LYSLYD - Københavns Internationale Teater

Mærkeligt nok syntes havnen og havet at være
langt væk fra stationen på trods af deres faktiske
nærhed. Vi havde lyst til at genkalde denne
nærhed ved at inkludere videobilleder af havet
og havnen, som vi holdt så meget af, på stationspladsen.
Den interaktivitet, der var forbundet
med disse videosekvenser, havde som mål
at få tilskuerne til at sætte spørgsmålstegn ved
deres tilstedeværelse, mens selve billederne
henviste til forskellige tidsetaper: Naturens tid,
byens, den enkelte persons tid… I en afgrænset
zone udløser folks kommen og gåen en række
lydsekvenser, som påvirker opfattelsen af stederne.
Vi har bestræbt os på, at stationens brugere
fornemmer en ændring af stedets tilstand
og stemning ved at undgå at lave en pludselig
ændring af det rum, som de bruger dagligt… Et
forslag til at gennemleve ventetiden lidt anderledes
på en blid måde på trods af sne og kulde.
Grundet den korte tid var det vanskeligt for os
at udvikle kontakten til de partnere, vi mødte på
pladsen: Studerende, forretningsfolk etc., som
dog alle var åbne og motiverede.
Hvad mener I, jeres projekt har betydet for stationspladsen?
Denne type projekt er for os et smukt eksempel
på ”tanke i aktion”, for så vidt som at disse projekter
konkret kan udvide, ja endda illustrere, de
tanker, der ligger til grund for LYSLYD projektet.
På samme tid blev de synergier, der blev blotlagt,
en del af en kollektiv bevidstgørelse om sådanne
interventioner, der er forbundet med urbane og
adfærdsmæssige mutationer.
Der eksisterer endnu ikke i Frankrig en kultur om
det urbane, arkitekturen, landskabet, selv om
det er blevet tiltagende moderne. Danmark synes
at være længere fremme. Vi tror, at tilstedeværelsen
af denne type erfaringer i det urbane
landskab vil få beboerne til bevidst eller ubevidst
at reflektere over måder at bruge det offentlige
rum på. Og måske kan vi endda sige, at det at
reflektere over brugen af det offentlige rum også
er en måde at spørge om, hvordan vi bruger
demokratiet.
118 119