Shetlandsponystutteri - Ellen & Erik Bach

Winnie og Trine, de to hopper vi købte i 1973, døde først i 1998 og blev dermed
henholdsvis 31 og 32 år gamle. Gennem de mange år fik de naturligvis også en
særstilling i familien. Både Charlotte og Christian, og 25 år senere vore to børnebørn
Sofie og Anna, har fået deres første rideerfaring på dem. Vi købte dem sammen hos
Åge Hampen i Brande.
Winnie var Charlottes pony. I sine unge år var hun den kønneste, og selv om hendes
trav absolut ikke lignede Gordons, det var kort og trippende, var det som regel hende
og Gordon, vi brugte, når vi skulle køre en tur i vores “charabanc”, en firehjulet vogn
til 2 ponyer. Undervognen har Morbror Poul Erik lavet, men kassen og sæderne
lavede jeg selv, engang mens Gitte og børnene var på ferie i Nordjylland. Selvom det
er ganske banalt, husker jeg stadig, hvor stolt jeg var, da de kom hjem, den var netop
så stor, at vi kunne være der alle fem.
Det var vi f.eks. en gang på en midsommerudflugt sammen med vores naboer, Grethe
og Karl Styrbæk Petersen. De havde købt en shetlandspony, Musse, af os, og senere
havde de anskaffet endnu en, og Styrbæk havde lavet en vogn, så de kunne køre ture
med deres børnebørn, Pia, Jesper og Mette. Vi spændte for over middag og kørte i
“kortege” de godt 3 km. til Bromølle Tivoli, her spændte vi fra i kanten af skoven og
tøjrede ponyerne, mens vi drak den medbragte kaffe, og børnene fik lov til at købe en
is og prøve forlystelserne i tivoliet. En mindeværdig tur.
Trine var Christians pony. I sine velmagts dage var hun den ubestridte leder af
flokken, selvom hun, sammenlignet med de fleste andre, var lille og spinkel. Hun har
fået mange føl, jeg kan ikke huske, at hun har svigtet, så hun må have fået omkring en
snes stykker, bl.a. fik hun Bakkens Trille, hvorved hun senere blev bedstemor til