Slogan - Sønderborg kommune på InfoLand

Slogan for Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune:
Landdistriktsudvalget skyder i dag en slogan-konkurrence i gang, hvor vi efterlyser et slogan for
lokalsamfundene i Sønderborg Kommune.
Logoet vil være Sønderborg Kommunes tegn, med et slogan under – f.eks.
Landdistrikterne i Sønderborg Kommune
- fremad med vinden i ryggen
Vi udlover en præmie på 4 billetter til ”En Søndag på Als” til det bedste forslag, som Landdistriktsudvalget
udvælger den 15. marts. Samtidig vil sloganet blive synliggjort på 10 elbiler, der de næste
to år kører rundt i kommunen i forbindelse med projekt: TestEnElbil.
Vi forbeholder os ret til at ændre på de indsendte forslag for at lave det endelig logo.
Krav:
- slogan skal kunne bruges både i farve og sort/hvid
- max. 1 linje (gerne kort sætning)
Eksempler på lokale værdier, der kan fremhæves i sloganet:
- Nærhed, tryghed, udsyn
- Det gode naboskab
- Højt til himlen, naturskøn, naturlig, attraktiv
- Vi tør – vi vil – alt er muligt
- Ny energi – positiv energi
- Centralt placeret lige dér, hvor det betyder noget
- M.m.
Hvad er et slogan:
Måske kender du nogle af disse: ”Kend den på knækket”, ”Vitaminer til hovedet”, ”Hang til Høng”,
”Dyp i Dyrups”, ”Ekstra Bladet – tør, hvor andre tier” osv. Hent evt. inspiration i bilag 1.
Indsendelse:
Forslag (digitalt) kan sendes til cskb@sonderborg.dk senest den 13. marts, hvorefter Landdistriktsudvalget
vil udvælge den bedst egnede.
Med venlig hilsen
Landdistriktsudvalget
1/5

Bilag 1, kilde: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/slogans-der-slaar-igennem
Slogans der slår igennem
David Michelsen
Ordet slogan er gælisk og kommer af sluagh, der
betyder skare, og gairm, der betyder råb. Et
reklameslogan er derfor et “råb” for en virksomhed eller
et produkt som det ytrer noget om. Det kan ske på
flere måder.
Efter aftale med forbundet Kommunikation og Sprog bringer Kforum denne
artikel, der har været bragt i KOM Magasinet nr. 17, oktober 2006.
Et slogan kan informere sagligt (logos) om produktets karakteristika eller fordelene ved det.
Punkt1 fortæller for eksempel om sit vareudvalg med sloganet “Størst på hvidevarer”. Et
slogan kan også dyrke en følelse (patos), som når McDonald‟s siger: “I‟m lovin‟ it”. Og et
slogan kan slå en stemning an (etos), som når Kings med humor påstår at være “til dem der
ikke ryger på hvad som helst”. Hvad end strategien er, er ønsket med et slogan at sikre positiv
identifikation af og opmærksomhed om et firma eller et produkt.
Den lille forskel
Gennem et slogan kan man imidlertid også udtrykke en holdning til konkurrenterne. For et
slogan er branding, og branding handler jo om at gøre en forskel. Forskellen kan fremgå af et
slogan som “Danmarks royale ugeblad”, men forskelligheden bliver måske endnu tydeligere
hvis den sættes i forhold til konkurrenternes tilbud, som når Se & Hør er ude med “hvad de
andre ikke fortæller”. Et tredje ugeblad, Kig Ind, har også forsøgt at placere sig i forhold til de
andre gennem sloganet: “Mere action – mindre mormor”. Sloganet er en variation over
formlen “ikke x, men y” (correctio).
Selv Danmarks Radio, der har rige muligheder for at pege på sin unikke position på
mediemarkedet, definerer sig selv negativt: “Ikke som de andre”. Et sådant udsagn er alt
andet lige vagere, men forskellen mellem ”dem” og ”os” kan også trækkes helt skarpt op, som
det for eksempel udtrykkes i et kendt valgslogan fra 40‟erne: “Stauning eller kaos”. Det er
enten-eller (tertium non datur).
Det er – som allerede antydet – kendetegnende for slogans at de er små selvstændige udsagn
med en høj grad af stilistisk forarbejdning. Men hvad er et godt slogan egentlig?
Rimelig rimet
Et slogan må først og fremmest være kort, for ellers kan det ikke huskes. Korthed er en dyd
(brevitas). Det gælder for eksempel L‟easy‟s “Helt enkelt” eller TDC‟s lokkende opfordring
“Kom nærmere”. Slogans skal helst gøre stor virkning på kortest mulig plads. Koncentrationen
gør dem fyndige. Fynd opstår også af rim der er et meget anvendt stilistisk virkemiddel i
slogans. “Dandy kvikker bestandig” lyder et af de klassiske fra en tid hvor tyggegummiet var
2/5

højeste amerikanske mode i Danmark (hvilket måske er grunden til det noget engelsklydende
rim).
Apropos det amerikanske behøver udenlandske virksomheder ikke oversætte deres slogans
når de markedsfører deres produkter i Danmark: “Gilette. The Best a Man Can Get”. Sex
sælger.
Men budskabet i et slogan kan også være ualmindeligt banalt, som når det lyder: “Haribo, den
er go” (fra: Haribo macht Kinder froh und Erwachsene ebenso). Sloganet består af to ens
rytmesekvenser og ender på en trykstærk stavelse (kadence). Det skaber en effekt der
forstærkes fordi det er produktnavnet der rimes på.
Diskotekskæden Crazy Daisy har også et rimet slogan. Det lyder: “Så længe vi er stive, er vi i
live”. Hvis det virker, må det være fordi det siger noget centralt om virksomheden og dens
publikum.
Bemærk vi-formen.
Bogstavrimet (allitteration) er en anderledes type rim der ikke er mindre populær. “Kend den
på knækket”, lyder det for eksempel om en bestemt pølse. De to k‟er i trykstærk position giver
en prægnant effekt. Eller hvad med “Hang til Høng”? Det er også bogstavrimet der er på spil
når kattemad anprises med ordene: “Katte ville vælge Whiskas”. Rytmen er let at fange, og to
af de trykstærke stavelser har endda begge et „i‟ som vokal.
I Vejle har man gjort sloganet til et helt lille studium i stil med ordene “Vilje, vækst og
velfærd”. Ikke blot bruges der bogstavrim. Der er en stigning i vigtighed i rækken, og den er
opsat i tre ensartede rytmegrupper (trikolon med klimaks).
Sprogbilleder og fri leg
Det fyndige udtryk lever gerne i kraft af det sproglige billede (metafor), som når det tidligere
hed sig at benzinen fra Esso var “en tiger i tanken”. Udtrykket overfører tigerens kraft til at
være en egenskab ved benzinen. Noget tilsvarende gælder når Bog & Idé tilbyder “vitaminer til
hovedet”.
En anden mulighed for at udtrykke det billedlige tilbyder sammenligningen (simile). Effekten er
ikke så direkte. Det kan blive decideret kryptisk når en øl bliver markedsført med ordene:
“Natten er sort som guld”. Øllet er gyldent, og natten er mørk, men hvordan hænger det
sammen? Sloganet leger med uklarheden (obscuritas) og sætter forbrugerens fantasi i sving.
Der leges i det hele taget meget med sproget i slogans, for det er ofte det anderledes der
hænger ved. En sproglyd der gentages flere gange med forskellig betydning, kan være
fascinerende og få budskabet til at sidde fast. Det gælder for eksempel for lakrids: “Katjes yes
yes yes!” Eller for fotografiapparater: “If anyone can Canon can”.
I samme dur reklamerer Ceres med “værtens bedste øl”. Læseren får en lille udfordring – og
et smil på læben. Mieles støvsugere er derimod – lidt kedeligt – men “altid bedre”. Både Ceres
og Miele postulerer noget om deres respektive produkter. Forskellen ligger i humoren.
3/5

En ordspilsklassiker er fra Randers og lyder: “Hæng Dem ikke i bagateller – brug Randers
Reb”. Den er fra lang tid før den aktuelle morbide mode med REM REM-ure og
Benettonreklamer.
Mange lokale næringsdrivende kan i øvrigt være med på trenden med slogans som “Når lortet
driller” (for slamsugning) og “Vi laver brød om dagen og boller om natten” (for en bager).
Høj og lav stil
Selvom slogans er korte, kan de sagtens formidle en stemning. I 60‟erne spurgte bryggeriet
Slotsmøllen skælmsk: “Skal vi slots?” Svaret er naturligvis givet i den slags retoriske
spørgsmål (interrogatio), og deri ligger effekten.
Udvides spørgsmålet med et svar, fås en ny figur: “Hvem ka‟? Bilka!” Sloganet er nu en hel
lille dialog (sermocinatio), og det skaber en særlig dynamik. “Hva‟beha‟r? Yankeebar!” eller
“Småsulten? Snup en Snickers!” De to led i disse slogans skaber henholdsvis forventning og
udløsning. Formen kan endda gøre grin med sig selv, som da et brødfirma fra Sønderjylland
blev kendt på sloganet “Hvad skal jeg sige? Boller fra Kohberg!”
Det ligger i sloganets natur at forherlige og fremhæve. Men den høje stil (genus sublime)
passer ikke altid med det danske lune. Det fremgik for eksempel af fiskeindustriens kampagne
med Minna og Gunnar i hovedrollerne i en række tv-spots. Hvert spot blev afsluttet med
sloganet: “Det‟ ikk‟ så ringe endda!” I stedet for at sige at fisk er udmærket eller lækkert,
benægtes det modsatte (negatio contrarii).
Det er dog ikke kun vestjyske fiskere der udtrykker sig på den måde: Også Tuborg modificerer
sit slogan med en forsigtighedsmarkør og komparativ: “Gør livet lidt grønnere”. Underdrivelsen
(litoten) er et udtryk for vores sindelag. Den er en væsentlig del af den danske nationalretorik.
Altid plads til et godt slogan
Mange af de her nævnte slogans har det gemytlige toneleje og glimtet i øjet til fælles (genus
medium). Men af og til kan man også spore en snert af aggression når firmaer ligger i hård
konkurrence om markedsandele. Coca-Colas allerførste slogan fra 1904 var en elementær
anprisning af drikkens kvaliteter: “Delicious and refreshing”, kort og godt. Men under indtryk
af 80‟ernes colakrige kom der slogans som “You can‟t beat the feeling”. Hvis Pepsi ellers
forstår et vink med en vognstang.
En sådan kappestrid kan også læses ud af andre giganters slogans. IBM sagde med et
cartesiansk inspireret ræsonnement (ratiocinatio) “I think, therefore IBM” eller blot “Think”.
Apple svarede rapt igen med “Think Different”.
Og i Danmark: Et klassikerslogan som “Det er Rich‟s der drik‟s” (for kaffesurrogat) blev fulgt
op med “Men det er Danmarks der dur”.
I dag er det naturligvis Gevalia man byder på “når man får uventede gæster”, så Rich‟s slogan
er ikke længere en del af det reklamepoetiske repertoire.
4/5

Andre slogans kan derimod have en lang levetid hvis de er velklingende og udtrykker
virksomhedens idé i en nøddeskal. Ekstra-Bladets folk har for eksempel i knap 40 år
markedsført sig på at de “tør hvor andre tier”. Sloganet udfører her en vigtig funktion som en
slags “mission statement”, da hverken varenavn eller bomærke klart formidler hvad
virksomheden leverer. Selve navnet giver jo ikke direkte associationer til den journalistik
Ekstra-Bladet står for.
Et af Danmarks kendte discountbrands har derimod ført en flakkende tilværelse på
sloganområdet. Netto har for eksempel både prøvet med “Er billig”, “Et godt valg”, “Det spiller”
og “Du bliver bidt af det”. Dem der kender Faktas “Det ta‟r kun 5 minutter”, er derimod mange
flere end dem der kender Nettos slogan fordi Fakta har brugt det flittigt i sine reklamer siden
1998.
Sloganet skal være kort, effektfuldt og veldrejet, men det skal også have øje for såvel
virksomhedens idé som kundernes virkelighed: Det skal med andre ord kunne læse situationen
(kairos). Hvorfor skulle DSB ellers ændre et udmærket slogan som “Tog til tiden” til “Lige til”?
Et slogan kan altså være et stærkt redskab til at etablere en virksomhed og dens koncept i den
offentlige bevidsthed. Men slogans opstår ikke bare ud af det blå: Slogans kræver megen tid –
og en mængde sproglig flid.
5/5