Bundvegetation - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

6 MARIAGER FJORD • Bundvegetation 3. Bundvegetation 1997-2000 det følgende beskrives resultater fra I luftfotograferinger i august 1997 og august 1998. Derefter følger resultater fra ålegræsundersøgelser langs 6 undersøgelseslinier i årene 1998-2000. Disse ålegræsundersøgelser er desuden afrapporteret i de årlige NOVA-rapporter. Endelig er der en kort beskrivelse af de vækstforsøg med søsalat, som er gennemført i Mariager Fjord. 3.1 Udvikling i ålegræssets fl adeudbredelse Den 7. august 1997 blev der foretaget luftfotografering af Mariager Fjord. 85 stationer fordelt i hele fjorden blev efterfølgende undersøgt af dykker den 11. august. Undersøgelsen blev således gennemført inden iltsvindet i 1997. På basis af luftfotograferingen og dykkerundersøgelsen er der tegnet et udbredelseskort over vegetationstyper i fjorden, endvidere er områder med blåmuslinger indtegnet på kortet (fi gur 1a bberup Høndrup Hegedal Hobro Valsgård Bramslev Skjellerup Katbjerg og 1b). Sigtdybden den pågældende dag var ca. 2 m i den indre fjord og 5 m i den ydre fjord, og den rodhæftede bundvegetation kan derfor med sikkerhed skelnes helt til vegetationens dybdegrænse, som er maksimalt ca. 3 m yderst i fjorden. Løstliggende alger som f.eks. søsalat kan dog have stor betydning for resultatet. Såfremt algerne ligger hen over blomsterplanterne, kan blomsterplanterne ikke skelnes på luftfotos. Den 27. august 1998 blev der igen udført luftfotograferinger af Mariager Fjord. Undersøgelser af i alt 119 stationer blev gennemført ved hjælp af vandkikkert samt dykning den 10. og 15. august 1998 (fi gur 1c og 1d). Kun vegetationsdækkede områder ned til 0,5 x 0,5 m kan skelnes ved denne metode. Den samlede arealudbredelse for de enkelte vegetationstyper blev opmålt ved begge undersøgelser. Kielstrup Krogen Fjelsted Houtved Stinesminde Klostermark Ove Barsbøl Mariager Nonneholt Gunderup Udarbejdet CBH Vegetationen i Inderfjorden er på grund af dybdeforholdene naturligt begrænset til et smalt bælte langs kyster ne. Ved vegetationsundersøgelsen umiddelbart før iltsvindet blev havgræs (Ruppia sp.) registreret voksende i små pletter, og kun få steder dannede havgræs større sammenhængende bevoksninger (fi gur 1a). Havgræs voksede på helt lavt vand ud til ca. 0,4-0,6 m’s dybde. Større sammenhængende bevoksninger af havgræs fandtes på nordsiden af fjorden ved Kielstrup Sø og ved Vivebrogård. Ålegræs (Zostera marina) blev registreret i meget små pletter vest for Mariager og mellem Mariager og Dania. Sammenhængende ålegræsbevoksning fandtes i vigen ved Hadsund Kalkværk (Århus Amt & Nordjyllands Amt, 1997a, 1997b). I Yderfjorden voksede ålegræs i sammenhængende bevoksninger umiddelbart vest for Hadsund, hvor der var større områder ud til ca. 1 m’s dybde Hou Skov Hou Fladbjerg Skrødstrup Skov Mariager Fjord Bundvegetation og blåmuslinger Skrødstrup Ålegræs (Zostera marina) Hem Skov Søsalat (Ulva lactuca) Havgræs (Ruppia spp.) Grønne trådalger (Cladophora spp.) Blåmuslinger (Mytilus edulis) Detektionsgrænse for analysen: ca. 5 meters dybde Målestoksforhold 1:25.000 Kontrol LJK Godkendt Hem MBR Assens 0,912 km 2 2,397 km 2 0,099 km 2 0,136 km 2 1,561 km 2 Dato Antal sider 19.11.1997 1/4 UTM System 32 Figur 1a. Udbredelse af bundvegetation og blåmuslinger i Inderfjorden i Mariager Fjord. Kortene er tegnet på grundlag af luftfotograferinger og dykkerundersøgelser foretaget i august 1997.
med 100 % dækning af ålegræs. Dybdegrænsen for ålegræsvegetationen var her 1,2 m. Store sammenhængende bevoksninger fandtes i området mellem Hadsund og Havnø samt i den vestlige del af Ajstrup Bugt. Øst for Treskelbakke fandtes der ålegræsvegetation ved Hollænderdyb samt i et meget smalt bælte langs sejlrenden. Ålegræsvegetationens indergrænse mod kystlinien fandtes ved ca. 0,7-0,8 m’s dybde, mens dybdegrænsen var 1,7 m ved Hadsund og 2,3 m ved Als (Århus Amt & Nordjyllands Amt, 1997a, 1997b). Også i Yderfjorden voksede havgræs generelt på lavere vanddybder end ålegræs, og havgræsset var ikke så udbredt som ålegræsset. Der var både i Inderfjorden og Yderfjorden store områder, hvor søsalat dækkede bunden. Om der har været vegetation af blomsterplanter under algerne kan ikke afgøres ud fra luftfotos. Marienhøj Plantage Hadsund ergårde ns Visborg Skovmark Falslev Norup Sønder Hadsund Nebstrup Visborg Kastbjerg Møgholt Skov Ajstrup 3.2. Tilstand efter iltsvindet, oktober 1997 I slutningen af september og i oktober 1997 blev bundvegetationen i Mariager Fjord undersøgt ved hjælp af vandkikkert og dykker på en række stationer (Århus Amt & Nordjyllands Amt, 1997b og Århus Amt, 1997). I den inderste del af fjorden blev havgræs (Ruppia sp.) genfundet på de fl este stationer. Der var dog sket en tilbagegang i dækningsgraden af havgræs i de vegetationsdækkede områder. Typisk fra 10-20 % dækning til 5 % dækning. På en station nær Åmølle blev der observeret en tæt bestand af havgræs, som her dækkede 60-80 % af bunden ud til 0,4-0,5 m’s dybde. Ålegræs (Zostera marina) observeredes i meget små pletter på strækningen fra Vejrmøllegård og til Åmølle umiddelbart vest for Hadsund. Derudover er der på samme strækning observeret en del døde skud og rødder fra ålegræs. Ajstrup Bugt Havndal Vester Lovnkær Klattrup Udbyover Vesterskov Mark Udbyneder MARIAGER FJORD • Bundvegetation Pletten Udarbejdet CBH Typisk lå rhizomerne i sedimentoverfl aden, men de var stadig fastholdt af rødderne. Rhizomerne var mørkebrune og rødderne mørkegrå, og de så ikke friske ud. Det yngste ålegræsskud sad i nogle tilfælde stadig fast på rhizomet og var sandsynligvis i vækst, da det var frisk grønt og uden epifyter i en afstand af ca. 5 cm fra vækstpunktet. Under iltsvindet skyllede usædvanligt store mængder ålegræs op på bredderne langs fjorden bl.a. øst for Hadsund. Ålegræsplanterne var hele, men var alle rådnet over i et punkt nederst på skuddene (Lars Knudsen pers. obs.). Årsagen til dette er sandsynligvis den lange periode med iltfrit vand, hvor ålegræsset ikke kan opretholde de normale iltforhold i planten. Der ophobes giftige stofskifteprodukter i planten og vækstpunktet rådner (Jens Borum pers. opl.). Det vurderedes, at ålegræsvegetationen blev påvirket af iltsvindet i august-sep- Odde Bløderne Bjerget Mariager Fjord Havgræs (Ruppia spp.) Grønne trådalger Bjerre (Cladophora spp.) Blåmuslinger (Mytilus edulis) Kontrol LJK Storetørv Bundvegetation og blåmuslinger Ålegræs (Zostera marina) Søsalat (Ulva lactuca) Detektionsgrænse for analysen: ca. 5 meters dybde Målestoksforhold 1:25.000 0,912 km 2 2,397 km 2 0,099 km 2 0,136 km 2 1,561 km 2 Als O Godkendt Dato Antal sider MBR Sødringholm 19.11.1997 Skov 1/4 UTM System 32 Figur 1b. Udbredelse af bundvegetation og blåmuslinger i Yderfjorden i Mariager Fjord. Kortene er tegnet på grundlag af luftfotograferinger og dykkerundersøgelser foretaget i august 1997. 7
Page 1 and 2: Mariager Fjord - Bundvegetation - S
Page 3 and 4: 1. Forord Denne rapport om bundvege
Page 5: 2. Forhold der regulerer udbredelse
Page 9 and 10: De store mængder af løstliggende
Page 11 and 12: dybde. Det er en lille stigning på
Page 13 and 14: I næsten alle perioder blev algern
Page 15: 5. Referencer Borum, J., 1985. Deve

Bundvegetation - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?