18.09.2013 Views

Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten

Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten

Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

30 Juni 2011 Efterkommere fra Løvdal

Appendiks 1: Dora fortæller

Haastrup Folkemindesamling, 2001

Folkemindesamlingens mange redskaber og genstande, billeder og dokumenter fortæller hver sin lille

historie, men ingen af dem røber tanker eller følelser hos den, der har brugt redskabet eller er omtalt i

dokumentet. Det gør derimod de skrevne eller talte erindringer, vi har i samlingen.

I et lille erindringsskrift på 15 sider fortæller Dora Ploug-Sørensen, født Madsen (1907-1998) om

sit liv og sine oplevelser: Derfra citeres enkelte afsnit:

DORA FORTÆLLER

"Min fader blev født på Samsø. Han var en god og dygtig mand, der nåede meget i sit liv. Da

han var 18 år, kom han i lære hos en slagter Hermansen i Vester Hæsinge. Han blev gift

med moder den 16. maj 1895.

De købte en lille ejendom på 20 tdr. land, da de blev gift. Knud Bigaard og Niels Mortensen

kautionerede for dem.

Fader begyndte at handle, foruden at han passede ejendommen. Det gik hurtigt fremad for

dem. Fader ejede en tid 120 tdr. land. Men så brændte stuehuset og en længe ved lynnedslag.

Så måtte fader sælge den ene gård. Det var dyrt at bygge nyt.

De fik 11 børn. Jeg var nr. 7 i rækken. Der var sådan en god tone og sammenhold i familien.

Fader havde en særlig evne til at omgås folk med det gode og var altid hjælpsom. Det var

altid fader, der kom ind og bad aftenbøn med os, når vi var kommet i seng.

Han tog os i hånden, og vi gik tur ud over markerne. Han fortalte om fugle og blomster. Vi

fik også lært at bestille noget. Vi var med i marken. Når karlene tyndede roerne ud i blokke,

lå vi på knæ og kravlede og tyndede dem ud, så der kun stod en tilbage. Om efteråret, når vi

samlede kartofler, lå vi også på knæene og samlede kartoflerne i spande. Så var der en karl,

der gik og tømte spandene op i en vogn. Vi var altid mange til at samle kartofler - og vi

havde mange! De blev kogt i en stor kedel til foder til grisene.

Vi gik altid til skole, for vi havde ingen cykler dengang. Min søster Thea og jeg havde altid

ens kjoler. Vi var næsten lige store. Til skole havde vi nogle røde hjemmevævede kjoler med

sorte fløjlsbånd til pynt ved hals og ærmer. Så havde vi sorte lastingsforklæder og hjemmestrikkede

strømper. Vi gik i træsko til skole og havde så kludesko med til at have på inde i

skolen.

Jeg begyndte min skolegang ved frk. Bertelsen. Hun havde et skab med legetøj i skolestuen.

Det måtte vi lege med i frikvarteret. Hun sang så godt og var sådan en god lærerinde.

Dengang skulle vi sige De og efternavn til lærer og lærerinde. Når vi mødte lærer Mose på

gaden, skulle vi stå stille og neje for ham. Drengene skulle tage kasketten af. Om morgenen

skulle vi blive stående ved bordene, til lærer Mose kom ind, og vi havde sunget morgensang.

Vi skulle lære salmevers og næsten hele Den lille Katekismus og sige det hele lige på remse.

Http://ploug-slaegten.dk — 103 / 118 — t² © 2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!