Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten
Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten
Indholdsfortegnelse - Ploug Slægten
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
30 Juni 2011 Efterkommere fra Løvdal<br />
arvinger; det bestod af Ø., Hvedholm og Stensgård. Ø. havde ved stamhusets oprettelse<br />
hovedgdstakst 17 778 tdr. hartk., 9 tdr. skovskyld, tiender 5½ tdr. hartk. samt bøndergods<br />
307 3/4 tdr. hartk., ialt 340 3/8 tdr. hartk.1758 forøgede Susanne Hein stamhuset med<br />
Damsbo gd. og gods. Preben Brahe døde ugift 1786, og stamhuset tilfaldt derefter en<br />
slægtning (på mødrene side) Axel Fr. Bille, der 1787 antog navnet Bille Brahe, men døde<br />
ugift allr. s.å. Næste besidder blev derefter hans fader gehejmskonferensråd, stiftamtsmand<br />
Henrik Bille, som 1788 antog navnet Bille Brahe, men døde 1789, hvorefter en anden søn af<br />
ham sen. gehejmekonferensråd Preben Bille Brahe tiltrådte samhuset, som han 1798 fik<br />
ophøjet til grevskabet Brahesminde (se nærmere under Hvedholm). Ø. har derefter hørt<br />
under dette indtil grevskabet 1928 afløstes; da stilledes det meste af Ø.s jord til rådighed for<br />
staten, i alt afgaves herfra pr. 1/4 1926 228,4 ha, der udstykkedes i 24 selvstændige brug og<br />
11 tillægsparceller. Ø. ophørte dermed at være hovedgd. Hovedparcellen m. 49 tdr. land og<br />
m. bygn. solgtes 1927 til generalkonsul Valdemar Ludvigsen, som 1933 overdrog<br />
ejendommen til sin søn arkt. Arne Ludvigsen.<br />
CRH<br />
Litt.: Vilh. Lorenzen i DSIHerreg. III. 1943. 180-87. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen<br />
West. Danske Len. 1916. 365-73. DLandbr. III. 1930. 298, 300. Christine Reimer. Gl.<br />
Minder fra Ø. og Bondesønnen Peder Hostrup i SvendbAmt. 1915. 89-104.<br />
Østrupsgårds Bygn. udgør et af de mest maleriske Herregaardskomplekser i Landet Store gl.<br />
Træer omkr. Bygningerne gør deres tilat at forlene Stedet m. en enestaaende romantisk<br />
Atmosfære. Gaarden har i de sen. Aar været Genstand for en indgaaende<br />
bygningsarkæologisk Undersøgelse i Forb. m. en nænsom Restaurering (v. H. H. Engqvist),<br />
afsluttet 1956. Dens indviklede og interessante ygningshistorie er herved blevet klarlagt.<br />
Borggaardener opf. paa et lille af Voldgrave omgivet nærmest firkantet Voldsted, der er<br />
anlagt øverst i Randen af et mod S. skraanende Bakkehæld. For at holde Vandet i Gravene<br />
har man ud mod den S. og Ø. liggende Slugt opf. en Ydervold, der dog nu ikke fremtræder<br />
tydligt, idet Graven paa dette sted er tilfyldt. Resten af Voldgraven er endnu vandfyldt.<br />
Borggaardens Bygninger grupperer sig om en lille firkantet Gaardsplads, der er aaben mod S.<br />
Mod N. rejser et Stenhus i to Stokv. sig taarnagtigt over de øvr. Bygninger, der kun er i eet<br />
Stokv. Stenhuset stammer i sin Oprindelse formodentlig fra Beg. af 1500T., men det er ikke<br />
den første Bygning paa Voldstedet, idet der ved Gravning er konstateret Bygningsrester af<br />
Træ dybt nede i Borgbanken baade under Stuehuset og paa Gaardspladsen. Stuehuset havde<br />
fra først af fladbuede Vinduer i spidsbuet Spejl. Adgangen til Overetagen, hvor to fladbuede<br />
Gavlvinduer i V.siden nu er genaabnede, skete ad en udvendig Trappeopgang; der var<br />
vistnok ikke ldsted i Huset, som formodentlig har tjent som Magasinbygning. En Stentavle<br />
m. Iver Lunges og hans to Hustruers Vaaben, anbragt ud mod Gaarden, beretter, at han 1572<br />
lod Huset bygge. Det har dog kun drejet sig om en Ombygning, hvorved Murene forhøjedes<br />
noget, Vinduerne ændredes og gjordes større, og først nu anbragtes der Vinduer ud mod<br />
Voldgraven, ligesom der opførdes Skorsten. Den tredie større Ombygning, hvorved bl.a. de<br />
nuv. Vinduer indsattes, fandt Sted i den barokke Pariode, mul. samtidig med Opførelsen af<br />
V.fløjen, »Karen Brahes Hus«, der if. Indskr. paa den smukke Tavle over Døren er bygget<br />
1710 i Stedet for et Hus, som tidl. var flyttet til Brahesborg. V.fløjen er af smukt<br />
Bindingsværk og rummer bl.a. Køkkenet. Fra nogenlunde sa. Tid er ogsaa Portfløjen mod<br />
Ø., opf. af Bindingsværk, ligesom de to i Beg. af 1800T. opførte smaa Udløberfløje, der<br />
flankerer Portindkørselen. Der indrettedes her bl.a. Mejeri. 1937 hærgedes disse Bygninger af<br />
en Brand, der dog skaanede Ydervæggenes Bindingsværk, saaledes at denne Del af Gaarden i<br />
det Ydre lod sig genskabe i sin tidl. Skikkelse. I Borggaarden findes endnu den gamle<br />
kampestenssatte Brønd.<br />
Af afgørende Betydning for Ø.s Helhedsvirkning er de imponerende straatækte<br />
Http://ploug-slaegten.dk — 114 / 118 — t² © 2011