Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten

Recommendations

Info

30 Juni 2011 Efterkommere fra Løvdal Hvedholm, er udstykket. MW H.so., der udgør een sognkom. og sa.m. Jordløse so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningkr., 20 lægd og har sessionssted i Fåborg. RS Den hvidkalkede teglhængte kirke er en langhusbygning m. tårn i v.; et våbenhus mod s. er anbragt ud for den gl. indgang, som sidder i det 3. af kirkens 4 hvælvingsfag regnet fra ø., tæt ved sidemurens midte. Langhusets mure er helt af kamp, men uden direkte spor af romanske enkeltheder. Tilsyneladende er langhusets 3 østl. fag i een støbning, nemlig fra gotisk tid, mul. ældre. Denne ældste bygning har stået fladloftet. Sen. forlængedes skibet mod v., ligeledes med kampsten, hvorefter hele langhuset fik 4 fag krydshvælvinger, af hvilke den vestligste er direkte i forbandt m. muren, mens de 3 andre er indbygget i de ældre mure uden forbandt. V.gavlen, som er af blandet kamp og tegl, og som ses indbygget i tårnets ø.mur, har dekoration af rundbuede blændinger under små aftrappede ruder. I senmiddelalderen er våbenhus og tårn føjet til, den første helt, den sidste til dels at tegl (blandet m. kamp). Tårngavlene, der er »forkerte« (c: vender mod n. og s.), er kamtakkede og blændingsprydede og helt opf. af munkesten i munkeskifte. Til tårnrummet, der ligesom våbenhuset dækkes af gipset, lid tbuet loft, og som nu er gravkapel (se ndf.), var der tidl. indgang v.fra ad en nu tilmuret sengotisk fladbuet dør i spidsbuet speil. — Korets ø.gavl er ommuret i nyere tid, vist i 1700t., og har nu profillister langs de glatte kamme. JSt Altertavle, maleri: Kristus i Gethsemane, sign. P.W. 1850, kopi af Eckersbergs alterbillede i Vor Frue kirke i Svendborg. Sengotiske alterstager. Ny granitfont og aldre, jernstøbt font. Senbarok prædikestol, o. 1750, m. samtidig himmel og opgang, skænket af Susanne Brahe til Østrupgd. Jernbundet pengeblok. Sengotisk dørfløj m. indskr. i jernbogstaver: »hilp tho dissem bw dat iu ghot ghelle vnde vse leve vrovwe«, i Nationalmus. — Gravsten over nedenn. Palne Munks døtre Ode og Edel, † 1470 (CAJensen. Gr. nr. 90) og over søstrene Karen Brahe til Østrupgd., † 1736, og Birgitte Brahe, † 1745. Gravkapel i tårnrummet, lukket af et smukt smedejernsgitter, hvori to sandstenssarkofager for etatsråd Frederik Hein til Stensgd., † 1751, og hustru Susanne Brahe til Østrupgd., † 1760. We På kgd. er begr. lokalhistorikeren Søren Jørgensen (Kistrup), † 1903 (granitsten rejst af Preben lensgreve Bille-Brahe-Selby, jf. Fynsk Hj. 1938, 181). Http://ploug-slaegten.dk — 112 / 118 — t² © 2011
30 Juni 2011 Efterkommere fra Løvdal Østrupgård nævnes allr. 1425, da den ejedes af hr. Palne Jensen Marsk af slægten Munk; han har mul. oprettet hovedgden Ø. og synes at have boet der (2 døtre begr. i Håstrup kirke, se ovf.); men ejede også Nørlund (Års hrd.); han døde senest 1460. Hans søn rigsråden hr. Ludvig (Palnesen) af Marsk (Munk) arvede begge gdene og skrev sig endnu 1501 til Ø., men må være død senest 1505, da hans enke fru Anne Lagesdatter Brok (af Estrup) sluttede forlig m. rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup, der som søn af hr. Ludvigs søster Susanne Munk i æbteskab m. hr. Bjørn Johansen (Bjørn) til Voldby († tidligst 1503) var arving til Ø. og derefter havde denne gd. i sin besiddelse indtil sin død 1534 på Ø.; han overlevedes af enken Gertrud Tønnesdatter Pastrup († tidligst 1548). Deres datter Maren Bjørnsdatter (Bjørn) († 1561) bragte Ø. og Nielstrup til sin ægtefælle Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk og Slumstrup; han ombyggede i 1570erne Ø.s hovedbygn. (se ndf.), men opholdt sig selv kun sjældent på gden. Efter hans død 1587 brugte hans enke Karen Bryske († 1624) Ø. som enkesæde. Hendes broder Eiler Bryske til Dallund ægtede 1582 hendes stedatter Gertrud Iversdatter Lunge (Dyre), som var arving til Ø. Begge døde 1614, og gden tilfaldt da deres datter Maren Bryskes († 1610) børn (i ægteskab m. Jacob Høeg af Trudsholm († 1610)), som 1632 solgte den til rigsråden hr. Jørgen Brahe til Hvedholm; han nedbrød gdens stuehus (se ndf.). Ø. arvedes efter hans død 1661 af sønnen Preben Brahe til Hvedholm m.v. († 1708). På skriftet efter hans første hustru Susanne Gøye († 1685) tilfaldt Ø. (1688: 17,89 tdr. Hartk. m. 147,7 tdr. land jord under plov) deres 2 døtre: Karen Brahe og Birgitte Brahe († 1745), der sammen opførte et nyt stuehus (se ndf.). Sidstn. skødede sin andel i gden til søsteren, der 1716 havde stiftet Odense adelige jomfrukloster (se s. 70) og skænkede det sin værdifulde bogsamling (nu i Landsarkivet for Fyn, se s. 63) ligesom hun oprettede en skole for børn på sit gods og et hospital i Svanninge. Karen Brahe døde 1736, og Ø. tilfaldt nu hendes broderbørn Preben Brahe til Hvedholm, Sophie Brahe († ugift 1775) og Anne Elisabeth Brahe († ugift 1789 som den sidste i slægten). De skødede 1738 gd. og gods til svogeren etatsråd Fr. Hein til Stensgård († 1751), der 1737 havde ægtet Susanne Brahe († 1760). Dette ægtepar oprettetde sa.m. hendes broder ovenn. sen. oberstløjtn. Preben Brahe ved et erektionsbrev af 17/1 1751 stamhuset Hvedholm, der skulle tilfalde sidstn. og hans Http://ploug-slaegten.dk — 113 / 118 — t² © 2011
Page 1 and 2:
30 Juni 2011 Efterkommere fra Løvd
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62: 30 Juni 2011 Efterkommere fra Løvd
Page 111: 30 Juni 2011 Efterkommere fra Løvd
show all

Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?