SKOV klima og mennesker - Verdens Skove
SKOV klima og mennesker - Verdens Skove
SKOV klima og mennesker - Verdens Skove
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2B ØkOsystEmEr i fOrandring Biol<strong>og</strong>i<br />
TROPISK <strong>SKOV</strong><br />
Biomasse ca. 160 tC/ha tC/ha tC<br />
Jord ca. 120 tC/ha tC/ha tC<br />
TEMPERERET <strong>SKOV</strong> NORDLIG NÅLE<strong>SKOV</strong><br />
Biomasse ca. 100 tC/ha tC/ha tC<br />
Jord ca. 120 tC tC/ha tC/ha tC tC/ha tC/ha tC tC/ha tC/ha tC<br />
Figur 4: Anslået gennemsnitligt indhold af kulstof i biomasse samt jordbund i tre forskellige skovtyper.<br />
Enheden tC/ha står for tons kulstof pr. hektar. Tallene for jordbunden viser kulstofi ndholdet<br />
til 1 meters dybde, selvom indholdet af kulstof dybere nede både kan være stort <strong>og</strong> en væsentlig<br />
kilde til udledninger af drivhusgasser. Det gælder især i skove, der vokser på tørvemoser.<br />
Variationen indenfor hver skovtype er stor. Tropiske skove indeholder i gennemsnit ca. 280 tC/ha,<br />
hvorimod regnskove ofte indeholder 350-450 tC/ha. Værdier helt op til 1100-1500 tC/ha er målt i<br />
tempererede skove i det nordvestlige USA <strong>og</strong> det sydøstlige Australien, mens indholdet af kulstof i en<br />
dansk skov ligger på omkring 190 tC/ha. <strong>Skove</strong>, der fældes regelmæssigt, indeholder generelt langt<br />
mindre kulstof end urørte skove (25-40 % mindre biomasse). Tal på fi guren fra gennemsnit af værdier<br />
i ”IPCC Third Assessment Report”, Working Group I, Table 3.2. Inspiration til tegning efter Worm<br />
Sørensen, Regnskov nr. 1., 1984.<br />
Biomasse ca. 50 tC/ha tC/ha tC<br />
Jord ca. 300 tC tC/ha tC/ha<br />
Foto: © Casper Ingerslev Henriksen<br />
måling af kUlstOf i jOrd Og plantEr<br />
For at kunne forudsige <strong>klima</strong>forandringer<br />
prøver man at beregne, hvor meget<br />
kulstof der er i verdens forskellige kulstofreservoirer.<br />
Forskere beregner, hvor meget<br />
kulstof, der er opløst i verdenshavene,<br />
<strong>og</strong> hvor meget kulstof der er bundet i<br />
verdens skove. De måler metanudslippet<br />
fra vådområder <strong>og</strong> indholdet af CO2<br />
<strong>og</strong> andre drivhusgasser i atmosfæren.<br />
Men det er svært, tidskrævende <strong>og</strong> dyrt<br />
at få nøjagtige tal. Derfor er mange kulstofreservoirer<br />
stadig meget usikre i det<br />
store kulstofregnskab. Det internationale<br />
<strong>klima</strong>panel citerer således anno 2007 et<br />
forskerhold, der anslår, at mellem 6 <strong>og</strong> 39 %<br />
af stigningen i atmosfærens CO2-indhold<br />
siden omkring år 1800 skyldes skovrydning<br />
<strong>og</strong> anden ændret arealanvendelse.<br />
En anden af panelets kilder placerer tallet<br />
omkring de 30 %. Derfor er en tredjedel det<br />
bud, vi skriver i første kapitel i denne b<strong>og</strong>.<br />
jOrdbUndEns CO2 – En OvErsEt bOmbE?<br />
Ca. 55-60 %<br />
i jorden<br />
Jordbundens indhold af organisk bundet kulstof er sværere at få øje på<br />
end skovens træer. Alligevel peger nye skøn på, at der er bundet langt<br />
mere kulstof i delvist nedbrudte planterester i jorden end i levende<br />
planter.<br />
Alle verdens jorde rummer skønsmæssigt 1.700 gigaton kulstof<br />
til en dybde af en meter, <strong>og</strong> 2.400 gigatons til en dybde af to meter. I<br />
de levende organismer menes der ”kun” at være bundet 560 gigaton,<br />
mens den samlede atmosfære indeholder 750 gigaton. På fi gur 4 ses<br />
mængden af kulstof over <strong>og</strong> under jorden i udvalgte økosystemer.<br />
På fi gur 5 ses, hvor meget kulstof der er i forskellige dele af skovens<br />
økosystem.<br />
Generelt er et højt vandindhold i jorden medvirkende til, at der<br />
ophobes store mængder kulstof. Både i tropisk regnskov, i mange<br />
nåleskove <strong>og</strong> i polaregnenes lave tundra-vegetation kan der ophobes<br />
meget vand <strong>og</strong> dermed meget plantemateriale i form af tørv i jordbunden.<br />
En gammel skov med naturlig hydrol<strong>og</strong>i (vandkredsløb) vil ophobe<br />
rester af organisk materiale i jorden, mens intensivt dyrket<br />
skov eller mark, der drænes af kanaler eller drænrør, vil miste meget<br />
mere CO2 fra jorden end fra nedbrydning af træ <strong>og</strong> planter. Dræning<br />
medfører, at jorden ”sætter sig”, dvs. at humusstofferne (delvist nedbrudte<br />
organiske stoffer i jordlaget) bliver iltede <strong>og</strong> nedbrydes videre,<br />
så der frigives CO2. Efter blot 50-100 års dyrkning har drænet jord<br />
mistet halvdelen af det kulstof, der oprindeligt var bundet i den. Og<br />
selv om sumpet jord giver et vist metanudslip, så mere end opvejes<br />
dette udslip af, at jordens organiske kulstof ophobes.<br />
FIGUR 5:<br />
Tempereret skov: Hvor er kulstoffet?<br />
Ca. 3-5 %<br />
i rødder<br />
Ca. 25 % i<br />
stammer over<br />
10 centimeter<br />
i diameter<br />
Ca. 0,5 % i blade <strong>og</strong><br />
ca. 5 % i kviste <strong>og</strong> grene<br />
Ca. 5-10 % i dødt<br />
plantemateriale<br />
I de nordlige egne af Skandinavien, Rusland, Alaska <strong>og</strong> Canada<br />
er vinteren lang <strong>og</strong> hård. Det er kun varmt n<strong>og</strong>le få måneder om året,<br />
<strong>og</strong> derfor er det kun den øverste del af jorden, som når at tø om<br />
sommeren. Jorden herunder kaldes permafrost. På grund af kulden<br />
omsættes døde planter meget langsomt, <strong>og</strong> det betyder, at døde<br />
planterester ophobes i jordbunden. Samlet ligger der derfor en<br />
enorm kulstofpulje gemt i tundraen i disse egne. Men puljen er truet<br />
af <strong>klima</strong>forandringerne. I takt med at temperaturen stiger, vil<br />
permafrosten i jordbunden højt mod nord tø, <strong>og</strong> en omsætning af<br />
tundraens gemte kulstofpulje begynder. Planteresterne bliver<br />
nedbrudt, <strong>og</strong> metan <strong>og</strong> CO2 udslippes.<br />
Skovrydning kan indirekte accelerere frigivelsen af kulstof i<br />
jordbunden mange steder i verden. Eksempelvis brændte der på<br />
Borneo skov med tørvejord i et område så stort som Jylland i løbet af<br />
ni måneder midt i 1980'erne. Kæmpebrande i skov <strong>og</strong> skovbund er<br />
<strong>og</strong>så set, fx i Yellowstone nationalparkens<br />
nåleskove i 1991 <strong>og</strong> igen på Borneo<br />
i 1997 <strong>og</strong> 2006. Det er udslip af CO2<br />
fra drænede tørvejorde, der sammen<br />
med udledningerne fra skovødelæggelse<br />
generelt gør Indonesien til en af verdens<br />
allerstørste udledere af drivhusgasser,<br />
anno 2010 på linie med Brasilien <strong>og</strong> kun<br />
overgået af USA <strong>og</strong> Kina. D<br />
Foto: Elisabeth Rasmusen<br />
26 skov <strong>klima</strong> <strong>og</strong> <strong>mennesker</strong> skov <strong>klima</strong> <strong>og</strong> <strong>mennesker</strong> 27