er vant til 

at betragte de øvrige virksomheder primært som konkurrenter, 

som man skal beskytte sig imod. Perspektivet i partnerskaberne 

ligger i mulighederne for at styrke egne teknologiske kompetencer 

gennem et branchemæssigt samarbejde. 

Arbejdet i partnerskaberne er derfor en proces, der forudsætter 

tålmodighed fra alle involverede aktører. Til gengæld er der store 

gevinster at opnå, fordi det branchemæssige netværk på tværs af 

virksomheder og mellem offentlige og private aktører kan være 

med til at udvikle nye konsortier og identificere projektideer, der 

kan bringe branchen som helhed videre. 

Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg bliver i efteråret 2009 det første, 

der kan producere 2. generations bioethanol i kommerciel skala, og den årlige 

produktion på ca. 5 mio. liter er solgt til Statoil til opblanding til det danske 

benzinmarked. EUDP har støttet anlægget med ca. 76,7 mio. kr. 

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har gennemført et udredningsarbejde, 

der gør det lettere for deltagerne i projektkonsortier 

at indgå aftaler om vilkårene for fordeling af intellektuelle 

rettigheder. De aktører, der deltager i partnerskaberne, får også 

indflydelse på strategien for området og derme dindirekte på, 

hvordan EUDP’s midler prioriteres. 

Markedsanalyse 

EUDP lægger stor vægt på projekternes potentiale for at øge teknologiernes 

merværdi. Det er vigtigt at få kortlagt teknologiens 

erhvervsmæssige potentiale og derigennem projektets mulige 

interesse for kommercielle aktører. 

Som ansøger til et EUDP-projekt skal man derfor indstille sig på 

også at gennemføre en indledende markedsanalyse. Ansøgerne 

skal kunne give et troværdigt bud på, hvor stort markedet for 

teknologien vil være, når den er klar til at blive sendt på markedet, 

og hvordan man vil nå ud til markedet. Hvordan er konkurrenceforholdene 

inden for det pågældende markedssegment, 

er der attraktive alternativer til rådighed, hvor findes den nye 


31

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram 

teknologis styrker, og hvorfra kommer de vigtigste trusler. Det 

er vigtigt at kunne identificere den endelige målgruppe ved at 

beskrive de specifikke behov, som projektresultaterne skal være 

med til at dække hos potentielle kunder. 

EUDP skal kunne få et godt indtryk af, hvordan ansøgerne har 

tænkt sig at organisere og finansiere teknologiudviklingen. EUDP 

lægger vægt på at få dokumenteret projektlederens ledelseskompetence, 

og at der er en klar ansvarsfordeling i projektgruppen. 

Afhængig af projektgruppens sammensætning, dvs. om der 

medvirker store virksomheder, og af hvor tæt på markedet den 

relevante teknologi befinder sig, skal projektgruppen tilbyde en 

passende egenfinansiering. Der skal være gjort rede for anlægsog 

driftsøkonomien i forsøgs- og demonstrationsperioden samt 

for, hvordan den fortsatte udvikling kan organiseres og finansieres 

efter EUDP-projektets afslutning. 

Bedre forståelse for kommercielle hensyn 

Erfaringen fra 2008 viste, at kravene om klart forretningsmæssigt 

fokus i projekterne var en betydelig udfordring for mange 

ansøgere. Men de 97 ansøgninger fra den ansøgningsrunde, der 

havde deadline den 25. februar 2009, viste, at der allerede nu 

er kommet væsentlig mere fokus på de kommercielle hensyn og 

beskrivelsen af den i ansøgningerne. 

Figur 2.9: Udmøntning af biobrændstofmidler 2008-2010 

338 mio. kr. 

Figuren omfatter alle de resterende midler til bæredygtige bio- 

brændstoffer efter Folketignets beslutning om at fremrykke midler 

fra 2009 og 2010 til 2008. Midlerne blev udmøntet i hhv. 

april 2008 og februar 2009. Den relativt store egenfinansiering 

hænger sammen med EU-reglernes begrænsning for statsstøtte 

til større virksomheder (DONG Energy). 


151 mio. kr. 


EUDP-støtte 


6,3 % 

3,6 % 

1,8 % 

15,6 % 

EUDP’s sekretariat har lagt vægt på at give ansøgere, der får afslag, 

en konstruktiv kritik, så de får lettere ved efterfølgende at 

opgradere deres projekter til de krav, som er gældende på det 

kommercielle marked. 

EUDP arbejder på i sit samspil med ansøgerne også at berede 

vejen til Vækstfonden, der investerer offentlige midler på venturekapital-betingelser, 

om at styrke de yderste led i energiteknologiernes 

udviklingskæde. Det er afgørende, at også de iværksætter-virksomheder, 

der involverer sig i teknologiudvikling, er i 

stand til at søge kapital på mere kommercielle vilkår, når de skal 

have finansieret den afgørende produktmodning. 

EUDP betragter det ligeledes som vigtigt, at de virksomheder, der 

får succes med at udvikle mere effektive teknologier, ikke mister 

tempo, når den demonstrerede teknologi skal videreudvikles til 

det kommercielle marked. Inden for nyudviklede energiteknologier 

er tid i høj grad penge, og det kan blive fatalt for en ny teknologis 

kommercielle gennemslagskraft, hvis der efter projektets 

afslutning skal bruges megen tid på produktmodning og på 

at udvikle en markedsføringsstrategi. Ved allerede at integrere 

disse perspektiver i EUDP-ansøgningen kommer projektgruppen 

til at stå stærkere ved projektets afslutning og vil alt andet lige 

også have lettere ved at skaffe den nødvendige venturekapital 

eller anden ekstern finansiering. 

11,0 % 

Figur 2.10: Bevillinger i EUdP 2008, fordelt på indsatsområder 

20,4 % 

0,5 % 

Af de EUDP-midler, som bestyrelsen udmøntede i 2008, udgør 

bæredygtige biobrændstoffer med godt en tredjedel af de samlede 

bevilgede midler det største indsatsområde. Men også Brint 

og brændselsceller, som har været prioriteret gennem flere år, 

fik mange midler, ligesom bestyrelsens udmelding om vigtigheden 

af Effektiv energianvendelse er slået igennem i både 

ansøgninger og bevillinger. 


4,8 % 

36,0 % 

Biomasse 

Biobrændsel 


Bølgekraft 

Effektiv energianvendelser 


Solenergi 

Vindenergi 

Øvrige

Stor interesse for EUDP-tilskud 

EUDP kom med 170 ansøgninger flyvende fra start i 2008. De 

mange projektgrupper havde søgt om tilskud på i alt 1,2 mia. 

kr. og samtidig tilbudt en samlet egenfinansiering på 1,4 mia. 

kr., således at ansøgerne var indstillet på at igangsætte forsknings- 

og udviklingsaktiviteter for i alt 2,6 mia. kr. Der var i 2008 

i alt 202,4 mio. kr. til rådighed, hvortil kom ca. 150 mio. kr. af 

de øremærkede FU&D-midler til 2. generations biobrændstoffer, 

efter at det politisk var besluttet at fremrykke midler fra 2009 og 

2010 til udmøntning i 2008. 

Der kom særligt mange ansøgninger til projekter inden for brint 

og brændselsceller samt biomasse, og det er da også disse to 

områder, der har fået de fleste tilskudsmidler, når der ses bort fra 

de øremærkede midler til biobrændstoffer. Inden for brint blev 

det muligt at støtte LINK2009-projektet, hvor H2Logic arbejder 

videre på at udvikle og afprøve brintbaserede brændselscellekøretøjer. 

Herudover er der igangsat et projekt, hvor Hydrogen 

Innovation and Research Center skal udvikle et alkalisk elektrolyseanlæg, 

der har potentiale til at effektivisere konverteringen af 

vindkraftproduceret el til brint. 

Dantherm Power har fået tilskud til at fortsætte sin deltagelse 

i det dansk-canadiske samarbejde om brændselscelleanlæg til 

back up systemer, og der er afsat midler til den fortsatte effektivisering 

af lavtemperatur PEM-brændselsceller hos IRD Fuel Cells 

og højtemperatur SOFC-brændselsceller hos Topsoe Fuel Cell. 

Et af årets største projekter er Wave Star Energys 500 kW demon- 

strationsanlæg for en bølgekraftmaskine, der skal placeres i Nord- 

søen. I første omgang ved virksomhedens testcenter i Hanstholm, 

og efterfølgende skal anlægges flyttes til en permanent placering 

ved Horns Rev 2. Dette projekt har desuden fået driftstøtte fra Energinet.dk’s 

særlige ForskVE-midler, der skal hjælpe nye vedvarende 

energiteknologier ud på markedet. Effektiv energianvendelse har 

været et højt prioriteret område i 2008, og 11 projekter har fået tildelt 

støtte. Et par større projekter skal udvikle og afprøve metoder 

til at energirenovere boliger fra 1970’erne til lavenergistatus eller 

passivhus standard. Des uden støttes demonstration af et koncept 

for effektivisering af fjernvarme. 

Der var afsat 150 mio. kr. til det særlige indsatsområde for 2. 

generations biobrændstoffer. Fra den første ansøgnings runde 

i foråret blev der midler til Inbicons demonstrationsanlæg for 

IBUS-processen ved Asnæsværket i Kalundborg og til et forskningsbaseret 

udviklingsprojekt inden for nye gærtyper til 

2. generations fermentering til ethanol, der kan effektivisere 

IBUS-processen. Den anden ansøgningsrunde fra september blev 

afgjort i februar med en bevilling til BioGasols demonstrations- 

projekt på Bornholm, hvor MaxiFuel-processen skal afprøves under 

semi-industrielle betingelser, samt til et forskningsbaseret 

udviklingsprojekt på Aalborg Universitets Center for Bioteknologi 

og Bioenergi, der kan effektivisere MaxiFuel-processen. 

Med en bevilling til brintprojektet LINK2009 gør EUDP det muligt at afprøve 

samspillet mellem brugere af brintkøretøjer og den infrastruktur, 

der er en forudsætning for at få mere klimavenlige biler på gaden. 

Foto: H2Logic 

Den store interesse for EUDP er fortsat i 2009, hvor der til den 

første ansøgningsrunde med frist den 25. februar kom 95 ansøgninger, 

der søgte tilskud for i alt 553,7 mio. kr. Her er der især kommet 

projekter inden for biomasse og effektiv energianvendelse. 

Højere værdiskabelse 

Foruden forsyningssikkerhed og miljøhensyn er det et vigtigt 

mål for EUDP at bidrage til at øge værdiskabelsen i energisektoren. 

Da arbejdspladser med høj produktivitet og vidensindhold 

er afgørende for at kunne opret holde høj velstand og et stærkt 

velfærdssamfund, har det stor samfundsmæssig betydning, 

hvis det gennem energiteknologisk udvikling kan lykkes at øge 

værdiskabelsen i energisektoren. 

I kraft af de internationalt stærke danske positioner inden for 

vindenergi, kraftværksteknologi og effektiv energianvendelse er 

dansk eksport af energiteknologi vokset til ca. 58 mia. kr. i 2008. 

EUDP vil i sit strategiarbejde og gennem prioritering af tilskud til 

nye projekter søge at fremme nogle af de energiteknologier, der 

har et særligt højt potentiale for værdiskabelse. 


33

Tabel 3.1: 

Tilskud til energiforskning i 2008 

EUdP 

2008-i+ii 


dansk Energi Pso 

elanvendelse 

Energinet.dk: 

ForskEL, 

ForskVE 08+09 m.v. 

dsF Programkomite 

for bæredygtig 

energi og miljø 

Øvrige energiprojekterVidenskabsministeriet 

(Bevillingsår) 2008 2009 2009 2008 2008 2008 2008 

Biomasse 9,5 37,5 47,0 5,8 

Flydende biobrændstoffer 65,5 22,5 18,0 5,0 111,0 14,0 

Vind 17,1 12,2 24,0 25,0 35,0 113,3 14,2 

Bølgeenergi, vandkraft 20,0 . 24,4 44,4 5,6 

Solceller (PV), solvarme i alt 6,7 28,7 35,4 4,5 

Brændselsceller og Brint 47,6 44,2 13,3 21,2 126,3 16,0 

Konvertering af VE-el 119,9 119,9 15,1 

Effektiv energianvendelse 33,9 25,0 25,0 12,6 29,0 125,5 15,8 

Fossilt, inkl. CCS 3,0 1,6 3,2 7,0 14,8 1,9 

Analyser, System, Lagring 4,5 37,3 13,3 55,1 7,0 

Andet, Data, Reserve 0,8 0,8 0,1 

Internationalt samarbejde (NEF, IEA) 0,2 0,2 0 

i alt 208,8 25,0 185,9 101,3 164,5 103,2 5,0 793,7 100 

Offentlige og forbrugerfinansierede tilskud til energiforskning og udvikling – fordelt på indsatsområder (mio. kr.). Tal er foreløbige. 

Denne oversigt omfatter tilskud, der er givet af de statsligt finansierede og forbrugerfinansierede energiforskningsprogrammer i kalender- 

året 2008, herunder projekter med et væsentligt energimæssigt indhold under Højteknologifonden og Videnskabsministeriets øvrige puljer. 

Oversigten omfatter således følgende uddelinger: 

EUDP’s tre bevillinger fra hhv. april (biobrændstoffer), juni og december 2008 (dog kun projekter der er formelt accepteret af bevillingshaverne), 

mens de fremrykkede EUDP-biobrændstofmidler, der først blev bevilget i februar 2009, ikke er medtaget 

ForskEL-2009-bevillinger fra december 2008, ForskNG-projekt samt ForskVE-bevillinger for bevillingsårene 2008 og 2009 

Dansk Energis Elforsks 2009-bevillinger 

DSF’s energiprojekter bevilget i 2008 

Højteknologifondens bevillinger fra maj og december 2008 

Fire projekter under Videnskabsministeriet (UNIK, forskningsinfrastruktur og to innovationsprojekter) fra 2008 

Figur 3.1: 

Energiforskningsprogrammerne (2008) 

i energi teknologiernes udviklingskæde 

DSF 

ForskEL 

ForskVE 

Elforsk 

EUDP 

Højteknologifonden 

Grundforskning Anvendt forskning Udvikling Demonstration Markeds intro 

Denne figur viser, hvor i energiteknologiernes udviklingskæde, de enkelte energiforskningsprogrammer opererer. Jo kraftigere farven er, jo 

stærkere fokus har programmet på denne fase i udviklingskæden. Tykkelsen af programmernes søjler afspejler de enkelte programmers 

midler til projektstøtte i 2008. ForskNG og ForskIN indgår ikke i grundlaget for denne figur, da disse programmer ikke opererer med faste 

årlige økonomiske rammer som de øvrige energiforskningsprogrammer. 


FTP (tidl. STVF) 

i alt (mio. kr.) 

i alt (%)

Faglige indsatsområder 

De seks energiforskningsprogrammer har udbudt deres projekter under forskellige faglige indsatsområder. For at gøre oversigterne over- 

skuelige og sammenlignelige har redaktionsgruppen samlet disse indsatsområder under følgende fælles betegnelser: 

Biomasse: Projekter til forbrænding og forgasning af biomasse, biogas samt håndtering af biomasseressourcer 

Biobrændstoffer: Biomasseprojekter, der primært sigter efter at udvikle flydende biobrændstoffer til transportformål 

Brint og brændselsceller: Projekter om brændselscelleteknologier samt brint som energibærer 

Bølgekraft: Projekter for bølgekraftteknologisk forskning og udvikling 

Effektiv energianvendelse: Projekter om øget effektivitet i bygninger og i slutforbruget generelt 

Energisystemer: Projekter om optimering af det samlede energisystem, miljø- og sundhedsmæssige aspekter 

samt det store UNIK-projekt om lagring af VE-energi 

Fossile brændsler: Projekter for mere effektiv udnyttelse af olie, kul og naturgas, herunder CO 2 -opsamling (CCS) 

samfundsfaglige analyser: Analyser og udredninger af samfundsøkonomiske og miljømæssige aspekter af energiteknologi 

solenergi: Projekter inden for solvarme og solceller, herunder integration i bygninger 

Vindenergi: Projekter for vindkraftteknologisk forskning og udvikling 

Øvrige: Primært registrering og formidling af energiforskning 

dansk Energis Elforsk-program har opdelt sine projekter inden for effektiv energianvendelse på følgende indsatsområder: 

Bygninger: Lavenergibyggeri, herunder optimering af samspillet mellem el og varmeforbrug 

Ventilation: Ventilationstekniske systemer og komponenter til industri, service og husholdninger 

Belysning: Lysstyring og belysningsteknologi med hovedvægt på LED-applikationer 

Køling: Kølesystemer og komponenter, herunder værktøjer til energiøkonomiske analyser 

Effekt- og styringselektronik: Styrings- og reguleringsudstyr, herunder måleudstyr 

industrielle processer: Effektivisering af industriens procesenergiforbrug 

Fotos:xxx 

Adfærd, barrierer og virkemidler: Adfærdspåvirkning, energimærkning og synliggørelse af elforbrug 


35

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 


Energiforskningsmidler 

Figur 3.2: 

offentlige midler til energiforskning 

i perioden 2001-2009 (mio. kr.) 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700 750 800 850 900 

DSF – energi og miljø m.v. ForskEL + ForskVE Elforsk 

Energistyrelsen/EFP/EUDP 

Denne oversigt viser udviklingen i de offentlige midler til ener- 

giforskning og teknologisk udvikling. Midlerne stammer dels 

fra bevillinger på de årlige finanslove, dels fra de Public Service 

Obligations-midler (PSO), som systemansvaret Energinet.dk efter 

elforsyningsloven kan opkræve hos elforbrugerne til forskning i 

miljøvenlig elproduktion og effektiv energianvendelse. 

Ifølge oversigten har de offentlige midler efter et dyk i be- 

gyndelsen af årtiet været i kraftig vækst i de seneste år. Det 

er regeringens erklærede målsætning, at de offentlige midler 

til energiforskning frem til 2010 skal øges til en mia. kr. årligt. 

Målsætningen blev udmøntet under forhandlingerne om globaliseringsmidlerne 

i efteråret 2008. 2008-tallet er påvirket af fremrykkede 

EUDP-biobrændstofmidler på 100 mio. kr. fra 2009 og 

2010 samt af store faktiske projektbevillinger fra Videnskabsministeriet 

udover DSF-projekterne. Afhængig af Videnskabsministeriet 

faktiske udmøntning af infrastruktur- og innovationsmidler 

m.v. vil de reelle bevillinger til energiforskning i 2009 blive 

højere end angivet i søjlen for 2009. 

dsF-søjlen viser udviklingen i de midler, der administreres i 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Siden 2004 er 

uddelingerne varetaget af en programkomite under Det Strategiske 

Forskningsråd (DSF). 2008-midlerne omfatter også et stort 

UNIK-projekt, et infrastrukturprojekt samt to innovationsprojekter, 

der blev udmøntet i 2008. 

ForskEL-søjlen omfatter Energinet.dk’s forskningsprogram i 

miljøvenlig elproduktion. Fra 2008 er forøgelsen af midlerne til 

130 mio. kr. årligt gjort permanent, og de er suppleret med 25 

mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 til fremme af mindre VE-teknologier 

(ForskVE-programmet). Søjlen omfatter ikke Energinet. 

dk’s egen forskning i energisystemet (ForskIN). 


Højteknologifondens energiprojekter 

Energistyrelsen/EFP/EUdP-søjlen for 2001 omfatter 

foruden EFP også ca. 35 mio. kr. til teknologiudvikling under UVE, 

en udviklingspulje på ca. 40 mio. kr. under de såkaldte CO2-til skudsmidler samt 45 mio. kr. til mindre udviklingsprogrammer 

for VE-teknologier. 

For 2007 er der udover EFP- og EUDP-midler tillagt 50 mio. kr., 

der via et aktstykke i Finansudvalget blev bevilget til et brændselscelle-demonstrationsprojekt. 

For 2008 og 2009 er der alene 

tale om EUDP-midler. 2008-søjlen er tillagt fremrykkede biobrændstofmidler 

fra 2009 og 2010. 

Højteknologifondens søjle omfatter de specifikke bevillinger 

til energiprojekter i fondens første fire år (2005-2008) 

samt en forudsætning om, at ca. en fjerdedel af fondens projekter 

i 2009 vil få et betydeligt energiindhold. 

søjlediagrammerne under projektstøtte 

(side 41-42) omfatter de konkrete projektbevillinger fra 2001 

frem til 1. april 2009, opdelt efter de faglige indsatsområder, der 

benyttes i Energi 2009. ForskEL-tallene for 2008 og 2009 omfatter 

også bevillinger fra ForskNG og ForskVE. 2009-tallene er 

markant lavere end for 2008, fordi det kun er EUDP (fremrykkede 

biobrændstofmidler), ForskEL og Elforsk, der har bevilget projektstøtte 

fra 2009-midler, mens øvrige programmer først udmønter 

2009-puljerne senere på året. Beløb i mio. kr. 

Der er ikke fuld overensstemmelse mellem tallene i tabel 3.1 

side 38 og tallene på side 41-42, da tabel 3.1 omfatter alle bevillinger 

til strategisk energiforskning i 2008, mens side 41-42 alene 

omfatter bevillinger fra de fem energiforskningsprogrammer.

Projektstøtte til indsatsområder 2001- 

2009, opdelt efter forskningsprogrammer 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 


2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2008 


Biomasse 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 

EFP/EUDP ForskEL DSF 

I alt 

54,9 

59,6 

59,5 

53,0 

46,5 

14,0 

35,6 

38,9 

38,4 

2006 

95,5 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

2007 

52,5 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2008 



0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 



I alt 

20,6 

22,9 

11,1 

46,5 

94,5 

131,8 

44,1 


2006 

37,6 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

2007 

79,1 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 

EFP/EUDP Elforsk DSF 

I alt 

28,6 

13,2 

31,7 

28,1 

50,0 

113,4 

25,0 


DSF 

ForskEL 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 


EFP/EUDP 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 




DSF 

ForskEL 

2001 

EFP/EUDP 

2002 

Bølgekraft 

I alt 

2,5 

0,7 

2,0 

11,8 

19,9 

74,1 

99,3 

114,5 

85,0 


I alt 

2006 

0 

2007 

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

0,3 

4,0 

2008 

25,6 


22,4 


DSF 

Elforsk 

ForskEL 

EFP/EUDP 

2003 

2004 

2005 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 

EFP/EUDP ForskEL 

2006 

0 

2007 

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

54,4 

20,4 

2008 

22,6 


37,3 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 


9,0 

2,6 

1,2 

9,3 


0 

I alt 

9,0 

19,0 


DSF 

ForskEL 

EFP/EUDP 

ForskEL 

EFP/EUDP 

DSF 

ForskEL 

EFP/EUDP 

➡ 

37

Energiforskningsmidler 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 


2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 


solenergi 


I alt 

25,8 

6,0 

8,9 

4,9 

30,8 

18,6 

9,2 

1,3 


I alt 

23,8 

15,9 

21,0 

29,5 

2007 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

32,2 

2008 

43,7 


6,6 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 


Projektskemaer i Energi 2009 

Denne årsrapport formidler oversigter over 

9,4 

0,7 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 


HøjteknologifondenVindenergi 

DSF 

2001 

ForskEL 

2002 

EFP/EUDP 

2003 

DSF 

ForskEL 

EFP/EUDP 

samfundsfaglige analyser 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 

EFP/EUDP 

bevilgede, igangværende og afsluttede pro- følgende rækkefølge (efter kronologien i energiteknologiernes udviklingskæde): DSF, 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

jekter fra følgende forskningsprogrammer: Energinet.dk, Dansk Energi, EUDP, Nordisk Energiforskning, Højteknologifonden. 

• Det Strategiske Forskningsråds 

energiprojekter 

• Energinet.dk’s ForskEL-, ForskNG-, 

ForskIN- og ForskVE-programmer 

• Dansk Energis Elforsk-program 

• EUDP-programmet 

• Nordisk Energiforskning (NEF) 

• Højteknologifondens energiprojekter 

• Energiprojekter fra Videnskabsministeriets 

øvrige puljer 

2004 

2005 

2006 

I alt 

2007 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

54,4 

2008 

86,6 


10,8 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 


7,3 

2,9 

4,7 

3,6 

4,2 

3,1 

I alt 

25,9 

21,9 

8,6 

48,2 

38,8 

18,8 


Oversigterne er i Energi 2009 opdelt på de enkelte teknologiske indsatsområder i 

Bevilgede projekter omfatter: 

dsF: Projekter fra 2008-udbudet samt UNIK- og infrastruktur-projekter 

ForskEL: ForskEL-projekter fra 2009 udbudet, et ForskNG-projekt, ForskIN-projekter 

samt ForskVE-projekter fra 2008 og 2009 

Elforsk: Projekter fra 2009-udbudet 

EUdP: Projekter fra de to 2008-udbud samt fremrykkede biobrændstofmidler fra 

februar 2009 

Højteknologifonden: Energiprojekter bevilget i december 2008 

Oversigterne over afsluttede projekter omfatter projekter, der er afsluttet i perioden 

1. april 2008 til omkring 31. marts 2009. 


DSF 

ForskEL 

EFP/EUDP

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 


I alt 

54,9 

59,6 

59,5 

53,0 

46,5 

14,0 

35,6 

38,9 

38,4 

De danske kraftværksselskaber blev i 1993 pålagt at anvende 1,4 

tons biomasse om året i de centrale kraftvarmeværker, men det 

viste sig hurtigt, at især halm havde meget problematiske for- 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

brændingstekniske egenskaber. Det har krævet en omfattende 

og målrettet forskning at løse disse udfordringer. Efter liberaliseringen 

af elsektoren i 1999 blev en væsentlig del af finansieringen 

overtaget af de PSO-finansierede F&U-programmer. For 

ForskEL-programmet, der i dag administreres af Energinet.dk, har 

de forbrændingstekniske udfordringer med biomasse været det 

hidtil største indsatsområde. Men indsatsen har også givet resultater. 

To hovedspor i forskningen 

Med Fynsværkets halmfyrede blok 8 i kommerciel drift fra årsskiftet 

2008-09 er biomasseshandlingsplanen fra 1993 blevet 

opfyldt. De to største danske kraftværksselskaber DONG Energy 

og Vattenfall kan kommerciel anvende de store mængder biomasse, 

fordi de modtager supplerende elproduktionstilskud, 

der dækker meromkostningerne ved at anvende biomasse som 

CO2-neutralt alternativ til kul og naturgas. Den store satsning har 

samtidig opbygget nogle danske F&U-miljøer, der er blevet internationalt 

førende inden for forbrænding af biomasse. Især halmforbrænding 

er blevet en dansk spidskompetence. 

Forskningscentret CHEC ved DTU Kemiteknik har således fået status 

som det internationalt mest citerede forskningsmiljø indne 

for forbrændingsteknologi, DTU Kemi har opbygget stor viden 

om udnyttelse af katalysatorer, og på DTU samt på Institut for 

Energiteknologi-AAU arbejdes der med at simulere og modellere 

driften af biomassefyrede kraftværkerr. 

Forskningen har omfattet to hovedspor: Det ene har fokuseret på 

produktion og håndtering af biomasse samt biomassens egen- 

Biomasse 

DSF 

Målrettet forskning ForskEL har gjort biomasse 

EFP/EUDP 

til et brugbart kraftværks-brændsel 

skaber som brændsel på et kraftværk. Det andet spor har drejet 

sig om de forbrændingsteknologier, der bliver anvendt på de biomassefyrede 

kraftværker i Danmark. 

De tilgængelige danske ressourcer af biomasse er blevet kortlagt, 

biobrændslerne er blevet karakteriseret fysisk og kemisk, der er 

forsket logistik, håndteringsudstyr, kvalitetskontrol, arbejdsmiljø, 

dyrkning af energiafgrøder m.v. Inden for forbrændingsteknologier 

er der blevet forsket i fire forskellige teknologier: ristefyring 

af halm og træ, tilsatsfyring af halm på kulfyrede kraftværker, 

støvfyring med træpulver samt cirkulerende fluid bed forbrænding 

af kul og halm. Inden for hver af disse teknologier er der forsket 

i forbrændingsprocesser, regulering, korrosion, belægningsdannelse, 

røggasrensning, emissionsforhold og restprodukter. 

Denne forskning har gjort det muligt at øge damptemperaturen 

fra ca. 450 ˚C til ca. 540 ˚C og dermed øge den elektriske virkningsgrad. 

Adgangen til at benytte flyveaske fra tilsatsfyrede halm/ 

kul-kedler til produktion af cement og beton gjorde det muligt at 

etablere kommerciel drift med tilsatsfyring på Studstrupværket. 

Risikoen for forøget korrosion ved tilsætning af op til 20 % halm 

viste sig i praksis at være mindre end frygtet, fordi kulasken har en 

gunstig effekt på halmens korrosi ve bestanddele. 

Denne viden er efterfølgende udnyttet på Avedøreværk 2, hvor 

der efter positive forsøg er installeret udstyr til permanent indblæsning 

af kulaske i fyrrummet. 

Kommerciel interesse i biomasse 

Sideløbende med forskningen i forbrænding af halm og træ har 

ForskEL også støttet optimering af forbrændingsteknologier til 

affalds-kraftvarme, bl.a. udvikling af mere korrosionsbestandige 

materialer og mere effektiv anvendelse af restprodukter. 


39

Biomasse 

Foto: Ole Christiansen/Vattenfall 

Kraftværksselskabernes bestræbelser på at mindske halmens 

korrosive bestanddele omfattede på et tidspunkt også forsøg 

med trykkogning af halmen. Da denne proces medførte et stort 

spildevandsproblem, gik teknikere fra den del af Elsam, der i dag 

er integreret i DONG Energy, i gang med forsøg på at nyttiggøre 

spildevandet, og det førte til udvikling af IBUS-processen, der 

omtales nærmere på side 59-61, og som nu skal i demonstrationsdrift 

ved Asnæsværket i Kalundborg. 

De mange resultater fra omkring 15 års forskning i biomasse- 

håndtering og –forbrænding er samlet i publikationen Bioenergi 

til el og varme – erfaringer med biomassefyrede kraftvarmeværker 

i Danmark, som DONG Energy og Vattenfall har udgivet med 

støtte fra ForskEL. 

Med de forbedrede elproduktionstilskud til anvendelse af bio- 

masse har de danske kraftværksselskaber også fået en kommer- 

ciel interesse i at udbygge anvendelsen af biomasse. Det sker 

som led i de to selskabers arbejde for at nedbringe CO2-forure 40 energi · FORSKNING · UDVIKLING · DEMONSTRATION · 2009 

Med færdiggørelsen af Fynsværkets Blok 8, der opføres af 

Vattenfall, har de danske elproduktionsselskaber opfyldt 

biomassehandlingsplanen fra 1990’erne. 

ningen fra kraftværksdriften. DONG Energy har en målsætning 

om i løbet af den næste generation at ændre forholdet mellem 

fossile brændsler som kul og naturgas og vedvarende energi fra 

85/15 til 15/85, således at vedvarende energi fra biomasse, 

vindkraft, solenergi, bølgekraft og vandkraft m.v. bliver lige så 

dominerende i selskabets produktionsportefølje, som de fossile 

brændsler er i dag. Vattenfall har en erklæret målsætning om 

at gøre sin nordiske elproduktion CO2-neutral, bl.a. ved at øge 

anvendelsen af biomasse. 

Termisk forgasning 

På baggrund af de opnåede resultater har ForskEL i de senere år 

kunnet neddrosle sin støtte til forskning i biomasse-forbrænding 

for at frigøre ressourcer til at støtte nyere biomasseteknologier 

som termisk forgasning og biogas. 

Inden for termisk forgasning af biomasse har den offentligt støt- 

tede forskning i de seneste år været koncentreret om at fremme 

kommercialiseringen af tre lovende teknologier gennem opskale-

ing og automatiseret drift. Termisk forgasning af biomasse vurde- 

res at have et stort potentiale bl.a. til decentral kraftvarme, især 

hvis det kan lykkes at stabilisere de komplicerede forgasningsprocesser, 

så værkerne i stort omfang kan drives ubemandet. 

ForskEL har gennem flere år støttet opskalering af Viking-forgas- 

seren fra DTU Mekanik. Opskaleringen fra forsøgsanlægget på 

20 kW hos DTU blev i første omgang til et pilotanlæg på 200 kW 

hos Weiss, der producerer kedelsystemer og forbrændingsanlæg 

til biomasse og affald. Efter flere lovende testkørsler med pilotanlægget 

har ForskEL støttet opskalering til et 500 kW anlæg, 

der skal drives i en ubemandet, fuldt automatiseret proces. Anlægget 

installeres hos Hadsund Fjernvarmeværk, hvor ForskVEprogrammet 

yder et tidsbegrænset tillæg til afregningsprisen for 

anlæggets elproduktion. DTU Mekanik og COWI medvirker også 

i projektgruppen. 

Kommercialiseringen af forgasseren har lovende udsigter, fordi 

opskaleringen er blevet godt forankret hos Weiss-ledelsen, der 

vurderer, at der er et lovende marked for denne type anlæg både 

i Danmark, hvor mange naturgasforsynede kraftvarmeværker 

skal fornys i de kommende år, og i Europa, hvor EU-målsætningen 

om 20 % vedvarende energi ventes at øge efterspørgslen 

efter biomassefyrede kraftværker. 

BioSynergi Proces har fået støtte fra både ForskEL og EFP til at 

opskalere sit open core-koncept i Castor-anlægget, der desuden 

har fået støtte fra EU’s energiprogrammer. Virksomheden har vist 

lovende driftsresultater på et 75 kW-anlæg, og ForskEL støtter 

bestræbelserne på at opskalere processen til et anlæg med en 

effekt på 300 kW. ForskEL støtter også virksomhedens arbejde 

med at udvikle forretningsmodeller, da ekstern kommerciel finansiering 

betragtes som en vigtig forudsætning for succesrig 

opskalering. Virksomheden ser selv et lovende europæisk marked 

for sin teknologi, fordi anlægget er velegnet til at levere 

værdifulde regulerkraftydelser, fx til energisystemer med megen 

vindkraft. 

Ændrede rammebetingelser har forbedret markedsudsigterne for 

den lavtemperatur cirkulerende fluid bed-forgasser, som DFBT 

har udviklet i samarbejde med DTU Mekanik på ”Halmfortet”. 

Denne forgasser har vist, at den kan forgasse flere forskellige 

typer kompliceret biomasseaffald, bl.a. hønsemøg, restfibre fra 

pektin, kød- og benmel samt afgassede gyllefibre. Ændrede afregningsregler 

og afskaffelse af hvile-i-sig-selv princippet for affaldsforbrænding 

har gjort DONG Energy interesseret i at afprøve 

teknologien, fordi den har et stort potentiale for en effektiv og 

forbrændingsteknisk ukompliceret tilsatsfyring med affald i kul- 

fyrede kraftværker. ForskEL yder støtte til DONG Energys arbejde 

med at forberede et 4-8 MW demonstrationsanlæg. 

ForskEL har også gennem flere år støttet udvikling af den bio- 

masseforsynede Stirling-motor, der nu er slået igennem på det 

kommercielle europæiske marked. EUDP støtter udvikloing og 

demonstration af et koncept for et ikke-nettilsluttet brændselsfleksibelt 

container-kraftværk, der kan blive et miljøvenligt alternativ 

til anlæg med dieselgeneratorer, fx i ulande med lokale 

biomasseressourcer. 

Biogas-strategi 

Udbygningen med store biogasanlæg i Danmark har stået i stampe 

i flere år, fordi det oprindelige anlægskoncept forudsatte, at 

gylle fra husdyr kunne suppleres med organisk affald fra fødevareindustrien. 

For at forbedre biomassepotentialet for udbygning 

med biogasanlæg har der derfor i de senere år været forsket i 

forbedring af processtyring og udvikle metoder, der kan bidrage 

til et øget biogasudbytte i anlæg, der alene anvender husdyrgylle. 

Herudover forskes bl.a. i mikroorganismer, der kan øge udnyttelsen 

af energiindholdet i gylle, og i potentialet i at separere gylle 

for at opnå højere tørstofindhold i den gylle, der leveres til biogasanlæg. 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet-AU har bygget 

et stort forskningsanlæg til biogas og gylleseparation i Foulum. 

Med energiaftalen fra februar 2008 er der skabt forbedrede af- 

regningspriser, og der er politisk store forventninger til potentialet 

i biogas. I dag anvendes kun 5 % af gyllen i biogasanlæg, 

og husdyrgylle er den danske biomasse med det relativt største 

uudnyttede potentiale. Brancheforeningen for Biogas er i gang 

med at udforme en F&U-strategi, der for EUDP og ForskEL skal 

identificere de vigtigste forskningsfaglige udfordringer, bl.a. metoder 

til forbehandling og biokemisk omsætning samt mere effektiv 

styring og regulering af processer. 

Strategien skal bidrage til at udvikle driftsikre anlæg, der kan 

drives økonomisk alene med gylle som råvare eller evt. med tilsætning 

af landbrugets egne afgrøder som halm, græs eller lignende. 

Sideløbende skal der udvikles teknologi, der kan forbedre 

samspillet mellem biogasproduktion og den øvrige energi- og 

naturgasinfrastruktur. 

Udviklingen af biogasteknologien har i mange år primært været 

støttet af EFP-programmet, men i de seneste år har ForskEL 

været den vigtigste sponsor, bl.a. fordi der er et stort potentiale 

for at integrere biogas i naturgassystemet, som Energinet.dk har 

ansvaret for. 


41

ForskEL · 10202 


ForskVE · 10204 



Bevilgede projekter · Biomasse 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Torrefaction of Biomass 


Center for Vedvarende Energi og Transport 

v/Teknologisk Institut 

Jonas Dahl · jonas.dahl@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 24 22 

DONG Energy, Skov & Landskab-KU, Afdelingen 

for biosystemer v/Risø DTU, 

5.193.000 kr. 

10.145.000 kr. 

2. kvartal 2012 

demonstration af 500 kWe totrinsforgasser 

Weiss A/S 

Bjarne Skyum · bjs@weiss-as.dk 

tlf: 96 52 04 44 

DTU RISØ, Dall Energy, COWI A/S, Hadsund bys 

Fjernvarmeværk a.m.b.a. 

10.000.000 kr. 

Samlet projektsum under forhandling 

nettilslutning af 500 kWe totrinsforgasser 

Weiss A/S 

Bjarne Skyum · bjs@weiss-as.dk 

tlf: 96 52 04 44 

DTU RISØ, Dall Energy, COWI A/S, Hadsund bys 

Fjernvarmeværk a.m.b.a. 

5.000.000 kr. 

Samlet projektsum under forhandling 


FiberMaxBiogas 

Center for Bioteknologi and Bioenergi-AAU 

Hinrich Uellendahl · hu@bio.aau.dk 

tlf: 99 40 25 85 

M-tek, Biokraft A/S, BioGasol ApS 

5.940.000 kr. 

7.026.000 kr. 


Biogenic Carbon in danish Combustible Waste 

DTU Miljø 

Thomas Astrup · tha@env.dtu.dk · tlf: 45 25 15 58 

DONG Energy Generation, NERI, 

I/S Vestforbrænding, I/S Amagerforbrænding, 

I/S Reno-Nord, AffaldVarme Århus, 

Force Technology 

1.944.000 kr. 

4.294.000 kr. 


Projektet vil undersøge og forstå effekterne og 

potentialerne ved at bruge en ny teknologi til 

opgradering af faste biobrændsler og affald, så 

det mere effektivt kan integreres i det nuværende 

elsystem. Teknologien er en mild termisk behandling, 

en såkaldt ”torrefaction” med en betydelig 

kemisk og fysisk effekt på biomasse. 

Formålet med projektet er at demonstrere, at 

den totrins-forgasningsproces, der oprindelig er 

udviklet hos DTU Mekanik som VIKING-forgasseren 

og efterfølgende er verificeret i et pilotanlæg hos 

Weiss A/S, kan opskaleres til 500 kWe og indkøres 

og drives i en ubemandet, fuldt automatiseret 

proces på Hadsund Fjernvarmeværk. 

Formålet med projektet er at give et tidsbegrænset 

tillæg til afregningsprisen for elproduktion 

fra biomasseforgasning, så projektgruppen får mulighed 

for at demonstrere, at det på sigt vil være 

muligt at drive forgasningsanlægget kommercielt 

forsvarligt alene med støtte fra de generelle 

afregningsregler. 

Udvikling og demonstration af ny forbehandlingsmetode 

til at øge udbyttet af biogas ved fermentering 

af gødningsfibre. Den producerede biogas 

skal efterfølgende anvendes i et kraftvarmeværk. 

Forbehandlingsmetoden består af en vådeksplosion 

under høj temperatur og højt tryk samtidig 

med tilførsel af oxygen (WEX). 

Mængden af kulstof i uhomogent brændbart affald 

kan ikke umiddelbart bestemmes i laboratorier 

på basis af en mindre prøve udtaget fra 

affaldet. I projektet gennemføres en fuldskala 

måling af kulstofindholdet i røggassen fra affaldsforbrændingsanlæg. 

Kulstoffet karakteriseres 

efterfølgende ved hjælp af kulstof14-metoden.


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

optimisation of a titration method for monitoring of VFA 

DTU Miljø 

Irini Angelidaki · ria@env.dtu.dk 

tlf: 45 25 14 29 

Lemvig Biogasanlæg Amba, 

Hasbøj Biogas Amba 

871.000 kr. 

1.121.000 kr. 


iR tomography in hot gas flows 

Program for Plasmafysik og -teknologi v/ 

Risø DTU 

Sønnik Clausen · sqcl@risoe.dtu.dk 

Tlf: 46 77 45 23 

395.000 kr. 

555.000 kr. 

solutions for foamin problems in biogas plants 

DTU Miljø 

Irini Angelidaki · ria@env.dtu.dk 

tlf: 45 25 14 29 

Energigruppen Jylland, Biogas A/S 

2.000.000 kr. 

2.000.000 kr. 


LT-CFB demonstration plant - phase 1 

DONG Energy 

Rasmus Glar Nielsen · ragni@dongenergy.dk 

tlf: 99 55 24 47 

DFBT Aps, Risø DTU 

3.200.000 kr. 

5.249.000 kr, 


Biogas potentials in manure and effect of pre-treatment 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet-AU 

Henrik B. Møller · henrikb.moller@agrsci.dk 

tlf: 89 99 19 36 

3.014.000 kr. 

4.583.000 kr. 


Koncentrationen af flygtige fedtsyrer (VFA) er en 

af de hyppigst anvendte parametre til måling og 

styring af en biogasproces. Projektet vil sammenligne 

forskellige titreringsmetoder til måling 

af VFA mht. nøjagtighed, reproducerbarhed og 

metodetilgang for anvendelighed som rutinemålemetode 

i fuldskala biogasanlæg. 

Udvikling af 2D-infrarød spektroskop tomografi 

system for in situ undersøgelser af flammer og 

varme røggasser. Der tages udgangspunkt i 2Drekonstruktion 

af temperatur og koncentrationsprofiler 

samt fuldskala forbrændingsdiagnostik ved 

fyring med både ren biomasse og ved samfyring. 

Projektet vil identificere årsager til dannelse af 

skum i biogasreaktorer ved at se på gødningstyper 

og deres sammensætning, den mikrobielle sammensætning 

i biogasanlægget samt operationens 

betydning. Ud fra dette vil der blive sat strategier 

op for at forhindre/afvikle skumdannelse. 

Den bevilgede fase 1 skal tilvejebringe beslutningsgrundlaget 

for at designe et 4-8 MW 

demonstrations-forgasningsanlæg baseret på Low 

Temperature Circulating Fluidised Bed (LT-CFB) 

med gyllefibre og restprodukter fra biogasproduktion 

som brændsler. Den producerede gas vil 

derved substituere fossile brændsler. 

Det ønskes at give en præcis bestemmelse af 

biogaspotentialet samt det ultimative metanudbytte 

ud fra en bred række af husdyrgødninger 

samt hvorledes disse påvirkes af forbehandling. 

Potentialet bestemmes ved laboratorieforsøg, 

hvorunder hurtigmetoder til bestemmelse af 

potentialet også udvikles. 





ForskNG · 10294 


43

ENS-63011-0022 

ENS-63011-0081 

ENS-63011-0114 

ENS-63011-0222 

ENS-64009-0005 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 


iEA Renewable Energy Technologies, Bioenergy Agreement Task 37: 

Energi fra biogas og lossepladsgas 

Center for Bioenergi-SDU 

Theodorita Al Seadi · tas@bio.sdu.dk 

tlf: 65 50 41 68 

- 

446.000 kr. 

446.000 kr. 


Biomasse- og flydende biobrændselbaseret poly-generation 

i ikke-nettilsluttet og net-tilsluttet drift 

Stirling Danmark ApS 

Jesper Noes · jn@stirling.dk · tlf: 45 25 93 70 

Barritskov Skov- og Landbrug, DTU Mekanik, 

FORCE Technology, I/S Amagerforbrænding 

4.990.000 kr. 

7.573.000 kr. 


I IEA-Bioenergy Task 37 sættes fokus på biogasproduktion 

på basis af anvendelige organiske 

affaldsstrømme, affaldsbehandlingsstrategier, 

markedsudvikling, produktkvalitet og miljøforbedringer. 

Ligeledes fokuseres der på anvendelse 

af afgasset biomasse som organisk gødning i 

landbruget. Arbejdet i Task 37 kan bl.a. følges på 

www.iea-biogas.net. 

Den unikke Stirling motorteknologi gør det muligt 

at konvertere lavværdi biomasse til CO 2 -neutral 

el og varme af høj værdi. I projektet udvikles og 

demonstreres et koncept for et ikke-nettilsluttet 

brændselsfleksibelt container-kraftværk, der skal 

dokumentere teknologiens potentiale som alternativ 

til dieselgeneratorer til brug under ødrift. 

EUBionET iii: Løsninger rettet mod begrænsninger for biomassemarkedet 

og mod tilgængeligheden af biomasseråvarer 

Center for Vedvarende Energi og Transport 


Jørgen Hinge · jorgen.hinge@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 13 24 

314.000 kr. 

1.888.000 kr. 


Formidling af forskningsresultater inden for bioenergi 

BioPress 

Torben Skøtt · biopress@biopress.dk 

tlf: 86 17 85 07 

600.000 kr. 

788.000 kr. 


Procesverifikation af multibrændsels-ovn 

Dall Energy ApS 

Jens Dall Bentzen · jdb@dallenergy.com 

tlf: 29 87 22 22 

SEM Staalindustri A/S 

2.520.459 kr. 

3.765.288 kr. 

4. kvartal 2009 

EU-samarbejdsprojektet med 18 deltagende institutioner 

består af 8 arbejdspakker. TI leder den arbejdspakke, 

der skal identificere biomasseråvarer, 

der ikke udnyttes tilstrækkeligt til energiformål i 

dag. Målet med den øgede gennemsigtighed er 

at gøre flere biomasseressourcer tilgængelige for 

energisektoren. 

Projektet gør det muligt at udgive 4 numre af 

nyhedsmagasinet Forskning i Bioenergi i 4.000 

trykte eksemplarer og en elektronisk udgave samt 

6 udgaver af et elektronisk nyhedsbrev. Nyhedsmagasinet 

gennemgår nye forskningsresultater 

og bringer debatskabende og strategiske artikler. 

Gratis abonnement via www.biopress.dk 

Dall Energys nyudviklede og patenterede biomasseforgasnings 

ovnkoncept til fjernvarmeværker 

verificeres gennem drift af et pilotanlæg, der samtidig 

vil forberede demonstration af teknologien, 

så de positive effekter på værkernes energieffektivitet, 

miljøbelastning og vedligeholdelsesomkostninger 

kan dokumenteres.

Igangværende projekter · Biomasse 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Biogas production from energy crops 

Afdelingen for Biosystemer v/Risø DTU 

Jens Ejbye Schmidt · jeej@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 41 95 

4. kvartal 2009 · DSF-tilskud: 2.000.000 kr. DSF · 2104-04-0002 

Residential Wood Combustion and the interaction between technology, 

user and environment (WoodUsE) 

DMU-AU 

Ole Hertel · oh@dmu.dk · tlf: 46 30 11 48 

4. kvartal 2008 · DSF-tilskud: 5.000.000 kr. DSF · 2104-05-0010 

Environmentally sustainable utilisation of waste resources 

for energy production (EnsUWE) 

DTU Miljø 

Thomas Astrup · tha@er.dtu.dk · tlf: 45 25 15 58 


HiPWoods – Health effects related to exposure to indoor particle pollution 

from wood-burning stoves 

Institut for Folkesundhed-AU 

Torben Sigsgaard · ts@mil.au.dk · tlf: 89 42 61 63 


Modelling of bioboilers in 2nd generation cofiring 

Dong Energy A/S 

Rudolph Bloom · rblum@dongenergy.dk · tlf: 76 22 00 00 

2. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 11.774.000 kr ForskEL · 4881 

Materials problems related to large scale firing of biomass 


Charles Nielsen · chani@dongenergy.dk · tlf: 76 22 24 10 


Long term deactivation test of Hd sCR catalysts by straw co-combustion 



4. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 2.048.100 kr. ForskEL · 5296 

Pretreatment and recirculation of wood ash 

Forskningscentret for skov & landskab v/LIFE-KU 

Simon Skov · simon.skov@stofanet.dk · tlf: 45 76 32 00 

4. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 5.135.000 kr. ForskEL · 5317 

Waste incineration residues 





45


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Udvikling af materialer til affaldsforbrændingsanlæg 




detailed investigation of Cl-Corrosion 

initiated by deposits Formed in Biomass-Fired Boilers 

DTU Kemiteknik 

Kim Dam-Johansen · kdj@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 28 40 


indkøring og regulering af totrins pilotanlæg 

Weiss A/S 

Bjarne Skyum · bjs@weiss-as.dk · tlf: 96 52 04 50 


Partikler i nærbrænderfeltet 


Lasse Rosendahl · lar@iet.aau.dk · tlf: 96 35 92 60 


Forbedret elvirkningsgrad og slagge kvalitet på affaldsforbrændingsanlæg 

CHEC-DTU 



Anvendelse af online fedtsyre sensor for at kontrollere og 

optimere anaerob processen for lav omkostnings biogas fra gyllen 

DTU Miljø 

Irini Angelidaki · ria@er.dtu.dk · tlf: 45 25 14 30 


Fleksibelt 75 kWel stirling-kraftvarmeanlæg til biobrændsler 

med lave emissioner og høj brændselsudnyttelse 

Stirling.dk ApS 

Henrik Carlsen. hc@stirling.dk · tlf: 45 25 41 70 


Højtemperaturkorrosionsundersøgelser på AVV2-bio 


Peter Simonsen · petsi@dongenergy.dk · tlf: 44 80 66 30 


optimering af risteforbrænding vha. iR-kamera 


Helge Didriksen · heldi@dongenergy.dk · tlf: 44 80 64 30 

3. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 1.000.000 kr. ForskEL · 6522


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Udvikling og afprøvning af motorkoncept optimeret til motordrift 

på forgasningsgas 

DTU Mekanik 

Ulrik Henriksen · ubh@mek.dtu.dk · tlf: 45 25 19 69 


Guideline for safe and eco-friendly Biomass Gasification 

COWI A/S 

Jens Dall Bentzen · jdb@dallenergy.com · tlf: 29 87 22 22 

4. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 426.140 kr. ForskEL · 6861 

Undersøgelse og modellering af dioxindannelses og nedbrydningsmekanismer 

i forbrændingsanlæg med henblik på en forbedring af restproduktkvaliteten 

- fase 2 og 3 

RAMBØLL A/S 

Peter Heymann Andersen · peha@ramboll.dk · tlf: 45 98 84 60 


oxy-fuel Combustion for below zero Co 2 emissions 


Anker Degn Jensen · aj@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 28 40 


Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg 

til kraftvarmeproduktion (Castro anlægget i Græsted) 

Biosynergi Proces ApS 

Henrik Houmann Jakobsen · hhj@biosynergi.dk · tlf: 45 86 14 30 


Characterisation and quantification of deposits build up 

and removal in straw suspension fires boilers 

CHEC-DTU 

Peter Arendt Jensen · paj@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 28 50 


Alternative alkali resistant deno x technologies 

DTU Kemi 

Rasmus Fehrmann · rf@kemi.dtu.dk · tlf: 45 25 23 90 


new iR-UV gas sensor to energy and transport sector 

Program for Plasmafysik og -teknologi v/Risø DTU 

Sønnik Clausen · sqcl@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 45 20 



47


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Combustion zone investigation and modeling 

in fuel flexible suspension fired boilers 

DONG Energy A/S 

Ejvind Larsen · ejvla@dongenergy.dk · tlf: 79 23 31 90 


on-line driftsoptimering af affaldsfyrede anlæg 

– Fase 3: Reguleringskoncept og demonstration 


Tommy Mølbak · tommo@dongenergy.dk · tlf: 79 23 30 30 


Pre-normative research on solid biofuels for improved European standards 

Teknologisk Institut 

Lars Nikolaisen · lsn@teknologisk.dk · tlf: 72 20 13 00 

1. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 739.000 kr. ForskEL · 7355 

nanotechnology based surface Treatment for Corrosion Protect 

and deposit Control of Power Plant Equipment 

Vattenfall 

Tommy Vilhelmsen · tommy.vilhelmsen@vattenfall.com · tlf: 65 68 44 20 


LT-CFB forgasser, videreudvikling og kommercialisering 

CatScience DFBT 

Peder Stoholm · Peder.Stoholm@CATScience.dk · tlf: 46 74 02 30 


Fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg 

BioSynergi Proces ApS 



Tar removal from low-temperature gasifiers 

COWI A/S 

Jens Dall Bentzen · jdb@dallenergy.com · tlf: 29 87 22 22 


Chemical Loop Reforming of Generator Gas 

CHEC-DTU 

Peter Glarborg · pgl@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 28 00 


Energy production from marine biomass (Ulva lactuca) 


Peter Daugbjerg Jensen · peter.daugbjerg.jensen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 10 00 

4. kvartal 2011 · PSO-tilskud: 8.500.000 kr. ForskEL · 10050


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Advanced diagnostics on oxy-fuel combustion processes 

CHEC-DTU 

Anker Degn Jensen · aj@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 28 40 


Treatment of Lignin and waste residues by flash pyrolysis 

CHEC-DTU 

Peter Arendt Jensen · paj@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 28 50 

3. kvartal 2011 · PSO-tilskud: 2.433.000 kr ForskEL · 10077 

Real time control of biogas reactors 


Ejner Paaske Jensen · ejner.paaske@teknologisk.dk · tlf: 72 20 19 40 


Fast optical measurements and imaging of flow mixing 

Program for Plasmafysik og -teknologi v/Risø-DTU 

Sønnik Clausen · sqcl@risoe.dtu.dk · tlf: +45 46 77 45 20 


Co-Firing of Coal and RdF in suspension 

CHEC-DTU 

Flemming J. Frandsen · ff@kt.dtu.dk · lf: 45 25 28 80 


Working up phosphate from ashes 

Kommunekemi a/s 

Tina Johnsen · tin@kommunekemi.dk · tlf: 63 31 71 60 


Fuldskala demonstration af seriedrift på gyllebaseret biogasfællesanlæg 

Lemvig Biogasanlæg Amba 

Lars Kristensen · lars@lemvigbiogas.dk · tlf: 97 81 14 00 


Biogas til nettet 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Per Jensen · pej@midtnord.dk · tlf: 87 27 87 27 


BioTrans 

Frederikshavn Vand 

René Hansen · rh@frederikshavn.dk · tlf: 98 45 60 00 



49


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Trinopdelt forgasning. Erfaringsindhenting og optimering 




selective hydrolysis of sludge, phase 2 

Eurotec Hydrolyse ApS 

Niels Østergaard · noe@eurotec.dk · tlf: 86 72 14 22 


Præcisionsstyring af biogasprocessen 


Henrik B. Møller · HenrikB.Moller@agrsci.dk · tlf: 89 99 19 00 

3. kvartal 2009 · EFP-tilskud: 1.891.000 kr. ENS-33031-0028 

Årsager til proces-ustabilitet i biogasanlæg 

og strategier for forebyggelse og genoprettelse af processen 

DTU Miljø 



Træpiller og arbejdsmiljø 

Center for Skov, Landskab og Planlægning v/LIFE-KU 

Simon Skov · ssk@life.ku.dk · tlf: 86 13 81 64 

4. kvartal 2010 · EFP-tilskud: 797.000 kr. ENS-33032-0008 

iEA bioenergy agreement task 33: 

Thermal Gasification of Biomass. dansk repræsentation i perioden 2006 og 2007 

FORCE Technology 

Anders Evald · aev@force.dk · 72 15 77 50 

4. kvartal 2009 · EFP-tilskud: 160.000 kr. ENS-33032-0109 

Formidling af forskningsresultater inden for bioenergi i 2006-2008 

BioPress 

Torben Skøtt · biopress@biopress.dk · tlf: 86 17 34 07 

2. kvartal 2009 · EFP-tilskud: 1.425.000 kr. ENS-33032-0121/ENS-33033-0016 

deltagelse i iEA Task 42 Biorefineries: Co-production of Fuels, 

Chemicals, (CH) Power and Materials from Biomass 2007-2009 

Center for Skov, Landskab og Planlægning v/LIFE-KU 

Henning Jørgensen · hnj@life.ku.dk · tlf: 35 33 15 01 

1. kvartal 2010 · EFP-tilskud: 300.000 kr. ENS-33033-0015


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Foto: Lars Grunwald 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Udvikling med henblik på efterfølgende demonstration af kraftvarmeproduktion 

på træpiller i trinopdelt open core forgasningsanlæg under EU-Concerto 2 

byudviklingsprojekt 




optimering af biomassefyrede varmeværker ved 

opfugtning af forbrændingsluft - måleprogram 

COWI A/S 

Jens Dall Bentzen · jdb@dallenergy.dk · tlf: 29 87 22 22 · Nakskov Fjernvarme 


Effektive og ikke-forvridende biobrændstof politikker 

COWI A/S. Miljøøkonomi og velfærd 

Henrik Duer · hdu@cowi.dk · tlf: 45 97 22 11 


Videregående forståelse af pelletering 



1. kvartal 2010 · EFP-tilskud: 3.181.000 kr. ENS-33033-0227 

iEA Bioenergy Agreement Task 32: 

Biomass Combustion and Co-firing. dansk repræsentation i perioden 2008-2009 


Anders Evald · aev@force.dk · tlf: 72 15 77 00 



51






Afsluttede projekter · Biomasse 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


High Temperature slagging Gasifier for Waste, Phase 1 

TK Energi A/S · Thomas Koch · tlf: 46 19 15 50 

4.408.000 kr. Afsluttet 3. kvartal 2008 

Projektet har haft til formål at evaluere et koncept for et forgasningsanlæg til affald samt projektere 

udvalgte komponenter til et pilotanlæg. Der blev konstrueret et vandretliggende anlæg, hvor 

brændsel og ilt bliver blæst ind i den ene ende, mens forgasningsgas og slagge kommer ud af den 

anden ende. Analyser af slaggen viste, at risikoen for udvaskning af tungmetaller er mindre end for 

slagge fra danske affaldsforbrændingsanlæg, og at slaggen overholder kravene til anvendelse som 

byggemateriale. Med henblik på bygning af den næste forgasser er der lavet et designstudie af en 

række relevante komponenter. 

Work environment and wood chips 

Forskningscentret for skov & landskab v/LIFE-KU · Simon Skov · tlf: 45 76 32 00 


Koncentration, rumlig fordeling og sundhedsmæssige effekter af skimmelsvampesporer, støv og 

endotoxin er blevet undersøgt på danske flisfyrede kraftvarmeværker. Der er fundet høje koncentrationer 

af skimmelsvampesporer i flislagre, lavere koncentrationer i kedelhaller, og i kontorområder er 

koncentrationen den samme som udendørs. Endotoxin og støv er kun fundet i mindre koncentrationer. 

Det er vist, at arbejdere på flisværker har tendens til hyppigere forekomst af astma-symptomer end 

arbejdere på konventionelle værker. Afvekslende arbejde forventes at modvirke flisarbejderes risiko 

for mere alvorlige sundhedproblemer. 

opgradering og fortsat demonstrationsdrift af 

trinopdelt forgasningsanlæg (Castor anlægget i Græsted) 

BioSynergi Proces ApS · Henrik Houmann Jakobsen · tlf: 45 86 14 30 


Projekt har drejet sig om videreudvikling af Open Core forgasningsanlægget, hvor der især har 

været fokus på at reducere de daglige pasningsopgaver samt sikre en stabil og ubemandet drift af 

anlægget. Derudover har der været en særlig delopgave, som har bestået i at få øget indsigt og opnå 

praktiske erfaringer med optimering af motordriften. Ved projektets start havde anlægget kun været 

i stand til at levere el til nettet i cirka 200 timer, men ved projektets afslutning var man nået op på 

2.500 timers motordrift på forgasningsgas. 

Røntgenanalyse af Co 2 -neutrale brændsler 

Teknologisk Institut/Industri og Energi · Ken Friis Hansen · tlf: 72 20 13 30 

617.000 kr. Afsluttet 2. kvartal 2008 

Røntgenanalysen er en betinget brugbar metode til karakterisering af biomasse og aske fra biomasse. 

Mest iøjnefaldende er en konsekvent stor afvigelse ved analyseværdierne for grundstoffet silicium. 

Her observeres en signifikant forskel til referencemetodens (ICP-OES) resultater. Årsagen hertil er ikke 

afklaret, men bør undersøges nærmere. Ved de lette grundstoffer (atomnr. Z≥11) er detektionsgrænsen 

relativ høj, så her øges usikkerheden. Ellers ses en god overensstemmelse mellem referencemetoden 

og røntgenmetoderne EDXRF og WDXRF. 

do storage conditions of biofuels affect respiratory problem 

Arbejdsmiljø Instituttet · Anne Mette Madsen · tlf: 39 16 52 40 


Projektet er en opfølgning af fire tidligere projekter vedrørende biobrændsel og arbejdsmiljø og behandler 

områderne: 1. Metodeudvikling til opsamling af luftbåret støv for undersøgelse af eventuelle 

helbredseffekter af biobrændselsstøv. 2. Helbredseffekter af biobrændselsstøv. 3. Lagring af biobrændsel 

og støvning fra biobrændsel med skimmelsvampe, endotoxin, mikroorganismer og partikler. 4. 

Eksponering for bakterieceller og svampepartikler. 5. Fuldblodsassay til bestemmelse af inflammation 

forårsaget af biobrændselsstøv. 6. Karakterisering af støv indsamlet på halmlager og fyrrum.


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

nyttiggørelse af askefraktioner fra alternative biobrændsler 

anvendt i kraftværker 

Teknologisk Institut/Industri og Energi · Frank Elefsen · tlf: 72 20 12 50 


I projektet er asken efter 8 forskellige agroindustrielle biomasser analyseret. Askerne er undersøgt 

ved fysisk-kemiske analyser samt ved udvaskningsanalyser. Formålet har været at undersøge 

og vurdere askernes egnethed som direkte gødningsmiddel i landbruget eller som grundlag for 

oparbejdning af askernes næringsstoffer til handelsgødning. Resultaterne viser, at selv om indholdet 

af næringsstoffer varierer meget i de forskellige asketyper, er de alle potentielt anvendelige som 

gødningsprodukter i landbruget, baseret på deres næringsstofindhold. 

Korrosionsmålinger på AMV2/AVV2 ved biostøvfyring 

DONG Energy A/S · Søren Aakjær Jensen · tlf: 44 80 64 70 


Biomassestøvfyring udgør en betragtelig risiko pga. korrosion af kedelvægge og overhedere. Korrosionsprober 

blev eksponeret i blok 2 på hhv. AMV og AVV, imens biomasse blev indfyret enten alene 

eller sammen med olie og gas. Forskellige materialer blev eksponeret. Duplekse korrosionslag eller 

kromoxid blev dannet afhængig af materialets Cr-indhold og brændselsmiks. Hovedparten af emner 

indikerede en parabolisk korrosionsrate. Samfyring af biomsse og olie og gas reducerede korrosionsraten. 

Eksponering ved højere temperaturer viste større tendens til interaktion mellem korrosionslag 

og aske, og Cr blev udludet. 

F&U program for biomasseforbrænding med 

erfaringsopsamling fra biomasseværker 

DONG Energy A/S · Bo Sander · tlf: 79 23 33 25 


Projektets formål har været at bidrage til en fortsat teknisk udvikling inden for biomassefyrede 

kraftvarmeværker og at formidle resultaterne fra det danske biomasseudviklingsprogram nationalt og 

internationalt. Projektets væsentligste resultater omfatter et anlægskatalog med anlægsdata for biomasseværker, 

benchmarkingrapporter, redegørelse for hovedlinjerne i 50 biomasseprojekter samt en 

73 siders publikation på dansk og engelsk om den danske udbygning af biomassebaseret kraftvarme. 

samfyring af biomasse med naturgas 

og nox-dannelse ved biostøvfyring 

DONG Energy A/S · Peter Simonsen · tlf: 44 80 66 30 


NO emissionen kan reduceres ved 2-trinsforbrænding i en 20 kW brænder ved fyring af træ, halm 

og naturgas. I en fuldskalakedel fås den højeste NO ved oliefyring, og emissionen er uafhængig af 

træandelen. NO kan minimeres ved kontrol af luft og træpulverindblæsningen. Ved stor opvarmningshastighed 

af træ fås en stor andel af flygtige bestanddele og et restkoksudbytte på kun ca. 2-7 %. For 

AVV2 fandtes en udbrændingsgrad af træ > 99,8 % ved O2 niveau så lavt som 1,5 %. Ved samfyring 

af træ + olie eller træ + naturgas forekommer det meste alkalimetal som sulfat i belægningerne, og 

K-indholdet var ca. 11-15 %. 

deaktivering af sCR katalysatorer af additiver 

DTU Kemiteknik · Anker Degn Jensen · tlf: 45 25 55 40 


Projektet har haft til formål at udvikle additiver, der minimerer korrosion under forbrænding af biomasse. 

For at bestemme påvirkningen af additiver på SCR katalysatorer, er der lavet test med potentielle 

additiver både i laboratoriet og på et pilotanlæg. Resultaterne af projektet har bidraget til øget 

viden om deaktivering af SCR katalysatorer med K, P og Ca. Det kan anvendes generelt til at forstå og 

forudsige deaktivering af katalysatorer ved biomasse- og affaldsforbrænding. 






energi · FORSKNING · UDVIKLING · DEMONSTRATION · 2009 53


ENS-33030-0007/ 

ENS-33030-0113/ 

ENS-33031-0093 

ENS-33032-0027 

ENS-33033-0118 

ENS-33040-0006 


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


Katalytisk deno x i biomassefyrede anlæg 

DTU Kemi · Rasmus Fehrmann · tlf: 45 25 55 40 


Formålet med projektet har været at undersøge nye deNOx katalysatorer med forbedret alkaliresistens 

i forbindelse med røggas fra biomassefyrede anlæg. Tre typer af katalysatorer ser så lovende ud med 

hensyn til alkaliresistens, at videre forskning og industriel test af prototyper bør fortsættes. Der er 

især undersøgt tre forskellige katalysatortyper: 1. Metaloxid sulfaterede zirkonium katalysatorer. 2. 

Sepiolit baserede metaloxid zirkonium katalysatorer 3. Nanopartikel katalysatorer. For to af typerne er 

der ansøgt om patentrettigheder, og der arbejdes fremover sammen med Haldor Topsøe om udvikling 

af prototyper. 

GreenFuelCell - integreret forgasnings-brændselscelleanlæg (soFC) 

TK Energi A/S · Thomas Koch · tlf: 46 18 90 00 


Projektet har medfinansieret danse deltagelse i et europæisk samarbejde under 6. rammeprogram 

om at teste, om gas fra termisk forgasning af biomasse kan renses til et niveau, hvor den kan anvendes 

som brændsel i en SOFC-brændselscelle. TK Energis forgasningskoncept blev eftervist i en semivarm 

udgave i en reaktor af varmebestandigt stål, men i den afsluttende test opstoid problemer med 

pyrolysen. DTU Mekanik og Risø DTU opnåede spændende nye data om tjæredannelse og –fjernelse 

under trinopdelt forgasning. Der blev desuden identificeret nye grænser for SOFC-følsomhed over for 

typiske forureninger i forgasningsgas. 

iEA bioenergy agreement task 32: Biomass combustion and co-firing. 

dansk repræsentation i perioden 2006 og 2007 

FORCE Technology · Anders Ewald · aev@force.dk · tlf: 72 15 77 50 


Projektet har finansieret dansk deltagelse i IEA’s task 32 om anvendelse af biomasse til energi i forbrændingsprocesser 

og under samfyring. I den forløbne periode har arbejdsgruppen revideret håndbogen 

om biomasse-forbrænding og samfyring fra 2003. Den opdaterede udgave udkom i december 

2007 på engelsk og på kinesisk i 2008. Ca. 80 sider om de relevante miljøforhold er revideret af den 

danske deltager. Arbejdsgruppen mødes til erfaringsudveksling hvert halve år, og informationerne 

herfra formidles via et åbent netværk. Task 32’s aktiviteter kan følges på www.ieabcc.nl. 

Forbedret proces kontrol gennem on-line analyser af biobrændselspiller 

Center for Skov, Landskab og Planlægning v/LIFE-KU · Peter Daugbjerg · tlf: 72 20 13 40 

1.500.000 kr. Afsluttet 1. kvartal 2009 

I projektet er produktionen af brændselspiller undersøgt på Statoils træpillefabrik i Saeffle (Sverige) 

og på halmproduktionslinien på Køge Biopillefabrik. Vibrationer fra procesudstyret kan måles vha. et 

accelerometer og omdannes til information vha. multivariat modellering. På grundlag af resultaterne 

vurderes det, at det skulle det være muligt at udvikle en metodik til klassificering af gode og dårlige 

piller, specielt med hensyn til mekanisk styrke og andel af smuld. Metoden har dog større potentiale 

ogbør gennemgå yderligere langtidstest og udviklingsarbejde før implementering i kommercielle 

anlæg. 

Undersøgelse af løsninger for kraftvarmeanlægget i Gjøl 

1st Mile · Søren Houmøller · soren@1stmile.dk · 40 44 67 14 


Projektets formål var at analysere mulige løsninger for det ufærdige Gjøl Private kraftvarmeværk, 

baseret på en forgasser fra TK Energi. Anlægget er undersøgt på stedet og drøftet med TK Energi. Der 

er opstillet en model til beregning af økonomien ved forskellige scenarier for værket. Under de givne 

forudsætninger er konklusionen, at en konvertering til ren flisfyret varmeproduktion vil reducere varmeprisen, 

og anlægget vil sandsynligvis kunne sættes i drift inden fyringssæsonen 2008-2009. Selv 

ved fuldt tilskud til færdiggørelsen af kraftvarmeanlægget vil kraftvarme baseret på forgasseren være 

dyrere og mere usikker.

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 



semi-industriel demonstration 

DSF 

af bæredygtige biobrændstoffer 

ForskEL 

I alt 

19,9 

74,1 

99,3 

114,5 

85,0 


Gennem adskillige år er der i to forskellige forskningsmiljøer ar- 

bejdet på at udvikle og optimere processer, der kan omdanne 

lignocelluloseholdige biomasse-restprodukter til 2. generations 

bioethanol. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

Med EUDP’s bevillinger fra de 200 mio. kr., der har været øremær- 

ket til 2. generations biobrændstoffer, er der nu banet vej for, at 

begge disse processer kan demonstreres under semi-industrielle 

betingelser, hhv. ved Asnæsværket i Kalundborg (Inbicon med IBUSprocessen) 

og på Bornholm (BioGasol med MaxiFuel-processen). 

Dermed er der lagt op til, at dansk udviklede teknologier gradvis 

kan levere de bæredygtige biobrændstoffer, som Danmark i EUsammenhæng 

har forpligtet sig til at anvende i transportsektoren 

som led i målet om, at Danmark skal have 30 % vedvarende 

energi i 2020. 

De resterende midler fra den øremærkede pulje er gået til mere 

forskningsprægede projekter, der skal bidrage til en yderligere 

procesoptimering, før de to teknologispor endeligt opskaleres 

til fuldskala produktion og på det grundlag markedsføres globalt. 

Terranol har fået støtte til at modificere gærstammer, der 

kan omdanne pentosesukre (C5-sukker) og derfor har potentiale 

for at kunne øge bioethanol-udbyttet, fx i Inbicons IBUS-proces 

markant, mens Aalborg Universitets Center for Bioteknologi og 

Bioenergi forventes at få støtte til at optimere centrale processer 

i MaxiFuel-processen. 

IBUS-processen 

Den ene proces udvikles i en gruppe, der ledes af DONG-datterselskabet 

Inbicon. Denne gruppe vil integrere omdannelsen af 

de lignocelluloseholdige restprodukter i et termisk kraftværk for 

at kunne optimere den samlede driftsøkonomi. Udviklingen af 

denne IBUS-proces er foregået først ved Fynsværket og efterfølgende 

ved Skærbækværket med finansiel støtte fra EU. 

EFP/EUDP 


I denne proces udsættes biomassen for termokemisk forbehandling 

og enzymatisk hydrolyse, der frigør cellulosens og lignocellulosens 

C6-sukker til fermentering. I første omgang vil den C5sukkerholdige 

del af biomassen blive solgt som dyrefoder, mens 

restprodukter som lignin kan anvendes som CO2-neutralt brændsel 

på et kraftvarmeværk. Hvis Terranols modificering af gærstammer 

lykkes, vil anlægget i Kalundborg også kunne fermentere C5-sukkeret 

og derigennem øge bioethanol-udbyttet med 25-40 %. 

Demonstrationsanlægget i Kalundborg vil blive sat i drift i løbet 

af efteråret 2009, så det kan fungere som showcase for dansk 

udviklet teknologi for bæredygtige biobrændstoffer i forbindelse 

med COP 15 i december. Det får en kapacitet på 4 ton halm/time, 

svarende til produktion af ca. 5 mio. liter bioethanol om året. 

MaxiFuel-processen 

Den anden gruppe, der ledes af BioGasol, udvikler en brændselsfleksibel 

proces, der kan udnytte forskellige lokale typer biomasse 

i et modulært opbygget ”stand-alone-anlæg”, baseret på 

MaxiFuel-processen fra DTU Biosys, hvis forskning siden slutningen 

af 1990’erne har været støttet af EFP. MaxiFuel-processen er 

designet til at producere en forholdsvis større mængde bioethanol, 

fordi den både kan fermentere C6-sukkeret ved 37 ˚C med 

tilsætning af enzymer og gær, mens C5-sukkeret fermenteres 

ved 70 ˚C med en optimeret mikroorganisme. 

MaxiFuel-processen ventes at kunne omdanne ca. halvdelen af 

biomassen til bioethanol, ca. 12 % udnyttes som CO2-neutralt brændsel, mens ca. 5 % omsættes til biogas. Demonstrationsanlægget 

på Bornholm skal producere sin egen procesenergi, så 

det bliver selvforsynende med energi. 

BioGasols demonstrationsanlæg ventes i drift i 2011 og får 

nogenlunde samme produktionskapacitet som Inbicons anlæg i 

Kalundborg. 


55


Benchmarking i platform 

I et platforms-projekt, som Højteknologifonden har støttet med 

22 mio. kr., benchmarkes de to processer i et forsøg på at udnytte 

et evt. synergipotentiale. Der er i dette projekt, der ventes afsluttet 

ved udgangen af 2009, opnået en række procesoptimeringer 

– lige fra forbehandlingsmetoder til den afsluttende destillation. 

Foto: Inbicon 

Platformen omfatter foruden DONG Energy/Inbicon og BioGasol 

også repræsentanter for de universiteter, der er engageret i den 

relevante forskning, Novozymes som enzymleverandør samt 

Topsoe Fuel Cell og StatoilHyro, der deltager for at kortlægge evt. 

synergieffekter i samspillet mellem 2. generations biobrændstoffer 

og brændselsceller hhv. kraftværker. Dermed er platformen 

blevet et vigtigt forum for udveksling af erfaringer mellem aktører, 

der i andre sammenhæng konkurrerer om de offentlige 

forskningsmidler til dette indsatsområde. 

Fleksibelt produktionsanlæg 

ForskEL-programmets første store konsortie-projekt REnescience, 

der gennemføres på et termisk forgasningsanlæg med Amagerforbrænding 

som vært og af en projektgruppe under ledelse af DONG 

Energy, udvikler et fleksibelt koncept for en integreret produktion 

af el, varme og transportbrændstof, baseret på affaldsprodukter. 

Det oprindelige sigte var, at det primære affaldsprodukt skulle 

være halm, men projektets indledende forsøg med forflydning af 


Inbicons IBUS-proces, der demonstreres ved Asnæsværket i Kalundborg, 

indgår sammen med BioGasols MaxiFuel på Bornholm 

i en benchmarking, der gnenemføres i et platformsprojekt under 

Højteknologifonden. Kalundborg-anlægget vil være i drift inden 

COP15 i december 2009. 

husholdningsaffald har været så positive, at det formentlig bliver 

denne type affald, der kommer til at dominere. Driftsøkonomisk 

har det den fordel for operatøren, at denne modtager penge for 

at behandle affaldet i stedet for at skulle betale landmændene 

for levering af halm. 

Under projektet vil Haldor Topsøe A/S benytte en delstrøm fra 

en eksisterende forgasser på et andet anlæg til at demonstrere 

effektiviteten af syntesegas-konvertering til flydende brændstof. 

Målet med projektet er at skabe en fleksibilitet, der kan gøre 

det lettere for Energinet.dk at regulere elsystemet ved stigende 

mængder fluktuerende elproduktion fra vindmøller og solceller. 

Når elproduktionen fra VE-anlæggene er høj, skal REnescienceanlægget 

overvejende producere transportbrændstoffer, mens 

der kan skrues op for anlæggets elproduktion, når vindmøllerne 

ikke producerer så meget. Der er opbygget fremvisningsfaciliteter 

for anlægskonceptet til brug for besøgende op til og under 

COP15.

Biodiesel 

IBUS- og MaxiFuel-processerne producerer bioethanol til anvendelse 

i benzinmotorer. Derfor er der behov for også at udvikle 

bæredygtige biobrændstoffer til dieselbiler, der får en stadig 

større udbredelse i Europa. 

Højteknologifonden støtter i den sammenhæng en procesoptimering 

af SCF Technologies dansk udviklede Catliq-proces. Processen 

fremstiller bio-olie af slam fra rensningsanlæg og lignende 

bio-affald ved højt tryk og temperaturer og har derfor et stort 

procesenergiforbrug. Gennem syntese af nye nano-strukturerede 

katalysatorer og øget energieffektivitet vil projektet håndtere de 

hidtidige driftsøkonomiske flaskehalse. 

I projektet er biodiesel fra SCF Technologies’ pilotanlæg blevet 

testet for motordrift med godt resultat. Ved projektets afslutning 

ved udgangen af 2009 satses på, at processen er klar til opskalering 

til demonstrationsdrift. 

Hos Emmelev på Fyn bliver der p.t. produceret biodiesel fra raps 

ved reaktion med methanol katalyseret af stærke syrer og baser. 

I et projekt under Højteknologifonden tester Novozymes i 

samarbejde med Emmelev, om anvendelse af enzymer kan gøre 

det muligt at benytte fedt og olier af dårligere kvalitet som råvare 

i produktionen af biodiesel, samtidig med at metanol, der 

typisk produceres på naturgas, erstattes med bioethanol, så produktionen 

kan blive CO2-neutral. DTU deltager i projektet for at 

analysere CO2-reduktionspotentialet og den miljømæssige bæredygtighed 

generelt. 

Mere langsigtet forskning 

Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig 

energi og miljø har støttet flere projekter med et mere langsigtet 

perspektiv – populært betegnet 3. generations biobrændstof-teknologier. 

Blandt projekterne er Bio.REF på DTU Miljø, der udvikler 

en affaldsfri proces, der kan producere biodiesel, bioethanol, biobrint 

og biogas baseret på olieholdige afgrøder og affaldsstoffer 

fra landbruget. 

Denne mere langsigtede forskning fortsættes i et femårigt center 

for bæredygtig udnyttelse af biomasse. Bio4Bio, som centret 

kaldes, har deltagelse af de vigtigste aktører inden for forskning 

og udvikling af bæredygtige biobrændstoffer samt innovationsnetværket 

Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation 

og ledes fra LIFE-KU. 

Centret skal både forske i den grundlæggende forståelse af bl.a. 

sammenhængen mellem opbygning af forskellige typer biomas- 

se og de proteiner og procestrin, der kan omdanne biomasse til 

flydende brændstof. Et vigtigt strategisk mål er identificere de 

biomasse-typer, der har det største potentiale for at kunne anvendes 

til både foder og biobrændstoffer. 

Partnerskab for biobrændstoffer 

De vigtigste aktører inden for den danske teknologiudvikling af 

bæredygtige biobrændstoffer har siden slutningen af 2006 samarbejdet 

i et Partnerskab for Biobrændstoffer. Partnerskabet, hvis 

aktiviteter medfinansieres af EUDP, omfatter både DONG Energy 

og BioGasol samt de to danske enzymleverandører Novozymes 

og Danisco, der tilsammen har en dominerende position på det 

globale marked for enzymer til bioethanol-produktion. Herudover 

indgår Solum Gruppen, Statoil, Landbrugsraadet og Agro Tech. 

I en forskergruppe, der har prodekan Lene Lange fra Aalborg Universitet 

som kontaktperson, deltager repræsentanter for Aarhus 

Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Risø 

DTU samt RUC. Partnerskabet har sekretariat hos foreningen 

Dansk Biotek. 

I samarbejde med Teknologirådet arbejder Partnerskabet på i 

løbet af 2009 at udforme anbefalinger til en opdateret dansk 

strategi i form af en ”hvidbog” på området. Det bliver en vigtig 

opgave i dette strategiarbejde at vurdere, hvilken rolle bæredygtig 

bioethanol kan få som transportbrændstof og på den 

baggrund bl.a. vurdere potentialet for en dansk produktion af 

2. generations bioethanol set i lyset af den store konkurrerende 

efterspørgsel efter biomasse til el- og varmeproduktion. 

Bio-DME fra termisk forgasning 

Den oprindelige strategi for flydende biobrændstoffer fra 2005 

understregede også behovet for at få afklaret perspektiverne 

ved fremstilling af Di Methyl Ether (DME) fra gas, der produceres 

fra termisk forgasning af biomasse. DME produceres i dag kommercielt 

fra kul og naturgas, men for at kunne optimere CO2-for trængningsevnen ved anvendelse som transportbrændstof skal 

DME produceres fra biomasse. 

Som opfølgning på denne strategi har EFP-programmet ydet 

støtte til to aktiviteter hos DTU Mekanik: Udvikling af HCCl motoren, 

så den kan benytte DME som brændstof, og undersøgelse 

af mulighederne for at omdanne den biomasse-syntesegas, der 

produceres på instituttets totrinsforgasser, til methanol ved hjælp 

af katalysatorer, og fra methanol videre til bio-DME i en ny katalytisk 

proces. Disse aktiviteter ventes afsluttet i løbet af 2010. 

Herudover deltager DTU Mekanik i IEA’s forskningssamarbejde 

inden for Advanced Motor Fuels Implementing Agreement. 


57

DSF · 2104-08-0039 

ENS-63011-0011 

ENS-63011-0013 

ENS-63011-0036 

ENS-64009-0010 

Bevilgede projekter · Biobrændstoffer 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

DSF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 


Forskningscenter for udvikling og anvendelse af 

bioteknologi til bioenergy (Bio4Bio) 

KU-LIFE 

Claus Felby · cf@life.ku.dk · tlf: 35 33 16 95 

DVJ-AU, AAU, Center for Bioenergi og Miljøteknologisk 

Innovation (CBMI), DLF Trifolium, 

Novozymes A/S, Inbicon, Terranol A/S 

22.500.000 kr. 

36.200.000 kr. 

2014 

Gærstammer til 2. generation bioethanol produktion 

Terranol A/S 

Birgitte Rønnow · info@terranol.com 

tlf: 45 25 23 20 

- 

11.250.000 kr. 

15.000.000 kr. 


demonstration af 2G bioethanolproduktion. 

WP2: Konstruktion og opførelse af demonstrationsanlæg 

Inbicon A/S 

Niels Henriksen · niehe@dongenergy.dk 

tlf: 76 22 20 00 

- 

54.202.000 kr. 

256.144.000 kr. 


Kernen i centret er en række banebrydende 

teknikker til at forstå sammenhængen mellem 

biomassens opbygning og de proteiner og procestrin, 

der skal til for at omdanne den til primært 

flydende energibærere. Centret vil på baggrund 

heraf udvikle nye proteiner, enzymer og biomassetyper 

til anvendelse i industriel skala. 

Terranol vil modificere gærstammer med industrielt 

lovende egenskaber, så de kan fermentere 

pentosesukre, der udgør 25-40 % af sukkerindholdet 

i lignocellulose. Optimeringen af disse 

gærstammer med patenterede teknologier ventes 

at kunne øge bioethanoludbyttet med 30-45 % til 

gavn for den samlede procesøkonomi. 

I denne anden fase af demonstrationsprojektet for 

2. generations bioethanol opfører DONG Energydatterselskabet 

Inbicon den bioethanolfabrik, der 

blev designet i første fase. Anlægget på Asnæsværket 

i Kalundborg får en kapacitet på 4 ton 

halm/time og skal være i drift inden Klimatopmødet 

COP15 i december 2009. 

Konsolidering og udbygning af partnerskab for biobrændstoffer 

Dansk Biotek 

Thomas Alstrup · office@danskbiotek.dk 

tlf: 28 89 58 54 

Novozymes A/S, DONG Energy, Danisco A/S, 

Solum Gruppen, Statoil A/S, BioGasol, 

Landbrugsraadet, Agro Tech 

625.000 kr. 

1.225.000 kr. 


Partnerskabet for 2. generations biobrændstoffer 

vil konsolidere sig, så samarbejdet mellem 

de involverede virksomheder, vidensinstitutioner 

og offentlige aktører bevæger sig hen imod 

forpligtende forretningskonsortier. Konsolideringen 

vil desuden omfatte analyser og strategier for 

forskning, udvikling og innovation. 

optimering af BornBioFuels 2. generations bioethanol koncept 

Center for Bioteknologi og Bioenergi-AAU 

Birgitte K. Ahring · bka@bio.aau.dk 

tlf: 26 36 16 30 

BioGasol, Institut for Biologi-KU 

6.814.000 kr. 

12.395.000 kr. 


I et tæt samspil med BornBioFuel2 søges centrale 

processer i Maxifuel konceptet optimeret i laboratorieskala 

for løbende at blive implementeret 

i demonstrationsanlægget. Projektet omfatter 

første fase i et femårigt udviklingsforløb, der skal 

resultere i en produktionspris på 2 kr. pr. liter 

bioethanol ved fuld skala produktion.

Bevilgede projekter · Biobrændstoffer 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

BornBioFuel2 – et fuldt integreret 2. generations bioethanol 

demonstrationsanlæg på Bornholm, baseret på MaxiFuel konceptet 

Igangværende projekter · Biobrændstoffer 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

BioGasol 

Rune Skovgaard-Petersen · rsp@biogasol.com 

tlf: 51 22 61 12 

Alfa Laval, Siemens, Grundfos Management, 

Østkraft 

78.200.000 kr. 

204.800.000 kr. 


The Bio/Catalytic Refinery 

Der projekteres og opføres et demonstrationsanlæg 

med en årlig produktionskapacitet på 5 mio. 

liter bioethanol, der kan følges via www.biogasol. 

com. Anlægget skal på semi-industrielle driftsbetingelser 

dokumentere de positive resultater fra 

MaxiFuel-pilotanlægget, herunder energibalance, 

driftsstabilitet, brændselsfleksibilitet og driftsøkonomi. 

DTU Kemi 

Claus Hviid Christensen · chr@kemi.dtu.dk · tlf: 45 25 24 02 (Projektledelse drøftess p.t.) 


Biofuels from important Foreign Biomasses 

Center for Bioteknologi og Bioenergi-AAU 

Birgitte K. Ahring · bka@bio.aau.dk · tlf: 99 40 25 91 


Market potential for renewable fuels passenger cars (REP cars) 

DTU Transport 

Linda Christensen · lch@transport.dtu.dk · tlf: 45 25 65 25 


oPUs: optimised use of wheat material for bio-ethanol production 

and assessment of the bio fuel waste nutritional value 

Institut for Jordbrugsvidenskab v/LIFE-KU 

Jakob Magid · jma@life.ku.dk · tlf: 35 28 34 91 


Bio.REF: Biorefinery for sustainable reliable economical 

fuel production from energy crops 

DTU Miljø 



ENS-64009-0011 


59



Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carrier 

DMU-AU 

Pia Frederiksen · pfr@dmu.dk · tlf: 46 30 12 07 


Termokemiske undersøgelser af cellulolytiske enzymer 

til brug i produktionen af anden-generations bioetanol 

RUC 

Peter Westh · pwesth@ruc.dk · tlf: 46 74 28 79 


Biomass for biofuel and bioethanol in pilot scale 




REnescience 


Lars Lærkedahl · larle@dongenergy.dk · tlf: 21 71 53 50 


samfunds- og selskabsøkonomisk analyse af bioethanol-produktion 

i danmark i samproduktion med kraftvarme og biogas. Fase 1 

Afdelingen for systemanalyse v/Risø DTU 

Lars Henrik Nielsen, lani@risoe.dtu.dk, tlf: 46 77 51 10 

3. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 1.391.000 kr. ENS-33031-0063


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

samfunds- og selskabsøkonomisk analyse af bioethanol-produktion 

i danmark i samproduktion med kraftvarme og biogas. Fase 2 


Lars Henrik Nielsen · lani@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 51 10 

3. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 964.000 kr. ENS-33032-0044 

Udvikling af HCCi motor til dME (di Methyl Ether) 

DTU Mekanik 

Jesper Schramm · js@mek.dtu.dk · tlf: 45 25 41 79 

3. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 1.522.000 kr. ENS-33032-0014 

Ethanol som motorbrændstof 

DTU Mekanik 

Jesper Schramm · js@mek.dtu.dk · tlf: 45 25 41 79 

4. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 369.000 kr. ENS-33032-0015 

Produktion af methanol/dME ud fra biomasse 

Afdelingen for Biosystemer v/Risø-DTU 


4. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 3.033.000 kr. ENS-33032-0017 

Videreudvikling af MaxiFuels konceptet med saltfjernelse 

og genvinding af værdifuldt gødningsprodukt 


Kim Pilegaard · kipi@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 41 01 


Mikrobølge- og plasmabehandling af hvedehalm til bioethanol produktion 

Afdelingen for biosystemer v/Forskningscenter Risø DTU 

Anne Belinda Thomsen · abbj@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 41 64 

1. kvartal 2011 · PSO-tilskud: 2.812.000 kr. ENS-33033-0043 

optimering og videreudvikling af MAXiFuels konceptet 


Kim Pilegaard · kipi@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 41 01 


BornBioFuel: Et fuldt integreret 2. generations bioethanol demonstrationsanlæg 

på Bornholm baseret på MaxiFuels konceptet. Fase 1 

BioGasol ApS 

Rune Skovgaard · rsp@biogasol.com · tlf: 45 25 92 89 


demonstration af 2. generations bioethanol produktion WP1: 

design and engineering 

Inbicon A/S (DONG Energy A/S) 

Niels Henriksen · niehe@dongenergy.dk · tlf: 45 25 92 89 



61

DSF · 2104-05-0008 



Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Afsluttede projekter · Biobrændstoffer 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


Udvikling af 2. generations biobrændsel 

DONG Energy 


2010 · HTF-tilskud: 22.000.000 kr. 

Fra organisk affald til biobrændstoffer 

SCF Technologies A/S 

Andreas Rudol · anr@scf-technologies.com · tlf: 88 30 32 40 

2010 · HTF-tilskud: 10.000.000 kr. 

Biodiesel skal være bæredygtig 

Novozymes A/S 

Jesper Brask · jebk@novozymes.com · tlf: 44 46 29 70 

2012 · HTF-tilskud: 17.000.000 kr. 

Breaking the barrier for biomass based energy: 

High dry-matter enzymatic hydrolysis of lignocellulose 

Center for Skov, Landskab og Planlægning v/LIFE-KU · Claus Felby · tlf: 35 28 16 95 


Projektet har haft som hovedformål at opnå en større forståelse af interaktionen mellem cellevægsnedbrydende 

enzymer og lignocellulose ved et højt tørstofindhold. Forbehandling af biomasse 

er afgørende for denne interaktion og et vigtigt trin i nedbrydningsprocessen. Visualisering af den 

enzymatiske nedbrydning ved hjælp af bl.a. AFM atommikroskopi har afsløret ny og nyttig viden på 

området. Også fremover vil dette være et fokusområde for laboratoriet. Som en direkte konsekvens af 

projektet er der opbygget en betragtelig erfaring med brug af nyt apparatur såsom AFM og SEM, der 

kan bidrage til at vedligeholde laboratoriets førende rolle. 

Metode til frigivelse af kulhydrater i ligninholdige biomasser 

M-Tek · Jens Munck · tlf: 45 80 99 20 


Projektet har optimeret forbehandling af ligninholdige biomasser ved en kombineret ”Termisk 

Hydrolyse og Vådoxidationsproces”. Forbehandlings-processen er fleksibel i forhold til forskellige 

typer biomasse. Det er vanskeligt at håndtere biomasse over 2-3 cm lange, da fibrene sætter sig 

på omrørerne og i ventilerne. Oxidationsprocessens hastighed var afhængig af temperatur, oxygens 

partieltryk, omrøringshastighed og koncentrationen af Fe++. Der var stigende reaktionshastighed ved 

stigende temperatur samt ved stigende partieltryk af oxygen, stigende omrøringshastighed samt ved 

tilsætning af en katalysator.

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 


I alt 

I alt 

94,5 

95,5 

52,5 

131,8 

44,1 


Mange års forskningsindsats og en målrettet teknologiudvikling, 

der alene i de seneste fem år er blevet støttet med mere end 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

400 mio. kr. i offentlige midler, har nu bragt den danske brændselscelleudvikling 

så langt, at de første demonstrationsanlæg, 

baseret på lavtemperatur PEM-brændselsceller og højtemperatur 

SOFC-brændselsceller, er ved at blive etableret. Dertil kommer, at 

der også er udviklet dansk designede systemer, der er slået igennem 

på en række nichemarkeder, bl.a. inden for hjælpekraftanlæg 

(APU) og nødstrømsanlæg (UPS) med et begrænset antal 

årlige driftstimer, men hvor der stilles store krav til anlæggenes 

miljøegenskaber. 

Industrielle produktionsanlæg 

Disse resultater har gjort de danske F&U-miljøer og virksomheder 

i branchen til interessante partnere for internationale virksomheder, 

og de danske aktører er meget aktive i internationale samarbejdsprojekter. 

Den danske forskning og udvikling målrettes 

efter en national strategi, som virksomheder og F&U-miljøer har 

udviklet sammen med bl.a. Energistyrelsen og Energinet.dk samt 

Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Det strategiske samarbejde er 

fortsat i et Partnerskab for Brint og Brændselsceller, der har til opgave 

at opdatere den overordnede strategi, udmønte strategier for 

særlige indsatsområder og udvikle synergi mellem virksomheder, 

F&U-miljøer og myndigheder inden for de roadmaps, der er udarbejdet 

for de enkelte brændselscelletyper og anvendelsesområder. 

De vigtigste industrielle aktører har opbygget eller opkøbt faciliteter, 

der inden for de kommende år kan bane vej for en markant 

vækst i produktionen af dansk udviklede brændselsceller. Topsoe 

Fuel Cell åbnede i slutningen af april med finansiel støtte fra EU’s 

LIFE-program en brændselscellefabrik med en årlig produktionskapacitet 

på 5 MW. 

IRD Fuel Cells er gået i samarbejde med den amerikanske Cabot 

Corporation, der har solgt sin patenterede produktionsproces 

Brint og 

brændselsceller 


DSF 

Danske brændselsceller klar til 

ForskEL 

EFP/EUDP 

demonstration og nichemarkeder 

for brændselscelle-Membrane Electrode Assembly (MEA) til den 

danske virksomhed. Dantherm Power har etableret produktionsfaciliteter, 

der gør det muligt at producere UPS-anlæg til internationale 

kunder med behov for eller interesse i disse miljøvenlige 

anlæg. 

Billigere og mere effektive SOFC 

Det er mere end 15 års målrettet forskning og teknologiudvikling, 

der nu har ført til, at første generation af de to hovedtyper 

af dansk udviklede brændselsceller er på vej ud på markedet. 

Inden for fastoxid-brændselsceller (SOFC) har Energistyrelsens 

EFP-program siden begyndelsen af 1990’erne støttet forskningen 

på Risø DTU’s afdeling for brændselsceller og faststofkemi. 

Efter 2001 gik Haldor Topsøe A/S ind i samarbejdet. Der er i det 

danske SOFC-program arbejdet med at identificere materialer og 

udvikle stakdesign, der gør SOFC-brændselscellerne billigere at 

producere og giver dem længere levetid og højere virkningsgrad. 

De første generationer af SOFC er baseret på keramiske materialer 

og virker ved driftstemperaturer på mere end 800 ˚C. Energinet.dk’s 

ForskEL-program har siden 2002 også ydet en betydelig 

og vedholdende støtte til det danske SOFC-program. 

EFP/EUDP og ForskEL har i de seneste år ydet en meget betyde- 

lig støtte til Topsoe Fuel Cells optimering af de keramiske SOFCbrændselsceller 

for at gøre denne generation klar til demonstration 

i større skala. ForskEL har støttet produktudvikling af celler 

og små stakke, mens EUDP-midler er blevet brugt til at optimere 

produktionen af cellestakke og opbygge et 10 kW demonstrationsanlæg 

med naturgasforsynede SOFC-brændselsceller på H.C. 

Ørstedværket i København. DONG Energy er gået med i projektet 

som vært for anlægget for at indhøste erfaringer med denne 

effektive og miljøvenlige elproduktionsteknologi. Anlægget er 

sat i drift i foråret 2009 og er dermed klart til at blive fremvist i 

forbindelse med COP 15 i december 2009. 


63

Brint- og brændselsceller 

Topsoe Fuel Cell’s nye brændselscellefabrik er en vigtig milepæl 

i virksomhedens bestræbelser på hurtigt at kommercialisere sin 

SOFC-teknologi. Med den årlige produktionskapacitet på 5 MW vil 

Topsoe Fuel Cell være i stand til selv at producere SOFC-celler og – 

stakke til de kommende års demonstrationsprojekter og nichemarkeder. 

Foto: Poul Møller/Topsoe Fuel Cell 

For yderligere at fremme kommercialiseringen af SOFC er Topsoe 

Fuel Cell gået i samarbejde med Wärtsila om at demonstrere prototyper 

med 20 og 50 kW kraftvarmeenheder, der er baseret på 

større cellestakke. EUDP har i denne sammenhæng støttet virksomhedens 

udvikling af et hotbox design, der skal bidrage til at 

gøre SOFC-brændselsceller klar til det private marked fra 2012. 

ForskEL har herudover ydet støtte til Risø-DTU’s forskning i en 

ny generation SOFC, der anvender billigere materialer, og som 

kan operere ved lavere temperaturer. Den nyeste forskning sigter 

efter at kunne anvende metalsupporterede materialer i større 

celler. Det vil gøre SOFC-brændselscellerne i stand til at operere 

ved temperaturer omkring 650 ˚C. 

Udviklingen af 3. generations SOFC-brændselsceller bliver også 

støttet af Højteknologifonden, der har medfinansieret Topsoe 

Fuel Cells og Risø-DTU’s arbejde med at udvikle og afprøve nye 

metalliske legeringer og nye nano-strukturerede elektroder. I 

dette projekt er der også udviklet nyt ovnudstyr til højtempe- 


ratur-sintring. Projektet omfatter herudover udvikling af et faststof-ammoniakbaseret 

brændstoflager, der kan forsyne et SOFCanlæg 

med CO2-neutralt brændstof. Amminex, der har ansvaret 

for denne udviklingsopgave, har produceret et ammoniaklager 

på 15-20 kg med meget høj energitæthed, der kan integreres i 

et SOFC-anlæg. 

Efter positive driftsresultater med prototyper af metalsuppor- 

terede SOFC har Højteknologifonden i et nyt projekt støttet af- 

prøvning af avancerede tyndfilmsteknologier, der kan bidrage 

til længere levetider, og optimering af produktionsprocessen, 

så disse brændselscelleanlæg kan indgå i kommercielt konkurrencedygtige 

APU-anlæg til bl.a. kølelastbiler, både og campingvogne. 

Denne generation SOFC kan fungere ved temperaturer på 

600-650 ˚C. 

PEM-anlæg til flere nichemarkeder 

Den anden hovedtype af brændselsceller med et stort dansk potentiale 

er Proton Exchangable Membrane (PEM) brændselsceller. 

IRD Fuel Cells A/S har i mange år udviklet PEM-brændselsceller til 

anvendelse ved temperaturer på mindre end 100˚C. Før årtusindskiftet 

blev denne udvikling financieret gennem EU og for egne 

midler. Efter årtusindskiftet er den videre udvikling også blevet 

støttet via EFP/EUDP- og ForskEL-programmerne. Denne lavtemperatur-brændselscelle 

anses for at have et stort potentiale inden 

for anvendelser, der kræver hurtig start som fx transport, fordi

disse brændselsceller kan starte direkte fra frysepunktet og op- 

efter uden forvarmning. 

Udfordringerne i dag er hovedsageligt relateret til pris og levetid. 

LT-PEM kan kun anvende brint, enten i ren form eller som brint 

fremstillet via reformering af kulbrinter, som naturgas. Den direkte 

methanol brændselscelle, som er en afart af LT PEM, kan køre direkte 

på metanol (træsprit) og er derfor yderst interessant til mobile 

anvendelser bl.a. som substitution til batterier. Systemer baseret 

på LT-PEM er driftsfleksible og ydeevnen er god. Den er derfor 

velegnet bl.a. som leverandør af regulerbare kraftydelser. IRD har 

leveret brændselsceller, stakke og komplette systemløsninger til 

demonstrationsanlæg i både Danmark, Norge og Tyskland. 

I et bilateralt forskningssamarbejde mellem Danmark og Canada, 

som EFP/EUDP har ydet støtte til, har Dantherm Power udviklet 

velfungerende UPS-anlæg, baseret på canadisk producerede 

luftkølede PEM-brændselsceller. Den første generation af dette 

koncept er slået igennem på det canadiske marked som alternativ 

til bl.a. batterier i mobilsendemaster og som nødstrømsanlæg 

i store serverrum. 

Den næste generation anvendes som demonstration af miljøvenlig 

lastudjævning i driften af et vandkraftværk, hvor anlægget 

erstatter dieselgeneratorer. Det dansk-canadiske samarbejde vil 

også føre til, at brintbaserede brændselscelledrevne køretøjer 

kan være i drift under vinter-OL i Vancouver i 2010. 

Mikrokraftvarme-demonstration 

De danske aktører inden for SOFC, LT-PEM og HT-PEM er gået sammen 

i et ambitiøst demonstrationsprojekt med et samlet budget 

på over 150 mio. kr. Projektet Dansk Mikrokraftvarme er ledet af 

Danfoss, og målet er i løbet af tre faser frem mod 2012 at kunne 

demonstrere de tre typer brændselscellers potentiale som alternativ 

til miljøbelastende individuel opvarmning i enfamiliehuse. 

I den igangværende anden fase testes 10 anlæg i hhv. Sønder- 

borg kommune med naturgasforsynede SOFC- og HT-PEM-anlæg 

og i Lolland kommune med brintforsynede PEM-anlæg. På grundlag 

af driftserfaringerne fra denne fase optimeres anlægskoncepterne 

til den tredje fase, hvor 100 anlæg skal testes fra 2010. 

Målet er, at konsortiet fra 2012 har fornøden viden til at fremstille 

mikrokraftvarmeanlæg, der kan konkurrere på markedet, bl.a. 

fordi de skal kunne indrettes til at levere værdifulde systemtjenester 

til elnettet. Demonstrationsprojektet er støttet af ForskEL 

i den indledende fase og af Energistyrelsen med en særbevilling 

på 50 mio. kr. fra Finansudvalget i de to sidste faser. 

Mere robust HT-PEM 

Et nyt og meget lovende danskudviklet brændselscelle-koncept 

er højtemperatur PEM, der opererer ved 130-170 ˚C. Forskningen 

foregår primært på DTU Kemi og Aalborg Universitet og støttes af 

Dantherm Power har indledt en industriel produktion af brændselscelleanlæg 

til back up systemer. 

Foto: Dantherm Power 

både ForskEL og EFP/EUDP. HT-PEM brændselsceller er mere ro- 

buste over for CO-holdige brændsler og kan derfor forsynes med 

et bredt udvalg af brændsler. Den industrielle udvikling foregår 

bl.a. hos SerEnergy, Dantherm Power, Danish Power Systems og 

IRD Fuel Cells. 

Den danske teknologi er internationalt meget langt fremme, 

og HT-PEM anlæg kan anvendes til både stationære kraftvarmeanlæg 

med høj virkningsgrad og til transportformål. På dette 

område afprøves det p.t., hvordan et methanolforsynet HT-PEM 

anlæg kan kombineres med elbatterier for at give hybridbiler en 

væsentligt længere rækkevidde. 

Et ambitiøst konsortieprojekt (HotMEA) under ForskEL med en 

PSO-støtte på mere end 25 mio. kr. skal inden for de næste fire 

år forsøge at cementere den danske styrkeposition ved at satse 

på et bredt spektrum af udviklingsopgaver fra MEA-materialer til 

fremstilling og test af en stak. Konsortiet ledes af DTU Kemi med 

deltagelse af tre industrielle partnere. 


65

Brint- og brændselsceller 

Brint til transport 

Flere af de danske energiforskningsprogrammer har gennem flere 

år støttet brintforskningen inden for de områder, der i den nationale 

strategi er identificeret som særligt lovende for en dansk indsats. 

Det gælder udvikling af billigere materialer til lagring samt konverteringsprocesser 

i form af elektrolyse og fotokatalyse. Des- 


uden støtter EUDP en række projekter, hvor brintbaserede koncepter 

anvendes til forskellige transportformål. 

Danske aktører deltager også i det skandinaviske forskningssamarbejde 

Scandinavian Hydrogen Highway Partnership (SHHP), der 

vil udvikle en infrastruktur, som skal gøre det muligt at køre i et 

brintdrevet køretøj gennem Sydnorge, Danmark og det vestlige 

Sverige. For at fremme denne indsats op til COP 15 i december 

2009 har EUDP bevilget støtte til udvikling og afprøvning af 2. 

generations hybridkøretøjer og brinttankstationer i LINK2009projektet, 

der ledes af brintudviklingsfirmaet H2 Logic. 

Dette firma forsøger med projektstøtte fra Højteknologifonden 

også at udvikle et brintbaseret brændselscelle-drivsystem til 

større gaffeltrucks, hvor elbatterier ikke er tilstrækkeligt effektive 

som alternativer til gasdrevne trucks. Projektet er udtryk for en 

strategi om at udvikle højværdi-produkter til stadig flere nichemarkeder 

for på den måde at skabe finansiering til den videre 

teknologiudvikling. 


Mere effektiv konvertering 

En væsentlig del af den mere grundlagsskabende danske brintforskning 

foregår p.t. i et Center for bæredygtigt brintkredsløb, 

som DSF’s programkomite for bæredygtig energi og miljø støtter 

med DTU Kemi som centerleder og med deltagelse af Syddansk 

Universitet og en række industrielle partnere. Et andet kraftcenter 

inden for den danske brintforskning findes i Herning, hvor 

en række forskningsmiljøer og innovative virksomheder er gået 

sammen i Hydrogen Innovation and Research Centre (HIRC). 

Elektrolyse betragtes som en lovende konverteringsteknologi, 

der kan bane vej for en bredere anvendelse af el fra fluktuerende 

produktion fra vindmøller og solcelleanlæg. Partnerskabet 

for Brint og Brændselsceller arbejder med en samlet strategi for 

den danske teknologiudviking inden for elektrolyse. I strategien 

satses på at optimere udnyttelsen af de danske styrkepositioner 

inden for SOFC- og PEM-brændselsceller. 

I første omgang har ForskEL ydet støte til et projekt hos Risø-DTU, 

der sigter efter at udvikle en omkostningseffektiv højtemperaturelektrolyse 

(SOEC), baseret på de kompetencer, der er opnået 

i det danske SOFC-program. Senere kan et tilsvarende teknologispor 

inden for lavtemperatur elektrolyse baseret på PEMkompetencer 

komme på tale. SOEC-elektrolyse har den fordel, at 

processen bruger vand og CO2 som brændsel til at producere en 

syntesegas, der kan konverteres til metan og andre brændsler 

med høj energitæthed. 

På længere sigt kan reversible brændselsceller inden for både 

SOFC og PEM sikre højere virkningsgrad og bedre driftsøkonomi, 

men selv om den reversible proces, hvor brændselsceller skiftevis 

kan omdanne brint og andre brændsler til el og konvertere 

el til brint, er eftervist i teoretiske studier, er der behov for en 

betydelig forskningsindsats, bl.a. for at finde frem til billigere 

materialer til elektrolysatorer. Dette udviklingsperspektiv betragtes 

som særligt lovende i sammenhæng med udviklingen af et 

dansk energisystem, der i stigende omfang skal baseres på fluktuerende 

elproduktion fra vedvarende energi. 

Alkalisk elektrolyse er en anderledes og velkendt teknologi, men 

konverteringsprocessen skal optimeres for at blive kommercielt 

anvendelig i større skala, fordi den i dag har et stort energiforbrug 

til tryksætning af den producerede brint, og processen har 

en lav virkningsgrad i konverteringen fra el til brint. HIRC har 

derfor fået støtte fra EUDP til sammen med Green Hydrogen og 

Risø-DTU at udvikle et 2. generations elektrolyseanlæg baseret 

på alkalisk teknologi, som efterfølgende skal demonstreres på 

et lokalt nybyggeri.

Selv om brint betragtes som en vigtig forudsætning for at kunne 

integrere den stigende elproduktion fra vindenergi og solenergi 

Risø DTU’s Afdeling for Brændselsceller og Faststofkemi er det 

centrale forskningsmiljø inden for den nyeste generation af metalsupporterede 

brændelsceller. Til højre metal-SOFC’en set fra både 

top og bund, herunder er en af medarbejderne ved at betjene 

afdelingens scanning-elektronmikroskop 


i Nordeuropa, er der p.t. internationalt en vis tilbageholdenhed 

med at satse på effektive konverteringsprocesser og lagringsmedier. 

Det skaber ifølge Partnerskabet for Brint og Brændselsceller 

et stort potentiale for at bringe dansk udviklet brintteknologi helt 

i front. Sideløbende med opbygningen af stærke danske forskningsmiljøer 

er der etableret et industrielt konsortium Greenhydrogen.dk, 

der har kapacitet til at omsætte danske forskningsresultater 

til industrielle produkter. 

Forskeruddannelse 

Den forskeruddannelse, der betragtes som vital for en videre udvikling 

af de danske teknologiske kompetencer inden for både 

brændselsceller og brint, foregår i høj grad i det center for strategisk 

elektrokemisk forskning (SERC), der ledes af Risø-DTU’s 

afdeling for brændselsceller og faststofkemi. 

SERC støttes af DSF og har deltagelse af flere danske universiteter 

og branchens vigtigste industrielle aktører. SERC har med 

et samlet budget på 50 mio. kr. også en økonomisk kapacitet 

til at gennemføre ambitiøse tværdisciplinære projekter, der vil 

udforske det elektrokemiske potentiale inden for en lang række 

anvendelsesområder. 

Forskerskolen Hydrogen and Fuel Cell Academy (HyFC) er oprettet 

på Aalborg Universitet (AAU) i et samarbejde mellem AAU (Institut 

for Energiteknik) og DTU (DTU Kemi og Afdelingen for Brændsels- 

celler og Faststofkemi v/ Risø DTU) for at styrke ph.d.-uddannel- 

sen inden for brint og brændselsceller og fremme de danske forsk- 

ningsmiljøer engagement i internationalt samarbejde. 

HyFC udgør rammen for ca. 30 ph.d.-studerende fra de to univer- 

siteter, der stiller undervisere og supervisorer til rådighed. Pro- 

fessor Søren Linderoth fra Risø DTU er formand for HyFC. Forsker- 

skolen har et tæt samarbejde med industrien gennem partnere 

som APC Denmark, Danfoss, Dantherm Power, DONG Energy, IRD 

Fuel Cells og Topsoe Fuel Cell. De aktuelle ph.d.-stipendier omfatter 

forskning i bl.a. HT-PEM stakudvikling og MEA’er, SOFC på 

metan og biobrændstoffer, elektrolysatorer (HT-PEM og SOEC), 

reformering af DME og methanol, materialer til brintlagring samt 

SOEC-konvertering til syntetiske brændsler. Der forskes også i udvikling 

af brændselscelle-kraftvarmeenheder samt APU- og UPSanlæg. 

HyFC organiserer sommerkurser, årsmøder og gæsteforelæsninger 

for at styrke netværksdannelse mellem forskerskolens 

studerende og fremme forskningens interdisciplinære karakter. 


67

DSF · 2104-08-0016 





Bevilgede projekter · Brint og brændselsceller 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

DSF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 


nye makromolekylære strukturer og funktionelle 

grupper for protonledende brændselscellemembraner 


Søren Hvilsted · sh@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 29 65 

IRD Fuel Cells A/S, SDU, Lunds Universitet 

13.300.000 kr. 

18.800.000 kr. 

2013 

improved soFC stacks 

Topsoe Fuel Cell A/S 

Rasmus Barfod · raba@topsoe.dk 

tlf: 45 27 23 30 

Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi 

v/Risø DTU 

12.732.000 kr. 

21.509.000 kr. 


Hot MEA 

DTU Kemi 

Niels J. Bjerrum · njb@kemi.dtu.dk 

tlf: 45 25 23 07 

Danish Power Systems, IRD Fuel Cells, 

Dantherm Power 

25.649.000 kr. 

32.678.000 kr. 


The Candan HUX 

IRD Fuel Cells A/S 

Peter B. Lund · plu@ird.dk · tlf: 63 63 30 21 

DPoint Technologies Inc. (Ca) 

5.797.000 kr. 

16.502.000 kr. 


iEA Hydrogen implementing Agreement Task 22 og Task 24 

Afdelingen for Materialeforskning v/Risø DTU 

Allan Schrøder Pedersen · alpe@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 57 05 

110.000 kr. 

218.000 kr. 


Projektets skal forbedre membraners karakteristika 

ift. nationale og internationale krav ved at 

fokusere på: Hvordan inkorporere nye typer af 

protonledere, bedre stabilitet for den protonledende 

del, bedre polymerstabilitet, optimeret 

polymer morfologi, vandfri protonledning og 

forståelse af de forhold, som dikterer levetiden. 

I dette projekt skal der laves en fortsat udvikling 

af SOFC stakke med en lavere pris og en bedre 

ydelse og levetid. Derudover skal der arbejdes 

med at lave større celler og stakke. Projektet er 

et nært samarbejde mellem TOFC og Risø DTU. 

Aktiviteterne er et vigtigt skridt på vejen til at 

kommercialisere SOFC brændselsceller. 

Konsortiet HotMEA er en stor samlet satsning på 

HT-PEM brændselsceller. Danmark har en styrkeposition 

på HT-PEM og kan blive førende på området. 

Arbejdet omfatter et bredt spektrum fra udvikling 

af MEA-materialer til fremstilling og test af en 

stak. Konsortiet er stærkt sammensat af partnere, 

der dækker hele udviklingskæden. 

Projektets formål er at udvikle, designe, konstruere 

og teste en befugtermembran (HUX) til brug 

i PEM-brændselsceller, således at den opfylder 

specificerede krav til såvel ydelse som størrelse og 

pris. For brændselsceller, der opererer under 100 

grader, er det af hensyn til ydelsen vigtigt at holde 

fugtigheden konstant. 

Projektets formål er at støtte dansk deltagelse i 

IEA, Hydrogen Implementing Agreement. Arbejdet 

består i koordinering af beslægtede aktiviteter i 

andre lande, vedr. integration af vindenergi ved 

hjælp af brint og elektrolyse, for at sikre mest 

mulig synergi med internationale initiativer.


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Produktion af celler og stakke til soFC udvikling, test og demonstrationsprojekter, 

og design-udvikling af soFC hotbox, Fase 2 


Søren Primdahl · spri@topsoe.dk 

tlf: 45 27 21 83 

Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi 

v/Risø DTU, DONG Energy A/S 

8.000.000 kr. 

17.909.000 kr. 


Projektet vil skabe grundlag for udvikling, tests og 

demonstration inden for SOFC celler og -stakke. 

Sideløbende arbejdes med tekniske forbedringer 

og pålidelighed samt stak-systemgrænsefladen 

i form af hotbox design udvikling. De første 

markedssegmenter ligger inden for decentral 

elproduktion, mikro-kraftvarme og APU. 

HyLift-0 - Udvikling og benchmarking af 1. generation HT-PEM/Li-ion 

hybrid transport system til gaffeltrucks 

H2 Logic A/S 

Karsten Møller Poulsen · kp@h2logic.dk 

tlf: 29 90 61 13 

Atlet-Unitruck A/S, Lithium Balance A/S, Grundfos 

Management A/S, Teknologisk Institut 

1.597.000 kr. 

3.244.000 kr. 


Udvikling af omkostningseffektive og højtydende 

MEA- og bipolærpladeprocesser 


Madelaine Odgaard · mod@ird.dk · tlf: 63 63 30 00 

Teknologisk Institut, Danish Power System ApS, 

Institut für Technische Thermodynamik, 

Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt e.V. 

(DE) 

5.000.000 kr. 

7.978.000 kr. 


Udvikling og afprøvning af 2. generation brændselscelle 

hybridkøretøjer og brinttankstationer frem mod CoP15 

H2 Logic A/S 

Jacob Hansen · info@h2logic.d · tlf: 96 27 56 00 

Rotrex A/S, Dana-Tank A/S, Hytor A/S, 

Parker-Hannifin Danmark A/S, 

Hydrogen Link Denmark 

5.000.000 kr. 

9.000.000 kr. 


2. generations alkalisk elektrolyse 

Hydrogen Innovation and Research Centre 

(HIRC) 

Lars Yde · ly@hirc.dk · tlf: 70 20 46 11 

GreenHydrogen.dk, Afdelingen for Brændselsceller 

og Faststofkemi v/Risø DTU, 

DTU Management, FORCE Technology 

9.500.000 kr. 

12.216.000 kr. 


Der udvikles og afprøves et hybrid fremdriftsystem, 

baseret på nyeste HT-PEM og Li-Ion 

teknologier, i en elektrisk gaffeltruck. Prototypen 

benchmarkes med tilsvarende LT-PEM systemer fra 

de to CanDan-projekter for at afklare, om HT-PEM 

indebærer et teknologispring på dette område i 

forhold til LT-PEM applikationer. 

Ved at udvikle komponenter og fremstillingsprocesser 

(MEA laminate og bipolær) søger projektet 

at nå frem til PEM-brændselsceller med større 

ydeevne, længere levetid og lavere omkostninger 

i overensstemmelse med målsætningerne i den 

danske strategi. Resultaterne vil blive demonstreret 

i en præ-pilot produktionslinie. 

Denne første fase i udviklingen af 2. generations 

brændselscelle hybridsystemer og tankstationer 

skal resultere i 2 brintbiler til persontransport og 

varetransport, der er billigere, mere effektive og 

med større rækkevidde. Desuden optimeres en 

700 bar tankstation med onsite brintproduktion 

fra elektrolyse. 

Der udvikles 2. generations elektrolyseanlæg 

for brintproduktion baseret på alkalisk teknologi 

gennem forskning i effektive elektroder fremstillet 

ved galvanoteknik, plasmasprøjtning og keramisk 

teknologi. Stakarkitekturen forbedres, et moduldesign 

skal bane vej for opskalering, teknologien 

demonstreres på H2College i Herning. 

ENS-63011-0029 

ENS-63011-0034 

ENS-63011-0068 

ENS-63011-0069 

ENS-63011-0200 


69

ENS-63011-0205 

ENS-63011-0208 

ENS-63011-0211 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

HTF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

dandan 


Dantherm Power A/S 

Paw V. Mortensen · pvm@dantherm.com 

tlf: 51 38 40 68 

LeanEco, Institut for Energiteknologi-AAU 

6.505.000 kr. 

13.566.000 kr. 


iEA Hydrogen implementing Agreement – deltagelse 2009 

Dansk Gasteknisk Center 

Jan K. Jensen · jkj@dgc.dk · tlf: 40 40 46 14 

248.000 kr. 

496.000 kr. 


sEE-microFC - systemanalyse af Mikro Brændselsceller 

(Hyco-ERA-nET projekt) 

Afdelingen for Systemanalyse v/Risø DTU 

Poul Erik Morthorst · pemo@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 47 66 

EDF (FR), Simbiente (PT) 

1.250.000 kr. 

2.452.000 kr. 


Højeffektive brændselsceller 

Topsøe Fuel Cell A/S 

Claus Friis Pedersen · clfp@topsoe.dk 

tlf: 45 27 84 85 

Afdelingen for Brændselsceller og 

Faststofkemi v/Risø DTU, Teknologisk Institut, 


15.000.000 kr. 

30.000.000 kr. 

2011 

I projektet udvikles en methanolforsynet 

højtemperatur PEM-brændselscelleenhed, der kan 

anvendes som elforsynings-backup til IT-systemer. 

Brændselscelleanlægget skal derefter demonstreres 

som nødforsyning til en telecentral og i et 

UPS-system, hvor det kan erstatte miljøbelastende 

og dyre dieselgeneratorer og batterier. 

DGC koordinerer den danske deltagelse i det internationale 

samarbejde inden for brintforskning, 

bl.a. gennem Jan K. Jensens næstformandspost i 

samarbejdsaftalens bestyrelse. Herudover deltager 

DGC i Task 18 om evaluering af integrerede 

systemer, mens andre danske forskere medvirker i 

4 af samarbejdsaftalens øvrige Tasks. 

I projektet gennemføres en samfundsøkonomisk 

og energisystemmæssig undersøgelse af, hvordan 

mikrokraftvarme med brændselsceller succesfuldt 

kan introduceres på europæiske energimarkeder. 

Analysen, der bl.a. omfatter driftsstrategier samt 

økonomiske og miljømæssige konsekvenser, inddrager 

også national regulering. 

3. generations metalsupporterede SOFC-brændselsceller 

udvikles frem mod egentlig kommerciel 

anvendelse, bl.a. til lastbiler, både og campingvogne 

samt mere generelt til APU-applikationer. 

Det er projektets mål gennem anvendelse af bl.a. 

avancerede tyndfilmsteknologier at forlænge 

levetiden og optimere produktionsprocessen.

Igangværende projekter · Brint og brændselsceller 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Microbial fuel cell – used in direct conversion of lignocellulosic waste to energy 


Anne Belinda Thomsen · abbj@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 41 64 

3. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 4.000.548 kr. DSF · 2104-05-0003 

safe and effective hydrogen storage 


Jens Christiansen · jens.christiansen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 24 98 


Foto: Afdelingen for Brændsellsceller og Faststofkemi v/Risø DTU 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

novel materials for hydrogen storage 

Center for Interdisciplinær Nanoteknologi v/AU 

Flemming Besenbacher · fbe@inano.dk · tlf: 89 42 36 04 


Hydrogen storage by chemisorption on carbonaceous materials 

Institut for Fysik og Kemi-SDU 

Per Morgen · per@ifk.sdu.dk · tlf: 65 50 35 29 


strategic Electrochemistry Research Center (sERC) 

Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi v/Risø DTU 

Mogens Mogensen · momo@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 57 26 



71


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Center for bæredygtigt brintkredsløb 


DTU Kemi 

Niels J. Bjerrum · NJB@kemi.dtu.dk · tlf: 45 25 23 07 


Hydrogen fremstilling vha. sollys 

DTU Fysik 

Ib Chorkendorff · ibchork@fysik.dtu.dk · tlf: 45 25 31 70 

4. kvartal 2010 · DSF-tilskud: 2.257.896 kr. N-INNER 2104-07-0056 

syntese og holdbarhed af CnT baserede MEA’er for PEM brændselsceller 

Institut for Fysik og Kemi-SDU 

Eivind Skou · ems@ifk.sdu.dk · tlf: 65 50 25 40 


Højtemperatur proton- og blandede ledere til brug i brændselsceller 

og H 2 separationsmembraner 


Nikolaos Bonanos · nibo@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 57 48 


Center for Energimaterialer 

iNANO-AU 

Bo Brummerstedt Iversen · bo@chem.au.dk · tlf: 89 42 39 69 


PEM stack and system development - Part ii 


Laila Grahl-Madsen · lgm@ird.dk · tlf: 62 80 00 10 


new improved polymer electrolyte membrane for PEM fuel cell 


Madelaine Odgaard · mod@ird.dk · tlf: 63 63 30 00 


Brintselektiv membran 


Jens Christensen · jens.christensen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 32 00 


Quantify and improve PEM Fuel Cell durability 


Laila Grahl-Madsen · lgm@ird.dk · tlf: 62 80 00 10 

1. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 6.983.000 kr. ForskEL · 7156


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

development of HT-PEMFC stack for CHP unit 

DTU Kemi 

Niels J. Bjerrum · njb@kemi.dtu.dk · tlf: 45 25 23 10 


soFC/TEG Hybrid system 


Paw Mortensen · pvm@dantherm.com · tlf: 96 14 37 50 


durable solid oxide electrolysis cells and stacks 


Peter V. Henriksen · pvhe@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 57 20 


Continued soFC cell and stack development 


Niels Christiansen · nc@topsoe.dk · tlf: 45 27 20 80 


soFC R&d ii 


Mogens Mogensen · momo@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 57 30 

1. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 12.081.000 kr ForskEL · 10065 

HiGH PERFoRMAnCE MEAs 


Madeleine Odgaard · mod@ird.dk · tlf: 63 63 30 30 


integrated HT-PEMFC and multifuel reformer for micro CHP 


Søren Knudsen Kær · skk@iet.aau.dk · tlf: 99 40 96 30 


naturgasnettets anvendelighed til en ren brintdistribution, fase 2 


Henrik Iskov · dgc@dgc.dk · tlf: 45 16 96 00 


dMFC MEA og stak udvikling 


Madeleine Odgaard · mod@ird.dk · tlf: 63 63 30 00 



73


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


dansk mikrokraftvarme baseret på brændselsceller, fase 2 

Danfoss A/S 

Per Balslev · balslev@danfoss.com · tlf: 74 88 22 22 


integreret HTPEM metanolreformer system til nødstrøms- og transportanvendelser 


Søren Knudsen Kær · skk@iet.aau.dk · tlf: 99 40 96 30 


Brændselsceller til sinE 


Claus Munkholm · cm@dantherm.com · tlf: 96 14 37 00 


2. generations R&d-brændselscellesystemer & storskala demonstration 

i nødstrøms- og nichetransport applikationer i Canada og danmark 


Paw V. Mortensen · pvm@dantherm.com · tlf: 96 14 37 00 


Brændselsceller med høj ydeevne 


Niels Christiansen · nc@topsoe.dk · tlf: 45 27 20 85 

2009 · HTF-tilskud: 30.000.000 kr. 

Gaffeltrucks først med brint i tanken 

H2 Logic A/S 

Jacob Hansen · jh@h2logic.com · tlf: 28 71 89 45 

2012 · HTF-tilskud: 7.000.000 kr.

Afsluttede projekter · Brint og brændselsceller 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

new electrode materials for hydrogen production 

DTU Fysik · Ib Chorkendorff · tlf: 45 25 31 70 


Projektet skulle finde nye elektrodematerialer til hydrogenudvikling, som kan erstatte det kostbare og 

sjældent forekommende platin, der normalt bruges i PEM-brændselsceller. Det lykkedes at demonstrere, 

at nanopartikler af Molybdændisulfid er særdeles aktive. Det blev bevist, at kun kantatomerne 

er aktive, og at det er ønskeligt at gøre disse lidt mere reaktive. En række nye materialer blev 

fremstillet, hvoraf flere var bedre end de først fremstillede. Projektet har demonstreret, at nye billige 

uorganiske materialer findes, og at der gennem yderligere udvikling er mulighed for at erstatte de 

kostbare platin-metaller. 

dry, intrinsic proton conducting membranes for fuel cells 

DTU Kemi · Niels J. Bjerrum · tlf: 45 25 23 07 


I forbindelse med projektet er der blevet udviklet nye koncepter til fremstilling af protonledende 

polymer membran brændselsceller beregnet til at fungere i et bredt temperaturinterval over 100°C. 

Nye supersyrer er blevet syntetiseret og nye polymernetværker er blevet udviklet. I forbindelse med 

en række ioniske væsker er der opnået en forøgelse af protonledningsevne på op til 100 gange ved 

tilsætning af de nye supersyrer. Forskellige teknikker er blevet undersøgt med henblik på at immobilisere 

både syrer og ioniske væsker i et polymernetværk. Yderligere karakterisering og udforskning af 

disse dopede netværk er planlagt. 

Environmental and Health impact Assessment of scenarios 

for Renewable Energy systems with Hydrogen (HYsCEnE) 

Afdelingen for Atmosfærisk Miljø v/DMU-AU · Steen Solvang Jensen · tlf: 46 30 12 81 


Projektet har øget forståelsen for miljø- og sundhedsmæssige gevinster samt belastninger ved et 

vedvarende energisystem, hvor brint udgør et væsentligt element i transportsektoren frem mod 

2050. I atmosfæren kan øget brintudslip øge drivhuseffekten, mens begrænsning af transportsektorens 

luftforurening giver miljø- og sundhedsmæssige gevinster. Anvendelse af biomasse i et 

vedvarende energisystem bidrager negativt til sundhedsbelastningen med den nuværende teknologi. 

Endvidere har projektet belyst værdisætning af ændringer i dødsrisikoen samt sociologiske aspekter 

ved introduktion af brint. Projektets hjemmeside: http://hyscene.dmu.dk 

development of more efficient and cheaper MEA’s for PEM fuel cells 

DTU Kemi · Niels J Bjerrum · tlf: 45 25 23 10 


MEA’en er den nøglekomponent, der udgør den største omkostning og dominerer performance og 

levetid af det samlede system. Projektet har fokuseret på udvikling af grundlæggende materialer og 

teknologier til forbedring af MEA’er. Et resultat af projektet er, at der er fremstillet højtydende MEA’er 

med et aktivt areal på 256 cm2 . Der er opnået store forbedringer af ydelse og reproducerbarhed. Samtidig 

er der udviklet forskellige teknikker til karakterisering af de udviklede materialer og teknologier. 

development and durability Assessment of solid oxide Fuel Cell stacks 

Afdelingen for brændselsceller og faststofkemi v/Risø-DTU · Peter Vang Hendriksen · tlf: 46 77 57 20 


Projektets mål var at videreudvikle stakteknologi til fastoxid brændselscellestakke (”SOFC”). En række 

forbedrede stakkomponenter er udviklet og afprøvet, herunder forbedrede glasforseglinger og samt 

beskyttende belægninger til ”interconnect” plader. Belægningerne er afprøvet over testforløb strækkende 

sig over flere tusinde timer med lav degraderingsrate (~1 % per 1000 timer). Stakke med 

brændselsceller baseret på LSCF-katoder er demonstreret med god elektrisk ydelse. Endelig er der 

udviklet forseglingsmaterialer til brug sammen med den næste generation af metalbårne fastoxid 

brændselsceller. 

DSF · 2104-04-0011 

DSF · 2104-05-0026 

DSF · 2104-05-0081 




75




ENS-33031-0098 

ENS-33032-0208 


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


Continued maturation of soFC cell production technology 

and development and demonstration of soFC stacks 

Topsoe Fuel Cell A/S · Niels Christiansen · tlf: 45 27 20 85 


Formålet med projektet var at udvikle stakmaterialer, komponenter og stakteknologi inklusive industrielt 

relevante fremstillingsmetoder. Desuden skulle projektet inkludere test og demonstration af 

stakke under relevante driftsbetingelser. I projektet blev der lavet større forbedringer af fremstillingsmetoder 

og stakdesign. To test og demonstrationsaktiviteter var inkluderet. Den første testenhed blev 

etableret på H.C. Ørsted Værket på Københavns havnefront med henblik på at teste SOFC stakke. Den 

anden demonstrationsenhed er alpha prototype demonstrationen i et system, der kører på naturgas i 

Finland. 

soFC R&d 

Afdelingen for brændselsceller og faststofkemi v/Risø-DTU · Mogens Mogensen · tlf: 46 77 57 30 


I projektet er der opnået betydelige forbedringer af elektroder og celler og ny indsigt er opnået. De 

elektrokemiske processer samt elektrode og grænsefladestrukturer (inklusiv langtidsdegradering over 

1500 timer) blev studeret på SOFC fremstillet af forskellige elektrolytter og elektroder. Kinetikken blev 

modelleret ved hjælp af en mikrostrukturbaseret model, der blev ”kalibreret” mod eksperimentelle 

resultater. Forventningen om at opnå en ASR (Area Specifik Resistance) på 0.3 Ω/cm2 ved 700° C blev 

indfriet. 

Continued research, development and test of the soFC technology 

Topsoe Fuel Cell A/S · Niels Christiansen · tlf: 45 27 20 85 


Projektet er et af kerneprojekterne i det danske SOFC program. Formålet med projektet var at fortsætte 

udvikling af SOFC celle- og stakteknologi og reducere produktionsomkostningerne med henblik 

på at opfylde ydeevne og økonomiske mål specificeret i SOFC road map’en. Hovedresultaterne fra 

projektet er:1. Succesfuld udvikling af større celler ved et areal på 500 cm2 . 2. Succesfuld udvikling 

og test af en 3 kWe stak baseret på ny teknologi. 3. Planlægning af en > 8000 timer stak test med 

den nye stakteknologi. Denne test vil blive rapporteret i projekt 10049, som er en fortsættelse af 

aktiviteterne i 7196. 

Udvikling af lette materialer til brintlagring 

DTU Kemi · Niels J. Bjerrum · tlf: 45 25 23 07 


I projektet er der indledningsvis gennemført internationale litteraturstudier om lette hydrider, især 

alanater og amider. Desuden er der opbygget en højtryks-mikrovægt i en handskeboks specialiseret 

til at karakterisere materialer til brintlagring, som også kan bruges i fremtidig forskning på området. 

Undersøgelse af forskellige lette materialer har vist et stort potentiale i kombinerede systemer af 

LiBH4 og NaAlH4 samt af de nye Li-Si-N systemer. Samarbejdet mellem DTU Kemi og Risø DTU er 

styrket under projektet og har ført til nye forskningsaktiviteter, bl.a. i Nordisk Energiforskning og inden 

for HyFC-forskerskolen. 

Candan UPs og nT Brændselscelle systemudvikling and Pilot Test 

Dantherm Air Handling A/S · Paw V. Mortensen · tlf: 96 14 37 00 


I det dansk-canadiske samarbejde har Dantherm Power udviklet et fuldt integreret UPS-system, 

baseret på canadiske Ballards luftkølede LTPEM-brændselsceller. 11 UPS-anlæg er installeret til støtte 

for EnergiMidts bredbåndsnet. H2 Logic har udviklet to typer brændselscellesystemer til nichetransport 

(NT) og installeret dem i syv specialkøretøjer. Vestforsyning har åbnet 6 brinttankstationer under projektet. 

Institut for Energiteknologi-AAU har udviklet et Labview-baseret system, som kan karakterisere 

brændselscellers behov for befugtning ved hjælp af Elektrokemisk Impedans Spektroskopi. Samarbejdet 

fortsætter med 2. generations FC-systeemer i ENS-33033-0333.


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

soFC - Fremstilling af stakke til test- og demonstrationsrelaterede aktiviteter, 

stak- og systemtests samt identifikation af slutbrugerkrav 

Topsoe Fuel Cell A/S · Joachim Jacobsen · tlf: 45 27 20 00 


I projektet er etableret en udvidet testfacilitet til test af større moduler med SOFC-cellestakke med 

brændselsgasser som fx afsvovlet pre-reformeret naturgas under realistiske belastningssituationer. 

Der er fremstillet 70 kW cellestakke til demonstrationformål. 10 kW testfaciliteten på H.C. Ørstedværket 

er sat i drift i foråret 2009 og vil blive et vigtigt center for test af nye SOFC-stakke og stakmoduler 

i takt med, at disse udvikles frem mod demonstrationsniveau. En 20 kW Alpha enhed, der er etableret 

i et samarbejde mellem Topsoe Fuel Cell og Wärtsila, bliver også et vigtigt element i det fremtidige 

arbejde med multistak moduler. 

Udvikling af billigere og forbedret processer 

til fremstilling af MEA og bipolær plader 

IRD Fuel Cells A/S · Madelaine Odgaard · tlf: 63 63 30 00 


Projektet har fokuseret på udvikling af to vigtige komponenter til PEM-brændselsceller: MEAlamineringsproces 

baseret på pulvercoating og støbning af bipolær plader af grafitkompositter. Der 

er fastlagt ydelser for MEA’er, og de fremstillede MEA’er har under test vist sig at være tæt på disse 

krav. Der er udvalgt materialer og sammensætninger til kompressionsstøbning af bipolære plader, 

og en støbeform er designet og fremstillet. De producerede bipolære plader lever op til de fastlagte 

krav. Evaluering af støbningsprocessen viser, at den er økonomisk rentabel i forhold til kommercielle 

produkter. Produktionslinien og processerne optimeres i EUDP-projekt ENS-63011-0068. 

Produktion af celler og stakke til soFC udvikling, 

test og demonstrationsprojekter og til soFC hotbox designudvikling, fase 1 

Topsoe Fuel Cell A/S · Søren Primdahl · tlf: 45 27 00 00 


Der er i dette projekt arbejdet med tre områder inden for udvikling af SOFC-brændselsceller: 1. 

Fremstilling af celler for at opnå tekniske forbedringer og øget pålidelighed samt lavere produktionsomkostninger 

gennem kapacitetsforøgelse. 2. Fremstilling og test af stakke på H.C. Ørstedværket og 

3. design, fremstilling og test af prototype på hotbox design. Der er produceret det forventede antal 

celler og stakke og opnået bedre resultater end forventet under design, konstruktion og indledende 

test af en methanolbaseret prototype hotbox. Arbejdet med at optimere stak-system grænsefladen 

fortsætter i EUDP-projekt ENS-63011-0029. 

deltagelse i iEA Hydrogen implementing Agreement, 

Task 22 ”Fundamental and applied hydrogen storage materials development” 

og Task 24 ”Wind Energy and Hydrogen integration” 

Afdelingen for Materialeforskning v/Risø DTU · Allan Schrøder Pedersen · tlf: 46 77 57 05 

118.000 kr. Afsluttet 1. kvartal 2009 

Den danske deltagelse i samarbejdsaftalen har omfattet to Tasks: Inden for materialer til brintlagring 

har Risø DTU medvirket i et projekt, der kombinerer storskala computersimuleringer med røntgen og 

neutronspredning for på denne måde at forbedre hastigheden for ab- og desortion af brint fra faste 

stoffer. Task 22-website: www.hydrogenstorage.org. I Task 24 om integration af vind og brintteknologi 

arbejdes i fire subtasks, hvis arbejde kan følges på website: task24hidrogenoaragon.org. Samarbejdet 

har bl.a. ført til en fælles dansk, spansk, tysk og schweizisk ansøgning til EU’s JTI-Hydrogen and Fuel 

Cell, hvis udfald ventes afgjort i løbet af 2009. 

ENS-33033-0050 

ENS-33033-0096 

ENS-33033-0235 

ENS-33033-0239 


77

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 

EFP/EUDP ForskEL 

ForskEL 

Første danske bølgekraftanlæg på vej 

EFP/EUDP 

til demonstrationsdrift i nordsøen 

I de seneste år har bølgekraft været inde i en positiv udvikling 

i Danmark, hvor der er et stort potentiale for elproduktion fra 

bølgeenergi. Ifølge den nationale F&U-strategi for bølgekraft, 

der blev 0 10 udgivet 20 30 i 40 2005 50 i 60et 70 samarbejde 80 90 100110120130140 

mellem bl.a. de systemansvarlige 

elselskaber (i dag Energinet.dk), Energistyrelsen og 

Bølgekraftforeningen, svarer det teoretisk maksimale potentiale 

næsten til hele det aktuelle danske elforbrug. Men der skal endnu 

overvindes store produktionstekniske og sikkerhedsmæssige 

udfordringer, før bølgekraft kan bidrage væsentligt til den danske 

elforsyning. 

Den danske teknologiudvikling inden for bølgekraft fik i midten af 

1990’erne et løft med det nationale bølgekraftprogram, der frem 

til 2001 gjorde det muligt at teste op til en halv snes koncepter 

i skala 1:40 i Aalborg Universitets afprøvningsfaciliteter. Af disse 

oprindelige koncepter er to nået frem til 1:10 skala afprøvning i 

Nissum Bredning - Wave Dragon og Wave Star Energy - hvoraf den 

sidste har produceret el til nettet i over 20.000 timer. 

I de senere år har Energinet.dk givet støtte til udvikling og småskala 

test af et par nye koncepter - LEANCON Wave Energy og 

Bølgevingen/Crestwing - mens udviklingen af endnu et par koncepter 

- Floating Power Plants Poseidon, Waveplane og DEXA - 

foreløbig har været baseret på privat risikovillig kapital. 

Teknologiudvikling gennem fire faser 

Den nationale F&U-strategi har anbefalet de offentligt finansierede 

energiforskningsprogrammer at koncentrere deres indsats 

om tre hovedopgaver: 

● Understøtte og videreføre forskning, udvikling og demonstration 

inden for anlægstyper, der allerede er igangsat, og som 

på grundlag af et vist udviklingsstadium kan udvise et teknisk 

og økonomisk potentiale, 

● Igangsætte forskning og udvikling af nye anlægstyper med et 

teknisk, drifts- og anlægsøkonomisk potentiale, og 


I alt 

9,3 

0,3 

4,0 

25,6 

22,4 

Bølgekraft 

● Vurdere konkrete offshore lokaliseringsmuligheder i Danmark, 

vurdere teknologiske løsninger for fx sikker forankring 

og at afklare indpasning af el produceret af bølgekraftanlæg 

i det danske elsystem. 

Da bølger dannes af vind, vil der være korrelation mellem produktion 

fra bølgekraft og vindkraft. Imidlertid vil bølgekraftproduktionen 

være faseforskudt i forhold til vindproduktionen. Bølgerne 

bygges langsomt op, når vinden vokser i styrke og dør 

langsomt ud, når vinden har lagt sig. Kombinationen af bølger 

og vind vil udgøre en mere stabil produktionsmulighed end vindkraft 

alene. Der vil dog stadig være behov for ”back-up-power” 

både for vindkraft og bølgekraft. Dertil kommer, at produktionen 

fra bølgekraft vil være større om vinteren end om sommeren, 

hvilket giver en god korrelation med elforbruget, der også er 

højest på denne årstid. 

Et bølgekraftkoncept skal typisk gennemløbe fire faser fra ide 

til fuldskala demonstration. I den første fase skal konceptet beskrives, 

og dets innovative fortrin beskrives. Der gennemføres 

fysiske tests af udvalgte løsninger på forskningsinstitutioner, og 

anlæggets fremtidige produktionsomkostninger vurderes. 

I den næste fase gennemføres test af småskala modeller 1:40, 

hvor konceptet som helhed evalueres i forhold til energiproduktion 

(effektkurve), produktionsomkostninger, overlevelsesevne etc. Testen 

gennemføres inklusiv en mekanisk eller elektrisk Power Take 

Off (PTO), der sikrer en aftapning af energi. 1:40-modellen optimeres 

gennem nye laboratorieforsøg, der udføres numerisk modellering, 

og produktionsestimater bliver mere realistiske. 

Den tredje fase indeholder detailprojektering af et 1:10 skala anlæg 

med ægte PTO, og resultater fra laboratorieforsøg søges verificeret 

gennem nettilsluttet drift i fx Nissum Bredning. Anlæggets 

forventede produktivitet og rentabilitet dokumenteres.

I den afsluttende fase udvikles og demonstreres en 1:2 eller 1:1 

prototype, hvor projektgruppen skal dokumentere konceptets 

driftssikkerhed og fremtidige rentabilitet. De første faser vil normalt 

kunne støttes af ForskEL, mens EUDP og ForskVE normalt 

leverer hovedparten af den offentlige støtte i den afsluttende 

fase. Omkostningerne øges betragteligt fra fase til fase, og i den 

afsluttende fase forventes der en betydelig medfinansiering fra 

projektgruppen eller dens eksterne investorer. 

Første demonstrationsanlæg i Nordsøen 

Energinet.dk har inden for de senere år støttet opskaleringsprojekter 

for Wave Dragon og Wave Star Energy og givet udviklingsstøtte 

til LEANCON Wave Energy og Bølgevingen. Med de seneste 

bevillinger fra EUDP, ForskEL og ForskVE har Wave Star Energy fået 

mulighed for at teste en 1:2 bølgekraftmaskine på 500 kW. EUDP 

har støttet demonstrationsprojektet med knap 20 mio. kr. ud af 

et samlet budget på knap 62 mio. kr. 

Første fase af demonstrationsprojektet går ud på at opføre en 

110 kW testmaskine, hvor nøglekomponenterne er i samme 

størrelse som 1:2 skala maskinen for at kunne teste konstruktionen 

under så realistiske driftsbetingelser som muligt. Denne 

”forkortede” maskine etableres i Nordsøen ved virksomhedens 

udviklingsog testcenter i Hanstholm ved Roshage Mole. Efter 

tilfredsstillende resultater vil virksomheden derefter opføre 500 

kW maskinen i tilknytning til havvindmølleparken Horns Rev 2. 

ForskEL har ydet støtte til udvikling af testmaskinen og støtter også 

virksomhedens arbejde med at optimere produktionen gennem 

avanceret styring af modtrykket i hydrauliksystemet. ForskVE giver 

et tidsbegrænset tillæg til Wave Star Energys elproduktionspris, 

både fra testmaskinen ved Roshage Mole og fra 500 kW maskinen 

ved Horns Rev 2. Elproduktionstillægget udgør i alt 17 mio. kr. af 

ForskVE’s samlede ramme på 50 mio. kr. for 2008 og 2009. 

Wave Star Energy har kunnet få støtte fra både EUDP og ForskVE, 

fordi virksomheden i sin forretningsplan har anvist en overbevisende 

vej til kommercialisering. Virksomheden satser på at markedsføre 

sin 500 kW maskine globalt, så snart den kan bruge en 

kontinuert drift ved Horns Rev 2 som reference, og vil først satse 

på yderligere opskalering til 6 MW (1:1-modellen), når salget af 

500 kW maskinen har genereret tilstrækkelige indtægter til at 

medfinansiere opskaleringen. 

Wave Dragon har udover ForskEL også fået støtte fra EU’s energiforskningsprogram 

til sin 1:4,5 maskine på 20 kW i Nissum Bredning 

samt støtte til det indledende arbejde med at opskalere til 

et fuldskala demonstrationsanlæg på 7 MW. Det var Wave Dra- 

gons strategi at få dette anlæg demonstreret på en lokalitet ud 

for Wales i et projekt med EU-støtte på 25 mio. EUR, men det er 

ikke lykkedes for virksomheden at skaffe den nødvendige medfinansiering, 

og dette projekt har derfor måttet opgives i denne 

omgang. I stedet satser Wave Dragon nu på at kunne demonstrere 

sit koncept i en 1:2 model. 

Animeret model af Wave Star Energys 

500 kW bølgekraftmaskine med 40 flydere. 

Illustration: Wave Star Energy 

Nye lovende koncepter 

Mens Wave Star Energy og Wave Dragon opererer i demonstrationsfasen 

eller forberedelsen til den, er flere nye lovende koncepter 

undervejs, bl.a. med støtte fra ForskEL. LEANCON Wave Energy 

har fået støtte til at teste en 1:40 model i Aalborg Universitets 

testfacilitet og til at designe en 1:10 model. Blandt sine seneste 

projektbevillinger har ForskEL støttet projekteringen af en 1:10 

model og design af en 1:4 model. LEANCON satser på at kunne 

søsætte sin 1:10 maskine i efteråret 2009. 

Et andet koncept, der har fået støtte fra ForskEL, er Crestwing/Bøl- 

gevingen, hvis skala 1:30 har vist meget lovende resultater under 

325 tests hos Aalborg Universitet. Konceptet betragtes som særligt 

lovende, fordi konstruktionen betyder, at maskinens høje effektivitet 

på 40-50 % kan fastholdes, selv når maskinen opføres af lette 

materialer, der reducerer anlægsomkostningerne. Bølgevingens 

fuldskala maskine vil få en effekt på 1 MW og vil måle 18 x 80 meter. 

Virksomheden satser på, at dens 1:10 maskine kan begynde at 

producere el til nettet inden udgangen af 2009. 


79





ENS-63011-0067 

Bevilgede projekter · Bølgekraft 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Advanced Wave Energy Converter ii 


LEANCON Wave Energy 

Kurt Due Rasmussen · kdr@leancon.dk 

tlf: 75 50 57 62 

Fiberline, Dansk Komposit Teknik, 

Institut for Maskinteknik-AAU, 

Sektionen for Vand og Jord-AAU, DONG Energy 

2.373.000 kr. 

3.959.000 kr. 


optimisation af kWh production and reliability of WsE unit 

Wave Star Energy A/S 

Per Resen Steenstrup 

prs@wavestarenergy.com · tlf: 39 40 46 96 

Svend Ole Hansen ApS, Benny Petersen Industri, 

Sauer Danfoss, Yacht Design, 

Sektionen for Vand og Jord-AAU, Jens Vulff ApS 

5.000.000 kr. 

5.000.000 kr. 


Grid connection of the Roshage test section of Wave star 






Sektionen for Vand og Jord-AAU 

2.000.000 kr. 

3.000.000 kr. 


Grid connection of the Horns Rev 500 kW system 


Per Resen Steesntrup 




Sektionen for Vand og Jord-AAU 

15.000.000 kr. 

15.000.000 kr. 


Wave star Energy, C5, 500 kW demonstrator til nordsøen 



info@wavestarenergy.com · tlf: 39 40 46 96 

Benny Petersens Industriservice ApS, 

Jens Vulff ApS, El-Kas A/S, Sauer-Danfoss A/S, 

Aalborg Universitet, DONG Energy 

19.999.000 kr. 

61.997.000 kr. 


Projektet har til formål at konstruere en 24 meter 

lang skala 1:10 udgave af en Leancon bølgekraftmaskine, 

der udnytter de luftstrømme, der skabes, 

når bølgen bevæger sig op og ned i et rør. Udviklingen 

er baseret på et afsluttet ForskEL projekt 

med test af en 1:40 maskine i bølgetank. 

Formålet med projektet er at optimere produktionen 

fra Wave Star bølgemaskinen i irregulære 

bølger gennem en avanceret styring af modtrykket 

i hydraliksystement på hver enkelt flyder. Systement 

udvikles på de to testflydere på Roshage 

Mole for senere at kunne implementeres på 500 

kW maskinen med 40 flydere. 

Nettilslutning og optimering af elproduktion fra 

Wave Star testanlægget ved Roshage Mole. Støtten 

gives som et tidsbegrænset tillæg til elprisen, 

og formålet med projektet er at demonstrere 

pålidelig elproduktion fra bølgekraft. 

Nettilslutning og optimering af elproduktion fra 

en 500 kW Wave Star bølgekraftmaskine placeret 

ved Horns Rev. Projektet er tæt knyttet til ForskELprojektet 

10239, Opnås den forventede produktion 

fra testanlægget ved Roshage Mole, vil resultater 

kunne overføres og skaleres til 500 kW maskinen. 

Wave Star projekterer og opfører en 500 kW 

bølgekraftmaskine, der først testes i nærheden 

af selskabets udviklingscenter ved Hansthom og 

efter tilfredsstillende forsøgsdrift flyttes til en 

placering ved havvindmølleparken Horns Rev II, 

hvor maskinen skal køre i ubemandet døgndrift 

som optakt til en kommerciel serieproduktion

Igangværende projekter · Bølgekraft 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Videreudvikling af bølgekraftanlægget Wave dragon 

med henblik på fuld-skala demonstration i nordsøen, fase B 

Wave Dragon Test Aps 

H.C. Sørensen · hcs@wavedragon.net · tlf: 35 36 02 20 


Afsluttede projekter · Bølgekraft 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Etablering af molebaseret testcenter på Roshage mole ved Hanstholm, samt 

designstudie og test af costkritiske skala 1:2 bølgeenergi hovedkomponenter 

Wave Star Energy · Per Resen Steenstrup · tlf: 39 40 46 96 


Det mole-baserede Wave Star Energy testsystem er nu klar til installation ved Roshage mole i Hanstholm. 

Af sikkerhedsmæssige grunde er anlægget flyttet ud i det frie vand vest for molen. Ovenpå 

molen bygges en høj gangbro, så det er muligt at komme ud til testanlægget, selv i kraftig kuling. 

Testanlægget, der er koblet på elnettet, er en forkortet version af den første standard 500 kW maskine 

med to Ø5 m flydere og med en samlet elektrisk ydelse på 110 kW. Test anlægget vil fungere 

som en vigtig fleksibel eksperimentel plads for at forbedre og billiggøre teknologien. Bl.a kan nye og 

langt billigere materialer afprøves. 

optimisation of energy production on a Wave star converter 

Wave Star Energy · Per Resen Steenstrup · tlf: 39 40 46 96 


Projektet har demonstreret et meget stort potentiale for effektoptimering. Foreløbige målinger indikerer 

en effektforbedring på ca. 300 %, selv ved brug af simple styrealgoritmer. Til Ø1 m flyderstyring 

i Nissum Bredning er der opbygget en avanceret målestation, der tillader, at en næsten vilkårlig 

hydraulisk styrealgoritme kan afprøves i rigtige bølger, medens alle kraft- og momentpåvirkninger på 

arm og flyder måles i sand tid. De mest optimale styreformer kan derefter sikkert implementeres på 

Ø5m flyderne på testanlægget i Hanstholm. Effektoptimering spiller en helt central rolle for at kunne 

sænke kWh-prisen. 

Advanced Wave Energy Converter 

LEANCON Wave Energy · Kurt Due Rasmussen · tlf: 75 50 57 60 


Energiproduktionen på en 6 meter bred skala 1:40 model af dette flydende OWC bølgeenergianlæg 

blev målt under forskellige forhold og fundet tilfredsstillende. Forankringskraften blev målt under 

ekstreme søtilstande. Der blev målt belastninger på en 0,5 meter bred sektion af anlægget samt 

belastninger på en et-rørs model. På baggrund af de beregnede og målte laster blev der lavet en FEM 

analyse på en skala 1:10 model i glasfiber. Der blev fremstillet en sektion af skala 1:10 hovedstrukturen 

samt rør for at teste produktionsteknologien emnerne. Fuldskalaøkonomien ser lovende ud, når 

nogle specifikke optimeringer er implementeret. 

Bølgevingen 

Waveenergyfyn · Henning Pilgaard · tlf: 65 36 17 60 


Bølgevingen er blevet testet på Aalborg Universitet gennem 325 forsøg. Baseret på forsøgsresultaterne, 

mulige optimeringer og videreudvikling er effektiviteten beregnet til mellem 40 og 50 %. Årlig 

produktion fra en fuldskala bølgevinge i Nordsøen vil være omkring 1 GWh. Bølgevingen afviger fra 

andre flydende bølgekraftanlæg ved at udnytte det overliggende atmosfæriske tryk og er dermed 

uafhængig af sin egenvægt. En lav vægt reducerer produktionsomkostninger. 






81

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 

EFP/EUDP Elforsk DSF 


Energieffektiv bygningsrenovering skal 

DSF 

Elforsk 

blive en god forretning for alle parter 

EFP/EUDP 

I de kommende år forventes en øget aktivitet for at gøre den eksigiBYG. Kortlægningen skal indgå i en samlet strategi, der omfatsterende 

bygningsmasse mere energieffektiv. Som opfølgning på ter både energirenovering af eksisterende byggeri og en fortsat 

den brede energipolitiske aftale fra februar 2008 er der etableret 

et videncenter 0 10 20 30 for 40 energibesparelser 50 60 70 80 90 i 100110120130140 

bygninger på Teknologisk 

udvikling af stadig mere energieffektivt nybyggeri. 

Institut, og der gennemføres frem til 2011 en række kampagner DI Byggematerialer, Dansk Byggeri, DI Energibranchen, TEKNIQ, 

til fremme af energibesparelser i bygninger. Disse politiske ambi- DANSKE ARK og F.R.I. har som brancheorganisationer taget initiationer 

skal understøttes af ny teknologi, idet både Elforsk og EUDP tiv til at etablere partnerskabet. På en workshop i foråret 2009 

ønsker at fremme effektiv energianvendelse i bygninger. 

med knap 150 deltagere var der stor interesse for at engagere 

sig i dette strategiarbejde både ved at identificere de vigtigste 

Det største besparelsespotentiale findes i den eksisterende indsatsområder og ved at deltage direkte i opbygningen af pro- 

bygningsmasse. Mellem 30 og 40 % af det samlede danske jektkonsortier, der kan udvikle projekter. EUDP støtter aktivite- 

energiforbrug bruges til opvarmning, ventilation og belysning i 

bygninger,og både det samfundsøkonomiske og privatøkonomiterne 

i EnergiBYG i den aktuelle opbyggende fase. 

ske besparelsespotentiale er meget stort. Alligevel er potentialet Omkostningseffektiv energirenovering 

blot udnyttet i begrænset omfang. 

Målet for EUDP er, at byggesektorens aktører vil udvikle koncepter 

og metoder for samt byggematerialer til en omkostningsef- 

Partnerskab i byggesektoren 

fektiv energirenovering af etagehuse, rækkehuse, enfamiliehuse 

Som omtalt på side 8-10 har Det Strategiske Forskningsråds pro- og offentlige bygninger. Den store udfordring inden for bygningsgramkomite 

for bæredygtig energi og miljø givet 25 mio. kr. i området er, at selv om energirenovering er et samfundsøkono- 

støtte til et strategisk forskningscenter for CO2-neutralt byggeri, misk meget attraktivt indsatsområde for CO2-reduktion, har det 

der med et budget på mere end 50 mio. kr. skal forsøge at udvik- været svært for byggesektoren at gøre konkrete projekter attrakle 

mere helhedsorienterede og langsigtede løsninger på denne tive for slutbrugerne. Derfor har EUDP’s bestyrelse opfordret til 

udfordring. Centret ledes fra Institut for Byggeri og Anlæg-AAU at udvikle projekter, der kan gøre den type aktiviteter til en god 

og består herudover af DTU Byg og Teknologisk Institut samt forretning, både for de leverandører der skal gennemføre energi- 

repræsentanter for forsyningsselskaber og byggematerialeindurenoveringerne og for de slutbrugere, der skal betale anlægsomstrien. 

Centret vil bl.a. udvikle systemløsninger for energieffektiv 

bygningsrenovering og fremme udvikling af nye energieffektive 

kostningerne i kraft af de opnåede driftsbesparelser. 

komponenter til byggeriet. Saint Gobain Isover skal bidrage med Foruden støtte til strategiarbejdet har EUDP også igangsat flere 

isoleringsmaterialer, mens Velux udvikler vinduer, solfangere og projekter, der sigter efter at gøre energirenovering mere at- 

facadeløsninger. 

traktivt for slutbrugerne. I Albertslund står Teknologisk Institut i 

spidsen for en projektgruppe, der skal udvikle, teste og demon- 

EUDP har i sine 2008-bevillinger lagt stor vægt på energieffekstrere et omkostningseffektivt koncept for energirenovering af 

tiv bygningsrenovering. Et samarbejde mellem byggesektorens industrialiseret boligbyggeri, så det opnår mindst lavenergiklasse 

brancheorganisationer vil kortlægge besparelsespotentialet i 1-status. Projektgruppen, der også omfatter byggematerialeleve- 

bygningsmassen som led i opbygningen af Partnerskabet Enerrandører, rådgivere og boligselskaber foruden kommunen, satser 


I alt 

50,0 

37,6 

79,1 

113,4 

25,0 


ForskEL 

Effektiv 

energianvendelse

l.a. på øget præfabrikation og hurtig installation, der skal demonstreres 

i 9 repræsentative huse. 

I Slagelse skal COWI i samarbejde med bl.a. DTU Byg forsøge at 

energirenovere et etagebyggeri fra 1960’erne med bæredygtige 

og holdbare løsninger, så byggeriet så vidt muligt opnår passivhus 

standard. 

xx 

xx 

Foto: Lundgaard & Tranberg 

Denne indsats kommer i forlængelse af tidligere EFP-projekter, 

hvor der er satset på energirenovering af offentlige bygninger, 

bl.a. i et EU-samarbejdsprojekt, og i renovering af større bygninger. 

Besparelser med faseskiftende materialer 

Inden for nybyggeriet bliver Bolig + konceptet, der oprindelig 

blev skabt i 2005 under Energy Camp, også støttet. EUDP har 

gjort det muligt at gennemføre en konkurence om et energineutralt 

byggeri med et fleksibelt design og godt indeklima, og 

hvis intelligente installationer er lette at betjene. Konkurrencen 

afsluttes i juni 2009, og vinderprojektet skal opføres i Aalborg. 

Elforsk har gennem flere år støttet udvikling og demonstration af 

termoaktive konstruktioner. Princippet er udviklet til Middelfart 

Sparekasse, hvis nye hovedsæde er under opførelse, men er bl.a. 

også benyttet i Det Kgl. Teaters Skuespilhus. 

I efteråret 2007 modtog Elforsk en ansøgning om at teste et tysk 

udviklet koncept for faseskiftende materialer under danske be- 

I et af de EFP-projekter, der blev afsluttet i 2008, har SBi-AAU i 

samarbejde med bl.a. tegnestuen Lundgaard & Tranberg undersøgt 

effekten af at projektere en beboelsesejendom med højisolerede 

glaspartier på både energiforbrug og indeklima. 

tingelser. SBi-AAU gik som leder af en projektgruppe i gang med 

de indledende faser i samarbejde med en bred kreds af aktører 

i byggesektoren og det danske datterselskab af den tyske leverandør 

af materialerne BASF. 

I 2009 har Højteknologifonden fulgt op med et større projekt, 

hvor et konsortium med Teknologisk Institut, BASF, Spæncom 

og Institut for Byggeri og Anlæg-AAU vil afprøve effekten af at 

indstøbe mikrokapsler med faseskiftende materialer i betonkonstruktioner. 

Projektgruppen skønner, at anvendelse af faseskiftende 

materialer kan spare op til 25-30 % af energiforbruget til 

køling og opvarmning. Forudsætningen for en vellykket anvendelse 

er bl.a. yderligere resultater inden for forskning i polymerkemi. 

Elforsk støtter også et nyt solafskærmningssystem baseret på 

dagslysdirigerende glaslameller, der på én gang skærmer for sollyset 

og leder dagslys længere ind i bygningers dybe rum, så 

behovet for kunstig belysning reduceres. 


83


I takt med at klimaskærmen bliver stadig tættere, får bygningens 

ventilationssystem større betydning for både energiforbrug og 

indeklima. Udvikling af koncepter med naturlig eller hybrid ventilation 

bidrager til et lavere energiforbrug, og både Elforsk og 

EUDP støtter udvikling og demonstration af sådanne koncepter. 

Ny køleteknologi 

Køling er et andet centralt indsatsområde i bestræbelserne på at 

reducere det samlede energiforbrug i bygninger. På Risø DTU’s 

afdeling for Brændselsceller og Faststofkemi har Nini Pryds i de 

seneste år forsket i et helt nyt kølekoncept, baseret på permanente 

magneter. Det sker i samarbejde med Danfoss, og dette 

F&U-miljø har bragt sig internationalt helt i front inden for denne 

meget lovende teknologi. 

Der har gennem flere år været arbejdet for at erstatte miljøpro- 

blematiske syntetiske kølemidler med naturlige kølemidler som 

ammoniak og CO2 . Den store udfordring har været, at en sådan 

omlægning ville føre til et højere elforbrug, med mindre kølesystemerne 

blev designet anderledes. Både på Teknologisk Institut, 

på IPU Produktudvikling og hos Advansor, der er oprettet af tidligere 

TI-medarbejdere for at kommercialisere de mere energieffektive 

løsninger, har der med støtte fra Elforsk været arbejdet 

på at skabe mere energieffektive kølesystemer. I sin seneste 

bevillingsrunde har Elforsk desuden støttet Teknologisk Instituts 

udvikling af et nyt koncept for fremtidens køletårne, der udover 

energibesparelser også rummer et potentiale for vandbesparelser 

og for mere effektiv bekæmpelse af legionellabakterier. 

Stor fleksibilitet med LED 

Et af de indsatsområder, som Elforsk har prioriteret højst i de 

senere år, er belysning, hvor udviklingen af nye applikationer af 

LED-lyskilder er blevet et stadigt højere prioriteret emne. Satsningen 

på nye LED-anvendelser udgik fra Risø’s daværende Afdeling 

for Optik og Plasma, der efter fusionen med DTU er blevet en del 

af DTU Fotonik. Dette forskningsmiljø udviklede fra 2004 i samarbejde 

med mindre armaturproducenter, designere og NESA, der 

i dag er en del af DONG Energy, en optik, der kunne samle diodelyskilder 

af forskellig farve i en lyskvalitet, der matcher mere 

traditionelle lyskilder, og som derfor kan integreres i armaturer 

til almen- og arbejdsbelysning m.v. Dette udviklingssamarbejde 

blev i 2006 belønnet med den første Elforsk Pris. 

Anvendelsen af LED-lyskilder åbner for større designmæssig 

fleksibilitet, fordi LED-lyskilder har en meget lang levetid. Det 

betyder, at lyskilderne kan indbygges som en integreret del af 

armaturet. Der er i forlængelse af det første projekt designet 

lysende siddemøbler, loftspendler m.v., og iværksættervirksom- 


heden outsider er gået i gang med at udvikle forskellige produkter 

til uderum med indbyggede LED-lyskilder, solceller og 

elektronik. I Albertslund har en projektgruppe med kommunen, 

arkitektfirmaet ark-unica, Odgaaard Design, Philips Lighting og 

DONG Energy udviklet en moderne udgave af Albertslundlampen 

til park-, sti- og torvebelysning. Projektet fik Elforsk Prisen 2009 

for at have udviklet A-lampen, der halverer elforbruget til udebelysning, 

og sat den i kommerciel produktion på meget kort tid. 

Besparelser i gartneribranchen 

Et særligt lovende område er udnyttelse af LED som vækstlys i 

gartneribranchen. DTU Fotonik er i et Elforsk-projekt gået sammen 

med bl.a. AgroTech, Philips Lighting, Gartnerirådgivningen 

og DONG Energy om at undersøge effekten af at erstatte de traditionelle 

højtryksnatriumlamper med en blanding af røde og blå 

LED. Det første projekt har givet meget lovende resultater og er 

fulgt op i et yderligere projekt med justerbare lamper. Senest er 

projektgruppen gået med i et innovationskonsortium ”Væksthuskoncept 

2017”, der har som målsætning af halvere energiforbruget 

i gartneribranchen, bl.a. ved at udnytte potentialet i LED. 

Denne gruppe er i et vist omfang i konkurrence med en pro- 

jektgruppe, der er udgået fra Institut for Sensorer, Signaler og 

Elektroteknik på Syddansk Universitet (SDU), og som efter tre års 

indledende forskning har fået støtte fra EUDP til at udvikle og 

demonstrere et regulerbart armatur til vækstlys i potteplantegartnerier. 

Projektgruppen har dannet virksomheden Fionia 

Lighting med kapital fra Energi Fyn og SDU’s selskab for teknologioverførsel. 

Projektet har som målsætning at udvikle en 

vækstlys-teknologi, der kan spare op til 5 mio. kr. årligt på et 

mellemstort gartneri. 

I projektet udvikles det optiske design med et patenteret linse- 

system, som sikrer en uniform overfladebelysning, og der de- 

signes komponenter, som kan indgå i demonstationsanlægget 

(styringsenhed, printlayout, antal af lysdioder og ikke mindst 

køling). Projektgruppens kommercielle strategi er at gøre LEDteknologien 

til en konkurrencemæssig forudsætning for gartnerierne 

og derigennem bane vej for betydelige energibesparelser. 

I et projekt, som støttes af Højteknologifonden, udnytter Martin 

Professional i samarbejde med Aalborg Universitet de regulerbare 

LED-lyskilder til at udvikle nye typer intelligente lysfiksturer 

for at opnå en bedre energiudnyttelse, bedre optiske systemer 

og farve-mix samt længere levetider. 

DTU Fotonik er i et nyt Elforsk-projekt gået i gang med at under- 

søge potentialet i at benytte mikrostrukturerede fibre i en hybrid

Udsmykning af Prøvehallens gavl ud mod en stærkt befærdet 

S-togs strækning blev ikke alene en del af Solar City Copenhagens 

solenergi-projekter, men indgik også i et EFP-projekt om energieffektiv 

renovering af offentlige bygninger i en række EU-lande. 

Foto: Copenhagen Solar City 

belysningsløsning. Målet er at kunne føre sollys ind i rum, der 

ikke har direkte adgang til dagslys. 

Industrielle processer 

Elforsk Prisen 2008 blev givet til en projektgruppe på DTU Mekanik 

for et projekt for mere energieffektive støbeprocesser med stort 

globalt anvendelsespotentiale, og et projekt med pulsanodisering 

var også nomineret til prisen. Herudover har Elforsk i de senere år 

støttet brugen af energieffektive maskiner og hjælpeudstyr samt 

udvikling af motordrift med permanentmagnetiserede motorer. 

Men ellers har der været meget behersket interesse for at udvikle 

mere energieffektive industrielle processer. EUDP, der finansierer 

den danske deltagelse i et IEA-samarbejde på dette område, håber, 

at inspiration fra udlandet kan medvirke til at forny interessen 

i danske F&U-miljøer for dette område, da potentialet for effektivisering 

med nyudviklet teknologi er meget stort. 

Højteknologifonden har ydet støtte til to projekter for mere 

energieffektiv cementproduktion. I det ene projekt undersøger 

Aalborg Portland i samarbejde med Aarhus og Aalborg Universitet 

samt GEUS, om nanopartikler delvis kan erstatte klinker som 

råvare i cementproduktionen og derigennem opnå en energibesparelse 

på ca. 30 %. De foreløbige resultater er lovende, og 

virksomhedens ledelse satser på at kunne patentere dette teknologispring, 

der kan få meget stor global betydning, da ca. 5 % af 

verdens CO2-udledning stammer fra cementproduktion. 

I det andet projekt arbejder F.L.Smidth sammen med DTU Kemiteknik 

om at kortlægge alle potentielle optimeringsmuligheder 

i cementprocessen og udnyttelse af affald og biomasse som alternative 

brændsler til kul for på den måde at opnå reduktion i 

udledning af CO2 og andre skadelige emissioner. De identificerede 

besparelsesmuligheder testes i laboratorier og afprøves hos 

Dania i Mariager. Projektet skal sikre, at den danske leverandør af 

cementfabrikker kan fastholde en stærk position på det globale 

marked i kraft af produktionsteknisk innovation. 

Elforsk er i dag det eneste danske forskningsprogram, der sys- 

tematisk udvikler ny viden og metoder i adfærdsforskningen. 

Adfærd, energimærkning, barrierer og virkemidler har fra starten 

i 2002 været et højt prioriteret område, og i de senere år har 

stadig flere projekter sigtet efter at gøre skoleelever og andre 

unge engageret i alternativ energiteknologi og energieffektivisering. 

Elforsk har også støttet udviklingen af omkostningseffektive 

koncepter for energitjenesteselskaber (ESCOs) til brug i det 

offentlige, erhvervslivet og private boliger. På side 29 fortæller 

formanden for Elforsks rådgivende udvalg, Pernille Skjershede 

Nielsen, og forskningskoordinator hos Dansk Energi, Jørn Borup 

Jensen, nærmere om strategien bag denne indsats. 

Udbygning af de kendte mærkningsordninger til produkter, der 

ikke er omfattet af den obligatoriske energimærkning (A-G), har 

været et andet betydningsfuldt indsatsområde for Elforsk. I en 

række projekter er bl.a. hætteopvaskemaskiner, professionelle 

vaskemaskiner og chillere blevet omfattet af en mærkning, der 

er udviklet i et tæt samarbejde mellem Elforsks tekniske konsulenter 

og branchens leverandører. Denne form for frivillig 

mærkning gør det lettere for slutbrugerne at finde frem til de 

mest energieffektive produkter, og da denne udviklingsopgave 

er blevet en dansk specialitet, giver det de involverede aktører 

en gunstig mulighed for at påvirke det fagligt-tekniske niveau for 

fastsættelse af normer på EU-niveau efter ecodesign-direktivet. 


85

DSF · 2104-08-0018 

BYGninGER 

ELFORSK · 341-032 

ELFORSK · 341-040 

VEnTiLATion 

ELFORSK · 341-010 

ELFORSK · 341-013 

Bevilgede projekter · Effektiv energianvendelse 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

DSF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 


strategisk Forskningscenter for Co 2 neutralt byggeri 

Institut for Byggeri og Anlæg-AAU 

Per Heiselberg · ph@civil.aau.dk 

tlf: 99 40 85 41 

DTU, Teknologisk Institut, Danfoss A/S, Velux 

A/S, Saint Gobain Isover A/S, Dansk Byggerialufacadesektionen, 


25.000.000. kr. 

52.300.000 kr. 

2014 

Centret skal i samarbejde med industrien udvikle 

CO 2 neutrale bygningskoncepter via udvikling af 

integrerede, intelligente teknologier og systemer 

for energieffektivisering. Der lægges vægt på 

at finde den optimale balance mellem energibesparelser 

og vedvarende energiproduktion i 

bygningen. 

Udvikling og demonstration af danmarks første lavenergiklasse 

1 kontorbyggeri med fokus på elforbrug 

EnergiMidt A/S 

Gitte Wad Thybo · gwt@energimidt.dk 

tlf: 76 58 11 36 

SBi-AAU, En’tech, Develco, SRO/CTS-leverandør 

1.598.520 kr. 

2.639.770 kr. 


Elbesparelse ved bedre udnyttelse af dagslys i boliger 

SBi-AAU 

Kjeld Johnsen · kjj@sbi.dk · tlf: 99 40 23 97 

Dansk Center for Lys, VELUX A/S, 

Boligforeningen 3B, Elsparefonden 

1.197.938 kr. 

1.799.053 kr. 


nye muligheder i ventilationstekniske systemer skaber 

energieffektiv luftkvalitet indendørs 

SBi-AAU 

Alireza Afshari · ala@sbi.dk · tlf: 99 40 23 93 


905.110 kr. 

2.213.010 kr. 


Modulerende ventilation – low cost VAV – til kontorbygninger 


Christian Drivsholm 

christian.drivsholm@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 13 80 

AAU, Lindab, Trend Control Systems, 

Dan Ejendomme 

1.573.150 kr. 

2.357.700 kr. 


EnergiMidt vil udnytte sit nye hovedsæde med ca. 

200 arbejdspladser til at demonstrere, hvordan et 

moderne, repræsentativt kontorbyggeri kan opføres 

og anvendes som lavenergiklasse 1-byggeri. 

Projektet dækker en del af merudgifterne til at 

udvikle energieffektive løsninger og dokumentere 

deres effekt gennem målinger. 

Udnyttelsen af dagslys og kunstlys analyseres i 

et repræsentativt udsnit af boliger. Der kortlægges 

et besparelsespotentiale, som søges eftervist 

gennem analyse af renoveringsprojekter i praksis. 

Resultaterne formidles gennem brochurer, 

Internettet og beregningsprogrammet Be06 til 

arkitekter, designere og boligselskaber. 

Gennem et ph.d.-studie udvikles et ventilationssystem, 

der gennem nye luftrensningsteknologier, 

sensorer og personlig ventilation skal sikre et 

sundt indeklima med et lavt energiforbrug. Det 

bedst egnede koncept undersøges i eget luftkvalitetslaboratorium 

og afprøves efterfølgende på 

forsøgspersoner i et kontorrum. 

Energiforbrug og indeklima-parametre måles 

i 2 repræsentative kontorejendomme, og der 

designes et ventilationssystem med sensorer, 

forbedrede armaturer og kanalopbygning. Det nye 

koncept, der ventes at blive flere gange billigere 

end et fuldt VAV-anlæg, afprøves i en af de 2 

ejendomme, og besparelsespotentialet opgøres.


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Trin iii: solceller og LEd – 100% selvforsynende lygteprojekt 

out-sider a/s 

Ib Mogensen · im@out-sider.dk · tlf: 22 61 74 20 

Faktor 3, Kunstakademiets Arkitektskole, 

DONG Energy 

1.046.750 kr. 

1.680.500 kr. 


Ved at kombinere solceller, LED-lyskilder, 

intelligent elektronik og en nyudviklet inverter 

designes og fremstilles en funktionsmodel af 

et nyt lygtekoncept til udendørsbelysning, der i 

sommerhalvåret producerer et eloverskud, der 

opvejer lygtens ekstra forbrug i vinterhalvåret. 

Konceptet bearbejdes op til COP 15 med flere 

designs. 

Hybrid fiber belysning - rettet mod et mindre økologisk fodaftryk 

DTU Fotonik 

Anders Bjarklev · aobj@fotonik.dtu.dk 

tlf: 45 25 38 09 

Miljø, Samfund og Rumlige Forandring (ENSPAC)- 

RUC, Designskolen Kolding, Ibsen el-anlæg 

1.578.468 kr. 

2.242.078 kr. 


Fremtidens køletårne 


Peter Schneider 

peter.schneider@teknologisk.dk · tlf: 72 20 12 79 

Vestas Aircoil A/S, SILHORKO-EUROWATER A/S, 

Multi Wing, Rambøll, Skive Kommune, 

Nyrup Plast A/S 

1.815.223 kr. 

3.337.775 kr. 


den Co 2 neutrale arbejdsplads – hovedprojekt 

FAKTOR 3 ApS 

Barbara Bentzen · barbara@faktor-3.dk 

tlf: 88 20 02 20 

LINAK A/S, DJOB Montana Group, Gaia Solar, 

DTU Fotonik 

983.000 kr. 

1.635.000 kr. 


Energibesparelser i erhvervslivet gennem reduktion 

af de overharmoniske strømme 

Dansk Energi Analyse A/S 

Mogens Johansson · MJ@dea.dk 

tlf: 38 79 70 70 

ABB A/S, Balslev A/S Rådgivende Ingeniører 

150.000 kr. 

238.630 kr. 


I projektet undersøges det energimæssige, belysningskvalitetsmæssige, 

æstetiske og samfundsmæssige 

potentiale i at benytte mikrostrukturerede 

fibre i en hybrid fiber belysningsløsning, der 

kan føre sollys ind i rum uden adgang til dagslys 

med fastholdelse af farveegenskaber og med 

begrænset tab af lysintensitet. 

I projektet designes et pilotskala køletårn som 

alternativ til tørkølere. Den nye type køletårn 

skal bruge regnvand i stedet for postevand og vil 

med ny teknologi reducere risikoen for legionallaforgiftning. 

I forhold til tørkølere har køletårne et 

betydeligt energisparepotentiale, der på landsplan 

er opgjort til 71 TJ. 

Projektet udvikler et koncept, hvor solceller 

producerer el til kontorudstyr som hæve/sænke 

arbejdsborde. Kontormøblernes elbehov reduceres 

gennem mere effektive elektroniske komponenter, 

og de bedst egnede indendørs-solceller 

identificeres. Resultaterne skal inspirere til en 

bredere indendørs anvendelse af solceller. 

Dette forprojekt vil belyse omfanget af overharmoniske 

strømme i danske virksomheder 

og indsamle erfaringer om deres betydning for 

elmotorers effektivitet. Udenlandske erfaringer 

peger på, at der kan være besparelser på op til 

5-10% ved at fjerne de overharmoniske strømme 

med aktive filtre. 

BELYsninG 

ELFORSK · 341-008 

ELFORSK · 341-043 

KØLinG 

ELFORSK · 341-026 

ELFORSK · 341-009 

ELFORSK · 341-030 


EFFEKT- oG 

sTYRinGsELEKTRoniK 

87

indUsTRiELLE PRoCEssER 

ELFORSK · 341-014 

AdFæRd, BARRiERER, 

ViRKEMidLER 

ELFORSK · 341-006 

ELFORSK · 341-007 

ELFORSK · 341-011 

ELFORSK · 341-016 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 


Værktøj til brug ved systemoptimering 


Claus Martin Hvenegaard 

claus.m.hvenegaard@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 25 25 

Lokalenergi Handel, Danfoss, Lemvigh-Müller, 

Energirådgiveren, Brabrand Mejeri-Arla Foods 

1.306.050 kr. 

1.855.550 kr. 


Projektet følger op på systemoptimeringsprojektet 

338-009 ved at udvikle praktiske og webbaserede 

værktøjer i form af energiberegner, elmotorberegnere 

og totaløkonomiberegner, som både 

maskinbyggere, virksomheder og energirådgivere 

kan anvende til at optimere design og drift af 

elforbrugende systemer. 

Udvikling af EsCo som værktøj til realisering af energieffektivisering 

i små og mellemstore erhvervsvirksomheder 

DS Håndværk & Industri 

Ove Folmer Jensen · ofj@ds-net.dk 

tlf: 63 17 33 60 

Sabetoflex ApS, OVE, Deloitte, 

NRGi Rådgivning A/S 

1.225.775 kr. 

1.720.875 kr. 


Projektet vil øge andelen af realiserede energibesparelser 

fra elselskabernes rådgivning fra 

10-15 % til 50 % ved anvendelse af nyudviklede 

”værktøjer” tilpasset SMV’erne. Anviser projekter 

som både bliver finansieret og gennemført af et 

energitjenesteselskab (ESCO). 

Teknisk har projektet fokus på processer og 

varmegenvinding. 

Masterclass i energiteknologi for folkeskolens ældste klassetrin 

Experimentarium 

Sheena Laursen · sheenal@experimentarium.dk 

tlf: 39 27 33 33 

Gentofte Ungdomsskole, Fredensborg Kommune, 

Gentofte Kommune, Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole-AU 

1.063.278 kr. 

1.976.578 kr. 


Gennem 4 masterclass forløb om energiteknologi 

skal de dygtigste folkeskoleelever ved selv at 

beskæftige sig med Danmarks energiteknologiske 

udfordringer engageres som energiambassadører 

over for deres jævnaldrende. De 4 forløb om fatter 

termodynamik, vedvarende energi, energisystemer 

og energieffektivitet. 

Tre Case-eksempler på Udvikling af danske Energy service Companies (fase iii) 

DI Energibranchen 

Anders Stouge · ast@di.dk · tlf: 33 77 30 71 

DI International Business Development, 

Amplex A/S, Siemens Aktieselskab, 

Solarcap A/S, Eksport Kredit Fonden A/S, 

Nykredit 

747.800 kr. 

1.912.800 kr. 


den klimavenlige familie 


Ditte Vesterager Christensen 

ditte.christensen@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 25 35 

Lokalenergi Handel, SBi-AAU, 

Christine Feldthaus, Danmarks Radio 

1.884.248 kr. 

2.698.220 kr. 


Tre virksomheder vil med faglig bistand fra DI 

afprøve hver sin ESCO-variant: simpel performance 

garanti, kompleks performance garanti samt 

delte besparelser og projektfinansiering som led i 

bestræbelserne på at gøre ESCO til en murbrækker 

for dansk eksport af energieffektivisering. 

Projektet vil kommunikere til ”familien Danmark” 

via DR, hvordan helt almindelige danske familier 

kan leve klimavenligt. Der udvikles et webbaseret 

katalog med energi- og klimavenlige tiltag, som 

testes i 100 familier og efterfølgende anvendes i 

en konkurrence mellem danske familier. Resultaterne 

verificeres gennem målinger.


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Varmepumper og elforbrug – betydningen af ændrede komfort-temperaturer 

SBi-AAU 

Kirsten Gram-Hanssen · kgh@sbi.dk 

tlf: 99 40 22 91 

SEAS-NVE, Lokalenergi Handel, IT Energy 

957.430 kr. 

1.437.330 kr. 


Der gennemføres en analyse af brugen af luft-luft 

varmepumper for at kortlægge tekniske og adfærdsmæssige 

årsager til, at køb af varmepumpe 

ikke altid fører til et lavere energiforbrug. Der 

sættes især fokus på varmepumpers anvendelse 

til køling og mere generelt på det fremtidige 

behov for køling i danske boliger. 

innovativ energiundervisning med henblik på adfærdsændringer 

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole-AU 

Lisa Gjedde · lg@dpu.dk · tlf: 88 88 98 87 

Center for Anvendt Naturfagsdidaktik, 

Helsingør Kommune, Rudersdal Kommune 

1.182.870 kr. 

1.760.870 kr. 


Energispil(d) for teenagere 

Congin 

Mikkel Thomassen · mikkel@congin.com 

tlf: 50 70 57 36 

Teknologisk Institut, Lokalenergi Handel, 

Egebjergskolen 

1.186.250 kr. 

1.658.350 kr. 


organisationspsykologi i energirådgivningen 

Preben Buhl Miljø- og Energiledelse 

Preben Buh · preben@prebenbuhl.dk 

tlf: 21 45 35 12 

Hasselager Organisationspsykologi, NRGi Rådgivning, 

DONG Energy, ELRO Erhverv, Lokalenergi 

Handel, EnergiMidt, Enervision, SEAS/NVE 

1.132.000 kr. 

1.912.500 kr. 


dansk deltagelse i nyt iEA task om nul-energi bygninger 

SBi-AAU 

Kim B. Wittchen · sbi@sbi.dk · tlf: 45 86 55 33 

Teknologisk Institut, Institut for Byggeri og 

Anlæg-AAU, Institut for Samfundsudvikling og 

Planlægning-AAU 

3.311.000 kr. 

4.416.000 kr. 


Der udvikles 4 læringsplatforme for oplevelsesbaseret 

læring, der hver testes på 4 klasser i 

Helsingør og Rudersdal kommuner. Desuden 

gennemføres holdnings- og adfærdstests hos alle 

skoleelever i kommunerne inden undervisningsforløbet 

og efter et år samt en landsdækkende 

undersøgelse af energiundervisningen. 

Gennem klimarelevant undervisning og målinger 

af eget elforbrug får skoleelever grundlag for 

at deltage i et læringsmotiverende onlinespil. 

Spillet skal engagere de unge i elbesparelser både 

gennem konkret viden og holdningspåvirkende 

elementer. 

På en halv snes virksomheder, der ikke har 

realiseret anviste energibesparelser, gennemføres 

proceskonsultationer med energimæssige nøglepersoner. 

Efterfølgende analyser heraf skal identificere 

barrierer for realisering af energibesparelser, 

så resultaterne kan udmøntes til organisationspsykologiske 

virkemidler. 

Deltagelse i IEA-samarbejdet gør det muligt for 

Bolig+ aktørerne at udvikle deres projekt for et 

energineutralt hus med inspiration fra de udenlandske 

erfaringer. Projektet ventes også at gavne 

Bolig+ dogmerne: energineutralitet, intelligent og 

brugervenligt design, tilpasset lokal kontekst samt 

høj arkitektonisk værdi. 

ELFORSK · 341-020 

ELFORSK · 341-022 

ELFORSK · 341-028 

ELFORSK · 341-036 

ENS-63011-0035 


89

ENS-63011-0047 

ENS-63011-0078 

ENS-63011-0109 

ENS-63011-0113 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 


Albertslund-konceptet – et kommercielt dansk koncept 

for integreret energirenovering af boliger 

Teknologisk Institut. 

Energieffektivisering og ventilation 

Mikael Grimmig · info@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 20 00 

Kuben Management, Danfoss A/S, 

Rockwool A/S, VELUX Danmark A/S, Niras A/S, 

Cenergia Energy Consultants, BO-VEST, 

Albertslund Kommune 

5.500.000 kr. 

17.939.000 kr. 


danmarks første passivhus renovering af boligblokke 

COWI A/S 

Svend Erik Mikkelsen · sem@cowi.dk 

tlf: 45 97 22 11 

Slagelse Boligselskab, Bernd Kjelland arkitekt, 

DTU Byg 

3.650.000 kr. 

20.706.000 kr. 


EnergiBYG: Klima- og energieffektivt byggeri 

DI Byggematerialer 

Kristine van het Erve Grunnet · bm@di.dk 

tlf: 33 77 33 69 

Dansk Byggeri, DI Energibranchen, TEKNIQ, 

Det Økologiske Råd, DANSKE ARK, F.R.I, SBi-AAU 

465.000 kr. 

681.000 kr. 


Projektgruppen udvikler, tester og demonstrerer et 

omkostningseffektivt koncept for energirenovering 

af industrialiseret boligbyggeri til mindst lavenergiklasse 

1. Præfabrikation og hurtig installation 

skal bidrage til omkostningsreduktion. Konceptet 

demonstreres ved at renovere 9 repræsentative 

prøvehuse i Albertslund. 

Projektet skal levetidsforlænge et etagebyggeri 

hos Slagelse Boligselskab fra 1967, så boligerne 

forbedres til lavenergiklasse eller passivhus 

standard. Det skal gennemføres med bæredygtige 

og holdbare løsninger, hvis omkostninger er begrænsede 

i forhold til en løsning efter gældende 

minimumskrav. 

Projektet omfatter kortlægning af besparelsespontentialet 

i bygningsmassen, undersøgelse af integration 

med forsyningssystemet samt afdækning 

af markedssegmenter. Resultaterne drøftes på en 

workshop som forberedelse til en samlet strategi 

for besparelser i nybyggeri og ved renovering for 

Partnerskabet EnergiBYG. 

overvågning af energiomkostning som konsekvens af nedsat 

varmevekslereffektivitet og analyse af optimeringsmuligheder 

Center for Køle- og Varmepumpeteknik 


Ebbe Nørgaard 

ebbe.noergaard@teknologisk.dk · tlf: 72 20 12 73 

Grundfos Management, Grundfos Sensor, 

Johnson Controls, IPU Refrigeration and Energy 

Engineering, Alfa Laval Lund (SE), Arla Foods, 

Novo Nordisk, Færch Plast, Skare Meat Packers, 

Enervision, Enervice 

1.431.000 kr. 

3.621.000 kr. 


Gennem udvikling og test af et nyt koncept for 

on-line overvågning af effektiviteten i varmevekslere 

vil driftspersonalet få et praktisk anvendeligt 

værktøj, der kan reducere den negative effekt af 

fouling i industrielle kølesystemer. Værktøjet skal 

gøre vedligeholdelsen mere effektiv både økonomisk 

og energimæssigt.


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Energirenovering af typiske bygninger – eksempelsamling 

DTU Byg 

Svend Svendsen · ss@byg.dtu.dk 

tlf: 45 25 17 00 

Institut for Byggeri og Anlæg-AAU, SBi-AAU, 

Teknologisk Institut, COWI 

1.051.000 kr. 

1.400.000 kr. 


Varmegenvinding på Co 2 køleanlæg til supermarkeder 

Center for Køle- og Varmepumpeteknik 


Lars Reinholdt · lars.reinholdt@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 20 00 

Advansor A/S, Superkøl A/S, COOP Danmark A/S 

1.024.000 kr. 

2.310.000 kr. 


EnergyFlexHouse 

Energitjenesten Midt- og Østjylland 

Jakob Worm · jw@energitjenesten.dk 

tlf: 36 98 61 22 

Teknologisk Institut, COWI, DTU Byg, Danfoss, 

Logstor, Kamstrup, Lystrup Fjernvarme, 

Høje Taastrup Fjernvarme, Århus Kommune, 

Boligforeningen Ringgården 

1.200.000 kr. 

3.280.600 kr. 


Der udvikles en projekteringsmetode til brug for 

energirenovering af eksisterende bygninger til lavenergiklasse 

1-niveau. Metoden bygger på detaljerede 

analyser af løsninger på komponentniveau 

og omfatter typiske bygningstyper. Resultaterne 

vil udgøre en repræsentativ eksempelsamling på 

gode energirenoveringsløsninger. 

I projektet identificeres den mest fordelagtige 

teknologi for varmegenvinding på CO 2 -køleanlæg 

til supermarkeder. Der installeres og måles på et 

demonstrationsanlæg i et udvalgt supermarked, 

og resultaterne formidles for at fremme efterspørgslen 

efter energieffektive kølesystemer 

baseret på naturlige kølemidler. 

På grundlag af teoretiske analyser i et EFP-projekt 

om lavtemperatur fjernvarme udvikles og testes 

et fjernvarmesystem hos Teknologisk Institut med 

efterfølgende demonstration i en lavenergibebyggelse 

med 40 klasse 1 huse hos Boligforeningen 

Ringgården. Der følges op med potentialeanalyser 

i Århus og Høje Taastrup kommuner. 

Microshade – opskalering og demonstration af energibesparende 

solafskærmningsteknologi 

3XN 

Lars Lundbye · llu@3xn.dk · tlf: 40 42 41 12 

PhotoSolar, 1st Mile, BÜFA Glas (DE) 

4.000.000 kr. 

8.491.100 kr 


nVHC – naturlig ventilation med varmegenvinding og køling. 

Udvikling og demonstration i et idrætscenter 

Esbensen Consulting Engineers 

Morten Stender Christensen 

m.christensen@esbensen.dk · tlf: 88 27 33 15 

IKM, Teknologisk Institut, 

Kultur- og Idrætscentret i Fynshav 

3.300.000 kr. 

6.861.000 kr. 


Den solafskærmende termorude MicroShade 

opskaleres til moduler, der tilsammen kan dække 

en hel glasfacade i en ny erhvervsejendom. Under 

opskaleringen, der bygger på den bedst egnede 

af 4-5 forskellige prototyper, integreres brugerønsker 

og designhensyn, og den opskalerede rude 

demonstreres i et af 3XN’s prestigebyggerier. 

Det ventilationskoncept, der blev udviklet i 

EFP-projekt ENS-33032-0095, demonstreres i det 

planlagte CO 2 -neutrale Kultur- og Idrætscentret 

i Sønderborg kommune. Anlægget testes, og 

driftsdata indsamles og analyseres til brug for en 

afsluttende optimering forud for en kommerciel 

markedsføring af systemet. 

ENS-63011-0115 

ENS-63011-0116 

ENS-63011-0152 

ENS-63011-0169 

ENS-63011-0172 


91

ENS-63011-0251 

ENS-64009-0003 

ENS-64009-0004 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

HTF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

HTF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

iEA – Annex: Electric Motor systems 



Sandie Nielsen · Sandie.Nielsen@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 00 00 

Dansk Standard 

615.000 kr. 

759.000 kr. 


I dette annex udbygges samarbejdet mellem 5-7 

IEA-medlemslande inden for elektriske motorsystemer 

til anvendelse i industri, infrastruktur 

og større bygninger for at fremme energieffektivisering 

med brug af markedsmekanismer. Der 

sættes fokus på pumper, ventilatorer, kompressorer 

og direkte eldrev for traktion. 

dansk deltagelse i iEA industrial Energy Related Technologies and systems 

(iETs) 2009-2010 

Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation 

Jan Sandvig Nielsen · jsn@weel-sandvig.dk 

tlf: 26 71 00 45 

CAPEC v/DTU Kemiteknik 

671.000 kr. 

826.000 kr. 


LEd belysning til væksthuse 

Fionia Lighting A/S 

John Erland Østergaard · jeo@sense.sdu.dk 

tlf: 65 50 74 25 

Institut for Signaler, 

Sensorer og Elektroteknik-SDU 

2.155.000 kr. 

3.854.000 kr. 


optimal styring af klimaet 

Danfoss IXA Sensor Technologies 

Jens Møller Jensen · jensen@danfoss.com 

tlf: 74 88 85 30 

SKOV A/S, DTU 

11.000.000 kr. 

22.000.000 kr. 

2011 

strømforsyning i miniatureformat 

Noliac A/S 

Jean Bruland · jb@noliac.com · tlf: 49 12 50 30 

Danfoss Polypower A/S, DTU Elektro 

10.000.000 kr. 

19.000.000 kr. 

2012 

Gennem deltagelse i eksektivkomiteen og en 

række annexer i IETS, der omfatter 13 lande, 

bidrager Danmark til at udvikle teknologier inden 

for energieffektivisering i industrien, især procesintegration, 

separationsprocesser, biomasseforgasning, 

grønne kemikalier, industriel integration af 

CO 2 separation og livscyklusanalyser. 

På grundlag af forskningsresultater fra SDU, bl.a. 

et patenteret linsesystem, udvikles et LED baseret 

prototype armatur, der kan stimulere fotosyntesen 

i væksthuse så effektivt, at der kan opnås elbesparelser 

på 50-80 %. Armaturet demonstreres i 

omkring 100 eksemplarer for at eftervise effekten. 

Ved at kombinere kendt sensorteknologi med nye 

patenterede måleprincipper og ny nanobaseret 

overfladeteknologi udvikles sensorer til aggressive 

og stærkt forurenende industrielle miljøer. 

De første sensorer skal bruges til optimal styring 

af staldklima til gavn for miljø, dyrevelfærd, sikkerhed, 

energiforbrug og driftsøkonomi. 

I projektet udvikles en kompakt, effektiv og 

prisbillig DC-DC konverter, der er baseret på 

piezoelektriske transformere, som integreres i 

en elektroaktiv polymer aktuator. Der er utallige 

industrielle anvendelser for denne højteknologiske 

strømforsyning, der kan fastholde en førende 

dansk position inden for transformerteknologien.


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

HTF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

den intelligente faresti 

SKOV A/S 

Heidi Mai-Lis Andersen · hma@skov.dk 

tlf.: 72 17 55 48 

Dansk Svineproduktion, 


8.000.000 kr. 

18.000.000 kr. 

Afsluttes i 2012 

I projektet udvikles en klimateknologi og en 

forbedret varmestrategi for so og pattegrise for at 

kunne reducere den tidlige pattegrisedødelighed 

markant. Ved hjælp af en overvågningsalgoritme 

kan faringens start forudsiges, og klimaet i stalden 

hurtigt tilpasses det aktuelle behov, så varmeforbruget 

kan reduceres. 

Igangværende projekter · Effektiv energianvendelse 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Energy efficient and environmentally friendly cooling 

using magnetic refrigeration 

Afdelingen for brændselsceller og faststofkemi v/Risø DTU 

Nini Hamawi Pryds · nipr@risoe.dk · tlf: 46 77 57 52 

4. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 13.937.772 kr. DSF · 2104-06-0032 

integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys 

SBi-AAU 


2. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 1.316.400 kr ELFORSK · 334-009 

Energiforbrug og indemiljø i kontorer med stor rumdybde 

SBi-AAU 

Jens Christoffersen · jsc@sbi.dk · tlf: 99 40 23 89 

3. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 1.995.770 kr ELFORSK · 336-017 

Avanceret styring af intelligente Facader - syddansk Universitet/Forskerpark syd 

Esbensen, Rådgivende Ingeniører 

Torben Esbensen · torben@esbensen.dk · tlf: 73 42 31 00 

4. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 1.550.000 kr. ELFORSK · 337-053 

Fuldskala demonstration af termoaktive konstruktioner, fase 3: 

demonstration, evaluering og formidling 

COWI 

Reto M. Hummelshøj · rmh@cowi.dk · tlf: 45 97 27 66 


BYGninGER 


93


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Udvikling af nye typer solafskærmningssystemer baseret på 

dagslysdirigerende solafskærmende glaslameller 

BYG–DTU 

Svend Svendsen · ss@byg.dtu.dk · tlf: 45 25 18 54 

2. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 659.000 kr. ELFORSK · 338-053 

Web-tjek af kommunale bygningers elforbrug 

SBi-AAU 

Ole Michael Jensen · omj@sbi.dk · tlf: 99 40 23 26 


Karakterisering og optimeret styring ved hjælp af multiparameter-controllere 

Dan-Ejendomme 

Carsten Nielsen · cni@dan-ejendomme.dk · tlf: 39 46 61 71 


Masterclasses i energieffektiv arkitektur 

Lading arkitekter + konsulenter 

Tove Lading · tl@ladingarkitekter.dk · tlf: 32 83 19 68 

4. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 306.316 kr. ELFORSK · 339-050 

Energirigtig bygningsautomation – Fase 1 

COWI A/S 



El + nyt paradigme for innovative elbesparelser i fremtidens lavenergibygninger 

SBi-AAU 

Rob Marsh · rom@sbi.dk · tlf: 21 65 08 87 


Be06 og dimensioneringsplatform for tekniske installationer 


Pia Rasmussen · pia.rasmussen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 24 87 


ProVent: Projekteringsviden for ventilationsvinduer i lavenergibygninger 

uden elforbrugende mekanisk varmegenvinding 

NIRAS A/S 

Peter Noyé · pno@niras.dk · tlf: 48 10 42 00 


demonstration af nyt solafskærmningssystem baseret på dagslysdirigerende 

solafskærmende glaslameller 

DTU Byg 


4. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 1.039.958 kr. ELFORSK · 340-039


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger 

SBi-AAU 

Søren Aggerholm · soa@sbi.dk · tlf: 99 40 23 97 

1. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 1.399.650 kr. ELFORSK · 340-045 

Komponentudvikling til el-effektiv behovsstyret hybrid ventilation i boliger 

Esbensen, Rådgivende Ingeniører 

Signe Antworskov · s.antvorskov@esbensen.dk · tlf: 33 26 73 00 


Energimærkningsgrundlag for ventilationsaggregat 


Christian Drivsholm · christian.drivsholm@teknologisk.dk · tlf: 72 20 13 80 


naturlig ventilation med bygningsintegreret varmegenvinding og nattekøling 

DTU Byg 

Svend Svendsen · ss@byg.dtu.dk · 45 25 17 00 


Udvikling af behovsstyret ventilation til enfamiliehuse 

DTU Byg 

Toke Rammer Nielsen · trn@byg.dtu.dk · tlf: 45 25 18 60 


Eleffektiv, passiv klimatisering af fremtidens kontorbygning – forprojekt 

SBi-AAU 

Alireza Afshari · ali@sbi.dk · tlf: 99 40 23 93 


Energieffektiv styringsvenlig stald-ventilation 

SKOV A/S 

Svend Morsing · smo@skov.dk · tlf: 72 17 55 55 


Kvalitetslys med lavt elforbrug i vuggestuer og børnehaver 

SBi-AAU 

Inge Mette Kirkeby · imk@sbi.dk · tlf: 99 40 23 90 


implementering af energibesparelser ved benyttelse af højkvalitets LEd belysning 

DTU Fotonik 

Carsten Dam-Hansen · carsten.dam-hansen@fotonik.dtu.dk · tlf: 46 77 45 13 


VEnTiLATion 


BELYsninG 

95

KØLinG 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Kvalitetsvurdering af armaturer med LEd-lyskilder 

Dansk Center for Lys 

Kenneth Munck · km@centerforlys.dk · tlf: 47 17 18 00 


Valg af optimalt system for energieffektiv lysstyring 

SBi-AAU 

Steen Traberg-Borup · stb@sbi.dk · tlf: 99 40 23 80 


Markedstest – solcelledrevet LEd-lys i byrumsinventar 

out-sider a/s 

Ib Mogensen · im@out-sider.dk · tlf: 22 61 74 20 


dansk højkvalitets design med intelligent LEd lys 

MORFOSO 

Jakob Munkgaard Andersen · jakob@morfoso.com · tlf: 51 31 96 66 


Energibesparelser med individuelt dynamisk belysningsregulering 

SBi-AAU 

Jens Christoffersen · jsc@sbi.dk · tlf: 99 40 23 89 


Elbesparelser i væksthusproduktion med justerbare LEd lamper 

AgroTech A/S 

Janni Bjerregaard Lund · jbl@agrotech.dk · tlf: 87 43 84 76 


demonstration og undervisning i brug af armaturer med LEd-lyskilder 

Dansk Center for Lys 

Kenneth Munck · km@centerforlys.dk · tlf: 47 17 18 00 


dynamisk sugetryksregulering i industrielle køleanlæg 

Enervision 

Jesper W. Petersen · jwp@enervision.dk · tlf: 73 90 32 16 


Reduktion af den interne el-belastning i kølemøbler til supermarkeder 


Klaus Frederiksen · klaus.frederiksen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 12 87 

3. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 638.000 kr. ELFORSK · 338-012


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

demonstration af hybridkøling i industri og serverrum 


Pia Rasmussen · pia.rasmussen@teknologisk.dk · 72 20 24 87 


Udvikling og brug af simuleringsværktøjer til analyse og 

energioptimering af kølesystemer med Co 2 som kølemiddel 

IPU Produktudvikling, Område for Køle- og Energiteknik 

Morten Juel Skovrup · mjs@ipu.dk · tlf: 45 25 41 20 


naturlig køling – reduktion af energiforbrug til processer i bygninger 

Advansor A/S 

Torben Hansen · torben.hansen@advansor.dk · tlf: 87 44 11 41 


Højeffektive systemer til energibesparelse 

i industrielle køleanlæg med ammoniak 


Peter Schneider · peter.schneider@teknologisk.dk · tlf: 72 20 12 79 


Energieffektive impulskølere 


Per Henrik Pedersen · per.henrik.pedersen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 25 13 


Modulær opbygning af effektelektroniske konvertere i effektområdet 1-10 kW 


Stig Munk-Nielsen · smn@iet.aau.dk · tlf: 96 35 92 42 


Vandbehandling i svømmebade – reduktion af elforbrug 

RAMBØLL 

Niels Radisch · nhr@ramboll.dk · tlf: 56 64 57 54 


Energieffektive hydrocykloner 

Korsbæk & Partnere 

Gunnar Bentsen · gb@enviscan.com · 75 94 37 01 


Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer 


Claus Martin Hvenegaard · claus.m.hvenegaard@teknologisk.dk · tlf: 72 20 25 25 



EFFEKT- oG 



97


ViRKEMidLER 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Adfærdsmæssige og tekniske potentialer for energirigtig udvikling 

af husholdningers iCT løsninger 

DTU Management 

Inge Røpke · ir@ipl.dtu.dk · tlf: 45 25 60 09 


FEEdBACK-motiveret elbesparelse i boligen 

baseret på viualisering og ny måleteknik 

Nordvestjysk Elforsyning 

Flemming Poulsen · flp@noe.dk · tlf: 96 11 10 18 


Energitjenester i den offentlige sektor 


Martin Dam Wied · mdw@nrgi.dk · tlf: 38 14 64 27 


synliggørelse af elforbrug via online trådløs kommunikation 

med en bygnings elmåler 




Ressourcebevidst erhvervs- og boligbyggeri i Ørestaden 

Lading arkitekter + konsulenter A/S 

Tove Lading · tl@ladingarkitekter.dk · tlf: 32 83 19 68 

4. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 912.013 kr. ELFORSK ·339-002 

Udvikling af opgørelsesmetoder for besparelsestiltag 

IT Energy ApS 

Troels Fjordbak Larsen · tfl@it-energy.dk · tlf: 44 84 42 55 


LEAn & dsM 


Ditte Christensen · Ditte.Christensen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 25 35 


Udvikling af metode til outsourcing af energioptimering 




sommerhuse – en kilde til elbesparelser 

SBi-AAU 

Ole Michael Jensen · omj@sni.dk · tlf: 99 40 23 73 

3. kvartal 2009 · PSO-tilskud: 633.525 kr. ELFORSK · 340-019


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Energioptimerende vedligehold 




Udvikling af værktøj til miljø- og samfundsøkonomisk vurdering 

af fjernkølingsløsninger 

COWI 

Svend Erik Mikkelsen · sem@cowi.dk · tlf: 45 97 28 21 


Reduktion af tryktab på HVAC-Anlæg, renovering og nyanlæg 


Peter Poulsen · peter_poulsen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 32 34 


EsCo for alvor – innovative og attraktive energitjenester 

til realisering af elbesparelser i privatboliger – Fase 1 

EA Energianalyse 

Kirsten Dyhr-Mikkelsen · kdm@eaea.dk · tlf: 60 39 17 09 


det elektriske Co 2 Projekt – et kreativt demonstrationsprojekt 

Bison 

University College, Sjælland/Ankerhus Seminarium 

Anne-Grete Rasmussen · agr@cvusj.dk · tlf: 57 83 01 38 



Jean Schweitzer · jsc@dgc.dk · tlf: 20 16 96 00 

2. kvartal 2010 · PSO-tilskud: 474.000 kr. ForskEL · 10119 

implementering af modeller til bygningsintegreret opvarmning og køling i Bsim 

DTU Byg 

Bjarne W. Olsen · bwo@byg.dtu.dk · tlf: 45 25 41 17 


Energibesparelser i børneinstitutioner ved valg af den optimale 

ventilationstekniske løsning tilpasset konkrete situationer 

SBi-AAU 

Alireza Afshari · ala@sbi.dk · tlf: 99 40 23 93 


Fjernvarmedrevne adsorptionsvarmepumper med jordlager 

til etageboliger, kontor- og institutionsbyggeri – fase 1 

COWI A/S 




99


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Klimaskærmens tæthed i nyere kontor- og undervisningsbygninger 

SBi-AAU 

Niels C. Bergsøe · ncb@sbi.dk · tlf: 99 40 23 15 


naturlig ventilation med varmegenindvinding og køling 

Esbensen Rådgivende Ingeniører 

Morten Stender Christensen · m.christensen@esbensen.dk · tlf: 33 26 73 00 


samspillet mellem regulering, bilvalg og bilernes energiforbrug 

DTU Transport 

Mogens Fosgerau · transport@transport.dtu.dk · tlf: 45 25 65 00 


Energirigtig renovering af større bygninger. 

Udvikling og demonstration med hovedvægt på energiforsyning og installationer 

COWI A/S 



Måling af bruttoenergiforbrug i lavenergi klasse 1 typehus 

DTU Byg 



Bygningsintegreret energiforsyning 

SBi-AAU 

Ole Michael Jensen · omj@sbi.dk · tlf: 99 40 23 73 


dansk indsats i EU Concerto projektet Class 1 i stenløse 

Egedal kommune 

Bruno Andersen · Bruno.Andersen@egekom.dk · tlf: 72 59 60 00 


Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer 

DTU Byg 



Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2 

med ”Fremtidens Parcelhuse” som eksempel 

Det Grønne Hus 

Lars Kristensen · lk@energitjenesten.dk · tlf: 36 98 61 35 

4. kvartal 2009 · EFP-tilskud: 1.160.000 kr. ENS-33033-0088


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

dansk deltagelse i iEA ”Hybrid and electric vehicle implementing agreement” 

DTU Elektro 

Jørgen Horstmann · power@oersted.dtu.dk · tlf: 45 88 16 33 


innovativ og energieffektiv renovering af offentligt byggeri 

– dansk parallelprojekt til BRiTA in PuBs, et EU-6. rammeprogram 

demonstrationsprojekt – fase 2 

SBi-AAU 

Kirsten Engelund Thomsen · ket.@sbi.dk · tlf: 99 40 23 74 


Højspændings BMs til Li-ion nano-batterier til brug i automotive segmenter 

Lithium Balance A/S 

Ivan Loncarevic · ilo@lithiumbalance.com · tlf: 58 51 51 04 


Energineutralt vindue for opgradering af bolig 

VELUX A/S 

Per Jacobsen · per.jacobsen@VELUX.com · tlf: 76 69 37 00 


El til Vejtransport, Fleksible El-systemer og Vindkraft 


Lars Henrik Nielsen · lani@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 51 10 


ny Co 2 neutral bydel med fremtidens integrerede fjernvarmesystem 

i Høje Taastrup – Fase 1: Forberedelse af demonstration 

COWI A/S 



sBi-Anvisning: solafskærmninger 

– Lavt energiforbrug og høj komfort ved valg af den rette solafskærmning 

SBi-AAU 



BoLiG+ - realisering af energineutral boligbebyggelse 

BOLIG+ Samarbejdet v/Akademisk Arkitektforening 

Vibeke Grupe Larsen · vgl@vglcph.dk · tlf: 30 85 90 11 



101


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Lavenergihuse i ds 418. Beregning af bygningers varmetab 

Dansk Standard 

Lars Ravn-Jensen · dansk.standard@ds.dk · tlf: 39 96 61 01 


Udvikling af kølerum drevet af vedvarende energi 




Udvikling og demonstration af minivarmepumper til lavenergihuse 




Koncertlys – miljørigtigt lys over scenerne 

Martin Professional A/S 

Henrik Wadmann · henrik.wadmann@martin.dk · tlf: 23 42 48 12 

2011 · HTF-tilskud: 15.000.000 kr. 

Energieffektive cementprocesser 



2012 · HTF-tilskud: 25.000.000 kr. 

den intelligente gasmåler 

Flonidan DC A/S 

Tonny Frederiksen · mail@flonidan.dk · tlf: 75 61 88 88 

2010 · HTF-tilskud: 5.000.000 kr.

Afsluttede projekter · Effektiv energianvendelse 

Foto: Elforsk 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Elforsk-prisen 2009: H Prisvinder H nomineret 

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (i midten) omgivet af en glad og stolt projektgruppe, der modtog årets Elforsk 

Pris for at have udviklet en energieffektiv og flot designet fornyelse af den traditionelle Albertslundlampe. Den nye lampe udnytter 

LED-lyskildernes fortrin inden for energieffektivitet, levetid og fleksibilitet, og Philips Lighting har som producent hurtigt 

sat den nye lampe i kommerciel produktion. Yderst til højre ses forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energi, der 

administrerer Elforsk-programmet. 

det fleksible, effektive kontorhus 

RAMBØL · Niels Radisch · tlf: 56 64 57 54 


To hovedtyper af kontorbygninger – Punkthuset og Stanghuset – er analyseret med simuleringsprogrammet 

BSim, hvori en række parametre er beregnet. Beregningerne viser, at effekten af bygningens 

overordnede udformning og orientering er beskeden sammenlignet med fx brug af dagslysstyring 

og lavenergiudstyr til belysning og computere m.v. Der kan også opnås store energibesparelser 

ved at anvende naturlig ventilation i sommerperioden, så der alene bruges mekanisk ventilation med 

varmegenvinding i dagtimerne om vinteren. Åbne kontorer giver højere indeklimakomfort og lavere 

energiforbrug end cellekontorer. 

ELFORSK · 335-011 


BYGninGER 

103

ELFORSK · 339-048 

VEnTiLATion 

ELFORSK · 335-004 

BELYsninG 

ELFORSK · 336-020 

ELFORSK · 338-022 

ELFORSK · 338-057 


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

H 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


Arkitektur og energi – kravspecifikation til digitalt værktøj 

for energioptimering tidligt i designprocessen 

Vglcph ApS · Vibeke Grupe Larsen · tlf: 26 28 02 89 

397.317 kr Afsluttet 3. kvartal 2008 

På baggrund af en scanning af eksisterende projekteringsredskaber til energieffektivt byggeri og efter 

en række interaktive workshops med arkitekternes faglige netværk for energi og miljø, arkitektstuderende 

samt Det Digitale Byggeri er der udarbejdet en kravspecifikation for et enkelt og dynamisk 

procedureredskab. Specifikationen skal munde ud i en webapplikation til modellering og energioptimering, 

der har et globalt anvendelsespotentiale, selv om den bygger på dansk lovgivning og 

energirammeberegning. Rådgiverfirmaet Rambøll har vist interesse for at gå med i arbejdet med at 

udvikle redskabet. 

Udvikling af elbesparende reguleringsstrategier 

og optimering af ventilationsanlæg i svømmehaller 

Alectia A/S · Jan Hansen · tlf: 88 19 12 42 


Der er i projektet udarbejdet et softwareprogram til simulering af svømmehaller, så det bliver lettere 

at renoverere eksisterende svømmehaller og projektere nye under hensyn til den optimale energianvendelse. 

Programmets ventilationsmodeller er integreret i BSim-standardversionen og står dermed 

frit til rådighed for alle. En kortlægning af energiforbrug og varmepumpedrift i forskellige svømmehaller 

har vist, at energianvendelsen kan forbedres med ganske enkle og billige indgreb. Med det nye 

BSim-modul kan man bl.a. anskueliggøre konsekvenserne for driften og energiøkonomien af at ændre 

på givne forhold og tilstande. 

off-lite: Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper 

SBi-AAU · Kjeld Johnsen · tlf: 99 40 23 87 


For at styrke interessen for den individuelle belysning i kontorer er der i projektet udviklet en prototype 

for en mere energieffektiv arbejdslampe, der opfylder DS 700-krav til belysningsstyrke. Både målinger 

og simuleringer har vist, at den udviklede arbejdslampe kan reducere det samlede elforbrug til 

belysning med ca. 25 %. Der er imidlertid behov for at udvikle arbejdslampen, så den bliver mindre 

og får et mere elegant design. Det kan formentlig opnås ved at designe lampen med LED-lyskilder, 

der også giver mulighed for at variere lysintensitet og farvetemperatur efter individuelle ønsker. 

Elbesparelser i væksthuse med LEd vækstlys systemer 

Institut for Jordbrugsvidenskab v/LIFE-KU · Janni Bjerregaard Lund · tlf: 87 43 84 76 


I projektet er det under kontrollerede klimakammer forhold og i forsøgsvæksthuse undersøgt, om 

LED-lyskildernes evne til at regulere spektralfordelingen kan optimere produktionen af forskellige 

typer potteplanter. Der er udviklet regulerbare LED-testlamper med speciel kontrolelektronik for at 

kunne tilpasse blåt-rødt LED-lysforhold, og lamperne er brugt i to testserier på krysantemum planter 

for at kortlægge effekten på produktionen fra hhv. højtryksnatriumlamper, rent rødt LED-lys og LED 

med 38 % blåt og 62 % rødt lys. Forsøgene har givet ny viden, der bl.a. udnyttes i endnu et Elforskprojekt 

(340-040). 

Attraktivt og energieffektivt lysdesign til butikker 

Organisationen for Vedvarende Energi · Marianne Bender · tlf: 98 33 36 34 


Der er udviklet og installeret nye belysningsanlæg i tre butikker og udarbejdet forslag til nyt belysningsdesign 

til yderligere to butikker. Det er herigennem påvist, at det med anvendelse af ny energieffektiv 

belysningsteknologi er muligt at forbedre belysningsanlæg med mere lys på udvalgte varer, 

særlige lyseffekter og et generelt højere lysniveau uden at øge elforbruget, samtidig med at behovet 

for køling forebygges. De udviklede design kan ikke betragtes som standardløsninger, der umiddelbart 

kan anvendes i andre tilsvarende butikstyper, men den opnåede viden er forankret i branchen via 

indretningsfirmaer.


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

H 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Udvikling af nyt miljø- og energirigtigt armatur 

til park-, sti- og torvebelysning i Albertslund kommune 

Albertslund kommune · Einar Seerup · tlf: 40 16 93 53 


Der er designet og udviklet en prototype for en ny parklampe med LED-lyskilder (A-lampe), der kan 

afløse den klassiske Albertslundlampe. Den nye parklampe er udført i en hærværkssikret udformning 

med en høj farvegengivelse og minimal blænding. Der er et højere lysudbytte fra den ny parklampe, 

der benytter den nyeste og mere energieffektive diode-lyskilde, og der kan derfor spares mere end 

50 % på elforbruget til udebelysningen. Lampen er designet med samme høje ambitionsniveau som 

den klassiske Albertslundlampe og udformet, så eksisterende lyskilder kan udskiftes med endnu mere 

energieffektive lyskilder i fremtiden. 

Energibesparelse i køleanlæg ved anvendelse 

af nye varmevekslertyper med flade aluminiumsrør og finner 

Alu Heat Exchanger A/S · Peter Schneider · tlf: 72 20 12 79 


Efter inspiration fra bilindustrien er det i projektet undersøgt, om der også i stationære køleanlæg kan 

opnås energibesparelser og andre driftsmæssige fordele ved at anvende MPE-rør (flade rør med korrugerede 

finner) i varmevekslere. En analyse af kapacitetsmålinger og målinger af tryktab i projektets 

testvarmevekslere viser, at varmevekslere med MPE-rør har lavere tryktab og højere ydelse, ligesom 

kølemiddelfyldningen er lavere – i sammenligning med varmevekslere med runde rør og forskellige 

finnetyper. Resultaterne er implementeret i beregningsprogrammer til dimensionering af kondensatorer 

og fordampere. 

design og konstruktion af magnetiske gear 

Institut for Energiteknik-AAU · Peter Omand Rasmussen · tlf: 96 35 92 40 


Projektet, der har omfattet et ph.d.-studium, har udviklet innovativ viden og beregningssoftware 

til nye magnetiske geartopologier. Der er udviklet brugervenlige designprogrammer og opbygget 

forsøgsmodeller af to forskellige magnetgear – et simpelt magnetgear og et magnetgear baseret på 

cycloprincippet. Desuden er der udviklet en ny analytisk beregningsmetode til parallelt magnetiserede 

magnetskaller samt 2D og 3D finite element modeller og analyser af forskellige magnetgear. 

Projektet har skabt et fagligt grundlag for på sigt at opbygge en dansk produktion af en lovende 

teknologi med et stort anvendelsespotentiale. 

den Co 2 neutrale arbejdsplads 

FAKTOR 3 ApS · Barbara Bentzen · tlf: 88 20 02 20 


Gennem lysmålinger, målinger af solcelleeffekt i indendørsmiljøer, udvikling af styringselektronik i aktuarer 

og solceller samt gennem en indledende markedsanalyse har forprojektet forberedt udvikling 

af en prototype på et CO2-neutralt hæve-sænkebord. Prototypen færdiggøres i Elforsk-projektet 341- 

009 om den CO2-neutrale arbejdsplads, hvor der udvikles et generelt koncept for kontorudstyr, hvis 

elforbrug kan dækkes af produktion fra indendørs solceller. Under forprojektet er tre solcelle-typer 

udvalgt som de mest lovende til hovedprojektet: SunPower, Kyosemi og Risø DTU’s danskudviklede 

polymer-solcelle. 

systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer 

Teknologisk Institut · Claus M. Hvenegaard · tlf: 72 20 25 25 


I projektet er det gennem interviews og analyser af typiske elforbrugende anlæg undersøgt, hvordan 

industrien kan optimere sine systemløsninger. Undersøgelserne viser, at der fortsat indkøbes billigt 

udstyr med relativt dårlige virkningsgrader, selv om det fører til et større elforbrug. Der er også en 

tendens til at overdimensionere udstyret. En konkret analyse viste, at en virksomhed kunne have 

sparet 14 % af elforbruget ved at vælge spareventilatorer og permanentmagnet motorer og samtidig 

have fået et billigere ventilationsanlæg. Resultaterne udmøntes i et operationelt indkøbsværktøj i 

projektet 341-014. 

ELFORSK · 339-052 

KØLinG 

ELFORSK · 337-037 

ELFORSK · 334-031 

ELFORSK · 340-047 


EFFEKT- oG 



ELFORSK · 338-009 

105

ELFORSK · 338-064 

ELFORSK · 339-053 


ViRKEMidLER 

ELFORSK · 336-040 

ELFORSK · 337-117 

ELFORSK · 339-016 


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Energioptimalt design af dambrug 


LokalEnergi · Peter Weldingh · tlf: 51 17 61 71 


Dambrugserhvervet har indrettet sig efter skærpede miljøkrav ved at omlægge driften til hel eller 

delvis recirkulation af dambrugsvandet. For at forebygge et stigende elforbrug til at ilte, rense og 

afgasse vandet er der i dette projekt gennemført teoretiske analyser og praktiske forsøg med energimæssigt 

bedre driftskoncepter. Kun 2-5 % af ilten kan optages i dambrugsvandet ved at anvende de 

gængse beluftningsteknologier, og potentialet for energieffektivisering er derfor stort. Det meget udbredte 

mammutpumpe-princip bør optimeres, fx ved at anvende en propelpumpe til at flytte vandet 

og en lavtryksdiffusor til beluftning. 

Energieffektivisering gennem modelbaseret regulering og online optimering 

Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation · Jan Sandvig Nielsen · tlf: 26 71 00 45 


Der er udviklet standardiserede modelbaserede reguleringer til kølevandssystemer og kraftvarmeanlæg 

på baggrund af anlæg hos NOVO Nordisk og Haldor Topsøe. Kølereguleringerne kan anvendes til 

hhv. et system med køletårn og et system med tørkøler eller kølekompressor. Modellen har vist sig 

i stand til at regulere tæt på det teoretisk minimale samlede elforbrug. I virksomheder, der selv kan 

fremskaffe de nødvendige driftsdata, kan modellen tilpasses de specifikke forhold med et ressourceforbrug 

på mellem 10 og 50 timer, og modellen kan derfor betragtes som en standardløsning for små 

og mellemstore virksomheder. 

Udvikling af måledefinition og energimærkekriterier 

for computers elforbrug i alle tilstande 

Viegand & Maagøe ApS · Jan Viegand · tlf: 33 31 88 07 


På grundlag af elforbrugsmålinger på forskellige typer computere er der simuleret elforbrug for forskellige 

driftstilstande til støtte for arbejdet med at fastlægge grænseværdier i Energy Star-ordningen, 

så der ikke blot tages hensyn til computeres elforbrug i tomgangstilstand, men at computerens reelle 

elforbrug lægges til grund. Herudover er der under projektet udviklet et simpelt regneark, som fx 

energirådgivere kan benytte til at beregne effekten af at udskifte computere. Der mangler dog stadig 

mere forskning i elforbruget ved typiske arbejdsbelastninger, før det ønskede energimærke kan 

udvikles. 

sparring til Ørestads bygherrer 

Lading arkitekter + konsulenter A/S · Tove Lading · tlf: 32 83 19 68 


Under projektet har et team med særlige kompetencer inden for energieffektivt og bæredygtigt byggeri 

søgt at påvirke bygherrer og rådgivere i Ørestaden til at energiforbedre deres projekter. Pga. en 

ret reserveret holdning blandt flere bygherrer blev projektets ressourcer brugt til at tilrettelægge en 

konkurrence om et projekt for Nordkranen på byggegrunden 4D. Vinderprojektet fra Cubo Arkitekter, 

COWI og passivhus.dk viste, at en bygning med et energiforbrug, der er 30 % lavere end energiklasse 

1, kan opføres til samme pris som traditionelt byggeri. Projektets resultater formidles via www.dsbo. 

dk. 

Grundlag for positivliste på større (professionelle) vaskemaskiner 

til brug i fællesvaskerier og almennyttigt boligbyggeri 

Teknologisk Institut · Peter Svendsen · tlf: 72 20 25 56 


Der er i projektet udviklet en metodik, der kan formidle ensartede data om professionelle vaskemaskiner 

til beslutningstagere i bl.a. den almene boligsektor og offentlige institutioner. Metoden er 

blevet til i tæt dialog med de vigtigste producenter og leverandører på det danske marked, og de 

registrerede data formidles på hjemmesiden www.faellesvaskeri.dk. Desuden har projektgruppen 

udarbejdet et regelsæt for en frivillig registreringsordning og en finansieringsmodel. Hjemmesiden 

indeholder ligeledes et orienterende beregningsværktøj, som beslutningstagere kan bruge til at 

beregne brugerøkonomien i en udskiftning.


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

H 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Målekoncepter for EsCos – trykluft, ventilation og belysning 

Teknologisk Institut · Ditte Christensen · tlf: 72 20 25 35 


Belysnings- og ventilationsanlæg på Nyrupskolen i Kalundborg er undersøgt som forberedelse til 

en ESCO-aftale. For kommunen er der udsigt til både energibesparelser og en forbedret læring ved 

at gøre de tekniske anlæg mere effektive. Værdien i den bedre læring gør det meget attraktivt for 

kommuner at indgå i den type projekter. For yderligere at lette brugen af ESCO-aftaler er der udviklet 

enkle og omkostningseffektive koncepter for monitorering af resultaterne, så ESCO-selskabet kan yde 

en kvalitetsgaranti, og der er udarbejdet konkret forslag til en ESCO-kontrakt mellem kommunen og 

ESCO-selskabet. 

Energieksperimentarium for folkeskoleelever 

Bakkegårdsskolen · Ulrik Rosenberg · tlf: 28 15 28 12 


I et åbent og frivilligt energi eksperimentarium for skoleelever mellem 10 og 15 år – Energy X – har 

elever på Bakkegårdsskolen i Gentofte kommune arbejdet med projekter om bl.a. solceller, energibesparelser 

og brændselsceller, som de selv har været med til at definere. Den handlingskompetence, 

som deltagerne har opnået, har ændret deres energivaner mere effektivt end traditionelle holdningskampagner. 

Der er udgivet et idekatalog, så andre skoler kan lade sig inspirere, og både Experimentarium, 

DONG Energy, Gentofte kommune og Danfoss Universe har udviklet deres formidlings- og 

undervisningsaktiviteter. 

opfølgende evaluering af projekt om nyere informationsteknologi 

og elbesparelser i husholdningerne, FEEdBACK 

Institut for Kommunikation-AAU · Ellen Christiansen · tlf: 96 35 73 53 


Interviews med 22 familier, der deltager i elselskabet NOE’s del af det store FEEDBACK-projekt (338- 

020), har vist, at en ugentlig meddelelse om det aktuelle elforbrug enten pr. SMS eller e-mail får 

forbrugerne til at overveje deres vaner. Den ugentlige besked er med til at synliggøre elforbruget 

og giver forbrugerne en følelse af kontrol. For nogle giver det også en direkte tilskyndelse til mere 

energibevidste vaner. Den direkte kommunikation fra elselskabet må derfor betragtes som et mere 

effektivt redskab til adfærdsændringer end fx rådgivning via hjemmesider, der opleves som mere 

besværlige kommunikationskanaler. 

Højisolerede glaspartier i etageboliger, målinger og evaluering, fase 2 

SBi-AAU · Kirsten Engelund Thomsen · tlf: 56 85 55 33 


Projektet har evalueret energiforbrug og oplevelsen af indeklimaet i et nybygget etagehus i fem 

etager med 24 boliger, der er forsynet med højisolerede glaspartier. Målinger af temperatur- og 

fugtforholdene viser, at der især i sommermånederne forekommer perioder med høje lufttemperaturer 

i lejlighederne. Beboerne udtrykket generelt tilfredshed med indeklimaforholdene, ikke mindst 

de gode dagslysforhold. Ejendommens energibehov er beregnet til 79,4 kWh/m2 om året, men hvis 

facaden udstyres med udvendig solafskærmning, vil det årlige energibehov blive reduceret til 77, 5 

kWh/m2 , netop tilstrækkeligt til at opfylde den nuværende energiramme. 

Ultra-lavenergibyggeri og passiv-huse i stenløse syd 

ELFORSK · 339-018 

ELFORSK · 339-054 

ELFORSK · 340-051 

ENS-33030-0001 

Egedal Kommune · Bruno Andersen · tlf: 72 59 60 00 


Projektet har gjort det muligt for den tidl. Stenløse kommune (nu en del af Egedal) at følge op på de 

mange udfordringer, der har været forbundet med at gennemføre en større udstykning – Stenløse Syd 

– som lavenergibyggeri. Udstykningen omfattere ca. 250 boliger fordelt på ejerboliger og en almen 

boligbebyggelse samt børnehave og seniorboliger. Alt byggeri er opført med et netteenergiforbrug til 

rumopvarmning på 25-34 kWh/m2 om året. Processen har givet værdifuld viden om lavenergibyggeri, 

som andre kommuner drager nytte af. Arbejdet videreføres i et EU-CONCERTO projekt, hvis danske 

indsats støttes gennem ENS-33033-0067 med website: www.class1.dk. 

ENS-33031-0023 


107

ENS-33031-0045 

ENS-33031-0054 

ENS-33031-0055 

ENS-33031-0185 

ENS-33033-0068 


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


innovativ og energieffektiv renovering af offentligt byggeri 

– dansk parallel projekt til BRiTA in PuBs, et EU-6. rammeprogram 

SBi-AAU · Kirsten Engelund Thomsen · tlf: 99 40 23 74 


Indretning af Prøvehallen i Valby til kulturcenter har været det danske eksempel i et EU-projekt om 

innovativ og effektiv renovering af offentlige bygninger i otte EU-lande. Prøvehallens energiforbrug 

blev halveret ved at anvende nye lavenergivinduer med rammer uden kuldebroer, hybrid ventilation, 

PVT-solfangere i kombination med varmepumpe til varmt brugsvand samt CTS-styring. Solceller indgår 

i en meget synlig kunstnerisk galvudsmykning. Herudover er der udført analyser af barrierer samt 

finansieringsbehov og –strategier. Arbejdet fortsættes i ENS-33033-0170. BRITA in PuBs har website: 

www.brita-in-pubs.com. 

demonstration af gasdrevet diffusions-absorptionsvarmepumpe til enfamiliehuse 

Dansk Gasteknisk Center a/s · Mikaël Näslund · tlf: 45 16 96 00 


Der er målt virkningsgrader på en gasdrevet absorptionsvarmepumpe med kedel i DGC’s laboratorium. 

En Nefit-prototype viste årsvirkningsgrader på 130 % ved små nominelle belastninger, mens 

anlægget ved stor nominel belastning primært fungerede som kedel med 100 % årsvirkningsgrad. 

Målingerne viste god overensstemmelse med resultater fra en tysk feltdemonstration af ca. 100 

varmepumper. Den generelle internationale teknologiudvikling går nu i retning af rene varmepumper, 

dvs. uden kedel, og den testede prototype bliver næppe kommercialiseret. En planlagt større dansk 

feltdemonstration af gasdrevne varmepumper er blevet forsinket. 

Energieffektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i boliger set i lyset af 

EU’s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug 

SBi-AAU · Niels Bergsøe · tlf: 99 40 23 15 


Målinger af vand- og energiforbrug i et større antal bygninger har vist, at mellem 28 og 34 % af 

energiforbruget anvendes til varmt brugsvand. Størstedelen af dette energiforbrug går dog tabt i 

cirkulationssystemet, der også medfører en ringe afkøling af bygningens varmeforsyning. For at 

opnå sikker viden om bygningens energisparepotentiale bør de tekniske installationer forsynes med 

bimålere, der kan adskille og dokumentere energiforbrug til hhv. varmt brugsvand, rumopvarmning 

og ventilation. Nye typer cirkulationsledninger, fx koncentriske rør-i-rør eller twinrør skønnes at kunne 

reducere varmetabene med op til 40 %. 

Etablering af grundlag for energitjenester i danmark 

– herunder deltagelse i iEA ECBCs annex 46 

Cenergia Energy Consultants · Ove Mørck · tlf: 44 66 00 99 


For at styrke energispareindsatsen også hos slutbrugere, der ikke har ekstra ressourcer til denne 

opgave, er der i projektet udarbejdet vejledning til den indledende energianalyse, der skal afklare, 

om en bygning eller anlæg egner sig til energitjeneste-konceptet (ESCO). Analysen kan udføres via 

checklister, via energimærkning eller via edb-beregning med programmet ”Sol i energirammen”. 

ESCO-kontrakten anbefales opdelt på hovedkontrakt og de tre typiske faser: Forstudie, gennemførelse 

og opfølgning. Der er udformet to eksempler på ESCO-kontrakter, hhv. uden garanti for besparelsen og 

med finansiel leasing. 

dansk deltagelse i industrial Energy related Technologies and systems (iEA-iETs) 

Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation · Jan Sandvig Nielsen · tlf: 26 71 00 45 


I projektperioden har 4 annex’er været aktive: IX-Energy Efficient Separation Technologies Systems, 

der blev startet efter en workshop i København, og hvor der forventes en stærk dansk deltagelse. De 

to andre lande er Canada (annex-leder) og Mexico. X-Energy Efficient Drying and Dewatering Technologies 

med deltagelse af Sverige, Norge, Canada, Danmark, Belgien og Holland. XI-Industry-based 

Biorefineries er det nyeste annex, hvis aktiviteter startes i løbet af 2009, og som vil blive koordineret 

med Bioenergy Implementing Agreement. Den danske deltagelse i IEA-IETS fortsætter i EUDP-projekt 

ENS-64009-0003. IETS’ website: iea-iets.org.


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Udvikling og demonstration af lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri 

Teknologisk Institut · Christian Holm Christiansen · tlf: 72 20 24 24 


Der er udviklet et designkoncept for fjernvarme til lavenergibyggeri, baseret på en ny type fjernvarmeunit 

med gennemstrømningsveksler. Et ledningsnet, der er opbygget i twinrør isoleret med PURskum, 

er designet for et område med 92 lavenergi-enfamiliehuse. Det nye koncept har et markant 

lavere ledningstab end tre andre typer fjernvarmenet, og forskellen i anlægsudgifter er minimal. I 

en samfundsøkonomisk sammenligning med en alternativ forsyning med individuelle varmepumper 

er det nye designkoncept også konkurrencedygtigt. Efter test af prototype-unit og beregning af 

prototype-twinrør er konceptet klar til demonstration. 

Passivhuse i dansk kontekst - vejledning, hjælpeværktøj og eksempler 

Ellehauge og Kildemoes · Klaus Ellehauge · tlf: 86 13 20 16 


I projektet er der udarbejdet en vejledning, der gør det lettere for danske rådgivere at anvende det 

tyske beregnings- og designværktøj for passivhuse PHPP. Vejledningen forklarer forskelle og ligheder 

mellem PHPP’s inddataparametre og de inddataparametre, der benyttes i Be06. Som en del af vejledningen 

er der udarbejdet et Excel-program, der kan omsætte inddata fra PHPP-programmet til inddata 

for Be06. Vejledningen indeholder også en række eksempler, som illustrerer ligheder ogforskelle 

mellem resultater fra de to programmer, og som tydeliggør definitioner og kriterier. Vejledning og 

Excel-regneark kan downloades fra www.elle-kilde.dk 

Videnssystem om vinduer 

DTU Byg · Jesper Kragh · tlf: 45 25 17 00 

382.000 kr Afsluttet 1. kvartal 2009 

Der er i projektet opbygget et webbaseret videnssystem om energirigtige ruder, der kan downloades 

fra www.vinduer.byg.dtu.dk. Systemet indeholder grundlæggende energimæssig viden om vinduer, 

ruder samt ramme/karme. Specielle beregningsprocedurer for kantkonstruktioner, forsatsvinduer, 

ovenlys m.v. beskrives, og sammen med relevante artikler findes et resume af BR08’s krav til vinduer. 

Programmet WinDesign, som kan benyttes til at foretage en energimæssig og økonomisk analyse 

af forskellige vinduers betydning i en given bygning, er færdigudviklet under projektet og kan også 

downloades fra internet-adressen. 

Energimæssige effekter af ændringerne i bilafgifterne i 2007 

Tetraplan A/S · Rasmus Gravesen · tlf: 33 73 71 00 


Gennem kvalitative interviews og med en spørgeskemaundersøgelse blandt købere af nye biler har 

projektet undersøgt, hvordan omlægningen af registreringsafgiften i 2007 har påvirket valg af nye 

biler. Effekten har været begrænset, idet afgiftsændringen kun har fået hver femte bilkøber til at 

ændre valg af bil. Den øgede omsætning af brændselsøkonomiske privatbiler siden afgiftsomlægningen 

skyldes i højere grad de stigende brændstofpriser frem til sommeren 2008 og i mindre grad 

afgiftsomlægningen. Undersøgelsen har også dokumenteret, at skatteforholdene bevirker, at der ikke 

er incitamenter til at vælge brændstoføkonomiske firmabiler. 

ENS-33033-0105 

ENS-33033-0182 

ENS-33033-0259 

ENS-33033-0280 


109

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 


DSF 

Brug for alle reguleringsressourcer 

ForskEL 

EFP/EUDP 

med øgede mængder vindkraft 

Danmark er som led i EU’s Klima- og Energipakke blevet pålagt 

at udbygge vedvarende energi, så disse miljøvenlige energikilder 

dækker mindst 30 % af det danske energiforbrug i 2020. En 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100110120130140 

meget væsentlig del af denne udbygning vil bestå i vindenergi, 

både fra nye havvindmølleparker og fra udskiftning af forældede 

vindmøller på land. Der er derfor udsigt til, at det danske 

elsystem inden for de næste ca. 10 år skal kunne indpasse omkring 

50 % fluktuerende elproduktion fra vindmøller. 

Det rejser helt nye udfordringer for Energinet.dk, der har ansvaret 

for det danske elsystem, og der er derfor brug for at udvikle 

ny teknologi, værktøjer, reguleringsmetoder og markedsdesign, 

der kan bidrage til at håndtere disse udfordringer på en omkostningseffektiv 

måde. Forarbejderne til denne teknologi- og 

metodeudvikling er udført i en bredt sammensat EcoGrid.dkprojektgruppe, 

der har omfattet den bedste danske ekspertise 

fra universiteter, erhvervsliv og konsulenter foruden Energinet. 

dk’s egne eksperter. 

Herudover forskes der i anvendelsen af avancerede scenariemo- 

deller, der kan bistå de politiske beslutningstagere med et bedre 

overblik over mulige fremtidige konsekvenser af aktuelle energipolitiske 

prioriteringer. 

Nye standarder for elsystemets udvikling 

EcoGrid.dk-projektet er et højtprofileret projekt, der er gennemført 

i perioden 2007-2009. Det udgør første fase i en sammenhængende 

forskningsog udviklingsindsats, der frem til 

2011 skal identificere og udvikle de løsninger, der skal sætte 

Energinet.dk i stand til at indrette elsystemet efter de behov, 

som den øgede VE-udbygning rejser. Første fase blev gennemført 

som et PSO-finansieret ForskEL-projekt, der har opsamlet 

og systematiseret viden og ideer fra den bredt sammensatte 

projektgruppe. 


I alt 

19,0 

54,4 

20,4 

22,6 

37,3 


Projektet har bl.a. resulteret i et katalog over forslag til fremtidige 

aktiviteter, som forventes at blive varetaget af Energinet. 

dk’s interne forskningsprogram ForskIN foruden nye ansøgninger 

til ForskEL programmet 2010. Desuden har ForskEL igangsat et 

større konsortieprojekt EDISON, der med Bornholm som case skal 

udvikle løsninger til at benytte elbiler som et middel til at integrere 

store mængder vindenergi. Energinet.dk står også i spidsen 

for et bredere europæisk samarbejde, der vil søge EU’s energiprogram 

om midler til et demonstrationsprojekt for smartgrid – 

også med Bornholm som case. 

Det har været opgaven for EcoGrid.dk at komme med forslag til, 

hvordan transmissionsnettet kan og bør forstærkes og udbygges, 

og hvordan udlandsforbindelserne kan optimeres i en situation, 

hvor også nabolandene skal udbygge med fluktuerende elproduktion 

fra VE-anlæg. Der skal udvikles en ny systemarkitektur, der 

kan tage højde for, at produktionen i elsystemet gradvis rykker fra 

store centrale kraftvarmeværker til decentrale produktionsanlæg, 

hvis elproduktion fødes ind i elsystemet ved lavere spændingsniveauer. 

Herudover er projektgruppen kommet med forslag til, hvordan 

alle egnede reguleringsressourcer kan mobiliseres, når Energinet.dk 

skal opretholde balancen i elsystemet. Regulerkraftydelser 

kan ikke alene komme fra produktionsanlæg, men også fra 

slutbrugere, der via et mere effektivt markedsdesign skal blive 

bedre til at reagere aktivt på markedets løbende prissignaler. 

EcoGrid.dk-projektgruppen har været ledet af Teknologisk Institut 

og bestod af CET v/DTU Elektro, Institut for Energiteknik-AAU, 

DTU Informatik, Afdelingerne for Systemanalyse og Vindenergi 

v/Risø DTU, Danfoss, EC Power, kk-electronic, Danfoss Solar Inverters 

(tidl. Power Lynx), Vestas, DONG Energy, Vattenfall samt 

konsulenterne EA Energianalyse, ECON Pöyry, tyske Energynautics 

og Paul-Frederik Bach.

Energinet.dk har stort behov for nye løsninger til den komplicerede opgave med at opretholde 

en høj elkvalitet i et system med stadig stigende mængder vedvarende energi. En af 

mulighederne er at supplere den centrale overvågning fra Energinet.dk’s kontrolrum i Fredericia 

med et cellestruktureret elnet, hvor lokale distributionsnet bliver i stand til automatisk 

at operere uafhængigt af det overordnede elnet, hvis der opstår risiko for ubalancer. 

Foto: Palle Peter Skov/Energinet.dk 

Projektgruppens medlemmer har gennem de senere år gennemført 

en lang række ForskEL-projekter inden for både kommunikationssystemer 

til styring og regulering, systemarkitektur, virtuelle 

kraftværker, priselastisk forbrug og markedsdesign. En del 

af resultaterne fra denne forskning er gennemgået på side 4-7. 

Elbiler som ”regulerkraft” 

Herudover gennemfører Energinet.dk et omfattende celleprojekt, 

der i perioden 2005-2011 skal føre til et gradvis redesign 

af distributionsnettene og derigennem sætte Energinet.dk og de 

lokale netselskaber i stand til at indpasse stadig større mængder 

decentral elproduktion. Celleprojektet skal også udvikle en 

kontrolstruktur, der åbner for en intelligent, optimal anvendelse 

af lokale reguleringsressourcer gennem distribueret agentteknologi. 

Celleprojektet, der har anvendt 60 kV-nettet i Holsted som 

pilotcelle, finansieres som et ForskIN-projekt. 

For yderligere at indhøste praktiske erfaringer med at indpasse 

de stigende mængder fluktuerende elproduktion fra vindmøl- 

ler har ForskEL støttet EDISON-projektet med en konsortiebevilling 

på 32 mio. kr. EDISON-projektgruppen ledes af Dansk Energi 

og omfatter herudover IBM og Siemens, DTU Elektro, Risø DTU, 

Eurisco, Østkraft og DONG Energy. EDISON er den hidtil mest ambitiøse 

danske forskningsindsats på anvendelse af elbiler som en 

reguleringsressource for elsystemet. 

Med en andel af el fra vindkraft på ca. 50 % i 2025 kan denne 

elproduktion kun nyttiggøres effektivt i Danmark, hvis det i perioder 

med overskudsel bliver muligt at lagre strømmmen. Det 

kan fx ske i de decentrale kraftvarmeværkers varmeakkumulatortanke, 

men der er brug for mange virkemidler og ud fra en miljømæssig 

og systemmæssig betragtning vil det også være hensigtsmæssigt, 

hvis det kan ske ved at mobilisere et stort antal 

elbilers batterikapacitet. 

Det bliver EDISON-konsortiets opgave at udvikle en infrastruktur 

med intelligente ladefaciliteter, som kan kommunikere med 

elsystemet om at aftale gunstige tidspunkter for opladningen, 


111


Den forventede store udbygning med offshore vindmøller i Nordeuropa 

i de kommende årtier vil skabe store udfordringer for både 

de nationale elsystemer og for samspillet mellem de nationale 

elnet. Disse udfordringer forsøger Energinet.dk at tage i opløbet 

med en målrettet og ambitiøs forskningsindsats i intelligente 

energisystemer. På billedet ses et par serviceskibe, der betjener en 

af havvindmølleparkerne i Nordsøen. 

Foto: A2SEA 

og et system til afregning af elforbruget. Med det forventede 

forbrugsmønster for elbiler vil de primært skulle oplades om 

natten, når samfundes øvrige efterspørgsel efter el er mindst. 

På den måde kan elbilerne virke stabiliserende på elnettet ved 

både at kunne tilbyde op- og afladning af deres batterier. EDISON 

skal udvikle kommunikationssystemer, så opladningen af elbiler 

kan styres gennem prissignaler, og som gør det muligt akut at 

afbryde opladningen af elbiler, hvis elproduktionen fra vindmøllerne 

pludselig falder mere end forudset. 

De udviklede systemer og tekniske løsninger skal efter laborato- 

rietest hos Risø DTU demonstreres i Østkrafts net på Bornholm i 

slutningen af det treårige projekt. Projektets samlede budget er 

på knap 49 mio. kr. 

En supplerende mulighed for at mobilisere decentrale kraft- 

varmeværker i reguleringen af elsystemet er at forsyne nogle 

af disse værker med store varmepumper, der kan udnytte el til 

produktion af varme til de lokale fjernvarmenet langt mere ef- 


fektivt end store elvandvarmere. Teknologisk Institut har i et EFPprojekt 

udviklet en prototype på en transkritisk CO2-varmepumpe 

beregnet til drift bl.a. på decentrale kraftvarmeværker, og ForskEL 

støtter et demonstrationpsprojekt med denne Expressorvarmepumpe 

i to kraftvarmeværker. 

I en helt anden type projekt har ForskEL forøget støtten til udvikling 

af en ”energiudsigt”, der kan hjælpe private husholdinger 

med at tilpasse deres forbrug til markedspriserne på el. I et samarbejde 

mellem Rambøll og Syd Energi bliver forbrugerne bl.a. 

via tv og web præsenteret for morgendagens elpriser. 

Scenarieanalyser 

Det Strategiske Forskningsråd har også støttet en mere grundlagsskabende 

forskning i kommunikationsteknologi til mere intelligent 

regulering af systemer med en stor andel vedvarende 

energi. Det foregår både på DTU Informatik og på Institut for Energiteknik-AAU. 

De største satsninger fra DSF inden for forskning i 

energisystemer sker dog p.t. inden for scanarieanalyser. 

På Institut for Samfundsudvikling og Planlægning-AAU er der i 

samarbejde med andre universiteter, ECON Pöyry, CBS, AKF og 

DONG Energy etableret CEESA-centret, der har fået en femårig 

bevilling på knap 15 mio. kr. Det er dets opgave at udvikle nye 

metoder til sammenhængende energisystem- og miljøanalyse, 

at analysere og optimere brugen af vedvarende energi i 

transportsektoren, effektivisere el-produktion og –distribution, 

identificere de mest effektive reguleringsmekanismer for energimarkedet 

og at dokumentere og optimere fremtidige energisystemers 

miljøpåvirkning. På den måde vil CEESA-centrets 

forskning supplere den mere teknisk dominerede forskning i 

EcoGrid.dk og EDISON med scenarier. 

I et andet projekt under DSF, der med en bevilling på ca. 25 mio. 

kr. gennemføres i CEEH-centret på Niels Bohr Instituttet-KU, udvikles 

et modelsystem, der kan producere prognoser for, hvordan 

Danmarks energiproduktion kan udvikles med minimale samlede 

omkostninger. Instituttet arbejder sammen med flere andre danske 

universitetsinstitutter og Danmarks Meteorologiske Institut. 

CEEH vil både medtage de direkte udgifter til anlæg af produktionsanlæg 

samt indkøb af brændsler og de indirekte omkostninger 

– eksternaliteter – i form af energisystemets påvirkning af 

miljø og sundhed. CEEH’s scenarieanalyser bygger videre på den 

Balmorel-model for det nordiske energisystem, der tidligere er 

udviklet gennem flere EFP-projekter. 

Begge centre planlægger at afslutte deres forskning med udgangen 

af 2011.

Bevilgede projekter · Energisystemer 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

DSF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Udvikling af lange superledende tråde med teknologirelevante egenskaber, 

fremstillet via grøn teknologi 


Jean-Claude Roger Grivel 

jean@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 47 39 

Ultera (USA) 

13.300.000 kr. 

16.900.000. kr. 

2012 

Projektets formål er at udvikle billige superledende 

tråde og kabler med høj effektivitet baseret 

på Y123 superlederen. Ved at udvikle en metode, 

hvor superlederen lægges på substratets begge 

sider, kan trådens effektivitet øges væsentligt. 

Projektet sigter mod at fremstille lange tråde ved 

hjælp af et pilotanlæg. 

Energibyen Frederikshavn: 100% VE-forsyning uden ubalancer 

Frederikshavn Kommune 

Bahram Dehghan · bade@frederikshavn.dk 

tlf.: 98 45 50 00 

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning- 

AAU, Videncenter for 3D Geoinformation-AAU 

1.998.000 kr. 

6.007.000 kr. 


Energimembran 

A&J Development 

Asger Gramkow · asger.gramkow@hecare.dk 

tlf: 74 47 05 00 

Danfoss, Sønderborg Kommune, DTU Byg, 

Risø DTU, Sloth-Møller, MT Højgaard 

500.000 kr. 

1.503.000 kr. 


Edison consortium 

Dansk Energi 

Jørgen S. Christensen · jsc@danskenergi.dk 

tlf: 35 300 780 

Siemens, Eurisco ApS, Østkraft Produktion A/S, 

Rittal A/S, Risø DTU, DTU Elektro, IBM, 

DTU Transport, DONG Energy 

32.000.000 kr. 

42.993.000 kr. 


Frederikshavn by skal senest i 2015 skal være 

forsynet udelukkende ved vedvarende energi. 

Målet er at afprøve et integreret energisystem, 

hvor el, varme og transport spiller sammen på en 

intelligent måde, samtidig med at der ikke skabes 

ubalancer, selvom nabobyer eller –områder ligeledes 

ønsker at overgå til 100% VE-forsyning. 

Energimembranen er en ny form for pumpelager, 

hvor vand under stort tryk pumpes ned i en slags 

ballon placeret et stykke under jordoverfladen. 

Formålet med projektet er at undersøge tekniske 

og økonomiske aspekter vedrørende den foreslåede 

pumpelager teknologi. 

Dette konsortiumprojekt skaber en dansk platform 

for udvikling af systemløsninger og teknologier 

til integration af elbiler i det danske elsystem. 

Udviklingen skal sikre at fremtidens elsystem 

er pålideligt og økonomisk rentabelt, når der 

introduceres en meget høj grad af fluktuerende 

vedvarende energi fra fx vindmøller. 

Aktivering af 200 MW affaldskraftvarme som opreguleringseffekt 

EMD International A/S 

Anders N. Andersen · ana@emd.dk 

tlf: 96 35 44 44 

Houe & Olsen A/S, 

Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation, 

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S 

598.000 kr. 

890.000 kr. 


Affaldskraftvarmeværker kan stå til rådighed på 

elmarkedet for opregulering ved bypass af dampturbinen. 

Det tekniske design hertil skal tilgodese, 

at faktorer som tid for respons og aktiveringerne 

ikke medfører fordyrende vedligehold af turbinen. 

Projektet vil både simulere og demonstrere værkets 

indtjeningsevne. 

DSF · 2104-08-0032 






113

114 




ENS-63011-0129 

ENS-63011-0209 

Bevilgede projekter · Energisystemer 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

NEF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

NEF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ekstra ind 10134 

Remote services for CHP 


EURISCO ApS 

Claus Amtrup Andersen · caa@eurisco.dk 

tlf: 63 15 71 08 

Dansk Fjernvarmes Projektselskab Amba, 

Nordjysk Elhandel A/S, RAMBØLL Danmark A/S, 

Brædstrup Totalenergianlæg A/S 

1.412.000 kr. 

1.977.000 kr. 


demand Response medium sized industry consumers 


Klaus Frederiksen 

klaus.frederiksen@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 12 78 

Energi Danmark, Danfoss Solutions A/S, 

GridManager, SDU 

2.000.000 kr. 

8.358.000 kr. 


Proactive participation of wind in the electricity markets 

EMD International A/S 

Anders N. Andersen · ana@emd.dk 

tlf: 96 35 44 44 

Vindmølleindustrien, Nordjysk Elhandel A/S, 

Vindenergi Danmark, Dansk Styringsteknik 

760.000 kr. 

1.414 .000 kr. 


dansk deltagelse i iEA-ETsAP, Annex Xi, 2008-2010 


Poul Erik Grohnheit · pogr@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 51 07 

511.000 kr. 

511.000 kr. 


ss-ZEGEX – Gasexpansion med nulemission i lille skala 

Dansk Gasteknisk Center 

Niels Bjarne Rasmussen · nbr@dgc.dk 

tlf: 21 47 17 52 

Advansor, DONG Gasdistribution, 

HNG/Midt-Nord 

2.678.000 kr. 

6.493.000 kr. 


Projektet vil analysere og udvikle et koncept for 

fjernovervågning af decentrale kraftvarmeværker. 

Der udvikles en standardiseret platform for datakommunikation, 

automation og koblede operationer, 

der er fælles for størstedelen af anlæggene. 

Herunder cost-benefit analyser og anbefalinger for 

anlægsejere. 

Projektet undersøger mulighederne for at introducere 

fleksibelt elforbrug og regulerkraft blandt 

danske industrikunder via pris og kontrolsignaler 

fra elleverandøren. Formålet er at udvikle en løsning, 

der giver kunden fordele i form af gennemskueligt 

elforbrug og reduceret elregning. 

Elproduktionen fra vindmøller handles i dag på 

spotmarkedet. I projektet undersøges muligheden 

for, at vindmølleproduceret el kan handles på 

intraday-markedet (Elbas) eller som nedregulering. 

Projektet finansierer den danske deltagelse i IEA’s 

nye Annex XI JOSTNAMES under samarbejdsaftalen 

ETSAP, hvor der sættes fokus på klimavenlige, 

sikre og produktive energisystemer. Den danske 

deltagelse vil omfatte resultater fra bl.a. to EUprojekter 

og fra DSF’s forskningscenter for Energi, 

Miljø og Sundhed (CEEH). 

I projektet undersøges de tekniske og økonomiske 

muligheder for at installere en kombination af 

varmepumper og gasexpandere i gasdistributionsnettets 

måle- og reguleringsstationer, hvor 

gastrykket reduceres fra 20-40 bar til 4 bar. Hvis 

forundersøgelsen er positiv, vil systemet blive 

demonstreret på en M/R-station.

Igangværende projekter · Energisystemer 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

self-organising distributed control of a distributed energy system 

with a high penetration of renewable energy 

DTU Informatik 

Niels Kjølstad Poulsen · nkp@imm.dtu.dk · tlf: 45 25 33 56 


design, modeling and utilisation of thermoelectrical materials 

and devices in energy systems 


Lasse Rosendahl · lar@iet.aau.dk · tlf: 96 35 92 63 


Low-cost oxygen membranes 


Andreas Kaiser · akai@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 58 89 


systems with High Level integration of Renewable Generation Units 


Zhe Chen · zch@iet.aau.dk · tlf: 96 35 92 55 


Coherent Energy and Environmental system Analysis 

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning-AAU 

Henrik Lund · lund@plan.aau.dk · tlf: 96 35 83 09 


Centre of Energy, Environment and Health (CEEH) 

Niels Bohr Instituttet-KU 

Eigil Kaas · kaas@gfy.ku.dk · tlf: 35 32 05 14 


styring og regulering af et moderne distributionssystem 


John K. Pedersen · jkp@iet.aau.dk · tlf: 96 35 92 60 


Automation systems for demand Response 

– User preferences, technology and economy 

DI Energibranchen 

Anders Stouge · ast@di.dk · tlf: 33 77 30 70 


The demand side as reserve power in the greenhouse sector 

– a demonstration project in the gardening sector 

DEG Green Team 

Leif Marienlund · LMK@danskgartneri.dk · tlf: 35 28 15 00 



115

Igangværende projekter · Energisystemer 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


Agent based control of power systems with decentralised production 

DTU Elektro 

Jacob Østergaard · joe@oersted.dtu.dk · tlf: 45 25 35 00 


Priselastik elforbrug og elproduktion i industrien 

Dansk Energi Analyse a/s 

Mogens Johansson · dea@dea.dk · tlf: 38 79 70 70 


interaktive målere til aktivering af priselastiske elforbrug 


Mogens West · mogwe@dongenergy.dk · tlf: 30 18 13 90 


Forøget fleksibilitet og effektivitet i energiforsyningen 

ved anvendelse af varmepumper i kraftvarmeværker 


Claus Schøn Poulsen · claus.s.poulsen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 25 10 


Energy forecast 

RAMBØLL A/S 

Jørgen Hvid · jhv@ramboll.dk · tlf: 45 98 87 90 


Generic virtual power plant (VPP) for optimised micro CHP operation 

and integration 

DTU Elektro 

Chresten Træholt · ctr@oersted.dtu.dk · tlf: 45 25 35 20 


Flexcom 

Risø DTU 

Henrik Bindner · hwbi@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 46 80 


Candan1.5 – Analysis of power balancing with fuel cells 

and hydrogen productions plants 

H2 Logic A/S 

Mikael Sloth · ms@h2logic.com · tlf: 96 27 56 00 


Afsluttede projekter · Energisystemer 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Means to Promote Renewable Energy in a Market with Uncertainty and Risk 

Afdelingen for Systemanalyse v/Risø DTU· Poul Erik Morthorst · tlf: 46 77 51 06 


Projektet har belyst markeder og instrumenter til fremme af VE i Danmark og internationalt/EU, samt 

identificeret de væsentligste risici og usikkerheder, der relaterer sig til VE-teknologier. Teknologisk er 

de mest betydende usikkerhedsparametre for VE identificeret og om muligt kvantificeret. Med vindkraft 

som case er liberaliseringen af det danske elmarked og konsekvenserne af dette for udbygningen 

med vindmøller analyseret. De nationale støtteordninger for VE kan udvides til at være regionale 

med flere EU lande. Vilkårene på de eksisterende elmarkeder i disse lande kan spille en stor rolle for 

en succesfuld udbygning med VE. 

Electricity demand as frequency controlled reserves 

DTU Elektro · Jacob Østergaard · tlf: 45 25 35 00 


Projektet har udviklet teknologi til implementering af ”demand frequency controlled reserve” (DFR), 

hvor elforbrug automatisk stoppes eller startes som respons på systemets variationer i frekvensen. 

Den udviklede teknologi kan levere reserver og forbedre elsystemets frekvenskontrol. Der er udviklet 

to typer af kontrol: 1. Ekstern, hvor udstyr tændes/slukkes på basis af frekvens og fastsatte tærskelværdier. 

2. Integreret kontrol, hvor temperatur setpunkter for termostatisk kontrolleret forbrug 

varieres. Denne type kan respondere på både høje og lave frekvenser. 

EcoGrid.dk 

Teknologisk Institut · Kjeld Nørregaard · tlf: 72 20 13 20 


Projektet har samlet en bred skare af videnskabsfolk, eksperter og industrielle parter, alle med 

hver deres specielle baggrunde og specifikke erfaringer, for at give deres bud på udviklingen af nye 

langsigtede teknologier for elnettet og el-systemet, der kan medvirke til at realisere den danske politiske 

målsætning om 50 % vindenergi i 2025. Der er arbejdet med systemarkitektur, internationale 

scenarier samt undersøgt nye virkemidler. Endelig er der givet anbefalinger for igangsættelse af nye 

aktiviteter for at nå målsætningen om en betragtelig større andel af vedvarende energi i det danske 

energisystem. 

DSF · 2104-04-0015 




117

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 



I alt 

30,8 

18,6 

9,2 

1,3 


indvinde de resterende mængder olie i reservoirerne. Men der er 

fortsat 0 mere 10 20end 3070 40% 50af 60 olien 70 tilbage 80 90 100110120130140 

i felterne, og der er derfor 

store samfundsmæssige interesser i at kunne øge indvindingen i 

kraft af nyudviklet teknologi. 



nanoteknik mobiliseres for at øge 

DSF 

ForskEL 

olieindvindingen i nordsø-felter 

EFP/EUDP 

I de seneste år har produktionen fra de danske olie- og gasfelter 

været faldende som et udtryk for, at det bliver stadig sværere at 

I et projekt under Højteknologifonden samarbejder Nano- 

ScienceCenter-KU med Mærsk Olie og Gas om at bruge nano- 

teknikker til at undersøge reservoir-kalken og derved få større 

viden om og forståelse for de stoffer, der fra overfladen af kalkkrystallerne 

blokerer gennemstrømningsevnen i reservoiret. En 

bedre forståelse vil bidrage til at udvikle en proces, som fremmer 

partiklernes rekrystallisation og derigennem øger kalkens porestørrelse 

og gennemstrømningsevne. 

NanoScienceCenter er et relativt nyt forskningsmiljø med fokus 

på øget indvinding fra kalkreservoirer. Centrets foreløbige resultater 

har været så overbevisende, at BP har indgået en rammeaftale 

om at medfinansiere centrets aktiviteter i sandstensreservoirer 

med en mio. USD om året i ti år. Centret omfatter 

også ph.d.-studerende og post.doc.’er og bidrager derfor aktivt 

til at uddanne højt specialiserede eksperter inden for nanoteknik 

til olieindustrien, mens der endnu er tid til at optimere indvindingen 

fra de danske oliefelter. 

Flere af energiforskningsprogrammerne bidrager med projekt- 

støtte til at opbygge viden om lovende metoder til CO2-rensning 

og –deponering. Carbon Capture and Storage (CCS) er ikke på 

nuværende tidspunkt et højt prioriteret indsatsområde for de 

danske energiforskningsprogrammer, men der lægges vægt på 

at sikre, at der i danske F&U-miljøer findes en viden, der gør det 

muligt at deltage i internationalt samarbejde om denne teknologi, 

der bl.a. prioriteres højt af Europa-Kommissionen. 

Nanotenik benyttes for at afklare, om det er muligt at øge indvindingen 

fra danske oliefelter som Halfdan, mens de endnu producerer. 

Foto: Mærsk Olie og Gas 

Et projekt, som Højteknologifonden støtter med DONG Energy 

som projektleder, giver den danske operatør mulighed for at 

samarbejde med danske forskningsmiljøer hos DTU Kemiteknik, 

GEUS og GEO om at kortlægge de termodynamiske vilkår for injektion 

af CO2 i modne oliefelter for på den måde at optimere 

indvindingen. DONG Energy afprøver i de EU-støttede CASTORog 

CAESAR-projekter metoder til CO2-rensning på en delstrøm 

af røggassen på Esbjergværket, og hvis denne proces viser sig 

at kunne kommercialiseres, er deponering i modne danske oliefelter 

en mulighed for at forbedre CCS-processens driftsøkonomi, 

fordi den rensede CO2 får en ekstra værdi for olieselskaberne.

Bevilgede projekter · Fossile brændsler 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

DSF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Co 2 fjernelse ved hjælp af ioniske væsker 

PEMs 


Erling Stenby · ehs@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 28 75 

DTU Kemi, DONG Energy Generation A/S, 

Vattenfall A/S 

3.200.000 kr. 

5.900.000 kr. 

2011 

Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation 

Jan Sandvig Nielsen · jsn@weel-sandvig.dk 

tlf: 26 71 00 45 

Dansk Fjernvarme 

1.973.000 kr. 

4.084.000 kr. 


Advanced modeling of oxy-fuel combustion of natural gas 


Chungen Yin · chy@iet.aau.dk · tlf: 99 40 92 79 

1.302.000 kr. 

1.302.000 kr. 


dansk deltagelse i projektet storage Utsira 


Poul Erik Grohnheit · pogr@risoe.dtu.dk 

Tlf: 46 77 51 07 

320.000 kr. 

320.000 kr. 


Igangværende projekter · Fossile brændsler 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Modelling of Co 2 capture 

I dette projekt undersøges muligheden for at 

fjerne en del af den menneskeskabte emission 

af kuldioksid ved hjælp af en ny type opløsningsmidler, 

ioniske væsker (også kendt som grønne 

opløsningsmidler). Det forventes at udvikle ioniske 

væsker, der er specielt egnede til absorption 

af kuldioksid. 

Projektet vil forbedre egenskaberne og øge 

anvendelsesmulighederne for ”Predictive Emission 

Monitoring Systems”, der hidtil primært er 

anvendt til emissionsmåling af NO x fra gasturbiner. 

Metoden ønskes udvidet til fx også at kunne 

monitere emissioner fra andre gasforbrugende 

enheder samt måle på komponenter som UHC og 

CO. 

I dette pilotprojekt undersøges oxy-forbrænding af 

naturgas gennem avanceret modellering. Formålet 

hermed er at kunne udvikle en simpel model til 

at udpege de egenskaber ved gassen, der gør 

den velegnet under oxy-fuel betingelser. Der gennemføres 

i projektet desuden en ”state-of-the-art 

review”. 

Projektet skal finansiere dansk deltagelse i et projekt, 

der er foreslået til FENCO ERA-NET og hvis 

formål er at give interessenter et detaljeret overblik 

over nationale og regionale omkostninger, fordele 

og problemstillinger ved ”capture”, transport 

og lagring af CO 2 (CCS) i Utsira-formationen fra 

landene i Nordsø-regionen. 


Erling H. Stenby · ehs@kt.dtu.dk · tlf: 45 25 28 75 


DSF · 2104-08-0032 





119


Igangværende projekter · Fossile brændsler 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


new Methods for Removal of soot and nox 


Kent Kammer Hansen · kkha@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 58 35 


Characterisation of ultrafine particles from CHP Plants 


Karsten Fuglsang · kfu@force.dk · tlf: 43 26 71 50 


Environmental optimisation of natural gas CHP engines 


Torben K. Jensen · tkj@dgc.dk · tlf: 45 16 96 60 


AQUA dK: Geologisk lagring af Co 2 i den danske undergrund: 

vurdering af segl og reservoir bjergarternes respons på Co 2 lagring 

Stratigrafisk afd. v/GEUS 

Lars Henrik Nielsen · geus@geus.dk · tlf: 38 14 20 00 


Mere olie fri af kalken 

NanoScienceCenter-KU 

Susan Stipp, stipp@geol.ku.dk, tlf: 35 32 24 80 

2011 · HTF-tilskud: 26.000.000 kr. 

Miljøvenlig Co 2 -injektion i undergrunden 

DONG Energy 

Charles Nielsen, chani@dongenergy.dk, tlf: 99 55 20 93 

2010 · HTF-tilskud: 10.000.000 kr. 

Afsluttede projekter · Fossile brændsler 

Pilottest og optimering af plasmabaseret deno x 

Afdelingen for Plasmafysik og Teknologi v/Risø DTU · Poul Kerff Michelsen · tlf: 46 77 45 40 

5.394.000 kr. Afsluttet 2. 1. kvartal 2009 

Projektets formål var at syntetisere nye deNOx katalysatorer med forbedret modstandskraft fra røggas 

fra biomassefyrede enheder. Forskellige nye katalysatormaterialer er undersøgt. Syntese og katalytisk 

test i laboratorieskala og under industrielle forhold er især udført for ZrO2 baserede supportmaterialer, 

men også undersøgelser med supportmaterialet sepiolit er gennemført.

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 

EFP/EUDP 

Analyser for at kvalificere 

energipolitiske beslutninger 

I alt 

Under indsatsområdet Samfundsfaglige analyser er der i denne 

og de foregående årsrapporter samlet en række projekter, som 

EFP-progammet har støttet for at forbedre det samfundsmæssige 

grundlag 0 10for 20energipolitiske 30 40 50 60 beslutninger. 70 80 90 100110120130140 

Efter at EUDP-programmet 

har erstattet EFP-programmet, er der ikke længere basis for 

at støtte den type samfundsfaglige analyser, og arbejdet med at 

kvalificere grundlaget for politiske beslutninger ventes derfor i 

stigende omfang at blive integreret i energiforskningsprogrammernes 

mere teknologisk orienterede projekter. 

I de seneste års samfundsfaglige EFP-projekter er der skabt vær- 

difuld viden om rammevilkårene for energiteknologisk innovation. 

Handelshøjskolen i Århus har analyseret vindmølleindustriens innovationsevne, 

og DTU Management har undersøgt innovationssystemerne 

for flere af de aktuelle energiteknologier. Disse analyser 

viser, at innovationssystemerne generelt er velfungerende, men 

at samspillet mellem innovative virksomheder og myndigheder 

kan forbedres, og at der er behov for at supplere de egentlige 

F&U-aktiviteter med andre rammevilkår for at styrke innovationssystemerne. 

Støtte til markedsmodning i de tidligere faser af en 

energiteknologis udvikling er væsentlig som supplement til F&Uprojektstøtte, 

fordi markedsmodning kan give klare og langsigtede 

signaler til de involverede og kommende aktører. 

Andre af de aktuelle EFP-projekter har beskæftiget sig med mulighederne 

for at styrke fjernvarmens placering i det samlede 

danske energisystem. EA Energianalyse har således bl.a. via to 

konkrete fjernvarmecases i Ringkøbing og Hovedstadsområdet 

analyseret de langsigtede sammenhænge mellem fjernvarmeforsyning, 

vindkraftudbygning og energibesparelser. Resultaterne 

viser, at der er god samfundsøkonomi i fortsat udbygning af 

fjernvarmen, og at vindkraft og fjernvarme spiller fint sammen 

gennem energilagring i varmeakkumulatorer. 

På længere sigt (2050), er konklusionerne dog følsomme over 

for udviklingen i elmarkedet og følsomme over for priserne på 

3,6 

4,2 

3,1 


samfundsfaglige 

analyser 

brændsler. Såfremt infrastrukturen på elsiden udbygges, kan 

landvind og offshore vindkraft effektivt levere op imod 25 %-30 

% af Nordeuropas elforbrug. I denne situation vil individuel opvarmning, 

baseret på især varmepumper og elspidslast, selv i 

tæt bebyggelse i et vist omfang udkonkurrere kraftvarmebaseret 

fjernvarme. 

Som supplement til de konceptudviklingsprojekter inden for ener- 

gitjenestemarkederne, som gennemføres i Elforsk-programmet, 

har EFP også støttet et projekt, der gennem kvalitative interviews 

og spørgeskemaundersøgelser har undersøgt interessen for at 

fremme energieffektivisering inden for industriens processer ved 

at styrke markedet for energitjenester, bl.a. med et koncept for 

garantistillelse fra leverandører af energispareprojekter. 


121

ENS-33031-0141 

ENS-33032-0076 

ENS-33032-0096 

Igangværende projekter · samfundsfaglige analyser 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


Husholdningernes energiforbrug: Økonometrisk analyse af 

effekten af energimærkningsordningen og bygningsreglementerne 

AKF 

Gabriel Pons Rotger · gpr@akf.dk · tlf: 33 11 03 00 


3. parts adgang til fjernvarmenet 

RAMBØLL 

Bjarne Lykkemark · bly@ramboll.dk · tlf: 89 44 77 00 


Afsluttede projekter · samfundsfaglige analyser 

dansk deltagelse i iEA-ETsAP, Annex 10, 2005-2007 

Afdelingen for Systemanalyse v/Risø DTU · Poul Erik Grohnheit · tlf: 46 77 51 07 


Efter flere år uden for IEA’s ETSAP-samarbejde om energiteknologi og energianalyser har Danmark 

deltaget i Annex X Global Energy Systems and Common Analyses: Climate friendly, Secure and Productive 

Energy Systems. Risø DTU har deltaget i 5 workshops, der har drøftet samspillet mellem nationale 

scenarieprojekter og ETSAPs modelværktøjer, bl.a. med inddragelse af det danske CEEH-center, støttet 

af DSF, og et Intelligent Energy Europe-projekt om VE-mål for 29 europæiske lande i 2020. Samarbejdet 

i ETSAP, der formidles via website www.etsap.org, betragtes som nyttigt for udviklingen af danske 

scenariemodeller. 

Rammebetingelser, innovationsevne 

og erhvervsmæssige vækstbetingelser på energiområdet 

DTU Management · Mads Borup · tlf: 46 77 51 00 


Efter en analyse af de energiteknologiske innovationssystemer anbefaler projektgruppen, at en innovationspolitik 

for energiteknologi bl.a. kommer til at indeholde gunstige danske rammevilkår, fordi 

innovationssystemerne primært er indenlandsk forankret. Myndigheder og bevilgende institutioner 

skal sikres strategisk viden, hukommelse og læring, fordi de indgår i det samlede innovationssystem. 

En dansk innovationspolitik bør tilpasse sine initiativer til de enkelte teknologiers teknologiske og 

markedsmæssige modenhed. Foruden F&U-støtte er der brug for støtte til markedsudvikling i de 

tidlige faser af teknologiernes udvikling. 

Markedsgørelse af forsyningssikkerhed 

Ea Energianalyse a/s · Hans Henrik Lindboe · tlf: 88 70 70 83 


Der er i projektet skabt godt overblik over den økonomiske teori til beskrivelse af forsyningssikkerhed. 

Der er i løbet af 2008 etableret et modelapparat til belysning af elementer ved markedsgørelse af 

forsyningssikkerhed på lokalt niveau og et større modelapparat til belysning af markedsgørelse på 

nordisk niveau. Hertil anvendes bl.a. en række statistiske data fra Nordpools ftp-server til analyse af 

udfaldssandsynligheder på kraftværksanlæg i Norden. Det antages, at time-balancen i det markedsgjorte 

nordiske system håndteres gennem ”optimale” kommercielle investeringer på udbuds- og 

efterspørgselssiden.

Afsluttede projekter · samfundsfaglige analyser 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Fotos: Lars Grunwald 

styrkelse af energitjenestemarkederne over for industrien 

med hensyn til Co 2 kvoter og energibesparelser 

RAMBØLL · Jørgen Hvid · tlf: 45 98 87 79 

1.218.000 kr Afsluttet 1. kvartal 2009 

Interviews og caseanalyser i industrien har vist en betydelig efterspørgsel efter energispareydelser, 

hvor leverandøren påtager sig en del af risikoen. Der er behov for rådgivning, der kombinerer energiteknisk 

og procesteknisk viden, og som desuden har kompetencer inden for organisation og ledelse, 

herunder energiledelse og LEAN. Men de selskaber og rådgivere, der skal dække disse behov, har 

nedprioriteret industrien som kunder, og der er derfor et misforhold mellem efterspørgsel og udbud, 

som bl.a. kan afhjælpes gennem en støtteordning til innovative ESCO-projekter og målrettet formidling 

fra både udbydere og kunder. 

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem 

Ea Energianalyse a/s · Hans Henrik Lindboe · tlf: 88 70 70 83 


Der er opbygget et modelapparat, der kan simulere optimale langsigtede investeringer i el- og varmeproducerende 

teknologier i Danmark, herunder et modul, der gør det muligt at vurdere økonomien 

i udbygning af eksisterende fjernvarmenet. De langsigtede sammenhænge mellem fjernvarme, 

vindkraft, besparelser samt rammebetingelser er analyseret for to konkrete fjernvarme-cases (Ringkøbing 

og Hovedstadsområdet) samt for Hele Danmark. Der er set på scenarier for 2025 og 2050. 

Der er god samfundsøkonomi i fortsat udbygning af fjernvarmen. Vindkraft og fjernvarme spiller fint 

sammen gennem energilagring i varmeakkumulatorer. 

ENS-33033-0093 

ENS-33033-0094 


123

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 


DSF 

solenergi et vigtigt bidrag 

ForskEL 

til bæredygtigt byggeri 

EFP/EUDP 

Den danske solcelle-forskning har i de senere år fulgt to hovedspor. 

I erkendelse af, at store internationale producenter tidligt 

fik skabt sig et klart teknologisk og kommercielt forspring inden 

for produktionen 0 10 20 30 af 40silicium-solceller, 50 60 70 80 90 100110120130140 

har de danske energiforskningsprogrammer 

været tilbageholdende med at yde støtte til 

udvikling af dansk teknologi inden for denne type solceller. Til 

gengæld er der støttet mange projekter, hvor danske aktører 

udvikler innovative løsninger for integration af solceller på en 

måde, der sikrer bæredygtig elproduktion med arkitektonisk vellykkede 

løsninger. 

Mens der næppe er udsigt til nogen større dansk produktion af 

silicium-solceller, tegner perspektiverne mere lovende for nye 

generationer af fotoelektrokemiske PEC-solceller og polymere 

solceller, hvor danske F&U-miljøer har opnået bemærkelsesværdige 

resultater, både hvad angår produktionsomkostninger, levetider 

og virkningsgrader. Et andet særligt dansk styrkeområde er 

effektkonvertering, hvor dansk udviklede invertere bidrager til at 

øge solcellesystemernes samlede virkningsgrad. 

Inverter en dansk kompetence 

Den nationale F&U-strategi for solceller, der blev udarbejdet for ca. 

fem år siden i et samarbejde mellem systemansvaret (i dag Energinet.dk) 

og Energistyrelsen, er fortsat pejlemærket for de danske 

energiforskningsprogrammers bevillinger til solcelle-projekter. Opdateret 

strategi er sendt i høring og ventes publiceret ultimo 2009. 

Selv om der ikke produceres silicium-solceller i Danmark, har Topsil 

udviklet sig til en internationalt førende producent af silicium, der 

foruden solceller anvendes til halvledere. ForskEL-programmet har 

støttet virksomhedens forskning i silicium til FZ monokrystaldyrkning, 

der kan bidrage til at fastholde Topsil som teknologisk frontløber 

blandt branchens materialeleverandører. Også RAcell Solar 

søger at udvikle konkurrencedygtige silicium-produkter til denne 

type solceller. Enkelte danske producenter arbejder dog fortsat 


I alt 

21,0 

29,5 

32,2 

43,7 

6,6 

solenergi 

på at udvikle mere effektive produktionsmetoder, bl.a. gennem 

standardisering, der kan gøre deres silicium-solceller internationalt 

konkurrencedygtige. Det gælder fx RAcell Solar, men der er ikke 

p.t. dansk producerede silicium-solceller på markedet. 

Inverteren, der konverterer solcellens jævnstrøms-el til elnettets 

vekselstrøm, betragtes som en meget central komponent i solcelleanlæg. 

Inverteren spiller en afgørende rolle både for solcelleanlæggets 

samlede anskaffelsespris og for anlæggets systemvirkningsgrad. 

ForskEL har med sin støtte til flere lovende udviklingsprojekter 

hos iværksættervirksomheden PowerLynx bidraget til at skabe en 

internationalt førende producent af højeffektive invertere. Virksomheden 

er nu integreret som et datterselskab i Danfoss-koncernen 

(nu Danfoss Solar Inverters), og teknologiudviklingen fortsætter, 

bl.a. med et projekt for en transformerløs konverter. 

Sunsil er en anden iværksætter-virksomhed, som ForskEL har givet 

mulighed for at udvikle et konkurrencedygtigt produkt. Sunsil 

udvikler et solcellemodul med integreret inverter og bagsidereflektor, 

hvor forholdet mellem silicium-solcellen og modularealet 

er optimeret. Dette koncept åbner for større driftsstabilitet og effektivitet 

for solcelleanlæg, fordi anlægget fortsat kan producere 

strøm, selv om enkelte elementer bliver defekt eller får forringet 

solindfald pga. skygge. 

Energinet.dk har en særlig interesse i at udvikle en effektiv 

konverterteknologi til solcelleanlæg, fordi mere avancerede invertere 

kan sætte fremtidige solcelleanlæg i stand til at levere 

systemydelser på linje med fremtidens avancerede vindmøller. 

Solceller skal i fremtiden kunne indgå som intelligente komponenter 

i SmartGrids løsninger. Jo flere små VE-anlæg, der indpasses 

i det danske elsystem, jo mere øges behovet for, at også 

disse anlæg kan levere systemydelser, der kan gøre det lettere 

for Energinet.dk at opretholde elkvaliteten med omkostningseffektive 

metoder. Institut for Energiteknik-AAU søger også at nyt

VELFAC har udviklet konceptet ”Bolig for livet” i samarbejde med 

VELUX, tegnestuen aart og Esbensen Rådgivende Ingeniører. 

Foto: VELFAC 

tiggøre sin store effektelektroniske kompetence til at udvikle 

mere intelligente solcelle-invertere. 

Stærke netværk for bygningsintegration 

Bygningsintegrerede solcellesystemer er et vigtigt indsatsområde 

i F&U-strategien, og det er et område, som EFP og ForskEL 

har prioriteret gennem flere år. Der er i de senere år opbygget 

stærke netværk omkring Solar City Copenhagen, hvor arkitekter, 

solcelleaktører, bygherrer, elselskaber og myndigheder arbejder 

sammen om ambitiøse udviklingsprojekter. Der er i kraft af EFPog 

ForskEL-programmernes projektstøtte til bygningsintegrerede 

solceller opbygget en kompetence, der har gjort det muligt for 

danske netværk også at opnå en stærk position i EU’s energiprogrammer 

på dette område. 

Danske aktører spiller således en central rolle i EU’s Concertosatsning 

og i Green Solar Cities, hvor 17 europæiske aktører er 

gået sammen. Disse projekter udgør rammen for udvikling af 

bæredygtige by- og boligkvarterer. De danske aktiviteter finder 

sted i bl.a. Valby, Stenløse, Hillerød og Horsens. I Valby planlægges 

demonstration af bygningsintegrerede solceller i syv områder 

med i alt 2.000 m2 solceller med en samlet effekt på 200 

kWp. Det skal være starten på virkeliggørelsen af en 2025-vision 

for den københavnske bydel, hvor 300.000 m2 solceller til 

den tid skal levere 10-15 % af bydelens samlede elforbrug. Det 

danske netværk indgår også i et bæredygtigt kvartersløft-projekt 

i Horsens, hvor renovering af et større boligområde i Vestbyen 

kombineres med demonstration af tagintegrerede solcelleanlæg. 

ForskVE programmet der er dedikeret til udbredelse af små VE-tek- 

nologier, herunder solceller, har i sit første udbud ydet støtte til Pho- 

to Skive med 1 MWp solceller i Skive, Harbour House i København 

og Standard House manufacturing BIPV. Det sidste projekt har netop 

fokus på at få standardiseret elementer til bygningsintegration. 

Elselskabet EnergiMidt, der har arbejdet med udbredelse af solceller 

siden det allerførste ForskEL-projekt 1998 (Sol300), er et 

andet vigtigt omdrejningspunkt for demonstration af bygnings- 


125

Solenergi 

integrerede solcelleløsninger. EnergiMidt arbejder bl.a. sammen 

med PA Energy om at udvikle undervisningsmateriale til arkitekter, 

ingeniører og installatører og indgår i en række internationale 

samarbejdsprojekter under IEA. Disse aktiviteter medfinansieres 

af EFP/EUDP. ForskEL støtter elselskabets demonstrationsprojekter, 

senest PV Danmark og Sol-2000. 


Disse aktiviteter har bidraget til at styrke det tværfaglige sam- 

arbejde mellem arkitekter, ingeniører, solcellespecialister og 

bygherrer. Et af de seneste resultater af dette samarbejde er 

VKR Holdings ”Bolig for livet”, hvor solenergi og energieffektive 

ruder sammen med varmepumper bidrager til et enfamiliehus, 

hvis energiproduktion overstiger brugernes samlede forbrug. 

Ved at kombinere disse energieffektive løsninger er det lykkedes 

at skabe et energi-plus hus med stort lysindfald og et 

godt indeklima. 

Nye generationer solceller 

Flere års grundlagsskabende forskning har gjort det muligt for 

en række mindre forskningsmiljøer at udvikle teknologier til nye 

generationer af solceller, baseret på tyndfilm, fotoelektrokemiske 

celler og polymere solceller. I F&U-strategien blev dette indsatsområde 

betragtet som forholdsvist langsigtet, men i kraft af 

betydelige midler fra Det Strategiske Forskningsråd og ForskEL 

er det lykkedes at opnå bemærkelsesværdige teknologiske gennembrud 

i løbet af få år. 


Den mest lovende teknologiudvikling inden for de nye generationer 

solceller synes at foregå i Program for Solenergi på Risø DTU. 

Denne udvikling blev startet, da Statens Teknisk-Videnskabelige 

Forskningsråd gav den nuværende seniorforsker Frederik Chri- 

Risø DTU’s nettilsluttede demonstrationsanlæg for plastsolcellerne 

består af tre paneler hver med 24 solceller. Den installerede effekt 

er 33 W, hvoraf de ca. 20 W føres til elnettet. 

stian Krebs en talent-bevilling, der efterfølgende er fulgt op med 

tre større projekter fra Det Strategiske Forskningsråds programkomite 

for bæredygtig energi og miljø. Senest har DSF med en 

strategisk satsning gjort det muligt for plastsolcellegruppen, der 

tæller 15 personer, i en femårig periode at optimere samspillet 

mellem ydelse, stabilitet og proces. Denne satsning har også banet 

vej for uddannelse af ph.d.’ere, der kan være med til at bære 

teknologien yderligere frem, samt gjort det muligt at tilknytte 

en forretningsudvikler, der har til formål at bringe teknologien i 

anvendelse, når dette bliver teknisk muligt. 

Plastsolcellerne er meget billige at producere i forhold til silicium 

solceller, og produktionen er nem at skalere op til store mængder. 

Begrænsningerne ligger især inden for virkningsgraden, der 

i de seneste år er øget fra 0,167 % til ca. 2,3 %. En forbedring af 

virkningsgraden må heller ikke ske på bekostning af levetiden, 

der er den anden aktuelle barriere for hurtig kommercialisering. 

Program for Solenergis strategiske mål er at øge virkningsgraden 

til ca. 5 % med en levetid på ca. 5 år på rulle til rulle fremstillede

moduler, så plastsolcellen kan opnå et egentligt kommercielt 

gennembrud til stand alone markedet og på sigt til bygningsintegration. 

DSF-projektet indeholder også et samarbejde med 

Mekoprint, der tilpasser sin trykteknik inden for printet elektronik 

til masseproduktion af plastsolceller. 

I foråret 2009 lykkedes det for projektgruppen som det første 

F&U-miljø inden for polymer-solceller at koble et plastsolcelleanlæg 

til elnettet. Det skete med et demonstrationsanlæg på Risø 

DTU’s område ved Roskilde Fjord. Gaia Solar har deltaget i denne 

udvikling ved at montere plastsolcellerne i sit modulopbyggede 

design. Selve panelet er placeret på et tårn, der følger solens 

bevægelse. 

Da plastsolcellerne i sommeren 2008 for første gang blev præsenteret 

for en større offentlighed på Roskilde Festival, kostede 

solcellerne 4.500 EUR/W, men produktionsprisen på solcellerne 

til det nettilsluttede demonstrationsanlæg var nedbragt til 15 

EUR/W. Det er projektgruppens forventning at kunne producere 

solceller til ca. 5 EUR/W ved udgangen af 2009. 

Gennem sit engagement i EU’s PV ERA-Net har ForskEL givet 

en bevilling til Program for Solenergi i PolyStar-projektet fra 

PolyMol-udbuddet, der giver de danske forskere mulighed for 

at benchmarke deres teknologiske kompetencer internationalt, 

ligesom projektet giver gruppen adgang til at få testet teknologien 

hos en anden producent. 

PhotoSolar har indhentet patenter på sit koncept for en tyndfilmsolcelle 

af amorft silicium, der kan benyttes i solafskærmninger. 

ForskEL har støttet den mere grundlæggende forskning, der foreløbig 

er resulteret i to produkter – MicroShade der er en effektiv 

solafskærmning og PowerShade, hvor solcellerne monteres 

på solafskærmningen. EUDP har givet støtte til et projekt, hvor 

arkitektfirmaet 3XN vil benytte MicroShade i et prestigefyldt erhvervsbyggeri. 

Selv om PhotoSolar har demonstreret, at konceptet kan producere 

el, ligger der fortsat et stort udviklingsarbejde tilbage, før 

teknologien kan gøre sig gældende på et kommercielt marked. 

Der er brug for innovative løsninger inden for forsegling og design, 

og virksomheden skal kunne levere produkter i større båndbredde, 

uden at det går ud over levetiden. Hvis denne udfordring 

kan håndteres, ventes teknologien at få en stor udbredelse. 

Forsegling og levetid er også hovedudfordringer i Teknologisk 

Instituts udvikling af fotoelektrokemiske solceller (PEC). Dette 

teknologispor er også støttet af ForskEL. PEC-solceller produceres 

som en transparent maling, der har en væsentligt lavere produktionspris 

end silicium-solceller, og med en meget stor fleksibilitet, 

fordi de så at sige kan sprøjtes på bygningskomponenter. 

Men PEC-solcellerne skal opnå en højere virkningsgrad og en 

længere levetid, før forholdet mellem pris og ydelse kan konkurrere 

med andre vedvarende energikilder. 

Solvarme i fjernvarmesystemer 

Udbygningen med solfangere primært til produktion af varmt 

brugsvand hos private forbrugere og til fjernvarme i lavtemperatursystemer 

har i nogle år ligget lidt underdrejet, og teknologiudvikling 

har stået noget i stampe. Men de seneste års øgede fokus 

på de klimapolitiske udfordringer og udsigten til, at de danske 

forsyninger med naturgas gradvis mindskes i de kommende år, 

har genskabt interessen for at udbygge med solvarme. 

Energinet.dk har udarbejdet en udredning om, hvordan solvarme 

kan indpasses i kraftvarmeområder, og Håndværksrådet er for 

EUDP gået i gang med at udarbejde en dansk solvarmehandlingsplan, 

der skal udvikle den danske indsats i et tæt samspil 

med arbejdet i den europæiske teknologiplatform for solvarme 

(ESTTP). ForskEL har støttet etableringen af solvarmeanlæg i samspil 

med kraftvarme i henholdsvis Brædstrup og Strandby. 

Solvarmeanlæg til lavtemperaturfjernvarme er et interessant 

indsatsområde for dansk teknologiudvikling, fordi fjernvarmen 

er udbygget så stærkt i Danmark, og solvarmeanlæg går fint i 

spænd med andre forsyningskilder i form af biomasse, geotermi 

og lign. 

Et af de mest markante danske demonstrationsanlæg ligger i 

Marstal, hvor EUDP støtter udvikling og demonstration af en ny 

flydende lågløsning, hvis design skal kunne anvendes til damvarmelagre 

på over 50.000 m3. Det vil teoretisk gøre det muligt at 

forsyne et helt fjernvarmeområde udelukkende med solvarme. 

Dette projekt følges op hos Dronninglund Fjernvarme i SUNSTORE 

3-projektet, der også støttes af EUDP. 

DTU Byg har i mange år fungeret som et centralt videncenter for 

teknologiudvikling inden for både aktiv og passiv solvarme, og 

DSF’s programkomite for bæredygtig energi og miljø har med 

en strategisk satsning givet Instituttet mulighed for at udvikle 

en individuel varmeforsyningsenhed, der med en kombination af 

solvarme, varmepumpe, varmelager og styring skal kunne fungere 

som et omkostningseffektivt og CO2-neutralt alternativ til 

individuel olie- og naturgasfyring. 


127






Bevilgede projekter · solenergi 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Polystar 


Solenergi program v/Risø DTU 

Fredrik Krebs · frkr@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 47 99 

IMEC vzw, Cytec Surface Specialities NV,SA (BE) 

3.899.000 kr. 

7.234.000 kr. 


Photoskive 

sunZinc 

Skive Kommune 

Michael Petersen · sk@skivekommune.dk 

tlf: 99 15 55 00 

Arkitema, Cenergia, Danfoss Solar Inverters, 

EnergiMidt, Solar City Copenhagen, 

Organisationen for Vedvarende Energi, 

PA Energy 

22.000.000 kr. 

45.378.000 kr. 


Roofing.dk ApS 

Søren Juhl Hansen · s.juhl.hansen@hotmail.com 

tlf: 40 62 55 01 

Dansk Solenergi 

2.048.000 kr. 

2.726.000 kr. 


Harbour House ii 

Consulting engineers Jørgen Wessberg A/S 

Frank Bodilsen · frank.bodilsen@wessberg.dk 

tlf: 44 88 21 42 

Unionkul A/S, Sundkrog Ejendomsselskab A/S, 

Kim Utzon Arkitekter 

880.000 kr. 

1.616.000 kr. 


Hvidovre stadion – det bæredygtige stadionkoncept 


Søren Poulsen · soren.poulsen@teknologisk.dk 

tlf: 72 20 24 60 

Hvidovre Kommune, DONG Energy 

2.148.000 kr. 

4.617.000 kr. 


PolyStar er et transnationalt projekt bevilliget 

under POLYMOL udbuddet i ERA-NET PV. For at få 

de polymere solceller frem på markedet kræves 

det, at der fremover kan realiseres store fleksible 

moduler. Målet med projektet er således, at demonstrere 

fremstillingen af store polymere solceller 

med forbedret stabilitet og pålidelighed. 

Skive Kommune ønsker som ”Energiby” at påtage 

sig rollen som nationalt fyrtårn på klima- og 

energiområdet. Som led i dette installeres der 

ca. 1 MWp solceller på kommunens ejendomme. 

I projektet indføres en finansieringsmetode, der 

kan åbne for andre lignende projekter og derved 

bidrage til at udbrede solceller i Danmark. 

Ideen i projektet er udvikle et nyt tagsystem, der 

kombinerer zink som tagmateriale med monokrystallinske 

solceller. Projektet sigter således imod 

at konstruere et nyt rammesystem til fastgørelse 

af solceller på en standard tagzinkplade. Resultatet 

forventes at være et konkurrencedygtigt og 

arkitektonisk veltilpasset produkt. 

Med sin placering ud til havnefronten i Københavns 

Nordhavn indtager Harbour House II en 

god beliggenhed til promovering af solceller. For 

at styrke udbredelsen af solceller i Danmark er 

arkitektfirmaet Utzon inddraget i projektet for at 

skabe en arkitektonisk flot løsning. 

I projektet etableres et stort solcelleanlæg 

integreret i en helt ny sejldugskonstruktion over 

tribunetaget på Hvidovre Stadion som led i udviklingen 

af et banebrydende koncept for bæredygtig 

renovering. Konceptet skaber en unik og elegant 

arkitektonisk løsning, der bryder stadions grå og 

tunge udtryk.


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

standard house manufacturing BiPV 

Center for Nyindustrialisering 


Stine Jylov · cni-sjy@teknologisk.dk 

tlf: 70 20 80 36 

Gaia Solar A/S, BoZel, Hjem A/S, Isobyg, 

Trelleborg, Spar Nord 

1.611.000 kr. 

2.486.000 kr. 


Levetid for solfangere i solvarmecentraler 

DTU Byg 

Simon Furbo · sf@byg.dtu.dk · tlf: 45 25 18 57 

Arcon Solvarme A/S 

190.000 kr. 

210.000 kr. 


Formålet med dette projekt er at udbrede brugen 

af solceller i nybyggede standardboliger. Der 

udvikles derfor løsninger til integrationen af solceller, 

ligesom der udvikles et grundlag for, at nye 

huskøbere kan få information omkring økonomi, 

finansieringsmuligheder og mulig elproduktion. 

Tre højtemperatur solfangere beregnet til solvarmecentraler 

undersøges. Solfangerne, der har 

været i drift i mange år, måles for effektivitet. To 

af solfangere undersøges for tæring i absorberrørene. 

På det grundlag vurderes levetiden for 

HT-solfangere i solvarmecentraler med hhv. høje 

konstante flow og variabelt flow. 

dansk solvarmehandlingsplan – med et internationalt perspektiv 

Håndværksrådet 

Henrik Lilja · lilja@hvr.dk · tlf: 33 93 20 00 

PlanEnergi, Ellehauge og Kildemoes, 

Esbensen Rådgivende Ingeniører, 

Chalmars Tekniske Universitet, 

ks-miljø og arkitektur 

594.000 kr. 

868.000 kr. 


ny lågløsning for damvarmelageret i Marstal 

PlanEnergi 

Per Alex Sørensen · pas@planenergi.dk 

tlf: 96 82 04 02 

Rambøll, SOLITES, GG-Construction, 

Marstal Fjernvarme 

1.702.000 kr. 

2.751.000 kr. 


Der udarbejdes en 5 års handlingsplan for arbejdet 

med at indfri målene i den danske solvarmestrategi. 

Projektgruppen deltager samtidig i 

den europæiske teknologiplatform for solvarme 

(ESTTP), hvor danske løsninger, fx solvarme i fjernvarmesystemer, 

promoveres, ligesom nye europæiske 

ideer og erfaringer trækkes til Danmark. 

Der projekteres en ny flydende lågløsning, der i 

første omgang demonstreres på Marstal Fjernvarmes 

10.000 m 3 damvarmelager for solvarme. Det 

nye design skal kunne anvendes til større damvarmelagre 

på over 50.000 m 3 og dermed gøre det 

muligt at forsyne op til hele fjernvarmeforbruget 

med solvarme i et fjernvarmesystem. 

iEA Task 42: Kompakt varmelager – materialeudvikling og systemintegration 

DTU Byg 


- 

798.000 kr. 

798.000 kr. 


Projektet finansierer første år af den danske deltagelse 

i IEA’s Task 42 inden for solenergiprogrammet. 

Her bidrager Danmark bl.a. med erfaringer 

fra og videreudvikling af sæsonvarme-lagre, der 

benytter et stabilt underafkølende salthydrat som 

lagermedie. Der vil også blive hentet ny international 

viden gennem projektet. 


ENS-63011-0032 

ENS-63011-0084 

ENS-63011-0089 

ENS-63011-0155 


129

ENS-63011-0157 

ENS-63011-0171 

ENS-63011-0178 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 


3. års dansk deltagelse i iEA sHC task 38: solvarmebaseret aircondition og køling 

Ellehauge & Kildemoes 

Klaus Ellehauge · klaus.ellehauge@elle-kilde.dk 

tlf: 86 13 20 16 

PlanEnergi, Teknologisk Institut, AC-Sun 

581.600 kr. 

1.340.000 kr. 


solenergi + arkitektur 

Esbensen Consulting Engineers 

Torben Esbensen · torben@esbensen.dk 

tlf: 73 42 31 00 

Solar City Copenhagen, Lunds Universitet (SE) 

1.685.000 kr. 

3.555.000 kr. 


sUnsToRE 3 


Per Alex Sørensen · pas@planenergi.dk 

tlf: 96 82 04 02 

Teknologisk Institut, NIRAS, GG-Construction, 

Marstal Fjernvarme, Dronninglund Fjernvarme, 

Steinbels Forschungs- und Entwicklungszentrum 

(DE) 

1.104.500 kr. 

1.976.270 kr. 


Igangværende projekter · solenergi 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

stable polymer photovoltaic materials 

Projektet finansierer dansk deltagelse i IEA’s samarbejde 

inden for solvarmebaseret aircondition, 

der omfatter 16 medlemslande. De danske deltagere 

bidrager bl.a. med erfaringer og målinger fra 

AC-Sun’s prototypeanlæg, et absorptionskøleanlæg 

på Skive rådhus samt adiabatisk køling og heat 

rejection anlæg. 

Danmark deltager i og medfinansierer et nyt task 

om solenergi og arkitektur under samarbejdsaftalen 

IEA SHC. De danske deltagere vil udvikle 

produkter, systemer og værktøjer, der kan lette 

integration af solenergi i gode arkitektoniske 

løsninger og derigennem levere konkrete bidrag 

til internationale vejledninger m.v. 

Med afsæt i det eksisterende 10.000 m 3 damvarmelager 

i Marstal detailprojekteres og udbydes 

et koncept med 35.000 m 2 solfangere, en varmepumpe 

på 3 MW og et varmelager på 60.000 m 3 , 

der med en ny type flydende overdækning skal 

resultere i omkostningseffektive varmepriser. I en 

efterfølgende fase søges konceptet demonstreret 

hos Dronninglund Fjernvarme. 

Program for Solenergi på Risø DTU 

Frederik Christian Krebs · frkr@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 47 99 


sol-/elvarmeanlæg i fremtidens energisystem 

DTU Byg 


4. kvartal 2011 · DSF-tilskud: 7.000.000 kr. DSF · 2104-07-0021


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Plastsolceller: solenergi til elektrisk strøm 

Program for Solenergi på Risø DTU 

Frederik Christian Krebs · frkr@risoe.dtu.dk · tlf: 47 77 47 99 


soL-2000, delprojekt A 


Flemming Kristensen · f.v.kristensen@energimidt.dk · tlf: 76 58 11 00 


Kosteffektive intelligente solceller ”Kis” 

RAcell Solar A/S 

Yakov Safir · Safir@RAcell.dk · tlf: 33 25 96 40 


Transformerless photovoltaic inverters 

Danfoss Solar Inverters A/S 

Uffe Borup · solar-inverters@danfoss.com · tlf: 74 88 13 00 


nye kontrol strategier og mere energi fra PV applikationer i bebyggelse 


Frede Blåbjerg · fbl@iet.aau.dk · tlf: 96 35 92 60 


Forenklet integration af solceller i vinduessystemer 

– videreudvikling og demonstration af samlet løsning 

Gaia Solar A/S 

Dennis Aarø · da@gaiasolar.dk · tlf: 36 77 79 80 


PV danmark, fase 1 


Flemming Kristensen · f.v.kristensen@energimidt.dk · tlf: 76 58 11 00 


optimised solar heat production in a liberalised electricity market. 

demonstration of full-scale plant 


Per Alex Sørensen · pas@planenergi.dk · tlf: 96 82 04 00 


Technical silicon for high efficiency PV cells 





131


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

strandby Havn på solkøling 


Strandby Fiskerihavn I/S 

Flemming Sørensen · kraftvarme@strandby.dk · tlf: 98 48 13 60 


Customised PEC modules 


Hanne Lauritzen · hanne.lauritzen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 25 00 


Effect optimised inverter integrated solar cell module 

SunSil A/S 

Erik Hansen · eh@sunsil.dk · tlf: 73 83 14 20 


Large scale solar Production Technology Meets Architechts. L-solarProTeam 




Thi-Fi-Tech 


Hanne Lauritzen · hanne.lauritzen@teknologisk.dk · tlf: 72 20 25 00 


Powershades ii 

PhotoSolar ApS 

Eik Bezzel · info@photosolar.dk · tlf: 72 14 48 50 


Towards a Co 2 neutral urban environment – Cutting the wire 

FAKTOR 3 ApS 

Peter Poulsen · peter@faktor-3.dk · tlf: 88 20 02 20 


Elproducerende solafskærmninger 

SBi-AAU 


2. kvartal 2009 · EFP-tilskud: 1.625.000 kr. ENS-1213/03-0002 

solceller og arkitektur, engelsk publikation 

Kuben Byfornyelse 

Jakob Klint · jk@kuben.dk · tlf: 60 29 60 35 

4. kvartal 2009 · EFP-tilskud: 3.337.000 kr. ENS-33029-0017


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Maksimering af energiydelse fra solcellesystemer 

– Ledelse af iEA sHC Task 35: PV/Thermal solar systems 


Henrik Sørensen · h.soerensen@esbensen.dk · tlf: 33 26 73 00 


supplerende støtte til dansk deltagelse i EU’s PV-ERA-nET 

PA Energy A/S 

Peter Ahm · paenergy@paenergy.dk · tlf: 86 93 33 33 


soLBY 2006 - solenergi i energirammen, fase 2 




solvarme + arkitektur – en guide for anvendelse af solvarme i byggeriet 


Torben Esbensen · torben@esbensen.dk · tlf: 73 42 31 00 

2. kvartal 2009 · EFP-tilskud: 900.000 kr. ENS-33032-0151/ENS-33033-0122 

optimering af design af nettilsluttede solcelleanlæg under danske forhold 

(PV-oPT) 

PA Energy A/S 

Peter Ahm · ahm@paenergy.dk · tlf: 86 93 33 33 


Boligrenovering på 1. klasse: Fra i dag og frem mod LavEnergiKlasse 1 

– Udvikling og forberedelse af demonstrationsprojekt 

samt deltagelse i iEA sHC Task 37 


Olaf Bruun Jørgensen · o.b.joergensen@esbensen.dk · tlf: 33 26 76 30 


soLBY København – fase 2 




solceller i undervisningen, fase 3 

EnergiMidt Erhverv A/S 

Kenn H. B. Frederiksen · info@energimidt.dk · tlf: 70 15 15 60 



133

DSF · 2104-04-0012 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


2. og 3. års dansk deltagelse i iEA sHC task 38 solar Air-Conditioning 

and Refrigeration 

Ellehauge & Kildemoes 

Klaus Ellehauge · klaus.ellehauge@elle-kilde.dk · tlf: 86 13 20 16 


Fortsat dansk deltagelse i iEA PVPs arbejdet i 2008, 2009 og 2010 


Flemming V. Kristensen · f.v.kristensen@energimidt.dk · tlf: 70 15 15 60 


solvarmeanlægs energibesparelser, fase 2 

DTU Byg 



solenergiassisteret lavenergiklasse 1 og 2 præfabrikeret byggeri 

med 216 boliger i Hillerød og Valby 




solceller integreret i industrielt byggeri (soL-ind) – fase 2 


Kenn B.H. Frederiksen · info@energimidt.dk · tlf: 70 15 15 60 


Afsluttede projekter · solenergi 

Towards 25 % efficiency solar cells: 

modeling and controlling defects in float zone silicon 

DTU Fysik · Jakob Schiøtz · schiotz@fysik.dtu.dk · tlf: 45 25 32 28 

2.427.000 kr. Afsluttet 3. kvartal 2008 – Afsluttet før tid 

Projektet blev afsluttet, uden at projektets oprindelige mål blev opnået, da projektets ph.d.-studerende 

ikke fuldførte.


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Rationel montage og planlægning af solcelleanlæg i tagflader 

– komponent- og konceptudvikling 

Teknologisk Institut/Industri og Energi · Henrik Poulsen · tlf: 72 20 24 30 


Der er i projektet udviklet et solcelletag baseret på et modificeret industrielt montagesystem for erhvervsgartnerier. 

Modulerne er rammeløse solcellemoduler med flere nyskabende detaljer, herunder 

kontakter på forsiden. Projektet har desuden udarbejdet en guideline for systematisk integration af 

solceller i byggeprocessen, som vil kunne bruges bredt i byggesektoren. En beregning af omkostningerne 

viser, at det udviklede koncept for tagmontage har et pris/ydelsesforhold på højde med 

standard solcelleanlæg, som placeres på stativer, men med en betydelig arkitektonisk gevinst samt 

besparelser til alternativ tagbeklædning. 

Lys og Energi - solceller i transparente facader 

Arkitektskolen Aarhus · Peter Krarup Kjær · tlf: 89 36 00 00 


Projektet demonstrerer og udbreder potentialet for brug af lys filtrerende solceller som en multifunktionel 

komponent, der tilgodeser arkitektoniske løsninger. Samtidig med at der produceres strøm, 

bidrager det til forbedring af både indeklimaet og lyskvaliteten. Der har i projektet været afholdt en 

workshop for studerende ved Arkitektskolen i Århus. Desuden er der udarbejdet et idékatalog, hvor 

projektets resultater præsenteres med fokus på en illustrativ og læsebar formidling af værdierne på 

tværs af faggrænser. 

Powershade, udvikling og pilotdemonstration af ny transparent solcelle 

PhotoSolar ApS · Eik Bezzel · tlf: 22 67 36 10 


Projektet har vist, at det er muligt at fremstille PowerShade med en effektivitet på over 5 %, og 

det er forventeligt, at fremtidig udvikling vil kunne forøge effektiviteten yderligere. Det er desuden 

demonstreret, at PowerShades transparante solceller kan erstatte udvendig solafskærmning uden at 

gå på kompromis med byningens indeklima. 

stabilitet og forsegling af PEC solceller 

Teknologisk Institut, PEC Group · Hanne Lauritzen · tlf: 72 20 25 00 


I projektet er der udviklet en ny kantforsegling til DSC cellen. Forseglingen, som består af en kemisk 

inert polymer, etableres ved laminering under kontrollerede betingelser. Laboratorieforsøg og eksponering 

af celler til accelererede betingelser dokumenterer, at forseglingen er stabil i kontakt med den 

aggresive iod/triiodid elektrolyt. 

solceller og arkitektur 

Kuben Byfornyelse · Jakob Klint · tlf: 60 29 60 35 


Genem en række udviklingsprojekter, der er realiseret i samarbejde med anerkendte arkitektfirmaer 

og kunstnere, er der skabt løsninger for solcelleintegration i bygninger med arkitektonisk stærkt 

udtryk. Der er udviklet tre innovative standardtyper: Tagintegration af solceller i kombination med 

luftsolfangere til bl.a. tagboliger, solceller på flade tage med integreret isolering og et bevægeligt 

solarpanel (solskodder). Herudover er der udviklet en PV/T-løsning, dvs. solfangerelementer der både 

producerer el og varme. Disse standardtyper er demonstreret på en række bygninger i bl.a. Valby, 

Hillerød og Ørestad Nord. 





ENS-1443/03-0009 


135

ENS-33031-0068 

ENS-33032-0047 

ENS-33032-0069 

ENS-33032-0153 

ENS-33033-0020 


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


solar City Horsens - solcelletage i fremtidens lavenergibyggeri 



Under projektet er der etableret en række demonstrationsanlæg med det formål at vise, hvordan 

solceller kan integreres i eksisterende byområder. Fokus i projektet har været Vestbyen i Horsens, 

hvor demonstrationsaktiviteter kunne kombineres med et kvartersløftprojekt. Der er etableret tre 

solcelleanlæg hos private og et større på 50 m2 i et nybygget/renoveret beboerhus. Desuden er 

der opført et CO2-neutralt testhus på Ingeniørhøjskolen Vitus Bering, projekteret efter en intern 

konkurrence blandt de studerende. Et website for Solar City Horsens er etableret som et link fra 

www.solarcitycopenhagen.dk. 

solceller integreret i industrielt byggeri (soL-ind) 

EnergiMidt Erhverv A/S · Jakob Vestersager Engdal · tlf: 70 15 15 60 


Projektet har undersøgt integreration af solceller i industrialiseret boligbyggeri, bl.a. Skanska Boligs 

BoKlok-koncept, udviklet i samarbejde med IKEA. Der er især undersøgt nye tyndfilms-solceller, hvis 

store fleksibilitet og prisbillighed gør dem interessante til en industrialiseret byggeproces, når teknologiudviklingen 

har sikret en tilstrækkelig levetid. Efter en konkurerence blandt arkitektstuderende i 

Århus er der udformet to prototyper på hhv. solcelle-gadget og solcelle-facade, der er de to mest 

lovende resultater fra konkurrencen. Befolkningens generelle holdning til anskaffelse af solceller er 

belyst i en kundeundersøgelse. 

soLBY 2006 – solenergi i energirammen, fase 1 



Der er udarbejdet et beregningsværktøj for anvendelse af solenergi ved renovering og nybyggeri - 

BYG-SOL - til professionelle bygherrer, kommuner, arkitekter og rådgivere. Værktøjet kan bruges til 

at vurdere, hvordan solenergi kan bidage til at opfylde energirammen. BYG-SOL gør det muligt at 

sammenligne forskellige energimæssige tiltag og disses anlægs- og driftsomkostninger. En vurdering 

i BYG-SOL kan efterfølgende følges op med en egentlig energiberegning i Be06. Der er udarbejdet et 

supplerende katalog over solenergiløsninger på forskellige bygningstyper. Værktøjet kan downloades 

fra www.solarcitycopenhagen.dk. 

solceller og arkitektur 



På grundlag af udviklingsprojekterne under hovedprojektet for Solceller & Arkitektur er der i bogform 

udgivet et katalog over eksisterende løsninger for solcelleintegration i danske bygninger. Bogen er 

udgivet på Arkitektens Forlag for at kunne inspirere bygherrer, kommuner og arkitekter. Med bogens 

mange konkrete eksempler forsøger udgiverne at højne vidensniveauet hos nøgleaktører i byggebranchen: 

Arkitekter, rådgivere, bygherrer, investorer m.fl. Mange af de valgte eksempler udmærker 

sig ved, at solcellerne har en supplerende funktion udover elproduktion, fx sol- eller støjafskærmning, 

tag- og facademateriale eller isolering. 

solceller i undervisningen 

EnergiMidt Erhverv A/S · Kenn H.B. Frederiksen · tlf: 76 58 11 33 


Som forberedelse til et målrettet undervisningsmateriale om solenergi er det aktuelle undervisningsniveau 

og –materiale undersøgt, og bortset fra AAU og RUC findes systematisk undervisning kun i 

begrænset omfang. Der findes dog en del relevant materiale, men manglen på et relevant fagligt 

miljø gør det vanskeligt at udnytte umiddelbart. Et undervisningsmateriale bør derfor kunne udformes 

primært ved at systematisere eksisterende materialer og afhjælpe mangler i forhold til sammenhængende 

undervisningsforløb og opgavebeskrivelser for arkitekter, rådgivere og håndværkere. Arbejdet 

afsluttes i EFP-projekt ENS-33033-0174.

2005 

2006 

2007 

2008 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 



vingerne en nøglekomponent 

DSF 

ForskEL 

for mere effektive vindmøller 

I alt 

38,8 

18,8 

54,4 

86,6 

10,8 


Vindkraft er en af Danmarks største industrielle styrkepositioner, 

og den danske vindkraftbranche udgør et unikt kompetencecentrum 

for vindkraft i verden. De stærke danske forskningsmiljøer 

inden 0for 10vindenergi 20 30 40og 50gode 60 70erfaringer 80 90 100110120130140 

med tæt samspil mellem 

forskning og industri, som har givet vindkraftbranchen en evne 

til at skabe helhedsløsninger for nye vindmøllekoncepter, har 

gjort det attraktivt også for internationale vindmølleproducenter 

som Suzlon fra Indien og Gamesa fra Spanien at placere vitale 

udviklingsopgaver i Danmark. 

Vindmøllebranchen har fået voksende samfundsøkonomisk be- 

tydning gennem det seneste årti. Eksporten er mere end firdob- 

let i perioden 2000-2008 til ca. 42 mia. kr., og beskæftigelsen 

er vokset til godt 25.000 personer. Næsten tre fjerdedele af den 

danske eksport af energiteknologi var i 2008 var vindmøller og 

komponenter til vindmøller. 

Strategi fra partnerskabet 

Megavind, der blev etableret i efteråret 2006 som et af de første 

partnerskaber under regeringens miljøteknologiske handlingsplan, 

ønsker at være katalysator og igangsætter for en styrket 

afprøvnings-, demonstrations- og forskningsstrategi for vindkraft. 

Strategien skal gøre det muligt for Danmark at fastholde sin 

unikke position som den globale windpower-hub, selv om den 

stigende internationale efterspørgsel efter vindkraft har fået nye 

stærke udenlandske producenter til at positionere sig på markedet 

og internationale forskningsog universitetsmiljøer til at 

satse stærkere på vindkraft. 

Megavinds styregruppe er bredt sammensat af repræsentanter for 

Vindenergiafdelingen v/Risø DTU, DTU Mekanik, Institut for Energiteknik-AAU, 

DONG Energy, Vestas, Siemens Wind Power og Balluf, 

og gennem sin industrigruppe repræsenterer partnerskabet hele 

vindkraftbranchen. Energinet.dk og Energistyrelsen har observatørstatus 

i Megavind. Det er Megavinds ambition, at Danmark skal 

EFP/EUDP 

vindenergi 

levere den mest effektive vindkraft i form af vindkraftværker, der 

sikrer en optimal integration af vindkraft i det samlede energisystem, 

så Danmark også i fremtiden kan levere vindkraftteknologi 

til energisystemer med en meget høj andel af vindkraft. 

Megavind ønsker at skabe nytænkning om validering, afprøvning 

og demonstration inden for vindkraftteknologi og vindkrafts integration 

i det samlede energisystem. Derfor har partnerskabet 

udarbejdet en sammenhængende strategi for afprøvning og demonstration 

af komponenter og mølledele, vindmøller og vindmølleparker 

samt vindkraftværker i energisystemet. 

De strategiske indsatsområder er defineret som mølledesign og 

konstruktion af møller, aerodynamik og strukturdynamik, vindlaster 

og siting, integration af vindkraft i energisystemet samt 

optimering af offshore-koncepter. 

I sin opdaterede strategi har Megavind identificeret tre store udfordringer, 

som branchen skal kunne håndtere for at opretholde 

sin unikke posiition på det globale marked. Et dynamisk forskningsmiljø 

skal sikre fortsat uddannelse og rekruttering af forskere 

og andre eksperter til branchen. Det indbyrdes samarbejde i 

branchen skal styrkes, og branchen skal være mere opmærksom 

på nye teknologiske spor inden for vindkraft. 

I et projekt under EUDP er Vindmølleindustrien, der fungerer som 

sekretariat for Megavind, i gang med at udvikle et koncept og en 

forretningsstrategi for et videncenter for vindmøllekomponenter. 

Målet er at styrke kompetencer og samarbejdsrelationer inden 

for den store underskov af underleverandører, der er vokset op i 

vindmøllebranchen, og som p.t. har stigende betydning for både 

omsætning, beskæftigelse og eksport. Flere af leverandørerne er 

innovative iværksættervirksomheder, der kan få stor betydning 

for hele branchens innovationsevne, hvis rammebetingelserne 

for udvikling og test af komponenter forbedres. 


137

Vindenergi 

En vigtig del af Risø DTU’s forskning i vindenergi gælder tests af 

vindmøllevinger. Det giver ikke alene fabrikanterne større sikkerhed 

for holdbarheden af deres produkter, men skaber desuden en bedre 

forståelse af vindmøllevingers mulige strukturelle svagheder. På de 

to fotos testes en 34 meter vindmøllevinge, der er stillet til rådighed 

for denne forskning af SSP Technology. 

Fotos: Risø DTU 

Aeroelasticitet en dansk spidskompetence 

Vingerne er en vindmølles mest synlige komponent i landskabet, 

og en vindmølles vinger betragtes som vindmøllens motor 

og dermed som en af de virkelige nøglekomponenter, hvor en 

yderligere teknologiudvikling kan optimere udnyttelsen af vinden, 

give vindmøllen større effektivitet og forbedre designet, så 

fremtidens vindmøller kan blive mere støjsvage. 

Vindmøllevinger udvikles på grundlag af viden om aerodyna- 

mik og strukturdynamik. Det er en dansk teknologisk spidskom- 

petence, ikke mindst i kraft af en mangeårig målrettet forsk- 

ning, som Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU har forestået i 

tæt samspil med andre forskningsmiljøer og industrien. Forskningen 

er foregået inden for rammerne af program for anvendt 

aeroelasticitet, som har været støttet med generelle årlige bevillinger 

fra EFP-programmet siden 1997. I EUDP er denne del 

af vindkraftforskningen blevet målrettet mod mere specifikke 

aeroelastiske udfordringer, der kan bidrage til fx at optimere 

MW vindmøller. 


Det gælder bl.a. profil- og vingedesign, hvor en ny profilserie skal 

sikre optimal vægtning mellem aerodynamiske og strukturelle 

egenskaber, fulgt op af vindtunnel-målinger, anvendelse af 3D 

vingedesign m.v. Det aeroelastiske designkompleks, der er blevet 

optimeret på en række områder gennem de seneste 10 år, 

skal implementeres i industriens egen design- og produktudvik- 

ling. Anvendelse af CFD, aeroelasticitet, aerodynamik, strukturdynamik, 

stabilitet, profildesign og rotor-optimering samt styring 

og kontrol er blandt de aktuelle forskningstemaer. Implementeringen 

sker bl.a. i et stor skala aerodynamisk eksperiment hos 

Risø DTU. 

På Afdelingen for Materialeforskning v/Risø DTU har EFP gennem 

flere år støttet udvikling af et forbedret designgrundlag for store 

vindmøllevinger af fiberkompositter, mens testcentret for vindmøllevinger 

med EUDP-støtte gennemfører en række fuldskalaforsøg 

for at opnå bedre forståelse af de komplekse strukturelle 

mekanismer i moderne vindmøllevinger. 

Højteknologifonden støtter to projekter, hvor hhv. Vestas og LM 

Glasfiber forsøger at opnå et teknologispring inden for produktion 

af vinger. Vestas er gået sammen med Risø DTU og DTU 

Mekanik om at afprøve, om aktive flapper på bagkanten af vindmøllevinger 

kan reducere lasterne, så vindmøllerne kan bære en 

større roter og dermed øge elproduktionen. Projektet, der også

omfatter forskeruddannelse, er i sommeren 2009 nået frem til de 

første fysiske forsøg. 

I et femårigt platforms-projekt vil LM Glasfiber sammen med 

Comfil, der producerer termoplastiske kompositmaterialer, baseret 

på glasfiber, kulfiber og aramidfibre, udvikle ”Blade King”, der 

er en ny vingeteknologi med nye typer fibre. Et strategisk mål for 

projektet er at automatisere støbningen af vindmøllevingen for 

at halvere produktionstiden og reducere omkostningerne. Risø 

DTU og Aalborg Universitet medvirker også i projektet. 

Offshore-flaskehalse 

De danske vindmølleproducenter har fortsat en helt dominerende 

position på offshore-markedet, der ventes at ekspandere 

kraftigt i de næste 10-12 år, især på de nordeuropæiske nærmarkeder. 

Det er fortsat omtrent dobbelt så dyrt at installere en MW 

effekt offshore end onshore, og Megavind vurderer, at der på 

offshoreområdet er et stort behov for mere grundlagsskabende 

forskning, der kan bane vej for billigere offshore-løsninger. Det 

Strategiske Forskningsråd støtter således et ”flaskehals”-projekt 

hos Risø DTU, der skal bane vej for bedre driftsøkonomi i havvindmølleparker, 

bl.a. ved at kortlægge gensidige skyggevirkninger 

mellem nærliggende parker, vekselvirkning med bølger og strøm 

samt kortlægning af det store potentiale for at optimere drift og 

vedligehold. 

Arbejdet med at udvikle metoder til omkostningsreduktion føres 

videre i et nyt DSF-projekt på Institut for Byggeri og Anlæg-AAU, 

der vil etablere et statistisk grundlag for vindmøler, vinger samt 

drift og vedligehold. I andre projekter kortlægges vindforhold og 

turbulens i stor højde, fordi det får stigende betydning for laster 

og elproduktion pga. stadig større rotorer. 

Der gennemføres også forskning i vindmøllernes samspil med 

havbunden, bølgelaster, nye fundament-koncepter m.v., der 

kan bane vej for at placere fremtidige havvindmølleparker på 

dybere vand og længere fra kysten. Flere og større havvindmølleparker 

øger også systemansvarets behov for mere pålidelige 

vindprognoser, og ForskEL støtter flere projekter, der udvikler 

metoder og teknologi for mere præcise korttidsprognoser (fra 5 

minutter til få timer), så systemansvaret kan reagere på grundlag 

af færre og mindre usikkerheder for omfanget af elproduktioinen 

fra vindmøller i et bestemt område. 

ForskEL har finansieret en målrettet opsamling af erfaringerne fra 

de to første store demonstrations-havvindmølleparker (Horn Rev 1 

og Nysted Havviondmøllepark) i to HAVDIM-projekter, der bl.a. har 

fremskaffet data til at vurdere eksisterende beregninger af laster. 

Behov for intelligente vindmøller 

De politiske ambitioner om at integrere stadig større mængder 

vindenergi i elsystemet rejser en række nye udfordringer, både 

for design, styring og regulering af elsystemet og for moderne 

vindmøllers reguleringsegenskaber. Energinet.dk, der har ansvaret 

for elsystemet, har igangsat en lang række udviklingsprojekter, 

der omtales i afsnittet om Energisystemer på side 114-121. 

Men forskningen i intelligente energisystemer og effektelektronik 

har også stor betydning for producenter af vindmøller, invertere, 

solcelleanlæg, mikrokraftvarme m.fl. Jo lettere disse 

vedvarende energianlæg har ved at blive indpasset i et intelligent 

elsystem, jo større er udsigten til, at markedet for disse 

produkter øges internationalt. 

De systemmæssige forventninger til moderne vedvarende ener- 

gianlæg er, at anlæggene ikke bare skal kunne producere med 

en god virkningsgrad, når det blæser, eller solen skinner. De skal 

forsynes med komponenter, der sætter dem i stand til aktivt at bidrage 

til regulering af elsystemet ved at kunne reagere automatisk 

og hensigtsmæssigt på signaler fra systemansvarets operatører. 

Elbaserede løsninger giver mulighed for at opnå en høj energief- 

fektivitet til gavn for målsætningerne om reduktion af CO2 og 

større uafhængighed af fossile brændsler, og både i varme- og 

transportsektorerne kan el omsættes effektivt og fleksibelt. Integration 

af vindkraft i elsektoren og anvendelse af el i andre 

sektorer vil få en central rolle i fremtidens energisystem. Den 

centrale udfordring for at sikre en effektiv anvendelse af vindkraftbaseret 

el i Danmark i fremtidens elsystem bliver dermed at 

optimere samspillet med varmesektoren og at udnytte potentialet 

i at bygge bro til transportsektoren. 

Inden for vindkraftforskningen betragtes det som en vigtig for- 

udsætning for at opretholde de danske vindmølleproducenters 

internationale konkurrenceevne, at de i større omfang forsynes 

med avanceret effektelektronik, der gør dem regulerbare. Det 

giver dansk producerede vindmøller en øget brugsværdi, som 

kan kompensere for de lavere produktionsomkostninger i lande 

som Kina og Indien. 

På Institut for Energiteknik-AAU og på DTU Elektro støtter ForskEL 

udvikling af modeller, der kan beskrive vindmøllernes evne til 

effekt- og frekvensstyring. Desuden forskes i vindmøllers samspil 

med elsystemets øvrige produktionsenheder og i at udvikle elektriske 

hovedkomponenter til vindmøller, som producenterne direkte 

kan anvende til at designe vindmøller og vindmølleparker. 


139

DSF · 2104-08-0014 

DSF · 2104-08-0025 




Bevilgede projekter · vindenergi 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

DSF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

DSF: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 


Pålideligheds-baseret analyse anvendt til reduktion af 

energi omkostning for offshore vindmøller 


John Dalsgaard Sørensen · jds@civil.aau.dk 

tlf: 99 40 85 81 

Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU, 

Vestas Wind Systems A/S, DONG Energy A/S 

10.500.000. kr. 

20.300.000 kr. 

2012 

Vindens profil op til 400 meter – moderne vindmøller 

Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU 

Sven-Erik Gryning · sveg@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 50 05 

DONG Energy A/S, Vestas Wind Systems A/S, 

Hamburg Universitet, Forschungcentrum 

Karlsruhe 

13.500.000 kr. 

16.800.000 kr. 

2013 

Radar@sea 

DTU Informatik 

Henrik Madsen · hm@imm.dtu.dk 

tlf: 45 25 34 08 

Vattenfall Danmark, DONG Energy, 

DHI – Institut for Vand og Miljø, 


5.427.000 kr. 

8.252.000 kr. 


Projektet skal etablere et statistisk grundlag for 

vindmøller, vindmøllevinger samt drift og vedligeholdelse. 

Disse tre områder bidrager signifikant til 

vindmøllers levetidsomkostninger. En analyse af 

disse skal reducere usikkerheder og derigennem 

muliggøre lavere omkostninger og/eller større 

pålidelighed ved vindmøller. 

Formålet er at forbedre designgrundlaget for store 

vindmøller ved at måle vind og turbulens profiler 

i stor højde over fladt terræn med moderne 

instrumenter. Profiler af vind og turbulens mv., der 

påvirker vindmøller op til 300-400 meter, studeres 

bl.a. med henblik på anvendelse i WAsP- og WAsP 

Engineering programmerne. 

Med udsigt til, at 50% af elproduktionen kommer 

fra vindenergi og typisk fra store offshore 

vindmøllerparker i 2025, er der behov for mere 

nøjagtige prognoser især inden for 5 minutter 

til få timer. Med LAWR radarer kan kommende 

fronter og disses bevægelser detekteres op til 60 

kilometer væk og dermed opdatere vindprognoserne. 

Calculation of Extreme Wind Atlases Using Mesoscale Modeling 

dEWEPs 


Xiaoli Guo Larsén · xgal@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 54 78 

2.960.000 kr. 

4.397.000 kr. 


WEPROG ApS 

Corinna Möhrlen · com@weprog.com 

tlf: 64 79 23 01 

1.300.000 kr. 

3.506.000 kr. 


Formålet er at udvikle bedre oversigter over 

ekstreme vindforhold, der er nyttig for vindmøllefabrikanter 

og ved placeringen af vindmøller. 

Den væsentlige metode i projektet er at benytte 

mesoskala modeller til fastlæggelse af ekstreme 

vinde og importere data ind i WAsP softwaren. 

Der er usikkerheder i beregningen af vindfeltet 

i store offshore vindmølleparker og i deres 

efterstrømning. Projektet prøver at bruge en 

fundamentalt anderledes formulering af fysikken 

i det atmosfæriske grænselag, nemlig Bergmanns 

balance af konserverede størrelser i deres steadystate 

formulering.

Bevilgede projekter · vindenergi 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

PSO: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Autonomous Aerial sensors for Wind Power Meteorology 


Gregor Giebel · grgi@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 50 95 

Institut for Energiteknik-AAU, Delta Lys & Optik, 

Uni Bergen (NO), Mavionics (DE) 

2.500.000 kr. 

4.278.000 kr. 


Meterologiske minisensorer placeret på fx små 

modelfly er et område i hastig udvikling. Dette 

projekt vil give et overblik over eksisterende 

minisensorer med tilhørende flyvende maskiner 

og undersøge anvendeligheden, bl.a. gennem test 

på Risøs teststation i Høvsøre. 

Eksperimentel vingeforskning: strukturelle mekanismer i nutidens 

og fremtidens store vinger under kombineret last 


Kim Branner · kibr@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 50 36 

DTU Mekanik, SSP Technology A/S, 

LM Glasfiber A/S, Vestas Wind Systems A/S 

2.981.000 kr. 

4.127.000 kr. 


dansk deltagelse i iEA-Wind Annex 28: 

Folkelig accept af vindmølleopstillinger 

NIRAS 

Lene K. Nielsen · lkn@niras.dk · tlf: 48 10 44 71 

- 

498.000 kr. 

498.000 kr. 


På testcentret for vindmøllevinger gennemføres 

fuldskalaforsøg for at opnå bedre forståelse af de 

komplekse strukturelle mekanismer i moderne 

vindmøllevinger, der er store sammensatte kompositkonstruktioner. 

Projektets vision er at udvikle 

et skadestolerant design for billigere og aerodynamisk 

mere effektive vinger. 

Inden for ExCo IEA Wind etableres med dette 

nye annex et forum for international udveksling 

af viden og praktiske erfaringer med at sikre 

folkelig accept af vindmølleopstillinger. I projektet 

udarbejdes et online register med case-studies 

og praktiske redskaber til at smidiggøre planlægningsprocessen. 

dansk deltagelse i iEA Annex Mexnext ”Analyse af vindtunnel-målinger 

og forbedring af aerodynamiske modeller” 


Helge Aagaard Madsen 

helge.aagaard.madsen@risoe.dk · tlf: 46 77 50 47 

DTU Mekanik 

2.062.000 kr. 

2.062.000 kr. 


Aeroelastisk optimering af MW vindmøller 


Thomas Buhl · thbu@risoe.dtu.dk 

tlf: 46 77 54 67 

DTU Mekanik, Siemens Wind Power A/S, 

LM Glasfiber A/S, Vestas Wind Systems A/S, 

DONG Energy 

6.112.768 kr. 

6.112.768 kr. 


Dette internationale samarbejdsprojekt har til formål 

at operationalisere den meget store mængde 

data, der blev indsamlet under vindtunnel-forsøg 

med en 4,5 meter rotor i EU-projektet MEXICO. 

Aerodynamiske og aeroelastiske simuleringsværktøjer 

vil blive valideret til gavn for industriens 

vindmølledesign. 

Projektet bygger på resultaterne fra det mangeårige 

EFP-støttede program for forskning i 

anvendt aeroelasticitet. Nye værktøjer, modeller 

og komponenter til aeroelastisk optimering af MW 

vindmøller udvikles, demonstreres og gennemføres 

til gavn for kompetenceudviklingen i både 

forskningsmiljøer og industrien. 


ENS-63011-0066 

ENS-63011-0187 

ENS-63011-0190 

ENS-64009-0002 


141

Igangværende projekter · vindenergi 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


offshore wind power – research related Bottlenecks 


Sten Tronæs Frandsen · stfr@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 72 


simulation and control of wind turbine flows using Vortex Generators 

Sektionen for Fluid Mekanik v/DTU Mekanik 

Martin O. L. Hansen · molh@mek.dtu.dk · tlf: 45 25 43 16 


sustainable resource utilisation of Marine Habitats for Wind Farms 

DMU-AU 

Torkel Gissel Nielsen · tgn@dmu.dk · tlf: 46 30 12 57 


Airfoils in turbulent inflow 


Niels Nørmark Sørensen · nsqr@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 53 


Probabilistic design of wind turbines 

Institut for Byggeri og anlæg-AAU 

John Dalsgaard Sørensen · jds@civil.auc.dk · tlf: 96 35 85 81 


Wind Profiles and Forests 


Jakob Mann · jmsq@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 19 


Vekselvirkning mellem havbund og offshore vindmøllepark 

DTU Mekanik 

Mutlu Sumer · bms@mek.dtu.dk · tlf: 45 25 14 23 


integreret aero-servo-elastisk analyse og design af vindmøller 


Morten Hartvig Hansen · mhha@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 59 71 


netfejl og lastgrundlag for vindmøller 


Erik Lundtang Petersen · erlu@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 00 



Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Air/sea interaction using High Resolution Ensemble 

WEPROG 

Jess U. Jørgensen · juj@weprog.com · tlf: 64 71 17 60 


integration og styring af vindkraft i det danske elsystem 


Birgitte Bak-Jensen · bbj@ @iet.auc.dk · tlf: 96 35 92 40 


dimensionering af store havvindmøller, erfaringer fra Horn Rev 


Sten Frandsen · stfr@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 70 


Mesoscale atmospheric variability and the variation of wind 

and production for offshore wind farms 


Søren E. Larsen · sola@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 10 


støj- og energioptimering af vindmølleparker 

DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik 

Bo Søndergaard · bsg@delta.dk · tlf: 72 19 48 20 


shadow effects of large wind farms 


Sten Frandsen · stfr@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 70 


Elektriske hovedkomponenter i vindmøller 

DTU Elektro 

Joachim Holbøll · jh@oersted.dtu.dk · tlf: 45 25 35 20 


Aero-Hydro-Elastic simulation Platform for Floating systems 


Bjarne Skovmose Kallesøe · bska@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 71 


Forbedret design grundlag for store vindmøllevinger 

af fiberkompositter, fase 3 


Bent F. Sørensen · bsqr@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 58 06 



143


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 


deltagelse i iEA annex 23 og varetagelse af operating Agent funktionen 


Jørgen Lemming · jqle@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 86 


Lavfrekvent støj fra store vindmøller 

– kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen 

DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik 

Kaj Dam Madsen · kdm@delta.dk · tlf: 72 19 40 00 


simuleringskompleks til generering af vindlaster til aeroelastiske modelleringer 


Gunnar C. Larsen · gula@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 56 


improved performance measurements: 

Characterisation of the wind field over a large wind turbine rotor 


Uwe Schmidt Paulsen · uwpa@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 44 


Physical and numerical modelling of monopile for offshore wind turbines 


Lars Bo Ibsen · civil@civil.aau.dk · tlf: 96 35 80 80 


Metoder til kortlægning af vindforhold i komplekst terræn 


Andreas Bechmann · andh@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 59 67 


Experimental Rotor- and Airfoil Aerodynamics on MW Wind Turbines 


Helge Aagaard Madsen · hama@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 47 


Anisotrop bjælkemodel til analyse og design 

af passivt styrede vindmøllevinger 


Kim Branner · kibr@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 36 


Forbedring af metoder til udmattelsesvurdering – et forstudie 


Gunnar C. Larsen · gula@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 56 

4. kvartal 2009 · EFP-tilskud: 850.000 kr. ENS-33033-0077


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Estimering af ekstremresponser og svigtsandsynligheder 

af vindmøller under normal drift ved controlled Monte Carlo simulering 


Søren R. K. Nielsen · srkn@civil.aau.dk · tlf: 96 35 80 80 


nanofiltrering af olie 

C.C. Jensen A/S 

Søren Hallberg Jensen · shj@cjc.dk · tlf: 63 21 20 14 


støjudstråling fra vindmøller i wake 

DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik 

Kaj Dam Madsen · kdm@delta.dk · tlf: 72 19 48 24 


Vindmøllers økonomi 

EMD International 

Per Nielsen · emd@emd.dk · tlf: 96 35 44 44 


design og optimering af vingetipper for vindmøller 

DTU Mekanik 

Jens Nørkær Sørensen · jns@mek.dtu.dk · tlf: 45 25 43 14 


integreret design af Vindkraft systemer 


Florin Iov · fi@iet.aau.dk · tlf: 99 40 92 66 


Program for forskning i anvendt aeroelasticitet 


Thomas Buhl · thbu@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 54 67 


Forbedret designgrundlag for store vindmøllevinger af fiberkompositter (Fase 4) 


Bent F. Sørensen · bsqr@risoe.dk · tlf: 46 77 58 06 


Videncenter for vindmøllekomponenter 

Vindmølleindustrien 

Peter Hjuler Jensen · peje@risoe.dtu.dk · tlf: 46 77 50 37 



145


DSF · 2104-05-0013 


Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Vindmøller inspireret af naturen 


Vestas Wind Systems A/S 

Jakob Wedel-Heinen · jjwh@vestas.com · tlf: 40 84 37 72 

2011 · HTF-tilskud: 15.000.000 kr. 

Udvikling af banebrydende vingeteknologi til vindmøller 

LM Glasfiber A/S 

Einar Friis Hansen · efh@lmglasfiber.com · tlf: 79 84 09 32 

2013 · HTF-tilskud: 33.000.000 kr. 

Afsluttede projekter · vindenergi 

12 MW wind turbines: 

the scientific basis for their operation at 70 to 270 m height offshore 

Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU · Charlotte Bay Hasager · tlf: 46 77 50 14 


Projektet omhandler 12 MW vindmøller, som er næste generation af multi-MW vindmøller under 

udvikling for havmølleparker. Disse enorme vindmøller med navhøjde på 170 m og rotor diameter på 

190 m vil nå op i 265 meters højde i atmosfæren. Atmosfæren over hav er undersøgt i 70 til 270 m 

højde. Der er udført eksperimenter på Horns Rev (i samarbejde med DONG Energy) og Høvsøre (Risø) 

med lidar, som måler vind og turbulens op til 300 m. Disse data er helt unikke observationer med 

meget høj relevans for store vindmøller. 

Hjemmeside for projektet: 

http://risoe-staged.risoe.dk/Research/sustainable_energy/wind_energy/projects/12MW.aspx


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

nonlinear Multibody dynamics of Wind Turbines 

Institut for Byggeri og Anlæg-AAU · Søren R. K. Nielsen · srkn@civil.aau.dk · tlf: 99 40 84 51 


Projektet har skabt resultater på udvalgte områder indenfor fleksibel multi-body modellering af vindmøller. 

Monte Carlo simuleringer af statistiske responsstørrelser og svigtsandsynligheder forudsætter 

stærkt reducerede mekaniske modeller. Den ene halvdel af projektet har i denne forbindelse fokuseret 

på udviklingen af algoritmer til reduktion af indre frihedsgrader i vinger, transmissionssystem og 

tårn med quasi-statisk korrektion for højfrekvente modes. I den anden halvdel af projektet er udviklet 

en række algoritmer, der er såvel energi (og herved ubetinget stabile) og bevægelsesmængde bevarende 

for et vilkårligt tidsskridt. 

dimensionering af havvindmøller. Erfaringsopsamling fra offshore 

demonstrationsprojekterne med henblik på en forbedret integreret 

designprocedure 

Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU · Erik Lundtang Petersen · tlf: 46 77 50 00 


I dette projekt HAVDIM2004 har hovedsigtet været en analyse af allerede tilgængelige måledata fra 

de to danske havvindmølleprojekter Horns Rev 1 og Nysted Havvindmøllepark. Fokus har i projektet 

været lagt på Horns Rev 1, da man derfra havde adgang til det mest komplette sæt af målinger af 

laster på rotor, nacelle, tårn, fundament, søtilstande og vind. Der har vist sig en stor udfordring i at 

kalibrere data, samt at finde data hvor alle sensorer samtidig har været tilgængelige og pålidelige. 

Pålidelige data stilles til rådighed for projektet HAVDIM2005 (PSO 6507) til vurdering af gældende 

beregningsmodeller for laster. 

spændingsforhold i mellemspændingsnettet i moderne vindmølleparker 

DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik · Jørgen Mygind · tlf: 87 98 13 00 


Der er i projektet målt koblingstransienter og spændingskvalitet på 3 forskellige typer møller i 3 

havmølleparker: Nysted, Horns Rev og Burbo Banks. Spændingsforhold i parkerne er dokumenteret 

gennem spændingskvalitets rapporter. Verificeringen af transient modeller vha. målinger har vist 

sig at være meget svær pga. problemer med at få parametre for komponenterne fundet korrekt. 

Resultaterne viser, at simulering ikke kan stå alene fx i forbindelse med isolationskoordination. Summeringsreglerne 

i IEC 61400-21 er undersøgt og sammenlignet med målingerne. Store mængder data 

er målt, som kan anvendes efterfølgende. 

Fjernovervågning af vindmøllevingers tilstand (fase 2) 

Afdelingen for Materialeforskning v/Risø DTU · Malcolm McGugan · tlf: 46 77 57 32 


Mekanisk tests og modellering af laminerede polymer kompositmaterialer er benyttet til at identificere 

de mulige kritiske fejl i vindmøllevingernes struktur. Forskellige teknisk og økonomisk anvendelige 

sensorer er testet i laboratoriet med det formål at identificere skader på et tidligt stadie gennem 

et fjernovervågningssystem. Den praktiske anvendelse af sensorerne var desuden demonstreret i en 

fuld skala test. 

DSF · 2104-04-0028 





147


ENS-33031-0140 

ENS-33032-0040 

ENS-33032-0083 

ENS-33033-0055 


Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


Effektfluktuationer fra store vindmølleparker 

Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU · Poul Sørensen · tlf: 46 77 50 80 


Driften af Horns Rev I har vist, at effekten fra parken i perioder varierer så kraftigt, at det påvirker 

elforbindelsen mellem Danmark Vest og Tyskland. Projektet har udviklet og valideret modeller til 

forudsigelser og simuleringer af effektfluktuationer fra store havmølleparker, og en database med 

data fra Horns Rev og Nysted er opbygget og anvendt til at validere disse modeller. Simuleringsmodellen 

er videreudviklet for at simulere effektfluktuationer i et større område over en længere tid, så 

forskellen mellem at placere 4 store havmølleparker ved Horns Rev eller alternativt at placere 2 af de 

4 parker ved Anholt kunne illustreres. 

iEA wind, deltagelse i annex 25 - internationalt netværk 

for analyse af elsystemer med højt indhold af vindkraft 

Afdelingen for Systemanalyse v/Risø DTU · Peter Meibom · tlf: 46 77 51 19 


Annex 25 under IEA-Wind er et internationalt samarbejde, hvor der søges udviklet fælles metoder til 

at vurdere integration af store mængder vindkraft i elsystemerne. I annexet foregår der en værdifuld 

udveksling af viden, metoder og erfaringer mellem forskere og eksperter fra de systemansvarlige 

virksomheder (TSO’er). I samarbejdet er der gjort status for dennyeste viden på området, og på det 

grundlag arbejdes der på at udarbejde vejledninger i metoder, der er velegnede til at vurdere omkostninger 

og fordele ved at indpasse store mængder vindenergi i elsystemet. 

Effekt- og lastoptimering med spinder vindmåling 

Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU · Troels Friis Pedersen · tlf: 46 77 46 77 


Projektet har undersøgt, om det er muligt at forbedre vindmøllers driftsøkonomi med mellem 1 og 

5 % ved at foretage vindmålinger foran rotoren med et spinder anemometer i stedet for den traditionelle 

vindmåling bag rotoren. Et spinder anemometer med special-designede 1D sensorer blev 

afprøvet i en stor vindtunnel og efterfølgende sat på en 3,6 MW vindmølle. Det lykkedes ikke inden 

for projektets rammer at få gennemført alle planlagte målinger, men der er efterfølgende udviklet en 

forbedret prototype med en algoritme implementeret i selve instrumentet, som skal afprøves under 

kommercielle vilkår i forskellige fabrikanters vindmøller. 


Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU · Christian Bak · tlf: 46 77 50 91 


Projektet indgår som en etårig fortsættelse af det mangeårige program for anvendt aeroelasticitet, 

og der har i 2006 været arbejdet på at videreudvikle værktøjer og modeller i det aeroelastiske 

designkompleks. Det drejer sig bl.a. om 3D Navier Stoke-modeller, aeroakustiske modeller, profil- og 

vingedesign, aeroelastiske koder og laster, aeroelastisk stabilitet og nye koncepter. Det er et strategisk 

samarbejde mellem industrien og forskningsmiljøerne og udgør rammen for forskeruddannelse. 

Projektet har derfor stor betydning for bestræbelserne på at fastholde Danmarks særlige position 

inden for aerodynamisk og aeroelastisk forskning. 


Afdelingen for Vindenergi v/Risø DTU · Christian Bak · tlf: 46 77 50 91 


Projektet omfatter aktiviteterne i programmet for anvendt aeroelasticitet i året 2007. Foruden en 

fortsættelse af de opgaver, der blev arbejdet med i 2006, har der i 2007 bl.a. været fokus på validering 

og videreudvikling af aerodynamisk induktionsmodellering, flowinteraktion imellem rotor, tårn 

og nacelle, kortlægning af 3-D effekter og modellering af laminar-turbulent omslag i grænselag på 

roterende vinge, modellering og optimering af strukturelle koblinger i aeroelastiske beregninger, 

sammenligning af designmodeller for møller i wake, aero-servo-elastisk pitch dynamik for vinger 

med store udbøjninger.

Bevilgede projekter · Øvrige 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Deltagere: 

EUDP: 

Budget i alt: 

Afsluttes: 

iEA, ETdE dansk deltagelse i eksekutivkomiteen 

Afdelingen for Informationsservice 

v/Risø DTU 

Birgit Pedersen · birgit.pedersen@risoe.dk 

tlf: 46 77 40 01 

- 

167.000 kr. 

167.000 kr. 


Igangværende projekter · Øvrige 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Ansvarlig: 

Kontakt: 

Afsluttes: 

Øvrige projekter 

Projektet finansierer den danske deltagelse i 

eksekutivkomiteen for IEA’s database ETDEWEB 

med beskrivelser af tidsskriftsartikler, rapporter, 

bøger, konferenceindlæg m.v. udgivet i eget land. 

Eksekutivkomiteen overvåger og videreudvikler 

samarbejdet for at sikre databasen størst mulig 

geografisk dækning og høj faglig kvalitet. 

Registrering af dansk energilitteratur og danske energiforskningsprojekter 

samt samarbejde om internationale informationssystemer 

Afdelingen for Informationsservice 

v/Risø-DTU 

Line Nissen · line.nissen@risoe.dk 

tlf: 46 77 40 10 

- 

776.000 kr. 

776.000 kr. 


Karakterisering af vanadium-flow batteri 

Som dansk videncenter indsamles og formidles 

informationer om danske energi-publikationer til 

IEA’s database ETDEWEB (www.etde.org/etdeweb) 

samt om energiprojekter fra EUDP, EFP, PSO 

ordningerne, Det Strategiske Forskningsråds og 

Højteknologifondens energiprojekter i databasen 

DENP (www.danskeenergiprojekter.dk). 

Risø-DTU 

Henrik Bindner · hwbi@risoe-dtu.dk · tlf: 46 77 46 10 


Brændstofanalyse til skibsfarten 

Nanonord A/S 

Carsten Tilm, ct@nanonord.com, tlf: 96 34 15 90 

2010 · HTF-tilskud: 10.000.000 kr. 

ENS-63011-0181 

ENS-63011-0182 


149



ENS-33033-0159 

ENS-33033-0345 

Afsluttede projekter · Øvrige 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 

Ansvarlig: 

Tilskud: 

Resultat: 


Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy storage 

for ellagring i fremtidens elsystem 

DTU Mekanik · Brian Elmegaard · tlf: 45 25 19 70 


Værdien af ”compressed air energy storage” (CAES) i et dansk system, hvor 20 % af forbruget dækkes 

af vindkraft og 50 % af kraftvarme (KV) er evauleret. Der er taget udgangspunkt i energisystemanalyser 

baseret på timeforbrug. Analyserne inkluderer både historiske priser over en syvårig periode samt 

forventede fremtidige prisvariationer. Konklusionen er, at hverken historiske eller forventede fremtidige 

prisvariationer på spotmarkedet alene kan gøre et CAES system rentabelt. CAES teknologien har 

også mulighed for at operere på regulerkraftmarkedet. Denne strategi er dog risikofyldt pga. den lille 

udbredelse af dette marked. 

Potentiale for saltkraft i danmark – forprojekt 

AQUAporin · Claus Helix Nielsen · tlf: 28 10 52 72 


Formålet med forprojektet var at udarbejde en økonomisk og teknisk analyse af saltkraft i dansk regi, 

herunder miljømæssige forhold. Projektet har vist, at udløbet af Skjern Å (5-8 MW eleffekt) er det 

oplagte sted for et demonstrationsanlæg, og udnyttelse af udløb af renset ferskvand til havvand fx 

ved rensningsanlæg (forskellige størrelser) kan være mulig. Ydermere er der mulige lokaliteter ved 

de største danske åløb, men det kræver detaljerede undersøgelser af mulige negative miljøeffekter. 

Økonomiske analyser ved udnyttelse af saltkraft i Danmark er ikke gennemført. 

Registrering og formidling af dansk energilitteratur 

og danske energiforskningsprojekter samt samarbejde 

med internationale informationssystemer og drift af dansk projektdatabase 

Afdelingen for Informationsservice v/Risø-DTU · Line Nissen · line.nissen@risoe.dk · tlf: 46 77 40 10 


Projektet omfatter Risø DTU’s samarbejde om internationale og danske databaser, hhv. ETDEWEB og 

Danske Energi F&U Projekter (DENP). Danske publikationer inden for energiområdet (EFP-rapporter, 

tidsskriftsartikler og konferencebidrag) indsamles og registreres i ETDEWEB på Internetadressen 

www.etde.org/etdeweb. Desuden kan rapporter lånes via Risø Bibliotek. I de danske databaser DENP 

og Den Danske Forskningsdatabase registreres nye projekter finansieret af EUDP, Energinet.dk’s PSOprogrammer 

og DSF’s energiprojekter, og afsluttede projekter ajourføres med en kort beskrivelse af 

resultaterne. 

dansk deltagelse i nETs (nordic Environmental Technology solutions) 

Grontmij | Carl Bro · Silke Alsen · silke.alsen@grontmij-carlbro.dk · tlf: 43 48 62 58 


Under projektet, der omfatter dansk deltagelse i Nordic Environmental Technology Solutions (NETS), 

er der etableret et register med 600 nordiske cleantech virksomheder som led i en øget kommercialisering 

af nordisk cleantech inden for energi- og vandteknologier. Der er etableret et netværk af 86 

virksomheder, heraf 20 danske, udarbejdet flere publikationer og brochurer til promovering af nordisk 

cleantech og opbygget en hjemmeside med Internet-adressen www.nordiccleantech.net. Desuden har 

NETS-partnerne promoveret business-to-business kontakter suppleret med tilbud om kompetenceformidling 

via to erhvervs-workshops.

nyttige internet-adresser med information 

om dansk og international energiforskning 

www.energiforskning.dk 

De danske energiforskningsprogrammers fælles web-portal. 

www.energinet.dk 

Under menupunktet Forskning findes bl.a. informationer om 

systemansvarets forskningsog udviklingsaktiviteter, herunder 

ForskEL-, ForskVE- og ForskNG-programmerne samt Energinet. 

dk’s interne forskning i elsystemet. 

www.miljovenligelproduktion2007.dk 

Her findes foruden årsrapporten Energi 2007 en materialesamling 

fra ForskEL-programmet. Dette års rapport kan downloades 

som PDF-fil på www.miljovenligelproduktion2008.dk. 


Energistyrelsens hjemmeside indeholder under Energipolitik et 

område med stof om EUDP- og EFP-programmerne, internationalt 

forskningssamarbejde samt informationer om støttede projekter. 

www.fi.dk 

Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside indeholder under 

menupunktet Råd og udvalg bl.a. information om Det Strategiske 

Forskningsråds programkomite for bæredygtig energi og miljø. 

www.elforsk.dk 

Dansk Energis særlige hjemmeside om det PSO-finansierede 

F&U-program for effektiv elanvendelse. Hjemmesiden rummer 

slutrapporter og informationsbrochurer fra afsluttede projekter, 

årsrapporter, nyhedsbreve, strateginotater m.v. En omfattende 

søgefunktion gør det muligt at finde kontaktdata og økonomiske 

nøgletal m.v. på forskningsaktører og deres arbejdspladser. 

www.nordicenergy.net 

Det nordiske energiforskningsprograms hjemmeside. 

www.hoejteknologifonden.dk 

er Højteknologifondens hjemmeside med oplysninger om ansøgningsrunder, 

projekter, strategier m.v. samt årsrapporter. 

www.EnergyMap.dk 

er Klimakonsortiets Google Earth-baserede web-portal til danske 

energi- og klimavenlige teknologier. 

iis-03.risoe.dk/netahtml/risoe/ENS/efp_dk.htm 

indeholder DENP-databasen over danske energiforskningsprojekter 

fra programmerne EUDP, EFP, ForskEL og Elforsk samt Det 

Strategiske Forskningsråds energi- og miljøprojekter. Databasen 

rummer informationer om projekter, iværksat siden 1996, der 

kan findes med databasens søgefunktion. 

iis-03.risoe.dk/netahtml/risoe/DENL_dk.htm 

er Risø DTU s database over dansk energilitteratur (DENL). 

www.risoe.dk/Knowledge_base/energy_databases.aspx 

er en portal på Risø DTU’s hjemmeside, hvorfra der er adgang til 

flere databaser og informationstjenester om energiforskning og 

-teknologi. 

cordis.europa.eu/home_en.html 

indeholder information om EU’s F&U-rammeprogrammer, herunder 

projektinformation (engelsk) 

ec.europa.eu/research/energy/index_en.htm 

er Europa-Kommissionens hjemmeside om energiforskningen I 

EU (engelsk). 

www.eera-set.eu 

er hjemmeside for den europæiske energiforskningsalliance 

EERA (engelsk). 

www.iea.org/Textbase/techno/index.asp 

er Det Internationale Energiagentur IEA’s hjemmeside om energiteknologi, 

der bl.a. indeholder en oversigt over Implementing 

Agreements m.v. med links til samarbejdsaftalernes specifikke 

hjemmesider (engelsk). 

www.etde.org/etdeweb/logon.jsp 

er IEA’s database med imformationer om energiforskning og 

energiteknologi (engelsk). 

Yderligere info 

Risø DTU’s afdeling for informationsservice 

Line Nissen, tlf: 46 77 40 10, 

e-mail: line.nissen@risoe.dk 


151

152 

energi · FORSKNING · UDVIKLING · DEMONSTRATION · 2009

Energi 2009 - Energinet.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?