Mariager Fjord modelleringsprojekt

7 OVERGÅRDSINDDÆMNINGENS EFFEKT
Effekten af inddæmningerne på stoftransporten ved Overgård er vurderet ved at sammenligne
simuleringer med de 2 modelopsætninger foretaget i perioden fra april 1999
til januar 2000.
Effekten på de beregnede vandstande er vist i figur 7.1, med vandstande beregnet medog
uden inddæmning. Der er kun vist et tidsmæssigt udsnit, idet forskellen mellem de to
tidsserier generelt er meget lille. I figur 7.2 er vist saltfluxen gennem tværsnittet ved
Dania, beregnet henholdsvis med og uden inddæmningen, samt bidraget fra saltkorrektionen.
Det fremgår heraf, at effekten af inddæmningen på salttransporten er lille, samt
at korrektionen er lille i forhold til den aktuelle transport.
En analyse af de beregnede tidsserier af vandstand i Hobro i fra april 1999 til januar
2000 viser, at der ikke er nogen mærkbar effekt af inddæmningen på højvandssituationer
i Hobro. Den maksimale vandstand, der forekommer i den beregnede periode øges
med 1,0 cm og hyppigheden af vandstande højere end 30 cm over middelvandstanden i
Hobro øges med 0,025 %.
Sammenfattende viser beregningerne, at inddæmningen ikke har nævneværdig effekt på
tidevandsamplituder og -faser inde i fjorden, hverken ved høje eller lave vandstande.
Effekten af inddæmningerne på saltmængden og lagdelingen i inderfjorden kan ses af
figur 5.4 (og Bilag III), hvor beregnede og målte saltprofiler er vist.
I figur 7.3 er vist forskellen i den totale saltmængde i inderfjorden, beregnet med og
uden inddæmning. Det ses, at forskellen er ubetydelig og udgør i gennemsnit mindre
end 0,1 % af periodens ændring i saltmængden.
Effekten af inddæmningen, angivet som ændring i opholdstid for opløst stof i fjordens
tre delområder, er angivet i tabel 6.2. Det ses, at effekten af inddæmningen er størst i inderfjordens
øvre lag, hvor opholdstiden øges fra 377 til 390 døgn, svarende til en relativ
ændring på 3,5 %. Effekten på opholdstiden i yderfjorden skyldes primært ændringen af
fjordens volumen, og kan ikke henføres til vandskiftet alene.
Som nævnt er der indført en korrektion af de beregnede profiler af salt og temperatur i
indefjordens dybe dele. For at kunne vurdere inddæmningens effekt på fordelingen af
salt i inderfjorden, er der i figurerne 7.4 og 7.5 vist forskellen i henholdsvis nettokorrektion
og i absolut korrektion for simuleringen med og uden inddæmning. Ved sammenligning
med figurerne 6.2 og 6.3 fremgår, at ændringen i nettokorrektion udgør cirka
2 % af den samlede korrektion og at ændringen i den lodrette blandingstransport
udgør cirka 3 % af den gennemsnitlige transport. De meget små ændringer i salttransporterne
skyldes således ikke, at korrektionerne tvinger saltfelterne.
Baseret på den gennemførte simuleringsperiode kan det således konkluderes, at Overgårdsinddæmningen
ikke har nogen væsentlig effekt på saliniteten eller lagdelingens
placering i inderfjorden.
50307-modelleringsprojekt.doc/OSP/EDD0105.lsm 7-1 DHI - Institut for Vand og Miljø