Til Jurmala i Letland - ALS Gruppen Vestjylland

jeg kunne intet se derinde og kunne ikke komme rundt, så vi sparede billetterne. Vi talte om at gå
hen og se P S Krøjers hus, men ifølge Kathrine fungerede det nu som advokat kontor eller
kommune kontor eller lignende, så det gad vi ikke.
Kathrine havde læst på dagsedlen på hotellet, at der skulle være live musik på Bryghuset om
eftermiddagen, så vi gik hen imod Bryghuset. Vi kunne sidde bænket ude i den store gård, tæt ved
bandet. Det var et kopiband på Bryghuset som spillede gamle Beatles, Rolling Stones, Johnny Cash
og Kim Larsen numre og der var fed stemning! Der var flere der dansede foran bandet, blandt andet
et ældre ægtepar (over 65 år) af udenlandsk herkomst, som gav den fuld skrue og praktiserede
hoftevrid, så man blev helt bange for deres knogler.
Vi hentede den tredje hjælper på hotellet og kørte ud til Hyttefadet i Gammel Skagen, hvor alle de
kendte kommer. Hjælperne fik lækker mad og drikke og jeg fik som sædvanlig en øl i sonden, men
der var slet ikke nogen kendte, i hvert fald ikke nogen jeg kendte. Ikke engang luksusprinsen og
hans bror; der var i det hele taget ikke ret mange andre gæster end os! Efter den gode middag, kørte
vi ud til Solnedgangspladsen med Solnedgangskiosken, hvor man kunne få Solnedgangsis, for at se
solnedgangen. Desværre havde det skyet til i løbet af aftenen, så solnedgangen var aflyst!
Søndag morgen var vi ligesom enige om at vi havde set stort set alt i Skagen og Gammel Skagen,
hvilket ikke var særligt meget og det meste var handicapfjendligt, så vi måtte søge udenfor Skagen.
Ifølge Kathrine, skulle der være hyggeligt på havnen i Ålbæk og der skulle være flere hyggelige
restauranter, så første punkt på dagsordenen var en rundtur på havnen i Ålbæk og eventuelt frokost
på havnen. Men allerede da vi kørte ud af Skagen, kom der et par regndråber på forruden og da vi
kom til Ålbæk havn, ca 20 kilometer syd for Skagen, kom der endnu et par regndråber, så vi opgav
rundturen.
Vi kørte derpå til Tversted for at spise frokost. Vi parkerede ved et hotel og en restaurant og gik
først en tur ned til stranden. På vejen ned til stranden, så vi først den berømte Blå Iskiosk og
derefter den berømte Gule Iskiosk, eller også var det omvendt. På restauranten, hvor vi parkerede,
var der stort fødselsdagsselskab, så vi dårligt kunne være der og slet ikke være i fred. Vi checkede
flere spisesteder ud, men flere var lukkede her mindst 14 dage efter højsæsonen.
Vi endte på en grillbar/pizzaria, et sted jeg aldrig selv ville invitere mine hjælpere på frokost, men
de to hjælpere insisterede. Der var da heller ingen andre gæster, bortset fra en masse generende
fluer, men hjælperne sagde at maden var ok. Tjeneren, som var af mellemøstlig herkomst, forsøgte
på alle måder at holde på os, fordi der ikke var andre gæster, og spurgte om jeg led af en nyre
sygdom, ligesom hans bror. Nej forklarede mine hjælpere, jeg lider ikke af en nyre sygdom og får
ikke dialyse. Bagefter snakkede hjælperne videre privat; nej, man bliver vist ikke lam i hele
kroppen og får mavesonde og tracheostomi på grund af en nyre sygdom!
Da mine hjælpere var færdige med at spise, bød tjeneren på gratis kaffe for at holde på os en ekstra
stund. Da vi skulle betale, kunne han kun tage kontanter så en af mine hjælpere måtte hen i den
nærliggende Brugs for at hæve penge. Til gengæld for besværet, fik vi rabat på maden og øllen til
mig. Tjeneren forklarede at hans far lige havde købt cafeen, som han flot kaldte grillbaren, så derfor
var det med Dankort betalinger endnu ikke gået i orden. Hvem er så dum at købe et spisested lige
efter højsæsonen? Det er sandsynligvis gået nedenom og hjem næste sommer?
Bagefter kørte vi ned på Tversted Strand i bilen, altså ud på sandet hvor det var umuligt at køre i