SKOV klima og mennesker - Verdens Skove
SKOV klima og mennesker - Verdens Skove
SKOV klima og mennesker - Verdens Skove
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3C mEnnEskErnE i skOvEn NAturge<strong>og</strong>rAfi / sAMfuNdsfAg<br />
Befolkningstilvækst<br />
<strong>og</strong> skovrydning<br />
af knUd vilby<br />
forfatter <strong>og</strong> journalist<br />
Foto: SXC<br />
Mange flere <strong>mennesker</strong><br />
skal leve af mad fra et<br />
mindre landbrugsareal.<br />
Og der bliver produceret<br />
biobrændstof på en større<br />
del af landbrugsjorden.<br />
Hvert år bliver vi 80 millioner flere <strong>mennesker</strong><br />
i verden. Det er næsten en kvart million hver<br />
eneste dag. Men der bliver ikke mere landbrugsjord.<br />
Tværtimod. Der forsvinder jord,<br />
når der bygges veje, når byerne vokser, <strong>og</strong> når<br />
industrier kræver nyt land. Der forsvinder <strong>og</strong>så<br />
værdifuld landbrugsjord, fordi vandstanden<br />
i verdenshavene er begyndt at stige, så lavt-<br />
liggende områder oversvømmes. Og der er<br />
landbrugsjord, der ødelægges af tørke, eller<br />
overudnyttelse. Man taler om områder, hvor<br />
der sker ørkendannelse: God jord bliver til<br />
ørken.<br />
FNs landbrugsorganisation FAO beregnede<br />
omkring årtusindskiftet, at mens<br />
der i 1950 var 0,45 hektar landbrugsjord<br />
pr. verdensindbygger, så vil der i 2050<br />
være mindre end 0,2 hektar, altså under<br />
det halve. Lige nu er der mellem 0,2 <strong>og</strong> 0,3<br />
hektar.<br />
Hvert eneste år produceres der mere<br />
mad, <strong>og</strong> selv om vi er milliarder af <strong>mennesker</strong><br />
flere end i 1950, er der – sådan gennemsnitligt<br />
– blevet mere mad pr. indbygger<br />
i verden. Vi spiser i gennemsnit mere<br />
<strong>og</strong> bedre, end vi gjorde dengang.<br />
Svaret på, at vi har mindre landbrugsjord<br />
pr. indbygger, har været øgede udbytter.<br />
Grundlaget for næsten al fødevareproduktion<br />
er de planter, der kommer op af<br />
jorden. Vi spiser dem direkte, eller vi fodrer<br />
husdyrene med dem. Og udbytterne<br />
pr. hektar er steget meget dramatisk, ikke<br />
blot i den vestlige verden, men <strong>og</strong>så i meget<br />
store dele af Asien <strong>og</strong> i Latinamerika.<br />
Der er udviklet højtydende kornsorter, <strong>og</strong><br />
der gødes <strong>og</strong> sprøjtes mere effektivt end<br />
før. Der er n<strong>og</strong>le negative bivirkninger,<br />
men resultaterne har været imponerende.<br />
dE stOrE UdfOrdringEr<br />
Der er d<strong>og</strong> store udfordringer i verdens<br />
måde at producere mad på. Det er udfordringer,<br />
der er blevet større de sidste år,<br />
<strong>og</strong> som bliver endnu større i fremtiden.<br />
Gennemsnitligt har vi fået mere mad<br />
pr. indbygger, men det enkelte menneske<br />
er ikke bare et gennemsnit. I 2009 var der<br />
mere end én milliard <strong>mennesker</strong>, der sultede,<br />
<strong>og</strong> tallet var det højeste i 40 år. Forklaringen<br />
er ikke kun, at vi er blevet flere,<br />
men <strong>og</strong>så at stigningen i fødevareproduktion<br />
i flere af de senere år har været mindre<br />
end efterspørgslen. Derfor har der<br />
været store prisstigninger på fødevarer, <strong>og</strong><br />
så sulter de fattigste. To tredjedele af de<br />
sultende bor i Asien, omkring en fjerdedel<br />
i Afrika. Men der er fattige <strong>og</strong> sultende<br />
<strong>mennesker</strong> mange steder i verden.<br />
Mens n<strong>og</strong>le er meget fattige, er rigdommen<br />
vokset andre steder, <strong>og</strong> for eksempel<br />
har de fleste kinesere råd til mere<br />
end før. Det betyder blandt andet, at der<br />
spises mere kød. Der går adskillige kilo<br />
korn eller vegetabilsk foder til at produ-<br />
cere et kilo kød. Kødspiserne bruger derfor<br />
mere <strong>og</strong> presser fødevarepriserne op.<br />
Vi danskere er n<strong>og</strong>le af de værste på det<br />
område, men amerikanerne er endnu værre,<br />
<strong>og</strong> kineserne er på vej.<br />
I forsøget på at producere grøn energi<br />
bruges mere <strong>og</strong> mere landbrugsjord til at<br />
producere afgrøder, der hverken spises<br />
af <strong>mennesker</strong> eller ædes af husdyr, men<br />
laves til biobrændstof, der kan brændes af<br />
i vores biler <strong>og</strong> i andre motorer.<br />
Gennemsnitligt har vi fået<br />
mere mad pr. indbygger,<br />
men det enkelte menneske er<br />
ikke bare et gennemsnit<br />
Klimaforandringerne fører n<strong>og</strong>le sted-<br />
er både til mere tørke <strong>og</strong> større oversvømmelser<br />
med voldsomme regnskyl. Eksperterne<br />
forventer derfor faldende landbrugsudbytter<br />
flere steder i troperne, blandt<br />
andet i mange afrikanske lande. Højere<br />
vandstand i verdenshavene truer <strong>og</strong>så lavtliggende<br />
landbrugsområder, blandt andet<br />
flere lavtliggende floddeltaer verden over.<br />
Det er frodige landbrugsområder med en<br />
stor landbefolkning.<br />
Manglen på vand gør det mange steder<br />
vanskeligere at øge landbrugsproduk-<br />
tionen ved at kunstvande større landbrugsarealer.<br />
Der er mere end rigeligt med udfordringer.<br />
Og disse udfordringer har over de<br />
sidste år medført, at de globale fødevarelagre<br />
mange år har været usædvanligt små.<br />
I 2008 talte man om, at de globale føde-<br />
varereserver var de mindste i 25 år. Det gav<br />
mulighed for, at kynikere kunne spekulere<br />
i høje fødevarepriser. Den fødevarekrise,<br />
der udviklede sig i 2008, skyldtes blandt<br />
andet, at spekulanter opkøbte fødevarer<br />
for at score penge på store prisstigninger.<br />
jagtEn på landbrUgsjOrd<br />
Svarene på udfordringerne har været<br />
mange: Fortsat satsning på højere ud-<br />
bytter via udvikling af et mere <strong>og</strong> mere<br />
effektivt landbrug. Men <strong>og</strong>så jagt på ekstra<br />
landbrugsjord over hele verden. FAO<br />
forudser, at der bliver mindre <strong>og</strong> mindre<br />
landbrugsjord pr. verdensindbygger, men<br />
mange steder i verden har svaret været at<br />
prøve at skabe ny landbrugsjord.<br />
hvOrdan gØr man dEt?<br />
I 1800-tallet <strong>og</strong> 1900-tallet gjorde man<br />
det i Danmark ved at opdyrke hede <strong>og</strong><br />
ved at inddæmme lavtliggende områder.<br />
Lammefjorden på Sjælland er et sådant<br />
område. Her har man skabt værdifuld<br />
landbrugsjord ved at tørlægge en fjord. I<br />
Holland har man gjort det i meget stor stil.<br />
Men den slags inddæmninger bliver vanskeligere,<br />
når vandstanden i havene stiger.<br />
En anden måde er at fælde skov. Vi<br />
kan ikke undgå at høre om, hvordan skovfældning<br />
truer de gigantiske oprindelige<br />
skove. Når man fælder gammel skov, kan<br />
man først tjene penge på tømmer <strong>og</strong> en<br />
række andre ressourcer <strong>og</strong> derefter – måske<br />
– omdanne jorden til landbrugsjord.<br />
Det sker over hele verden fra Amazonas i<br />
Brasilien til Burmas jungler, men det er<br />
utroligt kostbart <strong>og</strong> risikabelt for kloden<br />
<strong>og</strong> <strong>klima</strong>et. Når man fælder gammel skov,<br />
frigives store mængder af drivhusgasser,<br />
som forstærker <strong>klima</strong>forandringerne.<br />
Samtidig forringes jordens biol<strong>og</strong>iske<br />
mangfoldighed. Dyr <strong>og</strong> planter forsvinder.<br />
Derfor indgår kampen for at bevare skov<br />
<strong>og</strong> genetablere dem, vi har mistet, som et<br />
vigtigt element i de internationale <strong>klima</strong>forhandlinger.<br />
FNs landbrugsorganisation FAO har i<br />
en ny rapport i 2008 sagt, at man kan inddrage<br />
store nye landbrugsarealer ved at<br />
udnytte jorder, som ikke hidtil har været<br />
udnyttet effektivt. Og hvis den nationale<br />
lovgivning er i orden, så man undgår at<br />
ødelægge værdifuld skov <strong>og</strong> andre vigtige<br />
naturområder, kan det gøres på forsvarlig<br />
vis. Der er specielt i Latinamerika <strong>og</strong> Afrika<br />
områder, der kan udnyttes mere effektivt<br />
uden at skade miljøet, mener FAO. Men<br />
et af de store problemer er, at erfaringen<br />
viser, at de enkelte landes regeringer er<br />
dårlige til at beskytte skov <strong>og</strong> andre værdi-<br />
42 skov <strong>klima</strong> <strong>og</strong> <strong>mennesker</strong> skov <strong>klima</strong> <strong>og</strong> <strong>mennesker</strong><br />
43