2.2 Bindevæv og bruskvæv For at kunne forstår ... - Asclepius.dk

More documents

Recommendations

Info

3.3.2 Skeletmuskelarbejder Muskelarbejde og bevægelse For at kunne forstå skeletmuskelarbejder og bevægelsesmekanik er det vigtig at kunne anskue hvordan en muskel udøver sin kraft og hvordan musklerne arbejder sammen for at kontrollere ledbevægelser. En muskel består af mange muskelfibre der er i stand til at kontraherer sig, den kraft den enkelte muskel udøver er afhængige af hvor mange muskelfibre er involveret i muskelkontraktionen; flere kontraherende fibre er lige med større kraft. Hos den levende mennesker er de fleste muskleraktive og har en hvis kontraktionsniveau, selv i hvile. Spændingsniveauet i en muskel kaldes muskeltonus. Muskelfibre har kun to tilstand kontraheret eller relakseret; alt eller intet. Der er ingen mellemtilstand. Men, når en muskel, eller en muskelgruppe arbejder over et led til at skabe bevægelse i leddet er det tydeligvis ikke en alt eller intet aktivitet; det er muligt at bevæge et led kun få grader i forhold til dets fulde bevægelsesmønstre. Bevægelsen kan fin kontrolleres fordi når en muskel, eller en muskelgruppe skaber bevægelse over et led er der altid en anden muskel, eller en anden muskelgruppe, som arbejder på at skabe den modsæt bevægelse; ligesom et ’træk-skub’ system. Graden af bevægelse i leddet er afhængige af kraftforhold i samarbejdet mellem de to muskler, eller muskelgrupper der arbejder over leddet. Den muskel, eller muskelgruppe der skaber bevægelsen i den ønskede bevægelsesretning udøver med meste kraft, imens den muskel, eller muskelgruppe der arbejder i et forsøg på at skabe den modsæt bevægelse udøver mindre kraft og er med til at kontrollere bevægelsen. En muskel der skaber bevægelsen i den ønskede bevægelsesretning kaldes en agonist og muskelen der arbejder i et forsøg på at skabe den modsæt bevægelse kaldes en antagonist. Ved muskelarbejder forstår de fleste hvordan bevægelse bliver skabt af muskelkontraktion. Den forståelse beskriver agonist muskelaktivitet, hvor muskelkontraktion skaber bevægelsen i den ønskede bevægelsesretning. Men i bevægelsesmekanik er der flere specifikke typer af muskelarbejde, som hver for sig stiller særlige fysiologiske krav til muskelen. For at beskrive muskelarbejde bruges der følgende kategoriseringer: koncentrisk, excentrisk, isotonisk, og isometrisk. Koncentrisk muskelarbejder beskriver aktiviteten i en muskel vor muskelfibrene kontraherer sig og muskellængden forkortes. Det er den almindelig forståelsen for muskelarbejder og beskriver f.eks. kontraktion i biceps muskelen når albuen flekteres når der bruges en træningsvægt. Fig træningsvægt Excentrisk muskelarbejder beskriver aktiviteten i en muskel vor muskelfibrene kontraherer sig og muskellængden forlænges. Selv om beskrivelsen virker underligt er det nemlig det der sker i antagonist muskler der kontrollerer bevægelse i et led. Muskelen kontraherer sig men giver slip på kontraktion under konstant kontrol. Et andet eksempel på excentrisk muskelarbejde kunne være den kontrollerede kontraktion i biceps muskelen når albuen ekstenderes når der bruges en træningsvægt. Fig træningsvægt Isotonisk muskelarbejder beskriver aktiviteten i en muskel hvor muskelfibrene kontraherer sig og muskellængden ændre sig, imens belastning på muskelen er mere eller mindre konstant. Beskrivelsen isotonisk anvendes uanset om muskelen forkortes eller forlænges. Både koncentrisk og excentrisk muskelarbejde kan derfor beskrives som isotonisk. Ordet isotonisk betyder ’lige tonus’ og beskriver hvad der sker med muskelens tonus ved denne slags muskelarbejder. Isotonisk muskelarbejde kaldes ofte dynamisk muskelarbejder.
Isometrisk muskelarbejder beskriver aktiviteten i en muskel hvor muskelfibrene kontraherer sig og muskellængden ændre sig ikke. Et eksempel kunne være aktiviteten i biceps muskelen når der bares en tung bakke. Mange af kroppens stabiliseringsmuskler, som anvendes til at fastholde ledstilling og holde vores kropsstilling (posturale muskler) arbejder isometrisk. Ordet isometrisk betyder ’lige længde’ og beskriver muskelens tilstand ved denne slags muskelarbejder hvor der ikke sker nogen bevægelse af muskelen. Isometrisk muskelarbejde kaldes også statisk muskelarbejder. Under isometrisk (eller statisk) muskelarbejder stiger trykket i muskelbugen (intramuskulær tryk). Muskelfibrene trækker på muskelvævet i et forsøg på at forkort muskelen, men fordi muskellængden ikke ændres skaber muskelfibrenes kontraktionskraft en øgning af den intramuskulær tryk. Hvis den isometrisk kraft bliver alt for høj kan den intramuskulær tryk stiger til et niveau over blodtrykket, hvilke forårsager en kompression af de blodkar der forsyner muskelen og muskelen skal fortsæt arbejder uden ild (anærobisk). Under anærobisk muskelaktivitet dannes mælkesyre, som opfattes som en brændende fornemmelse i muskelen.
Page 1 and 2: 2.2 Bindevæv og bruskvæv For at k
Page 3 and 4: Fig ryg og symfysis pubis Rygsøjle
Page 5 and 6: Hængselled er, har navnet antyder,
Page 7 and 8: Gigt: Ledegigt (rheumatoid artritis
Page 9: Seneskedehindebetændelse (tenosyno
Page 13 and 14: For følgende muskler: Angiv muskel
Page 15 and 16: m. flexor digitorum brevis m. abdu

2.2 Bindevæv og bruskvæv For at kunne forstår ... - Asclepius.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?