Projektforslag Design af Sønderborg bymidte - Sønderborg.dk

Projektforslag
Design af Sønderborg bymidte
Revideret projektmateriale til politisk behandling i TMU d.02. juni 2010
Sønderborg Kommune

Design af sønDerborg bymiDte
Rønhaveplads
del 1
Overordnede betragtninger, forudsætninger & analyser
inDleDning ......................................................................................... 5
mål .................................................................................................. 7
Koncept ............................................................................................ 8
Klima- og miljøbetragtninger ........................................................... 10
tilgængeligheD ................................................................................ 11
projeKtområDet ............................................................................... 13
projeKtet set i et større byperspeKtiv .................................................... 15
overorDnet bevægelse og flow i byen ............................................... 17
inDholD
del 2
Løsningsforslag og -principper
projeKtforslaget .............................................................................. 19
funKtioner ....................................................................................... 20
belægninger .................................................................................... 22
inventar .......................................................................................... 28
beplantning ..................................................................................... 30
trafiK afviKling i bymiDten .................................................................. 34
løsningsforslag og -principper ......................................................... 37
1. perlegaDe norD .............................................................38
2. perlegaDe norD ..............................................................40
3. jernbanegaDe vest ...........................................................41
4. jernbanegaDe øst ............................................................42
5. perlegaDe syD .................................................................44
6. østergaDe ......................................................................46
del 3
Organisation, anlægsetaper og udbud
organisationen ............................................................................... 48
projeKtets faser ................................................................................ 49
anlægsetaper, -prioritering og -overslag ......................................... 50
prøvebelægning og -inventar .......................................................... 52
meDieplan ........................................................................................ 54
iDé og projeKtforslag

Design af sønDerborg bymiDte
Alssund ved Sønder Havnegade Alsion set fra Nørre Havnegade
Projektet tager afsæt i en aftale indgået mellem handelsstandsforeningen og byrådet i 2005, og bunder
i en grundlæggende idé om at styrke den indre by, med henblik på at gøre byen mere attraktiv som
handelsby.
Projektforslaget er udarbejdet til politisk behandling i Teknik og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune
d.02.juni 2010. Efterfølgende vil projektforslaget hen over sommeren blive tilrettet og færdighandlet, og
foreligge som et endeligt projektforslag til omdannelsen af Sønderborg bymidte.
Projektmaterialet er blevet udarbejdet over flere faser fra foråret 2009. Undervejs har politikere,
Sønderborg Handel, borgere og diverse interessenter været inddraget i processen. Via workshops,
borgermøder og diverse interne og eksterne debatter er der kommet kreative inputs og idéer, som har
været med til at forme projektet løbende.
Projektmaterialet er opdelt i 3 dele, der hver især afdækker de forskellige dele af projektet:
Del 1 er de grundlæggende forudsætninger og analyser samt de overordnede idéer og tanker bag
projektet som helhed.
Del 2 er løsningsforslag og principper til udformningen af bymidten, på henholdsvis et detaljeret design
niveau og et mere overordnet niveau. Der opstilles grundlæggende principper for belægninger og
beplantning, samt for afvanding, butiksindgange og passager m.m. Ydermere afdækkes hvilke
trafikale ændringer der foretages med projektet.
Del 3 redegør for processen og projektorganisationen. Der redegøres for anlægsetaper og
anlægsoverslag samt prøveopstilling af belægninger + grundinventar og medieplan.
inDleDning
iDé og projeKtforslag

del 1
Overordnede betragtninger, forudsætninger & analyser
Perlegade ved Jernbanegade Alspigen foran Rådhuset
Målet med projektet er at styrke oplevelsen af byens identitet gennem et designmæssigt løft af byens
indre gader passager og pladser. Der skal skabes en byarkitektonisk helhed, der fremhæver Sønderborgs
særegne kvaliteter både historisk, kulturelt og som handelsby.
Med en nytænkning af bymidten planlægges der overordnet for at sikre en bedre kobling med den
tilstødende by, og nye forbindelseslinjer og sammenhænge skabes.
Omdannelsen af Sønderborg bymidtes handelsgader, pladser og passager skal:
- skabe bedre rammer for byens liv, om man er borger eller turist i byen
- skabe helhed mellem bymidtens funktioner, karakter og arkitektur
- sikre sammenhæng og udveksling mellem de to poler i bymidten; den nordlige del og den sydlige del
- skabe øget handel i bymidten
- fastholde de handlende i bymidten
- forbedre de trafikale forhold i bymidten, med fokus på fodgængere og cyklister
- skabe plads til både liv, rekreation og leg
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
mål
”Sønderborg bymidte skal styrkes som en attraktiv ramme
for et dynamisk byliv og et aktivt handelsliv”

Koncept
Det nye koncept skal fungere som en ”rød tråd” for bymidten og binde det sammen i en helhed og
danne harmoni - modsat det forskelligartede billede, med stor diversitet i bl.a. belægninger og
byinventar, som bymidten i dag fremstiller.
Det grundlæggende koncept er sammenhæng og enkelthed. Det skal afsejle en afdæmpet forfinethed,
samt en ro og stilhed som kan være modspil til det pulserende byliv, der i dagtimerne præger billedet.
Samtidig skal arealerne kunne stå alene i de stille døgntimer. Det skal være et enkelt og klart udtrykt som
ikke dominerer gadebilledet, men som bliver en afdæmpet ”kulisse” for byens liv.
Konceptet står i modsætning til omdannelsen af Sønderborg Nordhavn efter Frank Gehrys masterplan.
På havnen er det større og mere markante indgreb og et moderne udtryk der er i spil i formgivningen og
materialerne. Hvor havnebydelen skal være med til at markere Sønderborg på den internationale scene,
skal bymidten derimod udtrykke en helt anden karakter.
I bymidten arbejdes der i en meget mindre skala, og der fokuseres på de nære værdier og det lokale
islæt, der afspejler købstaden og det historiske Sønderborg.
Koncepter afspejles i 3 ting:
FUNKTION
KARAKTER
ARKITEKTUR
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
Funktion
• Et enkelt gågadeforløb uden forhindringer der
skaber sammenhæng og helhed.
• Små og store pladser med individuelle
særpræg, og med en multifunktionalitet der
giver plads til: LIV, LEG & PAUSE
Karakter
• Karakteren er den historiske bymidte
• Det står i modsætning til Havneprojektet:
Lille skala > < stor skala
Forfinet > < moderne
Det lokale nærmiljø > < Internationalt miljø
Arkitektur
• Enkelhed der sætter byens smukke
ejendomme bedre i spil.
• Rene flader med få detaljer.
• Ensartet inventar der skaber ensartethed og
helhed i bymidten.
• Fortætning af det grønne i byen.

Klima- og miljøbetragtninger tilgængeligheD
DET GRøNNE
De grønne, ubefæstede områder i byerne og biomassen i det hele taget kan med sin
evne til at opsuge og nedsive regnvand bidrage til at minimere risikoen for oversvømmelser
som følge af de øgede regnvandsmængder og stadigt flere befæstede arealer.
Hvor det er muligt, i den brede østergade og på pladserne på nær rådhustorvet
og Apotekerhaven ved det nye bycenter, øges andelen af ubefæstede og arealer og
andelen af biomasse i bymidten.
Engelske forskningsresultater viser, at temperaturen lokalt stiger mindst hvor andelen
af grønne områder er størst. 10 % mere grønt kan sænke temperaturen med 1,2 ºC
i parcelhuskvarterer og 3,7 ºC i byens centrum. Det svarer nogenlunde til den mest
sandsynlige temperaturstigning DMI forventer frem til år 2080. Ikke mindst træerne med
deres skyggende effekt har en betydning for det lokale klima.
Træer har også evnen til at absorbere og lagre CO2 og dermed reducere den mængde,
der udledes til atmosfæren. Vi øger andelen af bytræer i z-aksen, i
gågadedelen af Perlegade og Jernbanegade samt langs østergade og Kastanie Allé
med ca. 200% fra 41 træer til 80 træer.
Den kommende begrønning af facader vil også være med til at øge biomassen i
byen, så andelen af CO2 der optages bliver større og biodiversiteten øges.
Planterne beskytter murværket, hvis det er i orden fra starten og facadebeplantningen
vil alt efter hvilken type der vælges have en større eller mindre isolerende
effekt på indeklimaet.
En bæredygtig udvikling handler også om at øge livskvalite en i befolkningen og ny
dansk forskning viser, at ophold i grønne områder har en gavnlig virkning på helbred
og humør. Jo kortere afstand til de grønne områder jo hyppigere benyttes de, og
dette er med til at forøge borgernes sundhed. Det viser sig, at grønne områder, der
benyttes som daglig passage fra et sted til et andet, er værdsat som mentale pauser
i borgernes hverdag. Det grønne er derfor blevet en integreret del af byens struktur.
Forskningen viser at borgerne primært prioriterer stille, rolige og trygge omgivelser,
hvor de kan følge naturens gang ved dagligdags besøg i bynære grønne områder.
Dette svarer til oplevelsesværdierne Fredfyldt, Trygt, Artsrigt og Rumligt. Det er dette
der er tilstræbt i bymidten.
TRAFIK
I bymidten vil der i fremtiden blive taget særligt hensyn til fodgængere og cyklister og
mængden af kørende trafik vil reduceres ved at ensrette z-aksen.
BELæGNING
Der er foretaget et bærerdygtigt valg af belægninger i form af granit og hårdtbrændte
tegl klinker, der nærmest holder evigt og som ydermere bliver smukkere med
årene og forøges i værdi. Tilvirkningen af klinkerne vil dog tælle negativt i CO2 regnskabet.
Hvis der vælges den noget dyrere nordisk granit vil CO2 udledningen fra transporten
nedbringes.
Tilgængelighed er afgørende, når der skal designes for bymidten. Ved en nytænkning af
byens gader og pladser, har man mulighed for at skabe bedre tilgængelighed for byens
borgere.
Byen skal kunne bruges af alle. Børn, unge og ældre samt handlende borgere og turister,
med midlertidige eller varige funktionsnedsættelser bør have reel bevægelsesfrihed. Der skal
i særlig grad tages hensyn til dette ved nyindretning af byen, blandt andet gennem valg af
belægningstype og forløb med færrest mulige niveauspring. Det drejer sig om at få skabt
overgange, der er lette at forcere, lave jævne belægninger på torve og gader, og så vidt
muligt skabe niveaufri adgang til butikker og virksomheder.
Bymidten i dag er præget af mange belægningstyper, der er ujævne og derfor er svære at
færdes på med eller uden handicaps. Her kan blandt andet nævnes chausséstenbelægninger
i bl.a. Brogade og brostensbelægningen på Rådhustorvet. Sidstnævnte skaber problemer
for de gående og for caféerne, som har udeservering på pladsen. I gågaden er det ikke kun
den slidte og ujævne belægning, der er et problem, men også det meget butiksinventarting
i gaden, der blokerer for bevægelsen i gaden og i tilgangen til butikkerne. Tilgængelighed
handler i høj grad om enkelthed og orden i bybilledet.
Indgangene til butikkerne er i dag primært i form af trappesten, som set med et tilgængelighedsblik,
ikke er hensigtsmæssige. Det er en problematik man til dels kan løse, men i kraft af
højderne på mange butiksindgange kan man ikke løse alle situationer. Man kan ikke komme
uden om, at der i nogle situationer kommer trin, og i disse tilfælde må problematikken løses
med løse ramper. Det er ikke optimalt at rykke facaderne ind i bygningen, som man i dag har
gjort visse steder. Det bryder linjerne i gadebilledet og ødelægger facadeudtrykket på den
enkelte bygning.
10 Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag 11

Projektområdet markeret med rødt
1:5.000
1 Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag 1
Perlegade / Føtex
Rønhaveplads
Skt. Jørgens Gade
Billedtorvet
City Krydset
Den Gamle
Apotekerhave
Apotekerhaven
Rådhustorvet
Z - AKSEN
Brandts gade
Passage
Reimersgade
Passage
Jernbanesti
Passage
Passage
Passage
Jernbanegade
Perlegade syd
Kastanie Allé
østergade
Projektet er en omdannelse af handelsgaderne og pladserne i den inderste bymidte i
Sønderborg. Det drejer sig stykket fra Perlegade i Nord til Rådhustorvet i syd, med
Jernbanegade og østergade, der går på tværs.
Projektet omfatter omdannelse af bymidtens 3 større pladser; Rådhustorvet, Apotekerhaven
og Rønhaveplads. Derudover omfatter projektet også omdannelsen af en række
mindre byrum, som skal have mere pladskarakter; arealet foran Føtex i Perlegade,
Citykrydset, Den gamle Apotekerhave i Jernbanegade øst og Billedtorvet i
Jernbanegade vest. Udover de større handelsgader og pladserne omfatter projektet
skt. Jørgens Gade, samt en omdannelse af passagerne der forbinder de bagvedliggende
arealer med fortrinsvis Perlegade.
Igennem projektområdet skærer ”Z-aksen”, som har en central betydning i projektet.
Z-aksen er den trafikale gennemkørsel af handelscentrum i Sønderborg, og bevæger sig
fra Jernbanegade ved Skt. Jørgens gade og Billedtorvet, via Perlegade og til østergade
ved krydset med Kastanie Allé og det kommende bycenter ”Borgen”.
Projektområdet rummer i dag en masse potentialer, men er præget af en del uløste
problemstillinger, som projektet tager fat i. Problemstillingerne er områder, steder og
strækninger, hvor der kræves nye løsninger, så det fungerer bedre end i dag.
Potentialerne ligger i områder og steder, hvor det kræver en forskønnelse af det
eksisterende og ikke en ændring i den nuværende funktion.
projeKtområDet
Det er primært i byens pladser og byrum, at der ligger store forskønnelsespotentialer.
Problemområderne er primært i gadeforløbene og i sammenstødende mellem
funktionerne. Der er mange problemområder og potentialer inden for projektområdet,
som projektet tager fat på. Som eksempler kan nævnes:
En forstærkelse af Rådhustorvets karakter kan fuldende pladsen som i dag er meget
opbrudt. Ved Rådhustorvet kolliderer bilkørsel med udeserveringen ved caféerne, og
belægningerne gør tilgængeligheden og ophold på pladsen dårlig. En forskønnelse af
pladsen ved Citykrydset kan ændre stedets rodede karakter, og forstærke bevægelsen
på tværs af Jernbanegade. En forskønnelse af området foran Føtex kan gøre det mere
til en plads og få stedet til at fungere bedre end det gør i dag. Der ligger et stort
potentiale i Apotekerhaven som et åndehul i forbindelse med et stort nyt Bycenter.
Gågaden i Perlegade kræver en forskønnelse da belægningerne m.m. er slidte.
Rønhaveplads trænger også til en forskønnelse da stedet ikke fungere godt som det er i
dag.
Passagerne der er gode smutveje på tværs er ikke synliggjort i dag, og fremstår som
”bagsider” af byen frem for at lokke folk til sig. Markeringen af cykelstien i midten af
jernbanegade fungerer dårligt, og det skaber en unødvendig usikkerhed cyklister og
fodgængere imellem. I Citykrydset overlapper de hårde og bløde trafikanter, og mødet
imellem dem skal optimeres, så der er mere sikre forhold. I østergade er der et meget
bredt gaderum, der har en unødvendig fordeling af vejareal ift. fortovsareal.

Togstationen
1:5.000
Frank Gehry
Havneomdannelse
Alsion
Trafikterminal / P-hus
Mølleparken
Rutebilstationen
City Center Sønderborg
Kongevejsparken
1 Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag 1
Frank Gehry
Havneplan
Sønder
Havnegade
Sønderbro
Trafikterminal / P-hus
Rønhaveplads
Jernbanegade / Løkken
Østergade / City Center
Mølleparken
Kongevejsparken
City Center Sønderborg
Perlegade / Føtex
Jernbanegade / Løngang
1:12.000
Skabe en øget tilgængelighed og bevidsthed til de grønne rum i konteksten, Mølleparken og Kongevejsparken,
og etablere en forbindelse til det nye bynære havneområde der skaber en ny åbning via Rønhaveplads.
1:12.000
Med en ny byport og åbning til byen ved Rønhaveplads, forbindelsen til den nye havneområde og Føtex tegner der sig
en nyt område i bymidten, som kan fungere som modvægt til centerdannelsen ved de nye Bycenter Sønderborg.
projeKtet set i et større byperspeKtiv
Ser man på Sønderborg by og på hvordan bymidten indplacerer sig i forhold til
eksisterende og planlagte områder, kan man se at en nytænkning og overordnet
byplanlægning kan skabe nye sammenhænge i byen.
Den nye plan for omdannelse af den tidligere industrihavn til et livligt byområde, vil
tilføre byen et nyt område, der vil stå i direkte modspil til den gamle bymidte og Perlegade
forløbet. Med planlægningen af det nye bycenter ”Borgen” i østergade, og en
større sammenbinding af bymidten skabes, der en helhed i projektområdet, så det kan
fungere ligeværdigt med det nye havneområde.
Den gamle bymidte og den nye havnebydel skal ikke konkurrere med hinanden, men
fungerer i et sammenspil. Overordnet set skal de bidrage med forskelligartede oplevelser
for Sønderborgs borgere og de besøgende i byen, og derfor er tilgængelighed og
forbindelser i mellem de to områder meget vigtige. Her spiller Rønhaveplads en
væsentlig rolle, og pladsen kan fungere som en ny byport og bindeled imellem
områderne. Det kan samtidig danne en modvægt i den nordlige del af Perlegade til
centerdannelsen ved det nye bycenter ”Borgen”, så der ikke dannes en uligevægtighed
i bymidten og Perlegadeforløbet.
En flytning af rutebilstationen kan på sigt komme på tale i den overordnede planlægning
af Sønderborg by, og en oplagt placering ville være ved Arnkilgade og Kirke Allé
ved den gamle Reimersskole.
En ny trafikterminal med offentlig transport og parkering og/eller et P-hus, placeret i
bindeleddet mellem en ny havnebydel og den gamle bymidte, vil kunne servicere
begge områder optimalt.

Togstationen
1:5.000
Frank Gehry
Havneomdannelse
Alsion
Chr. D. X´s bro
Sønder Havnegade
Helgolandsgade
Spanske trappe
Kirke Allé
Rønhaveplads
Jernbanegade
Østergade
Når man i Sønderborg arbejder med 2 store projekter for omdannelse af henholdsvis
bymidten og Nordhavnen, vil det overordnet set få en betydning for bevægelsesmønsteret
og flow´et i byen.
Den ny bydel på havnen vil medføre at Helgolandsgade og Kirke Allé vil blive nye hovedfærdselsårer
imellem havnen og bymidten.
Hvis der der på sigt opføres en trafikterminal/P-hus ved Reimerskolen, vil dette kunne
servicerer både havnen og bymidtens nordlige ende. Forbindelsen imellem bus og
tog, vil modsat i dag, blive mere klar og direkte, og folk vil fra togstationen blive ledt
igennem det nye havneområde og videre ad Kirke Allé.
Set i forhold til omdannelsen af Sønderborg bymidte og Perlegadeforløbet, får en ny
bydel på havnen ikke så stor betydning, bortset fra Rønhaveplads´ nye betydning som
byport og bindeled mellem havnen og bymidten.
Der foretages ændringer i de eksisterende trafikforhold i bymidten, der primært skal
sikre mindre biltrafik og bedre forhold for de bløde trafikanter.
Trafikken ensrettes i z-aksen fra vest mod øst. Dette har været undervejs i en længere
årrække og med en samtidig opførelse af det nye City Center ”Borgen” og omdannelsen
af bymidten kan dette blive en realitet.
overorDnet bevægelse og flow i byen
De trafikale ændringer i bymidten, som resultat af bycenteret og bymidteomdannelsen,
vil medfører en del affødte effekter på den omkringliggende by´s trafikmønster.
Ensretningen af Z-aksen vil medføre en ændring i ind- og udkørslen til bymidten, og
den øgede trafikmængde til City Centeret vil få betydning for folks bevægelsesmønstrer.
Det skal indtænkes i det overordnede trafik- og bevægelsesmønster i Sønderborg
by.
I forbindelse med planlægningen for City Centeret ”Borgen” i østergade er der udarbejdet
trafikanalyser, som illustrerer de ændrede trafikforhold, og hvordan trafikafviklingen
til og fra bymidten skal foregå på sigt.
Der er opstillet elektroniske pullerter ved Rådhustorvet, så det kun er folk med tilladelse
til vareindlevering og udrykningskøretøjer m.m. der har adgang. Cykel ”sporet” i Jernbanegade
fjernes til fordel for en egentlig gågade, men cyklisterne skal stadig anvende
strækningen, da det er en væsentlig cykelåre i byen, og den har stor betydning for
bevægelsen på tværs af byen.
Den største ændring af bymidten er, at området fysisk og visuelt bindes mere sammen
i kraft af en ensartethed og rød tråd i belægninger, beplantning, belysning og byrumsinventar.
Det skal opfattes som én helhed og ét forløb. En bevægelse fra starten
af Perlegade mod nord til Sønderbro mod syd.
1 Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag 1

del 2
Løsningsforslag og -principper
Stor inspiration er hentet i Vejles nyanlagte gågade
Stor inspiration er hentet i Flensborgs nyanlagte gågade
1 Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag 1
Designforslag fase 1, juni 2009
Opsamlende projektbeskivelse fra fase 1-3, nov. 2009
Design Katalog
Sønderborg Bymidte
Byens pladser
Kulør på bymidten
Inventar
Belægning
Beplantning
Tillæg til Designforslag fase 3, sept. 2009
Designkatalog, nov. 2009/jan. 2010
projeKtforslaget
Med idé og projektforslaget kommes der via analyser af bymidten, overordnede
forudsætninger og et gennemgående koncept, med hovedgreb og
løsningsforslag til nogle af bymidtens problematikker og forskønnelsesmuligheder.
Projektforslaget er udarbejdet til politisk behandling i Teknik og Miljøudvalget i
Sønderborg Kommune d.02.juni 2010. Efterfølgende vil projektforslaget hen
over sommeren blive tilrettet og færdighandlet, og foreligge som et endeligt
projektforslag til omdannelsen af Sønderborg bymidte.
I dette materiale er 6 udsnitsområder af projektområdet illustreret som
løsningsforslag og –principper. De repræsenterer hver især vigtige steder på
forløbet, og angiver designløsninger og principper for udformningen af de
givne forløb. De er præsenteret med snit med planudsnit.
I den efterfølgende færdiggørelse af projektmaterialet bliver andre
væsentlige byrum og kryds bearbejdet på baggrund af principperne i de 6
udsnitsområder.
Det udarbejdede ide- og projektforslag er et resultat af ca. 1 års arbejde i
Teknisk forvaltning. Projektet har udviklet sig løbende og har formet sig til det
materiale, der i dag foreligger.
Arbejdet er foregået igennem en række faser, hvor der er revideret og
ændret i ideer og løsninger. I starten af processen er der udarbejdet en
projektmappe som opstart til hele projektet.
Derudover er der blevet udarbejdet et designkatalog, som kommer med
anvisninger til valg af byrumsinventar, herunder belægninger, beplantning
og inventar.
Materialet har dannet grundlag for videre bearbejdning frem til nu.

funKtioner
Projektområdet rummer forskellige funktioner, som forstærkes og forbedres. Inden for
projektområdet er der 3 hovedfunktioner; handelsgader, pladser og passager:
Handelsgaderne
Inden for projektområdet er der 3 vigtige handelsgader; Perlegade, Jernbanegade og
østergade. Handelsgaderne fungerer godt i dag, men rummer samtidig store potentialer
for forbedringer. Handelslivet i gaderne skal bevares og forstærkes ved
oprydning i gaderummet med omlægning af belægninger og nyt inventar.
Der skabes en bedre zonering af gaderne, så der skabes bedre forhold for de
handlende og forbipasserende.
Jernbanegade øst bliver til en gågade med tilladt cykling døgnet rundt.
I Perlegade nord bevares gaden som gågade, og modsat i dag tillades der cykling
uden for butikkernes åbningstider. Der bliver tilladt varekørsel i gågaderne fra
kl.05.00-11.00.
I Z-aksen - Jernbanegade vest, Perlegade syd og Østergade – ensrettes biltrafikken fra
vest mod øst. Vejarealet gøres smallere, og der frigøres mere plads til dobbeltrettet
cykling.
Pladserne
Byens pladser giver rum til udfoldelse og møder. Pladserne indeholder i dag særegne
karakterer og stemninger - men også nye potentialer. nye oplevelser skal opfindes og
dyrkes som særlige kendetegn for byens forskellige pladser.
Pladserne har allerede i dag meget forskellige karakterer. Den nye plan for bymidten
skal være med til at forstærke pladsernes individuelle kendetegn yderligere.
Der skal skabes mangfoldige og multifunktionelle byrum for forskellige brugere.
På alle pladserne skal der skabes rum til liv, leg og pause.
Passagerne
Sønderborg Bymidte rummer en masse passager og små smøger, der går fra handelsgaderne
om til de bagvedliggende parkeringsarealer. Folk er ikke beviste om dem, og
de anvendes ikke i den grad, som de kunne.
De mange passager, der støder op til gågaden fremstår i dag som ”bagsider” af byen.
De skal derfor synliggøres og forskønnes, så de får en bedre udnyttelse og får en mere
væsentlig rolle i bymidten end i dag. Der anlægges en belægning i teglklinker i de offentlige
passager, som forbinder gågaden med bagvedliggende byrum og vejforløb.
Belægningen ”skyder” sig ind i gågadebelægningen og på denne måde markeres, at
der sker noget. Farveskift i belægningsstenene er med til at synliggøre passagerne og
lede folks opmærksomhed ind i dem. Passagerne forskønnes også med belysning og
beplantning. Hvor det er muligt beplantes gavlene.
0 Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag 1
12
2
10
16
11
15 14
Rådhustorvet
6
Rønhaveplads
3
7
9
13
1
5
Apotekerhaven/
Centerpladsen
8
4
1. RøNHAVEPLADS
- Multifunktionalitet
- Parkering
- Torveaktivitet
- Pauserum & rekreation
- Leg og ophold
- Kulturelle aktiviteter
- Cykelparkeringsarealer
2. RåDHUSTORVET
- Forgængerområde og plads
- Udeservering
- Mødested
- Leg, ophold og kulturelle aktiviteter
- Varekørsel tilladt kl.05:00-11:00
3. APOTEKERHAVEN/
CENTERPLADSEN
- Multifunktionalitet
- Leg, ophold og kulturelle aktiviteter
- Pauserum & rekreation
- Grøn plads
- Udeservering
- Cykelparkeringsarealer
4. PLADSEN VED FøTEx
- Byrum til ophold
- Mulighed for aktiviteter
- Cykelparkeringsarealer
5. PERLEGADE NORD
- Fodgængerområde/gågade
- Handel
- Syd til nordgående varekørsel fra
kl. 05:00-11:00.
- Cykling tilladt uden for butikkernes åbningstid
kl.18:00-09:00 (og hele søndage)
6. CITYKRYDSET
- Fodgængerområde/gågade
- Byrum til ophold
- Pauserum
7. JERNBANEGADE øST
- Fodgængerområde/gågade
- Handel
- Vest til østgående varekørsel fra
kl. 05:00-11:00.
- Cykling tilladt på midterareal.
8. DEN GL. APOTEKERHAVE
- Ophold
- Grønt byrum
- Cykelparkeringsarealer
9. KaSTanIE allé nORD
- Sivegade for motortrafik
- Del af pladsdannelse
10. Z-AKSEN
- Enkeltrettet motortrafik fra vest mod øst.
- Dobbeltrettet cykeltrafik.
- Handel
11. BILLEDTORVET OG
SKT. JøRGENS GADE
- Byrum til ophold
- Fortsat indkørsel til baggårde via
Skt. Jørgens Gade.
12. æBLEGADE
- Uændret
- Dobbeltrettet motortrafik
- Ensretning vendes i svinget æblegade
og Mariegade.
13. PASSAGERNE
- Ind- og udgang fra gågaderne.
- Bindeled til bagvedliggende parkeringsarealer
14. P-PLADSER øSTERGADE
- Parallelparkering på posthussiden som idag.
15. TAxI- OG AFSæTNINGSPUNKT
- P-plads ved Posthuset bevares.
16. TAxI- OG AFSæTNINGSPUNKT
- P-plads ved Apoteket etableres på modsatte side
af vejen grundet ensretningen.

elægninger
Det rette valg af belægninger er af afgørende betydning for det funktionelle såvel
som for det visuelle udtryk i Sønderborg bymidte.
Der anvendes tre belægningsmaterialer som grundbelægninger i projektområdet:
GRANIT, TEGLSTEN OG CHAUSSESTEN
Belægningerne skal erstatte de mange forskelligartede belægninger bymidten
bærer præg af i dag. Der er derfor tænkt ny belægning i hele projektområdet, dog
med genanvendelse af chaussestensbelægningen i z-aksen.
Der er visse forløb, så som gågaden i Perlegade, der trænger mere end andre, men
det er vigtigt, at man på længere sigt planlægger udskiftning af hele forløbet for at
skabe en sammenhæng, harmoni og helhed i bymidten.
Der anvendes en lys granitsten til fodgængerarealerne og grå chaussesten til
kørearealet i Z-aksen. Teglstenene anvendes i passagerne. Den anvendes enten i en
gullig klinke eller i en mørk klinke. Dette besluttes endeligt i sidste bearbejdning af
projektforslaget. Stenen refererer til og afspejler egnens historie, og er med til at
forstærke konceptets idé om karakteren af det nære og det lokale.
På byens pladser er granitten den primære belægningssten sammen med andre
hårde og bløde materialer, og teglstenen vil også indarbejdes som belægningselement
enkelte steder.
Granitten og teglstenen spiller farvemæssigt op til hinanden, og skaber kontraster;
ikke kun i farverne men også i sit udtryk. Granitstenens større og rolige flader bringer et
enkelt og rent og et mere moderne udtryk ind i bybilledet. Teglstenen, som et puslespil
i det valgte forbandt, danner et fintmasket mønster og bringer det mere intime og
forfinede udtryk ind i billedet.
Store Rådhusgade og Brogade der ligger i den sydlige ende af projektområdet, forbinder
handelsgaderne til havnen. Disse er fornyet omkring år 2000 og integreres fint i de
nye belægningsplaner for projektområdet, og skaber ét sammenhængende forløb.
I belægningerne er der i dag indarbejdet huller til flagstænger, parasoller m.m. Dette
vil også blive en del af den nye belægning.
I belægningsfladerne vil få elementer bryde med de enkle og rene udtryk. afvandingsrender
og -riste samt træhulsriste bryder granitbelægningen. De fungerer rent æstetisk
som forfinede detaljer, samtidig med deres funktionelle betydning for henholdsvis
afledning af vand samt vanding og udluftning til træerne.
Granitstens belægning
Chaussestens belægning
Teglstens belægning
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
1:5.000

Granit belægning
På FODGæNGERAREALERNE, I CYKELSPORET I Z-AKSEN, SAMT På PLADSERNE.
Enkelhed i belægningen kan skabe ro til at byens liv kan udfolde sig.
Samtidig skal materialernes kvalitet være med til sikre holdbarheden i mange år
fremover.
FORMATER
Man kan med fordel benytte mindre dimensioner i gågader og fortovsarealer, mens
de større formater vil være gode på pladser hvor trafikbelastningen er mindre.
FARVER
lyse farvenuancer er med til at reflekterer lyset op frem for mørkere grå- og blåtonede
farver.
LæGNINGSMøNSTRE
Tværgående bånd på tværs af gadeforløb giver bedst styrke. Varierede mønstre kan
skabe kontrast på byens pladser og i forbindelse med større byrum.
KANTER
Granitfliser tilpasses let til andre materialer og kan med en enkel bearbejdning
placeres op af både teglsten og chaussésten.
Teglstens belægning
I PASSAGERNE OG SOM BELæGNINGSELEMENT På NOGLE PLADSER.
Teglsten har en særlig tilknytning til lokalområdet omkring Sønderborg Kommune. Der
ligger flere teglværker i den umiddelbare nærhed og teglbelægninger findes også
allerede rigtig mange steder i bybilledet. Tegl har desuden en række gode brugs- og
vedligeholdelsesmæssige egenskaber.
FARVER
Tegl med stor variation foretrækkes frem for ensartede sten. Det giver et varieret og
levende udtryk.
LæGNINGSMøNSTRE
Teglstensbelægninger kan få et varieret udtryk med benyttelse af forskellige forbandt.
KANTER
Som afgrænsning af teglbelægninger kan man placere én sten på tværs, bruge
chaussésten eller granit. Der findes således mange gode anvendelsesmuligheder.
BENYTTELSE
Teglsten er specielt velegnet på gangarealer, hvor der ikke er tung trafik.
Chaussestens belægning
Referencefoto der viser eksempel p[ bel;gningsforbandt Foto af prøvegranit ved Rønhaveplads Foto af prøvetegl ved Rønhaveplads
Eksempel på chaussestensbelægning i Sønderborg idag
Granitfladernes udformning, overflade og løsningen af detaljer er afgørende for
hvorledes belægningerne kommer til at fremstå på sigt. Derfor må man grundigt
undersøge materialernes egenskaber før den endelige udvælgelse.
BENYTTELSE
Granitflisen er velegnet som belægning på arealer med begrænsede mængder af
tung trafik. Den er særdeles komfortabel for fodgængere.
På de trafikalt særligt udsatte arealer kan granitsten kombineres med chaussésten og
bodoursten for derved at opnå større holdbarhed.
OVERFLADE
Teknikken for produktion af granitsten betyder meget for belægningernes færdige
udtryk.
Ved at benytte sten der er skåret opnås en glat overflade, mens en brændt sten får en
mere ru overflade. Belægninger der er skåret opnår generelt et flottere spil i
overfladen, er mere glat og er desuden lettere at rengøre.
På KøREAREALET I Z-AKSEN
FARVER
De farver der på nuværende tidspunkt benyttes i byens midte vil med fordel kunne
benyttes. Det vil være med til at skabe sammenhæng i bybilledet.
LæGNINGSMøNSTRE
Der er utallige muligheder for belægningsmønstre med chaussésten. Det vil derfor oftest
kræve en konkret vurdering at finde den mest hensigtsmæssige løsning.
Belægningsmønstret spiller en væsentlig rolle i forhold til belægningens holdbarhed
- især på trafikerede steder.
FORMATER
Det er lettere at bevæge sig på de mindre chaussésten end de større brosten.
Derfor vil chaussésten i mange tilfælde de skulle erstatte brosten.
KANTER
Chaussésten har en størrelse og karakter, der gør det meget let at bruge som ”buffer”
materiale mellem to forskelligartede materialer som evt. granit og tegl.
Man vil ligeledes med fordel kunne benytte chaussésten ved butikkernes indgangspartier,
hvor granitfliser har nogle dimensionsmæssige ulemper.
BENYTTELSE
Velegnet som belægning på kørselsarealer og imellem andre belægninger som tegl
og granitfliser. Dog kan chaussesten på kørearealer medføre nogen støj.
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag

Belægningsdetaljering
20 cm
30 cm
40 cm
40 cm
20 cm
20 cm
40 cm
60 cm
30 cm
Det er ikke kun de tekniske egenskaber ved granitstenen, der afspejles i stenens
tykkelse og dimensioner.
Mønsteret som belægningsstenene anlægges i, har stor betydning for udtrykket i gaderummet,
og mønstrene kan være med til at understrege retninger og skalaforhold.
I gågaderne og på fodgængerarealerne i z-aksen lægges der granitbånd på tværs af
gaderummet. Granitbåndende udføres i 3 rækker af varierende bredde; 20, 30 og 40 cm.
Inden for de tværgående granitbånd lægges granitstenen i 20, 40 og 60 cm
moduler i faldende længde.
Afvanding med vandrender i gågaderne
Referencefoto fra Vestergade i Vejle
I gågaderne vil afvandingen foregå ved to gennemgående vandrender.
Disse vil fungere rent funktionelt som afvanding af gaden, men også som en designmæssig
og æstetisk detalje i gadebilledet. Afvandingsrenderne vil tegne sig som
tynde linjer der bevæger sig igennem gågaden og er med til imiterer gadeforløbet.
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
Træhulsriste
Referencefoto fra plads ved London Tower i London
Der er valgt træhulsriste som belægningsmateriale ved træernes overgang til belægningsfladerne.
Træhulsristene giver den nødvendige udluftning og sikrer tilførsel af vand
til trærødderne.
Ristene skaber en kontrast til de rene og enkle granitstensflader. De tilfører designet en
detaljering, der understreger projektets koncept om at give bymidten en ren og enkel
karakter med enkle detaljer der skaber en forfinethed i bybilledet.

inventar
Der er foretaget en registrering af det eksisterende byrumsinventar i projektområdet.
Det byrumsinventar der findes i Sønderborg bymidte i dag, fremstår meget varieret og
i uensartet karakter. Dette er medvirkende til, at de enkelte pladser og gader fremstår
uplanlagte, og ikke inviterer de forbipasserende til ophold.
Ved at udpege byrumselementer som belysning, skraldespande, cykelstativer og
bænke, kan der skabes en sammenhæng og orden i bybilledet.
I udvælgelsen af byrumsinventar er det vigtigt, at man nøje vurderer funktionaliteten
af de enkelte elementer i forhold til dets æstetiske formsprog, med henblik på at
udvælge den type belysning, skraldespand, bænk og cykelstativer, som vil kunne
fungere bedst for hele den indre by.
Grund inventar
Der er i projektmaterialet peget på hvilket byrumsinventar der skal danne grund
inventar i bymidten. Udvælgelsen af grundinventaret er foretaget på baggrund af
projektets overordnede koncept, hvor enkelhed og overordnet sammenhæng er
grundstenene.
Der peges på bænken ”S20” fra Benkert. Dens udtryk i formsprog og materialer samt
dens mange udformningsmuligheder er i god overenstemmelse med projektets
designforslag, og passer godt til Sønderborg. Det er ikke en bænk man ser
andre steder, og vil derfor skille sig ud fra bænke i andre byer. Alternativt peges der på
bænken ”Europa” fra Veksø som allerede anvendes i byen i dag. Eksempelvis på den
nyanlagte Sønder Havnegade.
Der peges på skraldespanden ”City Scape” fra Joca A/S. Skraldespanden er større
end dem vi har i gadebilledet i dag. Dens større volumen/kapacitet medfører en betydelig
reduktion i driftsudgifterne. Hvor der i dag tømmes næsten dagligt (efter behov),
skal denne kun tømmes ca. én gang om måneden. Tømningen foregår, som i dag,
manuelt. Nyborg Kommune har skraldespanden i dag, og har kun gode
erfaringer med produktet.
Der peges på to forskellige cykelstativer; ”Noah” og ”Torino” fra Veksø. Stativerne
opfylder 2 forskellige parkeringsbehov. Dels det traditionelle stativ, der anviser en
kokret placering samtidig med det holder cyklen, og dels det andet mere enkle stativ
der mere angiver et område, hvori man placerer cyklen. Torino kan med fordel placeres
i gadeforløbene, hvor der skal parkeres flere cykler, hvor noah er bedre på helt
konkrete steder som ved banker og apoteker m.m., hvor folk har et specifikt og kortvarigt
ærinde.
Belysning
Der vælges én gennemgående ny lampe til belysning af Sønderborg midtby frem for
de mange forskelligartede lamper, der i dag præger bybilledet. Som med det andet
byinventar og belægningerne, skal belysningen være med til at skabe harmoni og
enkelthed i bymidten, og ved udvælgelsen af én gennemgående lampe, der
udtryksmæssigt passer til det overordnede koncept for Sønderborg bymidte, er det
med til at opnå den ønskede byarkitektoniske helhed.
For at sikre den mest optimale belysning, skal der udarbejdes en belysningsplan for
hele projektområdet, hvori de forskellige faktorer af belysningen i bymidten afdækkes.
Der skal etableres grundbelysning som det øverste niveau, evt. en supplerende
belysning for de bløde trafikanter på mellem niveauet f.eks. lede lys, og på det laveste
niveau effektbelysning. Effektbelysningen kan tage form af f.eks. belysning af udvalgte
træer og facader. Til forskellige lejligheder kan der f.eks. iscenesættes med lys i farver,
mønstre og lignende, så det understreger den aktuelle årstid eller aktivitet i byen.
Belysningsplanen skal danne beslutningsgrundlag for valget af belysningsarmatur.
Valget af belysningsarmaturer skal være i tråd med Kommunens bæredygtighedsprincip,
og nye teknologier som LED lys, hvor der kan opnås en præcis styring af lyset rent
optisk, niveau- og energimæssigt.
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
Bænk
Skraldespand
Cykelparkering
”Noah” produceret af Veksø
”City Scape” produceret af Joca a/s
”S20” produceret af Benkert Alternativt ”Europa” produceret af Veksø
”Torino” produceret af Veksø

eplantning
Rygraden i den grønne struktur i dag i bymidten er vejtræerne i form af de sporebeskårne
plataner i z-aksen og tjørnene på Jernbanegade. Hvor der ikke er skønnet plads
til træer som følge af ledninger i jorden eller pladsmangel over jorden er der suppleret
med plantestativer med slyngplanter hvilket giver et frodigt om end noget rodet udtryk.
Plantestativerne er endvidere spredt op i gennem gågaden, men man kan dårligt
tale om en bærende grøn struktur hér.
Dertil kommer de deciderede grønne anlæg i form af Store og Lille Apotekerhave,
parkdelen af Rønhaveplads og til dels City krydset for enden af gågaden med
deres træer, hække og blomstrende beplantninger. Vi har også en markant struktur-
og rumdannende beplantning på rådhus torvet i form af trærækker af ask, der
flankerer rådhuset i den ene ende og solitære asketræer i den anden ende af
pladsen. Det samme gør sig gældende med egetræet på Billedtorvet ved
Jernbanegade og det lille torv ud for Føtex.
Det er hensigten i fremtiden at styrke bymidtens grønne struktur, så den vil blive
opfattet som frodig og rar at opholde sig i. En stærk grøn struktur vil i fremtiden blive et
særkende for bymidten og være med til at give den identitet og et poetisk modspil til
de hårde flader. For at dette skal kunne lade sig gøre som skitseret i materialet hér, er
det nødvendigt at træffe et valg om at det er ledningerne i jorden, der skal flyttes og
ikke et nyt system af træer, der skal underordne sig disse. Det enkelte træ har brug for
plads under belægningen til at vokse i, så der skal opbygges en rodvenlig befæstelse i
et areal på op til ca. 10 m2 alt efter hvilken metode, der vælges.
0 Design af sønDerborg bymiDte
Nye plastsystemer kan indeholde mere jordvolumen end en ”skeletjord” af sten. Hvor
det er muligt vælges løsninger med træer i ubefæstede bede af både bærerdygtig
og æstetiske hensyn.
Som noget nyt i bymidten begrønnes facaderne i passagerne i det omfang det kan
lade sig gøre. Gavlen ved Billedtorvet er et eksempel på en fremtidig grøn gavl uden
for passagerne. Hvis murværket er i orden vil en facadebeplantning beskytte murværket
og have en isolerende effekt på huset. Facadebeplantning er en effektiv måde at
begrønne en by hvor pladsen er begrænset. Hvor det er mere oplagt vil der i
passagerne blive opsat fritstående espalier evt. som pergola, hvor der i sektioner
dannes et løvtag over passagen.
Blomstrende planter vil også i fremtiden være at finde i form af bede med prydgræsser
og flerårige urteagtige vækster (stauder), der kan danne et robust og smukt
bunddække. De etårige sommerblomster vil stadig give farver og variation i bybilledet,
men mere begrænset end i dag i form af en fortættet brug af flytbare plantekummer,
der tilplantes med nyt hver år.
Ro og harmoni samtidig med variation og frodighed er nøgleordene for brugen af de
grønne elementer i bymidten. På de efter følgende sider kan man se hvilke beplantningselementer
der skal anvendes i bymidten og hvor de anvendes. De er delt op i
rumskabende beplantning, der beskriver den struktur skabende rygrad i byen og i
beplantning på flader og i kummer, der beskriver det der giver farve og variation.
1:5.000
iDé og projeKtforslag
1

Rumskabende beplantning Beplantning på flader og i kummer
Solitær Solitær træ træ Trærække Trærække Allé Allé Trægruppe Trægruppe Hæk Hæk
Solitærtræer Trærækker Allé
1. Der plantes et markant egetræ i aksen på
Rådhustorvet.
2. Valnøddetræet i Apotekerhaven bevares
som et centralt træ.
3. Foran Føtex for enden af Perlegade fremhæves
det enkeltstående træ på pladsen.
4. På Billedtorvet bevares egeræet
5. I Den Lille Apotekerhave
Trægrupper Hæk / Pur
1. Apotekerhaven på bunkeren og ved det
nye Citycenter Sønderborg.
2. I den Gamle Apotekerhave på bunkeren
3. På Rønhaveplads som del af haveanlæg
4. Foran Føtex for enden af Perlegade bevares
den eksisterende trægruppe.
5. Tjørnene i Jernbanegade erstattes af grupper af
prydkirsebær i øst siden
1. Asketræerne på Rådhustorvet bevares.
2. I østergade plantes i øst siden en række
lindetræer, der bliver en del af Apotekerhaven.
I vest siden fortsætter rækken af sporebeskårne
plataner fra Perlegade.
3. I Kastanie Allé plantes i nord siden en række
formklippede kastanier.
4. På gågadedelen af Perlegade plantes
mindre prydkirsebær.
5. På Rønhaveplads bevares eksisterende
trærækker som afskærmning mod trafikken.
1. På Rønhaveplads.
2. I den lille Apotekerhave - evt. som stammehæk.
1. Langs kørebanen i Z - aksen
(Jernbanegade og Perlegade delen)
forstærkes allé virkningen med
sporebeskårne plataner.
Græs- og blomsterbede Brugsplæne Græs- Facadebeplantning og blomsterbede Brugsplæne Bunddække Græs- Facadebeplantning Græs- og Plantekummer
blomsterbede og blomsterbedeBrugsplæne Brugsplæne Bunddække Facadebeplantning Plantekummer Bunddække Bunddække Plantekummer
Plantekumm
Facadebeplantning
1. Passagerne begrønnes med beplantning på eller
langs gavlene i form af:
- Planter direkte på muren som efeu og rådhusvin.
- Planter på fritstående espalier i form af plantesøj
ler eller espalier monteret på væg evt. videreført
som pergola over passagerne tilplantet med f.eks.
blåregn, klematis og vildvin.
- Stauder i plantelommer som ny konstruktion
udenpå gavlene.
Brugsplæne
1. Under valnøddetræet i Apotekerhaven skal der
stadig være et område med græs.
2. På Rønhaveplads skal området med græs og
parkpræg udvides.
Bunddække Græs- og blomsterbede
1. Bunkeren i Apotekerhaven beplantes med
stedsegrøn efeu.
2. Under den nye trærække på østergade
etableres en bunddækkende beplantning af
stauder og løg.
Plantekummer
1. Der placeres plantekummer rundt i
bymidten grupperet så de skaber rum og
det grønne fortættes. De tilplantes med
forårs- og sommerblomster.
1. Apotekerhaven omlægges med
plantebede med forskellige urter, stauder,
græsser og evt. sommerblomster.
2. Græs- og staudebede integreres i det
nye anlæg på Rønhaveplads.
3. I Den Lille Apotekerhave
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag

trafiK afviKling i bymiDten Motorkøretøjer, knallerter og MC Cyklister Fodgængere
Der foretages ændringer i forhold til den nuværende trafiksituation i bymidten. Dette er
nødvendigt for at få en bedre bevægelse igennem projektområdet for både de kørende,
cyklende og gående. Generelt er der sat fokus på de bløde trafikanters sikkerhed når de
færdes i byen. De trafikale ændringer hænger tæt sammen med trafikafviklingen til og fra
det kommende bycenter ”Borgen”.
MOTORKøRETøJER, KNALLERTER OG MC
- Z-aksen ensrettes så alt trafik kører fra vest mod øst. Bilerne har forkørselsret i svinget ved
Citykrydset og ved østergade.
- Ensretningen i svinget Æblegade og Mariegade vendes så trafikken kan ledes denne vej
ud til Jernbanegade vest. Dette modvirker at man skal hele vejen uden om byen for at
komme til Chr. d. X´s bro. Især for taxakørslen er dette en løsning.
- I Gågaderne i Perlegade og Jernbanegade tillades vareindlevering i
tidsrummet 05:00 - 11:00.
- Rådhustorvet er spærret for gennemkørsel til Store Rådhusgade via to elektriske pullerter.
Varekørsel er tilladt fra 05:00-11:00.
- Kastanie Allé omdannes til sivegade til de få baggårde og p-arealer. Sivegaden under
ordner sig belægningerne på Apotekerhaven/Centerpladsen.
CYKLISTER
- Dobbelrettet cykling i z-aksen. I retning med trafikken foregår det på kørearealet, dog er
belægningen her med slebne chassesten. I retning mod trafikken foregår det på et cykelspor
i samme granitbelægning som på fodgænger arealerne.
- Cyklisterne i Jernbanegade skal fremover holde for motorkøretøjerne på z-aksen, samt for
fodgængerne i Perlegade.
- Cykling er fortsat tilladt i gågaden i Jernbanegade øst. Det eksisterende cykelspor fjernes,
og belægningsskift og skiltning indikerer zonen hvorpå der må cykles.
- Cykling er tilladt uden for butikkernes åbningstid i gågaden i Perlegade nord.
FODGæNGERE
- Fodgængerne kan fortsat bevæge sig i hele området.
- I Citykrydset har fodgængerne fortrinsret til at bevæge sig på tværs af den østlige side af
Perlegade. Dette sikrer et bedre flow af gående gennem hele Perlegadeforløbet.
Der anlægges ingen fodgængerovergange. De gående skal holde tilbage for de kørende,
men kan passere gaden hvor det ønskes. Erfaringer viser at dette er en bedre og mere
sikker løsning.
- Passagerne vil stadig fungere som adgang til de bagvedliggende p-arealer.
1:5.000 1:5.000 1:5.000
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag

1:5.000
5
3
6
2
4
1
For at få skabt et sammenhængende bybillede skal man udforme forløbet som en sammenhængende
helhed. Det er derfor vigtigt, at få udpeget nogle nedslagspunkter på forløbet, der kan illustrere de
overordnede løsningsprincipper på de konkrete steder, der repræsenterer de forskellige strækninger af
forløbet.
Projektforløbet fra Rådhustorvet i syd til pladsen ved Føtex i nord, med tilstødende pladser og gader, er
meget forskelligartet. Gågaden i Perlegade med nord, Jernbanegade i midten med henholdsvis gågade
i øst og biltrafik i vest, Perlegade med biltrafik og fodgængerarealer med butikker og Østergade med
biltrafik og parkering. De forskellige strækninger har varierende bredder og udnyttelse af udearealerne.
Et så forskelligartet forløb kræver, at der bliver taget stilling til mange forskellige problemstillinger i
udformningen af de endelige designløsninger.
På de følgende sider er 6 udsnit illustreret med snit med planudsnit.
De repræsenterer hver især steder på de forskellige strækninger i projektområdet, og angiver principper
for udformningen og designløsningerne af de givne forløb.
I den efterfølgende færdiggørelse af projektmaterialet i sommeren 2010 bliver andre væsentlige byrum
og kryds bearbejdet på baggrund af principperne for de 6 udsnit.
Følgende områder er bearbejdet:
1. PERLEGADE NORD, GåGADEN På ET BREDT STED
2. PERLEGADE NORD, GåGADEN På ET SMALT STED
3. JERNBANEGADE VEST, Z-AKSEN
løsningsforslag og -principper
4. JERNBANEGADE øST, GåGADEN
5. PERLEGADE SYD, Z-AKSEN
6. øSTERGADE, Z-AKSEN
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag

Snit 1:200
Planudsnit 1:200
2,95m
1,30m
0,60m 2,95m
1. perlegaDe norD
Gågaden bredt sted
Foto af Perlegade nord ved bredt sted, maj 2010
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
Axonometri

Snit 1:200
Planudsnit 1:200
2. perlegaDe norD
Gågaden smalt sted
2,10m 0,60m 2,10m
3,40m 1,20m 4,50m 1,30m 3,20m
Foto af Perlegade nord ved smalt sted, maj 2010
3. jernbanegaDe vest
Z-aksen
Foto af Jernbanegade vest set mod Løkken, maj 2010
0 Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag 1
Snit 1:200
Planudsnit 1:200

Snit 1:200
Planudsnit 1:200
1,60m
4,90m 5,40m 4,60m
4. jernbanegaDe øst
Gågaden
Foto af Jernbanegade øst set mod Løngang, maj 2010
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
Axonometri

Snit 1:200
Planudsnit 1:200
3,60m 4,50m 1,25m 1,30m 2,60m
5. perlegaDe syD
Z-aksen
Foto af Perlegade syd set mod Rådhustorvet, maj 2010
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
Axonometri

Snit 1:200
Planudsnit 1:200
5,00m 5,40m 1,20m 4,50m 2,00m 2,60m
6. østergaDe
Z-aksen
Foto af østergade set mod Kastanie Allé, maj 2010
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
Axonometri

del 3
Organisation, anlægsetaper og udbud projeKtets faser
organisationen
Projektet er udarbejdet af en projektgruppe bestående af medarbejdere
fra Planafdelingen og Veje & Trafik afdelingen i Sønderborg Kommune.
Derudover er der 3 arbejdsgrupper, der varetager områderne belægning,
inventar og beplantning. I hver af arbejdsgrupperne er der en med fra
projektgruppen. Til at bistå inventargruppens arbejde med belysning er
Phillips Lighting tilknyttet som rådgiver og samarbejdspartner.
Som sparringspartner til projektgruppen er styregruppen, der varetager
de overordnede beslutninger i projektet og i forhold til de løsninger som
indstilles til Teknik- og Miljøudvalget.
Projektet vedtages endeligt af politikerne i Teknik- og Miljøudvalget.
Undervejs i projektet er projektet løbende blevet forelagt Teknik- og
Miljøudvalget til orientering og beslutningspunkter.
Til at bistå processen efter de indledende faser af projektforløbet er
Grontmij l Carl Bro A/S tilknyttet projektet som bygherrerådgiver.
Konsulenterne bistår i forbindelse med færdiggørelsen af ide- og
projekt-forslagsfasen, dialogen med TMU samt udbud af hovedprojekteringen,
byggeledelse og tilsynsopgaven.
Arbejdsgruppe:
Belægning
Simon Gaardsdal, Plan (tovholder)
Lars Overgaard, Veje & Trafik
Maria Lundstrøm Holm, Veje & Trafik
Aksel B. Nielsen, Vej & Park
Politikere (TMU)
Styregruppen
Kristian Holm Jacobsen, Plan (tovholder)
Inge Olsen, Teknik & Miljø
Michael Herold, Drift & Anlæg
Vivian Krøll, Plan & Byg
Lars Overgaard, Veje & Trafik
Marie Lyster Nielsen, Plan
Projektgruppen
Marie Lyster Nielsen, Plan (tovholder)
Simon Gaardsdal, Plan
Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik
Arbejdsgruppe:
Inventar
Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik (tovholder)
Marie Lyster Nielsen, Plan
Ulla Buus Jensen, Veje & Trafik
Belysningsrådgivning
Phillips Lighting
Rådgiver
Grontmij l Carl Bro
Michael Aakjer Nielsen
Tina Hougaard Møller
Arbejdsgruppe:
Beplantning
Jacob Medborg, Plan (tovholder)
Birgit Thingsgaard, Veje & Trafik
Viggo Hansen, Vej & Park
FASE 1
FASE 2
FASE 3
FASE 4
FASE 5
FASE 6
FASE 7
Færdiggørelse af projektet på projektforslagsniveau,
prøveopstilling, etapeplan og anlægsoverslag.
Politisk behandling med præsentation på TMU i juni.
Færdiggørelse af projektforslaget samt udbud af hovedprojekteringsopgaven, udbud
og kontrahering med projekteringsrådgiver.
Udarbejdelse af hovedprojekt for etape 1.
Godkendelse af hovedprojekt og anlægsbudget i TMU.
Udbud og kontrahering med entreprenører og leverandører angående etape 1.
Anlægsfase for etape 1.
26. Januar – 19. maj 2010
19. maj til 2. juni 2010
2. juni til 1. november 2010
1. november til 15. februar 2011
Februar 2011
Februar-marts 2011
April-oktober 2011
(afhængig af etapens størrelse, herunder evt. med
deletaper afsluttet inden juli)
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag

anlægsetaper, -prioritering og -overslag
Anlægsetaperne er prioriteret efter behovet for istandsættelse og koordinering med andre bygge
projekter i bymidten. Det er vigtigt for de erhvervsdrivende, at hele bymidten ikke graves op på en gang,
og at man tilgodeser både den nordlige og den sydlige ende af projektområdet. Ydermere er der visse
sommermåneder, hvor anlægsarbejde ikke er hensigtsmæssigt grundet turisme og sommeraktivitet i
bymidten.
Opførelse af City Center ”Borgen” i østergade vil indvirke på anlægsprocessen for bymidteprojektet, da
arealerne i østergade, Kastanie Allé nord og Apotekerhaven støder op til byggeriet.
Anlægget af Apotekerhaven og Kastanie Allé bør igangsættes umiddelbart efter færdiggørelsen af
centerbyggeriet. City Center ”Borgen” er planlagt til at stå færdig i efteråret 2012.
Handelsgaderne er prioriteret først og pladserne Rådhustorvet og Rønhaveplads til sidst. Det er vigtigt at
få færdiggjort handelsgaderne umiddelbart i forlængelse af hinanden for at få skabt et sammenhængene
og ubrudt forløb. Dette vil medføre, at det fremstår mere færdigt på trods af, at hele projektområdet
ikke er anlagt. Pladserne Rådhustorvet og Rønhaveplads fremstår som selvstændige områder, der kan
etableres uafhængigt af omdannelsen af Perlegade nord og syd.
Det vurderes, at man bør udskrive en selvstændig arkitektkonkurrence for omdannelsen af Rønhaveplads,
når det bliver aktuelt at igangsætte arbejdet med denne. Det vurderes at anlægget af Rønhaveplads,
med en foregående arkitektkonkurrence, vil koste ca. 10-15 mio. kr.
Første etape er Perlegade nord, fra starten af gågaden ved Føtex ned til den sydlige afgrænsning af
Rønhaveplads. Gågaden i Perlegade er meget nedslidt og belægningerne trænger til udskiftning.
Anlægsarbejdet af etape 1 er planlagt igangsat i foråret 2011. Resten af Perlegade ned til Jernbanegade
blive anlagt efterfølgende.
Projektet er i alt estimeret til at koste ca. 75. mio kr. fordelt over en længere årrække.
Anlægsarbejde af denne karakter anslås til at koste 3.000 kr./m2 incl. materialer og inventar.
Dog vurderes det, at anlæg af Z-aksen vil koste 1.500 kr./m2, da der her genanvendes den eksisterende
belægning på kørearealet.
1 a
1 b
2
3
4
5
6
7
8
anlægsprioritering:
Øverste del af gågaden i Perlegade med
brandts passage og pladsen ved Føtex.
Nederste del af gågaden i Perlegade med passager
og pladsen ved Citykrydset.
Østergade til krydset Kastanie Allé.
Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen.
Perlegade i z-aksen og Jernbanegade i z-aksen.
Jernbanegade gågaden med passage
og Den gamle Apotekerhave.
Rønhaveplads.
Rådhustorvet.
Billedtorvet og Skt. Jørgensgade.
0 Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag 1
1 a
6
1b
8
5
4
3
2
7
6 mio.
15 mio.
10 mio
4 mio.
13 mio.
5 mio.
11 mio.
4 mio.
7 mio.
1:5.000

prøvebelægning og -inventar
Der er i maj 2010 anlagt en prøvebelægning og opstillet prøveinventar ved Rønhaveplads.
Placeringen ved Rønhaveplads anses for at være den bedste placering. På dette sted er der
bedst plads og overskuelighed i gaderummet, og placeringen vil ikke genere butikkerne eller
de handlende.
Prøvearealet skal give borgerne, offentlige og private aktører, politikerne samt projekt- og
arbejdsgrupperne, en mulighed for at se og prøve belægninger og inventar i den rigtige
kontekst og i 1:1 størrelse. Der informeres om prøvebelægningen via en infostander og via
Kommunens hjemmeside, hvor man også kan komme med kommentarer og spørgsmål.
PRøVEINVENTARET har til formål at anskueliggøre det valgte grundinventar (jf. s.28) i naturlig
1:1 størrelse, samtidig med at det vises i dets naturlige kontekst i Sønderborg bymidte.
Skraldespanden og bænkens størrelse anskueliggøres i forhold til Sønderborgs og Perlegades
skala, og ligeledes om elementernes dimensioner og æstetisk passer sammen.
PRøVEBELæGNINGEN ligger i et felt på 64 m 2 fordelt over 4 felter af 16 m 2 hver. Der er 5
forskellige granitsten, der varierer i farvenuancer. Der ligger 2 slags teglstensklinker, i henholdsvis
en mørk og gul klinke. Belægningerne har til formål at anskueliggøre hvorledes forskellige
granitbelægninger tager sig ud alene og i kombination med 2 farvetyper teglklinker.
Generelt forholder det sig således, at nordisk granit er omkring 2,5-3 gange så dyrt som
nordisk granit i indkøb. Det skal så vægtes i forhold til de etiske og miljømæssige ulemper der
kan være ved kinesisk granit. Man bør fra politisk side undersøge og opveje disse faktorer nøje
inden den endelige beslutning. Der findes i dag ingen certifikater, mærkningsordninger eller
garantier fra importørernes/leverandørernes side.
Design af sønDerborg bymiDte
PRøVEBELæGNINGSSTEN:
Tegl 1
LERBJERG
Granit:
1. G343 Fra SA Granit
Ses på Telefontorvet og åboulevarden i århus.
2. G354 fra Vangsøe
Ses på Gågaden i Flensborg.
3. TG36 fra Vangsøe
Ses på Gågaden i Flensborg.
4. G365J fra SA Granit
Ses i Mølleparken i århus.
5. Flivik Svensk granit fra Vangsøe
Ses foran Allerhus hovedsæde ved Fisketorvet, Kbh.
Teglklinker:
1. PT 06-5 S, gul teglklinke fra Petersen Tegl
2. Kongens Have Klinker, Mørk teglklinke fra Petersen Tegl
Granit 1
Tegl 1
Granit 2 Granit 3 Granit 4 Granit 5
Tegl 2
Tegl 2
Bænk
Skraldespand
Cykelstativ
PERLEGADE
3 x pullert
cykelstativer
Belægningsfelt
Granit og teglklinker
Illustration over prøvebelægningsfeltet Oversigtskort over prøvearealet ved Rønhaveplads Prøvearealet ved Rønhaveplads med 2 forskellige cykelstativer, bænk, skraldespand og belægningssten
PERLEGADE
BRANDTSGADE
ANG
iDé og projeKtforslag

meDieplan
Formålet med medieplanen er at sikre en løbende orientering af borgerne gennem medierne, samt
orientering af berørte interessenter; ledningsejere, bygningsejere og handelsdrivende mv. Den skal
definere hvordan og hvornår i processen vi formidler projektet ud til borgerne og pressen.
Internt skal medieplanen medvirke til at projektet forankrer sig i Sønderborg Kommunes
kommunikationsafdeling, og definerer hvor ansvaret for opgaverne ligger. Et større ejerskab til
projektet i kommunikationsafdelingen skal styrke brandingen af projektet i andre sammenhænge.
Bymidteprojektet skal være en del af de tiltag Sønderborg Kommune markedsfører sig på udadtil,
såvel som Frank Gehry Havneprojektet og Kulturhovedstad 2017 projektet.
Medieplanen består primært af pressemeddelelser og forbedring af hjemmesiden. Derudover vil der
senere i processen skal projektet evt. formidles i diverse bladmedier til kommunerne og specifikke
faggrupper.
Pressemeddelelserne skal formidles når der sker nye tiltag som eksempelvis prøvebelægninger og
–inventar, samt idé og projektforslaget og om vigtige tidspunkter i processen.
Projektet skal fortsat ligge på Sønderborg Kommunes hjemmeside, men skal udbygges, så det er
mere fyldestgørende og så det løbende kan udbygges.
Projektet skal løbende fotograferes og forløbet dokumenteres.
Pressemeddelelser fastlagt:
Pressemeddelelse 1: ud i uge 21.
Den skal redegøre for projektets forsættelse og skal fungere som
”modsvar” på den negative og misforståede omtale af projektet i
Jyske Vestkysten d.13.april 2010. Det skal handle meget overordnet om
projektets mål og koncepter og give ”den gode historie” på projektet,
så borgere og pressen forstår at projektet ikke er screenlagt, men
ufortrødent fortsætter.
Pressemeddelelse 2: ud lige inden TMU d. 02.juni 2010.
Der inviterer pressen til TMU mødet d.02.juni hvor projektets forelægges
udvalget og prøvebelægninger og -inventar besigtiges.
Pressemeddelelse 3: når projektforslaget er færdigt
(sensommer/efterår)
Pressemeddelelse 4: 1 mdr. før anlæg af etape 1.
Overordnet om projektet og ”den gode historie”.
Pressemeddelelse 5: lige inden anlægsarbejdet af etape 1 starter.
Tekniske informationer om anlægsarbejdets indhold og varighed m.m.
Hjemmesiden:
Hjemmesiden bygges op, hvor den allerede er i dag:
www.sonderborg.dk > Din Kommune > Forslag: Ny plan for Sønderborg
bymidte.
Hjemmesiden udbygges med undermenuer med væsentlige
informationer om eksempelvis belægninger, inventar og beplantning
samt løsningsforslag m.m.
Kommunikation står for at opsætningen af hjemmesiden.
Den internetansvarlige i Planafdelingen skal i samarbejde med
projektgruppen opdaterer siden løbende.
Tidsplan i forbindelse med medieplan
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
Fase 5
Fase 6
Fase 7
Færdiggørelse af projektet på projektforslagsniveau,
prøveopstilling, etapeplan
og anlægsoverslag.
Politisk behandling med præsentation
på TMU i juni.
Færdiggørelse af projektforslaget samt
udbud af hoved-projekteringsopgaven,
udbud og kontrahering med
projekteringsrådgiver.
Udarbejdelse af hovedprojekt for etape 1.
Godkendelse af hovedprojekt og
anlægsbudget i TMU.
Udbud og kontrahering med
entreprenør ang. etape 1.
Anlægsfase for etape 1.
26. Januar – 19. maj 2010
19. maj til 2. juni 2010
2. juni til 1. november 2010
1. november til 15. februar 2011
Februar 2011
Februar-marts 2011
April-juni 2011
(afhængig af etapens størrelse, herunder
evt. med deletaper afsluttet inden juli)
Design af sønDerborg bymiDte iDé og projeKtforslag
MEDIEPLAN:
Pressemeddelelse 1
Pressemeddelelse 2
Pressemeddelelse 3
Hjemmesiden opbygges
Pressemeddelelse
efter godkendelse
Pressemeddelelse 4
Pressemeddelelse 5

Udarbejdet af Planafdelingen og Veje & Trafik afdelingen, Teknisk Forvaltning, Sønderborg Kommune
Arkitekt Marie Lyster Nielsen, Arkitekt Simon Gaardsdal, Landskabsarkitekt Birgit Thingsgaard
Maj 2010