KH bladet - Kristelig Handicapforening

More documents

Recommendations

Info

10 Frøjkgården med i ny bog om KRAP Af Rikke Thomassen ”den anerkendende tilgang passer godt ind i det kristne menneskesyn. At jeg må være den, jeg er, lige præcis som jeg er,” siger Jytte Jacobsen, pædagogisk leder på Frøjkgården. Jytte Jacobsen, pædagogisk leder på Frøjkgården, har bidraget til en ny bog om KRAP med et kapitel om den pædagogiske praksis på Frøjkgården. Da Jytte Jacobsen, pædagogisk leder på Frøjkgården i Holstebro, blev spurgt om at skrive et afsnit til en bog om KRAP, blev hun både glad og stolt. Men også ydmyg. ”Først tænkte jeg: Kan det passe, at de spørger mig? For jeg er jo ikke akademisk, jeg er ikke særlig dygtig på skrift, og jeg kan slet ikke finde så mange ord,” siger Jytte Jacobsen. Det var Lene Metner fra Psykologisk Center, der spurgte Jytte Jacobsen om at bidrage til bogen. Lene Metner er supervisor på Frøjkgården og ophavskvinde til den pædagogiske retning, der hedder KRAP, som har været grundlaget for den pædagogiske praksis på Frøjkgården helt fra begyndelsen. Redskaberne fra KRAP virker Da Jytte Jacobsen havde sagt ja til at bidrage til bogen og gik i gang med at skrive, blev det hurtigt tydeligt for hende, at hun sammen med Frøjkgården havde noget at bidrage med. ”Da jeg kom i gang med at skrive kunne jeg mærke en stolthed, fordi jeg blev bevidst om, at der er nogen af redskaberne, som har virket og har været med til at gøre en forskel for vores beboere,” fortæller hun. ”Jeg glæder mig også over, at vi som værdibaseret bofællesskab blev bedt om at bidrage – at ikke-kirkelig inviterer os med ind. Vi skal som kristent bofællesskab ud over rampen og tro på os selv og vores faglighed. Vi har nogen værdier, og vi kan noget fagligt – og vi må godt noget fagligt.” KRAP og det kristne menneskesyn For Jytte Jacobsen hænger KRAP godt sammen med det kristne livs- og menneskesyn. ”Når vi tager den kristne del, så er et menneske ånd, sjæl og legeme, og KRAP går ind og påvirker både tanker og handlinger. KRAP er et redskab i den store helhed. Det giver ikke noget, til den åndelige del, som kirken gør, men KRAP rammer ind i de to andre begreber ved fx at hjælpe med at tænke om ting på en anden måde,” siger hun. ”Den anerkendende tilgang passer godt ind i det kristne menneskesyn. At jeg må være den, jeg er, lige præcis som jeg er. KRAP er ressourcefokuseret. Og hvad tænker Gud? At jeg skal få det bedste ud af mit liv. Gud har givet mig nogen evner, og dem skal jeg få det bedste ud af. Det gælder også dem, der er skabt lidt anderledes. De skal også få det bedste ud af deres liv, og min opgave, både pædagogisk og åndeligt, er at finde frem til, hvad der kan lykkes for dem og finde ting, de kan bruge deres liv til, og hvor de kan spille med i en sammenhæng.” KH bladet ∙ 4 ∙ 2012
KH bladet ∙ 4 ∙ 2012 Hvad er KRAP? KRAP er en forkortelse for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. KRAP er funderet i den anerkendende tilgang til andre mennesker og er kendetegnet ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer – samt ved en udpræget vægtning af det positive, dét som virker. KRAP – fortællinger fra praksis ”KRAP - fortællinger fra praksis” indeholder 19 kapitler skrevet af forskellige personer, som har erfaringer med at bruge KRAP i praksis. Bogen giver et nuanceret billede af KRAP-tilgangen og indeholder: • Praksisfortællinger med fokus på for eksempel forandringsprocesser eller forældresamarbejde med et KRAP'sk udgangspunkt. • De KRAP´ske metoders virkning og videreudviklingen af dem. • De KRAP´ske forståelsesrammer og arbejdsprocesser i arbejdet med mennesker ud fra deres ressourcer og udfordringer. Bogen er udgivet af Dafolo. Forlaget har også udgivet bogen ”KRAP”, der giver en indføring i de KRAP’ske begreber og redskaber. Læs mere på www.dafolo-online.dk ”KRAP – fortællinger fra praksis” Uddrag af kapitel 9. ”Frøjkgården – et bofællesskab med KRAP som pædagogisk grundlag” Af Jytte Jacobsen, pædagogisk leder af Frøjkgården At komme godt i gang Frøjkgårdens opstart i 2003 var noget helt særligt. Det var en gruppe af forældre, der var initiativtagere til projektet. Inden opstarten havde de allerede et mindre kendskab til visse elementer i KRAP og desuden en kontakt til Lene Metner. Initiativgruppen, som var bredt fagligt sammensat, havde en tro på, at der i KRAP fandtes en tilgang, som kunne være til gavn for beboergruppen på Frøjkgården – nemlig en anerkendende tilgang. Denne skulle også den fagligt stærke bestyrelse være med til at sikre. Introduktion og implementering Valget af KRAP som det pædagogiske grundlag blev en fælles forståelsesramme, der var på plads på forhånd. Alle medarbejdere modtog en uges samlet undervisning i KRAP, inden de første beboere flyttede ind, hvilket var en god start på etableringen af en fælles forståelse og et fælles fagligt sprog. I løbet af de første tre år valgte vi at bruge de fleste af vores kursusmidler på, at den samlede medarbejdergruppe løbende modtog fælles undervisning i KRAP, så den fælles faglige udvikling ikke blot blev vedligeholdt, men også fortsat udviklet. Et element i udviklingen af den fælles forståelse har været at debattere og forholde sig til centrale KRAP’ske begreber ud fra vore tidligere faglige erfaringer. Hvad var det nye i KRAP, og hvilken betydning skulle det have for vores nye fælles praksis? Processen med at nå en fælles forståelse af centrale begreber, for eksempel anerkendelse, validering og mestring, har været en øjenåbner, hvor vores forståelser har måttet revideres på ny. Disse nye fælles forståelser har vi samlet i det, vi kalder Den pædagogiske håndbog, som er en samling korte beskrivelser af, hvordan vi fortolker centrale KRAP’ske begreber og redskaber. […] KRAP i praksis Hele vores udgangspunkt tager afsæt i, at alle har værdi blot ved at være til, og derfor skal alle mødes med ordentlighed og ligeværd. Ligegyldigt hvem man er, indeholder man altid ressourcer og ofte også en drøm. I KRAP findes redskaber, der understøt- ter et møde med medmennesket, hvor det netop er ressourcer og drømme, der er afsættet. På Frøjkgården anvender vi ofte følgende redskaber: I bogen beskrives Måltrappen, For og imodundersøgelse, 4-kolonne-skema, Skalering og Flash cards. Her bringes afsnittene om 4-kolonne-skemaet og flash-cards. 4-kolonne-skema Vi bruger 4-kolonne-skemaet til at give en tanke eller en tænkning nye vinkler, for eksempel i forbindelse med angstfyldte situationer eller med en rigid tænkning. Skemaet er både et arbejdsredskab i selve samtalen (en skabelon at tale ud fra og et procesredskab), men samtidig også et red- ➽ 11
Page 1 and 2: KH bladet 14 En fantastisk FrøFEST
Page 3 and 4: Tema: Livskvalitet Hvem bestemmer,
Page 5 and 6: ste for livskvaliteten. Med hjælp
Page 7 and 8: Casper spreder liv og glæde Af Rik
Page 9: Svend Søndergaard, 92 år: Eva Sme
Page 13 and 14: fet ved hjælp af for og imod-under
Page 15 and 16: Og bevæge sig, ja, det gør Jens G
Page 17 and 18: Den 21.-23. september var der FrøF
Page 19 and 20: Birgit er glad for sit nye liv på
Page 21 and 22: Køb julegaver på www.k-h.dk - gra
Page 23 and 24: Bofællesskaber Østbækhjemmet Ind

KH bladet - Kristelig Handicapforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?