Shetlandsponystutteri - Ellen & Erik Bach

More documents

Recommendations

Info

talent for at organisere den slags. Vi lånte staldplads på Landbohøjskolen, og hertil blev både vogn og ponyer kørt ind dagen før. Hovedbegivenheden var et optog, der startede på Kongens Nytorv, bevægede sig op gennem strøget og endte på Rådhuspladsen. Optoget blev anført af et hornorkester og efterfulgt af hundredvis af børn iblandet forskellige optrin, heriblandt vores “charabanc” forspændt Winnie og Gordon og efterfulgt af Trille med Louise på ryggen. Dagen efter var der forskellige arrangementer i Fælledparken. Vi spændte for på Landbohøjskolen og kørte tværs gennem København med vores lille optog, af og til måtte vi stoppe trafikken, når vi skulle passere gaden. Vi lagde turen gennem Ingemannsvej for at vise vore ponyer frem for vore gamle naboer. Det blev en stor oplevelse for os alle fem. Avlsarbejdet blev organiseret af Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark, som jeg var formand for i nogle år. Rideskole En dag om sommeren 1982 (1981?) gik Christian og jeg nede i den løsdriftsstald, hvor vi havde haft køerne, og rensede og kalkede med henblik på at indrette den til maskinhus. Lidt efter kom Gitte hjem, og da hun så, hvad vi lavede, sagde hun: “I kan ikke få stalden til maskinhus, for den skal jeg bruge til rideundervisning”, “Det er i orden”, sagde vi og indrettede den i stedet til ridehus. Gitte havde netop været på besøg hos en af sine veninder, der havde overtalt hende til at starte en rideskole for børn i 5 - 10 års alderen på shetlandsponyer, og hun havde allerede hvervet de første elever. Det blev en meget stor succes, som varede ved til sommeren 1990, hvor Gitte sagde stop, bl.a. fordi hun nu havde sin madtur. (se senere)
Mødrene (i enkelte tilfælde fædrene) kom kørende langvejs fra, Holbæk, Kalundborg, Odsherred, med deres håbefulde poder. Poderne elskede det, og de elskede Gitte for hendes myndige og kærlige måde at undervise dem på. Afhængig af antallet var eleverne organiseret i 4, 5 eller 6 hold på ca. 8 elever, altså 40 - 50 elever. Hvert hold fik undervisning 1 time om ugen. I dårligt vejr foregik det inde i ridehuset, i godt vejr foregik det udenfor, hvor vi havde lavet en ridebane. Ofte afsluttedes undervisningen med en ridetur i mosen, det syntes både elever og ponyer, var det allerbedste. Det kunne ske, at en af de mindre øvede faldt af, og at ponyen kom hjem før eleven, men vi har aldrig haft et alvorligt uheld, og ingen af vore ponyer har nogensinde hverken bidt eller sparket efter et barn. Hvis de faldt af, beordrede Gitte dem straks op på ponyen igen, også selv om de mente, at de havde slået sig. Det lærte børnene hurtigt at acceptere, og på den måde blev nederlaget hurtigt vendt til en sejr. Kun i et enkelt tilfælde syntes en mor, at Gitte var for kontant med hendes pode og stoppede med undervisningen. Gitte havde flere handicappede elever, og det var en stor sejr for dem, når de efter en usikker og vaklende begyndelse selv kunne holde balancen, og selv kunne styre ponyen. Jeg husker især Laust, en mongol dreng, der var elev gennem flere år, hans selvtillid og selvværd voksede, hver gang han var ude at ride. Eller Jacob, der var helt blind, men efter at han havde lært at orientere sig i vore omgivelser, deltog han i rideundervisningen, så man af og til næsten glemte, at han var blind. Efter bekendtskabet med Jacob har Gitte ofte sagt, at hvis hun skulle vælge mellem at være døv eller blind, ville hun vælge at være blind.
Page 1 and 2: Shetlandsponystutteri Ponyer på Dy
Page 3 and 4: Gunnar Brebøl overdrager Hingsten
Page 5 and 6: Bakkens Lady (1976), Bakkens Tanja
Page 7 and 8: 1975: Winnie af Filskov, Bakkens Tr
Page 9: meget mere. Charlotte brugte megen
Page 13 and 14: var dyre. Men Christians kammerat f
Page 15 and 16: ude for et uheld. Da jeg ankom til

Shetlandsponystutteri - Ellen & Erik Bach

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?