2.2 Bindevæv og bruskvæv For at kunne forstår ... - Asclepius.dk

asclepius.dk

2.2 Bindevæv og bruskvæv For at kunne forstår ... - Asclepius.dk

Fig ryg og symfysis pubis

Rygsøjlens bruskvævsled har, hver for sig meget begrænset bevægelighed, men sammenlagt

giver alle rygsøjlens led en del bevægelighed i ryggen i mange retninger. Graden af

bevægelighed i rygsøjlen er dog ikke ens over hele rygsøjlens længde; hals- og lændedelen

har størst grad af ekstension og fleksion, imens rotation forekommer meste i bryst og

halsdelen, med stor rotations bevægelighed mellem den først og anden halshvirvel. Lateral

fleksion forekommer mere eller mindre over hele ryggen, dog med lidt mere fleksibilitet i

halshvirvlerne.

Bruskskiverne i rygsøjlen (discus intervertebralis – flertal disci intervertebralis) viser en meget

stor grad af elasticitet i forhold til kompressionskræfter og fungerer som støddæmper. I en

stående stilling er trykbelastningen på den sidste bruskskive mellem den femte lændehvirvl og

korsbenet (os sacrum) ca. 6-8 kg pr kvadrat cm.

Ryggens bruskskiver har en struktur der er tilpasset de fysisk krav de er udsæt for. I midten af

bruskskiven findes løsekollagen fibre i en proteinrige væske med en gelé agtig konsistens, som

er betegnet nucleus pulposus; det giver skiven en vis støddæmpningsevne. Rundt om nucleus

pulposus er der mange koncentrisk lag af tynd kollagenfiberrige lameller. Kollagenfibrene løber

i skiftevis rettet spiraler i lamellerne. Den struktur giver den bedste ydelse i forhold til styrke

kontra bevægelighed.

Nucleus pulposus bliver erstattet af en mere fast væv fra ca. 30 – 40 års alderen, det

nedsætter bruskskivernes elasticitet og formindsker støddæmpningsevnen.

Rygsøjlens bruskskive med bevægelser fra biomekanik bogen og selv tegnet

Figur med ryggen bevægelsesretninger (måske)

Bevægelighed i synchondrosen mellem skambenene (symphysis pubis) har også begrænset

bevægelighed, men det øges væsentlig under indflydelse af hormonet relaxin under den sidste

stadie af graviditet for at faciliteter passage af barnet igennem bækkenet.

Uægte led opsummering:

Uægte led Eksempel

Led kategory Led type (mellem følgende strukturer)

Bindevæv (fibrøst) led Sutur Kraniets knogler

Bindevæv (fibrøst) led" Sydosmose Membranen: underam- og

underbensknoglerne

Bindevæv (fibrøst) led Gomfose Tænder og under- overkæben

Bruskvæv (kartilaginøst) led Synchondroser Brystbenets tre dele

Bruskvæv (kartilaginøst) led Symphyse Skambenenes samling og

ryghvirvlernes hvirvellegeme

2.3.2 Ægte led (synovialled)

Ægte led, også kaldt synovialled, er karakteriseret ved at have en relativ stor bevægelighed,

samt at de kan udsættes for store belastninger. Til at møde disse krav er ægte led

karakteriseret ved at kontaktfladerne mellem de to knogler i led forbindelsen er dækket af

meget slidstærkt hyalin bruskvæv; ledbrusk. Nogle led, som er udsæt for store belastninger

har også en bruskskive indskudt mellem knoglernes kontaktflader, som fordeler belastningen

og kan også fungere som støddæmper.

Brusk væv i ledderne er uden blodkar (avaskulær) og har derfor ingen direkte ernæringskilde.

For at ernærer bruskvævet, er ledet kapslet ind af en særlig slags væske producerende hinde,

som betegnes synovial membranen der producerer ledvæske (synovia); en viskøs nærende

væske. Kapillærerne i membranen har en øget permeabilitet der tillader at næringsstoffer og

små protein molekyler kan forlader kredsløbet og blandes med ledvæsken, hvor de ernær

More magazines by this user
Similar magazines