Bundvegetation - Mariager Fjord
Bundvegetation - Mariager Fjord
Bundvegetation - Mariager Fjord
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
De store mængder af løstliggende alger<br />
reducerer lysmængden, der når den<br />
fastvoksende blomsterplantevegetation.<br />
Derudover er der ofte høj dækning<br />
af epifyter (påvækstalger) på blomsterplanterne<br />
i <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong>.<br />
Mængden af epifyter er stigende ind<br />
gennem fjorden. I Inderfjorden er<br />
blomsterplanternes blade ofte brune,<br />
som følge af kiselalgebelægninger<br />
(Århus Amt & Nordjyllands Amt,<br />
1988, Århus Amt, 1995a, 1997). Øget<br />
belastning med næringsstoffer resulterer<br />
i øget epifytbevoksning (Borum,<br />
1985), og epifyterne reducerer lystilgængeligheden<br />
for blomsterplanterne<br />
(Sand-Jensen & Borum, 1991).<br />
3.4. Udvikling i dybdegrænse<br />
og dækningsgrad for ålegræs<br />
og havgræs 1998-2000<br />
I <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong> er der udlagt tre faste<br />
undersøgelseslinier (transekter) i In-<br />
enhøj<br />
ntage<br />
årde<br />
Falslev<br />
Glargårde<br />
Visborg Skovmark<br />
Hadsund<br />
Norup<br />
Sønder<br />
Hadsund<br />
Nebstrup<br />
Visborg<br />
Møgholt Skov<br />
Ajstrup<br />
derfjorden og tre transekter i Yderfjorden<br />
(fi gur 2). Transekterne blev i<br />
1998 udlagt i områder med ålegræsvegetation.<br />
Transekterne er undersøgt i<br />
årene 1998, 1999 og 2000 (Nordjyllands<br />
Amt & Århus Amt, 2001).<br />
Alle seks transekter undersøges 1 gang<br />
årligt i sommerperioden. Undersøgelsen<br />
foretages af dykker fra strandkanten<br />
og mindst ud til den største dybde<br />
med fastvoksende vegetation.<br />
I Inderfjorden er transekterne forholdsvis<br />
korte med svagt stigende<br />
vanddybde ud til ca. 4 m, herefter øges<br />
vanddybden hurtigt. Blåmuslinger var<br />
i 2000 meget dominerende på de tre<br />
transekter, og der var derfor en forholdsvis<br />
lille andel af bunden, der var<br />
egnet til vækst af blomsterplanter.<br />
I Yderfjorden er transekterne lange<br />
sammenlignet med transekterne i Inderfjorden.<br />
Vanddybden er svagt sti-<br />
Ajstrup<br />
Bugt<br />
Havndal<br />
Vester Lovnkær<br />
Klattrup<br />
Vesterskov<br />
Mark<br />
Udbyneder<br />
Helberskov<br />
MARIAGER FJORD • <strong>Bundvegetation</strong><br />
Pletten<br />
Odde<br />
Bløderne<br />
gende ud til sejlrenden, som starter ved<br />
ca. 2 m’s dybde.<br />
I 2000 dækkede blåmuslinger maksimalt<br />
5 % af bunden i intervallet fra<br />
0 til 4 m i 2000, og andelen af hård<br />
bund var under 2 % langs transekterne.<br />
Ålegræs<br />
I Inderfjorden blev der i år 2000 kun<br />
registreret ålegræs på en enkelt transekt.<br />
Der samme var tilfældet i 1999,<br />
mens der i 1998 også blev registreret<br />
ålegræs på 2 transekter. På grund af<br />
det meget lille talmateriale kan det<br />
ikke vurderes om, der er sket ændringer<br />
i ålegræssets udbredelse i Inderfjorden<br />
i perioden 1998-2000.<br />
I Yderfjorden blev der fundet ålegræs<br />
på alle tre transekter i alle tre år. Tallene<br />
er dog ikke statistisk analyseret, da<br />
der kun er data fra tre år.<br />
Udbredelse af vegetation og blåmuslinger, august 1998<br />
Storetørv<br />
Dybdelinier: 0 m 2 m 4 m 6 m 10 m<br />
Ålegræs (Zostera marina)<br />
Havgræs (Ruppia sp.)<br />
Vandkrans (Zannichellia sp.)<br />
Søsalat/rørhinde (Ulva/Enteromorpha)<br />
Blåmuslinger (Mytilus edulis)<br />
Bjerre<br />
Bjerget<br />
MARIAGER FJORD<br />
Als Odde<br />
Figur 1d. Udbredelse<br />
af<br />
bundvegetation<br />
og blåmuslinger<br />
i Yderfjorden i<br />
<strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong>.<br />
Kortene er tegnet<br />
på grundlag<br />
af luftfotograferinger<br />
og dykkerundersøgelser<br />
foretaget i<br />
august 1998.<br />
9
Change language