Kannibalkvinden Somaliske eventyr og fabler - Silkeborg Bibliotekerne

Kannibalkvinden
Somaliske eventyr og fabler
Illustreret og fortalt af Abdulkhaliq Shikh-Osman ©
Dadqalatadii - Sheekoxariirooyin soomaaliyeed
Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman ©
Historier historier
silkehistorier
pruttede stikfluen
Den fortalte hvor græsset
var
Græsset blev ædt af geder
Gederne gav Danbar mælk
Danbar mælken blev
drukket af en gammel kone
Den gamle kone blev ædt af
en struds
Strudsen døde af Duumo-
malaria
Silkeborg Bibliotekerne
1998 og 2009
Sheeko Xariir
Sheekoy sheeko
Sheeko xariir ah
Shilinbaa dhuustay
Geeday sheegtay
Geedihiina riyaa daaqay
Riyihiina danberbay
dhiiqeen
Danberkiina habarbaa
fuudday
Habartiina gorgorbaa hiigay
Gorgorkiina duumaa
xaaqday
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 1

Kannibalkvinden Dhagdheer
Fortalt og tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman
Der var engang en nomadefamilie med fire børn, to drenge og to piger. Børnene havde to
forskellige mødre og var to og to, dreng og pige, ægte søskende. Det ene søskendepar var
dumme, det andet par var kloge.
En hård vinter, Jilaal, var faderen i familien ude på en lang rejse. Moderen til de kloge
børn gemte en krukke mælk til ham. Det var en blanding af mælk fra hendes egne bryster
og gedemælk. - Da faderen kom hjem, så han mælken.
"Hvor pokker har du fået mælk fra på denne tid af året?", råbte han. "Hvis du vil have
mælk hele året, så må du skille dig af med dine børn", sagde moderen.
Næste morgen tog manden alle fire børn og en hankamel med ud til et fjernt sted for at
samle nødder. Da de nåede stedet, satte han børnene til at samle nødder, og selv lod han
som om han ville han lægge sig til at sove.
Han bredte overdelen af sin dragt, et hvidt klæde, ud på jorden under et træ og hængte en
kamelklokke, Koor, op i en gren i træet. Det gjorde han, for at børnene skulle tro, at deres
far sov, og at det var kamelen, som græssede, når vinden fik grenen til at bevæge sig og
klokken til at ringe.
Hen på eftermiddagen ville børnene vække faderen, men de kunne ikke finde ham under
træet. De så kun det hvide klæde og klokken som hang i træet.
De begyndte at gå og gik mange mil, og til sidst så de en lille ensomt liggende hytte. I
hytten mødte de kannibalkvinden Dhagdheers datter, som præsenterede sig:
"Jeg er Dhagdheers datter, min mor er ude på jagt."
"Giv os noget vand", bad børnene.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 2

"I må drikke af denne krukke, som hedder Bowdheer, men lad vær med at drikke ovenfra,
så vil min mor opdage det. Lav et lille hul i siden af krukken og drik der. Min mor er
kannibal, så jeg vil gemme jer for hende."
Da Dhagdheer kom hjem om aftenen, snusede hun ind og sagde:
"Jeg lugter jomfrubryster!"
"Her er kun mig, mor, det må være mine!" svarede datteren.
Men da moderen mere og mere rasende gentog sit spørgsmål, kunne den unge datter til
sidst ikke stå imod længere.
"Jeg skal nok hente børnene, mor, men lov mig at du ikke vil æde dem!" sagde datteren.
Børnene sov imidlertid trygt den nat, men næste morgen spurgte Dhagdheer:
"Hvis bror skal jeg klippe håret på?"
"På min bror", svarede den dumme søster.
"Hør, I to piger! En af jer går ud at samle brænde, og den anden skal hente vand fra
brønden", befalede kannibalkvinden.
"Min bror og jeg henter vand sammen", skyndte den kloge pige sig at sige, og broderen
fulgte med hende.
Den dumme pige gik ud for at samle brænde alene, og den dumme dreng blev ædt af
Dhagdheer, mens søsteren var væk.
Gæt hvem der blev næste offer!
Imens løb det kloge søskendepar deres vej for at redde livet.
Kannibalkvinden opdagede det og løb efter dem.
Mens børnene nu løb af sted, mødte de en kæmpemæssig slange, som var så lang, at den
strakte sig fra horisont til horisont.
"Masow meel noo bannee cadow ayaa na eryanayee".
"Slange, slange gør plads for os, fjenden er efter os", bad børnene.
"Hadaydaan ciid iyo saxar igu duulinnayn iga talaabsada."
"Hvis I ikke taber det mindste sandskorn eller græsstrå på mig, så må I springe over mig",
sagde slangen.
De gjorde som slangen forlangte og nåede trygt over på den anden side.
Men nu kom Dhagdheer farende, og slangen forlangte det samme af hende. Men
kannibalkvinden tabte både sand og græs ned på slangen. Og den åd hende øjeblikkeligt.
Da børnene så slangen sluge den sidste stump af Dhagdheer, sang de:
"Dhagdheer dhimato
Dhulkii nabadee
Dadoos ma isu soo dhawaanaa."
"Dhagdheer er død!
Kom tilbage til et trygt land
Oh mennesker, kom trygt tilbage!"
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 3

Løvens part
Fortalt og tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman
Der var engang en løve, en hyæne, en ræv, en struds og en hare, som sammen ejede en flok
kameler. De skiftedes hver dag til at bringe dyrene ud på græs, bortset fra løven, som
plejede at blive hjemme, fordi den var dyrenes konge.
En dag tog ræven og strudsen sammen ud for at vogte kamelerne. Da dyrene var godt i
gang med græsningen, spurgte ræven strudsen, om den helst ville se efter dyrene, eller den
hellere ville finde Xabag* til deres frokost. Strudsen valgte at holde øje med kamelerne,
mens ræven gik af sted for at indsamle frokost.
Ræven svøbte den klæbrige masse omkring to sten.
"Værsgo", sagde ræven, " spis disse to stykker lækker Xabag".
Strudsen slugte på en gang de to sten, som satte sig fast i dens hals.
"Kald dyrene sammen og syng for dem, så vi kan få dem med hjem", råbte ræven.
"Wuu-uu-uu-mm", mumlede strudsen.
"Lad vær med at skræmme kamelerne" sagde ræven.
Da de kom hjem, fortalte ræven løven, at strudsen havde skræmt kamelerne.
"Hvad er der i vejen med dig?" spurgte løven.
"Wu-uu-uu-mm", mumlede strudsen.
"Se, den gør det med vilje", sagde ræven.
Løven kastede sig over strudsen og knækkede halsen på den.
Næste dag bad ræven haren om at gå med ud at vogte dyrene.
Midt på dagen drak ræven noget mælk, som løven havde gemt på et hemmeligt sted.
Ræven tog lidt af fløden og lod som om den ville lege med haren og sprøjtede fløde på
harens læber.
"Hvem har drukket min mælk?", spurgte løven, da de kom hjem.
"Det ved jeg ikke, men haren har fløde på læberne", svarede ræven.
Løven opdagede fløden på harens læber og dræbte den.
Næste morgen dræbte løven en hankamel og indbød alle de vilde dyr til at dele kødet
mellem sig.
Først bad den hyænen om at dele.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 4

Hyænen delte det i 2 halvdele.
"Den ene halvdel er til løven og den anden halvdel er til resten af os", sagde hyænen.
Løven var ikke tilfreds med hyænens måde at dele på, og gav den en på siden af hovedet.
Hyænens ene øje faldt ud.
"Kom her, ræv, nu skal du dele det", beordrede kongen.
"En trediedel af kødet er til os, to trediedele er til løven......Nej, nej. Jeg laver en ny
fordeling. Løven skal have det hele!" var rævens konklusion.
"Javel, hvem har lært dig at dele?" spurgte løven fornøjet.
"Omer´s ** hængende øje har lært mig at dele", svarede ræven.
En dag spurgte ræven, om den måtte få lov at lave en ny måtte til løven, fordi den forrige
var ved at være slidt. I stedet kunne løven så passe kamelerne den dag.
Løven accepterede rævens forslag og gennede dyrene ud på græs.
Ræven gravede et stor hul inde i løvens hytte, fyldte det med varmt trækul og dækkede det
over med grene og græs.
Da løven kom hjem om aftenen førte ræven den hen til dens nye måtte og bad løven
lægge sig på den for at prøve den. Løven lagde sig og faldt ned i de brændende trækul, hvor
den døde.
Til sidst kom den enøjede hyæne og bad ræven om at fjerne et græsstrå, som den havde
fået i det raske øje.
"Det er nemt nok, kom herhen, så skal jeg tage det ud", sagde ræven.
Ræven tog et spidst træstykke og stak hyænens andet øje ud og gjorde den blind.
Således endte ræven*** med at være eneejer af kamelerne.
* Xabag er en klæbrig spiselig masse, som udskilles af træerne.
** Omer er et andet navn for hyæne.
*** Også i somaliske eventyr er ræven kendt for sin snuhed.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 5

Aftalen mellem løven og hyænen
Fortalt og tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman
Engang holdt løven og hyænen et møde, hvor de drøftede muligheden af at holde dyr,
nemlig kameler, køer, geder og får.
Hyænen sagde til løven: "Skal vi ikke prøve at få vores egen hjord?"
"Hvordan skal vi få fat i dyrene, vi har jo ikke nogen?" svarede løven.
"I stedet for at gå til angreb på menneskenes dyr hver nat og således udsætte os for fare,
hvorfor så ikke angribe en gang for alle", foreslog hyænen.
"Jo, men hvis vi får samlet en dyreflok, hvordan holder vi den så væk fra de andre vilde
dyr, - og hvordan skal vi passe dem?" spurgte løven.
"Vi laver en indhegning til dem dybt inde i skoven, hvor ingen andre end vi kan finde dem.
Om dagen tager vi dem ud på græs, så vil de efterhånden blive til mange.
På den måde kan vi få noget at spise, når vi er sultne og resten holder vi i live.
Hvis de andre vilde dyr stiller spørgsmål, svarer vi dem på et fællesmøde, at disse dyr
tilhører os. Derfor må de ikke komme i nærheden af dem, og vi mærker hver enkelt af dem
med vort mærke. Du er jo dyrenes konge og jeg er din minister. Ingen tør æde vores dyr",
svarede hyænen.
En tidlig morgen fulgte de efter tre nomadefamilier og deres kvæg. De var på vandring for
at finde et sted med tilstrækkeligt vand og græs til dyrene. I første forsøg valgte løven og
hyænen at angribe kamelerne. Men de stærke mænd i familierne og hankamelen,
Baargab*, vogtede dem omhyggeligt.
Dernæst forsøgte de at angribe fra en anden side. De fulgte nu efter køerne, men de
erfarede, at familiernes ældste holdt omhyggeligt øje med disse, så de fik ikke en chance for
at angribe.
Til sidst prøvede de at få fat i gederne og fårene, som blev vogtet af kvinder og børn. Men
kvinderne og børnene var også agtpågivende og lavede en masse lyde for at få deres dyr til
at skynde sig.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 6

Heldigvis fandt de et gammelt træt hunfår, som var sakket bagud i forhold til flokken. De
fangede det og bragte det med tilbage til den indhegning, som de havde lavet.
Løven og hyænen satte sig på hver sin side af hunfåret. Da de havde siddet der et par timer,
kunne hyænen ikke klare det længere. Den var nemlig blevet meget sulten og sagde:
"Deres Højhed, Hr. Løve, et enkelt får er ikke nok. Er De heller ikke helt tilfreds med hvad
vi har fået ud af det?"
"I de sidste par minutter er jeg blevet træt af at tænke. Hvad synes du vi skal gøre?" spurgte
løven.
"Næste gang skal vi have et større dyrehold, men lad os nu æde fåret først!" foreslog
hyænen.
De sprang løs på hunfåret og delte det mellem sig i to lige store dele.
* Hankamelen, som på somali kaldes Baargab, er usædvanlig stærk i sin brunstperiode om efteråret, så
stærk, at den kan klare selv en løve. På dette tidspunkt udvikler den en særlig legemsdel, doob, som vejer ca.
3 kg. og som hænger ud af munden på den. Kamelen bruger sin doob til at frembringe en tordenlignende lyd,
som tiltrækker hunnen. Den søger efter hunner hele dagen og spiser ikke.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 7

Væddeløbet mellem ræven og skildpadden
Fortalt og tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman
Ræven og skildpadden med et af Somalias mange termitboer i
baggrunden.
I Somalia kaldes termitternes boliger for termitbjerge - dundumo.
Der var engang et væddeløb mellem en ræv og en skildpadde.
Da de var midt i løbet, fik skildpadden en splint i foden.
"Åh, hjælp mig!" råbte skildpadden.
"Jeg vil ikke hjælpe dig, før jeg når målet", svarede ræven.
Den sårede og grædende skildpadde mødte en sort termit med en økse og en hangool*.
Termitten hjalp med at tage splinten ud af skildpaddens fod. Skildpadden fortsatte
væddeløbet og nåede målet, hvor ræven stod og ventede.
Da det blev solnedgang klatrede de op på en termitbjerg for at se, om der var et skjulested
for natten i nærheden. De så to ensomt beliggende hytter. "Hytten til højre er min!",
afgjorde ræven.
"OK. Så er den til venstre min", sagde skildpadden.
Da de nåede hytterne, fandt skildpadden en okse i sin hytte, mens ræven fandt et hanfår i
sin. Skildpadden fandt også en kniv og et brændende bål i sin hytte.
Ræven kom hen til skildpadden.
"Vil du ikke nok give mig noget ild, min hytte er meget kold", sagde ræven.
"Du kan få de her brændende træstykker", svarede skildpadden.
Ræven tog den brændende ild, som dog straks blev slukket af regnen. Den kom tilbage
flere gange og det samme gentog sig.
"Der er ikke flere brændestykker tilbage i ilden, kun et stykke brændende trækul, nu må du
gå!" sagde skildpadden vredt.
"Må jeg så ikke sove i din hytte i nat, når min er så kold?", spurgte ræven.
"Jo, hvis du ikke sviner i mit hus, så må du godt sove her", tilbød skildpadden.
Ræven sov hos skildpadden, og om morgenen så den kniven i skildpaddens hytte.
"Har du kun én kniv?" spurgte ræven.
"Ja, hvad med dig?" sagde skildpadden.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 8

"Jeg har mange knive".
"Vis mig dem!"
Ræven gik ud og samlede en masse baal-dacar** og viste dem til skildpadden.
"Du må få min kniv, hvis jeg må få en af de der nye knive", sagde skildpadden.
Ræven gav skildpadden én baal-dacar og tog skildpaddens kniv. Så slagtede den hanfåret
med kniven og åd det.
Termitten med sin *hangool, et hjælperedskab af træ, som somaliere
bruger sammen med en økse, når de fælder træer.
Baal-dacar-bladet var ikke til nogen hjælp, da skildpadden skulle slagte oksen, og
skildpadden løb over for at få sin kniv tilbage fra ræven. Da den kom over til rævens hytte,
fandt den kun hanfårets knogler. Ræven var stukket af, og havde taget kniven med.
** Baal-dacar er nogle meget stive blade fra en plante som hedder Dacar. De har en skarp kant med
hajtænder.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 9

Den berømte kujon Egal Shidad
Fortalt og tegnet af Abdulkhaliq Shikh-Osman
En dag deltog Egal i et angreb på landsbyens fjender.
Da kampen begyndte, løb Egal tilbage til landsbyen, hvor kvinder og børn stod parat til at
modtage de døde og sårede.
Han fortalte dem, at både hans hest og alle hans kammerater var blevet dræbt. Kvinderne
og børnene begyndte at græde. Pludselig kom Egals hest tilbage fulgt af hans venner, som
var stolte og sejrrige, og som næsten ikke havde lidt nogen tab. Kvinderne og børnene
forbandede Egal.
En dag tog Egal af sted for at passe familiens kameler. Hen på dagen så han en grøn skov
midt i græsningsområdet. Han tog sine to hunkameler ud af flokken for at lade dem nippe
af bladene i den grønne skov, så de kunne give masser af mælk om aftenen. Men da han lod
de to kameler græsse frit, kom der snart en løve og dræbte dem begge, mens Egal kiggede
på. Han løb tilbage til de andre kameler og begyndte at drive dem sammen for at gå hjem.
På vej hjem sang han:
"Noget som dræbte Ayro* og dernæst Alif, det så jeg.
Det havde skrækkelige øjne.
Det var på størrelse med et æsel, men havde en længere hale".
Om aftenen sagde Egal til sin bror, at han den aften gerne ville drikke mælk fra broderens
kameler.
Til gengæld skulle broderen drikke mælk fra Egals to hunkameler. Den yngre bror tog
imod tilbuddet. Efter at have drukket mælken faldt Egal i søvn. Den yngre bror forsøgte at
kalde på Egals kameler for at malke dem, men der kom ingen reaktion.
I sin forbavselse ville han vække Egal for at spørge, hvad der var sket med hans to
hunkameler.
Men to store drenge, som havde været sammen med Egal om dagen for at vogte kamelerne
fortalte, at Egal havde sunget førnævnte sang.
De vækkede Egal og bad ham vise dem, hvor løven havde dræbt de to dyr.
"Åh nej, det kan jeg ikke", sagde Egal.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 10

Men de insisterede på, at han skulle vise dem det. Til sidst gik han med til det, men på
betingelse af at tusind mand skulle følge ham, og han ville gå i midten.
En stor folkemængde fulgte ham, og han viste dem det sted, hvor løven havde dræbt
kamelerne. Alle sov på stedet om natten.
Da Egal var faldet i søvn, bandt de hans ene ben sammen med benet på den døde løve og
åbnede løvens mund på vid gab ved hjælp af en pind, og så efterlod de Egal alene.
Om morgenen så Egal det gabende dyr og sit bundne ben, og det gjorde ham vanvittig.
Langt om længe fik han rebet skåret over og begyndte så at overtisse alt sit tøj, og han
holdt ikke op før han var nået hjem til sit hus.
Her tog hans kone tøjet af ham og vaskede ham.
* Ayro og Alif er navnene på Egals to hunkameler.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 11

Dhadqalatadii Dhagdheer (Kannibalkvinden Dhagdheer)
Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman
Bari waxa Jiray reer reermiyi ah oo lahaa afar caruur ah oo walaalo ah oo kala bah ah.
Labana fariido ayey ahaayeen, labana nacasyo. Maalin maalmaa ka mid ah ayaa hooyadii
labada fariidada ah dhashay waxay u dhigtay ninkeedii oo safar ku maqnaa caano ay ka
listay naaskeeda iyo kuwo riyaad oo ay iskudartay ayadoo xiligunna yahay Jiilaal. Markii
uu yimid ayuu yidhi,
" Caanahan xagaad ka keentay illayn waa Jiilaalle?"
Hadaad caruurta habaabisid, markasta caano ayaad heli", gabadhi tidhi.
Subaxiidanbe ayuu caruurtii iyo awrkii kaxeeyay oo ku yidhi, "Midhaynu soo guranaynaaye
inna keena".
Way fogaadeen oo wuxu geeyey meeshii midhaha laga soo gurayey. Wuxu yidhi "Inoo gura
midhaha waan seexanayaaye. "Geed hoostiis ayuu ku goglay go`iisii cadaa, koortii awrkana
wuxu sudhay geed si dabayshu u ruxdo oo caruurtu istidhaahdo aabihhiin iyo awrkiiba way
joogaan. Mar casarkii ahayd ayey isyidhaahdeen aabihiin soo toosiya, dabadeed way ka
waayeen oo go' qudha ayey ku arkeen meeshii iyo koortii geedka sudhnayd. Way iska
socdeen, waxaanay la kulmen guri Jees ah. Dabadeed way gallen, Waxay uugu tageen
gabadh ku tidhi waxan ahay inna "Dhagdheer", gurigana hooyaday ayaa leh.
"BIyo nasii", ayay caruurtii tidhi.
"Haantaa waxa la yidhaahdaa-Bowdheer-, markaa hooyaday ayaa maqlaysee hadaad kor
ka furtaan waayo sanqadh dheer ayay bixisaa. Markaa mudac ku muda, dabadeed halkaa
ka cabba. Markay cabbeen waxay yidhaahdeen "meel naseexi".
"Hooyaday waa dad qalato markaa harrar ayaan idinku duubayaa oo aqalka dabadiisa
ayaan idinku qarinayaa". ayay gabadhi uugu Jawaabtay.
"Dhagdheer kolkay timid way urisay caruurtii.
Naas gabdheed ayaa uraya". ayay tidhi dhagdheer.
"Hooyo waa naaskayga ", ayay tidhi inantii.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 12

Markii ay dhagdheer erayadii ku celcelisay ayey cabsootay gabadhi:"Hooyo caruurta waan
soo saarayaaye ha cunin".
Caruurtii ayey soo saartay, habeenkiina dadqalatadii way barisay. Subaxnimadii markay
ahayd ayey tidhi dhagdheer, "Yaan u xiiraa inankooda?"
Nacastiiba tidhi "Inankayaga u xiir".
"Hablaha! midayna xaabo doon, midayna biyo doon",
ayey ku amartay dadqalatadii.
"Inankayagu biyaha ayuu ila doonayaa, fariidii ayaa tidhi. Waanu raacay. Nacastiina
kaligeed ayey xaabadii doontay oo inankoodii way qalatay. Iyana markay timid ayey
cuntay.
Labadii biyaha doonay way baxsadeen, dabadeed habartii ayaa eryatay. Ayagoo ordaya
ayey arkeen Mas Weyn oo dabadiisa iyo madaxiisu isu kala Jiro meesha cirka iyo dhulku
iskahaystaan.
"Masow meel no bannee cadow ayaa na eryanayee". ayey caruurtii waydiisteen.
"Hadaydaan ciid iyo saxarnna igu duulinayn iga talaabsada". ayuu maskii ku celiyey.
Dabadeed waxba kumay tuurin ee way ka gudbeen. Dhagdheer oo ordaysa ayaa iyana
maskii soo gaadhay, intii inleeg ayey isyidhaahdeen, laakiin dadqalatadii ciid iyo saxarba
way ku daadisay maskii, dabadeed wuu cunay.
Markaa Caruurtii waxay ku heeseen:
"Dhagdheer dhimatoo dhulkii nabadee"
"dadoo ma isu soo dhawaanaa?"
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 13

Qayb-Libaax (Løvens part)
Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman
Beri baa Libaax, Dacawo, goray, Dhurwaa iyo bakayle ayaa geel wada lahaa. Dacawada,
Gorayga, Dhurwaaga iyo bakaylaa maalinba midbaa geela raaca ama labaa wadda raaca.
Libaaxunna wuu iska Joogaa waayo isagu waa boqorkii.
Maalintii danbe, "waxa wada raacay geelii, dacawadii iyo goraygii markaasay tidhi
dacawadii ama xabag inoo doon ama geela la sii joog".
"Geelaan la sii joogayaa " goraygii.
Dacawadii ayaa xabagtii doontay, markaasay laba dhagax xabag korkooda u soo marisay.
"Hoo xabagtan liq", dacawadii ayaa tidhi.
Markaasuu liqay goraygii oo uu ku margaday, cunnahana u fadhiisatay.
"Geela soo kaxee oo ku soo hees", tidhi dacawadii.
"Wuu-uu-uu-mn" goray oo codkii ka soo bixiwaayey.
"Gorayow geela ha didin", dacawaa tidhi.
Markay yimaadeen gurigii ayey libaaxii u sheegtay oo tidhi maantoo dhan goraygu geeluu
didinayey.
"Maxaa kugu dhacay ee aad geela u didinaysaa?
Libaaxii ayaa waydiiyay.
"Wuu-uu-uu-mn", goray.
"Ogaan ayuu kuu diidayaa", dacawo.
Libaaxii goraygii ayuu ku soo booday uu dilay.
Maalintii labaad, bakayle iyo dawoco ayaa geelii wada raacay. Hadhkii markay ahayd ay
gaajootay oo ay cano libaax xasaystay dhantay. Markay dhamaysay ayey labeentii caanaha
soo qaaday, sidii wax la cayaaraya ayey bakaylihii labeentii afka u marmarisay.
"Caanahaygii yaa dhamay?" yidhi libaaxii.
"Bakaylaa afka labeen ku leh oo dhamay", ku jawaabtay dacawadii.
Bakaylihiina libaaxii ayaa dilay.
Maalintii danbe ayuu libaaxii hal dilay, markaasuu habar - dugaag oo dhan isugu yeedhay.
"Inoo qaybiya hilibkan oo waraabow qaybi", yidhi libaaxii.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 14

Laba qaybood ayuu ka dhigay, qaybna libaaxow qaado ayuu yidhi qaybta kalena intayadda
kale.
Libaaxii wuu ka xanaaqay qaybtii dhurwaaga oo dhirbaaxo ayuu il kaga soo tuuray.
"Dawoco qaybi", yidhi libaaxii.
"Sadex meelood marka laga dhigo, laba qaybood libaax ayaa leh, meelna habar-dugaag,
may, may! qaybiyee wada qaado". tidhi dacawadii.
"Oh.Ho.Ho. Yaa ku baray dacowoy qaybta?" Libaaxii oo faraxsan.
"Isha cumar ka laalaada ayaa i bartay", ku jawaabtay dacawadii.
Maalintii danbe ayey libaaxii ku tidhi gogol cusub ayaan kuun samaynayaaye tii hore way
kaa gabowday ee maanta geela raac. Libaax markaas ayuu yidhi "waan u baahnaaye ii
samee".
God ayey u qoday markassay dab iyo xaabo ku shidday, markaasay godka afkiisii caws
saartay iyo qoryo.
"Bal ku soo bood gogoshan cusub ee aan kuu sameeyey", tidhi dacawo. Libaaxii ayaa ku soo
booday oo godkii ku dhacay oo ku gubtay.
Dhurwaagii oo ishii hadhay saxar kaga dhacay ayaa u yimid dacawadii.
"Saxarka isha iiga saar", yidhi dhurwaa.
Dacawadii isha ayey qori ka galisay oo ishii labaad kaga soo tuurtay.
Halkaas ayey dawacadii geelii uugu hadhay kaligeed.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 15

Heshiis dhexmaray warabe iyo libaax
(Aftalen mellem løven og hyænen)
Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman
Beri baa waraabe iyo Libaax wada shireen. Waraabihii ayaa Libaaxii ku yidhi "aan xoolo
dhaqano?"
Libaaxii wuxuu ku jawaabey "waayahay ee sidee ayeynu u dhaqanaa ilayn innagu xoolo
malihine?"
Waraabihii "Halka aynu habeen walba wax aynu dhacno raadinayno ee khatarta aynu
gelayno. Mar keliya hal habeen aynu tamarteena isu geyno oo xoolo (geel, lo,adhi) aynu
dhaqano dhacno".
Libaax - "Markaa ayuu xoolo badan isu keeno, sidee habardugaagga kale uga
badbaadinaynaa? Amma habkee u dhaqaynaa?
Dhurwaagii -"Meel kayn badan leh ayeynu xero uga oodaynaa, waanaynu daajindoonaa.
Dabadeed way tarmi oo waynu heli waxaynu cunno. Waynu u sheegidoonaa intaynu isugu
yeedhno, inaynu xoolahaa leenahay oo aanay u dhawaanin waayo adna boqorkii
habardugaag ayaadtahay anna ku xigeenkaagii. Markaa u dhawaanmaayaaan xooleheenna,
summadna waynu ku dhigan".
Goor waaberi ah ayaa reero guuraya ayey dabagaleen. Waxay arkeen geelii oo barbaari
illaalinayso iyo awrkii baarqab oo hareerta ka socda. Dabadeed way ka cabsadeen oo
dhinacii kale ayey u leexdeen. Waxay arkeen Lo´diina raggii waaweynaa ayaa wada, iyana
waa ka baydheen. Adhigii oo dumarkii iyo caruurtii wadaan ayey dabagaleen. Halkaas
lafteeda fursaad ayay ka waayeen, laakiin Lax duq ah ayey qabsadeen oo kaxaysteen.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 16

Laxdii xero ayey u oodeen, labada dhinacna waa ka kala fadhiisteen. Waraabihii ayaa
ishaynkariwaayey markay muddo saacada ah fadhiyeen oo gaajooday. Wuxu yidhi -"Boqor
libaax, lax keliya inna anficimaysee ciil ciil ma ku hayaa?
Libaax - "Goorahanba caajis ayaai hayey ee maxay kula tahay?"
Dhurwaagii - " xoolo badan waynu helidoonaayey aynu cunno tani".
Dabadeed laxdii way kala goosten.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 17

Baratan diin iyo dawoco
(Væddeløbet mellem ræven og skldpadden)
Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman
Bari baa diin iyo Dawoco baratameen. Dhexda markay marayeen ayaa Qodaxi mudday
diinkii.
"Danyooy qodaxda iga goo" yidhi diinkii.
"Illamaa aan hir iyo hir gaadho kaa gonmaayo", uugu jawaabtay Dacawadii.
Diinkii oo meel danbe dhitinaaya ayaa la kulmay Jinac gudin iyo hangool sita. Jinacii ayaa
ka gooyey qodaxdii diinkii, markaasuu gaadhay dacawadu.
Gabalku markuu sii dhacayey ayey dudun fuuleen. Waxay arkeen laba guri, roobna wuu
soo da`ay xoogleh.
"Aniga ka dhinaca midigtaan leeyalay", dacawo.
"Aniguna ka bidixda", yidhi diinkii.
Markay soo gaadheen labadii buul ayaa diinkii kiisii ku dhax arkay dibi kaliya oo ku Jira
aqalka, dawacadiina waxay araktey wan keedii ku Jira. Diinkii wuxu kale oo uu ka helay
gurigii midi iyo dab meel ka baxaya. Dacawadii ayaa u soo wareegtay diinkii.
"Diinow dab i sii aqalkaygu waa dhaxan ee", Dacawo.
Dhawr qori oo dab ah ayuu sii yey diinkii dacawadii. Intay dacawadii dabkii roobkii ku soo
bakhtiisay ayey diinkii ku soo nogotay oo waydiisatay dab kale. Asna wuu sii yey mar
labaad. Hadanna way soo bakhtiisay dabkii dacowadii oo dab kale waydiisatry diinkii.
"Qori danbe dabka kumma hadhine, dhuxushii uunbaa taal ee nabad gelyo", diinkii baa
yidhi.
"Hadaba aan gurigaaga seexdo caawa kaygu waa qabow", dacawadii ayaa waydiisatay
diinkii.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 18

"Halkaa seexo hadaanad qashin igaga daadinayn", Diinkii. Habeenkii dacawadii halkaa
ayey seexatay markaasaay subaxii aragtay mididii uu haystay diinku.
"Adigu ma midi qudhaad haysataa?" Dacawadii.
"Haa adigunna?" Diinkii.
"Anigu midiyo badan ayaan haystaa".
"Bal isoo tus midiyahe badan".
Dacawadii dabadii ayey u baxday, markaas ayey soo ururisay bal-dacar badan oo tustay
diinkii.
"Taydan qaadoo, kuwaagaa fiiqfiiqan mid i sii", diinkii.
Xabad baal-dacar ah ayey siisay diinkii, mididiisiina way qaadatay oo wankii guriga uugu
Jiray ayey ku qalatay.
Diinkiina baal-dacarkii waxba wuu u qaliwayey marku is yidhi dacawadii kurigeedii ka soo
eegna, wuxu arkay lafihii neefkii ay qalatay oo dhexyaal gurigii, ayadiina ay baxsatay.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 19

Cigaal Shidaad (Den berømte kujon Egal Shidad)
Qoraalkii Abdulkhaliq Shikh-Osman
Maalin maalmaha ka mid ah ayaa Cigaal loo yeedhay si uu uga qaybqaato duulimaad lagu
duulayo cadow.
Fardihii iyo raggiiba waa la diyaariyey, dabadeedna waa la duulay. Markii Labadii col
isgaleen aynu Cigaal soo dusay oo uu ku soo noqday dumarkii iyo caruurtii oo dhaawac iyo
dhimashoba sugaya. Waxay weydiiyeen Cigaal waxa kaligii soo celiyey, waxaanu usheegay
in raggii iyo fardiiba la madhiyey.
Dumarkii way baroorteen, Carruurtiina way ooyeen.
Fiidkii ayaa waxa soo noqday ciidankii iyo fardihii oo aan waxba ka maqnayn.
Dabadeed markii ay arkeen dumarkii iyo carruurtiiba inaan waxba lagadillin dadkoodii,
waxay ku qayliyeen oo caayeen Cigaal oo meel isku nabaya.
Bari baa cigaal geel raacay, ku jiraan labba halaad uu leeyahay. Markuu daaqii gaadhay
ayuu meel kayn ah oo cagaran ku duwey, si caanno badan uu uga maalo halihiisa caawa.
Isla markay gaadheen halihi aydii ayaa libaax labadiiba dillay oo cunnay asagoo arkaya.
Geeliibuu galabtii soo caraabiyey, asagoo uugu heesaya:
"Wixii Ayro dilay, Alifna kor dhigey, waan arkaayoo wuu ilgiiraa, dameer leekaa, kase dabo
weynaa".
Marku soo xereeyey geelii ayuu ku yidhi walaalkii halahayga maaloo kuwaaga caawa ii
lis.Wuu u lisey, markuu cabeyna wuu iska seexday.
Walaalkii ayaa isyidhi halihii cigaal maal, wuuse waayey.
Cigaal ayuu soo toosiyey. Ciyaalkii geela la jiray, ayaa sheegay wuxu ku heesayey, markuu
geela soo caraabinayey. Waxa la yidhi cigaalow nasoo tus meeshii halihii lagu cunney.
"Hadii kun dhinac welba iga maraan, anna aan dhexda gallo, waan idin soo tusi raqdii
geela", yidhi cigaal.
Dabadeed dad badan ayaa raacay oo libaaxii dilay.
Habeenkii, meeshii libaaxa lagu dilley ayaa la seexday.
Markuu gamay cigaal ayaa lugtii libaaxii lagu xidhay lugtii cigaal, libaaxiina afkaa qori
loogu kala qaaday.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 20

Subaxii ayuu arkay lugtiisa oo libaaxii la dilley ku xidhen.
Dabadeed illaa gurigii ayuu xaar isku sii daayey. Asagoo qaylinaya ayuu ku yidhi naagtiisii.
Naa ooda iga rog".
"Maxaa kaasoo uraya"? afadiisi.
"Darur qudhuntay ayaa igu daday".
Dabadeedne Way ka maydhay cigaal qudhunkii.
www.silkeborgbibliotekerne.dk/børn+og+unge/somaliske+fabler 21