NYT FRA - LandboThy

NYT FRA 

Marts 2007 

Til samtlige jordbrugere 

Industrivej 7 – 7760 Hurup Thy 

Tlf. 9795 1300 – Fax 9795 2174 

Silstrupvej 12 – 7700 Thisted 

Tlf. 9617 5353 – Fax 9617 5351

INDHOLD SIDE 

Bestyrelsen.................................................................................................................................................. 1 

Velkommen til LandboThy! ........................................................................................................................... 1 

Første udgave af Nyt fra LandboThy er på gaden!....................................................................................... 2 

LandboThy................................................................................................................................................... 3 

LandboThy – det naturlige valg!.................................................................................................................... 3 

Sekretariat.................................................................................................................................................... 4 

Hurup Dyrskue .............................................................................................................................................. 4 

Fællesskuet i Thisted .................................................................................................................................... 4 

Personalenyt................................................................................................................................................ 5 

Planter og Miljø ........................................................................................................................................... 6 

Naturplaner på foreningens hjemmeside...................................................................................................... 6 

Skov og natur ................................................................................................................................................ 7 

Krydsoverensstemmelseskrav ...................................................................................................................... 8 

Økonomi & Jura .......................................................................................................................................... 9 

Opret en pensionsordning inden 1.4.2007.................................................................................................... 9 

Overdragelse af betalingsrettigheder.......................................................................................................... 10 

Rådighedsperiode og forpagtninger............................................................................................................ 11 

Tjek vurderingen, hvis du er deltidslandmand ............................................................................................ 12 

Annoncehajer i farvandet - Pas på!............................................................................................................. 12 

Betal restskatten og spar rentetillægget ..................................................................................................... 13 

Hvor skal I hen? .......................................................................................................................................... 14 

Folkevalgte - LandboThy.......................................................................................................................... 15 

Medarbejderoversigt - LandboThy.......................................................................................................... 16 

Øvrige adresser......................................................................................................................................... 18 

Økonomi & Jura ........................................................................................................................................ 19 

Lån i schweizerfranc – rentebesparelser og valutakursrisiko .....................................................................19 

Kvæg .......................................................................................................................................................... 21 

Fokus på de nye krav vedr. dyrevelfærd og hygiejne! ................................................................................ 21 

Slut med overgangsordning for arealkrav til kalve...................................................................................... 22 

Dansk-produceret kønssorteret sæd .......................................................................................................... 23 

Arrangementer ............................................................................................................................................ 24 

Bygningskontoret ..................................................................................................................................... 25 

Det rigtige staldsystem til dine løsgående drægtige søer........................................................................... 25 

Familie & Samfund.................................................................................................................................... 28 

Husholdningsforeningen og Seniorklubberne ...................................................................................... 29 

Skole- og samfundskontaktudvalg ......................................................................................................... 30 

Forståelsespraktik for 9. klasse .................................................................................................................. 30 

Mødekalender ............................................................................................................................................ 33 

Industrivej 7 

7760 Hurup 

Tlf. 9795 1300 

Fax 9795 2174 

www.thyl.dk 

Silstrupvej 12 

7700 Thisted 

Tlf. 9617 5353 

Fax 9617 5351 

www.landboforeningennordthy.dk 

Oplag: 3.100 

Ansvarshavende bladredaktør: 

Bodil Errebo Nielsen – ben@thyl.dk

BESTYRELSEN 

Velkommen til LandboThy! 

I 

begge gamle foreninger er generalforsamlingerne 

veloverstået med stor tilslutning. 

Fusionen blev vedtaget med 

overvældende flertal, henholdsvis 85% i 

Sydthy og 90% i Nordthy. Det er en dejlig 

start for den nye forening. 

Fusionsprocessen er gået gnidningsløst 

uden de store sværdslag. Den store fordel 

har været, at vi har følt os som ligeværdige 

partnere. 

På de fleste områder har vi i de 2 foreninger 

været meget ens, både organisatorisk 

og politisk. Fusionen er en af de 

hurtigste, der er lavet inden for Dansk 

Landbrug. Vi mener, det er meget vigtigt, 

at en fusion går hurtigt. Særligt for medarbejderne 

på de 2 centre. En lang proces 

kan skabe usikkerhed og en lang 

tomgangsperiode. 

Et af vore vigtigste mål har været at bevare 

en god, faglig rådgivning til landmændene 

i vort naturlige område fra Thyholm 

Prisliste 2007 

til Hannæs og samtidig kunne bibeholde 

arbejdspladserne i Thy. Vi har 2 gode 

landbocentre med fantastisk dygtige 

medarbejdere. Nu håber vi, deres arbejdspladser 

er sikret de næste mange 

år! 

Medlemmer og kunder vil ikke i starten 

mærke det helt store til fusionen. De fleste 

vil kunne fortsætte med samme rådgivere. 

På sigt håber vi, at vi kan tilbyde en 

mere specialiseret rådgivning, både inden 

for Økonomi & Jura og Planter & Miljø. 

Der vil i den kommende tid være store 

udfordringer i samkøringen af de 2 

centre. I løbet af 2007 er det planen, at 

der skal være harmonisering på alle områder. 

Kontingentet vil her fra 1. januar 

2007 være ens for LandboThys medlemmer. 

Sektorkontingent bortfalder; medlemmer 

i det gamle Det thylandske landøkonomiske 

Selskab får derved mindre 

kontingentopkrævning i 2007. 

Kontingentet for 2007 er baseret på en ny model, der er udfærdiget af Dansk Landbrug. 

Modellen tager udgangspunkt i den landbrugsmæssige omsætning. 

Kontingent 

sekretariat 

Dansk Landbrug 

Kontingent i alt 

Bortforpagter 750 kr. 650 kr. 1.400 kr. 

Omsætning 

u. 300.000 kr. 

Omsætning 

300.000 -1.400.000 kr. 

Omsætning over 

1.4 mio. kr. 

1.000 kr. 650 kr. 1.650 kr. 

2.200 kr. 975 kr. 3.175 kr. 

2.900 kr. 1.300 kr. 4.200 kr. 

Passive medlemmer 240 kr. 450 kr. 690 kr. 

Ekstra medlemskab 500 kr. 0 kr. 500 kr. 

1

BESTYRELSEN 

Politisk vil vi få en mere slagkraftig forening 

med ca. 750 aktive medlemmer. Vi 

kan lave politiske arrangementer med 

mulighed for flere mødedeltagere. 

Vi kan tale med én stemme over for 

kommunerne og i Dansk Landbrug og 

dermed styrket varetage medlemmernes 

interesser både lokalt og på landsplan. 

Kommunerne har overtaget al administration 

vedr. natur og miljø fra 1. januar 

2007. 

Vi er i bestyrelsen meget interesseret i 

dialog med vore medlemmer; går I derhjemme 

med gode idéer til politiske arrangementer, 

ting, der irriterer jer, noget I 

gerne vil have bragt videre i systemet, 

hører vi gerne fra jer. 

2 

Niels Jørgen Pedersen 

Formand 

Vi vil gerne have slettet grænserne mellem 

nord og syd. Vi skal sige VI i LandboThy. 

Fra 2008 er der frit valg til udvalg 

og bestyrelse. Da håber vi, man vælger 

de bedste folk, enten de kommer fra Thyholm 

i syd eller Hannæs mod nord. 

Den 16. maj vil vi holde Åbent Hus på de 

2 landbocentre. Da vil medlemmer/kunder 

fra Sydthy/Thyholm kunne besøge deres 

”nye” landbocenter i Nordthy og medlemmer/kunder 

fra Nordthy kan besøge 

deres ”nye” landbocenter i Hurup. 

Vi glæder os til de nye opgaver og udfordringer 

i LandboThy! 

Niels Eriksen 

Næstformand 

Første udgave af Nyt fra LandboThy er på gaden! 

Velkommen til første udgave af Nyt fra 

LandboThy, som er opstået ved en sammenlægning 

af de to gamle medlemsblade 

fra henholdsvis Landboforeningen 

Nordthy og Det thylandske landøkonomiske 

Selskab. 

Ambitionen er at skabe et blad, der giver 

medlemmer og kunder ny viden med relevans 

for deres bedrifter og virksomheder. 

Bladets layout, form og antallet af årlige 

udgivelser er ikke endelig fastlagt, 

men forventes på plads til den nye sæson 

i 2008.

LANDBOTHY 

LandboThy – det naturlige valg! 

Siden oktober 2006 har der været stor 

travlhed hos bestyrelserne i Landboforeningen 

Nordthy og Det thylandske landøkonomiske 

Selskab samt på de to rådgivningscentre 

i Thisted og Hurup. Der er 

blevet arbejdet intenst med en drejebog 

over fusionen, som blandt andet beskriver 

fordele og ulemper samt muligheder og 

trusler ved en fusion af de to foreninger. 

Fusionen til LandboThy blev godkendt på 

generalforsamlingerne den 28. februar 

2007. 

Fusionen vil give nye muligheder for rådgivningen. 

Organisationen er på plads, 

idet LandboThy vil bestå af afdelingerne 

Økonomi & Jura, Planter & Miljø samt 

Kvæg, mens svinerådgivningen skal foregå 

i tæt samarbejde med Midtjysk Svinerådgivning. 

Vedtagelsen af LandboThy betyder, at vi 

vil kunne yde mere specialiseret rådgivning, 

vi vil kunne udvikle nye rådgivningsprodukter, 

og vi vil derfor fortsat sikre 

medlemmer og kunder i Nordvestjylland 

kvalitetsrådgivning i fremtiden. I efteråret 

2007 vil der blive planlagt og gennemført 

en strategiproces, hvor medarbejdere 

og landmænd vil blive inddraget 

for at komme med indspil og ideer til, 

hvordan LandboThy skal videreudvikle de 

rådgivningsydelser, der skaber mest mulig 

værdi for medlemmer og kunder. 

LandboThys kundegruppe er meget bred, 

hvilket selvfølgelig betyder, at der efterspørges 

meget forskellige rådgivningsydelser. 

LandboThy skal være en forening, hvor 

alle er velkomne, og netop størrelsen 

med 70 medarbejdere giver mulighed for 

at skabe en organisation, der via en fornuftig 

specialisering kan udvikle en konkurrencedygtig 

rådgivning. Vi har mulighed 

for at danne faggrupper inden for 

svin, plante og kvæg med det formål at 

udvikle og sikre optimal rådgivning i forhold 

til de faglige retninger. Der vil også 

dannes faggrupper, som skal videreudvikle 

rådgivningen til deltidslandmænd og 

andre erhverv. Ved at danne disse grupper, 

som har fokus på vores individuelle 

medlems- og kundegrupper, sikrer vi, at 

service og rådgivning opfylder de krav, 

som det enkelte medlem stiller vedrørende 

udbytte, kvalitet og pris. 

Vi kan derfor, med god samvittighed, byde 

velkommen til alle, uanset om det er 

en stor eller lille opgave, som skal løses. 

LandboThy vil være placeret på centrene 

i Hurup og Thisted. Denne placering sikrer 

god føling med de lokale forhold, som 

kan være vigtige i en rådgivningssituation. 

Men placeringen på to rådgivningscentre 

giver også ledelsen en stor udfordring 

i forhold til, at VI skal være ét LandboThy. 

For at sikre en god sammenhæng i rådgivningen 

har vi investeret i nyt IT-system 

og telefoni, som tilsammen skal danne en 

fælles kommunikationsplatform. Systemet 

forventes idriftsat inden for 6 uger. 

Uanset hvor lidt eller hvor meget du bruger 

LandboThy, vil du møde en service 

og rådgivning, som tager udgangspunkt i 

din situation. ”Vi vil gøre det lettere at være 

landmand”. 

Henrik Hardboe Galsgaard 

direktør 

3

SEKRETARIAT 

Til opslagstavlen! 

Dyrskuernes 

huskeseddel 2007 

Mandag 23. april 

! Sidste tilmelding til Hurup Dyrskue 

- for de, der ønsker besøg til kvæg. 

Mandag 30. april 

! Sidste tilmelding til Hurup Dyrskue 

- for de, der ikke ønsker besøg til 

kvæg. 

! Sidste tilmelding til Fællesskuet 

- for de, der ønsker besøg til kvæg. 

Mandag 7. maj 

! Sidste tilmelding til Fællesskuet 

- for de, der ikke ønsker besøg til 

kvæg. 

Mandag 14. maj 

! Sidste tilmelding til Landsskuet 

- for bruttotilmelding kvæg. 

Mandag 4. juni 

! Sidste tilmelding til Landsskuet 

- for tilmelding med dyrenr. 

Lørdag 2. juni 

! Hurup Dyrskue 

Lørdag 9. juni 

! Fællesskue Mors-Nordthy i Thisted. 

5. - 7. juli 

! Landsskue i Herning 

4 

Hurup Dyrskue 

og MadFestival 

Afholdes lørdag 2. juni 2007 på dyrskuepladsen 

i Hurup. Traditionelt vil der være en 

stor udstilling af dyr og maskiner. 

Med årets projekt omkring MadFestival bliver 

der i år desuden sat fokus på anvendelse af 

kvalitetsprodukter fra egnen. Virksomheder, 

lokale fødevareproducenter, restauranter m.v. 

får mulighed for at vise deres kunnen og produkter 

både i dagene op til dyrskuet og på 

selve dyrskuet. 

Vi vil gerne opfordre alle udstillere til at melde 

sig på banen, så vi i god tid kan få forberedt 

årets dyrskue. Der er mulighed for at tilmelde 

sig allerede nu, så tag telefonen og ring til 

Landbocentret på tlf. 9795 1300. 

Fællesskuet i Thisted 

og Madgade 

Afholdes lørdag 9. juni på dyrskuepladsen i 

Thisted. Vi er nu godt i gang med forberedelserne 

til årets dyrskue, og vi forventer igen i 

år at få pladsen godt besat med firmaudstillere. 

Som tidligere vil der også være en stor 

udstilling af dyr. Der vil være en stor 4H udstilling 

samt aktiviteter for børn. 

Som noget nyt i år vil vi lave et arrangement 

på dyrskuepladsen, hvor vi vil slå et slag for 

de mange gode fødevareproducenter, vi har i 

vort lokalområde. 

Der vil hele dagen være mulighed for smags- 

prøver, dagen sluttes med gratis fællesspisning 

på pladsen samt underholdning ved lokale 

spillemænd. 

Vel mødt til en god dag for hele familien. 

Vi ses 2. juni til Hurup Dyrskue 

…og igen 9. juni til Fællesskuet i Thisted!

PERSONALENYT 

Henrik Lynggaard er pr 

1. marts ansat i afdelingen 

for Planter & Miljø i 

Hurup. Henrik er landbrugstekniker 

og bor på 

Mors. Han har tidligere 

arbejdet i Randers og 

skal først og fremmest forestå 

forsøgsarbejde samt udtagning af 

jordprøver og derudover udføre forefaldende 

arbejde. 

Regnskabsassistent Annette 

Ladefoged Hove 

har født en datter og 

vender 10. april tilbage til 

afdelingen Økonomi & 

Jura i Hurup efter endt 

barsel. 

Regnskabsassistent Dorte 

Worm forlader 13. april 

efter 12½ års ansættelse 

LandboThy i Hurup for at 

søge nye udfordringer i 

Thisted Kommunes afdeling 

for Teknik og Miljø. 

Planteavlskonsulent 

Mads Vinther forlod 31. 

januar LandboThy i Hurup 

for at søge nye udfordringer 

i et job som 

Product Manager hos 

Cheminova. 

AFFALDET VÆK FRA THY 

Brug søndag formiddag 15. april 

sammen med familien og andre. 

Fjern affaldet fra gader og veje i dit 

område og føl foråret. 

Danmarks Naturfredningsforening 

og LandboThy 

arrangerer det praktiske 

Meld dig som affaldsindsamler 

inden 1. april til: 

Dansk Naturfredsningsforening 

Finn Engholm, Thisted 9792 3387 

Poul Alstrup, Sydthy 9795 9027 

LandboThy 

Hurup 9795 1300 

Thisted 9617 5353 

5

PLANTER OG MILJØ 

Naturplaner på foreningens hjemmeside 

E 

r du i tvivl om, hvad en naturplan for 

en landbrugsbedrift er, så har du nu 

muligheden for at gå ind på foreningens 

hjemmeside www.thyl.dk under Planter & 

Miljø og se 6 af de 22 naturplaner, vi de 

seneste år har udarbejdet for landmænd 

på Thyholm, i Thy og i Hanherred. 

Vækker naturplanerne din interesse, er 

du velkommen til at kontakte os for at få 

mere information. Vi kan desuden tilbyde 

en light-udgave, et såkaldt ”natur-tjek”, 

der koncentrerer sig om et gårdbesøg 

med reduceret opfølgende skriftligt materiale. 

Materialet skaffer dig overblik og 

hjælper dig videre med dine ideer. 

Strammere regler for slåning af 

plantedække på braklagte og 

udyrkede landbrugsarealer 

Fra og med i år skal man slå braklagte og 

landbrugsarealer, der ikke dyrkes, mindst 

én gang hvert andet år i juli eller august. 

Desuden skal arealet holdes fri for opvækst 

af træer og buske. Hvis du ikke har 

slået arealet i 2006, skal de slås i 2007. 

Slåning kan ikke erstattes af afgræsning. 

Af hensyn til vildtet bør slåningen foretages 

fra midten af arealet og ud. Sanktionen 

mod manglende overholdelse er fradrag 

i hektarstøtten. 

Regler for rydning af lysåbne natur- 

eller halvkulturarealer 

Lysåbne natur- eller halvkulturarealer, der 

ikke søges støtte til, er omfattet af kravet 

om rydning af træer og buske ældre end 

5 år regnet fra september 2004. Kravet 

om rydning kan kun stilles, hvis arealets 

topografi og jordbund tillader dette inden 

for rydningsperioden med almindelige 

landbrugsmaskiner. I modsætning til 

braklagte og landbrugsarealer, der ikke 

6 

dyrkes, er det tilladt at overholde kravet 

ved afgræsning. 

Mekanisk rydning må generelt kun finde 

sted fra 1. november – 31. marts, høslæt 

dog 1. april – 31. marts. For heder er perioden 

1. august – 20. april, høslæt 1. juli 

til 30. april. Der kan foretages ekstensivt 

rydning (motorsav/kratrydning) hele året. 

Sanktionen mod manglende overholdelse 

af rydningspligten kan straffes med bøde. 

Anders Storgaard Rask 

natur- og miljøkonsulent


Skov og natur 

Vildtplanter 

o gange om året er det muligt at søge 

T 

om tilskud til vildtplanter. Tilskuddet 

udgør 80% af udgifterne til planter. Planterne 

kan bruges på landbrugsjord, til 

etablering af en remise, et vildthegn eller 

for eksempel et skovbryn uden for eksisterende 

skov. Man kan for eksempel tilplante 

små markhjørner eller en fugtig 

lavning i marken. Beplantningens areal 

må højst være 1 ha, og der vil normalt 

kunne blive tale om op til 700 planter pr. 

ansøgning. 

Næste ansøgningsfrist er den 30. april 

2007 med henblik på plantning i november 

måned. Hvis jorden er beliggende i et 

Natura 2000-område, skal tilplantningen 

anmeldes til kommunen inden ansøgning 

om tilskud. 

Skovrejsning 

Tilskudsordningen for i år er ikke helt på 

plads endnu, men Skov- og Naturstyrelsen 

forventer, at ansøgningsfristen 

for tilskud til skovrejsning bliver primo juni. 

For at få tilskud skal der tilplantes 

mindst 5 ha sammenhængende landbrugsareal 

(eventuelt 2 ha i sammenhæng 

med eksisterende skov). Der er 2 

forskellige tilskudssatser alt efter, hvor 

jorden ligger. 

Man får tilskud til alle udgifter i forbindelse 

med etablering af skoven, herunder 

blandt andet plantning eller såning, 

hegn og pleje de første 5 år. Derudover 

AFGRØDENYT 

gives der i nogle områder en indkomstkompensation 

i 10 år, eller alternativt kan 

tilplantede arealer anvendes som udtagne 

arealer i enkeltbetalingsordningen. 

Miljø 

Den nye miljøgodkendelsesordning trådte 

i kraft 1. januar 2007. Med ordningen følger 

et helt nyt ansøgningssystem, der ikke 

har fungeret i begyndelsen af året. 

Landscentret har i samarbejde med Skov- 

og Naturstyrelsen løbende udviklet systemet, 

og i marts måned er det blevet 

muligt at lave en hel ansøgning færdig. 

På landsplan er der tale om en forenkling, 

men det er ikke blevet lettere at lave den 

enkelte ansøgning. 

Den enkelte udvidelse vil blive vurderet i 

forhold til nyt kortmateriale, der over de 

næste år vil blive tilpasset nye data på 

blandt andet større søer og også såkaldte 

vandplaner og Natura 2000-planer. Det vil 

muligvis blive nødvendigt i det enkelte 

projekt at tilpasse via ændrede sædskifter, 

efterafgrøder og/eller nedsat N-norm 

for derved at opretholde harmonien på 

1,4 DE/ha. Planteavlskontoret er gerne 

behjælpelig. 

Camilla Ståle Sundstrup 

planteavlskonsulent 

Kontorerne i Hurup og Thisted har begge lavet bladet AFGRØDENYT i papirudgave, 

som koster 695 kr. Kontoret i Thisted sender også AFGRØDENYT ud pr. mail, 

hvilket er gratis. - Dette tilbud vil vi gerne give til alle i LandboThy. 

Hvis du er interesseret, kan du sende din tilmelding pr. mail til 

planteavlssekretær Henny Bjerregaard på hb@thyl.dk. 

7


Krydsoverensstemmelseskrav 

K 

rydsoverensstemmelseskravene er 

netop blevet justeret, og EU’s dyrevelfærdsregler 

er nu en del af det regelsæt, 

hvorefter der kan ske træk i den EUbetingede 

støtte, når der sker overtrædelse. 

Dette gælder fremover også østøtte, 

MVJ-ordninger m.m. 

Hidtidige regler for gødningsregnskabers 

udarbejdelse og indsendelse, plantedække, 

brakregler, bræmmer langs vandløb, 

anvendelse af husdyrgødning, affaldshåndtering, 

beskyttelse af naturarealer i 

Natura-2000-områder m.m. er fortsat 

gældende med nogle få justeringer. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at 

træk i EU-støtten sker på basis af EUreglerne. 

Hvor dansk lovgivning er 

strammere end EU-reglerne, kan en overtrædelse 

ikke give træk i støtten, hvis kun 

den danske lovgivning er overtrådt, 

medmindre det udtrykkeligt i EU-reglerne 

er nævnt, at et lands særregler kan træde 

i stedet for EU’s regler. 

Følgende eksempler illustrerer forskelle 

mellem dansk lovgivning og EU-reglerne: 

Ved svin skal stier til løsgående søer være 

mindst 3 m brede, mens EU-reglerne 

foreskriver 2,8 m på det smalleste sted. 

En stibredde på 2,9 m er kun en overtrædelse 

af dansk lov og kan ikke medføre 

træk i EU-støtten, men måske en bøde 

efter dansk lov. 

EU-reglerne kræver ikke tilstedeværelse 

af en klargjort sygesti, som det gøres i 

dansk lov. En manglende sygesti kan efter 

EU-reglerne kun give træk i støtten, 

hvis der blandt grisene kan findes et dyr, 

der skulle have været isoleret i en sygesti. 

Manglen på en sygesti i en besætning 

med raske grise kan kun give bøde 

efter dansk lov. 

Vedrørende arealanvendelsen i beskyttede 

naturområder er det kun overtræ- 

8 

delser inden for områder udpeget af EU 

(f.eks. Natura-2000-områder), at overtrædelse 

af regler om beskyttelse af naturen 

kan medføre træk i støtten. 

Der kan findes mange eksempler på, hvor 

EU-regler og danske regler ikke er identiske, 

og hvor en overtrædelse af dansk lov 

ikke nødvendigvis kan medføre træk i 

EU-støtten. Derfor er det vigtigt at drøfte 

kontrollanternes indberetninger om overtrædelser 

af miljø- og dyrevelfærdsreglerne 

med dine konsulenter, hvis der 

er optræk til træk i EU-støtten. 

Jørgen Røhrmann 

miljørådgiver 

Østergade 2, Hvidbjerg - 7790 Thyholm 

Tlf. 9695 5200 - Fax 9695 5249 

www.hvidbjergbank.dk

ØKONOMI & JURA 

Opret en pensionsordning inden 1.4.2007 

S 

katteministeren har 7.2.2007 fremsat 

et lovforslag, L 154, hvori det foreslås, 

at aldersgrænsen for udbetaling af 

skattebegunstigede pensionsordninger 

skal harmoniseres med alderen for ret til 

efterløn. Dette indebærer, at udbetalingstidspunktet 

fra pensionsordninger gradvist 

hæves, til man er fyldt 62 år. 

Lovforslaget får kun virkning for pensionsordninger, 

der er oprettet 1.4.2007 eller 

senere. De personer, der er født 

1.1.1959 eller senere og i dag ikke har en 

pensionsordning, bør derfor overveje at 

Lad vores ekspertise og erfaring 

inden for landbrugsområdet 

komme Jer til gode! 

Kontakt 

Michael Søndergaard Grete Mærsk 

4513 3261 4513 3265 

oprette en ordning inden 1.4.2007, såfremt 

man vil have ret til udbetaling fra en 

pensionsordning fra det 60. år. 

Det skal understreges, at ovenstående er 

baseret på et lovforslag, og at det i skrivende 

stund endnu ikke er vedtaget. 

Hans Højhus 

økonomikonsulent 

Forsikringsrådgiver 

Jørgen Toft 

Ingeniør 

Forsikringsrevision 

Risikovurdering 

Vurdering af 

Forsikringsbehov 

Forsikringstilbud 

Skadesopgørelse 

Styring af skadesudbedring 

Jørgen Toft 

“Stensgaard” - Vorupørvej 243 

Hundborg - 7700 Thisted 

Tlf. 9793 7282 - Mobil 4013 7282 

Fax 9793 7266 

E-mail: jorgen-toft@mail.tele.dk 

9


Overdragelse af betalingsrettigheder 

Sidste frist for ”timeoutoverdragelse” 

er 24.4.2007 

Timeout-overdragelsesmetoden har hidtil 

været brugt i situationer hvor bortforpagter 

har ønsket at få registreret sit ejerskab 

af udlejede rettigheder, samt i situationer 

hvor det forpagtede areal har skiftet ejer i 

forpagtningsperioden. I disse situationer 

har man hidtil kunnet lave et endagsophør 

i forpagters rådighedsperiode uden 

konsekvenser i forhold til støtteudbetalingen. 

DFFE har meddelt, at disse såkaldte timeout-overdragelser 

kun tillades frem til 

ansøgningsfristen 24.4.2007. Herefter vil 

et endags-ophør af en forpagtningskon- 

10 

trakt i rådighedsperioden være et brud på 

denne. 

Såfremt man ønsker at benytte ovenstående 

metode i forbindelse med at få registreret 

ejerforholdet af rettigheder, der oprindeligt 

er blevet tildelt forpagter, skal det 

ske inden 24.4.2007. 

Hans Højhus 


NORDVEST DATA 

Ettrupvej 32 

7770 Vestervig 

Tlf: 9688 4050 - Fax: 9688 4053 

Storegade 21B 

7700 Thisted 

Tlf: 9688 4052 

e-mail: nvd@nvd.dk


Rådighedsperiode og forpagtninger 

I 

følge enkeltbetalingsordningen skal ansøgere 

af hektarstøtte have 10 måneders 

rådighed over de arealer, der søges 

om støtte til. Rådighed betyder, at ansøgeren 

bærer det fulde ansvar for driften 

og forvaltningen af arealerne i rådighedsperioden. 

Det er kun ansøgeren, der må 

have landbrugsmæssige aktiviteter på 

arealet i rådighedsperioden. Hvis ansøgeren 

ikke har rådighed over arealerne i hele 

perioden, kan arealerne ikke godkendes 

som støtteberettigede. 

Det er en forudsætning for udbetaling af 

enkeltbetaling, at ansøger ikke sælger, 

udlejer eller på anden måde overdrager 

et areal til andre til overtagelse i rådighedsperioden, 

medmindre det er en hel 

bedrift inkl. al jord, bygninger, besætning 

m.v., der overdrages. I de tilfælde skal 

der udfyldes en producentskifteerklæring. 

Forpagtninger 

Kontrolmyndighederne ønsker skriftlige 

forpagtningskontrakter som dokumentation 

for overholdelse af rådighedsperiode, 

og for at kontrollere at forpagtningsperioden 

ikke overlapper andre ansøgeres rådighedsperiode 

på samme areal. Hvis 

man søger om støtte til forpagtede arealer, 

bør man sikre sig, at forpagtningskontrakten 

giver råderet over arealet i hele 

rådighedsperioden på 10 måneder. 

Vi anbefaler, at forpagtningskontrakter 

starter/ophører umiddelbart efter høst, 

d.v.s. omkring 1. september, hvis det er 

muligt. Hvis man vil søge støtte til arealer 

med vintersæd, skal man have rådighed 

over arealerne på tidspunktet for såningen. 

Tidligere ansøgers rådighedsperiode 

skal være afsluttet inden ny ansøgers tilsåning. 

Græsningsaftale 

Det er ejeren/forpagteren, der hjemsøger 

støtte til afgræssede arealer. Han kan give 

græsningsretten videre til en tredje 

person via en græsningsaftale. Det er ikke 

ejeren af de græssende dyr, der har 

rådighed over arealet i forhold til enkeltbetalingsordningen, 

men den der giver 

græsningsretten videre. 

Revision 

Der er forlydender om, at enkeltbetalingsordningens 

regler vil gennemgå et 

”sundhedstjek” med virkning fra høståret 

2009. Der er fra dansk side et stort ønske 

om, at rådighedsperioder slettes eller forkortes 

væsentligt. EU-kommissionen har 

dog meldt ud før jul, at der ønskes en 

stramning i administrationen af rådighedsperioderne, 

så der leves op til kravene 

i forordningen, hvilket indtil videre må 

efterleves. 

Lise Rehhoff Holt 

ejendomskonsulent 

11


Tjek vurderingen, hvis du er deltidslandmand 

H 

vis du har et lille landbrug, risikerer 

du, at Skat vurderer det som bolig - 

og det kan koste dig en formue. 

Skat har nu udsendt de nye ejendomsvurderinger 

pr. 1.10.2006. Der er særlig 

grund til, at deltidslandmænd tjekker vurderingen. 

Mange mindre deltidsbrug risikerer nemlig 

at blive vurderet til i fremtiden kun at 

være bolig. Det kan koste ejerne en formue 

på grund af ændrede skattevilkår. 

Annoncehajer i farvandet - Pas på! 

Advarsel! 

i får stadig henvendelser fra kunder 

V 

12 

og medlemmer, der enten er/eller har 

været lige ved at komme i kløerne på 

”falske” annoncesælgere! Derfor denne 

advarsel. 

Useriøse 

Der er desværre mange useriøse internetportaler 

og udgivere, der tjener penge 

på at sælge urentable optagelser eller 

annoncer i online og trykte erhvervsguider 

og andre registre. Optagelserne eller 

annoncerne har ingen værdi for dig 

som annoncør, fordi udbydernes servicetjenester 

besøges af meget få brugere, 

og ofte udkommer en del af de trykte publikationer 

kun i et meget begrænset oplag 

eller - i meget grove tilfælde - udkommer 

eller distribueres de slet ikke! 

Vildledende 

Annoncehajer sælger annoncer eller optagelser 

ved hjælp af vildledende oplysninger, 

hvor det mest almindelige er at få 

Det drejer sig om ejendomsskat, ejendomsværdiskat, 

ejendomsavanceskat 

samt virksomhedsskatteordningen. 

De ejere af mindre landbrugsejendomme, 

som er blevet omvurderet, bør foretage 

en konkret vurdering i samråd med deres 

konsulent af, hvorledes de skal forholde 

sig til den nye vurdering. 

Klagefristen over vurderingen er den 1. 

juli 2007. 

virksomheden til at tro, at det drejer sig 

om fornyelse af en allerede eksisterende 

aftale. 

Fup 

Annoncehajerne benytter sig også af 

f.eks. navnesnyltning, hvor de fupper 

virksomheden til at tro, at det drejer sig 

om annoncering eller optagelse i en af de 

seriøse telefonbøger eller vejvisere, hvor 

der reelt er tale om værdiløse udgivelser. 

I andre tilfælde sender annoncehajerne 

blot regningen til din virksomhed på annoncer 

eller optagelser, som faktisk aldrig 

er bestilt. 

Vi hjælper gerne med råd og vejledning, 

såfremt du er kommet i ”kløerne” på disse 

annoncehajer. 

Økonomikonsulenterne


Betal restskatten og spar rentetillægget 

F 

år du restskat for indkomståret 2006, 

kan du indbetale op til 40.000 kr. 

uden rentetillæg. Beløbet gælder også for 

ægtefæller. 

Sidste frist for indbetalingen uden rentetillæg 

er mandag d. 2. juli 2007. 

Såfremt du ikke indbetaler evt. restskat, 

indregnes op til 16.800 kr., som forhøjes 

med 7% rentetillæg og indregnes i forskudsskatten 

for 2008. 

Beløb herudover forhøjes ligeledes med 

7% og opkræves i 3 lige store rater i september, 

oktober og november 2007. 

Der er ikke fradrag for rentetillægget, 

hvorfor det vil være en fordel at indbetale 

restskatten. 

Ønsker du mere jord? 

Lad læhegnet klippe! 

Klipning af læhegn udføres 

med ny klipper med 

stor rækkevidde 

Alt maskinstationsarbejde 

udføres 

Midtthy Maskinstation I/S 

v/Niels & Erik Husted 

Gisselbækvej 4 - 7752 Snedsted 

tlf. 9793 6405 - fax 9793 5430 

Niels 2027 6492 - Erik 2027 6493 

www.midtthy-maskinstation.dk 

Såfremt du har restskat ud over 40.000 

kr., vil den resterende restskat blive tillagt 

7% rente, jf. ovenfor. 

Har du og din ægtefælle ikke modtaget 

girokort til indbetaling af restskat inden 

udgangen af juni, skal du rette henvendelse 

til din rådgiver. 

Poul Bundgaard 


HILLERSLEV 

OG OMEGNS 

GROVVAREFORENING 

VI ER DIN LOKALE FODERSTOFLEVERANDØR 

SVIN 

VI LEVERER FÆRDIGFODER TIL : KVÆG 

FJERKRÆ 

VI LEVERER RÅVARER TIL : SVIN 

KVÆG 

FJERKRÆ 

VI LEVERER RÅVAREMIX TIL DINE KØER EFTER RECEPT. 

VI LEVERER FULDT SORTIMENT TIL ØKOLOGI. 

VI LAGERFØRER GØDNING, KEMIKALIER OG SÅSÆD. 

VI HAR ALTID FRISKE OPKØBSPRISER PÅ AFGRØDER. 

”RING, SPØRG, BESTIL” - VI ER KLAR! 

Ballerumvej 222 • Hillerslev 

Tlf. 97 98 13 55 

Fax 97 98 20 97 

13


Hvor skal I hen? 

Den strategiske udvikling af bedriften 

en nuværende udvikling i landbruget 

D 

14 

går i retning af større bedrifter. Sam- 

tidig skal landmanden i stigende omfang 

forholde sig til skærpede miljøkrav, EU og 

usikre afsætningsforhold. Disse politiske 

og økonomiske forhold danner tilsammen 

den ydre ramme for landbruget. En ramme 

som den enkelte landmand har vanskeligt 

ved at påvirke. 

Disse ydre forudsætninger betyder skærpede 

krav til den moderne landmand, der 

ikke længere kan forvente, at det er tilstrækkeligt 

at være dygtig til den daglige 

drift. Kravene betyder, at landmanden 

skal til at træffe væsentlige beslutninger 

af mere langsigtet karakter. De traditionelle 

værktøjer til styring af bedriften bør 

altså suppleres med nye værktøjer, der 

sikrer, at den enkelte bedrift er på rette 

kurs. 

Overordnet betyder dette, at bedriften bør 

gennemgå en strategiproces, så den enkelte 

landmand får et overblik over de 

forskellige udviklingsmuligheder, der er 

for bedriften. Denne proces kan være mere 

eller mindre dybdegående, afhængig af 

den enkelte landmands krav. Men generelt 

bør processen give landmanden en 

afklaring på, hvordan bedriften skal udvikles 

de kommende år. 

Den enkelte landmand bør sammen med 

sin familie og eventuelt ansatte afklare, 

hvilken udvikling man ønsker for sin bedrift. 

Man bør, som udgangspunkt, primært 

opstille mål for produktion og økonomi. 

Men også et mål for, hvordan man 

tiltrækker og fastholder god stabil ar- 

bejdskraft, er vigtigt at overveje. De fleste 

landmænd har naturligvis en forestilling 

om, hvor de vil hen med deres bedrift. 

Men der er gode nationale erfaringer for, 

at det er vigtigt at få sat ord på fremtidsmålene 

for bedriften. At man får sat ord 

på sine mål med bedriften, og man får 

nedfældet en klar handlingsplan på papir, 

betyder også, at det bliver lettere for 

landmanden at overskue, hvordan han får 

realiseret sine mål. Målene bør tidsdateres, 

så landmanden løbende kan følge 

med i, at bedriften bevæger sig i den ønskede 

retning. 

At de enkelte mål er nedfældet på papir, 

og at de er tidsdaterede, stiller også krav 

til landmanden om, at man overholder de 

opstillede mål. Ellers kan man let komme 

i en situation, hvor man afviger fra de angivne 

mål. For at denne proces ikke skal 

virke for uoverskuelig, er det vigtigt, at 

målene er realistiske og tilpassede den 

enkelte landmands unikke bedrift. 

Så tænk over, hvor I skal hen med jeres 

bedrift. Tænk over, hvad der er det rette 

for jer at gøre i netop jeres unikke situation. 

Ronni Danielsen 

juniorkonsulent

FOLKEVALGTE - LANDBOTHY 

Bestyrelse 

Formand: 

Niels Jørgen Pedersen Sundbyvej 4, 7752 Snedsted............................ Tlf. 9793 1718 

Næstformand: 

Niels Eriksen Hurupvej 5, 7760 Hurup Thy ............................. Tlf. 9794 1636 

Bjarne Gravesen Holmevej 3, 7700 Thisted................................. Tlf. 9797 7176 

Leif Gravesen Klatmøllevej 27, 7700 Thisted .......................... Tlf. 9797 1271 

Anders Hargaard Vibberstoftvej 8, Vibberstoft, 7752 Snedsted .... Tlf. 9793 6344 

Kim Jørgensen Lavbjergvej 2, Serup, 7790 Thyholm ................ Tlf. 9787 5477 

Hans Jørgen Kristensen Kallerupvadested 4, 7700 Thisted .................... Tlf. 9793 1309 

Kristian Nielsen Højbjerggårdsvej 2, Hørdum, 7752 Snedsted... Tlf. 9793 6781 

Karl Chr. Thøgersen Hjardemålvej 185, 7700 Thisted....................... Tlf. 9799 5055 

Morten Yde Stenbjergvej 48, 7752 Snedsted....................... Tlf. 9793 4158 

Udvalget for Planter og Miljø 

Formand: 

Leif Gravesen 

Næstformand: 

Klatmøllevej 27, 7700 Thisted .......................... Tlf. 9797 1271 

Jan Houe 

Toftumvej 1, Ginnerup, 7760 Hurup Thy........... Tlf. 9795 3355 

Allan Galsgaard Irupvej 2, 7752 Snedsted.................................. Tlf. 9793 6020 

Carsten Christensen Hanstholmvej 189, 7730 Hanstholm................. Tlf. 9796 5497 

Claus Stephansen Ydbyvej 34, Randrup, 7770 Vestervig .............. Tlf. 9794 1151 

Torben Karlshøj Brundvej 18, 7700 Thisted................................ Tlf. 9798 5531 

Udvalget for Økonomi og Jura 

Formand: 

Bjarne Gravesen 

Næstformand: 

Holmevej 3, 7700 Thisted................................. Tlf. 9797 7176 

Ole Kappel 

Burhøjgårdvej 1, Boddum, 7760 Hurup Thy...... Tlf. 9795 9055 

Kristian Pedersen Åsvej 24, 7700 Thisted..................................... Tlf. 9793 0550 

Kristoffer Kappel Bjerregårdsvej 5, Helborg, 7760 Hurup Thy...... Tlf. 9795 1058 

Søren Overgaard Ballerumvej 126, 7700 Thisted .......................... Tlf. 9791 0241 

Torben Egebjerg Oddesundvej 215, 7760 Hurup Thy................. Tlf. 9795 1274 

Udvalget for Kvæg 

Formand: 

Hans Jørgen Kristensen 

Næstformand: 

Kim Jørgensen 

Kallerupvadested 4, 7700 Thisted .................... 

Lavbjergvej 2, Serup, 7790 Thyholm ................ 

Tlf. 9793 1309 

Tlf. 9787 5477 

Jens Kr. Klit Thinggårdsvej 6, Skyum, 7752 Snedsted ......... Tlf. 9793 6701 

Morten Bonnerup Skovstedvej 32, 7700 Thisted........................... Tlf. 9798 5246 

Kristoffer Kappel Bjerregårdsvej 5, Heltborg, 7760 Hurup Thy..... Tlf. 9795 1058 

Ulrik Langballe Beerstedvej 3, 7752 Snedsted.......................... Tlf. 9793 3038 

Svineproduktionsudvalget – Midtjysk Svinerådgivning 

Anders Hargaard Vibberstoftvej 8, Vibberstoft, 7752 Snedsted .... Tlf. 9793 6344 

Karl Chr. Thøgersen Hjardemålvej 185, 7700 Thisted ....................... Tlf. 9799 5055 

15

MEDARBEJDEROVERSIGT - LANDBOTHY 

Navn Telefonnummer E-mail 

ØKONOMI OG JURA - Konsulenter 

Poul Boye 97 95 13 00 pb@thyl.dk 

Jens B. Bruun 96 17 53 45 jbb@lc-nordthy.dk 

Poul Bundgaard 96 17 53 41 pob@lc-nordthy.dk 

Henrik Hovmøller Christensen 97 95 13 00 hhc@thyl.dk 

Ronni Danielsen 96 17 53 42 rod@lc-nordthy.dk 

Henrik Hardboe Galsgaard 97 95 13 00 hg@thyl.dk 

Erling Gramstrup 97 95 13 00 eg@thyl.dk 

Arne Hyldahl 97 95 13 00 ah@thyl.dk 

Ivan Høgh 96 17 53 40 ivh@lc-nordthy.dk 

Hans Højhus 97 95 13 00 hh@thyl.dk 

Niels Høy 97 95 13 00 nh@thyl.dk 

Jørgen Møller Larsen 96 17 53 80 jml@lc-nordthy.dk 

Jørn Melgaard 96 17 53 47 jcm@lc-nordthy.dk 

Kjeld Nielsen 96 17 53 47 - 

Niels Henning Nielsen 96 17 53 44 nhn@lc-nordthy.dk 

Jens Kr. Overgaard 96 17 53 43 jko@lc-nordthy.dk 

Gert Damgaard Pedersen 97 95 13 00 gdp@thyl.dk 

Ole Sand 97 95 13 00 os@thyl.dk 

Trine Sørensen 97 95 13 00 ts@thyl.dk 

Otto Østergaard 97 95 13 00 ott@thyl.dk 

ØKONOMI OG JURA - Ejendomskonsulenter 

Lise R. Holt 96 17 53 46 lrh@lc-nordthy.dk 

Jørgen Møller Larsen 96 17 53 80 jml@lc-nordthy 

ØKONOMI OG JURA - Assistenter 

Susanne Andersen 96 88 13 46 sa@thyl.dk 

Lotte L. Dalgaard 96 17 53 38 lld@lc-nordthy.dk 

Bente Enevoldsen 96 88 13 49 be@thyl.dk 

Rikke Hardboe Galsgaard 96 88 13 54 rhg@thyl.dk 

Margit Galsgård 96 88 13 47 mg@thyl.dk 

Anette Ladefoged Hove 96 88 13 52 al@thyl.dk 

Jane Frostholm Hvidberg 96 88 13 16 jfh@thyl.dk 

Conny Høy 96 88 13 40 ch@thyl.dk 

16


Navn Direkte tlf. E-mail 

ØKONOMI OG JURA – Assistenter (fortsat) 

Anne-Mette T. Jensen 96 17 53 37 amj@lc-nordthy.dk 

Helle N. Jørgensen 96 17 53 34 hnj@lc-nordthy.dk 

Anna Marie Knudsen 96 88 13 15 amk@thyl.dk 

Annette Kristensen 96 17 53 30 ank@lc-nordthy.dk 

Birthe Hove Krog 96 17 53 32 bhk@lc-nordthy.dk 

Elin Lykke 96 88 13 39 el@thyl.dk 

Kirsten Ninn 96 88 13 45 kn@thyl.dk 

Margit Nørgaard 96 88 13 51 mn@thyl.dk 

Conny Pedersen 96 17 53 31 cop@lc-nordthy.dk 

Anette Skadhauge 96 88 13 44 as@thyl.dk 

Irma M. Skinnerup 96 17 53 33 ims@lc-nordthy.dk 

Anna Steffensen 96 17 53 36 ans@lc-nordthy.dk 

Henriette Steffensen 96 17 53 28 hes@lc-nordthy.dk 

Hanne Søgaard 96 88 13 42 hs@thyl.dk 

Susanne Svaneborg 96 17 53 35 sus@lc-nordthy.dk 

Dorthe Søndergård 96 88 13 48 ds@thyl.dk 

Dorte Worm 96 88 13 57 dw@thyl.dk 

ADMINISTRATION 

Henny Bjerregaard 96 88 13 12 / 96 88 13 20 hb@thyl.dk 

Jens Bruun 96 17 53 45 jbb@lc-nordthy.dk 

Britta Dybdahl 96 17 53 89 brd@lc-nordthy.dk 

Henrik Hardboe Galsgaard 97 95 13 00 hg@thyl.dk 

Dorte Jensen 96 88 13 10 dj@thyl.dk 

Bodil Nielsen 96 17 53 81 bon@lc-nordthy.dk 

Bodil Errebo Nielsen 96 88 13 23 ben@thyl.dk 

Bodil Nørbjerg 96 88 13 13 bn@thyl.dk 

Lone Poulsen 96 88 13 37 lp@thyl.dk 

KVÆG 

Jørgen Aagreen 96 17 53 00 / 40 27 39 64 jaa@nvj-kvaeg.dk 

Kaj Kristensen 96 17 53 01 / 23 25 71 93 kek@nvj-kvaeg.dk 

Keld Tølbøll 96 17 53 08 / 20 41 95 04 kt@thyl.dk 

17


Navn Direkte tlf. E-mail 


Erik Fjendbo Jørgensen 97 95 13 00 efj@thyl.dk 

Erland Kramer 97 95 13 00 ek@thyl.dk 

Jens Lautrup 96 17 53 13 jel@lc-nordthy.dk 

Henrik Lynggaard 97 95 13 00 hl@thyl.dk 

Anders Storgaard Rask 97 95 13 00 ar@thyl.dk 

Michael Riis 97 95 13 00 mr@thyl.dk 

Jørgen Røhrmann 97 95 13 00 jr@thyl.dk 

Lars B. Skovborg 96 17 53 17 lbs@lc-nordthy.dk 

Jens Chr. Steffensen 96 17 53 14 jcs@lc-nordthy.dk 

Peter Steffensen 96 17 53 15 pes@lc-nordthy.dk 

Camilla Sundstrup 96 17 53 16 css@lc-nordthy.dk 

MIDTJYSK SVINERÅDGIVNING I/S 

Niels Chr. Dørken 96 15 30 22 / 96 17 53 22 ncd@lc-nordthy.dk 

Lene Gøtzsche 96 15 30 20 / 96 88 13 31 lg@thyl.dk 

Liselotte Schouboe-Madsen 96 15 30 20/ 96 88 13 29 lsm@thyl.dk 

ØVRIGE ADRESSER 

Nordvestjydsk Vikarservice, Silstrupvej 12, 7700 Thisted ......................... Tlf. 9617 5304 

Nordthy Hjemmeservice, Silstrupvej 12, 7700 Thisted.............................. Tlf. 2028 0085 

Dansire, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg.................................................. Tlf. 8728 2000 

Øremærkebestilling (kvæg, får og geder)................................................... Tlf. 7015 1333 

CHR-afdelingen – RYK MIDT/VEST, Borregaardsvej 9, 7500 Holstebro.... Tlf. 9740 4000 

Sydthy-Thyholm Husholdningsforening, Sussi Lousdal........................... Tlf. 9795 6212 

Region Viborg LU & 4H.............................................................................. Tlf. 8728 1840 

Nordthy 4H, Ellen Hansen........................................................................... Tlf. 9798 1784 

Sydthy-Thyholm 4H, Lise Lotte Gregersen................................................. Tlf. 9688 6400 

Landboungdom, Christian Andersen .......................................................... Tlf. 2532 2739 

Samfundskontakt Nord, Thomas Møller .................................................... Tlf. 9898 1755 

Samfundskontakt Syd, Birte Aarup ............................................................ Tlf. 9795 1192 

Landmandens Indkøbsklub, Bent Frostholm Tlf. 9739 1098 

Byggeri & Teknik I/S, Viborg....................................................................... Tlf. 8728 1800 

Bygningskontoret Nord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV.......................... Tlf. 9634 5250 

Maskinkontoret, Bredgade 54, 7480 Vildbjerg ............................................ Tlf. 9713 1211 

Åbent Landbrug Midt&Vest, Erik Poulsen.................................................. Tlf. 9663 8223 

Virksomhedskonsulent Otto Lægaard ....................................................... Tlf. 2068 1297 

18


Lån i schweizerfranc – rentebesparelser og valutakursrisiko 

Lån i schweizerfranc enten som 

valutalån eller swaps har i flere år 

været meget anvendt inden for 

landbrugserhvervet, da det har givet 

mange landmænd mulighed for at 

opnå store rentebesparelser. En 

væsentlig problemstilling i forbindelse 

med swaps og valutalån er, at 

landmanden påtager sig en 

valutakursrisiko. I denne artikel vil jeg 

belyse forholdet mellem rentebesparelser 

og valutakursrisiko. 

S 

chweizerfrancen er en populær lånevaluta 

pga. det lave renteniveau, og 

samtidig opfattes valutaen som meget 

sikker og stabil. Lån i schweizerfranc kan 

optages enten som valutalån eller swaps. 

I begge tilfælde påtager låntager sig en 

valutakursrisiko. Risikoen består i, at kursen 

på schweizerfranc kan stige i lånets 

løbetid, hvilket betyder at der ved indfriel- 

se skal anvendes et større beløb i danske 

kroner til at indfri lånet i schweizerfranc. 

Dermed får landmanden et tab. Modsat 

vil et fald i kurserne på schweizerfranc 

betyde, at der skal anvendes et mindre 

beløb i danske kroner til indfrielse af lånet. 

Et valutakurstab er ikke nødvendigvis et 

problem, da formålet med at låne i 

schweizerfranc typisk er at opnå en rentebesparelse. 

Valutakurstabet er derfor 

først et problem, når det overstiger rentebesparelsen. 

I det følgende vil jeg med 

udgangspunkt i de aktuelle rentesatser og 

valutakurser undersøge, hvor meget kursen 

på schweizerfranc kan stige, før valutakurstabet 

bliver større end rentebesparelsen. 

I denne artikel vil jeg tage udgangspunkt 

i swaps med løbetid på 3 år 

som eksempel. 

Swap fra variabel DKK-rente til variabel CHF-rente 

I dette eksempel anvender landmanden en swap til at bytte rentebetalinger på et rentetilpasningslån 

af typen F1 til variable rentebetalinger i schweizerfranc. Løbetiden er 3 år. 

Rentebetalingen på swappen består af: 3 mdr. CHF-rente + marginal/tillæg 

Årlig rentebetaling på swappen: 2,28% + 0,3% = 2,58% 

Årlig rentebetaling på F1-lån: 4,15% (ved rentetilpasningen pr. 01.01.07) 

Årlig rentebesparelse: 4,15% - 2,58% = 1,57% 

Samlet rentebesparelse på 3 år: 1,57% x 3 = 4,71% 

Ved en swap på 2 millioner DKK bliver det til 31.400 kr. om året, svarende til 94.200 kr. i 

hele løbetiden, dvs. en samlet rentebesparelse på 4,71%. 

Det fremgår, at swappen giver en samlet rentebesparelse på 4,71% på 3 år i forhold til et 

F1-lån. Heraf følger, at kursen på schweizerfranc kan stige med 4,71%, før valutakurstabet 

udligner rentebesparelsen. (Fremdiskontering af rentebesparelser er ikke medregnet). 

Kursen på CHF var d. 08-03-07 463,68. 

Break-even: 463,68 x (1 + 0,0471) = 485,52 

19


Tabel: Gevinst/tab ved en rentebesparelse på 1,57 procent. Pr. år. (1.000.000 kr.) 

20 

Valutakurs Gevinst/tab Valutakurs Gevinst/tab 

kr. pr. 100 Inkl. rentebesparelse kr. pr. 100 Inkl. rentebesparelse 

452,7603 141.300,00 485,5193 0,00 

458,2202 117.750,00 490,9792 -23.550,00 

463,6800 94.200,00 496,4390 -47.100,00 

469,1398 70.650,00 501,8988 -70.650,00 

474,5997 47.100,00 507,3587 -94.200,00 

480,0595 23.550,00 512,8185 -117.750,00 

En rentestigning i Schweiz vil medføre, at 

break-even-kursen ændres på samme 

måde, som swappen fra fast DKK-rente til 

variabel CHF-rente. I det tilfælde, hvor 

renten stiger i både Danmark og Schweiz, 

vil break-even-kursen være uændret. 

Kursen kan med udgangspunkt i de aktuelle 

rentesatser og valutakurs på schwei- 

Figur 1: Valutakursudviklingen i de seneste 3 år 

4.95 

4.90 

4.85 

4.80 

4.75 

4.70 

4.65 

4.60 

zerfranc stige til 485,52, før valutakurstabet 

udligner rentebesparelsen. Det vil 

derfor være fordelagtigt for landmanden 

at optage lån i schweizerfranc, hvis det 

vurderes, at schweizerfrancen i en periode 

på 3 år vil holde sig under 485,52. I de 

seneste 3 år har kursen på schweizerfranc 

haft maksimum ved kurs 493. Se figur 

1 nedenfor. 

4.55 

08-03-2004 08-06-2004 08-09-2004 08-12-2004 08-03-2005 08-06-2005 08-09-2005 08-12-2005 08-03-2006 08-06-2006 08-09-2006 08-12-2006 

chfdkk (Quote) (L) 

I forbindelse med indgåelse af valutalån 

eller valutaswap er break-even-kursen et 

godt vurderingsværktøj til at vurdere risikoen 

i forretningen, og som det ses, kan 

rentebesparelsen betale en stor kursstigning. 

Ole Sand 

økonomi- og 

finansieringskonsulent

KVÆG 

Fokus på de nye krav vedr. dyrevelfærd og hygiejne! 

Følgende bør iagttages: 

- Lægemidler må ikke anvendes efter 

ordineringsperiodens udløb, medmindre 

denne bliver forlænget. Mærk lægemidlet 

kasseret og opbevar det for sig selv. 

- Kalve: Kalvedirektivet gælder op til 6 

mdr. gamle kalve. Ingen opbinding før 6 

mdr. 

- Alle dyr på bedriften er omfattet af 

krydskontrol. Tidligere kun kvæg, svin, 

får og geder. Nu kan en forsømt hest 

udløse indberetning om mangel på dyrevelfærd. 

- Fasthold, når du mener at have handlet 

i god tro (dyrevelfærd). Der kan 

antagelig ske skader under transport til 

slagteri. 

- Hav en afklaret holdning til, hvordan 

du bortskaffer affald (olie, plastik 

m.m.). 

- Omhu ved anbringelse af foder og 

andet, så såsæd og foder eksempelvis 

ikke står side om side. Undgå dyreekskrementer 

i foder. (Hund, kat..). 

- Hav fast procedure for indberetning 

til RYK. Det er her de fleste fejl opstår. 

- Indberet dagligt eller en eller to faste 

ugedage. Tjek hændelseslister. 

- Plan, hvis der er en HACCPgodkendelse 

på ejendom. Det er en 

plan, der anviser, hvordan uheld skal 

håndteres. Plan(er) kan hentes på 

Landscentrets hjemmeside under branchekode. 

Skal forefindes på ejendomme 

med HACCP. 

Krydsoverensstemmelseskrav er fortsat i 

høring. Ventes afklaret i marts 2007. Men 

stadig drøftelse omkring tolkning af regler. 

21

KVÆG 

Slut med overgangsordning for arealkrav til kalve 

K 

22 

alvebokse og kalvehytter købt før 1998 skal fra 1. januar 

2007 også opfylde arealkravene. 

Bekendtgørelsen om kalve trådte i kraft 1. januar 1998. 

Siden har der eksisteret lempelige overgangsordninger 

for ”gamle” kalvebokse og hytter. 

Men fra 1. januar 2007 skal alle kalvebokse opfylde kravene 

til størrelse. I tabellen nedenfor er vist, hvilke krav 

der gælder nu, samt anbefalingerne i ”Danske anbefalinger 

2005”. 

Husk: Opfylder du de danske krav – opfylder du også 

EU-direktivets krav. 

Arealkrav til enkeltopstaldede kalve 

Kalvenes vægt Under 60 kg Over 60 kg Loftshøjde på hytte 

Lovkrav 1,2 m 2 

Danske anbefalinger 

(2005) 

min. 1,0 m 

bred og 1,2 m 

lang 

Arealkrav til fællesopstaldede kalve 

Kalvenes vægt 

1,4 m 2 

min. 1,0 m bred 

og 1,4 m lang 

- 

1,70 m 2 2,0 m 2 1,40 m 

Plads til at en person kan komme ind. 

Under 

60 kg 60-100 kg 100-150 kg 150-200 kg Højde af bokssider 

Lovkrav 1,5 m 2 1,5 m 2 1,5 m 2 1,7 m 2 Tilstrækkelig plads til at kalve kan 

vende sig og lægge sig uden hindring. 

Danske anbefalinger 

(2005) 

1,5 m 2 1,8 m 2 2,2 m 2 2,6 m 2 1,10 m (kalve under 60 kg) 

1,20 m (60-100 kg) 

Måske er dine forhold sådanne, at hele kalveopstaldningen 

skal tænkes i nye baner: Opstaldningen 

skal være lovlig - men må også 

gerne være funktionel. 

Den niårige overgangsordning for arealkrav udløber 

til årsskiftet (Foto: Jens Tønnesen, Dansk 

Landbrugs Medier) 

Kaj Kristensen 

kvægbrugskonsulent

KVÆG 

Dansk-produceret kønssorteret sæd 

D 

et har været en drøm i mange år at 

kunne lave og bruge kønssorteret 

sæd. For 4-5 år siden blev en rimelig god 

metode taget i brug i USA og England - 

og det er denne metode, som nu bliver 

brugt i Danmark. 

På Kvægavlsforeningen Dansire’s hovedkontor 

i Assentoft producerer man i øjeblikket 

kønssorteret sæd, mens man venter 

på at få godkendelsen/licensen fra det 

amerikanske firma, så sæden kan sælges 

til alle interesserede her fra april/maj. 

Sorteret Jersey-sæd har været i handlen i 

flere år fra danske tyre, der har produceret 

i England. Nu kommer der danske 

SDM-tyre og lidt senere RDM-tyre på 

markedet. Hvornår der produceres DRH 

og kødkvægssæd er ikke afgjort. Indtil 

videre produceres der således kun kønssorteret 

sæd, som giver ca. 90 % kviekalve. 

Hvem og hvordan? 

• Man ønsker kvier på bestemte kvier/køer, 

der har avlsmæssig interesse. 

• Ved en udvidelse kan der laves mange 

kvier på egne dyr - undgå indkøb. 

Dette kræver dog, at udvidelsen bliver 

planlagt mindst 3 år før realiseringen. 

• Ved sanering for sygdom, f.eks. salmonella/paratuberkulose 

kan der laves 

ekstra kvier til udskiftningen. Desuden 

vil det være nemmere at foretage 

de nødvendige forebyggende foranstaltninger 

i bekæmpelse af sygdommene, 

hvis man kun skal koncentrere 

sig om en del af kælvningerne. 

• Generelt lave kvier på de bedste avlsdyr 

og så bruge kødkvægstyre til de 

øvrige 

• Lave kviekalve på kvierne, hvilket vil 

give nemmere kælvninger og lavere 

kalvedødelighed. Desuden vil det øge 

avlsfremgangen. 

• Den kønssorterede sæd har en sikkerhed 

på ca. 90%, altså 1 ud af 10 

drægtigheder bliver alligevel en tyrekalv. 

• Økologer må p.t. ikke bruge kønssorteret 

sæd. 

• Da den kønssorterede sæd har en 

merpris på ca. 170 kr./portion, og da 

der er en lavere drægtighedsprocent 

(ca. 10%-enheder) skal den bruges 

med absolut omtanke. Desuden kræver 

det gode reproduktionsresultater, 

ellers bliver det for dyrt. 

• Almindelige malkekvægsbesætninger 

uden planer om udvidelse eller sanering 

af sygdomme vil normalt højest 

have brug for, at halvdelen af de fødte 

kalve er malkekvægs-kviekalve. Og 

da der i de fleste tilfælde ikke er økonomi 

i produktion af malkekvier til 

salg, vil brug af kønssorteret sæd 

skulle opvejes med brug af lige så 

meget kødkvægssæd. Dette vil give 

bedre kødindtægt, selv om både kviekalvene 

og tyrekalvene videresælges 

som små. 

• En fornuftig måde at bruge kønssorteret 

sæd på kunne være til en (stor) del 

af løbekvierne (maks. 2 ins. pr. kvie, 

herefter almindelig sæd hvis ikke 

drægtig). Mindst samme antal sædportioner 

af kødkvægstyre bruges 

samtidig til de dårligste køer. 

Hvordan/om man vil bruge kønssorteret 

sæd, bør man diskutere med sin produktionsrådgiver 

/ avlsrådgiver. Der arbejdes 

på et regneprogram, så den økonomiske 

side bliver belyst mere grundigt. 

Palle J. Larsen Keld Tølbøll 

Kvægavlskonsulent Kvægbrugskonsulent 

Dansire LandboThy 

23

KVÆG 

24 

Arrangementer 

Torsdag 19. april kl. 19.30 

Landbocentret i Thisted 

”Få succes hos dine småkalve - Tjen 500 kr. ekstra pr. stk.” 

Agronom og Ph.D. Rikke Engelbrecht Pedersen, Boss Produkter, 

kommer og fortæller, hvordan man får succes som kalvepasser. 

Rikke Engelbrecht har studeret kalve i ind- og udland 

og besidder den ypperste viden inden for området. 

Pris: kr. 125,- 

Tilmelding senest tirsdag 17. april kl. 16 til 9617 5353 

Tirsdag 15. maj kl. 10-15 

Grovfoderdag 

• Vi mødes kl. 10.00 hos I/S Højlund, Thinggårdsvej 6, Skyum, hvor vi får et rundstykke og 

kaffe. 

• Grovfoderkonsulent Martin Mikkelsen, Grovfodersektionen Landscentret, Skejby tager os 

med på en rundtur i majs- og græsmarkerne, hvor temaet bliver: 

Udlægsmetoder, slættidspunkt, gødskning, sorts- og blandingsvalg, sprøjtning etc. 

• Let frokost på Landbocentret i Thisted. 

• Alternativer til grovfoder 

Crimpning af majs – kolbemixmajs – produktionsmetoder - økonomi 

v/Martin Mikkelsen, Landscentret, Skejby. 

• Fodring med store mængder hjemmeavlet foder - kan køerne udnytte dem? 

Hvordan ser det ud med NORFOR-øjne? 

v/Jørgen Aagreen 

• Maskinøkonomi - Hvad koster grovfoder? 

Har vi den rigtige sammensætning af maskinparken? 

v/økonomikonsulent Jens Bruun 

Pris for hele dagen: kr. 500,- inkl. let frokost og 2 gange kaffe. 

Tilmelding senest fredag 11. maj kl. 13 til tlf. 9617 5353 

Jørgen Aagreen 

ledende kvægbrugskonsulent

BYGNINGSKONTORET 

Det rigtige staldsystem til dine løsgående drægtige søer 

S 

taldbyggeri med ”Elektronisk sofodring” 

kan laves med færre kvadratmeter 

pr. so i forhold til ”en boks pr. 

so”. Men der er store driftsmæssige forskelle 

mellem de to systemer, så det er 

vigtigt at kende muligheder og begrænsninger 

i begge systemer. 

Drægtighedsstalden er et af de staldafsnit, 

hvor der er størst indretningsmæssige 

forskelle mellem staldsystemerne, og 

den daglige drift er i høj grad påvirket af 

hvilket system, der bygges. 

Som vi hørte i et indlæg på årets svinekongres, 

er der to fremherskende staldsystemer 

til løsgående drægtige søer; ”en 

boks pr. so” og ”elektronisk sofodring” 

(ESF). 

Der blev dog konstateret store regionale 

forskelle på hvilket system, der er fremherskende. 

Regionale forskelle 

Bygningskontoret Nord ligger i den del af 

landet, hvor byggetegninger med ESF 

stalde er klart i mindretal i forhold til en 

boks pr. so. I Sønderjylland og på Sjælland 

er trenden omvendt. 

De regionale forskelle må vel antages at 

skyldes den så kendte ”rådgiver-effekt”. 

Udover at ”en boks pr. so” driftsmæssigt 

ligger mere op ad det gamle bokssystem, 

tror jeg også, at rygter og uvidenhed omkring 

driften i en ESF-stald spiller ind. 

Mekanik eller elektronik 

Ved at vælge et byggeri med en boks pr. 

so, vælger man en mekanisk løsning. Der 

er i dette system ingen avanceret elektronik, 

men en boks til hver so, som hun selv 

kan åbne og lukke, som hun ønsker. 

Det er et overskueligt system, hvor alle 

søer æder samtidig i rækker og får sam- 

me foderration, og hvor det er let at udføre 

brunst- og sygdomskontrol, idet alle 

søer står op samtidig. Ved at udvide byggeriet 

med en gang foran boksene kan 

der tildeles foder manuelt til de undervægtige 

søer. 

Desværre vælger mange søer at blive i 

boksen, fordi der ikke er et attraktivt areal 

uden for boksen, hvor de føler sig trygge i 

forhold til dominerende søer. At skabe et 

attraktivt areal kræver en del kvadratmeter. 

Konsulenter, der rådgiver meget i ESF, vil 

mene, at man direkte kobler sig af udviklingen 

ved at bygge en boks pr. so. I 

ESF-stalden styres fodring af søerne af 

en computer, som vi kender fra vådfoderstalde. 

Der sker bare en individuel styring 

af fodringen. Derfor forventes der i 

fremtiden flere styrings- og overvågningsværktøjer, 

som det vi ser i forbindelse 

med kvægbrugets malkerobotter. 

Til gengæld kræver ESF-stalden en helt 

anden daglige ledelse, idet søerne er 

spredt over et større areal, og alle søer 

står kun op samtidig, når der tildeles 

halm. 

Det kræver også træning, før dyrene lærer 

at bruge foderstationen i ESF, og desuden 

er den daglige gennemgang af 

alarmlisten fra foderstationen eneste mulighed 

for at overvåge hvilke søer, der ikke 

æder. 

Vælger man ESF-systemet, kræver det 

systematik i dagligdagen, og man skal ikke 

lade sig friste af at hoppe over, hvor 

gærdet er lavest. 

Ingen kan udpege alle fordele og ulemper 

mellem de to staldsystemer, for det kommer 

an på, hvem der taler. 

25

I tabellen nedenfor er nævnt nogle få karakteristika 

for hvert system. 


Tænk strategisk og definér mulighederne 

Mit budskab er: At en velindrettet ESFstald 

i forhold til en velindrettet ”boks pr. 

so”-stald kan drives med samme resultater 

– men kun af den, der tror på og har 

overblik over systemet. 

Det er ikke uinteressant, at et byggeri 

med en velindrettet ESF-stald i forhold til 

en velindrettet ”boks pr. so” stald med en 

T- eller L-sti kan spare cirka 20 procent af 

kvadratmeterne. Men at få en stald til at 

fungere afhænger i høj grad af mandskabet. 

Egner den fremtidige mandskabssituation 

på bedriften sig bedst til en mekanisk 

løsning, eller vil det være fornuftigt 

med en mere teknisk løsning, hvor der på 

sigt er ”flere knapper at stille på”? 

Der er mange strategiske overvejelser. Er 

der styr på en stabil holdstørrelse, så antallet 

af bokse passer til et hold pr. sti, ellers 

skal der altid flyttes rundt på søerne. 

Her kan ESF-systemet bidrage med fleksibilitet. 

Men udover valg af selve systemet, 

kommer overvejelser omkring antal sygestier. 

Er der brug for mere end de anbefalede 

fem procent, og hvor placeres 

Tabel: Karakteristika for ”en boks pr. so” og Elektronisk sofodring 

26 

de bedst i relation til logistisk og gødningshåndtering? 

Skal der være orner i drægtighedsstalden? 

Hvordan skal halmtildeling foregå? 

Kan gyltene gå med de øvrige søer og så 

videre. 

Spørgsmål som disse er meget vigtige at 

overveje for at opnå succes med den 

stald, man vælger at bygge. 

Oplev systemet, inden du bygger 

Som svineproducent har man sjældent 

mulighed for at komme ind og se andre 

systemer. Uanset hvilket system man forventer 

at bygge, vil jeg anbefale, at man 

besøger stalde med det modsatte/de øvrige 

systemer. 

De bedste erfaringer ligger ude hos de 

landmænd, som dagligt går i systemet. 

Det er vigtigt at besøge den samme type 

drægtighedsstald mere end én gang, idet 

landmænd med samme system ikke nødvendigvis 

har samme oplevelse af, hvordan 

det fungerer i praksis. Det er guld 

værd at få alle de andres fif og ideer 

tænkt ind i ens eget byggeri, inden byggetegningerne 

laves. 

”En boks pr so” Elektronisk sofodring 

• Alle søer står op og æder samtidig og er lette 

at observere. 

• Individuel fodertildeling. 

• Flere kvadratmeter for at overholde 1,3 • Søerne har hver deres dagsrytme, og obser- 

kvadratmeter fast gulv – vel at mærke på en 

attraktiv måde som søerne vil benytte (L-/Tsti).vation 

af søerne må ske under halmtildeling. 

• Mekaniske ædebokse uden avanceret elek- • Elektronisk styring, som det kræver tid at optronik.lære 

medarbejdere i. 

• Mange søer bliver i boksen på grund af ind- • Vigtigt med mange redekasser og liggevægretningen 

af det frie areal. De dominerende ge, så de svage søer tilgodeses og kan flyg- 

søer går mest ud. 

te. 

• Dyrene skal ikke trænes i systemet. • Dyrene skal trænes i at bruge stationen.


I systemet med ”en boks pr. so” er der desværre 

mange søer, der vælger at blive i boksen, fordi 

der ikke er et attraktivt areal udenfor boksen, 

hvor de føler sig trygge i forhold til dominerende 

søer. 

Det er ikke uinteressant, at et byggeri 

med en velindrettet ESF-stald i forhold til 

en velindrettet ”boks pr. so”-stald med T- 

eller L-sti kan spare cirka 20 procent af 

kvadratmeterne. 

Tina Bjerre 

agronom 

Bygningskontoret Nord 

27

FAMILIE & SAMFUND 

28 

Snedsted – Nørhå – Sønderhå – Vang – Koldby 

Ordinær generalforsamling 

Mandag 16. april 2007 kl. 18.00 

Vi starter med ”Bøf og Bowl” i Bowlingcentret i Thisted, hvorefter der er generalforsamling. 

Mad koster kr. 40 - Drikkevarer betaler du selv. 

Tilmelding senest onsdag 11. april 2007 til Astrid, tlf. 9793 4244 eller Signe, tlf. 9793 9093 

Aftentur til Struer 

Torsdag 31. maj 2007 kl. 18.30 

En spændende tur til den japanske have hos Egon Skallebæk, Park Alle 9, Struer 

En helt almindelig parcelhushave forvandlet til et japansk univers ved hjælp af vand og sten 

Samme aften besøger vi Kirsten og Erik Hansen, Sarpsborgvej 148, Struer. 

De har en udstilling med gamle og sjældne dukker med udstyr fra ca. 1880 og fra forskellige lande 

Vi kører i private biler fra Snedsted station kl. 17.30 

Tilmelding senest mandag 29. maj 2007 til Astrid, tlf. 9793 4244 eller Signe, tlf. 9793 9093. 

Skjoldborg – Kallerup – Sjørring - Tilsted 

Når bedstefar 

står på en hylde i stuen 

24. april kl. 20.00 

på Skjoldborg Skole 

v/Hans Ole Vester, Mors 

Han fortæller om sit arbejde 

som bedemand og 

som tjener i fritiden. 

Besøg hos 

Mosekonen på Mors 

30. maj kl. 19.00 

(afg. fra Vildsund strand) 

Vi besøger en kreativ dame på 

Fjordkjær 134, Øster Jølby 

Tilmelding på tlf. 9793 1024

HUSHOLDNINGSFORENINGEN OG SENIORKLUBBERNE 

Sydthy og Thyholm Husholdningsforening 

Virksomhedsbesøg på Helligsø Teglværk A/S 

Tirsdag 15. maj kl. 19.30 

Det er en aften kun for medlemmer, og den vil ikke blive averteret i avisen. 

Tilmelding senest 1. maj til Sussi tlf. 9795 6212 eller Eva tlf. 9794 1091 

Nordthy Seniorklub 

2-DAGES UDFLUGT TIL SØNDERJYLLAND 

23.-24. maj 2007 

Tilmelding samt rekvirering af program kan fås ved henvendelse til 

Landbocentret i Thisted, tlf. 9617 5353 

Sydthy-Thyholm Seniorklub 

SOMMERUDFLUGT TIL SØNDERJYLLAND 

Torsdag 24. maj 2007 

Kl. 7.00: Afg. fra Hurup - Kl. 07.10: Afg. fra Floulev 

Turen går først til Ribe, derefter besøger vi familien Boll i Toftlund og 

Møgeltønder og ser slotshaven på Schackenborg. 

Et besøg i et supermarked i Tyskland er også på programmet. 

Pris: kr. 350,00 

Tilmelding senest 1. maj til Jytte og Jørgen tlf. 9795 3250 

eller på mail til njorgen@mail.dk 

Se mere om programmet på www.sydthy-thyholm-seniorklub.dk 

29

SKOLE- OG SAMFUNDSKONTAKTUDVALG 

Forståelsespraktik for 9. klasse 

I 

uge 38 var 16 elever og deres lærere 

fra den dansk-tyske skole Skt. Petri i det 

indre af København i forståelsespraktik. 

Det var et meget vellykket besøg med 

motiverede og interesserede elever. 

I de seneste numre af Medlemsorientering 

har der været rapporter fra nogle af 

eleverne, og her følger endnu en af de 

rapporter, som eleverne skulle udarbejde 

efter besøget. Rapporterne fra besøgene 

i vores område kan rekvireres ved henvendelse 

på Landbocentret. 

30 

f. Skole- og samfundskontaktudvalget 

Birte Aarup 

Industri på landet 

I uge 38 var jeg i landbrugspraktik hos Tina 

og Kristen Vendelboe i landsbyen Hurup. 

Jeg fik et godt indblik i landbruget og 

forstår nu, hvorfor det regnes for industri. 

Klokken er halv syv, og det er stadig 

mørkt udenfor. Her er intet lys fra gade– 

eller billygter. Alt er stille. Jeg ligger i min 

seng på Tina og Kristen Vendelboes proprietærgård. 

Om lidt skal jeg ud i stalden 

og hjælpe til med at tømme grisenes 

krybber. Jeg glæder mig til at se, om der 

har været faringer i løbet af natten. Kristen 

har sikkert allerede nået at gå sin 

morgentur i staldene og sidder nu og udfylder 

formularer. 

Efter morgenmaden begiver jeg mig over 

gårdspladsen til staldbygningerne. Hurtigt 

tager jeg den blå dragt og de hvide gummistøvler 

på, før end jeg går ind til grisene. 

Lugten er meget intens, men Kristen 

har fortalt mig, at man blot skal vænne sig 

til den. 

”Godmorgen!”, hilser Dorte. Hun er en af 

de i alt fem ansatte. ”Du kan bare gå i 

gang med krybberne. Der har været fa- 

ringer i stald 2, 3, 11 og 12”. Jeg tager en 

stor gul skovl og begynder arbejdet i stald 

1, hvor der er omkring 10 fuldvoksne søer. 

Hver af dem 8-20 nyfødte smågrise, 

der suser frem og tilbage og bider i mine 

gummistøvler, da jeg træder ind til dem. 

De er utrolig søde, og jeg griber utallige 

gange mig selv i at tage dem op på armen. 

For at tømme deres moders krybbe 

for foderrester blandet med vand, bliver 

jeg nødt til at læne mig ind til hende. 

Mens jeg udfører arbejdet, mærker jeg 

soens våde tryne og varme ånde mod 

min kind, og jeg kan ikke lade være med 

at hilse tilbage ved at klø hende lidt bag 

øret. 

Da klokken er 9, og der tid til formiddagskaffe, 

har jeg kun ordnet krybberne i 7 ud 

af 12 stalde. Jeg sætter mig derfor for at 

koncentrere mig mere om arbejdet. Der 

er simpelthen ikke tid til at klø og ae alle 

grisene, når der som her på ”Bubbelgård” 

er over 6.500 af dem. 

Formiddagskaffen drikker jeg sammen 

med Tina og Kristen. Om onsdagen er 

der også kaffe og rundstykker for de ansatte. 

Efter den korte pause går vi hver til sit. 

Tina skal lave status over grisene, Kristen 

ordne regnskaber, og jeg skal ud i stalden 

for at tælle smågrisene. 

På trods af at det at være landmand ikke 

længere er så fysisk hårdt, som det var 

engang, kræver det utrolig meget. Der er 

hele tiden noget at ordne, tænke på, bekymre 

sig om eller tage beslutning om. 

Landbruget er blevet en industri og landmændene 

forretningsmænd. Det drejer 

sig om udvikling og forbedring, om hvordan 

man kan få dyrene til at blive optimale 

og yde det maksimale. Tænk at en gris 

kan tage 14 kg på i løbet af en uge ved at 

spise en særlig foderblanding. 

.


De landmænd, hvis grise ikke vokser så 

hurtigt, sakker bagud. Konkurrencen er 

nemlig hård, og hver dag må seks fuldtidslandbrug 

lukke. Også selvom gården 

er en slægtsgård, og der er blevet drevet 

landbrug på den i århundreder. Det er 

kun eliten af landmænd, der bliver tilbage. 

For mange bymennesker er det svært at 

forstå, at tiderne, hvor landmanden havde 

køer, grise, heste, høns og gæs på sin 

gård, er forbi. Landbruget er blevet meget 

mere specialiseret. Det er noget af et 

særsyn, at en gård ligesom ”Bubbelgård” 

både inseminerer, farer og opfeder grise. 

For mange svineproducenter kan det rent 

økonomisk bedst betale sig kun at beskæftige 

sig med den ene del af processen. 

Nogle tager sig for eksempel at af 

opfede grisene og andre specialiserer sig 

i at avle dem. 

Gennem de senere år er landbruget blevet 

mere mekaniseret. For at fodre sine 

dyr behøver Kristen blot indstille fodringsmaskinen 

til, hvornår den skal fodre, 

og hvor meget fodermængden skal stige 

fra dag til dag. Alt andet sker fuldkommen 

automatisk. Alt fro at dyrene kan yde det 

bedste. Næsten alle stalde er desuden 

indrettet med tremmegulv, som dyrenes 

ekskrementer ryger ned igennem. Derefter 

transporteres gyllen til en stor tank, 

hvor den opbevares, indtil markerne skal 

gødes. Fordi landmændene nu om dage 

har så store besætninger af køer eller grise, 

har de ikke altid nok markareal til at 

sprede gyllen på. De må derfor forpagte 

andre gårdes jord. 

Efter min uge i landbrugspraktisk er jeg 

blevet klar over, hvor meget af landmandens 

arbejde, der foregår på en computer. 

Kristen arbejder på en måde, der kan 

sammenlignes med en forretningsmands. 

For dog ikke at være helt afskåret fra dyrene, 

går Kristen både morgen og aften 

en længere runde i staldene og ser, om 

alle grisene har det godt. 

Landbruget er en vigtig indtægtskilde for 

Danmark, hvilket er en af grundene til, at 

vi ofte hører om det fjernsynet eller avisen. 

For det meste handler indslagene eller 

artiklerne dog om ulovlig transport af 

dyr, miljøproblemer, økologi/industri osv. 

Det er med til at give de fleste mennesker 

et meget negativt og kritisk syn på landmænd. 

Første gang jeg var inde i staldene på 

”Bubbelgård” kunne jeg ikke lade være 

med at studse lidt over, hvor lidt plads 

grisene har. Nogle af dem står indespærret 

i hver deres lille sti og har ikke mulighed 

for at bevæge sig. Kristen fortalte mig 

dog, at det vil blive ændret, fordi lovgivningen 

siger, at grise fra 2013 ikke må stå 

enkeltvis. 

Omvendt blev jeg meget positivt overrasket, 

da jeg så forholdene i klimastalden. 

Der lugtede slet ikke, alt var gjort nydeligt 

rent og vigtigst af alt – der var plads! Men 

i sidste ende er det os, køberne, der bestemmer 

grisenes forhold. Fordi vi ikke er 

villige til at betale for dyrere svinekød, får 

landmændene ikke penge nok til at forbedre 

dyrenes vilkår. 

Medierne lider af en frygtelig trang til at 

altid at skulle berette om de problemer, 

som landbruget forårsager. Selvom det er 

de færreste landmænd, der gøder deres 

marker for meget eller mishandler deres 

dyr, hører vi konstant om dem, der gør. 

Fordi mange af os byboere ikke har noget 

som helst begreb om landbruget, er vi 

meget nemme at påvirke, og vores forestilling 

om landbruget svarer ofte til mediernes. 

Før jeg kom i praktik hos Tina og Kristen, 

havde jeg læst og hørt en del kritik af, at 

grise får brændt deres hale af. Men hvis 

dette kan forhindre de andre grise i af lutter 

kedsomhed at bide i den, synes jeg 

ikke det er noget problem. Desuden ænser 

grisen det næsten ikke, når halen 

brændes af. 

31


Selvfølgelig kan man som modargument 

sig, at hvis staldene var indrettet sådan, 

at grisene ikke kedede sig, ville de heller 

tikke bide i hinandens haler. Men hvor 

skulle pengene til det komme fra? De fleste 

danskere vil i hvert fald ikke finansiere 

det gennem højere priser på kød. 

Hvis jeg kunne, ville jeg prøve at modarbejde, 

at så mange små landbrug må 

bukke under for de store producenter. Det 

ville for eksempel være synd, hvis Arla 

om ti år sad på al mælkeproduktionen 

herhjemme. Jeg ved, at Forretningen ”Irma” 

gør meget ud af at sælge produkter 

fra små landbrug, og jeg bifalder det meget. 

Desuden håber jeg, at købernes bevidsthed 

om kvalitet og økologi vil stige yderligere, 

så Danmark om nogle år vil kunne 

prale med at have endnu flere økologiske 

landbrug. 

32 

- Koldtvands højtryksrensere 

- Hedtvands højtryksrensere 

- Slanger efter mål 

- Alt i tilbehør 

- Rengøringsmidler til stalde 

VI ER TIL AT TALE MED 

Peter Mortensen 

Galgebakkevej 6, Hassing 

7755 Bedsted 

Tlf. 97946198 / 23450325 

Fax 97946158 

Tlf. tid 15.00-21.00 

Som sindssyge farer grisene frem og tilbage 

mellem hinanden og gemmer sig 

bag deres mor eller varmelampen, der er 

placeret i hver sti. Det tager land tid, før 

jeg har færdiggjort arbejdet og stolt kan 

berette, at der er 1.451 diende grise i farestalden. 

Herefter er det igen tid til at 

tømme krybber! Mens jeg er optaget af 

det, bliver jeg to gange vidne til faringer. 

Efter frokost kører Kristen og jeg op til en 

nærliggende gård, hvis jord og stalde Kristen 

er forpagter til. Her bliver jeg sat til at 

højtrykspule grisestier, der er tømt for dyr. 

Ekskrementer, mudder og vådt hø sprøjter 

til alle sider, og mit tøj søles til. Men 

det er faktisk rigtig sjovt! Imens kontrollerer 

Kristen nogle af de andre stalde for at 

se på eventuelle skader. Der skal jo laves 

status over alt og alle. 

Leonard Floryan 

9. kl. på Skt. Petri Skole, København

MØDEKALENDER 

Dato Tid Beskrivelse 

1. april Kreativ dag 

Svankjær lille Savværk, Hedegårdsvej 5, Svankjær 

Arr.: Sydthy-Thyholm 4H 

11. april 

12. april 

17. april 

10.00 

Virksomhedsbesøg på Arla (Holstebro Mejeri) 

Arr.: Sydthy-Thyholm Seniorklub 

16. april 18.00 Generalforsamling i Familie & Samfund – Snedsted – Nørhå – 

Sønderhå – Vang – Koldby 

Bowlingcentret, Thisted 

19. april 19.30 Få succes hos dine småkalve – Tjen 500 kr. ekstra. pr. stk. 

Landbocentret, Silstrupvej 12, Thisted 

Arr.: LandboThy Kvæg 

24. april 09.00 AgroMarkets Kursus 

Landbocentret, Silstrupvej 12, Thisted 

24. april 20.00 ”Når bedstefar står på en hylde i stuen” v/Hans Ole Vester, Mors 

Skjoldborg Skole 

Arr.: Familie & Samfund - Skjoldborg – Kallerup – Sjørring – Tilsted 

15. maj 10.00 Grovfoderdag 

I/S Højlund, Tinggårdsvej 6, Skyum, og Landbocentret, Thisted 

Arr.: LandboThy Kvæg 

15. maj 19.30 Virksomhedsbesøg på Helligsø Teglværk, Helligsøvej 15, Helligsø 

Arr.: Sydthy og Thyholm Husholdningsforening 

21. maj 19.00 ERFA-møde – soholdere 

Landbocentret, Industrivej 7, Hurup 

24. maj 19.00 Generalformsamling i Sydthy og Thyholm Husholdningsforening 

Landbocentret, Industrivej 7, Hurup 

23.-24. maj 2-dages udflugt til Sønderjylland 

Arr.: Nordthy Seniorklub 

24. maj 07.00 Sommerudflugt til Sønderjylland 

Arr.: Sydthy-Thyholm Seniorklub 

30. maj 19.00 Besøg hos ”Mosekonen på Mors”, Fjordkjær 134, Øster Jølby 

Arr.: Familie & Samfund - Skjoldborg – Kallerup – Sjørring – Tilsted 

31. maj 18.30 Aftentur til Struer 

17.30 afg. fra Snedsted Station 

Arr.: Familie & Samfund – Snedsted – Nørhå – Sønderhå – Vang – 

Koldby 

2. juni Hurup Dyrskue 

9. juni Fællesskuet i Thisted 

33

NYT FRA - LandboThy

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?