Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten

30 Juni 2011 Efterkommere fra Løvdal
Jeg tror nok, jeg blev udnyttet. Jeg skulle det hele: gøre rent, vaske alt deres tøj, passe børn.
Fru Neergaard bankede bare i gulvet - de havde soveværelser ovenpå - så måtte jeg hente
børnene. De mente, at havde de fået en dansk pige, så skulle de også have noget dansk mad.
Jeg var nu ikke særlig god til at lave mad, så jeg skrev hjem efter en kogebog.
Jeg fik 50 dollars om måneden i løn, så jeg sendte lidt hjem hver måned. Marie syntes nu, at
jeg hellere skulle købe mig noget tøj, men jeg syntes, at billetten skulle først betales. Jeg
husker første gang, jeg skulle ud at handle. Der stod nogle dåser med pærer i forretningen, og
da jeg kom til at sige: "Er det pærer?", sagde købmanden: "Er De fra Danmark?". Han kunne
tale fem forskellige sprog, også dansk, så der gik jeg altid, når jeg skulle handle."
Hjemme igen havde Dora plads i huset i Odense og i Charlottenlund. I 1936 blev hun gift med
Anders Ploug-Sørensen, og de følgende godt 40 år var hun husmoder på "Løvdal".
I erindringerne fortæller hun om livet på gården, om organisationsarbejde i Husholdningskredsen og
om opgaver i børneværnet.
"PÅ LØVDAL".
"Det var ikke let for mig den første tid på Løvdal. Vi fik gården i forpagtning, men svigerfader
sad stadig for bordenden og bestemte det hele. Pigen og jeg sad i køkkenet og spiste.
Når de var færdige med første ret, bankede svigerfader i sin tallerken med sin gaffel, så måtte
vi servere næste ret. Jeg fik dog indført efter en tid, at pigen og jeg fik lov til at spise ved
bordet sammen med svigerfader, Anders og karlene. Vores maler sagde, at det var en god
skik, jeg der havde indført.
SLAGTNING.
Vi slagtede gris to gange om året: En gang om foråret og en gang lige før jul. Slagteren kom
ved halvottetiden. Da skulle vandet helst koge i hedegryden i kælderen. Der skulle være en
person, der skulle stå med en ren spand og en grydeske, når slagteren stak kniven i halsen på
grisen, så løb blodet ned i spanden. Der skulle røres hele tiden, for at blodet ikke skulle løbe
sammen.
Når det var afkølet, kom vi byggryn, rugmel og krydderier i. Pølsemaden fyldtes nu i
rengjorte tarme. Vandet skulle bringes i kog, pølserne lægges forsigtigt i og så koges i ca. 30
minutter. Da vi var børn, stod vi og prikkede pølserne med en torn af tjørnebusken, som var
skrabet ren. Vi brugte også tornene til at lukke for enderne af pølseskindet. Vi hakkede alt
det pæneste kød til medister og leveren til leverpostej. Det blev hakket på en almindelig
kødhakkemaskine, som var skruet fast til bordet. Så blev der sat et pølsehorn på
kødmaskinen, nu blev de tynde tarme trukket på, og kødet stoppet i. Alt flæsket og
skinkerne blev saltet i en stor saltbalje. Når skinkerne havde været saltet en tid, blev de
røget ved bryggeren i Millinge. Så blev de hængt på loftet og senere brugt til pålæg. Så blev
der sendt ribben og medister til Sørens i København, og svigerfader kørte til Diernæs til
Anders' søster Anna med en hel kurv grisemad af alle slags.
Vi holdt også pølsegilde, hvor familie og naboer blev inviteret. Der svandt meget af grisen.
Men så var vi også til pølsegilder hos naboerne, og det var hyggeligt.
Vi slagtede også altid to lam om efteråret. De blev saltet i en mindre saltbalje. Det meste
blev brugt til pålæg.
Http://ploug-slaegten.dk — 105 / 118 — t² © 2011