Malaysia - University College Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Den studerendes billede af Malaysia som et samfund, hvor staten stræber efter at opdrage eleverne til at leve i fred og fordragelighed med hinanden, understøtter meget godt vores indtryk af faget ”Civic and Citizehsnhip” rolle i skolen. Gennem undervisningsmaterialer og symboler i skolen ønsker statens at påvirke eleverne til at begå sig i et samfund med segregation mellem de forskellige etniske grupper og samtidig udvikle forståelse for, at der skal være plads til alle grupper med deres særpræg. Kvotesystemet fastholder magten hos malajerne, men magthaverne har blik for betydningen af at danne og opretholde en fællesskabsfølelsen gennem udveksling af symboler, der er spektakulære og påvirker sanserne som et mangfoldigt bombardement. For at anskueliggøre dette vil vi præsentere symbolopdragelse i læreruddannelsen samt gennem eksempler på undervisning i medborgerskab fra udskolingen/gymnasiet. Revitalisering af undervisning i medborgerskab I 2005 fik Malaysia en ny bekendtgørelse for faget ”Civics and Citizenship Education”, der blev præsenteret som en genfødsel af faget på alle klassetrin i grundskole og gymnasieniveau. Vishalache Balakrishnan fra University of Malaya skiver at”In Malaysia, Civics Education used to focus on the structure and type of government. Patriotism was focus without much emphasis on self and family patriotism. Students used to memorize symbolic events, anthems and facts of national importance without having a bridge with their inner self, family and society of national importance”. Reformen skulle vitalisere undervisningen med emner som både understøttede patriotisme og et personlig engagement i forhold til familie og samfund. Undervisningsministeriet i Malaysia havde erkendt, at den moderne verden, hvor børn og unge hellere sidder foran computeren end leger med hinanden på mere traditionel vis også var blevet en del af virkeligheden mange steder i Malaysia. I forbindelse med vore skolebesøg deltog vi i undervisning om medborgerskab i udskolingen på en byskole og en oplandsskole i Penang provinsen. På den private byskole, hvis arkitektur vidnede om den engelske kolonitid, blev eleverne opdraget til en national identitet bl.a. gennem undervisning i brug af traditionelle malaysiske musikinstrumenter og sange samt gennem gamle malaysiske lege. Undervisningen i foregik både på tværs af klassetrin og som almindelig klasseundervisning. Eleverne i den lektion, vi overværede, kendte ikke de gamle lege, som læreren holdt et oplæg om. Læreren pointerede - illustreret af videoklip - vigtigheden af at fastholde de malaysiske kulturelle traditioner, idet de blev presset af playstationspil, hvilket i øvrigt lyder ganske velkendt i danske øre. En af legene, som eleverne blev præsenteret for, viste sig at være ”Bro bro brille”. Eleverne legede legen på fuldstændig samme måde, som vi selv havde gjort i vores barndom, og som danske børn vist stadig gør. Legen kunne have rejst spørgsmålet om globalisering nu også var et 2
nyt fænomen eller om legen var udtryk for, at malaysisk kultur tidligere havde været påvirket af missionsskolernes legepladser, men disse spørgsmål blev ikke diskuteret som afslutning på forløbet. De fine ”Fars dags” kort, som eleverne havde lavet tidligere, kunne også have været en anledning til at stille de samme spørgsmål, men dette ville igen ligge udenfor den officielle målsætning for faget. Faget ”Civic and Citizenship” har ikke den kritiske dimension, hvilket er en del af den danske forforståelse for medborgerskabsundervisning. Selve tilrettelæggelsen af undervisningen var meget velkendt. Læreren opbyggede forløbet ved hjælp af et oplæg med power points med indlagte videoklip, gruppearbejde samt aktiviteter og en afsluttende fælles drøftelse. En dansk og en malaysisk lærer deler på mange måder opfattelse af, hvordan en god lektion tilrettelægges med elevcentreret undervisning, aktiviteter, der understøtte indlæring af teoretisk stof, gruppearbejde. etc. Forskellen ligger i selve indholdet og ikke i metodologi. Flere skoler og læreruddannelsen i Penang havde haft kontrakter med australske universiteter om efteruddannelse. Som danske lærere øjnede vi vist et marked. Kunne vi mon ikke også sælge dansk undervisningsmetodik? Eller er vores metodik så tæt knyttet til pædagogik og menneskesyn, at vi ikke kan adskille dem? Figur 1. Undervisning i gamle lege 3
Page 1: Medborgerskab som skolefag i Malays
Page 5 and 6: Figur 3 Skoleleder på kontoret Fig
Page 7 and 8: Figur 6 Medborgerskabsshow På bagt
Page 9: Figur 9 Fra Hjemmesiden 9

Malaysia - University College Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?