Shetlandsponystutteri - Ellen & Erik Bach

På dyrskuet i 1979 havde Louise Vanja med. Det år skulle Statsminister Anker
Jørgensen åbne dyrskuet, og han overværede derfor åbningsparaden, hvor alle
hestene og ponyerne defilerede forbi tribunen med alle de prominente gæster. Da
Louise nåede tribunen med Vanja og hendes nyfødte føl , sprang Anker Jørgensen
ned på grønsværen og fik dem til at stoppe, så han kunne tage dem i nærmere øjesyn
og underholde sig lidt med Louise. De omkringstående pressefotografer fik travlt, og
et af de billeder man den næste dag kunne se i aviserne, har Anker Jørgensen taget
med i sine erindringer.
Dyrskuet i 1988, hvor vi udstillede 6 hopper i en samling efter Gordon, var noget
særligt. Gitte havde syet en speciel line, hvortil vi kunne spænde dem alle 6.
Træningen stod på i nogen tid, to af børnene havde i hver sin ende af den lange line,
hvortil de var spændt, og en løb bagefter. Dagen før dyrskuet gik med shampovask og
hovpleje. Selve fremvisningen på dyrskuepladsen var en oplevelse for sig , 6
ensartede, velplejede, harmoniske, skinnende blanke, sorte ponyer fremvist i flyvende
fart over grønsværen i den store fremvisningsring. Bifaldet efter dette smukke syn var
stort.
Men dyrskuerne var meget mere end ponyer, de var også sociale begivenheder, de var
miniferier, som især børnene glædede sig til, og de synes stadig, at det er forkert, hvis
sommeren ikke begynder med dyrskue først i juni måned. Det var samtaleemne det
meste af foråret, “Hvilke ponyer skal vi tage med i år?”
Vi camperede i vogterlejren, og i mange år sov vi i et stort telt, som vi havde
hjembragt fra USA. Det var et større projekt, især for Gitte, at få samlet og pakket det
nødvendige udstyr, tøj, regntøj, varmt tøj, fodtøj, nattøj, tøj til fremvisning, tæpper og
dyner, grimer og hovedtøj, strigler og børster, mad og drikke til 3 dage, lejrkomfur og