SKOV klima og mennesker - Verdens Skove

1B skOvE Og klimafOrandring NAturgeogrAfi
Foto: SXC Foto: SXC
lidt mindre end en femtedel af de globale
udslip. Det modvirkes dog delvist af skovvækst
på den nordlige halvkugle.
Alle disse udslip af drivhusgasser har
samlet betydet, at Jordens gennemsnitstemperatur
er steget op mod én grad siden
1850 (se figur 3). Samtidig er nedbørsmønsteret
ændret, og havenes vandstand
er steget ca. 20 centimeter; dels fordi
havenes vand har udvidet sig i varmen,
dels fordi nogle landbaserede gletsjere
er smeltet. Konsekvenserne kan allerede
nu så småt ses i forskellige økosystemer.
Virkning-erne er oftest negative, men kan
dog også være positive. I et forsøgsområde
i Norge har man således set en væsentlig
forøgelse af biomassen siden 1930.
En UsikkEr frEmtid
Et er imidlertid at forklare hidtidige klimaforandringer
og deres effekter, noget
helt andet er at forudsige, hvad der vil ske i
Figur 3: Jordens gennemsnitstemperatur
siden 1850.
De røde pinde er afvigelser
fra gennemsnittet i perioden
1961-1990 (ca. 15 grader
celcius). Den blå kurve er det
glidende gennemsnit. Kilde:
”Klimaforandringerne - Menneskehedens
hidtil største
udfordring”, Danmarks Miljøundersøgelser
2008, Miljøbiblioteket
nr. 13, figur 1-1.
Baseret på data fra IPCC.
1,5
1,0
0,5
0
–0,5
–1,0
–1,5
fremtiden, for vi ved ikke, hvordan verden
vil udvikle sig. Det internationale klimapanel
(IPCC), der med ca. fem års mellemrum
udgiver telefonbogstykke rapporter
om den løbende klimaforskning, har derfor
opstillet en lang række scenarier for
mulige fremtider de næste 100 år (se figur
4). Disse scenarier (hvoraf ifølge sagens
natur højst et enkelt vil blive aktuelt) viser,
at kuldioxidkoncentrationen stiger i løbet
af det 21. århundrede, og det kan igen
medføre gennemsnitlige globale temperaturstigninger
på over fire grader. Vandstanden
forventes i den seneste rapport
at stige mellem 20 og 70 centimeter, men
senere har også mere alvorlige stigninger
været forudsagt. Samtidig forventes et
ændret nedbørsmønster og en stigende
stormaktivitet. Golfstrømmen, der er en
forudsætning for Danmarks milde klima,
kan endnu ikke modelleres tilfredsstil-
lende. Det samme gælder pludselige æn-
Globale temperaturforskelle fra gennemsnittet 1961-1990
(°C)
1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000
dringer i klimaet; de er næppe sandsynlige,
men kan dog ikke udelukkes.
Klimaforandringerne vil ikke stoppe
efter 100 år, men vil fortsætte med en hastighed,
der afhænger af, hvordan det lykkes
at udfase udslippet af drivhusgasserne.
For at belyse det problem har IPCC
udarbejdet såkaldte stabiliseringsscenarier,
hvor man foreskriver en sluttelig drivhusgaskoncentration
og derefter beregner
det tilladelige globale udslip. Resultatet
er ikke opmuntrende. Hvis man fx vil tillade
en fordobling af kuldioxidkoncentrationen
(hvilket er mindre ambitiøst end
den nuværende politiske målsætning i
bl.a. EU, der anno 2010 sigtede på at holde
temperaturstigningen under 2 grader),
skal det globale udslip, efter at være steget
et par årtier endnu, i løbet af de næste par
hundrede år reduceres til under en femtedel
af det nuværende. Det skal ske samtidig
med, at Jordens befolkning måske vil
fordobles, og u-landenes befolkning får
en væsentlig stigning i materiel levestandard.
Måske er det ikke teknisk umuligt,
men det er sandelig en udfordring!
Et kOntrOvErsiElt prOblEm
Når det gælder forsøg på at begrænse de
forventede klimaforandringer, er de omfattende
skovrydninger i troperne, der i
dag giver et betydeligt bidrag til kuldioxid-
udslippet, et kontroversielt problem. Det
er forståeligt nok, at man ønsker mere
landbrugsjord, og vi må erkende, at det er
en udvikling, Danmark selv gennemgik for
nogle århundreder siden. Men globalt set
Opvarmning af jordens overflade (˚C)
6.0
5.0
4.0
3.0
2.0
1.0
0.0
-1.0
udgør det en trussel mod Jordens klima.
Ingen er i tvivl om, at i-landene gennem
deres umådeholdende energiforbrug har
hovedansvaret for de nuværende klima-
forandringer, og at de har en moralsk
forpligtelse til at begrænse deres udslip. På
længere sigt bliver der imidlertid tale om
et u-landsproblem, forstået på den måde
at u-landenes samlede udslip allerede nu
er af samme størrelse som i-landenes. Ikke
fordi den enkelte u-landsborgers udslip
Klimaforandringerne vil ikke
stoppe efter 100 år, men vil
fortsætte med en hastighed,
der afhænger af, hvordan det
lykkes at udfase udslippet af
drivhusgasserne
er så stort (i fattige lande er personudslippet
under en femtedel af udslippet i USA),
men alene pga. antallet af indbyggere.
Hertil kommer, at befolkningstilvæksten
fortrinsvis sker i u-lande. Yderligere er ulandene,
herunder Indien, forståeligt nok
mere interesserede i opfyldelse af basale
behov for familiens overlevelse og stigende
levestandard end i begrænsning af drivhusgasser.
Endelig er det u-landene, der vil blive
hårdest ramt af de forventede klima-
ændringer, og det er dem, der har de
dårligste forudsætninger for at tilpasse
A2
A1B
B1
K2000
20. århundrede
1900 2000 2100
ÅRSTAL
sig klimaforandringerne pga. manglende
økonomiske ressourcer og en primitiv
infrastruktur. I-landenes opgave er der-
for ikke alene at begrænse eget udslip,
men også at hjælpe u-landene til en
udvikling uden stigning i drivhusgas-
udslip – herunder også skovbeskyttelse.
virkningEr af klimafOrandringEr
Vi kender altså ikke fremtiden, men det
synes indiskutabelt, at et vist mål af klimaforandringer
og konsekvenser af dette er
uundgåeligt.
Danmark er her – isoleret set – ret
gunstigt stillet. Temperaturen kan stige op
til 3-4 grader, og landbrugsproduktionen
vil gå op, bl.a. på grund af den stigende kuldioxidkoncentration,
der virker gødende.
Der kan dog blive tale om skift til andre
afgrøder, fx majs. Skovejerne skal i højere
grad satse på løvtræer, der er bedre egnede
til højere temperaturer, og ikke på gran.
En sådan udvikling er allerede i gang. Der
kan komme problemer med nye invasive
arter af skadedyr, men de bliver næppe
større, end de kan løses. En stigning i an-
tallet af ekstreme regnskyl, specielt om
sommeren, vil kræve en renovering af
kloaksystemer, der flere steder allerede nu
har vist sig at være utilstrækkelige, hvilket
vil koste flere milliarder kroner.
Generelt skønnes det, at vandstandsstigningen
i Danmark vil blive ca. en halv
til en meter inden for dette århundrede,
og allerede nu er der taget hensyn til en
forventet stigning ved visse større infra-
strukturprojekter, fx er nedgange til
Figur 4: Klimapanelets forsøg på at forudsige den globale opvarmning
under forskellige fremtidsscenarier. De farvede områder omkring hvert
scenarie viser usikkerheden. Kilde: ”IPCC Fourth Assessment Report”,
Working Group I, figur 10-4, www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/
wg1/en/ch10s10-3.html
a1b-scenariet er en fremtid med hurtig økonomisk vækst, hurtig introduktion
af ny teknologi og en befolkningstilvækst, der stopper omkring
2050. Energiforsyningen er baseret både på fossile og ikke-fossile brændsler.
a2-scenariet er en fremtid, hvor økonomisk vækst og udbredelse af
ny teknologi er langsommere og befolkningstilvæksten fortsætter længere
tid end A1B. Der er ikke ret meget globalt samarbejde. b1 er en verden,
hvor økonomien hurtigt bliver en service-økonomi med mindre ressourceforbrug
og mere grøn teknologi end i dag. Ligesom i A1B stopper befolkningstilvæksten
omkring 2050. Det globale samfund samarbejder om at
løse fattigdoms- og miljøproblemer uden særlige klimainitiativer. k2000scenariet
viser opvarmningen, hvor koncentrationen af CO2 er fastholdt
ved niveauet i år 2000.
metrostationer hævet en halv til en hel
meter. Vandstandsstigninger kan blive et
konkret problem i lave kystnære områder,
men det kan klares med bygning eller forstærkning
af diger, som fx på Lolland eller
Amager. Man kan dog også vælge at opgive
de oversvømmede områder for at sikre
en naturlig kystlinje. Det kunne fx blive
aktuelt i Vadehavet, hvor lavtliggende
kystområder tjener til rasteplads for trækfugle.
Generelt bliver problemerne altså
til at håndtere, selvom de selvfølgelig vil
kræve en rimelig tilpasning afhængigt af
udviklingen.
Alt i alt har Danmark desuden mange
muligheder for at reducere udslip af
drivhusgasser gennem energibesparelser,
omlægning af produktionsmetoder og investeringer
i vedvarende energi. Danmark
vil alligevel være følsom over for ændringer
i udlandet. På længere sigt kan det største
problem derfor blive miljøflygtninge fra
områder, der ikke mere kan brødføde
befolkningen. Umiddelbart vil verdens
totale potentielle fødevareproduktion
næppe forringes, men der vil komme
stigende geografiske fordelingsproblemer
områder imellem.
I Sydeuropa, der allerede nu lider af
vandmangel, vil situationen forværres, og
risikoen for skovbrande forøges.
Lavtliggende områder som fx i Bangladesh
er truet af oversvømmelse, og små
koraløer, der kun ligger en eller nogle få
meter over den nuværende vandstand, er
det slet ikke realistisk at kystbeskytte. De
kan blive helt udslettet. D
12 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 13