2.2 Bindevæv og bruskvæv For at kunne forstår ... - Asclepius.dk
2.2 Bindevæv og bruskvæv For at kunne forstår ... - Asclepius.dk
2.2 Bindevæv og bruskvæv For at kunne forstår ... - Asclepius.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fig ryg <strong>og</strong> symfysis pubis<br />
Rygsøjlens <strong>bruskvæv</strong>sled har, hver for sig meget begrænset bevægelighed, men sammenlagt<br />
giver alle rygsøjlens led en del bevægelighed i ryggen i mange retninger. Graden af<br />
bevægelighed i rygsøjlen er d<strong>og</strong> ikke ens over hele rygsøjlens længde; hals- <strong>og</strong> lændedelen<br />
har størst grad af ekstension <strong>og</strong> fleksion, imens rot<strong>at</strong>ion forekommer meste i bryst <strong>og</strong><br />
halsdelen, med stor rot<strong>at</strong>ions bevægelighed mellem den først <strong>og</strong> anden halshvirvel. L<strong>at</strong>eral<br />
fleksion forekommer mere eller mindre over hele ryggen, d<strong>og</strong> med lidt mere fleksibilitet i<br />
halshvirvlerne.<br />
Bruskskiverne i rygsøjlen (discus intervertebralis – flertal disci intervertebralis) viser en meget<br />
stor grad af elasticitet i forhold til kompressionskræfter <strong>og</strong> fungerer som støddæmper. I en<br />
stående stilling er trykbelastningen på den sidste bruskskive mellem den femte lændehvirvl <strong>og</strong><br />
korsbenet (os sacrum) ca. 6-8 kg pr kvadr<strong>at</strong> cm.<br />
Ryggens bruskskiver har en struktur der er tilpasset de fysisk krav de er udsæt for. I midten af<br />
bruskskiven findes løsekollagen fibre i en proteinrige væske med en gelé agtig konsistens, som<br />
er betegnet nucleus pulposus; det giver skiven en vis støddæmpningsevne. Rundt om nucleus<br />
pulposus er der mange koncentrisk lag af tynd kollagenfiberrige lameller. Kollagenfibrene løber<br />
i skiftevis rettet spiraler i lamellerne. Den struktur giver den bedste ydelse i forhold til styrke<br />
kontra bevægelighed.<br />
Nucleus pulposus bliver erst<strong>at</strong>tet af en mere fast væv fra ca. 30 – 40 års alderen, det<br />
nedsætter bruskskivernes elasticitet <strong>og</strong> formindsker støddæmpningsevnen.<br />
Rygsøjlens bruskskive med bevægelser fra biomekanik b<strong>og</strong>en <strong>og</strong> selv tegnet<br />
Figur med ryggen bevægelsesretninger (måske)<br />
Bevægelighed i synchondrosen mellem skambenene (symphysis pubis) har <strong>og</strong>så begrænset<br />
bevægelighed, men det øges væsentlig under indflydelse af hormonet relaxin under den sidste<br />
stadie af graviditet for <strong>at</strong> faciliteter passage af barnet igennem bækkenet.<br />
Uægte led opsummering:<br />
Uægte led Eksempel<br />
Led k<strong>at</strong>egory Led type (mellem følgende strukturer)<br />
<strong>Bindevæv</strong> (fibrøst) led Sutur Kraniets kn<strong>og</strong>ler<br />
<strong>Bindevæv</strong> (fibrøst) led" Sydosmose Membranen: underam- <strong>og</strong><br />
underbenskn<strong>og</strong>lerne<br />
<strong>Bindevæv</strong> (fibrøst) led Gomfose Tænder <strong>og</strong> under- overkæben<br />
Bruskvæv (kartilaginøst) led Synchondroser Brystbenets tre dele<br />
Bruskvæv (kartilaginøst) led Symphyse Skambenenes samling <strong>og</strong><br />
ryghvirvlernes hvirvellegeme<br />
2.3.2 Ægte led (synovialled)<br />
Ægte led, <strong>og</strong>så kaldt synovialled, er karakteriseret ved <strong>at</strong> have en rel<strong>at</strong>iv stor bevægelighed,<br />
samt <strong>at</strong> de kan udsættes for store belastninger. Til <strong>at</strong> møde disse krav er ægte led<br />
karakteriseret ved <strong>at</strong> kontaktfladerne mellem de to kn<strong>og</strong>ler i led forbindelsen er dækket af<br />
meget slidstærkt hyalin <strong>bruskvæv</strong>; ledbrusk. N<strong>og</strong>le led, som er udsæt for store belastninger<br />
har <strong>og</strong>så en bruskskive indskudt mellem kn<strong>og</strong>lernes kontaktflader, som fordeler belastningen<br />
<strong>og</strong> kan <strong>og</strong>så fungere som støddæmper.<br />
Brusk væv i ledderne er uden blo<strong>dk</strong>ar (avaskulær) <strong>og</strong> har derfor ingen direkte ernæringskilde.<br />
<strong>For</strong> <strong>at</strong> ernærer <strong>bruskvæv</strong>et, er ledet kapslet ind af en særlig slags væske producerende hinde,<br />
som betegnes synovial membranen der producerer ledvæske (synovia); en viskøs nærende<br />
væske. Kapillærerne i membranen har en øget permeabilitet der tillader <strong>at</strong> næringsstoffer <strong>og</strong><br />
små protein molekyler kan forlader kredsløbet <strong>og</strong> blandes med ledvæsken, hvor de ernær
Change language