Gangarrangement Limbo indgik som én af opgaverne, der løses med varieret teknik. 62
Besøg fra Birmingham og omegn I et landligt område lige mellem kendte fodboldbyer som Stoke, Wolverhampton, Leicester, Derby, Coventry, Nottingham og West Bromwich mfl. findes et sogn, som hedder Staffordshire. Her kommer Headteacher Mrs. D. O’Hare fra. “Headteacher” er den nye betegnelse for “Headmaster”, som dækker over en skoleleder, der stadig underviser lidt. Ordet er efter hendes udsagn sat i verden for at gøre noget ved kønsdiskriminationen, som efter sigende stadig er temmelig udbredt i England – titlen “Headmaster” henviser implicit til en mand. Mrs. D. O’Hare er sammen med 7 leder-kollegaer på en inspirationsrundtur til udvalgte institutioner i Odder Kommune. Gylling Efterskole er naturligvis med på listen over engelske skolelederes “Must Sees”, så vi deler som altid med glæde ud af vores gode erfaringer med at lave skole for elever med læse-/skrivevanskeligheder. I første omgang skal skolelederne og deres kontaktpersoner fra Vestermarkskolen med til spisning. Med en engelskkyndig elev som vært får de et indblik i skolen set gennem elevernes øjne. Efter en kort rundvisning er vi klar til det, som det handler om; undervisningsmetoder i naturvidenskab… Lokalerne med vores fine grej imponerer tydeligvis vores engelske gæster, men isenkram gør det ikke alene. Vi har i dagens anledning forberedt noget, for Gylling Efterskole, så hverdagsagtigt som 5 små arbejdsstationer. En arbejdsstation er i al sin enkelthed et bord med adgang til elektricitet og gas. Derudover er hvert bord forsynet med grej og forsøgsvejledning til et konkret fysik- eller kemiforsøg. Efter en præsentation bliver skoleledere og Gyllingelever fordelt på 5 hold, hvorefter vores praktiske arbejde begynder. For det er i høj grad det, som vores gæster er her for at observere; måden vi benytter “Hands On” og praktisk fysik/kemi til at få lært den til tider komplicerede teori. Sine og jeg fortæller, at vi lærere på Gylling Efterskole i høj grad selv designer vores forsøgsvejledninger, således at sproget bliver tydeligt, og unødvendig læsning bliver klippet bort. Vi taler om elevernes egne notater, lydfiler, billeder og videoer, som de optager og implementerer i forsøgsvejledningerne i løbet af året og slutte ligt benytter til eksamen. Om lærerens Smart Board noter, som bliver gemt på elev-intra til senere brug, og om de interaktive sider, vi abonnerer på, hvor teorien bliver visualiseret og dermed lettere at forstå. Midlerne er mange, men målet er også til at få øje på: Selvom det endnu ikke er alle, der aflægger prøve i faget, er det tydeligt, at eleverne får fundamentet på plads, og nogle øjner en senere karriere i det naturfaglige. 63