D1.pdf - Energinet.dk

Til 

Energitilsynet 

Metodeanmeldelse af markedsforskrift D1 - Afreg- 

ningsmåling 

Energinet.dk skal i følge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20. sep- 

tember 2010 anmelde sine metoder for fastsættelse af priser og vilkår til Ener- 

gitilsynet. 

Nedenstående gennemgang indeholder en metodeanmeldelse af Energinet.dk's 

markedsforskrift D1, der vedrører håndtering af måledata mv. Forskriften træ- 

der i kraft den 1. oktober 2012. 

Metodeanmeldelsen er bygget op således, at (a) indledningsvis er metodevalget 

gengivet direkte fra forskrift D1, (b) såfremt metoden har været genstand for et 

høringssvar, er der indsat en henvisning til høringsnotat af 24. januar 2012, og 

(c) afslutningsvis er baggrunden for metodevalget beskrevet. 

Det er Energinet.dk's vurdering, at de anmeldte metoder kan indstilles til god- 

kendelse, idet de opfylder Elforsyningslovens krav, der fastslår, at vilkår skal 

være gennemsigtige, objektive, rimelige, ikke-diskriminerende og offentlig til- 

gængelige, som blandt andet anført i lovens § 6, stk. 4 og § 31, stk. 2. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 1/23 

30. januar 2012 

HBK/LRP

Indholdsfortegnelse 

4. Daglig dataudveksling af 15/60-værdier ........................................... 4 

4.1 Procedurer indtil 5. arbejdsdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet ............. 4 

4.1.1 Generelt ...................................................................... 4 


4.1.1 Generelt ...................................................................... 5 


4.1.3 Procedurer hos Energinet.dk (DataHub'en) ...................... 5 


4.1.3 Procedurer hos Energinet.dk (DataHub'en) ...................... 6 

4.2 Procedurer fra 3.-5. arbejdsdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet ............ 6 

4.2.2 Kontrol af måledata ...................................................... 6 

4.4 Procedurer mellem fiksering og refiksering .................................... 7 

4.4.1 Åbne og lukkede systemer ............................................. 7 

4.5 Refiksering og efterfølgende ........................................................ 8 

4.5.1 Refiksering .................................................................. 8 

5. Udveksling af måledata for skabelonafregnede målepunkter ..... 10 

5.1 Måledata for skabelonkunder (forbrug) ........................................ 10 

5.1.1 Procedurer hos netvirksomhed ...................................... 10 

5.1 Måledata for skabelonkunder (forbrug) ........................................ 10 

5.1.2 Procedurer hos DataHub'en .......................................... 10 

5.2 Måledata for måneds- og kvartalsaflæst produktion ....................... 11 

6. Generelt om målepunkter & afregningsmålinger ............................. 12 

6.1 Målepunkter ............................................................................. 12 

6.1.1 Generelt ..................................................................... 12 

6.1 Målepunkter ............................................................................. 12 

6.1.3 Tilstande .................................................................... 12 

6.1 Målepunkter ............................................................................. 13 

6.1.4 Identifikation .............................................................. 13 

6.2 Afregningsmålinger ................................................................... 13 

6.2.1 Generelt ..................................................................... 13 

6.2 Afregningsmålinger ................................................................... 14 

6.2.2 Fortegnskonvention ..................................................... 14 

7. Afregningsmåling – produktion ....................................................... 15 

7.1 Generelt .................................................................................. 15 

7.1.1 Egetforbrug og almindeligt forbrug ................................ 15 

7.2 Direkte tilsluttede anlæg ............................................................ 16 

7.2.2 Krav til måling og fremsendelse til DataHub'en ............... 16 







7.5 Estimering af produktion ved balanceafregning mv. ....................... 17 

8. Afregningsmåling – forbrug............................................................. 18 

8.1 Skabelonafregnede målepunkter ................................................. 18 

8.1.3 Negative forbrugsdata.................................................. 18 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 2/23

Se endvidere Energinet.dk’s høringsnotat af 24. januar 2012 vedr. 

markedsforskrift D1: .............................................................. 18 


8.1.4 Aperiodiske aflæsninger ............................................... 18 


8.1.5 Timeaflæste skabelonafregnede målepunkter .................. 19 

9. Afregningsmåling – udveksling ....................................................... 20 

9.1 Måling på samarbejdslinjer mellem lokale netområder ................... 20 

10. Afregning af korrektioner efter refiksering ................................... 20 

10.2 Korrektion af 15/60-værdier .................................................... 20 

Bilag 1: Netvirksomhed, netområder, måleansvar mv ......................... 21 

Bilag 2: Fusion af netvirksomheder ..................................................... 22 

Generelt ........................................................................................ 22 

Bilag 5: Håndtering af måling og forbrug på centrale kraftværker ...... 22 

Hvilke målinger skal foretages? ........................................................ 22 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 3/23

Forskrift D1 - Afregningsmåling 

4. Daglig dataudveksling af 15/60-værdier 

4.1 Procedurer indtil 5. arbejdsdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet 

4.1.1 Generelt 

A. Metodevalg 

Denne periode frem til 5. arbejdsdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet kan opdeles i to delperioder: 

1. "Indsamlingsperioden", 1.-3. arbejdsdag kl. 10.00: I denne periode hjemtager netvirksomheden 

15/60-værdier på samtlige målepunkter, der registrerer med en opløsning i 15/60værdier. 

Samtlige værdier skal foreligge ved periodens afslutning, om nødvendigt i form af 

estimater. Af samme grund accepteres kun manglende værdier indtil periodens afslutning. 

2. "Kontrolperioden", 3.-5. arbejdsdag kl. 10.00: I denne periode tjekker de berørte aktører de 

fremsendte/modtagne data. Hvis kontrollen giver anledning til korrektioner, gentages i princippet 

de samme procedurer, som blev anvendt ved de oprindelige data. 

Dette kapitel (4.1) beskriver de procedurer, der er aktuelle i begge perioder. 

Det næste kapitel (4.2) beskriver alene de procedurer med henblik på kontrol, der først er aktu- 

elle i "kontrolperioden". 

Af praktiske grunde anvendes i dette kapitel (4.1) følgende forkortelser: 

− Tidsfrist1: 3. arbejdsdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet = udløb af "indsamlingsperioden". 

− Tidsfrist2: 5. arbejdsdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet = udløb af "kontrolperioden". 

(…) 

Før fremsendelse til DataHub'en skal netvirksomheden kontrollere data og om nødvendigt erstat- 

te manglende og fejlagtige/utroværdige data med de bedst mulige estimater. 

B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar 

C. Baggrunden for metodevalg 

De valgte tidsfrister afspejler en afbalanceret løsning, der tilgodeser såvel de balanceansvarlige 

aktørers behov for hurtige data til prognosegrundlag, elleverandørens behov for korrekte data til 

kundeafregning og netvirksomhedernes nødvendige arbejdsprocedurer i forbindelse med hjem- 

tagning og kvalitetskontrol af data. 

De balanceansvarlige aktørers bedste grundlag for indmelding af forbrugs- og produktionsplaner 

til markedet er de nyest mulige måledata. Tidsfristen klokken 10 er fastsat for at de balancean- 

svarlige kan få de nyeste data med i prognosegrundlaget inden deres fastsættelse af handler på 

elbørsen inden middag. 

Dette behov er vejet op imod netvirksomhedernes mulighed for at hjemtage data. Ofte viser det 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 4/23

sig at fjernaflæste målere, som ikke har leveret data det første døgn, leverer disse ved den næ- 

ste datahjemtagning. Ved at sætte første tidsfrist til 3. hverdag kan netvirksomhederne således 

undgå omkostningsfulde manuelle procedurer til fremskaffelse af manglende data. 

Perioden 3. til 5. hverdag giver mulighed for en grundig kvalitetskontrol for derved at sikre, at 

elleverandørerne får det korrekte datagrundlag til afregning af slutkunderne, samtidig med at 

dette datagrundlag indgår i afregningen i en gros (balance-) markedet hvorved der sikres konsi- 

stens/gennemsigtighed i de sammenhængende afregninger i markedet. 

Tidsfristerne er fastsat i samarbejde med branchen i forbindelse med en harmonisering af reg- 

lerne i de to gamle systemansvarsområder i 2004. 



A. Metodevalg 

(...) 

Konsistenskontrol 

Netvirksomheden modtager dagligt fra DataHub'en til og med 4. arbejdsdag efter driftsdøgnet, 

jf. afsnittet Aggregering under 4.1.3, en række aggregerede værdier. Netvirksomheden skal 

tjekke, om disse er identiske med de summer, som den selv beregner. Ved afvigelse skal netvirksomheden 

tage kontakt til Energinet.dk (DataHub'en) med henblik på at fjerne årsagen til 

afvigelsen. 



Netvirksomheden er måleansvarlig og har således behov for værktøjer til at kunne kontrollere 

om samtlige måledata er indsendt til DataHub'en. 

Metoden her er valgt som et forholdsvis simpelt værktøj til at sikre en rimelig effektiv kontrol til 

gavn for kvaliteten af måledata i hele markedet. 


4.1.3 Procedurer hos Energinet.dk (DataHub'en) 

A. Metodevalg 

(…) 

I min./maks. kontrollen anvendes de grænseværdier, der er angivet i nedenstående tabel 4. Der 

anvendes en 10 gange højere værdi, hvor det undtagelsesvist er nødvendigt. 

Tabel 4. Grænseværdier i min./maks. kontrol 

Min. Maks. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 5/23

Forbrug 0 10 MWh/h 

Produktion 0 1000 MWh/h 

Udveksling 0 1000 MWh/h 



Grænseværdierne er valgt i samarbejde med branchen for at DataHub'en kan lave en forholdsvis 

grov modtagekontrol af data. 

DataHub'ens modtagekontrol har det primære formål at fange totalt forvanskede data, opstået fx 

som følge af støj i datakommunikationen, således at netvirksomhederne, der selv har ansvaret 

for at kontrollere data, ikke generes unødvendigt på grund af for snævre kontroller. 


4.1.3 Procedurer hos Energinet.dk (DataHub'en) 

A. Metodevalg 

Fremsendelse til elleverandør mv. 

DataHub'en skal altid fremsende måledata pr. målepunkt til elleverandøren senest 1 time efter, 

de er modtaget af DataHub'en, medmindre dette ikke er muligt fordi de ikke opfylder DataHub'ens 

kontroller. 

DataHub'en skal således fremsende måledata for samtlige relevante målepunkter senest 3. arbejdsdag 

efter driftsdøgnet kl. 11.00, forudsat at de er modtaget af DataHub'en indenfor tidsfri- 

sten kl. 10.00, og har passeret DataHub'ens kontrol uden problemer. 

DataHub'en skal desuden 1.-4. arbejdsdag efter driftsdøgnet fremsende ovennævnte summer 

(jf. listen i afsnittet Aggregering) senest kl. 11.00 til følgende modtagere: 



Fristen for fremsendelsen af data inden kl. 11 følger fristen for indsendelse inden kl. 10 tillagt tid 

til process i DataHub'en. 

Fristen er lavet således, for at sikre et effektivt system for hele elmarkedet ved at give aktørerne 

det bedst mulige datagrundlag, så de kan lave så præcise handler som muligt og derved undgå 

ekstra omkostninger til skade for slutkunderne. 

4.2 Procedurer fra 3.-5. arbejdsdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet 

4.2.2 Kontrol af måledata 

A. Metodevalg 

1. Elleverandøren er ansvarlig for at tjekke data pr. målepunkt samt konsistens mellem data pr. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 6/23

målepunkt og sum pr. elleverandør. 

2. Balanceansvarlig er ansvarlig for at tjekke konsistens mellem sum pr. elleverandør og sum 

pr. balanceansvarlig. 

3. Netvirksomheden er ansvarlig for at gennemgå de til DataHub'en fremsendte værdier pr. 

målepunkt, herunder tjekke, om der ved en fejl fortsat er manglende værdier. Eventuelle 

manglende værdier skal snarest og senest inden fikseringen 5. arbejdsdag efter drifts- 

døgnet, kl. 10.00, erstattes med målte eller estimerede værdier. 

4. DataHub'en gennemgår de modtagne og fremsendte tidsserier med henblik på validering og 

kontrol, herunder tjekkes fx, om statuskoderne er legitime, om måledata overholder for- 

tegnskonventioner, om de summerede og beregnede værdier, eksempelvis residualforbrug, 

er konsistente og overholder fortegnskonvention mv. 



Med opbygningen af et centralt system til håndtering af måledata og beregning af afregnings- 

grundlag mellem aktørerne i elmarkedet er det vigtigt for funktionaliteten i og tiltroen til det 

velfungerende elmarked, at der sikres data i den korrekte kvalitet og konsistens mellem de for- 

skellige datasæt, så afregningen er gennemsigtig for de forskellige parter. 

1. Elleverandøren får data for de enkelte målepunkter til brug for kundeafregningen, men afreg- 

nes fra den balanceansvarlige på en sum, som denne modtager fra DataHub'en. Disse talsæt 

skal kunne afstemmes og afregningen af kunden skal være baseret på korrekte data. 

2. Den balanceansvarlige har ikke adgang til data på målepunktsniveau, men får tilsendt en sum 

pr. elleverandør til afregning mod denne. I Enerinet.dk's balanceafregning afregnes den balance- 

ansvarlige på baggrund af en samlet sum. Disse talsæt skal kunne afstemmes. 

3. Netvirksomheden er ansvarlig for måledata på de enkelte målepunkter og har opgaven med at 

sikre, at kvaliteten er korrekt inden tidsfristen 5. hverdag. 

4. DataHub'en giver mulighed for at lave forskellige kvalitetskontroller, som udføres for at hjæl- 

pe aktørerne og derved sikre et effektivt system for hele elmarkedet. 

4.4 Procedurer mellem fiksering og refiksering 

4.4.1 Åbne og lukkede systemer 

A. Metodevalg 

Efter 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet kl. 16.00 har aktører mulighed for at lukke for modtagelse 

af 15/60-værdier pr. målepunkt med henblik på at undgå, at faktureringsgrundlag overskrives. 

De har således to muligheder: 

1. De kan vælge at lade deres system stå åbent. I så fald fremsender DataHub'en evt. korrige- 

rede data til den pågældende aktør snarest muligt. 

2. De kan vælge at lukke deres system, typisk efter fakturering. I så fald fremsender DataHub'- 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 7/23

en efter det givne tidspunkt en automatisk genereret advisering (=fejlrapport) til den pågæl- 

dende aktør om, at der ligger korrigerede data i DataHub'en. Det er herefter aktørens eget 

ansvar at hente de korrigerede data hjem. 



For at facilitere aktørernes mulighed for at sikre et veldokumenteret og sammenhængende fak- 

tureringsgrundlag er det efter ønske fra branchen muligt for en aktør at lukke for automatisk 

fremsendelse af korrigerede data efter fikseringen 5. hverdag. 

For at sikre at en aktør, der vælger at lukke for modtagelse, stadig kan få det korrekte data- 

grundlag til kundeafregningen, fremsendes en rapport der beskriver størrelse og tidspunkter for 

korrektionen til det enkelte målepunkt, så aktøren ved hvilket datagrundlag han skal hente af 

hensyn til en korrekt afregning af kunden. 

4.5 Refiksering og efterfølgende 

4.5.1 Refiksering 

A. Metodevalg 

Forud for korrektionsafregning refikseres datagrundlaget, idet procedurerne i afsnit 4.3 gentages. 

Refiksering laves kl. 10.00 første arbejdsdag efter den 14. i den 4. måned efter driftsmåneden, 

fx tidligst den 15. maj for driftsmåneden januar. 

Det refikserede datagrundlag udsendes til relevante parter efter samme regler, som gælder for 

udsendelse af det fikserede datagrundlag, jf. kapitel 4.3. 

Udsendelsen sker senest kl. 16.00 tredjesidste arbejdsdag før månedsskiftet, 4 måneder efter 

driftsmåneden. 



For at sikre et effektivt system for hele markedet er det aftalt i samarbejde med branchen, at 

balanceafregningen køres om 3½ måned efter driftsmåneden. 

Tidsfristen er udtryk for en afbalanceret løsning mellem de balanceansvarlige aktørers ønske om 

forholdsvis hurtigt efter handlerne i en gros markedet at kunne slutte afregningen for en given 

periode opvejet mod elleverandørernes behov for på en gennemsigtig måde at få afregnet kor- 

rektioner i markedet, så de matcher afregningen med kunden. 

Erfaringer viser, at de fleste korrektioner til måledata findes i de første måneder efter måletids- 

punktet. Ved at køre balanceafregningen om 3½ måned efter driftsmåneden gives således mu- 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 8/23

lighed for at få korrektionerne indregnet i sammenhængen mellem en gros og detail markederne 

og derved skabe en mere gennemsigtig sammenhæng til afregningen med kunden. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 9/23

5. Udveksling af måledata for skabelonafregnede må- 

lepunkter 

5.1 Måledata for skabelonkunder (forbrug) 

5.1.1 Procedurer hos netvirksomhed 

A. Metodevalg 

(…) 

Før fremsendelse til DataHub'en 

Hvis målingen overstiger den obligatoriske grænse, som er gældende for netområdet, skal det 

altid tjekkes, om der er tale om fejl, eller om det fx skyldes, at det seneste aflæste forbrug blot 

er højere end normalt, eller om det er et virtuelt målepunkt for nettab med et forbrug over den 

aktuelle obligatoriske grænse osv. I stamdata for målepunktet skal netvirksomheden angive, om 

det er ok, at målepunktet overstiger den aktuelle obligatoriske grænse. 

Netvirksomheden skal reagere på fejlagtige/utroværdige aflæsninger ved at gennemføre en kontrolaflæsning. 

Kan netvirksomheden ikke opnå en kontrolaflæsning, skal den lave et estimat på 

basis af seneste validerede aflæsning, jf. kapitel 8. Der bør dog højest bruges estimater i 2 år, 

før der gennemføres en aflæsning, jf. tabel 6. 



Netvirksomhederne skal som måleansvarlige sikre kvaliteten af de fremsendte forbrug for skabe- 

lonkunder. En indikator for at en aflæsning er forkert vil fx være hvis det fremkomne forbrug 

overstiger den obligatoriske grænse for netområdet. Kunder med et forbrug over denne grænse 

vil normalt være timeafregnede undtaget i særlige tilfælde som nettabet. 

Ved at angive i stamdata at et målepunkt lovligt kan overstige den obligatoriske grænse, kan 

man således sikre en mere effektiv drift ved at undgå unødige kontroller. 

Reglen om at der maksimalt må estimeres aflæsninger i en periode på 2 år, er aftalt med bran- 

chen for at sikre, at en egentlig aflæsning foretages inden for dansk rets almindelige forældel- 

sesfrist på 3 år. 

5.1 Måledata for skabelonkunder (forbrug) 

5.1.2 Procedurer hos DataHub'en 

A. Metodevalg 

Rykker 

Hvis DataHub'en ikke har modtaget data efter tidsfristen på 5 uger, sendes en rykker til netvirksomheden 

efter reglerne i bilag 4. 


Dok. 8843/12, Sag 10/3365 10/23


Den valgte tidsfrist er aftalt med branchen, og er udtryk for en afbalanceret løsning mellem elle- 

verandørernes behov for at kunne færdiggøre slutafregning med kunden afvejet med den nød- 

vendige procestid ved indhentning af aflæsninger via kundernes selvaflæsning. 

Tidsfristen giver således plads til, at netvirksomheden kan nå at rykke kunderne for en selvaf- 

læsning, inden man om nødvendigt må sende personale ud for at foretage aflæsning inden for 

tidsfristen. 

Tidsfristen overholder ikke Nordregs anbefaling om fremsendelse af måledata for skabelonkunder 

inden for 10 arbejdsdage. Men denne anbefaling synes i høj grad at være baseret på traditioner, 

hvor der i modsætning til i Danmark ikke bruges selvaflæsning. 

Selvaflæsning er en billig og effektiv måde til indhentning af måledata der er med til at begræn- 

se omkostningerne i markedet. 

5.2 Måledata for måneds- og kvartalsaflæst produktion 

A. Metodevalg 

Måneds-/kvartalsaflæste målepunkter 

Netvirksomheden aflæser målepunktet senest 1. arbejdsdag efter måneds-/kvartalsskift, og 

fremsender målingen til DataHub'en senest 3. arbejdsdag kl. 10.00 efter månedsskiftet som en 

EDI-månedstidsserie. 

Ved kvartalsaflæste målepunkter fremsendes tidsserien med værdien nul i de to første måneder, 

og med den aflæste kvartalsværdi i den sidste måned i kvartalet. 

VE-produktion fra blandingsfyrede anlæg 

Den separate månedstidsserie for VE-elproduktionen på blandingsfyrede anlæg fremsendes til 

DataHub'en senest 5. arbejdsdag efter måneds-/kvartalsskiftet kl. 10.00. 



Tidsfristerne for måneds- og kvartalsaflæst produktion er aftalt med branchen som et udtryk for 

at lave et regelsæt, der følger de øvrige tidsfrister for fremsendelse af måledata, kombineret 

med Energinet.dk's behov for at få måledata rettidigt af hensyn til afregningen af pristillæg med 

kunden. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 11/23

6. Generelt om målepunkter & afregningsmålinger 

6.1 Målepunkter 


A. Metodevalg 

(…) 

For en almindelig mindre kunde med en enkelt fysisk måler er målepunktet identisk med denne 

fysiske måler. For større kunder med flere fysiske målere defineres hver af disse målere i ud- 

gangspunktet som et målepunkt. Flere målere kan dog aggregeres til ét (virtuelt) målepunkt, 

hvis kunden ikke har indvendinger mod dette. 

Særlige tilfælde er: 

- Målepunkter uden måler, fx vejbelysning mv., hvor forbruget estimeres ud fra viden om ef- 

fekt og benyttelsestid. Tilsvarende findes på produktionssiden. 

- Virtuelle målepunkter, jf. nedenstående. 



Muligheden for at aggregere flere målinger til et virtuelt målepunkt giver kunden mulighed for at 

spare faktureringsomkostninger og besvær ved at skulle administrere flere målepunkter fx ved 

indgåelse af leveringsaftaler med elleverandører. 

Ved særlige målepunkter som fx vejbelysning er der tradition for at undgå unødige omkostninger 

til etablering af elmåling, når forbruget i stedet kan bestemmes ved en beregning på tid og ef- 

fekt. 


6.1.3 Tilstande 

A. Metodevalg 

Et målepunkt for forbrug eller produktion kan befinde sig i 5 tilstande: 

1. Tilsluttet: Normalsituationen, hvor der er åbent for udveksling til/fra elnettet. Der er både en 

kunde og en elleverandør tilknyttet målepunktet, og der kan gennemføres leverandørskift, 

flytning mv. 

2. Afbrudt: Der er midlertidigt fysisk lukket for levering til/fra elnettet, fx på grund af restance. 

Ellers som punkt 1. 

3. Inaktiv: En midlertidig tilstand, hvor der hverken er en kunde eller elleverandør på måle- 

punktet, men netvirksomheden afventer udviklingen, inden det enten aktiveres igen med 

samme aftagenummer som hidtil eller nedlægges. Den eneste proces, der kan ske på et 

inaktivt målepunkt, er tilflytning. 

4. Nedlagt: Der er definitivt lukket, og aftagenummeret kan ikke genbruges. 

5. Nyoprettet: Et nyoprettet målepunkt, hvor måler og fysisk tilslutning endnu ikke er etableret. 

Der kan foretages tilflytning og leverandørskift. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 12/23

For udvekslingsmålepunkter kan anvendes de samme tilstande uden angivelse af kunde/elleverandør. 



Et IT-system som DataHub'en kræver veldefinerede tilstande på et målepunkt for at kunne styre 

forskellige krav og processer. 

Modellen her er udarbejdet i samarbejde med branchen efter indgående drøftelser, for at kunne 

afspejle håndteringen af målepunkter i hos aktørerne. Drøftelserne med aktørerne har vist, at de 

har håndteret tilstande af målepunkter meget forskelligartet. Det har derfor været væsentligt at 

opnå klare og veldefinerede tilstande, som aktørerne kan genkende og kan håndteres i praksis i 

dagligdagen i elmarkedet. 


6.1.4 Identifikation 

A. Metodevalg 

For alle målepunkter gælder: 

1. Hver enkelt netvirksomhed skal have en serie af målepunktsnumre hos GS1 Denmark. 

Nummeret er kun til identifikation, idet al information skal findes på DataHub'ens 

webportel eller i netvirksomhedens eget system og ikke i GSRN-nr. 

2. Målepunktsnummeret er globalt unikt, og må derfor aldrig ændres efterfølgende, fx ved 

eventuelle fusioner mellem netvirksomheder, ændring af installationsnumre mv. Målepunktet 

bærer således principielt sin entydige identifikation, indtil det nedlægges. 


Se endvidere høringsnotat af 24. januar 2012 vedr. forskrift D1: 

• Generelt vedr. forskrift D1 


Metoden er valgt i samarbejde med branchen for at have et effektivt system, der mindsker risi- 

koen for fejl i markedet. 

Metoden sikrer, at der altid kun findes én identifikation af et bestemt målepunkt, og at flere må- 

lepunkter ikke kan have samme identifikation 

6.2 Afregningsmålinger 


A. Metodevalg 

Afregningsmålinger skal være tidstro. Det er fx ikke tilladt at udjævne tidligere målefejl på sene- 

re registrerede 15/60-værdier. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 13/23

Det er tilladt at op- eller nedskalere de "rå" 15/60-værdier med en veldefineret fast proportional 

faktor (som ikke varierer over tid), inden måleværdierne videredistribueres af hensyn til interne 

afregningsmellemværender mellem to netvirksomheder eller af hensyn til registrering af produktion 

på produktionsanlæg med forskudt afregningspunkt, jf. kapitel 7. Tilsvarende kan forekom- 

me på forbrugssiden efter aftale mellem kunde og netvirksomhed. 



Metoden er valgt for at sikre gennemsigtighed i et marked, hvor priserne varierer på timebasis. 

Fejl skal således altid korrigeres inden for det tidsrum de påvirker, ellers kan prissætningen blive 

forkert. 

For at undgå unødige ekstra omkostninger ved etablering af måling i det faktiske afregnings- 

punkt, kan det være nødvendigt at etablere målingen, hvor der introduceres en kendt forskel 

mellem den fysiske måling og det afregningsmæssigt korrekte. For at sikre en gennemsigtig 

håndtering af denne forskel, er det valgt at der kun må korrigeres med en fast faktor, der skal 

aftales mellem kunde og netvirksomheden. 

6.2 Afregningsmålinger 

6.2.2 Fortegnskonvention 

A. Metodevalg 

Der gælder følgende fortegnskonvention: 

- Måledata for forbrug og produktion er altid positive. Det gælder såvel pr. målepunkt som alle 

former for aggregering. 

- Udveksling pr. målepunkt er også altid positiv, idet retningen angives. 

- Sum af udvekslinger for et netområde angives med positivt fortegn ved "import" og med ne- 

gativt fortegn ved "eksport". 



Erfaringerne har vist, at forskellige fortegn ved fremsendelse af måledata øger risikoen for fejl. 

Derfor er det valgt så vidt muligt kun at kommunikere positive værdier for at sikre et effektivt 

system, der mindsker fejlmulighederne. 

Kun ved sum af udvekslinger for et netområde kan det blive nødvendigt at bruge flere fortegn, 

da en sum af udvekslinger kan gå begge veje afhængig af den øjeblikkelige mængde af lokal 

produktion. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 14/23

7. Afregningsmåling – produktion 

7.1 Generelt 

7.1.1 Egetforbrug og almindeligt forbrug 

A. Metodevalg 

Nettoproduktionen (M1) defineres som generatorproduktionen (bruttoproduktionen af el) minus 

det nødvendige egetforbrug af el til el- og kraftvarmeproduktion. 

Egetforbrug er det forbrug, der er nødvendigt for at holde produktionsanlægget producerende 

eller driftsklart. Til egetforbrug henregnes: 

- Forbrug til miljøanlæg på værket. 

- Forbrug til værksteder, folke- og administrationsbygninger, der er brug for til det nødvendige 

daglige driftspersonale. 

- Forbrug til kulplads, pramme og opvarmning af olieledninger. 

- Forbrug til brændselshåndteringsanlæg. 

- Forbrug i hjælpedampkedler, herunder elkedler, hvor varmen ikke bruges til fjernvarme. 

- Ledningstab frem til målepunktet i nettet. 

Til egetforbruget henregnes ikke: 

- Forbrug til fjernvarmecirkulationspumper (med den funktion at pumpe varmen ud til varmeforbrugerne). 

- Forbrug til opladepumper og varme-spidslastkedler. 

- Byggepladsstrøm. 

- Leverancer til funktionærboliger. 

- Leverancer til sideordnet virksomhed. 

Dette almindelige forbrug, som ikke kan henregnes til egetforbrug, skal bære sin andel af om- 

kostningerne ved offentlige forpligtelser. 

Denne definition gælder for alle værker, men er i praksis mest relevant for de centrale værker. 

(…) 

Med disse begreber forstås: 

1. Nettoproduktion er lig bruttoproduktion på generator minus egetforbrug. Nettoproduktion 

er aldrig negativ, idet eventuelt negative værdier (egetforbrug under stilstand) pr. definition 

er forbrug. 



Produktion og forbrug holdes adskilt i markedet, bl.a. for at sikre at forbrug henholdsvis produk- 

tion betaler de tariffer, der hører til. 

Den valgte metode opstiller et gennemsigtigt grundlag for opgørelse af produktion henholdsvis 

forbrug på et produktionsanlæg. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 15/23

7.2 Direkte tilsluttede anlæg 

7.2.2 Krav til måling og fremsendelse til DataHub'en 

A. Metodevalg 

M1 skal altid 15/60-måles og fremsendes til DataHub'en for: 

1. Vindmøller og solceller over 50 kW. 

2. Øvrige anlæg over 25 kW. 



Metoden er valgt for at undgå forskelsbehandling mellem kravene til måling af forbrug og krave- 

ne til måling af produktion. 

Ved måling af forbrug er der krav om timemåling og fjernaflæsning med et årligt forbrug over 

100.000 kWh. Ovenstående effektgrænser er et udtryk for tilsvarende krav til måling af produk- 

tionen, idet årlig produktion på en vindmølle antages at svare til 2.000 fuldlasttimer og årlig 

produktion på øvrige anlæg antages at svare til 4.000 fuldlasttimer. 



A. Metodevalg 

Herudover gælder en række generelle regler med hensyn til M1: 

Et værk kan kun føde ind i ét netområde. Hvis anlægget er tilsluttet flere netområder, 

skal de nødvendige M2/M3 målepunkter også indgå som udvekslinger mellem netområderne, 

så M1 kan beregnes korrekt for ét netområde. 



Af hensyn til gennemsigtigheden i opgørelsen af forbrug pr. netområde er det vigtigt, at det er 

veldefineret i hvilket netområde et produktionsanlæg føder ind. 

Med den valgte metode sikres det via udvekslingsmålepunkter at opgørelserne for alle de indgå- 

ende netområder bliver korrekte. 



A. Metodevalg 


(…) 

Hvis anlægget fyres med flere brændsler, hvor den tilhørende elproduktion opnår forskel- 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 16/23

lige pristillæg, skal netvirksomheden månedsvist indsende en tidsserie til DataHub'en, 

der angiver fordelingen af produktionen på de forskellige brændsler, jf. afsnit 5.2. 



Reglen er medtaget for at sikre at Energinet.dk kan fortsætte nuværende praksis med at modta- 

ge afregningsgrundlag fra netvirksomhederne til udbetaling af pristillæg jf. VE-loven til kunden. 



A. Metodevalg 


(…) 

- Hvis der er flere produktionsanlæg på værket, der er indbyrdes forbundne via et internt 

elnet, kan M1 pr. anlæg ofte ikke måles direkte. Fordelingen må om nødvendigt estimeres 

efter aftale med Energinet.dk, fx fordeling ved måling af bruttoproduktion pr. anlæg. 



Af hensyn til gennemsigtigheden i opgørelsen af forbrug pr. netområde er det vigtigt, at det er 

veldefineret i hvilket netområde hvilke produktionsanlæg føder ind i. 

Ved flere produktionsanlæg på værket kan de af historiske årsager føde ind på forskellige spæn- 

dingsniveauer og således også i forskellige net. 

7.5 Estimering af produktion ved balanceafregning mv. 

A. Metodevalg 

Som nævnt i kapitel 4 anvender Energinet.dk til balanceafregning estimerede værdier på de pro- 

duktionsanlæg, der ikke 15/60-måles, men aflæses månedsvist/kvartalsvist. Estimaterne renormeres 

(genberegnes) forud for refiksering ved hjælp af de månedsvise/kvartalsvise aflæsninger, 

der nu foreligger. 

Estimaterne laves ved hjælp af en døgnenergiprofil, som beregnes ud fra en repræsentativ gruppe 

af anlæg med onlinemåling. Profilen skaleres, så den svarer til et produktionsanlæg med en 

installeret effekt på 1 kW. Der beregnes en profil for vindmøller og en anden profil for øvrige 

elproducerende anlæg i hvert af de to prisområder DK1 og DK2. 



Opgaven med håndtering af mindre produktionsanlæg uden fjernaflæsning i det timebaserede 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 17/23

alancemarked har skullet løses siden den første gradvise åbning af elmarkedet for mere end 12 

år siden. 

Ovenstående metode blev udviklet som en effektiv og gennemsigtig model, der var velegnet til 

håndtering af et mindre antal enheder, der herved kunne indgå direkte i timemarkedet. 

Modellen egner sig ikke ved et stort antal målepunkter, som det kendes fra skabelonafregnede 

kunder på forbrugssiden, hvor håndteringen er betydelig mere kompliceret. 

8. Afregningsmåling – forbrug 

8.1 Skabelonafregnede målepunkter 

8.1.3 Negative forbrugsdata 

A. Metodevalg 

Negative forbrugsdata kan også umiddelbart opstå, hvis måleren "løber baglæns" hos kunder, 

der anvender nettoafregning på årsbasis for VE-anlæg ≤ 6 kW. I dette tilfælde sættes forbruget 

lig 0, og produktion lig tilbageløbet, jf. notatet "Retningslinjer for nettoafregning af egenprodu- 

center" (bilag til forskrift E). På kundens elregning angives alene de faktisk aflæste målerstande. 


Se endvidere Energinet.dk’s høringsnotat af 24. januar 2012 vedr. markedsforskrift D1: 

• Afsnit 8.1.3 – Negative forbrugsdata: Sidste afsnit vedr. nettoafregnede kunder 


I Energinet.dk’s høringsnotat af 24. januar 2012 er følgende begrundelse anført: 

Reglen om kun at fremsende positive værdier har til formål at minimere risikoen for fejl i indsendelsen 

af måledata. Konsistensen sikres bedst ved at et målepunkt kun indgår i én afregning og 

med alle indsendte værdier. 

Energinet.dk mener ikke, at regelsættet kræver fjernaflæsning og 2-vejsmåling. Uanset om der 

anvendes ferrarismåler med tilbageløb eller 2-vejsmåling og fjernaflægning kan installationen 

betragtes som 2 virtuelle målepunkter for forbrug henholdsvis produktion. 


8.1.4 Aperiodiske aflæsninger 

A. Metodevalg 

(…) 

Reglerne for brug af aperiodiske aflæsninger er følgende: 

1. Enhver aflæsning – aperiodisk eller ej - som netvirksomheden anvender til afregning, skal 

altid fremsendes til elleverandøren via DataHub'en. 

2. Aperiodiske aflæsninger, der ikke bruges af netvirksomheden til afregning men fx til kontrolformål, 

må ikke fremsendes til DataHub'en og dermed til elleverandøren. Undtagelsen er 

timeværdier for skabelonafregnede målepunkter, jf. næste afsnit. 

3. Hvis en aperiodisk aflæsning bruges til ændring af det forventede årsforbrug, skal nye stam- 

data altid fremsendes til elleverandøren via DataHub'en. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 18/23



Formålet med metoden er at sikre ensartethed og gennemsigtighed i alle kundens afregninger. 

Derfor er det nødvendigt, at netvirksomhed og elleverandør altid har samme afregningsgrundlag. 


8.1.5 Timeaflæste skabelonafregnede målepunkter 

A. Metodevalg 

For disse målepunkter gælder for det første: 

- Hvis netvirksomheden tilbyder at stille timeværdier til rådighed for én elleverandør med 

henblik på kundeafregning, skal det samme tilbud gives til alle elleverandører. 

For det andet gælder følgende regler med hensyn til fremsendelse til DataHub'en: 

1. Hvis timeværdierne rent faktisk udnyttes til kundeafregning af en elleverandør, skal de formidles 

til denne elleverandør via DataHub'en, og de bliver dermed tillige tilgængelige for 

kunden. 

2. Hvis netvirksomheden uploader timeværdierne på sin egen hjemmeside, skal disse samtidigt 

sendes til DataHub'en. 

Hvis timeværdierne sendes til DataHub'en, sker det i alle tilfælde på følgende vilkår: 

1. Timeværdierne skal sendes senest en uge efter hjemtagning regnet fra den dato for periodisk 

aflæsning, der er angivet i stamdata for målepunktet. 

2. "Huller" i timeværdier accepteres; der er ikke krav om estimation ved manglende timeværdier. 

3. Afregningsmålingen, fx månedligt, skal altid laves som en selvstændig opgørelse af differencen 

mellem primo- og ultimo-målerstanden. Manglende timeværdier er således uden betydning 

for afregningsmålingen. 



Timeværdier for skabelonafregnede målepunkter kan repræsentere en værdifuld informationskil- 

de, hvis en elleverandør ønsker at udvikle nye produkter til kunderne. 

Timeværdierne kan derfor bidrage til at udvikle markedet og bedre konkurrencen. 

Metoden afspejler en balancering mellem markedets behov og netvirksomhedernes processer 

omkring håndtering af disse ikke afregningsbærende data. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 19/23

9. Afregningsmåling – udveksling 

9.1 Måling på samarbejdslinjer mellem lokale netområder 

A. Metodevalg 

Der skal 15/60-måles på enhver linje. Der kan dog dispenseres herfra hvis: 

1. Udvekslingen er mellem to lokale netområder, som tilhører en og samme 50/60 kV-region. 

2. De to nabo-netvirksomheder står inde for, at udvekslingen er økonomisk ubetydelig. 



Undtagelserne er defineret for at undgå unødige omkostninger til 15/60-måling og fjernaflæs- 

ning, under forudsætning af at 1) Dette ikke påvirker andre aktører i markedet og 2) Der er 

enighed mellem parterne. 

10. Afregning af korrektioner efter refiksering 

10.2 Korrektion af 15/60-værdier 

A. Metodevalg 

Korrektioner i 15/60-værdier, der modtages af DataHub'en efter refiksering, indgår ikke i korrek- 

tionsafregningen (balanceafregning). I stedet afregnes de efter følgende principper: 

1. Afregningen sker mellem elleverandører og involverer ikke balanceansvarlige, idet balanceaf- 

regningen er afsluttet. 

2. Det refikserede residualforbrug og de tilsvarende fordelte forbrug genberegnes derfor ikke, 

selv om de bagvedliggende timeværdier for udveksling, produktion og timeafregnet forbrug 

korrigeres. 

3. I stedet modregnes korrektionen hos elleverandøren af nettab, idet der anvendes Elspotpris. 

(…) 

10.3 Korrektion i skabelondata efter saldoafregning 

Proceduren for disse korrektioner er: 

1. Netvirksomheden sender korrigerede værdier til DataHub'en. 

2. DataHub'en identificerer de involverede elleverandører og sender korrigerede måledata til 

disse. 

3. Saldoafregningen genberegnes altid for et helt kalenderår ad gangen, uanset om netvirk- 

somheden anvender samtidig eller rullende aflæsning. 

4. Genberegning sker så vidt muligt samtidigt for alle netvirksomheder med henblik på at maksimere 

den økonomiske udligning af elleverandørernes mellemværender. 

5. Genberegning laves minimum ved udløb af den 3-årige forældelsesfrist, fx primo 2016 for 

kalenderåret 2012. Efter Energinet.dk's afgørelse laves den desuden op til 2 gange før, 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 20/23

afhængig af den korrigerede volumen. 



Kunden har til enhver tid krav på at blive afregnet korrekt, også efter de normale markedspro- 

cesser er kørt! 

Principperne er opstillet for at sikre et effektivt system for hele markedet til håndtering af kor- 

rektioner i måledata, så aktørerne i markedet afregnes så korrekt som muligt. 

Bilag 1: Netvirksomhed, netområder, måleansvar mv 

Kontrol af måledata i DataHub'en 

A. Metodevalg 

Kontrol af måledata i DataHub'en 

Netvirksomhedens ansvar for at kontrollere rigtigheden af måledata i DataHub'en, som anført i 

afsnit 3.2.1, gælder for alle de målepunkter, som netvirksomheden er måleansvarlig for. Kontrol- 

len skal deles op i målinger for skabelonafregnede målepunkter og 15/60-målinger. 

Kontrol af målinger for skabelonafregnede målepunkter 

Netvirksomheden skal mindst én gang månedligt lave en kontrol af, om de måledata for skabe- 

lonafregnede målepunkter, der ligger i DataHub'en indtil 3 år tilbage, er identiske med dem, der 

ligger i netvirksomhedens egne systemer. 

… 

Kontrol af 15/60-målinger 

Netvirksomheden skal mindst én gang månedligt lave en kontrol af månedssummer for 15/60- 

målinger, der ligger i DataHub'en indtil 3 år tilbage, er identiske med dem, der ligger i netvirksomhedens 

egne systemer. 



Rigtigheden af måledata er meget væsentlig for at opretholde et velfungerende elmarked. Kon- 

trollen er indført på opfordring fra branchen, da netvirksomheder dels har behov for, på en sy- 

stematiseret måde, at kunne kontrollere måledata og elleverandører dels har behov for korrekte 

måledata. 

Det er valgt at 400 tilfældige målepunkter skal udvælges, ligegyldigt om der er tale om en net- 

virksomhed med mange målepunkter eller en med få. Det er vurderet, at dette er en afbalance- 

ret fremgangsmåde, som tilgodeser hele det danske elmarked med en enkelt model. 

Det er DataHub'en, som laver udvælgelsen at de 400 målepunkter. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 21/23

Bilag 2: Fusion af netvirksomheder 

Generelt 

A. Metodevalg 

Hele bilag 2 



Af hensyn til markedets funktion er det nødvendigt med et regelsæt, som dels sikrer netvirk- 

somhedernes mulighed for at opnå effektiviseringer ved sammenlægning af it-systemer og kun- 

deafregning, samt dels forbedrer funktionaliteten i markedet ved at mindre netområder lægges 

sammen for derved at få en mere ensartet behandling af kunderne. 

Regelsættet er udfærdiget alene i forhold til at afspejle de obligationsretlige forpligtelser, som 

følger af en fusion og har ikke til hensigt at ændre disse i forhold til de involverede parter. 

Bilag 5: Håndtering af måling og forbrug på centrale 

kraftværker 

Hvilke målinger skal foretages? 

A. Metodevalg 

Slutforbrug 

For det almindelige forbrug på kraftværkspladsen, inklusiv egetforbruget understilstand, er der 

to metoder: 

1. Forbruget kan ændres til på papiret at være direkte tilsluttet til den lokale netvirksomheds 

net. Forbruget behandles da i enhver henseende som almindeligt forbrug i netvirksom- 

heden, herunder at opkrævningen af offentlige forpligtelser (PSO-tarif), net- og systemtarif 

laves hos netvirksomheden. Det er i dette tilfælde netvirksomheden, som afgør, om 

forbruget kan deles på flere balanceansvarlige. 

2. Håndteringen af balanceansvar placeres af Energinet.dk, og offentlige forpligtelser (PSOtarif), 

net- og systemtarif opkræves direkte hos værksejeren. I dette tilfælde skal alt 

slutforbruget kunne henføres til samme balanceansvarlige. Hvis der er ønske om at skifte 

balanceansvar skal dette meddeles Energinet.dk med en måneds varsel, jf. de normale 

regler for skift af forbrugsbalanceansvar. 

Hvis metode 1 benyttes, skal forbruget indgå i den lokale netvirksomheds normale forbrugsopgørelser. 

Herudover skal forbruget indgå i udvekslingen mellem det net, som forbruget reelt ligger 

i, og den lokale netvirksomhed. 

Hvis metode 2 benyttes, aggregeres egetforbruget under stilstand til én tidsserie, og forbruget, 

som ikke er egetforbrug til elproduktion, aggregeres til én tidsserie. Legitime modtagere af disse 

tidsserier er Energinet.dk (DataHub'en), ejeren af værket, den forbrugsbalanceansvarlige og 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 22/23

elleverandøren (forbrug). 



Alt forbrug skal have tilknyttet en balanceansvarlig. 

Hos de store kraftværker kan der foregå sideordnede aktiviteter, som ikke vedrører elproduktio- 

nen og derfor skal afregnes som almindeligt forbrug. 

Dette forbrug forsynes via kraftværkets nettilslutning i transmissionsnettet. Måleansvaret kan 

således ligge hos tranmissionsvirksomheden, der kan være forskellig fra den lokale netvirksom- 

hed, som derved ikke har kendskabet til de enkelte målepunkter og kunder. 

I det sidste tilfælde vil det være ejeren af kraftværket, som bestemmer placeringen af elleveran- 

cen hos en godkendt elleverandør og balanceansvarlig. 

Metoden er udtryk for en afbalanceret løsning, der løser problematikken bedst muligt i forhold til 

de eksisterende lokale forhold. 

Dok. 8843/12, Sag 10/3365 23/23

D1.pdf - Energinet.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?