JAGTPÆLEN - Maritimt Center Ærø

August 2008 JAGTPÆLEN 10. årgang, nr. 2
Formandens spalter
Efter en vellykket generalforsamling, som var rigtigt
godt besøgt, har bestyrelsen konstitueret sig, med
Christian Albertsen som formand , Jan Thomas næstformand,
Ulla Steen kasserer. Øvrige bestyrelsesmedlemmer
Søren Nissen, Henrik Steen, Agnete Martinez
(referent) og David Thomas.
Suppleanter Maja Kjær og Martin Sand Madsen. Maja
er ligeledes formand for det meget aktiv festudvalg.
God arbejdslyst til såvel gamle som nye bestyrelsesmedlemmer.
Der skal lyde en meget stor tak til Kaj Hald, som har
været næstformand siden foreningens start, han har
efter lang og tro tjeneste valgt at afmønstre. Tusind
tak for indsatsen Kaj.
Den nye bestyrelse er trukket i arbejdstøjet. Der er
ved at blive planlagt en to dags studietur i starten af
september til Bredalsholmen i Kristiansand, hvor der
er et bevaringsværft for jernskibe. Det er i tråd med
de planer, som der tumles med for Ærøskøbing gamle
værft. Der er ingen tvivl om, at bevaringsværftstanken
finder grobund i Danmark, så det er bare om at
kende sin besøgstid og smede mens jernet er varmt.
Turen sker i et sammenarbejde mellem M.C.Æ og
Udviklingsfonden "Værftet" begge organisationer
gir’ en skærv.
INDHOLD:
Formandens spalter ..............................................................side 1
BONAVISTA. Status sommer 2008 .......................................side 2
Lidt fra en brugt sommerferie...............................................side 4
En skonnert vender tilbage til sine rødder på Ærø ..............side 6
På positionen ........................................................................side 8
Virksomhedsportræt Søby Værft ...........................................side 10
Aktivitetskalender .................................................................side 11
Tak til sponsorer ...................................................................side 11
Øhavets dag ..........................................................................side 11
Bagsideskib ...........................................................................side 12
”Bonavista” projektet har vi jo været involveret i lige
fra start, det er imponerende allerede nu, hvor mange
interesserede mennesker den tiltrækker, på trods af at
formidlingsdelen ikke er på plads, det er jo et glimrende
bevis på, at maritime autentiske håndværk er en
attraktion i sig selv, det er virkelig noget med perspektiv
i.
Af arrangementer vi deltager i henover sommeren
kan nævnes; med ”SAMKA” til Laboe 4.-5.-6. juli,
med ”SAMKA” til Korsør 30. august og Øhavets
Dag 31. august samt studietur til Kristiansand i starten
af september.
Senere på året bliver det traditionsrige Æble-race og
juleturen til Nyhavn. Og så skulle det ikke undre om
der dukker lidt andet op undervejs.
Skulle der mod forventning være nogle, som ikke har
indbetalt kontingent for 2008, bedes I gøre det. Kontingentet
er stadig 50 Kr. for personligt medlemskab,
100 Kr. for familiemedlemskab og 300 Kr. for forretning/virksomhedsmedlemskab.
Der ønskes en god sommer og sensommer med mange
gode oplevelser i havnene og på vandet.
Venlig hilsen, formand Christian Albertsen
1

2
Af Søren Nissen
BONAVISTA
Status sommer 2008
Ebbes Bådeværft står for den store og gennemgribende restaurering af Marstaller skonnerten BONAVISTA. Til dagligt er det
bådebygger Søren Nissen der, som fast tilknyttet håndværker, arbejder på den gamle skonnert på Eriksens Plads. Søren har
stor erfaring med restaureringsopgaver både fra sin egen smukt vedligeholdte lynæskutter CONNIE og fra flere større kopibygningsopgaver
på Ålandsøerne og i Stockholm, hvor Søren har deltaget i bygningen af 3 mst. skonnerten LINDEN og briggen
TREKRONER. Vi glæder os til at følge arbejdet med BONAVISTA, som Søren løbende vil orientere os om.
Som det nok vil være de fleste af vore læsere bekendt, er
restaureringen af BONAVISTA nu godt i gang på Eriksens
plads i Marstal.
Den 13. februar blev den gamle skonnert hevet på land med
hjælp af Ærø Redningskorps - ca. fem timers besindigt
træk bragte skuden fra havnen og op på stranden uden nævneværdige
besværligheder.
Dette træk var dog for intet at regne sammenlignet med det,
der var foregået forud på det mere administrative plan. En
sådan ordre kommer ikke i hus i et snuptag - slet ikke når
bygherren er en statsinstitution! Det har været en meget
lang proces, der har stillet store krav til forhandlingsdiplomati
og tålmodighed - og masser af is i maven, men nu er
det en realitet, og arbejdet er i gang.
Inden landsætningen har det været nødvendigt med en del
praktiske forberedelser; terrænet mellem Havnegade og
strandkanten er blevet planeret, jollernes fortøjningspæle
fjernet, slisker - såkaldte fedtsko - lagt ud og forankring til
redningskorpsets to kranbiler etableret. Desuden har skibet
været en tur på bedding for at få monteret et par støtteslæder
under bunden - disse for at forhindre den i at vælte om
på siden, når den blev trukket på land.
Vel oppe på pladsen, hvor skibet nu skal tilbringe de næste
fire år, kunne næste fase tage sin begyndelse, nemlig at
løfte hele kalorius et par fod i vejret. Dette for at kunne
komme ind under bunden og arbejde, bl.a. med kølen. Et
sejt arbejde ved
hjælp af adskilligehydrauliske
donkrafte,
men efter en
uge var jobbet
tilendebragt,
afstivning etableret
og næste
kapitel klar til
at tage sin be-

(Fortsat fra side 2)
gyndelse. Som stort set alle gamle træskibe var BONAVI-
STA naturligvis også slemt kølsprængt og hang godt med
enderne. For at vride et stort skibsskrog på plads og i facon
efter årtiers deformering kræves radikale metoder, og det
var således heller ikke fløjlshandskerne, der kom i anvendelse
i månederne der fulgte. I tonsvis af dæksplanker,
dæksbjælker, garnering og kølsvin og sluttelig selve kølen
er ved hjælp af motorsav, koben, mukkert og en masse
knokleri blevet brækket ud af det gamle skrog. På den måde
er kassen nu blevet så leddeløs at yderligere donkrafthold
har kunnet tvinge den på plads i sin oprindelige form
med et smukt spring i dækslinien.
Ophængt i sine afstivninger var der således gjort plads til
at kunne bringe den nye køl på plads under skibet. Den
nye egetræskøl er samlet af to stykker - som også den originale
var det - ved hjælp af en traditionel skaring med
"lås" , og er således det absolut største enkelt element i
skibets konstruktion - ca. 22 meter lang og med en vægt på
små 2½ tons. Ikke nogen lille ting at bakse ind på plads,
men også denne fase i arbejdet er forløbet uden dramatik.
Den 16. juni om morgnen søsattes den nye køl fra byggestedet
i den store hal på Ebbes Bådebyggeri, og Erik Kromann
kunne i fin stil bugsere den flagsmykkede kæmpe
ind i havnen med sin båd og lande den i sivene i strandkanten
nedenfor det "udbenede" skrog på sine "stylter".
Endnu en gang blev Redningskorpset spændt for, og med
en lang vire kunne kølen trækkes ind under skibet, godt
smurt med fåretælle og assisteret med vor egen traktorkran
og et par kædetaljer. Vel på plads er den nye køl nu kilet
op på plads under skibet som nu atter kan stå på fast
grund.
Samtidig er en anden fase i restaureringen blevet påbegyndt,
nemlig udskiftning af agterstævnene. Men herom
senere.
3

Formand og sømand Christian Albertsen får ikke nok søluft på turene med færgen mellem Ærø og Fyn. Så hvert år tager han
af sted i egen båd for at opleve andre farvande, havne og hvad der følger med det at være på sejlerferie. I år har han sammen
med familien været på et længere togt nordover. Her i bladet deler Christian nogle af sine oplevelser med os læsere, der måske
ikke selv har været ude på de blå bølger.
Af Christian Albertsen
Ja så er ferien slut. Hele juni måned er brugt på en tur i
skærgården, rundt Orust og Tjørn, en fantastisk tur, men
mine ferieoplevelser skal jeg nok afholde mig fra at delagtig
gør Jer i, det rækker evnerne ikke til.
Det jeg vil berette om, er hvad vi mødte undervejs, som
måske kan havde ”Jagtpælens” læseres interesse.
Og jagtpæle og deres alternative anvendelsesmuligheder,
er første emne. På Anholdt, som er en fantastisk ø, var toppe
af jagtpæle placeret de underligste steder; i haver, indkørsler
og andre steder. Ved første øjekast, må jeg indrømme,
det så lidt underligt ud, men de var faktisk helt skulpturelle
at se på. Ligeledes kan man jo betragte det som alternativ
maritim kulturformidling, nu hvor man jo snart har
skovet alle jagtpæle i kongeriget, er der jo ingen tvivl om,
at folk der gæster Anholt spørger, hvad det dog er for noget
tømmer, folk har stående i haverne, og på den måde
udbredes kendskabet til jagtpælen og dens anvendelse jo
ganske vist på en lidt alternativ måde.
I Anholdt kirke er en altertavle malet af Carl Rasmussen
og et kirkeskib lavet af Lorents Hansen.
Men ud over jagtpæle og kirke vil jeg stærkt anbefale Anholdt,
spændende ø. Er man ikke sejlende selv, skal man
være opmærksom på, at færgen stort set næsten aldrig sejler!
En af Anholdts jagtpæle
4
Lidt fra en brugt sommerferie
Næste stop Gøteborg. Her er en museumshavn, med alt fra
fyrskibet ”FLADEN” til verdens første fuldsvejsede skib
slæbebåden ”ESAB”, krigsskibe, en undervandsbåd, entreprenørskibet
”FÄRDIG" og en coaster ”FRYKEN” bygget
i Ålborg i halvtredserne plus en del andre fartøjer.
Skulle man komme på de kanter kan et besøg stærkt anbefales.
Der kan godt afsættes en del tid, da der virkeligt er
noget at se på, også nogle spænende fartøjer, som ellers er
overset i den museale verden.
Her er et lille uddrag af herlighederne. Alle fartøjerne kan
ses på www.maritiman.se
Første fuldsvejsede
skib
”ESAB”
Entreprenørfartøjet
”FÄRDIG”
Coasteren
”FRYKEN”
bygget i
Ålborg

(Fortsat fra side 4)
Så går turen til Bassholmen. Det er Uddevalla kommunes
vestligste ø, sejladsen dertil var meget flot, i ualmindeligt
snævert farvand.
Bassholmen er en lille ø med et værft, hvor der er bygget
store skibe. Siden hen blev det stedet, hvor fiskere og sejlskibe
fik installeret hjælpemotoren ”Bolinderen”. For en
del år siden forærede Uddevalla kommune værftet til en
flok ildsjæle, som i dag driver et fint lille formidlingssted,
som er en blanding af et småbådscenter og formidling af
håndværk. Stedet bliver besøgt af rigtig mange skoler,
som dels sejler smakker dels får indblik i, hvordan smeden
og bådebyggeren arbejder. Bassholmen er absolut et
besøg værd. For øvrigt er der en ret unik bedding, hvor
ophalingen sker ved et dampstempel.
5

Skonnerten Fylla drives i dag fra rederiet Fylla, beliggende
i Ærøskøbing Havn. Efter en omtumlet tilværelse
med sejlads bl.a. på Grønland, er Fylla således kommet
tilbage til den ø, hvor rederiet Marstal A/S, der
bestilte skibet, var hjemmehørende.
På skibskortet på Marstal Søfartsmuseum står følgende
om skonnerten Fyllas historie:
Skonnerten er bygget for rederiet ”Marstal”, A/S Marstal
ved skibsreder Hans Petersen og ført af H R Thollesen,
Ommel pr. Marstal, bl.a. i fart på Island, hvor den var
chartret ud til noget fiskeri med Thollesen som fører. Fyn
blev bygget i Nyborg af skibsbygmester Valdemar Dreyer
(der i årene for byggeriet midlertidigt boede i Nyborg),
mestersvend fra Johansens værft i Marstal. 1926 trådte A/
S-et i likvidition, og skibet overgik til Hans P. som eneejer.
Skibet blev solgt til partrederi ”Gråsten” 1927 med
Hans P som medejer. 1929 er H.P. atter eneejer. 1929
solgt til rederiet ”Grønland” A/S i Korsør som Fylla.
1931 gik rederiet i likvidation og den blev overtaget af
Hans Godtfred Rasmussen, Svendborg. 1933 solgt til
Grønlands Styrelse, København, 1950 overgået til Statsministeriet,
Grønlandsdepartementet og 1952 til KGH.
1968 overgået til Albrecht & Boserup A/S, Godthåb ombygget
til fryseskib som M/S Artic Freezer og 1969 solgt
til I/S i Godthåb ved Kristian E. Johannesen og Joharry
M Johannesen under navnet Polar Freezer. Forblev under
Joharry M J.s ejerskab i forskellige konstruktioner
frem til 1979, hvor den blev solgt til Fyns Amt for oprigning
til lejrskoleskib. Efter ombygning og genoprigning
hos Ring Andersen Svendborg 1983 overdraget til erhvervsskolen
i amtet. Nu overgået til Fonden Fylla, Ærøskøbing.
Rederiet Fylla, Ærøskøbing Havn
Efter Fyns Amt blev
nedlagt, har de tre
sydfynske kommuner,
Svendborg, Faaborg-
Midtfyn og Ærø, overtaget
ejerskabet af
Fylla. Rederiet Fylla
– en del af Udviklingsfonden
Værftet i
6
En skonnert vender tilbage til sine rødder på Ærø
Den fantastisk velbevarede Ærøskøbing by fik for få år siden meget velfortjent tildelt den prestigefyldte bevaringspris Europa
Nostra. Det er en god fortsættelse af denne helheds bevaringstanke at bevaringen af Ærøskøbing Havn nu i højere grad bliver
inddraget, så by og havn igen kan komme til at hænge sammen. Men hvad er en havn uden skibe og aktiviteter der knytter sig
hertil? Ærøskøbing Havn er heldigvis sluppet for at blive indkapslet i diverse mere eller mindre vellykkede boligbyggeriprojekter,
så der er stadig plads til et maritimt miljø med skibe, rederier, beddinger, værfter osv. Sidste år blev det besluttet, at den
gamle skonnert FYLLA skulle have hjemhavn i Ærøskøbing og i denne artikel fortæller Ulla Hauer, der er administrator for
Rederiet Fylla, om det spændende projekt omkring skibet og udviklingsfonden Værftet.
Af Ulla Hauer
Rederiet Fylla har til huse på 1. sal
i den røde bygning på Ærøskøbing
havn.
Ærøskøbing – er ansat
af de tre kommuner til
at varetage driften af
skonnerten. Fylla sejler
således stadig med lejrskoler
og institutioner fra hele
landet – men private kan
også leje sig ind til uge-,
weekend- eller dagssejladser.
Udv ik lin gsfonden
Værftet ser spændende
perspektiver i at drive
skonnerten, bl.a. fordi den
indgår i Udviklingsfonden
Værftets andre projekter i Ærøskøbing – herunder et bevaringsværft
og en uddannelsesinstitution for bogligt svage
unge.
Hvad er Udviklingsfonden Værftet?
Udviklingsfonden Værftet er en såkaldt ”socialøkonomisk
virksomhed”. En socialøkonomiske virksomhed
er kendetegnet ved at være bygget op omkring en
virksomhedsmodel, der går på tværs af den offentlige sektor,
erhvervslivet og af den frivillige sektor, men som
samarbejder tæt med alle tre sektorer. Udover at have en
erklæret social mission er den socialøkonomiske virksomhed
kendetegnet ved at reinvestere det økonomiske overskud.
Udviklingsfondens projekter
Udviklingsfonden Værftet er således en ”idealistisk” almennyttig
virksomhed, hvis formålsparagraf bl.a. omfatter
”udvikling og drift af aktiviteter på det tidligere værftsområde
i Ærøskøbing”. Som led i disse bestræbelser har
Udviklingsfonden Værftet – med økonomisk støtte fra
Realdania – udarbejdet en bæredygtighedsanalyse af tre
hovedaktiviteter omkring Ærøskøbing Havn: Et bevaringsværft,
en uddannelsesinstitution og et velkomstcenter
for turister. Bæredygtighedsanalysen er udarbejdet i dialog
og samarbejde med organisationer og andre interessenter
på Ærø – herunder Ærø Kommune.
Nyt samarbejde på tværs af øhavet
I sæsonen 2008 vil rederiet Fylla i samarbejde med 5 turist-aktører
i det sydfynske øhav sørge for, at skolebørn
og andre gæster får den særlige oplevelse, det er at opleve
hav, øer og byer i og omkring det sydfynske øhav. De fem
aktører er Marstal Vandrehjem, Trente Mølle ved Faaborg,
Skovsgaard på Langeland, Danhostel Svendborg og
Smakkecentret på Strynø. Samarbejdet mellem disse

(Fortsat fra side 6)
overnatningssteder, som er formidlet af rederiet Fylla, er
en god begyndelse på et forhåbentlig kommende større
samarbejde omkring lejrskoler i det sydfynske øhav.
Alle kan komme ud at sejle med Fylla
Det er ikke kun skoler og institutioner, der kan chartre
skonnerten Fylla. I sæsonen 2008 vil rederiet også tilbyde
weekend-pakker, således at en gruppe på 24 personer,
f.eks. en interesseorganisation, en familie eller et
firma kan booke Fylla fra fredag kl. 16 til søndag kl. 16.
Man kan overnatte om bord, og der er mulighed for enten
at bestille catering eller selv medbringe sine madvarer,
så man kan tilberede sine måltider i den velfungerende
kabys. Skonnerten Fyllas skipper Allan Nielsen
og det øvrige mandskab vil sikre, at alle får den oplevelse,
der passer til deres behov. Nogle ønsker at besøge
en bestemt havn eller ø, andre vil gerne være med til at
sætte sejl og arbejde sammen med besætningen på Fylla.
Fyllas Venner
En rigtig træbåd har mange venner, og derfor er foreningen
Fyllas Venner oprettet. Læs på Fyllas hjemmeside
www.skonnertenfylla.dk om, hvordan man for kun 100
kr. om året kan blive medlem. Fordelen ved et medlemskab
er – udover glæden ved at følge Fyllas færden – at
man har mulighed for at deltage i Fyn Rundt eller andre
sejladser med skonnerten Fylla.
Følg Fyllas sejlads på et interaktivt kort
På Fyllas hjemmeside kan man også se, hvor skonnerten
befinder sig. Der er installeret en GPS-sender om bord,
så når man klikker på et link på hjemmesiden, vises Fyllas
placering og sejlrute.
Lørdag den 3. marts 2007 var en stor dag ! Skonnerten
Fylla kom til sin basis-havn i Ærøskøbing.
FYLLA Fyn
Rundt 2007
Fotos på denne
side af FYLLA
under sejl er
taget af Jens
Callesen / Fyllas
Venner
7

Af David Thomas
Dag 1 fredag den 26. oktober 2007
Vi ankom på posten kl. 06.00 position 56*20,37’N / 005*
06,68’E og afløste vagtskibet INGA KENNETH.
Vejret i dag har været stille og overskyet. SSØ vind omkring
10-15 knob med 1½ meter sø.
Jeg tog et foto af havet kl. 12.00.
De to ubefarende har mest forestået opklarings- og smørelsesopgaver.
Vi har en ny ubefaren mand ombord, som
nu næsten er blevet introduceret til dette gamle skibs ejendommeligheder.
Han hedder Rasmus og er 18 år. Matrosen
Marianne er en pige på 20 år, hun er dygtig og lærer
hurtigt. Jeg stoler på hende, der er en del, der skal huskes
om de forskellige jobs ombord og daglige rutiner som
skal klares. Styrmand Freddy er fiskeskipper på ca. 50 år,
han har haft sin egen trawler. Når han er på vagt, kan jeg
slappe af. Han kender endnu ikke alt ombord på skibet,
men han har styr på maskineriet. Denne tur bliver hans
sidste med os. Han tager tilbage til fiskeriet.
Vi har fået problemer med vores lænsepumper, de kan
ikke suge, så vi bruger en lille transportable dieselpumpe
med en 3/4" slange. Jeg har fortalt ejeren, at jeg ikke er
tilfreds med dette. Han mener, vi kan bruge en af de transportable
motorpumper (vi har to). Måske—men de har
ikke været startet i rum tid - vi må prøve at starte dem op i
morgen, og så får vi se, om de kan klare jobbet. Ellers
bliver jeg nød til at sende en formel klage til ejeren. For
det går jo ikke med pumper, der ikke dur. Sikkerhedsudstyret
skal bare virke!
Et "Torm" skib passerede forbi her til aften. Vi havde radiokontakt.
En af deres junior officerer Pia har sejlet med
mig på HAVET som matros. Hun havde hørt, at jeg nu er
på SØLØVEN. Det var sjovt at tale med hende.
8
"På positionen"
Havundersøgelses- og entreprenørskibet SØLØVEN havde sidste vinter en vagtopgave i Nordsøen. Skibet skulle samme med
en lang række af andre skibe vogte over et strømkabel fra Norge til Holland, indtil kablet var vel tildækket på havbunden.
Uanset vind og vejr befandt der sig et vagtskib for hver 12 sømil langs kablet og sikrede, at det ikke ved et uheld blev fanget i
et trawl eller anker. Skipper David Thomas, der under vagttjenesten nåede at sejle ligeså mange sømil op og ned langs med
kablet som herfra og til New York og retur igen, fortæller gennem sin dagbog om vagttjenestearbejdet til søs. Vi vil i dette og
de næstfølgende numre af Jagtpælen kunne læse herom.
5 meter pr. sekund
Dag 2 lørdag den 27. oktober
10 meter pr. sekund
Tog billede nr. 2 i dag til middag - hen over agterdækket.
Det har været en grå og overskyet dag, med en sø der
langsomt bygger op til at matche vinden.
Mandskabet har haft travlt med deres hverdagsopgaver
såsom check og pumpning af toiletstanke - de har også
forsøgt at arbejde med nød brand/lænsepumper. Jeg har
sendt en fax af sted til ejeren, til agenten og til min Kirsten,
hvis selskab jeg savner rigtig meget.
Har i dag haft en lang diskussion med Freddy om religion
og immigranter, eller jeg skulle måske snare skrive, at han
udtrykte sine meninger og jeg nikkede og lyttede. Det er
nok unødvendigt at sige, at han ikke er særlig glad for
immigranter fra mellemøsten. Han foretrækker dem fra
Vietnam. Som han udtrykker det, er de flittige arbejdere,
og de prædikere ikke deres religion i et kristent land. Jeg
tror, at hans meninger i det store hele er meget almindelige
og typiske for mange fra fiskersamfundet på vestkysten
af Jylland.
Marianne er en god matros, der har styr og orden på sit
værktøj - det kan ses, at hendes far er maskinmester.
Rasmus kom på broen her til aften, og vi sludrede om forskellige
ting. Han startede med at sejle på fragtskibe, fordi
han ikke have nogen ide om, hvad han ville lave. Det var
hans bror, som foreslog det. Broderen arbejder på en
sandpumper i Køge Bugt. Rasmus arbejdede på et islandsk
handelsskib på Vestindien i 6 måneder. De sejlede
mest med byggematerialer for et dansk shippingfirma.
Han synes, livet her om bord er en hel del anderledes,
men han har endnu ikke kommenteret det hverken positivt
eller negativt. Men han vil ligesom alle andre nok finde
vagtskibsarbejdet meget kedeligt i længden. Han er meget
villig til at lære og stiller en masse spørgsmål om arbejdet

(Fortsat fra side 8)
på det gamle skib.
Den forvarslet regn er kommet, mens kulingen lader
vente på sig, men natten er jo ung endnu. Nu må jeg gå
min 21.00 rundering af skib og maskinrum
- god nat -
Dag 3 søndag den 28. oktober
18 meter pr. sekund
Dagens billede er taget hen over forskibet.
Vejret i dag har været tungt og overskyet med en masse
regn. I dag har vi skiftet til dansk vintertid, hvilket betyder,
at det er lyst omkring 7.30. Det betyder også, at den
planlagt opflydning af dæksgeneratoren med diesel skulle
flyttes, hvilket vi glemte, og derfor løb tør for diesel
og fik blackout på strømmen indtil jeg fik den store styrbord
hjælpemotor i gang. Vi benytter dæksgeneratoren
mest muligt, fordi den store generator i maskinrummet
bruger så meget mere diesel.
Det har de sidste 24 timer blæst 15-18 sekundmeter, og
søen har bygget sig op svarende hertil.
Mandskabet klarer vejret godt, og jeg er blevet bedre til
at justere skibet i forhold til vejret. Dog klarer vores nye
og unge ubefarende mand sig desværre ikke helt så godt.
Han finder det vist vanskeligt at omstille sig fra det rolige
vejr i Vestindien til de noget mere urolige forhold
ombord på et mindre skib i Nordsøen—søsyg tror jeg
nok, man må kalde det! Freddy klarer sine opgaver stille
og roligt, og han virker ikke berørt af vejret. Han har
oplevet så meget dårligt vejr, og dette er for ham bare
ganske normalt for oktober på Nordsøen. Jeg er mægtig
glad for at have Marianne ombord, hun er munter og
arbejder godt, og hun laver Rasmus’ jobs uden beklagelser.
Jeg har talt med Kirsten over radioen her til aften. Det er
altid dejligt at høre hendes stemme. Forbindelsen var
dog ikke særlig god, og hun var træt. Men lægerne siger,
at hun kommer sig langsomt men vel efter hendes operation.
Min eneste rigtige beklagelse her ombord er, at jeg pga.
af vejret har svært ved at sove i køjen i kaptajnskahytten.
Jeg føler mig træt her til aften og overvejer at flytte ind i
reservekøjen på skibskontoret, som befinder midtskibs
længere nede. Det er vigtigt at få sovet og hvilet, ellers
bliver jeg bare irritable over små problemer.
Sent hertil aften blev skydækket tyndere, så vi kan se, at
månen er oppe, og enkelte stjerne er også synlig. Vinden
har aftaget, men søen er stadig noget urolig, og vi må
holde en vis fart, for at skibet ikke ruller for meget.
Dag 4 mandag den 29. oktober
Næsten vindstille
Tog i dag et billede ved middagstid mens det stadig var
overskyet. Jeg skulle have ventet til i eftermiddag, da
skinnede solen. Det blæste kun ca. 8 sekundmeter, da jeg
tog billedet, men der er stadig dønninger fra de sidste
dages blæst, så vind og bølger passer ikke sammen, derfor
ruller skibet stadig lidt (måske lidt +)
Radaren miste noget af dens funktion i går nat i forbindelse
med strømudfaldet. Generatoren på dækket stoppede
af en eller anden grund men kører nu igen. Jeg har
endnu ikke fået identificeret, hvad problemet var. Det
tog noget tid at finde ud af, hvad der var galt med radaren
den havde mistet forbindelsen med gyroen og den
kunne ikke finde ud af, hvad der var op og ned (nord og
syd). Endelig fandt jeg den sikring, der var gået. Vi havde
ingen ekstra, så jeg måtte ”stjæle” en fra en anden
strømkreds, som vi ikke bruger. Hvis det sker igen, er vi
noget på spanden hvad angår radaren. Ellers har dagen
generelt været behagelig. Vi har endelig fået den gamle
transportable brandpumpe til at starte, men den vil ikke
pumpe vand. Jeg planlægger at sætte den i land, når vi
kommer tilbage til Esbjerg, måske vi kan finde et brugt
pumpehus, der passer til motoren.
I aften har Marianne lavet middag. Vi fik en grønsagsblanding
med kylling. Det smagte skønt, og det er godt,
at vi får brugt vores grøntsager, før de bliver for gamle.
Jeg er bange for, at hvis det stod til det øvrige mandskab,
så ville vores kost mest består af fryse- og dåsekost.
Et tykt skydække er ved at bygge op hen over horisonten
,og regnområder viser sig på radaren, så jeg tror det
bliver en våd dag i morgen. Månen er oppe og skinner
med sit svage gullig hvide lys gennem hullerne i skydækket.
Nå, jeg må til at vende skibet og sejler den anden vej, så
vi forbliver på positionen. Nu styrer vi vest med de mørke
skyer bag os og en klar stjernenat foran os med månelys
skinnende på bølgetoppene.
Fortsættelse følger i næste nummer.
9

10
SØBY VÆRFT AS
Ærø er en ø med mange driftige maritime virksomheder der spænder vidt. Vi har skibsværfter, en lang række af underleverandører,
uddannelsesinstitutioner, befragtere, rederier, formidlingscentre med flere. Jeg er overbevist om, at også
vores læsere vil finde det interessant at komme rundt om flere af disse maritime virksomheder. Derfor er det intensionen,
at der i de næste numre af Jagtpælen bliver bragt portrætter af en vifte af ærøske maritime virksomheder og institutioner.
Bagsideskibet i dette numre er Søby Værfts nr. 100, så det er naturligt, at det første maritime virksomhedsportræt
bliver af dette værft.
Af Heidi Kildegaard
Søby Værft AS er Ærøs største arbejdsplads og
beskæftiger ca. 150 egne medarbejdere samt en
variabel styrke af underleverandører/vikarer.
Værftet har tradition for skibsbygning og reparationer
over flere generationer. Der udføres løbende
reparationer og vedligeholdelses-arbejde på coastere,
færger og andre fartøjer.
Værftet råder over tre tørdokker med en max. kapacitet
på 115 x 24 x 6 m i den største dok, som
blev færdiggjort i 2006 og har haft fuld belægning
siden.
Udover afdelinger indenfor snedker/tømrer, nybygning
og stål har Søby Værft deres egen motorafdeling,
med en fast stab på 40 af værftets egne
medarbejdere. Motorafdelingen har stor kompetence
og erfaring indenfor installation, vedligeholdelsesarbejde
og reparation. Der udføres motorreparationer
af alle fabrikater, overhaling og
reparation af propeller og hydrauliske installationer.
I maskinværkstedet overhales turboladere, brændstofudstyr,
alle typer af pumper samt thrustere.
Der installeres rørsystemer af alle materialer og
udføres komplette installationer af fremdrivningssystemer.
Desuden har Søby Værft rejseteams til overhalinger
og reparationer world wide.
SØBY VÆRFT AS
www.shipyard.dk
Søby Værft AS er i 2007 kåret som Gazellevirksomhed
af Dagbladet Børsen

JAGTPÆLEN
medlemsblad for Maritimt Center
Ærø.
Udkommer, hvis der er stof nok,
tre gange om året, nemlig juni,
august/september og februar.
Oplag: ca. 250 eksemplarer
I redaktionen:
Inga B. Blom Thomas
Bregninge Møllevej 4
5970 Ærøskøbing
Tlf. 62581890
Mail inga@famthomas.dk
Maritimt Center Ærø
Bestyrelsen 2008:
Formand:
Christian Albertsen
Risemarksvej 17
5970 Ærøskøbing
Tlf. 62522369
Mail chin@post.tele.dk
Næstformand:
Jan Ahrenst Thomas
Bregninge Møllevej 4
5970 Ærøskøbing
Tlf. 62581890
Mail jan@famthomas.dk
Kasserer:
Ulla Steen
Nyvej 12, Ommel
5960 Marstal
Tlf. 62533231
Mail ullasteen@mail.dk
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Søren Nissen
Lindsbjergvej 3
5970 Ærøskøbing
Tlf. 62521476
Mail reiternissen@mail.dk
David Thomas
Øster Bregninge 30
5970 Ærøskøbing
Tlf. 62582223
Mail davidwgt@c.dk
Henrik Steen
Præstens Vej 3
5970 Ærøskøbing
Tlf. 62533171/ 23298148
Mail vindeballe@gmail.com
Agnete Martinez (referent)
Hovedgaden 5, Ommel
5960 Marstal
Tlf. 62532363
Mail jorge.agnete@mail.dk
Suppleanter:
Maja Kjær (formand for festudvalget)
Vestergade 36
5960 Marstal
Tlf. 24436418/29861225
Mail maja48@sol.dk
Martin Sand Madsen
Bredgade 16
5960 Marstal
Tlf. 62533120
Mail m.s.madsen@mail.dk
Revisor:
Jan Mortensen
Grundtvigs Alle’ 96
6400 Sønderborg
TAK til sponsorer af vores amerikanske
lotteri ved generalforsamlingen 2008
Guldbageren i Marstal
Lise Rosenkilde
Ommel Kro
Elisabeth Ottesen i
Bregninge
Marstal Museum
Maritimt Center
Ærø
Kvik Spar i Marstal
Denteam i Ærøskøbing
Aktivitetskalender 2008:
August
Lørdag den 30. Med SAMKA i Korsør
Søndag den 31. Øhavets Dag
September
Den 2.-3. Studietur til bevaringsværftet Bredalsholmen
i Kristiansand
Oktober
Lørdag den 11. Æblerace
November
Lørdag den 1. kl.13 BONAVISTA besøg og medhjælperfest
Søndag den 16. kl. 14 Maritimt foredrag om ubåde ved Ole Berg
December
Kæphesten
Butik Gyden 10
Creutz Boghandel
Tornhave Antik
Sofienlund i
Borgnæs
VUC
Tøjshoppen
Ærøskøbing Bageri
Kolorit
Gartneren i Ærøskøbing
Vivi Nielsen
Jettes gavebutik i
Ærøskøbing
Hans Albert Jensen
Den gamle Isenkram
Marstal Havecenter
Ærø Hjemmeservice
Skipperkroen
Rise Bryggeri
Ærø Bowlingcenter
Øhavets Dag søndag den 31. august 2008 kl. 10-16
Søby Havn ved legepladsen og stranden er der grill, veteranbiler, dykning, gudstjeneste,
rebslagning og tur til øhavsstien
Ulveholm og Naturparken er der spejderlejr, naturvandring, ridetur i naturparken.
Der er flere busafgange hertil fra Søby og Ærøskøbing
Ærøskøbing ved Værftshallen ved færgelejet åbnes Øhavets Dag kl. 10, der er
markedsboder, orgelmusik, byvandring, gratis museumsbesøg, veteranbiler, havkajakture,
sejltur til Dejrø
Marstal skattejagt ved BONAVISTA, klap en fisk, soldrevne pølser, vrik en jolle,
Ærøske pandekager, vandretur, gratis museumsbesøg, veteranbiler, cruise med
SILDEN, udflugt til Birkholm, sejltur rundt Ærø med SAMKA
Program for Øhavets Dag udkommer i august, hvor tidspunkter og beskrivelse af aktiviteterne
vil blive annonceret. Rigtig god fornøjelse med at deltage i Øhavets Dag.
Juletur til Nyhavn
Marts 2009
Fredag den 6. Generalforsamling
Marstal Boghandel
Kirsten Thomas i
Bregninge
Ærø foreningen
Valk Guld og Sølv
FAF
Agnete
David Thomas i
Bregninge
Dunkær slagterne
Marstal Antik
11

Bagsideskibet:
12
SØBY VÆRFTS NYBYGNING NR. 100
MHV 908
Søby Værft AS afleverede sin nybygning nr. 100 til Marinehjemmeværnet den
21. maj 2008.
Den første hjemmeværnskutter i 800-klassen (nybygning nr. 74) blev færdiggjort i 1992.
I 2003 afleveredes første fartøj i 900-klassen MHV 901 (nybygning nr. 93). Det er i dag blevet til
18 fartøjer i 800-klassen og 8 fartøjer i 900-klassen.
MHV 908 er nr. 26 i rækken af fartøjer, som er bygget til Marinehjemmeværnet. Der skal afleveres
endnu 3 fartøjer frem til 2010. Desuden har værftet fået en fast vedligeholdelses-aftale på hjemmeværnsfartøjerne,
ligeledes frem til 2010.
I øjeblikket er nybygning nr. 101 – MHV 909 påbegyndt, skibet skal afleveres i november 2008.
Skrog til nybygning nr. 101