Sæt metoderne på skemaet! - MetodeLab

Recommendations

Info

undersøgelse, som resulterer i en form for data, som skal behandles og tolkes for at kunne svare på spørgsmålet og uddrage konklusioner i form af lovmæssigheder. Når man fremstiller naturvidenskaben som en simpel stræben efter mere og mere viden, overser man blandt andet det faktum, at naturvidenskaben er ligeså interesseret i at undersøge, ikke kun hvad man mener at vide, men også i at undersøge og diskutere hvordan man ved det. Indenfor naturvidenskaben er det altså ikke nok, at en forsker kan fortælle, hvad hun ved, hun skal også redegøre for, hvordan hun er nået frem til sine resultater. Med andre ord: Hvilken metode hun har brugt. Valget af undersøgelsesmetode kan være kilde til endda meget stor debat blandt forskere og valget af undersøgelsesmetode vil også være indlejret i den samtid samt de normer og værdier som omgiver forskeren og/eller forskerteamet. I forhold til naturfagslærerens planlægning og gennemførelse af undervisning med fokus på metoder er det vigtigt at bemærke, at MetodeLabModellen netop bare er en model. Hverken videnskabelig forskning eller undervisning i naturfag i skolen foregår nær så stringent. Modellen er da heller ikke et planlægningsværktøj, men blot en afspejling af hvordan vi definerer feltet. I den daglige undervisning kan undersøgelsen af et fænomen starte andre steder end i et spørgsmål. Processen kan starte i valget af undersøgelsesmetode, ligeså vel som den kan starte i en formodning om en sammenhæng. Desuden vil både en forskers undersøgelsesproces og et undervisningsforløb i en natur/teknik-klasse kunne komme cirklen rundt flere gange, mens der arbejdes. Fem forskellige undersøgelsesmetoder Vi skelner mellem fem forskellige undersøgelsesmetoder, som er formuleret til skolefaget natur/teknik: Observation, Prøv-dig-frem, Modeller, Eksperiment og Søg/læs/spørg. I den følgende beskrivelse bliver forskelle mellem de fem undersøgelsesmetoder trukket meget tydeligt op, ligesom særlige karakteristika understreges. I realiteten står en metode dog sjældent helt alene, de griber ind i hinanden. Men hver undersøgelsesmetode har sine regler, datatyper og fordele. Det er vigtigt for en natur/teknik-lærer at vide, hvornår man bruger hvilket regelsæt og at kende styrker og svagheder ved de forskellige undersøgelsesmetoder. 4 Metoder i naturfag - en antologi // www.metodelab.dk // Experimentarium
Desuden kan det være mere enkelt for eleverne at få greb om naturfagenes metoder, hvis der skabes en form for systematik i metoderne. Observation Observationer er omhyggelige registreringer af, hvad man sanser. Observationer kan involvere alle sanser og kan være forstærket med måleudstyr (kikkert, lydoptager, vægt, målebånd osv.). I observationer skærpes elevernes opmærksomhed i jagten på at finde forskelle, ligheder, detaljer og mønstre. Eksemplerne på observation som undersøgelsesmetode i natur/teknik er mange og omfatter alt fra simple iagttagelser af havens dyreliv, over målinger af UV-indekset, til organdissektion samt aflæsninger af kort og tabeller. Observation er en selvstændig undersøgelsesmetode, men observation er samtidig en integreret del af de andre undersøgelsesmetoder. Når man arbejder med observation er det vigtigt at være opmærksom på, at alle ikke ser det samme, selvom man er eksponeret for det samme og at forskelle og ligheder ikke nødvendigvis springer i øjnene på eleverne. Derfor kan det være nødvendigt at strukturere og systematisere observationerne. Målet for observationer er systematiseret dataindsamling og resultatet af observationer vil være en række data, som efterfølgende skal organiseres og fortolkes. I naturvidenskaben tilstræbes det at beskrive og registrere sine observationer meget nøje, så det er muligt for andre at diskutere tolkningen af observationen. Prøv-dig-frem Prøv-dig-frem er en meget resultatorienteret undersøgelsesmetode, hvor der er hovedvægt på at finde en konkret løsning på et problem eller et tilfredsstillende svar på et spørgsmål. Prøv-dig-frem lægger op til læreprocesser, hvor ideer kan afprøves og forkastes intuitivt og uden større systematik. Karakteristisk for Prøv-dig-frem er, at eleverne i deres arbejde inddrager de ubevidste forestillinger og hypoteser, de har om emnet. I klassens natur/ teknik-undervisning er der mange muligheder for at lave Prøv-dig-frem, når klassen bliver udfordret til at bygge broer og bygninger eller når eleverne skal finde ud af, hvordan man får en pære til at lyse. Det er ikke et krav, at der sker systematisk dataindsamling i Prøv-dig-frem, da der ofte er fokus på, at eleverne skal prøve så mange måder som muligt og netop bare prøve-sig-frem. Data kan dog gøres håndgribelige i form af logbøger med løbende notater om hypoteser, succeser og fiaskoer. Det er blot vigtigt at holde fokus på, at eleverne prøver sig frem, forfølger ideer og Sæt metoderne på skemaet! 5
Page 1 and 2: Kapitel 1 Sæt metoderne på skemae
Page 3: Naturfag, og dermed også natur/tek
Page 7 and 8: Eksperiment 1 Hvad vil vi undersøg
Page 9: Litteratur til videre læsning Om a

Sæt metoderne på skemaet! - MetodeLab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?