Juni 2011 - Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående ...

INDHOLD juni 2011
22 Ib Jacobsen har været på
vinterjagt i Kroatien.
73 Læs de spændende indlæg på
debatsiderne om bl.a. forårsderby.
12 I strålende sol fandt man
frem til forårets bedste vinderklassehunde.
4
6 Forårsafslutning. Rapport fra Dansk Jagt
hundederby 2011
8 DJU orienterer
10 Det er da li´møj.
12 Fart fugle og forår
14 En på opleveren
16 Nye regler for halekupering
16 Slæb- og apporteringsprøver 2011
17 DKK´s etiske regler for avl
18 Spørg Jagthunden
18 Åben agerhønedag
18 Dansk Jagthundederby 2012
20 Dyrlægen på Langeland
22 Mulighedernes land
24 Fuldbrugsprøverne 2011
26 Apportertingsprøver, engelske klubber
27 VM for stående hunde 2011
28 Dansk Ruhår Klub
33 Korthaarklubben
42 Dansk Münsterländer Klub
47 Klubben for Gamle Danske
Hønsehunde
49 Langhårsklubben
51 Dansk Weimaraner Klub
53 Dansk Vizsla Klub
55 Dansk Drentsche Patrijshound Klub
57 Dansk Breton Klub
62 Dansk Pointer Klub
64 Engelsk Setter Klub i Danmark
67 Dansk Gordon Setter Klub
70 Dansk Irsk Setter Klub
73 Debat
74 Rubrikannoncer
Forsidefoto: Jens Velling
10 Hvordan skal vi avle? Spændende synspunktartikel. Se også DKKs nye regler side 17.
www.fjd.dk
Mulighed eller
begrænsning?
Opdræt af jagthunde bygger
først og fremmest på forældrehundenesbrugsegenskaber.
Derfor har seriøse
opdrættere til alle tider knoklet med
at træne og fremføre hundene på prøver og
udstillinger for at få dokumenterer de nødvendige
kvaliteter til fremtidig avl.
På side 17 her i bladet gennemgås DKKs
etiske regler for avl. De hidtidige anbefalinger
er ophøjet til regler. Disse regler må
helt naturligt give anledning til undren hos
en hver opdrætter af stående jagthunde.
Skal disse regler overholdes, uden at der er
mulighed for en rimelig dispensation, vil det
begrænse avlernes muligheder kraftigt.
Det er forståeligt, at man vil begrænse
matadoravl. Det er også forståeligt, at man
vil begrænse indavl, og det er også forståeligt,
at man vil beskytte tæverne mod
”rovdrift”. Men med DKKs regler i baglommen
er det næsten umuligt for opdrætterne at
eksperimentere og forfølge ideer, for opdræt
af netop vore hunde bygger i høj grad på
avlernes mål og ideer.
Der skal ikke meget slægtskab til, for
at indavlskoefficienten ryger op over de
magiske 6,25. Opdrætterne er ikke interesseret
i indavl og degeneration. De henter
også nyt blod ind for at komme ud efter en
evt. linjeavlsparring, og ret beset er netop avl
af brugshunde i høj grad styret af psyke og
brugsegenskaber. Derfor kommer degenerering
også tilbage til opdrætteren som en
boomerang. Det ved en hver, som arbejder
med det.
Det kan også blive vanskeligt at udnytte en
god avlstæve blot rimelig. Ofte er den fire
år, inden den har opnået sådanne resultater
i brugsmæssig henseende, at man vil avle
på den. Så springer man et år over. Det er jo
ikke en hvalpefabrik. Det gør man så igen
efter andet kuld, fordi man er seriøs, og
pludselig er tæven over otte år, når man vil
trække tredje og sidste kuld.
Så står man der. Må ikke bruges. For gammel.
Fra tid til anden undrer man sig i hundeverdenen
over, at der er så mange hvalpe til
salg uden papirer. Det håber jeg og man gør
i DKK, for en af årsagerne, i hvert fald når
vi taler om jagthunde, er, at der er så mange
begrænsninger, at tæveejere synes, det er
meget lettere at avle uden papirer og så sælge
hvalpene til lavere pris.
Det er klart, at har en race problemer, så må
der sættes begrænsninger i forhold til avl,
men det må være den pågældende specialklubs
opgave at gøre det.
DKK skal give gode rammer for avl og
registrering af racerene hunde, og man skal
selvfølgelig også have en holdning til, hvad
seriøs avl er, men det er nødvendigvis ikke
det samme for en puddel som for en ruhår.
DKK bør give mulighederne ikke begrænsningerne.
Med sportslig hilsen
Flemming Østergaard, redaktør.